ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003"

Transkript

1 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Juni 2004 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x 1. januar 2003 var der arbejdspladser i Århus Kommune. x Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er faldet med 811 svarende til 0,47 % fra 2002 til Faldet er relativt kun en tredjedel af faldet på landsplan. For hele landet har faldet i samme periode været på 1,45 %. x Målt fra 1994 til 2003 er antallet af arbejdspladser i Århus steget med , hvilket er en stigning på 11,3 %. I Århus Amt er stigningen på 8,8 %, mens hele landet under ét har haft en stigning på 6,3 %. x I Århus er der fra 2002 til 2003 sket en tilgang på 759 nye arbejdspladser inden for Finansiering og forretningsservice,135 inden for Handel, hotel- og restauration og 121 arbejdspladser inden for branchen Off. og personlige tjenesteydelser. x Der er mistet 851 arbejdspladser inden for Transport, post og tele samt inden for brancherne Byg og anlæg er der mistet 625 arbejdspladser. x I tabel 7 er vist antallet af arbejdspladser for lønmodt. opdelt på sektorer. x I perioden er antallet af arbejdspladser også steget mere i Århus end i København, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers. Figur 1. Udviklingen i antallet af arbejdspladser, 1. januar Indeks 1994=100. Indeks 1994= Århus Århus Amt Hele landet

2 2 Tabel 1. Udviklingen i antallet af arbejdspladser 1. januar Antal arbejdspladser: Århus Århus Amt Hele landet København Odense Aalborg Esbjerg Randers Indeks 1994 = 100: Århus Århus Amt Hele landet København Odense Aalborg Esbjerg Randers Årlig ændring i %: Århus... 0,9 2,3 0,8 1,4 3,4 0,5 1,1 1,0-0,5 Århus Amt... 1,5 1,9 0,9 1,3 2,0 0,3 0,7 0,5-0,6 Hele landet... 1,2 1,3 0,8 1,1 1,8 0,4 0,5 0,4-1,5 København... -0,0 1,0 0,4 1,7 2,7 1,8 1,9 1,4-2,4 Odense... -0,4 3,6 0,6 2,1 0,9 0,2 0,4 0,3-1,0 Aalborg... 2,7 1,8 2,0 1,7 1,9 0,5-1,1 1,0-0,8 Esbjerg... 1,4 0,3-1,2 1,2 1,2-0,7-0,5-0,2-1,5 Randers... 2,3 1,2 2,3-0,5-2,2-0,5-1,7-0,7-0,1 Figur 2. Arbejdspladser fordelt efter branche, Århus og hele landet 1. januar Relativ fordeling. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv. Transportvirks., post og telekommunikation Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst aktivitet Procent Århus Kommune Hele landet

