Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel"

Transkript

1 Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling og en relativt gunstig produktivitetsudvikling i industrien. Styrkelsen skete især i 2011 og 2012 og foreløbige tal viser denne styrkelse er blevet fastholdt i 2013 og Svækkelsen af kronen i 2015 vil isoleret set trække i retning af en yderligere forbedring af lønkonkurrenceevnen. Den forbedrede lønkonkurrenceevne kommer efter en årrække op til 2008, hvor lønkonkurrenceevnen i Danmark blev svækket i lyset af en overophedning af økonomien. Det medvirkede til at forværre gennemslaget af den internationale økonomiske krise på dansk økonomi. Traditionelt opgøres lønkonkurrenceevnen for industrien alene, da den tegner sig for en betydelig del af eksporten. Store dele af servicesektoren bidrager imidlertid også til eksporten ved enten direkte at sælge deres ydelser til udlandet eller ved at levere en service til eksportorienterede industrivirksomheder. Løn- og produktivitetsudviklingen i disse erhverv spiller derfor også en rolle for den danske lønkonkurrenceevne. Det spiller også ind på lønkonkurrenceevnen, at danske virksomheder i en længere årrække har haft en gunstig prisudvikling på deres produkter, sammenlignet med udenlandske virksomheder. Det tages der højde for i en ny opgørelsesmetode for dansk lønkonkurrenceevne i denne analyse. Den nye opgørelsesmetode bekræfter, at der er sket en forbedring af lønkonkurrenceevnen siden vendepunktet i Lønkonkurrenceevnen i industrien Lønkonkurrenceevne opgøres traditionelt ved industriens enhedslønomkostninger målt i forhold til industriens enhedslønomkostninger i udlandet, opgjort i fælles valuta. 1 Enhedslønomkostningerne angiver lønomkostningerne ved at producere én enhed output og tager dermed højde for både løn- og produktivitetsudviklingen. Når lønomkostningerne stiger i takt med produktiviteten, påvirker det ikke enhedslønomkostningerne og dermed isoleret set heller ikke lønkonkurrenceevnen. Enhedslønomkostningerne måles typisk som forholdet mellem aflønningen af ansatte (lønsummen) og den reale værdiskabelse (BVT) i nationalregnskabet. Hvis enhedslønomkostningerne i Danmark fra et år til et andet stiger relativt mere end i udlandet, vil det isoleret set forværre lønkonkurrenceevnen og omvendt. Den akkumulerede udvikling i enhedslønomkostningerne relativt til udlandet korrigeret for udsving i valutakurserne afspejler således udviklingen i dansk lønkonkurrenceevne over en given periode. Enhedslønomkostningerne opgøres i fælles valuta, da industrivirksomhederne agerer i et marked præget af international 1 I denne Økonomiske Analyse belyses udviklingen i lønkonkurrenceevnen ved forskellige mål baseret på de foreliggende nationalregnskabstal. Enhedslønomkostningerne for 2014 er baseret på foreløbige nationalregnskabstal. Disse kan blive revideret, og beregningerne er således behæftet med en vis usikkerhed. Lønkonkurrenceevnen kan også måles ved udviklingen i den relative lønstigningstakt i henhold til egentlige lønstatistikker, jf. Økonomisk Analyse nr. 15, december 2013 Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret (oim.dk). Økonomisk Analyse 1

