"Aktiv hver dag" Træning i hverdagslivet

Transkript

1 "Aktiv hver dag" Træning i hverdagslivet Evaluering 2011

2 Ældreområdet Rudersdal Kommune April 2012

3 Indholdsfortegnelse Side 1. Resume 4 2. Baggrund 5 3. Rudersdal Kommunes model Aktiv hver dag 8 4. Evalueringsrapporten Evalueringsmetode Resultater 13 Hvor mange borgere tager imod et hverdagstræningsforløb? 5.1 Hvad karakteriserer gruppen af henviste borgere i Aktiv hver dag? 13 Alder og køn, Helbred, EQ5D, Funktionsniveau Målgruppens karakteristika sammenfatning Hvilken effekt har Aktiv hver dag på borgernes aktivitetsudførelse? 16 Bliver borgerne selvhjulpne? Forskel på effekten? I hvilket omfang? Bliver nogle borgere i højere grad selvhjulpne end andre? Hvordan går det borgerne, når Aktiv hver dag afsluttes? Sammenfatning Påvirker Aktiv hver dag borgerens oplevelse af evnen til at klare sig? 23 Ændring i tilfredshed, opfattelse af anstrengelse, tidsforbrug og tryghed. Oplevelse af helbredsbetinget livskvalitet. Sammenfatning Har Aktiv hver dag effekt på ressourceforbruget? 26 Indsats og ydelser Ressourcebesparelser 6. Reaktioner fra borgere, pårørende og samarbejdspartnere Konklusion 29 Litteratur 30 3

4 Aktiv hver dag Hverdagstræning 1. Resume Aktiv hver dag Træning i hverdagslivet Evaluering 2011 Aktiv hver dag i Rudersdal Kommune er et nyt tilbud om træning i hverdagslivets aktiviteter til borgere, der søger om eller allerede modtager hjemmehjælp til daglig personlig pleje, bad, kompressionsstrømper, rengøring, tøjvask og indkøb. "Aktiv hver dag" har til formål at støtte borgere i at bevare livet på egne betingelser i længere tid, og dermed udskyde behovet for hjælp i hverdagen til personlige og praktiske gøremål. Aktiv hver dag er et træningstilbud, der foregår i borgerens hjem og nærmiljø. Med Aktiv hver dag udvides muligheden for at give borgerne et tilbud om en udviklende indsats, sideløbende med de traditionelle fastholdende, støttende og lindrende indsatser i hjemmeplejen. Dette er en evaluering af " Aktiv hver dag" s første år. Projektet startede i december 2010, og blev i sommeren 2011 implementeret til drift. Rapporten bygger på alt 378 træningsforløb, henvist fra projektets start frem til 31. december 2012 og afsluttet d. 1.april Evalueringen viser at: Borgerne, som henvises til Aktiv hver dag er en heterogen gruppe med stor aldersspredning og forskellige helbredsrelaterede årsager til henvisningen. Borgerne henvises især fra eget hjem, men også fra genoptræningscenter, aflastningspladser og i mindre omfang fra sygehuse. En væsentlig del af borgerne, 41 % bliver selvhjulpne efter et forløb i "Aktiv hver dag". Relativt flest borgere bliver selvhjulpne i bad (70 %) og med at tage kompressionsstrømper af og på selvstændigt (54 %). Borgernes oplevelse af helbred og aktivitetsudførsel påvirkes positivt efter et hverdagstræningsforløb. En væsentlig andel af borgerne oplever således en øget tilfredshed med den måde de efterfølgende kan klare aktiviteten på. Størst tilfredshed opnås med aktiviteter omkring personlige pleje. Hverdagstræningen har i 2011 medført en beregnet årlig netto besparelse på kr. Heri er indregnet udgifter til løn, transport med mere samt taget højde for, at ikke alle borgere har kunnet bevare det opnåede funktionsniveau i et helt år. De oprindelige formål med at introducere hverdagstræning i Rudersdal kommune med projekt Aktiv hver dag blive opfyldt. Hverdagstræning støtter borgerne i at bevare livet på egne betingelser i længere tid, og gør det samtidigt muligt at prioritere ressourcerne til de borgere, der har størst behov for hjælp. Borgernes aktivitet og deltagelse øges og behovet for kompenserende ydelser udskydes. I denne evaluering beskrives først baggrunden for projektet. Dernæst gennemgås Rudersdal kommunes projekt kort og der gives en række praksiseksempler på, hvad hverdagstræning kan være. Herefter beskrives resultaterne og der afsluttes med en kort konklusion. 4

5 2. Baggrund Når borgere i seniorlivet for behov for hjælp og støtte Når borgere pga. sygdom eller svækkelse, har behov for praktisk bistand eller personlig pleje i hverdagen har det været praksis at bevillige hjælp. Hverdagsrehabilitering gør op med forestillingen om, at mennesker +65 år ikke har mulighed for at genvinde funktioner, eller forbedre færdigheder. Hverdagsrehabilitering er et tilbud til borgerne om en udviklende indsats, med det mål igen at blive uafhængig af hjælp. Den demografiske udvikling udfordringer for ældreplejen På landsplan er der en klar tendens til en stigende ældrebefolkning. I de kommende år vil der komme flere ældre til, mens den erhvervsaktive del af befolkningen mindskes (Danmarks statistik 2011). Levealderen er stigende og med alderen tilkommer flere sygdomme, ligesom antallet af kroniske sygdomme er stigende. På sigt vil dette betyde en øget efterspørgsel på hjælp og pleje til ældre borgere. I Rudersdal kommune er tendensen den samme. I befolkningsprognosen forventes en betydelig stigning i + 80 årige frem til 2023 på 20 %. (Rudersdal Kommune 2011b) For at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel på ældrepleje i de kommende år er der derfor behov for innovative tiltag. Hverdagsrehabilitering er ét blandt flere bud på at imødekomme fremtidens udfordringer til Ældreområdet. Hvad er hverdagsrehabilitering? Hverdagsrehabilitering er en samlet betegnelse for de aktiviteter, der er sigter mod en mere rehabiliterende tilgang i ældreplejen (Kjellberg et al. 2011a) Hverdagsrehabilitering er en indsats, som foregår i borgerens hjem og nærmiljø med det formål at borgeren skal kunne udvikle, genvinde, bibeholde eller alternativt forebygge tab af funktionsevne. (Månsson 2007) Hverdagsrehabiliteringen tager udgangspunkt i borgerens livssituation, har klare mål relateret til hverdagen, er tidsafgrænset og er baseret på et ligeværdigt samarbejde mellem borger pårørende og fagpersoner (Ergoterapeutforeningen 2011) I Rudersdal kommune er projekt Aktiv hver dag en målrettet terapeutisk indsats, hvor ergo- og fysioterapeuter udfører træningen. Vi har valgt at kalde det hverdagstræning, for at signalere den overvejende monofaglige tilgang. Hverdagstræningen er målrettet borgerens hverdagsliv, og består af træning i de aktiviteter, som borgeren ønsker at kunne klare, men har svært ved, eventuelt suppleret med specifikke hjemmetræningsprogrammer. Hvad er forskellen på hverdagsrehabilitering og traditionel hjemmepleje? I hjemmeplejen er der tradition for at yde hjælp og omsorg til borgerne ud fra hjælp til selvhjælps principper. Hjælpen ydes efter lov om Social Service 83. Genoptræning ydes efter Sundhedslovens 84 og 140, samt Lov om Social Service 86. Social- og sundhedsassistenter og -hjælpere uddannes til at have en aktiverende tilgang til opgaverne, så hvad er det nye? 5