3 3 Tabel 2. Antal arbejdspladser fordelt efter branche og underbranche, Århus 1. januar 2002 og Ændring I alt I alt Mænd Kvinder Århus Århus Hele landet I % I % Landbrug, fiskeri og råstofudvinding ,2-2,0 Landbrug, gartneri og skovbrug ,9-2,6 Fiskeri mv ,6-5,0 Råstofudvinding ,0 22,5 Industri ,9-3,2 Føde-. drikke- og tobaksvareindustri ,4-0,7 Tekstil- og læderindustri ,9-16,3 Træ-, papir- og grafisk industri ,0-3,5 Kemisk industri og plastindustri ,5 0,9 Sten-, ler- og glasindustri ,0-5,5 Jern- og metalindustri ,4-3,8 Møbelindustri og anden industri ,1-5,3 Energi- og vandforsyning ,3 1,3 Bygge- og anlægsvirksomhed ,4-3,0 Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv ,4-0,4 Autohandel, service og tankstation ,0 0,4 Engroshandel undtagen med biler ,0-2,5 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler ,9 0,6 Hoteller og restauranter ,1 0,9 Transportvirks., post og telekommunikation ,8-2,2 Transport ,9-0,7 Post og tele ,7-5,6 Finansieringsvirks. mv., forretningsservice ,7-0,4 Finansiering og forsikring ,0 0,5 Udlejning og ejendomsformidling ,5 4,6 Forretningsservice ,6-1,4 Offentlige og personlige tjenesteydelser ,2-0,9 Offentlig administration ,6-3,0 Undervisning ,9-1,3 Sundhedsvæsen ,8 2,1 Sociale institutioner ,7-1,5 Foreninger, kultur og renovation ,7-0,1 Uoplyst aktivitet ,0-15,4 Århus Kommune i alt ,5-1,5 Anm: Danmarks Statistik har fra 2003 foretaget en række revisioner og forbedringer. Antallet af arbejdssteder og job, som opgøres på baggrund af erhvervsbeskæftigelsen, påvirkes også af den ændrede opgørelsesmetode. Af det totale antal arbejdssteder i Danmark udgør arbejdssteder med færre end 5 job over 62 pct., mens kun 10 pct. af samtlige job var placeret på disse arbejdssteder. Fra og med opgørelsen 2003 (ultimo 2002) for arbejdssteder er der indarbejdet en ny og forbedret opgørelsesmetode for erhvervsbeskæftigelsen. Dette medfører, at de nuværende opgørelser ikke er direkte sammenlignelige med opgørelserne for tidligere år. Årsagen hertil er, at kravene til en vis minimumsaktivitet for selvstændige er blevet skærpet. Denne forskydning indebærer, at flere selvstændige der samtidig og primært har et job som lønmodtagere, nu kun bliver registreret på deres primære erhverv som lønmodtagere. Desuden er der sket den ændring, at erhvervsbeskæftigelsen fra 2003 (ultimo 2002) kun medregner arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, dvs. at firmaer uden eller med kun ubetydelig aktivitet ikke længere er omfattet af statistikken. Det svarer til den afgrænsning, der også benyttes i andre erhvervsstatistikker, som regnskabsstatistikken og firmastatistikken.

4 4 Tabel 3. Antal arbejdspladser fordelt efter alder, branche og underbranche, Århus 1. januar år år år år år år år år 67+ år I alt Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri mv Råstofudvinding Industri Føde-. drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv Autohandel, service og tankstation Engroshandel undtagen med biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transportvirks., post og telekommunikation Transport Post og tele Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Uoplyst aktivitet Århus Kommune i alt Anm: Danmarks Statistik har fra 2003 foretaget en række revisioner og forbedringer. Antallet af arbejdssteder og job, som opgøres på baggrund af erhvervsbeskæftigelsen, påvirkes også af den ændrede opgørelsesmetode. Af det totale antal arbejdssteder i Danmark udgør arbejdssteder med færre end 5 job over 62 pct., mens kun 10 pct. af samtlige job var placeret på disse arbejdssteder. Fra og med opgørelsen 2003 (ultimo 2002) for arbejdssteder er der indarbejdet en ny og forbedret opgørelsesmetode for erhvervsbeskæftigelsen. Dette medfører, at de nuværende opgørelser ikke er direkte sammenlignelige med opgørelserne for tidligere år. Årsagen hertil er, at kravene til en vis minimumsaktivitet for selvstændige er blevet skærpet. Denne forskydning indebærer, at flere selvstændige der samtidig og primært har et job som lønmodtagere, nu kun bliver registreret på deres primære erhverv som lønmodtagere. Desuden er der sket den ændring, at erhvervsbeskæftigelsen fra 2003 (ultimo 2002) kun medregner arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, dvs. at firmaer uden eller med kun ubetydelig aktivitet ikke længere er omfattet af statistikken. Det svarer til den afgrænsning, der også benyttes i andre erhvervsstatistikker, som regnskabsstatistikken og firmastatistikken.