2 konkurrence, og valutakursen har derfor indflydelse på omkostningsniveauet og afsætningsmulighederne i forhold til udenlandske industrivirksomheder. I appendiks 1 er der nærmere redegjort for den konkrete beregning af lønkonkurrenceevnen ved de relative enhedslønomkostninger. Enhedslønomkostningerne i danske industrivirksomheder steg fra 2000 og frem til hurtigere end i udlandet, jf. figur 1. Herefter er der sket en betydelig indsnævring af gabet mellem de danske og udenlandske enhedslønomkostninger i industrien, især i årene 2011 og Forbedringen de senere år skyldes dels en mere afdæmpet lønudvikling i Danmark i forhold til udlandet, og dels en stærkere produktivitetsudvikling i Danmark. Figur 1 Indekserede enhedslønomkostninger inden for industrien i fælles valuta Indeks (2000=) Indeks (2000=) Danmark Udlandet Anm.: Udlandet er handelssammenvejet på baggrund af lande, der hen over årene vægter pct. i det effektive kronekursindeks (dog kun 79 pct. i 2013 og 2014, hvor der endnu ikke foreligger tal for Japan m.fl.). For de få lande, hvor beskæftigelsen ikke har været tilgængelig på timebasis, er produktiviteten i stedet opgjort på personer. Der er korrigeret for det forhold, at selvstændiges produktion indgår i BVT, men at de ikke aflønnes af lønsummen. Over tid vil de nominelle lønstigninger overstige de reale produktivitetsstigninger på grund af inflation, dvs. de nominelle enhedslønomkostninger vil stige. Kilde: Eurostat, OECD, BEA, Danmarks Statistik og egne beregninger. Lønkonkurrenceevnen målt ved den akkumulerede udvikling i de relative enhedslønomkostninger opgjort i fælles valuta er samlet blevet svækket med 10¾ pct. i forhold til udlandet i perioden , når der tages højde for udviklingen i valutakurser. Udviklingen dækker over, at lønkonkurrenceevnen frem til krisen i 2008 blev svækket hvert eneste år, jf. figur 2. Efter 2008 har udviklingen i enhedslønomkostningerne målt i fælles valuta været mere gunstig, og især i 2011 og 2012 blev lønkonkurrenceevnen kraftigt forbedret. I 2013 blev lønkonkurrenceevnen forbedret en smule, men dette blev modsvaret af et tilsvarende fald i Faldet i 2014 skyldes dels en mindre gunstig produktivitetsudvikling i Danmark, samt en appreciering af kronen i forhold til udlandet. Samlet set er forbedringen af lønkonkurrenceevnen fra 2008 og frem til 2012 dog omtrent blevet fastholdt de senere år. Svækkelsen af 2 Økonomisk Analyse

3 kronen i 2015 vil isoleret set trække i retning af en yderligere forbedring af lønkonkurrenceevnen. Tabet af lønkonkurrenceevne op igennem 00 erne medvirkede til at forværre gennemslaget af den internationale økonomiske krise på dansk økonomi. En væsentlig del af tabet af lønkonkurrenceevnen er imidlertid blevet indhentet siden. Det skyldes kombinationen af en relativt afdæmpet dansk lønudvikling og en stærkere produktivitetsudvikling sammenlignet med udlandet. Figur 2 Lønkonkurrenceevne opgjort ved relative enhedslønomkostninger inden for industrien i fælles valuta (akkumuleret siden 2000) Kronekurs Produktivitet Løn Lønkonkurrenceevne Anm.: Se bemærkninger til figur 1 og figur 2 for så vidt angår bemærkninger til sammenvejning af udviklingen i udlandet. I figur 3 afspejler et fald i de akkumulerede relative enhedslønomkostninger (benævnt lønkonkurrenceevne i figuren) fra et år til et andet, at de danske enhedslønomkostninger stiger relativt til udlandets, hvorved dansk lønkonkurrenceevne svækkes. For lande, hvor beskæftigelsen ikke har været tilgængelig på timebasis, er produktiviteten i stedet opgjort på personer. Der er korrigeret for det forhold, at selvstændiges produktion indgår i BVT, men at de ikke aflønnes af lønsummen. Kilde: Eurostat, OECD, BEA, Danmarks Statistik og egne beregninger. Udviklingen i enhedslønomkostningerne i industrien i forhold til udlandet er et centralt mål for lønkonkurrenceevnen i Danmark. Det tager imidlertid ikke højde for, at danske virksomheder i årtier har kunnet udnytte et forbedret bytteforhold over for udlandet. Enhedslønomkostninger tager heller ikke højde for, at store dele af den private servicesektor er udsat for international konkurrence, samt at den private servicesektor bidrager både direkte og indirekte til eksporten. I de to efterfølgende afsnit tages der højde for disse forhold i opgørelsen af lønkonkurrenceevnen. Bytteforholdet og lønkonkurrenceevnen Enhedslønomkostningerne er lønsummens andel af værdiskabelsen i faste priser og tager dermed ikke højde for eventuelle forskydninger i de relative priser på tværs af landene, dvs. ændringer af bytteforhold (eksportpriser/importpriser). Økonomisk Analyse 3