6 Aktiv hver dag Hverdagstræning Dansk Sundhedsinstitut (2011a, s , 2011 b, s. 6) har ud fra observationsstudier og interviews med forskellige medarbejderrepræsentanter følgende bud: Opgaven går fra at støtte/fastholde funktionsevnen - til udviklende mål Fra fokus på borgerens rettigheder til ydelser - til fokus på mål formuleret af borgeren Opgavens fokus går fra at løse opgaver for borgeren - til at hjælpe borgerne til selv at klare opgaverne Tidsrammen. Fra en varig/konstant ydelse - til at bruge meget tid i starten, og mindre eller ingen tid senere i forløbet Samarbejde på tværs, hvor traditionel søjletænkning udfordres Fra styring af ydelser i tidsrammer til orientering mod borgerresultater Fra en gentagen løsning af samme opgave til en løbende justering af mål og delmål i takt med at borgerens færdigheder ændres Anvendt Kommunal Forsknings (AKF) undersøgelse peger på, at der i hjemmeplejen ofte anvendes hjælp til selvhjælpsprincipper med formålet at medinddrage og aktivere den ældre i opgaveløsningen, men i mindre omfang med formålet at den ældre selvhjulpen. (AKF 2011) Antagelser om aktivitet i ældres hverdagsliv Hverdagsrehabilitering bygger på en antagelse om, at mennesket grundlæggende har et ønske om at være selvstændigt og aktivt i hele livet - også i seniorlivet. Hverdagslivet med dets rutiner, handlesammenhænge og sociale interaktioner former vores identitet og skaber mening. Når hverdagslivet trues af sygdom eller andre tab, trues også vores identitet og roller i livet. Et første skridt i at overvinde sådanne situationer er en genvindelse af hverdagen (Holzkamp iflg. Borg, 2002,s.86) I Sundhedsstyrelsens nyeste anbefalinger, understreges vigtigheden af den daglige fysiske aktivitet, også for ældre. Der er evidens for at fysisk aktivitet er en vigtig forudsætning for en succesfuld aldring og har en positiv effekt på en lang række tilstande så som smerter, depression, forhøjet blodtryk, sukkersyge, knogleskørhed m.m. (SST 2011 s ) I Rudersdal Kommune tilbydes hjælpen efter behov, og giver således mulighed for at borgeren bevarer sin evne til at klare mest muligt selv (Rudersdal Kommune 2011a, s.4) Hverdagslivets gøremål stiller udfordringer til såvel krop som hjerne. Ved at være så aktiv som muligt, holdes funktionerne ved lige og kan forbedres. At holde sig i gang, eller komme i gang igen, er særligt vigtigt, efter en periode med sygdom eller svækkelse selv de små ting i dagligdagen tæller. Det giver selvværd og fastholder ens identitet, selv at kunne bestemme, hvad der skal i indkøbskurven, hvornår man vil i tøjet, tage bad eller gå på toilettet. Når en borger kan støttes til at genvinde eller fastholde hverdagens aktiviteter, er det samtidig en støtte til mestringsevnen og kontrollen over egen tilværelse - at forblive herre i eget liv. 6

7 Erfaringer med hverdagsrehabilitering i andre kommuner Ideen med at tilbyde hverdagsrehabilitering til ældre borgere, stammer fra Østersund kommune i Sverige. I Danmark kunne Fredericia Kommunes projekt "Hverdagsrehabilitering" i vise gode resultater med borgere, der blev uafhængige af hjælp ved en kortere intensiv træningsindsats leveret af et tværfagligt team. Samtidigt kunne der beregnes en potentiel økonomisk besparelse på hjemmeplejebudgettet på 13 millioner kroner fra (Kjellberg og Ibsen 2010) Lyngby Taarbæk startede i 2009 et forsøg med træning før pleje på udvalgte ydelser. Her blev borgerne tilbudt træning af ergo- og fysioterapeuter før eventuel hjælp fra hjemmeplejen blev bevilget. 48 ud af 89 henviste borgere blev selvhjulpne, heraf var halvdelen borgere, som ikke ønskede at benytte tilbuddet. (Petersen og Poulsen 2010) Andre kommuner, bl.a. Silkeborg, Faaborg Midtfyn og Kerteminde kommuner har tilsvarende været i gang i flere år, og har udgivet rapporter med lignende positive resultater. I nogle kommuner implementeres ideerne direkte i drift ud fra den eksisterende viden, i hjemmeplejens sædvanlige organisation, andre steder etableres særlige rehabiliteringsteams. Tendensen på landsplan er altså, at der er succes med hverdagsrehabilitering, målt i antal borgere, som klarer sig uden assistance fra hjemmeplejen og den deraf afledte effekt på ressourceforbrug. Mange steder arbejdes der nu frem mod en implementering bredt i hele hjemmeplejen. Erfaringer omkring implementering af hverdagsrehabilitering i drift er endnu sporadiske, og da hver kommune tilpasser det de lokale forhold, er der meget lidt samlet viden om, hvordan dette bedst gribes an. Resultaterne fra Østersund og Fredericia kommuner har inspireret Rudersdal kommune til at igangsætte et tilsvarende projekt " Aktiv hver dag". Projektet startede i december Midtvejsrapporten blev præsenteret på i Social- og Sundhedsudvalget i juni 2011, og blev efterfølgende indstillet til at overgå til drift. 7

8 Aktiv hver dag Hverdagstræning 3. Rudersdal Kommunes model - Aktiv Hver dag Ældrepolitikken i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune har formuleret en ældrepolitik, hvor målet er at en service tilrettelægges i dialog med den ældre, og gør det muligt for den ældre, at få størst mulig indflydelse på egen situation, tager hensyn til den ældres egne ressourcer, og understøtter det, den ældre opfatter som livskvalitet i tilværelsen. (Rudersdal Kommune 2012). I kvalitetsstandarder for personlig hjælp og praktiske opgaver lægges der vægt på hjælp til selvhjælpsprincippet, så hjælp tilbydes efter behov og giver borgeren mulighed for at klare mest muligt selv. " Aktiv hver dag" tager afsæt i denne politik, samt efter Servicelovens 86: Formålet med " Aktiv hver dag" er at støtte ældre borgere til at bevare livet på egne betingelser i længere tid, og samtidigt gøre det muligt, at anvende ressourcerne til de borgere, der har behov for kompenserende hjælp. Målet er at sikre at: Borgerens aktivitet og deltagelse samt oplevelse af egne ressourcer i egen personlig pleje og husarbejde øges. Tidspunktet for den enkelte borgers behov for kompenserende ydelser udskydes længst muligt. Der anvendes færre ressourcer til kompenserende hjælp. Hverdagstræningsprojektet er en udvidelse af implementeringen af Fælles Sprog II, som styrings og dokumentationsredskab, idet der ud over fastholdende, lindre/ støttende indsatser, nu også er mulighed for en udviklende indsats. Målgruppe "Aktiv hver dag" tilbydes borgere, der søger om hjælp eller allerede har hjælp til den daglige personlige pleje eller praktiske bistand. Borgerne henvises af bevillingsenheden, når der vurderes at et udviklingspotentiale. Som udgangspunkt er deltagelse i et træningsforløb obligatorisk før eventuel varig visitation til hjemmeplejeydelser, hvis visitator vurderer at der er udviklingspotentiale. Borgere med fremskreden alvorlig sygdom er undtaget. Målgruppe I Nyansøgere til hjælp til daglig personlig pleje, bad, kompressionsstrømper, tøjvask, indkøb og rengøring. Målgruppe II Borgere som allerede modtager hjemmeplejeydelser, men som vurderes at have et udviklingspotential eller selv har et ønske om at klare sig uden eller med mindre hjælp. Målgruppe III Borgere der udskrives fra hospital eller døgngenoptræningspladser. Indsats Et team bestående af 4 fuldtidsansatte ergo - og fysioterapeuter har varetaget vurdering, samt planlægning og udførelse af træningsindsatsen på følgende indsatsområder/ hjemmeplejeydelser: 8