5 5 Tabel 4. Antal arbejdspladser fordelt efter branche og underbranche, Århus 1. januar Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri mv Råstofudvinding Industri Føde-. drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv Autohandel, service og tankstation Engroshandel undtagen med biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transportvirks., post og telekommunikation Transport Post og tele Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Uoplyst aktivitet Århus Kommune i alt ) Branchemæssige konsekvenser af en ændret opgørelsesmetode under den kommunale sektor. En del ansatte som f.eks. dagplejemødre, hjemmesygeplejersker, hjemmehjælpere, skoletandlæger og pædagogmedhjælpere, der ikke har et fast arbejdssted, har hidtil i statistikken været placeret på administrationsadressen (rådhuset), dvs. under "Offentlig administration". Disse er nu i 1998-opgørelsen overflyttet til især (under)brancherne "Sundhedsvæsen" og "Sociale institutioner". Dette forklarer det store fald i antallet af arbejdspladser under "Offentlig administration" og stigningen under "Sundshedsvæsen" og "Sociale institutioner". Anm: Danmarks Statistik har fra 2003 foretaget en række revisioner og forbedringer. Antallet af arbejdssteder og job, som opgøres på baggrund af erhvervsbeskæftigelsen, påvirkes også af den ændrede opgørelsesmetode. Af det totale antal arbejdssteder i Danmark udgør arbejdssteder med færre end 5 job over 62 pct., mens kun 10 pct. af samtlige job var placeret på disse arbejdssteder. Fra og med opgørelsen ultimo 2002 (for arbejdssteder) er der indarbejdet en ny og forbedret opgørelsesmetode for erhvervsbeskæftigelsen. Dette medfører, at de nuværende opgørelser ikke er direkte sammenlignelige med opgørelserne for tidligere år. Årsagen hertil er, at kravene til en vis minimumsaktivitet for selvstændige er blevet skærpet. Denne forskydning indebærer, at flere selvstændige der samtidig og primært har et job som lønmodtagere, nu kun bliver registreret på deres primære erhverv som lønmodtagere. Desuden er der sket den ændring, at erhvervsbeskæftigelsen fra 2003 (ultimo 2002) kun medregner arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, dvs. at firmaer uden eller med kun ubetydelig aktivitet ikke længere er omfattet af statistikken. Det svarer til den afgrænsning, der også benyttes i andre erhvervsstatistikker, som regnskabsstatistikken og firmastatistikken.

6 6 Figur 3. Arbejdspladser fordelt efter branche, Århus Kommune 1. januar 1998 og Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv. Transportvirks., post og telekommunikation Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst aktivitet Tabel 5. Antal arbejdspladser fordelt efter branche, Århus Kommune 1. janaur Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv Transportvirks., post og telekommunikation Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst aktivitet I alt samtlige brancher Anm: Danmarks Statistik har fra 2003 foretaget en række revisioner og forbedringer. Disse ændringer medfører et databrud.

7 7 Tabel 6. Antal arbejdspladser fordelt efter arbejdsstilling, Århus og hele landet 1. januar Århus Hele landet Ændring Ændring Antal I % Antal I % Selvstændige , ,1 Medhj. ægtefælle , ,9 Topledere , ,7 Lønmodtagere højeste niveau , ,3 Lønmodtagere mellemniveau , ,8 Lønmodtagere grundniveau , ,1 Andre lønmodtagere , ,2 Beskæftigede lønmodt. u.n.a , ,6 I alt , ,5 Anm.: Danmarks Statistik har fra 2003 foretaget en række revisioner og forbedringer. Antallet af arbejdssteder og job, som opgøres på baggrund af arbejdsmarkedstilknytningen, påvirkes også af den ændrede opgørelsesmetode. Det er især antallet af selvstændige, der falder. Årsagen hertil er, at kravene til en vis minimumsaktivitet for selvstændige er blevet skærpet. Denne forskydning indebærer, at flere selvstændige der samtidig og primært har et job som lønmodtagere, nu kun bliver registreret på deres primære erhverv som lønmodtagere. Figur 4. Arbejdspladser fordelt efter arbejdsstilling, Århus Kommune og hele landet 1. januar Relativ fordeling. Selvstændige Medhj. ægtefælle Topledere Lønmodt. højeste niveau Lønmodt. mellemniveau Lønmodt. grundniveau Andre lønmodtagere Besk. lønmodt. u.n.a. Procent Århus Kommune Hele landet