4 Velstandseffekten af ændringer i bytteforholdet afhænger af de bagvedliggende årsager. Forbedringer af bytteforholdet er til gavn for velstanden, hvis det er udtryk for, at danske varer og tjenester er af en type eller kvalitet, som gør, at de kan afsættes til højere priser. Bytteforholdsforbedringer kan imidlertid også være til ulempe for konkurrenceevnen. Det gælder, hvis stigende eksportpriser er et udtryk for et højere omkostningsniveau, som forværrer virksomhedernes konkurrenceevne. Igennem en lang årrække har danske virksomheder haft en favorabel prisudvikling for deres produkter i sammenligning med udenlandske virksomheder. Det danske bytteforhold er således steget igennem lang tid, jf. boks 1. Det afspejler i høj grad et internationalt specialiseringsmønster, hvor danske virksomheder i mindre grad er specialiseret i sektorer med høj produktivitetsvækst. Produktivitetskommissionen 2 anvender blandt andet på den baggrund på udviklingen i den relative lønkvote som mål for udviklingen i lønkonkurrenceevnen. Udviklingen i industriens lønkvote i Danmark og udlandet indgår ligeledes i Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering af lønkonkurrenceevnen i Danmark, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2013 og fremefter. 2 Produktivitetskommissionen, Analyserapport 1 - Danmarks Produktivitet Hvor er Problemerne?, april Økonomisk Analyse

5 Boks 1 Forbedret bytteforhold siden 1968 Bytteforholdet udtrykker forholdet mellem eksport- og importpriserne på varer og tjenester. Et forbedret bytteforhold betyder alt andet lige en stigning i realindkomsten, fordi der for et givet antal eksporterede varer kan importeres flere varer. Det danske bytteforhold er forbedret med 15 pct. siden 1968, jf. figur a. Den samlede udvikling er imidlertid trukket ned af stigende energipriser, der bidrog til en kraftig forringelse af bytteforholdet i starten af 80 erne. Ser man på bytteforholdet ekskl. energi, er forbedringen på godt 25 pct. Det afspejler især et forbedret bytteforhold for varer, som ekskl. energi er steget med 45 pct. siden 1968, jf. figur b. I perioden 1968 til midten af 80 erne var det i høj grad priserne på eksporten af fødevarer, der bidrog til et forbedret bytteforhold. Fra midten af 80 erne og frem var det derimod prisen på eksporten af industrivarer, der steg relativt til prisen på de importerede varer. For industrivarer isoleret set er bytteforholdet siden 1985 forbedret med 48½ pct. Figur a Udviklingen i Danmarks bytteforhold Figur b Bytteforhold for danske varer Indeks (1968=) Indeks (1968=) Indeks (1968=) Indeks (1968=) Bytteforhold Bytteforhold ekskl. energi Varer Varer (ekskl. energi) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Ved at sammenligne udviklingen i lønkvoten i Danmark og udlandet tages der højde for ændringer i bytteforholdet. Udviklingen i lønkvoten afspejler forholdet mellem løn- og nominelle produktivitetsstigninger, dvs. vækst i værdiskabelsen, og lønkvoten beregnes som forholdet mellem lønsum og nominel bruttoværditilvækst. I årene fra 2000 og frem til 2008 steg lønkvoten inden for industrien generelt mere herhjemme end i udlandet, jf. figur 3. De senere år, hvor den beregnede udvikling baserer sig på foreløbige nationalregnskabstal, er den danske industris lønkvote imidlertid faldet en del, samtidig med at udlandets er steget. Overordnet set tegner udviklingen i den relative lønkvote for industrien det samme billede af lønkonkurrenceevnen som de relative enhedslønomkostnin- Økonomisk Analyse 5