9 Daglig personlig pleje Bad Kompressionsstrømper Rengøring Tøjvask Indkøb Den kommunale hjemmepleje og private leverandører har varetaget hjælpen i aften og weekends i indsatsområdet, samt ydet borgerne anden pleje og bistand efter behov. Terapeuterne har regelmæssigt afholdt møder med hjemmeplejen med henblik på at koordinere indsatsen i forhold til den enkelte borger og få sparring i forhold til sygeplejefaglige områder. Et hverdagstræningsforløb i Aktiv hver dag består typisk af En ergo- eller fysioterapeutisk undersøgelse af borgers funktionsevne og tilfredshed med at klare den pågældende aktivitet. En aftale med borger om træningsforløb og mål. Anbefaling til hvorledes borger bedst vedligeholder funktionsniveau og fortsat klarer sig i hverdagen En præcis, løbende graduering af aktiviteten, en aktivitetsanalyse, i forhold til borgers fysiske og mentale funktion ud fra viden om træningsprincipper Et kortere eller længerevarende træningsforløb, målrettet størst mulig selvhjulpenhed. En vurdering af borgers behov for hjælp, og evaluering sammen med borger af dennes tilfredshed med at klare den pågældende aktivitet. Et hverdagstræningsforløb i Aktiv hver dag adskiller sig typisk fra andre former for træning ved at: Træningen foregår i hjemmet eller de hjemlige omgivelser. Træningen er overvejende målrettet den aktivitet, som borger har søgt hjælp til. Træningen oftest foregår direkte i hverdagssituationerne. Der instrueres i selvtræningsprogrammer, men består kun i begrænset omfang af decideret øvelser. Træningen tilpasses borgers egne rutiner, i egen bolig med eget udstyr. Har borger behov for specifik genoptræning efter Sundhedslovens 84 og 140, eller genoptræning eller vedligeholdende træning efter Servicelovens 86, kan dette foregå sideløbende på trænings-, aktivitets- og dagcentrene, ligesom borger kan modtage vederlagsfri fysioterapi samtidigt. 9

10 Aktiv hver dag Hverdagstræning Eksempler fra Aktiv hver dag 1 At spare energi og genvinde overblik At få hjælp til selvhjælp Tove 53 år: Har efter en svær hjerneblødning haft hjælp til morgen- og aften rutinerne i flere år. Tove og hjælperne synes at hun får sværere ved at klare det, og har brug for mere og mere hjælp. Indsats: Terapeuten besøger Tove, de taler om hvert lille deltrin, og hvor det er vigtigst først at træne. Terapeuten viser Tove en påklædningsteknik, og træner det nogle gange, herefter øver Tove videre med sin faste hjælper. Over 3 måneder bliver Tove mere sikker og hurtigere til at klare mere selv. Ved at være aktiv og selv skulle klare så meget som muligt vedholder Tove i højere grad både krop og hjerne, når hun skal bevæge sig og problemløse. Hun henvises endvidere til et intensivt genoptræningsophold på det lokale træningscenter. Resultat: Tove har ikke længere brug for aftenhjælp og kan klare sig med noget mindre morgenhjælp. At lære nye veje Ib 72 år: Er flyttet til en mindre lejlighed og har stærk nedsat syn. Han søger om hjælp til indkøb, da han ikke er dus med busserne eller det nye indkøbssted. Hans 85 år: Søger om hjælp til rengøring, da gigten plager knæene, stofskiftet driller og det er ved at blive en uoverskuelig opgave at holde hjemmet, som han gerne vil. Indsats: Hans får instruktion i arbejdsstillinger, afprøver nye redskaber, som skåner ryg og knæ. Sammen med terapeuten udarbejder han et skema, som opdeler rengøringsopgaverne over ugen Resultat: Hans bliver efter 6 gange selvhjulpen. Han tager med god samvittighed en lille opgave af gangen, men ved at han kommer rundt i løbet af ugen. At genvinde fodfæste Sigurd 87 år: Udskrives fra hospitalet. Efter 14 dages sengeleje og infektion er han svimmel, udmattet og har svigtende balance. Indsats. I starten er Sigurd ikke særligt tilfreds, kan ikke forstå at terapeuten ikke bare hjælper ham med at komme i tøjet og blive vasket, når han nu er så træt. Gradvist overtager Sigurd igen flere og flere af opgaverne igen omkring sin personlige hygiejne. Indsats: Sammen med terapeuten, indøves busturen 4 gange, Ib får kendskab til supermarkedets indretning, så han kan finde rundt Resultat: Ib tager selv bussen, får handlet ind, og vænner sig til at tage sin blindestok med, så omgivelserne kan vise de nødvendige hensyn. Resultat. Sigurd er ved visitationsbesøget efter 14 dage selvhjulpen. Går rundt med rollator og klarer sin personlige hygiejne uden hjælp og henvises til et ambulant træningsforløb for at komme helt til kræfter. 1 Alle fortællingerne er faktiske forløb. Navn og alder er dog ændret af hensyn til anonymiteten. 10