8 8 Tabel 7. Antal beskæftigede lønmodtagere i Århus Kommune pr. 1. januar fordelt efter sektorer og køn, Den statslige sektor Mænd Kvinder Sociale kasser og fonde Mænd Kvinder Amtskommuner Mænd Kvinder Kommuner Mænd Kvinder Offentlige selskaber mv Mænd Kvinder Den private sektor Mænd Kvinder Uoplyst sektor Mænd Kvinder Sektorer i alt Mænd Kvinder Note 1.: For 2002 oplyser DS, at man har haft problemer mht. til den kommunale sektor for ÅK pga. kommunens skift mellem 2 lønsystemer i løbet af 2001 (fra 1. maj). Sammenligning mellem pr. 1. jan og 1. jan skal foretages med varsomhed, da det ikke kan afvises at skiftet har påvirket opgørelsen, således at man har fået for mange med i den endelige opgørelse under den kommunale sektor.

9 9 Tabel 8. Antal beskæftigede personer bosiddende i Århus Kommune pr. 1. januar 2003 fordelt efter branche, underbranche og arbejdsstilling. Selvstændige Topledere Lønmodt. Lønmodt. Lønmodt. Andre Lønmodt. I alt og højeste mellem- grund- Lønmodt. uden medhj. niveau niveau niveau nærmere ægtefælle angivelse Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri mv Råstofudvinding Industri Føde-. drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv Autohandel, service og tankstation Engroshandel undtagen med biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transportvirks., post og telekommunikation Transport Post og tele Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Uoplyst aktivitet Århus Kommune i alt Anm.: Danmarks Statistik har fra 2003 foretaget en række revisioner og forbedringer. Antallet af arbejdssteder og job, som opgøres på baggrund af arbejdsmarkedstilknytningen, påvirkes også af den ændrede opgørelsesmetode. Det er især antallet af selvstændige, der falder. Årsagen hertil er, at kravene til en vis minimumsaktivitet for selvstændige er blevet skærpet. Denne forskydning indebærer, at flere selvstændige der samtidig og primært har et job som lønmodtagere, nu kun bliver registreret på deres primære erhverv som lønmodtagere.

10 10 Tabel 9. Antal beskæftigede personer bosiddende i Århus Kommune pr. 1. januar fordelt efter branche og underbranche Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri mv Råstofudvinding Industri Føde-. drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv Autohandel, service og tankstation Engroshandel undtagen med biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transportvirks., post og telekommunikation Transport Post og tele Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Uoplyst aktivitet Århus Kommune i alt Anm.: Danmarks Statistik har fra 2003 foretaget en række revisioner og forbedringer. Antallet af arbejdssteder og job, som opgøres på baggrund af arbejdsmarkedstilknytningen, påvirkes også af den ændrede opgørelsesmetode. Det er især antallet af selvstændige, der falder. Årsagen hertil er, at kravene til en vis minimumsaktivitet for selvstændige er blevet skærpet. Denne forskydning indebærer, at flere selvstændige der samtidig og primært har et job som lønmodtagere, nu kun bliver registreret på deres primære erhverv som lønmodtagere.

11 11 Tabel 10. Arbejdssteder i Århus Kommune 1. januar 2003 (ultimo 2002) fordelt efter erhverv og størrelse. Erhve rv Antal ansatte pr. virksomhed I alt Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri mv Råstofudvinding Industri Føde-. drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv Autohandel, service og tankstation Engroshandel undtagen med biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transportvirks., post og telekommunikation Transport Post og tele Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Uoplyst erhverv Århus Kommune i alt Anm: Danmarks Statistik har fra 2003 foretaget en række revisioner og forbedringer. Antallet af arbejdssteder og job, som opgøres på baggrund af erhvervsbeskæftigelsen, påvirkes også af den ændrede opgørelsesmetode. Af det totale antal arbejdssteder i Danmark udgør arbejdssteder med færre end 5 job over 62 pct., mens kun 10 pct. af samtlige job var placeret på disse arbejdssteder. Fra og med opgørelsen 2003 (ultimo 2002) for arbejdssteder er der indarbejdet en ny og forbedret opgørelsesmetode for erhvervsbeskæftigelsen. Dette medfører, at de nuværende opgørelser ikke er direkte sammenlignelige med opgørelserne for tidligere år. Årsagen hertil er, at kravene til en vis minimumsaktivitet for selvstændige er blevet skærpet. Denne forskydning indebærer, at flere selvstændige der samtidig og primært har et job som lønmodtagere, nu kun bliver registreret på deres primære erhverv som lønmodtagere. Desuden er der sket den ændring, at erhvervsbeskæftigelsen fra 2003 (ultimo 2002) kun medregner arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, dvs. at firmaer uden eller med kun ubetydelig aktivitet ikke længere er omfattet af statistikken. Det svarer til den afgrænsning, der også benyttes i andre erhvervsstatistikker, som regnskabsstatistikken og firmastatistikken.