6 ger. Lønkonkurrenceevnen blev betydeligt forværret i årene , hvorefter lønkonkurrenceevnen er blevet betydeligt forbedret. De seneste års udvikling i bytteforholdet har bidraget til en mere positiv udvikling i lønkonkurrenceevnen, når denne belyses ved den relative lønkvote end ved de relative enhedslønomkostninger. Figur 3 Udvikling i lønkvote i Danmark og udlandet samt relative lønkvote (akkumuleret siden 2000) for industrien Indeks (2000=) Relativ lønkvote (h. akse) Danmark (v. akse) Udlandet (v. akse) -15 Anm.: Se anmærkninger til figur 1 hvad angår sammenvejningen af udviklingen i udlandet. Der tages i lønkvoten højde for, at selvstændige bidrager til BVT, men ikke aflønnes af lønsummen. Kilde: Eurostat, OECD, BEA, Danmarks Statistik og egne beregninger. Den eksportorienterede private sektor Lønkonkurrenceevnen belyses traditionelt ved udviklingen inden for industrien, som både er stærkt internationalt konkurrenceudsat og står for en stor del af den samlede eksport, jf. ovenstående afsnit. Den eksportorienterede private sektor udgøres imidlertid af mere end industrien. En lang række servicevirksomheder bidrager også til eksporten ved enten direkte at sælge deres ydelser til udlandet eller ved at levere en service til eksportorienterede industrivirksomheder, fx i form af transport og rådgivning. For at give et mere bredt dækkende billede af den samlede danske lønkonkurrenceevne er det relevant at inkludere løn- og produktivitetsudviklingen i andre eksportorienterede brancher, jf. boks 2. 6 Økonomisk Analyse

7 Boks 2 Den eksportorienterede private sektor Den eksportorienterede private sektor kan opgøres ved at vægte brancher efter deres respektive andele af den samlede værdiskabelse, der går direkte eller indirekte til eksport. Ved hjælp af input-outputtabeller kan der tages højde for, at en branche også producerer indirekte til eksport ved fx at være leverandør til en eksportorienteret branche. De eksportorienterede andele er beregnet ved hjælp af input-outputtabeller for perioden For anvendes et gennemsnit af Beregningerne er foretaget på en 117- branche-gruppering i nationalregnskabet og kan blive revideret efterfølgende. Den private sektor er efterfølgende blevet aggregeret i 10 grupperinger, som er det mest detaljerede brancheniveau med tilgængelige data på tværs af landene. Det gælder: landbrug (A), råstofudvinding, industri, energi- og vandforsyning (BCDE), bygge og anlæg (F), handel, transport, hoteller og restauranter (GHI), information og kommunikation (J), finansiering og forsikring (K), ejendomshandel og boliger (L), videnservice, rejsebureauer og rengøring mv. (MN), offentlig administration, undervisning og sundhed (OPQ) og kultur, fritid og anden service (RS). Ved beregningen af vægtene er det valgt at trække en række kapitalintensive brancher ud. Det gælder råstofudvinding, energi- og vandforsyning, ejendomshandel og boliger samt søtransport. Det skyldes blandt andet, at forholdet mellem lønomkostningerne og værditilvæksten inden for disse brancher er relativt lavt, og at lønomkostningerne i disse brancher udgør en begrænset del af de samlede lønomkostninger i den private sektor. Opgjort på denne måde udgør industrien 38 pct. af den eksportrelaterede produktion i den eksportorienterede private sektor, mens handel og transport (ekskl. søtransport) mv. tilsammen udgør knap 30 pct, jf. figur a. Videnservice, rejsebureauer og rengøring mv. er den tredjestørste branchegruppering (12 pct.), mens landbrug, information og kommunikation samt finansiering og forsikring alle vægter omtrent 5 pct. Udviklingen i udlandets eksportorienterede private sektor opgøres ved først for hvert land at sammenveje vækstraterne på tværs af brancherne med de netop beskrevne vægte. Herefter sammenvejes vækstraterne for de enkelte lande med vægtene fra det effektive kronekursindeks for at få et udtryk for det samlede udland. Figur a Opdeling af den eksportorienterede private sektor, 2014 C: Industri GHI: Handel, transport (ekskl. søtransport), hoteller og restauranter MN: Videnservice, rejsebureauer og rengøring mv. J: Information og kommunikation K: Finansiering og forsikring A: Landbrug, skovbrug og fiskeri Øvrige: Bygge og anlæg, offentlig administration, undervisning og sundhed samt kultur, fritid og andre services Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Økonomisk Analyse 7