11 At bestemme selv Else 85 år: Har problemer med hævede ben, og fået hjælp til at få støttestrømperne af og på. Men vil gerne være fri for at skulle have hjælp hver morgen og hver aften. Indsats. Else afprøver forskellige hjælpemidler, og sammen med terapeuten finder de frem til, at når Else sidder på en bestemt stol i stuen, kan hun lige akkurat nå fødderne og med hjælpemidlet få strømperne på. Resultat: Else bliver selvhjulpen, og kan selv bestemme, hvornår hun nu vil låse døren og gå i seng. Hjemme er bedst - til at mærke forandringer Peter 74 år: Udskrives fra hospital til døgngenoptræning efter neurologisk sygdom, synes ikke rigtigt at han har behov for genoptræningen, ønsker ikke hjemmehjælp, vil bare gerne hjem og have hjælp af hustru. Indsats: Peter får hverdagstræning af terapeut hver morgen for at komme ind i de daglige rutiner igen i de vante omgivelser. Resultat: Lidt efter lidt erkender Peter og hans hustru, at hverdagen er forandret, at Peter ikke kan de samme ting som før og at der nok skal hjælp til. Genvinde tryghed og sikkerhed Gerda 82 år: Kommer hjem efter et aflastningshold. Har nødkald efter faldepisoder. Omgivelserne og Gerda selv, er noget utrygge ved at hun bader uden hjælp. Indsats: Terapeuten besøger Gerda 6 gange, træner hvordan Gerda mest sikkert bevæger sig rundt, kan sidde ned på en badebænk og vaske sig samt indarbejder en rutine med at huske nødkaldet. Resultat: Gerda klarer sig sikkert i badet uden hjælp træner fortsat ambulant på center 2 gange om ugen. Hjemmetræningsprogram og praktisk afprøvning Jytte 81 år: Kan efter operation ikke magte at gå ned i fællesvaskeriet eller bære tøjet frem og tilbage. Indsats: Jytte får vejledning til, hvordan hun bedre sin kondition og får udarbejdet et hjemme træningsprogram. Sammen med terapeuten trænes den udendørs gang og turen til vaskeriet med en lille kurv på hjul. Resultat: Jytte klarer selv turen til vaskeriet, og kan selv rulle sine duge, som hun foretrækker det efter et par måneder. 11

12 Aktiv hver dag Hverdagstræning 4. Årsrapporten Evalueringsmetode Evalueringen af "Aktiv hver dag" i 2011 bygger på i alt 381 henviste borgere, heraf er 378 forløb afsluttet frem til 1. april I evalueringen er der ikke kun lagt vægt på, hvorvidt borgeren klarer sig uden hjælp, men også på hvordan. Evalueringen af "Aktiv hver dag" fokuserer derfor på 4 spørgsmål: 1. Hvad karakteriserer målgruppen? 2. Hvilken effekt har Aktiv hver dag på borgernes aktivitetsudførelse? 3. Påvirker Aktiv hver dag borgerens oplevelse af evnen til at klare sig i hverdagsaktiviteten og generelle helbredstilstand? 4. Hvilken effekt har Aktiv hver dag på ressourceforbruget? Nedenstående skema giver et overblik over dataindsamling og metode. Dataregistreringsark med anvendte spørgeskemaer og målemetoder kan ses i Bilag. Evalueringsspørgsmål Metode Emnefelt og redskab 1. Karakteristik af målgruppe Dataregistreringsark I Henvisningsbaggrund, køn, alder 2. Funktionsevne og kvalitet af aktivitetsudførelse Dataregistreringsark II, III FS II Faglig vurdering Terapeut faglig vurdering Followup up på funktionsniveau via Uniq omsorgssystem 3. Borger oplevelse Dataregistreringsark IV, V Spørgeskema m. VAS skala 4. Ressourceforbrug Skinvisitation Datatræk fra elektronisk omsorgssystem på udførte ydelser Tabel 1 Oversigt over evaluering og metode EQ5D Beregnet ressourcebesparelse på hjemmeplejeydelser. Udgifter til Aktiv hver dag. Om datavaliditet og komplethed Grundlæggende kan før/efter registreringer give en rimelig pålidelig indikation af, hvorvidt der sker ændringer hos borger, men kan ikke udelukke eventuelle confounders 2, i dette regi fx den aktuelle værdipolitiske debat, som kan påvirke tidspunkt for ansøgning om samt omfang af hjælp. Alle data er tilstræbt indhentet for hvert forløb af kontaktterapeuten, men kan være fravalgt af forskellige årsager: Borger afsluttes efter akut forværring, kan eller ønsker ikke at besvare spørgeskemaer, eller terapeuten vurderer at det ikke er relevant/muligt at udføre spørgeskemaerne. Datakompletheden vil derfor variere i efterfølgende opgørelse, men angives for hvert emne (N= antal). At det er kontaktterapeuten, som indhenter spørgeskema besvarelsen, kan gøre, at borgeren vælger at svare på en særlig måde. 2 Confounders er forveksling af årsager, og dermed en fejltolkning af data. (Juhl 2005, p.131) 12

13 5. Resultater Hvor mange borgere tager imod et hverdagstræningsforløb? I alt er der henvist 381 borgere fra d.10. december december Heraf er i alt 378 forløb er afsluttede 1. april I alt 58 borgere afbryder eller fravælger Aktiv hver dag Af de færdigregistrerede forløb afsluttes i alt 320 borgere, heraf er 156 selvhjulpne. Aktiv hver dag 378 henvisninger 9 Frafald p.g.a ændret helbred 16 frafald p.g.a indlæggelse 33 fravalg ønsker ikke deltagelse. Selvhjulpne 320 Hverdagstræningsforløb 11 Øget hjælp 101 Uændret hjælp 52 Mindre hjælp 156 Selvhjulpne Figur 1 Flowdiagram - henvisninger og forløb I resten af afsnit 5.1 uddybes henvisningsmønstre og målgruppen søges karakteriseret med henblik på at øge viden om, hvem der tilbydes hverdagstræning. 5.1 Hvad karakteriserer gruppen af henviste borgere i Aktiv hver dag? Henvisningsmønstre Visitation - fra hjem, hospital, eller døgnophold? Borgere, der visiteres fra hjemmet 68 % Borgere, der visiteres fra hospital 3 % Borgere, der visiteres fra døgngenoptræning 22 % Borgere, der revisiteres fra midlertidige ophold 6 % Tabel 2 Visitation. Andel af henvisninger fra henholdsvis hjem, hospital og døgnophold Visitation - Ny indsats eller revisitation? Borgere, der visiteres til ny indsats 41 % Borgere, der visiteres efter midlertidig hjælp 5 % Borgere, der revisiteres 54 % Tabel 3 Visitation. Henvisninger til ny indsats og revisitation Størstedelen af borgerne visiteres fra eget hjem, kun 41 % er nye borgere, mens 54 % er borgere som allerede modtager hjemmehjælp til indsatsen, men altså ønsker et træningsforløb. Målgruppen 13

14 Aktiv hver dag Hverdagstræning i Ruderdal kommune adskiller sig derved fra Fredericiamodellen, der udelukkende var målrettet nye borgere. Alder og køn Kvinder udgør 73 % af de henviste borgere. Aldersgennemsnittet er 80 år, median 82, men med stor variation. Yngste borger er 34 år den ældste 102 år. Det bemærkes at også en gruppe af yngre borgere i den erhvervsaktive alder henvises. Figur 2 Aldersfordeling Helbred Borgere, som henvises til Aktiv hver dag har anmodet om hjælp af mange forskellige årsager: Hyppigt ses almen svækkelse, frakturer, svimmelhed, rygproblematikker og smerter. Visitator har i henvisningen angivet den væsentligste grund til at søge om hjælp. Figur 3 Helbredsrelateret baggrund 14