12 12 Tabel 11. Arbejdssteder i Århus Kommune og hele landet 1. januar 2003 (ultimo 2002) fordelt efter erhverv, (53 gruppering). Erhverv Århus Kommune Hele landet Århus i pct. af hele landet Landbrug Gartnerier Maskinstationer, anlægsgartnere Skovbrug Fiskeri Udvinding af olie og naturgas Udvinding af grus, ler mv Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træindustri Papir og grafisk industri Mineralolieindustri mv Kemisk industri Gummi- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Fremst. og forarbejdning af metal Maskinindustri Elektronikindustri Transportmiddelindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailh. med fødevarer Varehuse og stormagasiner Apoteker, parfumerier og materialister mv Detailh. m. beklædning, fodtøj Detailh. iøvrigt, reparationsvirksomhed Hotel og restauranter Land-, rørtransport Skibsfart Lufttransport Hjælpevirksomhed til transport Post og tele Finansiering Forsikring Finansiel service Ejendomsudlejning og -formidling Udlejning af transportmidler og maskiner It-service Forskning og udvikling Rådgivning og rengøring mv Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen mv Sociale institutioner mv. for børn og unge Sociale institutioner mv. for voksne Renovation Organisationer og foreninger Forlystelser, kultur og sport Anden servicevirksomhed Uoplyst Århus Kommune i alt Anm: Danmarks Statistik har fra 2003 foretaget en række revisioner og forbedringer. Disse ændringer medfører et databrud. Se anmærkningen i tabel 10.

13 13 Kilde/opgørelsesmetode Data i denne Information fra Statistisk Kontor er hentet fra Statistikbanken i Danmarks Statistik, og stammer fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). I denne statistik er hele befolkningen fordelt efter den væsentligste tilknytning til arbejdsmarkedet den sidste uge i november året før tællingsåret, enten som beskæftiget, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken. Som værende udenfor arbejdsstyrken regnes efterlønsmodtagere, uddannelsessøgende og andre med en ringe eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Definitioner Beskæftigede er alle selvstændige, medhjælpende ægtefæller og lønmodtagere, der ikke er registreret som enten arbejdsløse eller efterlønsmodtagere i den sidste uge af november. Grundlæggende er alle selvstændige, medhjælpende ægtefæller og lønmodtagere placeret som beskæftigede, hvis de ikke var fuldt ledige i den sidste uge af november eller modtog efterløn ultimo året. Lønmodtagere omfatter som hovedregel personer, der har været beskæftigede som lønmodtagere i den sidste uge af november. Det er dog en betingelse, at personen på årsbasis har haft mindst 80 timers beskæftigelse med garantitimeløn. Selvstændige afgrænses ud fra oplysninger om virksomheders ejer- og momsafregningsfor- hold. Branche og arbejdsstilling. Brancheoplysningen afgøres for såvel privat som offentligt ansatte ud fra oplysninger om arbejdsgiveren. Stillingsbetegnelsen afgøres for privatansatte lønmodtagere hovedsageligt ud fra stillingsbetegnelsen på selvangivelsen. For offentligt ansatte er stillingsgrupperingen primært baseret på stillingsoplysninger i det offentlige lønanvisningssystem. Tidligere databrud se tidligere informationer i serien Erhvervsstrukturen. Arbejdssted. Alle beskæftigede er fordelt efter såvel bopæl som arbejdssted. I opgørelserne i denne artikel benyttes udelukkende de beskæftigedes fordeling på arbejdssteder, hvilket er lig antallet af arbejdspladser i det enkelte område, f.eks. Århus Kommune. Arbejdsstedsoplysningen er altid adressen på et permanent arbejdssted. Midlertidige arbejdssteder, som f.eks. byggepladser, er således ikke registreret som arbejdssteder. Personer med beskæftigelse på sådanne ikkepermanente arbejdssteder, hvilket gælder for store grupper inden for bygge- og anlægssektoren, er henført til arbejdsgiverens hovedadresse eller et andet fast arbejdssted oplyst af arbejdsgiveren. Tilsvarende er personer, der har skiftende arbejdssteder gennem dagen eller ugen, f.eks. repræsentanter, hjemmehjælpere eller personalegrupper inden for trafik- og kommunikationssektoren, henført til arbejdsgiverens hovedadresse eller et andet af dennes faste arbejdssteder. Databrud fra 2002 til 2003 Danmarks Statistik har i de seneste år arbejdet målrettet på at forbedre opgørelsen over beskæftigelsen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Eftersom forbedringen medfører et brud i tidsserien, har Danmarks Statistik valgt at foretage ændringerne på samme tid. Dermed mindskes generne for statistikkens brugere. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik er en årlig individbaseret statusopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november måned. Befolkningen er opdelt i tre hovedgrupper henholdsvis de beskæftigede, de arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken. De beskæftigede er enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller.