8 Produktionen i industrien udgør knap halvdelen af den eksportrelaterede produktion. Løn- og produktivitetsudviklingen i industrien dominerer derfor også det samlede billede af dansk lønkonkurrenceevne opgjort ved de relative enhedslønomkostninger for hele den eksportorienterede private sektor. For den eksportorienterede private sektor har udviklingen været omtrent som i industrien, med et fald i den relative lønkvote indtil , hvorefter der er sket en gradvis forbedring i udviklingen i den relative lønkvote. De foreløbige tal for 2014 tyder på en stabilisering af den relative lønkvote. Målt på den relative lønkvote er lønkonkurrenceevnen omtrent på niveau med 2000 i den eksportorienterede private sektor. Figur 4 Lønkonkurrenceevnen opgjort ved relativ lønkvote for den eksportorienterede private sektor (akkumuleret siden 2000) Anm.: Se anmærkninger til figur 1, figur 2, figur 3 samt boks 2. Kilde: Eurostat, OECD, BEA, Danmarks Statistik og egne beregninger. Uanset om lønkonkurrenceevnen vurderes ud fra de relative enhedslønomkostninger for industrien eller ud fra den relative lønkvote for hele den eksportorienterede private sektor, tegner der sig det samme overordnede billede af en betydeligt forværret lønkonkurrenceevne i perioden og en omtrent tilsvarende forbedring siden. Lønkonkurrenceevnen opgjort ved de relative lønkvoter giver et lidt mere gunstigt billede af konkurrenceevnen som følge af de stedfundne bytteforholdsgevinster i perioden. Begge mål for lønkonkurrenceevnen er baseret på nationalregnskabsstatistik, som fortsat er foreløbige opgørelser fra og med Den markante forbedring i lønkonkurrenceevnen i de senere år er tæt knyttet til den gunstige produktivitetsudvikling i industrien. Det skal understreges, at tallene endnu er foreløbige og kan blive revideret. 8 Økonomisk Analyse