15 Selvvurderet helbred EQ5D EQ- 5D 3 er et international anerkendt instrument til at vurdere en borgeres subjektivt oplevede helbredsbetingede livskvalitet. Det består af et kort spørgeskema bestående af 5 dimensioner; Bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter, smerter/ubehag samt angst/depression. Svarene kan efterfølgende omregnes til et handicapindex (Dam 2005) Ved opstart af Aktiv hver dag ses et gennemsnits handicapindex på 0.650, hvor er bedst tænkelige helbredstilstand En indikation på, at borgerne som gruppe oplever en væsentlig helbredsbetinget nedsat livskvalitet i forhold til en jævnaldrende normalbefolkning, hvor gennemsnitsværdien ligger på / for årige mænd/kvinder. Danske normværdier (Sørensen J. 2009) Funktionsniveau Borgernes funktionsniveau er vurderet af bevillingsenheden efter Fælles Sprog II 4. (KL 2004). Af vurderingen fremgår det, at langt de fleste borgere, kun har behov for let personassistance på få områder, oftest de fysisk mest krævende aktiviteter så som rengøring, tøjvask og udendørs færden. Det er altså ikke borgere med svære funktionstab, der henvises til en udviklende indsats, disse visiteres fortsat til hjemmepleje. Figur 4 Funktionsniveau FSII v. henvisning til "Aktiv hver dag". Se fodnote vedr funktionsniveauer 3 EQ5D European Quality of Life 5 Dimensions En generisk helbredsbetinget livskvalitetsvurdering. 4 Fælles Sprog II. Et dokumentations- og vurderingsredskab, som bl.a. indeholder en faglig vurdering af borgerens funktionsevne. 0= Borger er selvhjulpen, 1= Borger er den aktive part og kan med let assistance udføre aktiviteten. 2 = Borger kan med moderat assistance udføre aktiviteten. 3 = Borger kan med omfattende assistance deltage. 4= Borger er ude af stand til at deltage aktivt. 15

16 Aktiv hver dag Hverdagstræning Målgruppens karakteristika - sammenfatning Gruppen af borgere, der henvises til Aktiv hver dag er heterogen. Der ses stor spredning i alder og forskellige helbredsrelaterede baggrunde for anmodningen om hjælp. Gruppen af borgere har en selvrapporteret nedsat livskvalitet, og let nedsat funktionsevne. Det er ikke borgere med svært nedsat funktionsevne, som henvises. Disse modtager fortsat hjemmepleje. 5.2 Hvilken effekt har Aktiv hver dag på borgernes aktivitetsudførelse? Bliver borgerne selvhjulpne? Borgerne kan være henvist til "Aktiv hver dag" med et eller flere indsatsområder. Borgerne henvises kun til hverdagstræning, hvis de skønnes at have behov for hjælp. Antagelsen i det følgende afsnit er derfor, at det efterfølgende behov for hjælp er et udtryk for hverdagstræningens effekt. På tværs af indsatsområderne og grupper klarer i alt 50 % af de henviste borgere sig uden efterfølgende hjælp i de pågældende indsatser. Figur 5 Henviste borgeres behov for hjælp efter et forløb i Aktiv hver dag 41 % af de henviste borgere bliver selvhjulpne efter et hverdagstræningsforløb. 9 % af borgerne fravælger indsatsen ved opstart og klarer sig efterfølgende uden hjælp. Typisk er det borgere, som ikke ønsker træning og vurdering, men i stedet vælger en privat løsning, fx i form af privat rengøringshjælp eller borgere, som vejledes af pårørende eller personale til at søge om hjælp/træning, fx hjælp til bad efter en hospitalsindlæggelse, men som efter nærmere overvejelser alligevel ikke ønsker vejledning, men hellere vil klare sig selv. 16

17 Er der forskel på effekten på de enkelte indsatsområder? Bevillingsenheden har henvist de 378 borgere til en udviklende indsats på i alt 546 indsatsområder. Mange borgere henvises således til flere indsatsområder. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Personlig pleje Bad Kompressions strømper Akut afbrudt Fortsat hjælp Selvhjulpen Fravalgt Selvhjulpen Figur 6 Antal Selvhjulpne borgere (grøn søjle) fordelt på indsats Tøjvask Rengøring Indkøb Relativt flest borgere bliver selvhjulpne i bad og i at klare kompressions-strømper selvstændigt. Færrest opnår selvhjulpenhed i rengøring. Frafaldsprocenten er størst i indsatsen omkring rengøring 16 % - lavest kompressionsstrømper 2 % og personlig pleje 3 %. Succesrate og frafald varierer det kan være et udtryk for hvor udfordrende aktiviteten er for borgeren, og hvor motivationen for at klare sig uden hjælp er størst. I hvilket omfang bliver borgerne bedre til at klare hverdagslivet? Ud over at have øje for borgernes eventuelle behov for efterfølgende hjælp, har det også været centralt i projektet at fokusere på kvaliteten af aktivitetsudførslen. Altså, hvor godt borgeren klarer sig i den pågældende aktivitet. I hvert enkelt forløb har terapeuten forholdt sig til, hvordan borgeren klarer sig i den pågældende aktivitet i forhold til fysisk anstrengelse, effektivitet (det vil bl.a. sige evnen til at planlægge, organisere og huske) samt sikkerhed og selvhjulpenhed, og hvordan dette kan bedres via hverdagstræningen. Denne vurdering har endvidere dannet afsæt for status til bevillingsenheden, som herefter har truffet en myndighedsafgørelse. I Fælles Sprog II dokumentationen, som foretages af visitator, angiver funktionsniveauet på i alt 17 forskellige hverdagsopgaver, i hvilken grad borgerens mulighed for at deltage aktivt i opgaven ændres. Her gengives enkelte af de 17 hverdagsopgaver, der har størst relevans i forhold til de praktiske og personlige områder, som Aktiv hver dag har haft fokus på. 17

18 Aktiv hver dag Hverdagstræning Ændring i personlige aktiviteter Figur 7 Hverdagslivet. Personlige aktiviteter. Andel af borgere fordelt på funktionsniveauer før/efter. I figuren om hverdagslivets personlige aktiviteter ses det, at funktionsniveauet ændres ikke kun at der bliver flere borgere, som er selvhjulpne, funktionsniveau 0, men også at andelen af borgere, som er på funktionsniveau 1, 2 og 3 mindskes. Dette betyder, at borgerne opnår en større aktiv deltagelse i hverdagslivet. Ændring i praktiske opgaver Figur 8 Hverdagslivet. Praktiske opgaver. Andel af borgere fordelt på funktionsniveauer før/efter I ovenstående figur, som illustrerer borgernes funktionsniveau før og efter et hverdagstræningsforløb omkring de praktiske opgaver kan det for det første konstateres, at borgerne her i højere grad har behov for hjælp, end tilfældet er for de personlige opgaver. Dernæst ses der mindre effekt af Aktiv hver dag. Procentuelt bliver færre selvhjulpne/ forbedrer deres funktionsniveau end i de personlige opgaver. 18