14 14 Personer uden for arbejdsstyrken består af personer der midlertidigt er uden for arbejdsstyrken, tilbagetrækning fra arbejdsstyrken, pensionister og andre uden for arbejdsstyrken. I nogle tilfælde deltager en person i flere aktiviteter på opgørelsestidspunktet. Derfor er der udarbejdet en prioriteringsrækkefølge mellem de forskellige aktiviteter. I 2003 forekommer der et brud i RAS-statistikken. Ændringerne medfører også at prioteringsrækkefølgen er blevet ændret. Derfor kan Danmarks Statistik i juni 2004 offentliggøre en forbedret registerbaseret arbejdsstyrkestatistik. Statistikken er forandret med hensyn til, hvordan beskæftigelsen opgøres, og hvordan grupperne uden for arbejdsstyrken opgøres, og hvordan grupperne uden for arbejdsstyrken opgøres og kategoriseres. Nedenstående beskrives de overordnede forskelle - på hovedgruppeniveau - mellem tilknytningen til arbejdsmarkedet efter den nye opgørelsesmetode. Ændringerne vil påvirke tallet for beskæftigelsen, arbejdssteder og arbejdsstyrken i nedadgående retning. De mest markante ændringer er: For gruppen af selvstændige bliver der stillet skærpede krav til en vis minimumsaktivitet i årets løb. Grupperne af efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse, der arbejder, bliver opgjort som beskæftigede. Endvidere anvendes oplysninger om deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger også, når beskæftigelsen opgøres. Arbejdssteder som opgøres på baggrund af Erhvervsbeskæftigelsen. For gruppen af beskæftigede i den offentlige sektor fastlægges beskæftigelsen ud fra en bedre kilde. Selvstændige Antallet af arbejdssteder og job, som opgøres på baggrund af arbejdsmarkedstilknytningen, påvirkes også af den ændrede opgørelsesmetode. Det er især antallet af selvstændige, der falder. Årsagen hertil er, at kravene til en vis minimumsaktivitet for selvstændige er blevet skærpet. Denne forskydning indebærer, at flere selvstændige der samtidig og primært har et job som lønmodtagere, nu kun bliver registreret på deres primære erhverv som lønmodtagere. Beskæftigede lønmodtagere (efterlønsmodtagere og modt. af overgangsydelse) Antallet af efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse uden for arbejdsstyrken falder, da disse nu opgøres som beskæftigede, når de arbejder på opgørelsestidspunktet. For det første anvendes der nu oplysninger fra lønstatistikken for den offentlige sektor til at afgøre, om personen er beskæftiget på opgørelsestidspunktet. For det andet anvendes der oplysninger fra statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger til - i visse tilfælde - at afgøre, om et ansættelsesforhold er aktivt på opgørelsestidspunktet. Arbejdssteder Antallet af arbejdssteder og job, som opgøres på baggrund af erhvervsbeskæftigelsen, påvirkes også af den ændrede opgørelsesmetode. Af det totale antal arbejdssteder i Danmark udgør arbejdssteder med færre end 5 job over 62 pct., mens kun 10 pct. af samtlige job var placeret på disse arbejdssteder. Fra og med opgørelsen 2003 (ultimo 2002) for arbejdssteder er der indarbejdet en ny og forbedret opgørelsesmetode for erhvervsbeskæftigelsen. Dette medfører, at de nuværende opgørelser ikke er direkte sammenlignelige med opgørelserne for tidligere år. Årsagen hertil er, at kravene til en vis minimumsaktivitet for selvstændige er blevet skærpet. Denne forskydning indebærer, at flere selvstændige der samtidig og primært har et job som lønmodtagere, nu kun bliver registreret på deres primære erhverv som lønmodtagere. Desuden er der sket den ændring, at erhvervsbeskæftigelsen fra 2003 (ultimo 2002) kun medregner arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, dvs. at firmaer uden eller med kun ubetydelig aktivitet ikke længere er omfattet af statistikken.

15 15 Det svarer til den afgrænsning, der også benyttes i andre erhvervsstatistikker, som regnskabsstatistikken og firmastatistikken. Henvendelse Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Kirsten Svenstrup, tlf En tilsvarende information for 2002 er offentliggjort i indeværende serie 2003 nr

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 2012 Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2011 Pr. 1. januar 2011 var der 176.359 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2001 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000 Antal arbejdspladser for hele landet ændret den 20. april 2001 p.g.a. rettelser fra Danmarks

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2000 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999 Stor stigning i antallet af arbejdspladser i Århus Kommune. Den 1. januar 1999 var der 167.103

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 1999 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998 1. januar 1998 var der 161.884 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 353 Bilag 3. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser Sammenhængen med DB03 Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR

ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR 18. juni 2008 Af Louise A. Hansen og Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR Resumé: Det pressede arbejdsmarked har fået danskernes

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET

TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET 26. august 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens beskæftigelsestal fra ATP-statistikken for er det første hårde tegn på, at det danske arbejdsmarked

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Dato: 27.02.2017 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 1 2. Væksten

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Dato: 06.03.2018 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten

Læs mere

Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher

Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher 25. februar 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted Direkte tlf.: 33 55 77 15 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher Dagens

Læs mere

&+(! % 1,!2 * 0 %1* % 13 % % &0 %1 0 &!

&+(! % 1,!2 * 0 %1* % 13 % % &0 %1 0 &! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!" #$ % %!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!&

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

ARBEJDSMARKED. 2002:7 21. februar 2002

ARBEJDSMARKED. 2002:7 21. februar 2002 ARBEJDSMARKED 2002:7 21. februar 2002 Beskæftigelsesopgørelse på grundlag af ATPindbetalinger for 3. kvt. og foreløbig opgørelse for Antallet af offentligt beskæftigede er steget med 3.500 fuldtidspersoner

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG

VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG 26. november 2008 var direkte påvirket af strejken i 2. kvartal 2008, viser statistikken et margiaf Erik Bjørsted (33557726) og Frederik I. Pedersen (33557712) VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG Dagens

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017 Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 217 Dato: 15.3.219 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten i

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen

arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen 17. arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen Jobtabet i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, har under den nuværende krise været større

Læs mere

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Hvordan ser det ud? Beskæftigelsespolitiske udfordringer - landsplan! "! # Arbejdsstyrken fra 199 til 2 Arbejdsstyrken i Region Nordjylland Arbejdsstyrken i Ny

Læs mere

Krisen og dens betydning for omstilling af

Krisen og dens betydning for omstilling af Krisen og dens betydning for omstilling af arbejdsstyrken Oplæg v/palle Christiansen d. 19. marts 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Kort om ministerens mål og udfordringerne

Læs mere

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK STATISTISKE EFTERRETNINGER GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2009:4 6. august 2009 Generel firmastatistik 2007 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: I 2007 var der mere end 305.000 reelt aktive firmaer. Det er 7.000

Læs mere

Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014

Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Dato: 04.05.2016 Kortet viser den procentvise ændring i antal arbejdspladser fra 2013 til 2014 for Danske Kommuner. Aalborg Kommunes

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Generel erhvervsstatistik

Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de

Læs mere

Antallet af optimistiske virksomheder halveret

Antallet af optimistiske virksomheder halveret 2. februar 2009 Antallet af optimistiske virksomheder halveret Erhvervskonjunkturer. Antallet af virksomheder, der forventer at skulle ansætte nye medarbejdere og antallet af virksomheder, der forventer

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

A 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 170

A 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 170 Erhverv - A.11 166 Erhverv Industry Nr. (No.) Side (Page) Erhverv (tekst) Industry (text) 167 Virksomheder Business units A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2008 Figur 1

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2008 Figur 1 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2008. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2007 Figur 1

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2007 Figur 1 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2007 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2007. Undersøgelsens

Læs mere

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

LØN- OG PRISSTATISTIK

LØN- OG PRISSTATISTIK LØN OG PRISFORHOLD Side 128 Statistisk Årbog 2000 LØN OG PRISSTATISTIK Tabel 1. Årlige prisstigninger i procent, fordelt på arter 9091 9192 9293 9394 9495 9596 9697 9798 9899 9900 0001 1.0 Lønninger (ekskl.

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark 1. januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE LIDT OM ARBEJDSMARKEDSBALANCEN 1 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE

Læs mere

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv.

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. 2. oktober 2008 Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. Midtjyske iværksættere. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland har oplevet at ansatte starter virksomhed

Læs mere

Generel erhvervsstatistik

Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Generel erhvervsstatistik Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de

Læs mere

Generel erhvervsstatistik

Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik 1 Den danske erhvervsstruktur Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de seneste årtier. Danmark er

Læs mere

Generel erhvervsstatistik

Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Generel erhvervsstatistik Ændret erhvervsstruktur tjenesteydelserne er dominerende Den danske erhvervsstruktur har undergået en meget kraftig udvikling

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Generel erhvervsstatistik

Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

Midtjysk konkurrenceevne

Midtjysk konkurrenceevne Midtjysk konkurrenceevne - statistisk portræt af byerhvervene i Region Midtjylland November 2008 Region Midtjylland Regional udvikling Virksomheds- og kompetenceudvikling Forord Med denne publikation ønsker

Læs mere

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Læsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et hurtigt

Læs mere

Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik -

Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik - Indhold Bruttoværditilvækst 2005 priser 1993-2005 2005 priser 2006-2012 Årets priser 1993-2005 Årets priser 2006-2012 Bruttoværditilvækst (mio kr) 2005 priser, kædede værdier 1993 1994 1995 1996 1997 1998

Læs mere

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2001:19 22. november 2001 Generel firmastatistik 1999 Den generelle firmastatistik 1999 er den første statistik, der belyser samtlige reelt aktive firmaer i det danske erhvervsliv.

Læs mere

Analyse af graviditetsbetinget fravær

Analyse af graviditetsbetinget fravær Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som

Læs mere

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse Uddannelsesaktivitet for voksne Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse, 2010/02 Uddannelsesaktivitet for voksne Udgivet

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Statistik over udviklingen i Silkeborg Kommune 2008

Statistik over udviklingen i Silkeborg Kommune 2008 Statistik over udviklingen i Silkeborg Kommune 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning 2 1. Indledning 5 2. Folketal 5 2.1 Indbyggertal 5 2.2 Aldersfordeling 6 3. Uddannelsesniveau 8 4. Indkomstfordeling

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Registrerede motorkøretøjer. Figur 1. Bestand af person-, vare- og lastbiler pr. 1. januar

Registrerede motorkøretøjer. Figur 1. Bestand af person-, vare- og lastbiler pr. 1. januar Energi 3. maj 2017 Registrerede motorkøretøjer Antallet af vare- og lastbiler er atter stigende, men kan ikke følge med den store stigning i antallet af registrerede personbiler Ved årsskiftet den 1. januar

Læs mere

AMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 1. december 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden December 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal

Læs mere

Ansøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver

Ansøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges af færøske arbejdsgivere, som ønsker at blive forhåndsgodkendt til at kunne

Læs mere