9 Appendiks 1 Beregning af relative enhedslønomkostninger Enhedslønomkostninger beregnes som forholdet mellem lønsum og real bruttoværditilvækst (BVT). Enhedslønomkostningerne korrigeres for, at lønsummen kun går til lønmodtagere, mens BVT dækker over output produceret af både selvstændige og lønmodtagere. Den gennemsnitlige (implicitte) timeløn for lønmodtagere kan udtrykkes ved forholdet mellem lønsummen og antallet af præsterede timer for lønmodtagere. Timelønnen betegnes som implicit, da den ikke er baseret på egentlig lønstatistik, men infereres fra nationalregnskabet. Den gennemsnitlige timeproduktivitet (for både lønmodtagere såvel som selvstændige) er samtidig bestemt ved forholdet mellem real BVT og de samlede præsterede timer. Sammenholdes disse tre relationer, kan enhedslønomkostningerne omskrives til forholdet mellem den gennemsnitlige timeløn og den gennemsnitlige timeproduktivitet. Enhedslønomkostningerne beregnes for henholdsvis Danmark og udlandet. Udlandet er sammenvejet på baggrund af vægtene i det effektive kronekursindeks, jf. appendiks 2 og 3. Der er ikke tal for alle lande i alle år, og der indgår lande i perioden Afhængigt af året udgør udlandet pct. af det samlede kronekursindeks. De relative enhedslønomkostninger beregnes som forholdet mellem enhedslønomkostningerne i Danmark og udlandet. En stigning i de relative enhedslønomkostninger fra et år til et andet svarer til en forbedring af den danske lønkonkurrenceevne. Til sidst korrigeres de relative enhedslønomkostninger for udviklingen i det effektive kronekursindeks. Den akkumulerede udvikling i de valutakurskorrigerede relative enhedslønomkostninger viser den samlede udvikling i lønkonkurrenceevnen i forhold til basisåret, som er valgt til år Udviklingen kan (approksimativt) opdeles på bidrag fra udviklingen i timeløn, timeproduktivitet og kronekurs. Anm.: Produktiviteten kan alternativt opgøres på personer i stedet for timer. Økonomisk Analyse 9

10 Appendiks 2 Datakilder Nedenfor er datakilderne for data for de forskellige lande listet. For EU-lande er der anvendt tal fra Eurostat, mens der for øvrige lande er anvendt tal fra OECD. For USA særskilt er der anvendt tal fra BEA og OECD. Datakilde Vægt i det effektive kronekursindeks (2010) Datakilde og vægt i eff. kronekursindeks Tyskland Eurostat 19,8 Storbritannien Eurostat 6,8 Sverige Eurostat 9,5 USA BEA/OECD 9,1 Frankrig Eurostat 5,4 Holland Eurostat 5,1 Italien Eurostat 4,8 Belgien Eurostat 4,1 Japan OECD 3,8 Norge OECD 3,6 Kina 7,7 Finland Eurostat 2,2 Spanien Eurostat 2,6 Schweiz 1,6 Polen Eurostat 2,6 Østrig Eurostat 1,6 Irland Eurostat 1,3 Korea OECD 1,8 Hong Kong 1,3 Tjekkiet Eurostat 1,5 Ungarn Eurostat 1,0 Canada 0,9 Portugal Eurostat 0,6 Australien OECD 0,6 Grækenland Eurostat 0,4 Island 0,2 New Zealand OECD 0,1 Kilde: Danmarks Statistik. 10 Økonomisk Analyse

11 Appendiks 2 Fuldstændighed af data I nærværende analyse er tal for udlandets løn og produktivitetsudvikling, lønkvoter og enhedslønomkostninger opgjort ved et handelssammenvejet gennemsnit af lande, der hen over årene vægter pct. i det effektive kronekursindeks (dog kun 80,8 pct. i 2013 og 2014, hvor der endnu ikke foreligger tal for Japan m.fl.). Nedenfor er fuldstændigheden af data for udlandet opdelt på de forskellige branchegrupperinger tabelleret. Tabellen skal læses sådan, at der eksempelvis for industrien i 2013 og 2014 er tal for 79,4 procent af det handelssammenvejede udland målt ved det effektive kronekursindeks. Gennemsnit Fuldstændighed af data for udland Landbrug 92,2 82,0 Industri 89,9 79,4 Bygge og anlæg 92,2 82,0 Handel, Transport og hoteller og restauranter 92,2 82,0 Information og kommunikation 92,2 82,0 Finansiering og forsikring 92,2 82,0 Videnservice, rejsebureauer og rengøring mv. 87,6 82,0 Offentlig administration og sundhed 83,8 72,9 Kultur og andre services 83,8 72,9 I alt for den eksportorienterede private sektor,6 80,8 Økonomisk Analyse 11

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Brancheglidning har reduceret lønkvoten

Brancheglidning har reduceret lønkvoten ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Marts 2015 Brancheglidning har reduceret lønkvoten Den danske lønkvote er på det laveste niveau siden 2000. Det er af nogle blevet udlagt som en historisk stærk konkurrenceevne.