19 Bliver nogle borgere i højere grad selvhjulpne end andre? Det følgende afsnit undersøges, via subanalyser, hvorvidt der er særlige grupper af borgere, der i højere grad bliver selvhjulpne efter et hverdagstræningsforløb. Da tallene er små, kan det kun tages som tendenser. Bliver 1. gangs ansøgere til hjemmepleje i højere grad selvhjulpne end borgere, som revisiteres? Fordeling på visitationsgrupper Antal forløb Andel Selvhjulpne Borgere, der søger om hjælp for første gang, til ny indsats % Borgere, der revisiteres fra midlertidig ydelse % Borgere, der revisiteres fra varig ydelse % Tabel 4 Forskelle i selvhjulpenhed mellem ny visiterede og revisiterede borgere? Af ovenstående tabel fremgår det, at der ikke er markant forskel på graden af selvhjulpenhed, hvad enten borgeren er ny henvist eller allerede er hjemmehjælpsmodtager. I 2011 har en henvisning til "Aktiv hver dag" været en forudsætning for en efterfølgende bevilling af hjemmehjælp for førstegangsansøgere. For revisiterede borgere har tilbud om henvisning til "Aktiv hver dag" været valgfrit, det vil sige, at de revisiterede borgere har været motiverede for at deltage i hverdagstræningen. Det har i projektets tid, været antagelsen, at ny visiterede borgere i højere grad kan opnå selvhjulpenhed, men dette viser sig ikke at holde stik. Borgere, som efter ønske revisiteres til en udviklende indsats, kan i mindst lige så høj grad opnå selvhjulpenhed. Bliver borgere, der visiteres fra hjemmet mere selvhjulpne end borgere, som revisiteres fra hospitaler, døgngenoptræningscenter eller midlertidig pladser? Fordeling på visitationsgrupper Antal forløb Andel selvhjulpne Borgere, der visiteres fra hjemmet % Borgere, der visiteres fra hospital % Borgere, der visiteres fra døgngenoptræning % Borgere, der revisiteres fra midlertidige ophold % Tabel 5 Selvhjulpenhed i forhold til visitationsbaggrund Af ovenstående tabel ses andel af borgere, som har opnået at blive selvhjulpne i forhold til visitationsbaggrund. Borgere der er hjemme, som gradvist er blevet utrygge ved at klare badet, eller den borger som netop har gennemgået en større operation, har gennemgået et længerevarende genoptræningsophold og skal lære at leve med et handicap, kan som udgangspunkt have forskellige forudsætninger for at klare sig. Det fremgår af tabellen, at borgere, der visiteres fra hjem og døgngenoptræning kan opnå lige stor grad af selvhjulpenhed. 19

20 Aktiv hver dag Hverdagstræning Trods forskellige situationer, ser det ud til at både borgere som udskrives fra hospital og borgere, som har gennemgået et længerevarende genoptræningsforløb, og som ofte har varige funktionstab i høj grad kan profitere af hverdagstræning. Bliver ansøgere til hjemmehjælp, med særlige helbredsproblemer mere selvhjulpne end andre? Helbredsbaggrund Antal forløb Andel selvhjulpne Almen svækkelse % Infektion 3 0 % Smerter % Svimmelhed % Kronisk obstruktiv Lungesygdom % Gigt % Dårligt hjerte % Knogleskørhed % Senhjerneskade % Fraktur, Alloplastik % Demens 8 50 % Rygproblematik % Andet % Tabel 6 Helbredsbaggrund og selvhjulpenhed Helbredstilstanden, som angives som baggrund for borgerens behov for hjælp synes at give forskelle i graden af selvhjulpenhed. På tværs af alle grupperinger bliver i alt 41 % selvhjulpne. Det ser ud til at borgere med frakturer/alloplastikker og smerteproblematikker i højere grad bliver selvhjulpne end borgere med andre helbredsproblematikker. Er der sammenhæng mellem køn og selvhjulpenhed? Andel selvhjulpne kvinder Andel selvhjulpne mænd Andel selvhjulpne på tværs af grupperinger Selvhjulpne efter 44 % 35 % 41 % forløb Fravalgt selvhjulpne 7 % 15 % 9 % Tabel 7 Køn og selvhjulpenhed Dobbelt så mange kvinder som mænd, henvises til et hverdagsrehabiliteringsforløb. Det ser ud som om kvinderne i højere grad bliver selvhjulpne end mændene. Til gengæld ses flere mænd at takke nej til tilbuddet og efterfølgende klare sig uden hjælp. 20

21 Er der sammenhæng mellem alder og selvhjulpenhed? < 65 år år 76-85år år år I alt Gns Antal forløb Andel selvhjulpne 43 % 49 % 45 % 30 % 60 % 41 % Tabel 8 alder og selvhjulpenhed Hvis der ses bort fra den øverste aldersgruppe, hvor der kun er få forløb, ses en svag tendens til at den næstældste aldersgruppe har en lidt lavere grad af selvhjulpenhed. Er der sammenhæng mellem hvordan borgerne oplever deres helbredsbetingede livskvalitet og den efterfølgende grad af selvhjulpenhed? HI < HI HI HI HI I alt Gns Antal forløb Andel selvhjulpne 33 % 43 % 47 % 51 % 74 % 41 % Tabel 9 Borgers selvvurderede helbredstilstand og efterfølgende selvhjulpenhed Gruppen af borgere som har det laveste index og dermed den lavest selvvurderede helbredsbetingede livskvalitet, opnår også den laveste grad af selvhjulpenhed. På trods af, at kun halvdelen af borgerne har kunnet udfylde spørgeskemaet, tyder det på at EQ5D kan være en indikator for graden af selvhjulpenhed. Hvordan går det borgerne, når Aktiv hver dag afsluttes? Et er at konstatere, at borgerne har opnået en selvhjulpenhed umiddelbart efter afsluttet forløb. Mere interessant er at følge borgerne over tid, for at se om der er en effekt over tid. I sagens natur har det ikke været muligt at lave opfølgning på alle borgere, da mange først er afsluttet fornyligt. De 90 borgerforløb, som var grundlaget for midtvejsevalueringen kan give en foreløbig indikation af langtidseffekten. Opfølgningsperioden er minimum 7½ måned. 21

22 Aktiv hver dag Hverdagstræning Selvhjulpne borgere maj 2011 Selvhjulpne borgere januar 2012 Andel selvhjulpne Januar 2012 Personlig pleje ,5 % * Bad ,7 % * Kompressionsstrømper ,1 % Rengøring ,3 % Tøjvask ,0 % Indkøb ,0 % Tabel 10 Effekt over tid på selvhjulpne borgere fra Midtvejsevalueringen. *Andelen udgør gns for personlig pleje og bad på 81 % (anvendes i senere relativ bruttobesparelser, da ressourceudregningen ikke har kunnet opsplittes på begge indsatsområder) Som det ses af ovenstående er der variation i graden af fortsat selvhjulpenhed, og tallene må tages med forbehold, da tallene er små. Tendensen synes dog at være, at borgere, som er blevet selvhjulpne i bad og med kompressionsstrømper fortsat klarer sig uden hjælp, mens det er lidt sværere i forhold til den daglige personlige pleje og indkøb. Sammenfatning på effekten på borgernes aktivitetsudførsel. Den faglige vurdering af borgerens aktivitetsudførelse og funktionsniveau viser samstemmende, at borgerne opnår en kvalitativ forbedring af deres aktivitetsniveau, at en væsentlig del af borgerne bliver selvhjulpne, og at del også forbedrer funktionsniveauet og dermed være mere aktive og klare sig med mindre omfattende hjælp. Det ser ud til, at den største effekt er på de personlige aktiviteter, her er andelen af borgere, der bliver selvhjulpne størst, og frafaldsprocenten mindst. Der er ikke noget, der tyder på at førstegangsansøgere i højere grad end revisiterede borgere, skulle have gavn af et hverdagstræningsforløb, ligesom også borgere der udskrives fra hospitaler, døgngenoptræning eller midlertidige ophold kan profitere af et forløb. Det ses, at borgere uanset helbred, køn og alder kan have gavn af tilbuddet, selv om der også ses en tendens til mindre forskelle. Der er derfor ingen anledning til at afgrænse tilbuddet til særlige målgrupper. Borgernes egen opfattelse af deres helbredsbetingede livskvalitet kan måske være en indikator på, i hvilken grad denne kan få gavn af et hverdagstræningsforløb. Hvor varig den opnåede forbedring er, kan foreløbigt kun ses for de borgere, som har været afsluttede i første del af 2011, her er gennemsnitligt 81 % fortsat selvhjulpne 7½ måned senere. 22

23 5.3 Påvirker Aktiv hver dag borgerens oplevelse af evnen til at klare sig i hverdagsaktiviteten samt helbredstilstand? En væsentlig del af projektets mål har været at inddrage borgerens erfaringer med hverdagstræningen. Dette er undersøgt ved 2 spørgeskema, som borgeren er blevet bedt om at svare på ved start og i slutningen af forløbet. Borgerne har på en skala fra 0-10 angivet den generelle tilfredshed med måden at udføre aktiviteten på ved start og slut, og desuden svaret på 3 spørgsmål angående fysisk anstrengelse, tidsforbrug og tryghed. Som et udtryk for borgernes generelle opfattelse af deres helbredsbetingede livskvalitet, er anvendt et internationalt valideret instrument, EQ-5D, ligeledes ved start og slut. Det er antagelsen, at en ændring fra start til slut i borgernes oplevelse af aktivitetsudførelse og livskvalitet, kan være en indikation for hverdagstræningens effekt. Generelt har det dog været svært at opnå en tilfredsstillende svar procent. I nogle forløb, har borgeren ikke kunnet eller ønsket at svare, i andre situationer har terapeuten valgt det fra. Besvarelsesprocenten ligger således på % af samtlige gennemførte forløb med før/efter scores. Da besvarelserne både er fra borgere, der har opnået selvhjulpenhed, og borgere, der ikke har opnået et bedret funktionsniveau, medtages resultaterne dog, som en indikation for, hvordan hverdagstræningen kan opleves af borgeren. Ændres borgers tilfredshed med aktiviteten, der er søgt om hjælp til? Følgende er en illustration af den VAS 5 skala, som er anvendt til måling af borgernes ændrede tilfredshed. Pilenes længde illustrerer den gennemsnitlige forbedring i borgernes tilfredsheds med aktivitetsudførslen, og hvor på skalaen, udgangspunktet har været, altså hvor tilfreds borgeren har været ved opstart og afslutning af Aktiv hver dag. På en skala fra 0-10 hvordan klarer du dig nu i aktiviteten - Hvor tilfreds er du? Helt utilfredsstillende Daglig personlig pleje Tøjvask Indkøb Bad Perso Kompressionsstrømper Personlig Perso Pers Fuldt ud tilfreds Figur 9 VAS skala. Rengøring P I de enkelte forløb har der været større udsving. Derfor følger et skema med mere specifikke informationer. 5 VAS= Visuel Analog Skala. Et måleredskab, der ofte anvendes til tilfredsheds-, smertemålinger for at indhente den enkeltes subjektive opfattelse. 23

24 Aktiv hver dag Hverdagstræning Start Vas skala Slut Vas skala % Forbedring % Borgere oplever forbedring >=1 % Borgere som oplever forværring < 0 Daglig personlig pleje 6,65 7,96 20 % 74 % 11 % N= 23/68 (0-10) (3,5-10) (-4-10) Bad 6,47 7,95 23 % 65 % 6 % N= 51/124 (0,5-10) (1,5-10) (-2-10) Kompressionsstrømper 5,12 7,27 42 % 45 % 13 % N=31/73 (0-10) (0-10) (-3-10) Rengøring 5,42 6,26 15 % 43 % 13 % N= 34/104 (0-10) (0,5-10) (-3-10) Tøjvask 5,48 7,03 28 % 69 % 13 % N=21/51 (0-10) (0-10) (3-8) Indkøb N= 13/50 5,89 (0-10) 6,68 (0-10) 13 % (-3-7,5) 43 % 21 % Tabel 11 Ændringer i oplevet aktivitetsudførsel. N= antal besvarelser af fuldførte forløb. Tal i parentes angiver variation i svar. En forbedring er defineret som lig med eller større end 1 grad på VAS skalaen. En forværring er defineret som en negativ værdi på VAS skalaen på 10 points. Der ses store individuelle udsving i besvarelserne og ufuldstændig svarprocent. Generelt er der dog samlet set en væsentlig øget tilfredshed. Der opnås generelt større tilfredshed med en indsats i forhold til de personlige aktiviteter end med de praktiske gøremål. I betragtning af, at det er aktiviteter, hvor borger, eller andre på borgers vegne, har anmodet om hjælp, er den oplevede forbedring af aktivitetsudførslen af et væsentlig væsentligt omfang. Det ser altså ud til, at hverdagstræningen fra borgers perspektiv har været gavnlig. Ændres borgernes opfattelse af hvor anstrengende, tidskrævende og trygt det er at udføre aktiviteten? Borgernes oplevelse af anstrengelse, tidsforbrug og tryghed er også belyst via det strukturerede spørgeskema før/efter intervention. Dette har også været medvirkende til at målrette træningsforløbet. Her vises borgerbesvarelse fra indsatsområdet personlig pleje som eksempel. Personlig pleje 100% 80% 60% 40% 20% 0% Før Efter Før Efter Før Efter Anstrengelse Tidsforbrug Tryghed Ved Ikke 1. Meget anstrengende, uacceptabel lang tid, meget utryg 2. Anstrengende, lang tid, noget utryg 3. Moderat anstrengelse, rimeligt tidsforbrug, rimeligt tryg 4. Let, hurtigt, tryg Der er ses en lille bedring i forhold til anstrengelsesniveau, tidsforbrug samt tryghed blandt de borgere, der besvarer ved afslutning. Generelt oplever borgerne, at aktiviteterne fortsat er fysisk anstrengende, lidt mindre tidskrævende, lidt mere sikkert at udføre. Men svarene tyder på, at det fortsat er udfordrende at klare aktiviteterne. 24

25 Ændres borgernes oplevelse af helbred/livskvalitet sig? EQ-5D er anvendt som mål for den oplevede livskvalitet før og efter. Som med øvrige spørgeskemaer går det sig gældende, at der er mange ubesvarede, ufuldstændige skemaer. Dels angives det, at borgeren ikke kan kooperere, eller ikke ønsker at svare, dels har terapeuten vurderet, at det ikke var realistisk i forløbet. I nedenstående tabel er besvarelserne sammenfattet Gennemsnit, middel N= 129 Handicap Index Start 0,650 (0,012-1,000) HandicapInde x Slut 0,691 (0, ) Ændring 0,041= 4 % (-0,266-0,504) Andel som oplever forbedring > 0, % 20 % Andel som oplever forværring <0 Tabel 12 Handicapindex. N= antal af fuldstændige besvarelser før/efter. Tal i parentes angiver variation i besvarelser. Som det fremgår af tabellen er der en svag tendens til at borgernes livskvalitet bedres. Andelen af borgere som har besvaret skemaet ved start og slut og som oplever en uændret eller forbedret tilfredshed udgør i alt 80 %. Kun 20 % oplever en forværring. Igen er der store variationer og det er individuelt, hvor stor effekt borgerne oplever på de overordnede temaer, som handicapindexets 5 dimensioner - bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter, smerter/ubehag samt angst/depression - berører. Sammenfatning på borgens oplevelse af evnen til at klare sig i hverdagsaktiviteten samt helbredstilstand. En væsentlig del af borgerne oplever en forbedring af aktivitetsudførslen. Omfanget varierer mellem de forskellige indsatsområder, og der ses en større tilfredshed på de personlige aktiviteter end på de praktiske gøremål. Borgerne oplever generelt fortsat at aktiviteterne er udfordrende, men oplever en forbedring. 41 % af borgerne oplever en effekt på den helbredsrelaterede livskvalitet. Generelt ses en lille, men positiv effekt på den helbredsrelaterede livskvalitet. 25

26 Aktiv hver dag Hverdagstræning 5.4. Har Aktiv hver dag effekt på ressourceforbruget? Hvilke indsatser er ydet og hvilke ressourcer er anvendt i Aktiv hver dag? I Rudersdal kommune har der i 2011 været 4 fuldtids ergo- og fysioterapeuter ansat til at varetage hverdagstræningen, heraf en projektleder der også har ansvar for nødvendige ledelses- og administrative opgaver samt projektrapportering. Terapeuterne modtager henviste borgere fra Bevillingsenheden, og planlægger og gennemfører træningen. Terapeuterne har samarbejdet med hjemmeplejen og de private leverandører, hvis borger samtidigt modtager ydelser herfra i forhold til at koordinere indsatsen. Hjemmeplejen har i begrænset omfang overtaget hjemmetræningen, når det har været muligt i gældende ydelser og tidsrammer. Det har været en individuel vurdering fra forløb til forløb, hvor hyppigt og hvor længe borgeren tilbydes træning. Ergo- eller fysioterapeuten indleder typisk træningsforløbet med at undersøge hvordan borgeren oplever sin aktuelle situation, hvad der er baggrund for henvisningen og sammen aftales der en plan for forløbet. Herefter afprøves aktiviteten, som borgeren søger om hjælp til, og her vil terapeuten vurdere hvorvidt der er et træningspotentiale, hvordan funktionen kan bedres, og om der er behov for kompenserende strategier eller hjælpemidler, og ud fra dette kan terapeuten vejlede om ergonomi, indretning og hjælpemidler, ændrede strategier samt rådgive om og udarbejde trænings programmer efter behov. Størstedelen af indsatsen foregår i direkte hverdagstræning at træne i den aktivitet, som der er behov for hjælp til. Hverdagstræningen er målrettet størst mulig aktivitet i den opgave, der er søgt om hjælp til, men kan også omfatte andre af borgerens behov. Efter endt træning, gøres der status sammen med borger, og terapeuten dokumenterer skriftligt forløbet til Bevillingsenheden, som herefter foretager en myndighedsafgørelse omkring borgerens anmodning om hjælp. Gns antal seancer Gn min. pr seance Daglig pleje Bad Kom pression Rengøring Tøjvask Indkøb Gns pr forløb (1-29) (1-20) (1-16) (1-20) (1-10) (1-32) (1-40) Tabel 13 Anvendt terapi-tid fordelt på indsatsområder. Tal i parentes er variationer. Som der fremgår af ovenstående tabel er der stor variation mellem de enkelte forløb. Den gennemsnitlige terapitid er dog på 5 besøg, med en varighed af 51 minutter. Indsatsen på gennemsnitlig 5 seancer er på niveau med erfaringerne fra Lyngby Taarbæk Kommune. 26

27 Har Aktiv hver dag medført ressourcebesparelser for hjemmeplejen? Ressourcebesparelserne er beregnet ud fra en såkaldt skinvisitation, den tid borgeren ville have fået bevilget, såfremt borgeren ikke var visiteret til en udviklende indsats og siden sammenholdt med den rent faktiske bevilgede tid efter endt hverdagstræningsforløb. Beregningen omfatter den samlede ugentlige tid, fordelt på hverdage, aften og weekends for alle de henviste borgere til projektet. Den omfatter således både borgere, der er blevet selvhjulpne og borgere, der får mindre og øget hjælp. Tiden er omregnet i bruttobesparelse med udgangspunkt i de gældende timetakster 6 for henholdsvis personlig pleje og praktisk bistand. Her vises den økonomiske konsekvens af de faktiske sparede ressourcer pr. indsatsområde for samtlige inkluderede borgere. Personlig pleje Bad I alt 181 forløb Kompressions Strømper Indkøb timer Antal selvhjulpne/ visterede borgere 38/78 91/142 Time besparelse pr uge Brutto besparelse pr år Relativ besparelse pr år * indregnet effekt over tid Besparelse pr år pr visiteret borger 105, kr kr kr. 46/82 70, kr kr kr. 33/56 2, kr kr kr. Intervare kr kr. Tøjvask 34/60 6, kr kr kr. Rengøring 48/129 27, kr kr kr. I alt 213, Kr kr. Tabel 14 Beregning af ressourcebesparelser. * Relativ besparelse = Bruttobesparelsen beregnet ud fra andel af borgere, som kan forventes at bevare selvhjulpenheden et år jf. tabel 10. Forventet årlig relativ besparelse Den relative besparelse er et udtryk for en realistisk forventet besparelse, baseret på den foreløbige opgørelse over langtidseffekten i tabel Denne relative besparelse på årsbasis kan således estimeres til = kr Andelen af borgere, som forbliver selvhjulpne over tid vil variere. Nogle borgere forbliver sandsynligvis selvhjulpne længere end 1 år, i så fald kan besparelsen blive større. Forventet årlig netto besparelse Kan ifølge ovenstående estimeres til kr fratrukket udgifter til løn, transport, hjælpemidler kr. i alt = kr 6 Anvendte interne takster for personlig pleje: Dagtid= 362 kr/time, ubekvem tid= 471 kr/time. Praktisk bistand= 278 kr 7 Andel af selvhjulpne borgere over 7½ måned: Personlig pleje og bad 81 %, Kompressionsstrømper 94 %, Rengøring 93 %, Tøjvask 75 %, Indkøb 50 %. 27