Læs mere

Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995

Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995 Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995 Dansk industri har den stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995. Forbedringen af dansk industris lønkonkurrenceevne synes at være drevet af skift fra brancher med

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet Lønudviklingen 3. kvartal 2016 5. december 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 3. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct., hvilket er 0,1 pct.-point

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen Lønudviklingen 3. kvartal 2014 December 2014 Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen I 3. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,7 pct. Funktionærernes løn steg

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet Lønudviklingen 1. kvartal 2015 19. juni 2015 Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 1. kvartal 2015 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,8 pct. Funktionærernes løn

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet Lønudviklingen 2. kvartal 2016 10. oktober 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 2. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er uændret

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet

Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet Lønudviklingen 2. kvartal 2014 Oktober 2014 Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet I 2. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,6 pct. Funktionærernes løn steg med 1,9 pct.,

Læs mere

S T A T I S T I K U D V A L G E T

S T A T I S T I K U D V A L G E T S T A T I S T I K U D V A L G E T STATUSRAPPORT. KVARTAL Nyt kapitel Statistikudvalgets Statusrapport. Sammenfatning Lønstigningstakten på DA-området voksede til ¾ pct. i første halvår efter at have udgjort

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur har lønudviklingen på det private arbejdsmarked

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Andre veje til produktivitet. 02. nov. 16

Andre veje til produktivitet. 02. nov. 16 Andre veje til produktivitet Anders Søndergaard Larsen Andre veje... 02. nov. 16 Produktivitet forsimplet p = output/omkostninger 2 Produktivitet forsimplet p = output/omkostninger 3 Industriproduktion

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Figur 12.2 Vækst i eksportmarkedsandel,

Figur 12.2 Vækst i eksportmarkedsandel, Åbne markeder, Konkurrence, international forbrugerforhold handel og investeringer og regulering 1 12 På åbne markeder handles og investeres der på tværs af landegrænser. Økonomisk integration med omverdenen

Læs mere

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Den 19. juni 2012 Ref. DLOE, CPD Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2012 Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,7 pct. i 1. kvartal 2012, og dermed

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet Lønudviklingen 3. kvartal 215 18. december 215 Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 3. kvartal 215 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er en stigning

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

KAPITEL III DANSK VÆKST SIDEN KRISEN

KAPITEL III DANSK VÆKST SIDEN KRISEN KAPITEL III DANSK VÆKST SIDEN KRISEN III.1 Indledning BNP i fortsat lavere end før krisen blev som de fleste andre vestlige lande ramt af et markant økonomisk tilbageslag i 2008-09. De foregående år var

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af markedsandel og konkurrenceevne

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af markedsandel og konkurrenceevne Brugerhåndbog Del IX Formodel til beregning af markedsandel og konkurrenceevne September 1999 Formodel til markedsandel og konkurrenceevne 3 Modulet MAKE: Markedsandel og konkurrenceevne. 1. Indledning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet Lønudviklingen 2. kvartal 2015 21. september 2015 Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 2. kvartal 2015 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct. Funktionærernes

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Det går godt for Danmark

Det går godt for Danmark NOTAT XX-XXXX - POUL - 07.10.2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Det går godt for Danmark Når lønudvikling i de enkelte lande vægtes med de pågældende landes betydning i samhandlen

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Stærkere dansk lønkonkurrenceevne i 1. kvartal

Stærkere dansk lønkonkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2013 Juli 2013 Stærkere dansk lønkonkurrenceevne i 1. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,8 pct. i 1. kvartal 2013, og dermed ligger den danske

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere