Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel"

Transkript

1 Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling og en relativt gunstig produktivitetsudvikling i industrien. Styrkelsen skete især i 2011 og 2012 og foreløbige tal viser denne styrkelse er blevet fastholdt i 2013 og Svækkelsen af kronen i 2015 vil isoleret set trække i retning af en yderligere forbedring af lønkonkurrenceevnen. Den forbedrede lønkonkurrenceevne kommer efter en årrække op til 2008, hvor lønkonkurrenceevnen i Danmark blev svækket i lyset af en overophedning af økonomien. Det medvirkede til at forværre gennemslaget af den internationale økonomiske krise på dansk økonomi. Traditionelt opgøres lønkonkurrenceevnen for industrien alene, da den tegner sig for en betydelig del af eksporten. Store dele af servicesektoren bidrager imidlertid også til eksporten ved enten direkte at sælge deres ydelser til udlandet eller ved at levere en service til eksportorienterede industrivirksomheder. Løn- og produktivitetsudviklingen i disse erhverv spiller derfor også en rolle for den danske lønkonkurrenceevne. Det spiller også ind på lønkonkurrenceevnen, at danske virksomheder i en længere årrække har haft en gunstig prisudvikling på deres produkter, sammenlignet med udenlandske virksomheder. Det tages der højde for i en ny opgørelsesmetode for dansk lønkonkurrenceevne i denne analyse. Den nye opgørelsesmetode bekræfter, at der er sket en forbedring af lønkonkurrenceevnen siden vendepunktet i Lønkonkurrenceevnen i industrien Lønkonkurrenceevne opgøres traditionelt ved industriens enhedslønomkostninger målt i forhold til industriens enhedslønomkostninger i udlandet, opgjort i fælles valuta. 1 Enhedslønomkostningerne angiver lønomkostningerne ved at producere én enhed output og tager dermed højde for både løn- og produktivitetsudviklingen. Når lønomkostningerne stiger i takt med produktiviteten, påvirker det ikke enhedslønomkostningerne og dermed isoleret set heller ikke lønkonkurrenceevnen. Enhedslønomkostningerne måles typisk som forholdet mellem aflønningen af ansatte (lønsummen) og den reale værdiskabelse (BVT) i nationalregnskabet. Hvis enhedslønomkostningerne i Danmark fra et år til et andet stiger relativt mere end i udlandet, vil det isoleret set forværre lønkonkurrenceevnen og omvendt. Den akkumulerede udvikling i enhedslønomkostningerne relativt til udlandet korrigeret for udsving i valutakurserne afspejler således udviklingen i dansk lønkonkurrenceevne over en given periode. Enhedslønomkostningerne opgøres i fælles valuta, da industrivirksomhederne agerer i et marked præget af international 1 I denne Økonomiske Analyse belyses udviklingen i lønkonkurrenceevnen ved forskellige mål baseret på de foreliggende nationalregnskabstal. Enhedslønomkostningerne for 2014 er baseret på foreløbige nationalregnskabstal. Disse kan blive revideret, og beregningerne er således behæftet med en vis usikkerhed. Lønkonkurrenceevnen kan også måles ved udviklingen i den relative lønstigningstakt i henhold til egentlige lønstatistikker, jf. Økonomisk Analyse nr. 15, december 2013 Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret (oim.dk). Økonomisk Analyse 1

2 konkurrence, og valutakursen har derfor indflydelse på omkostningsniveauet og afsætningsmulighederne i forhold til udenlandske industrivirksomheder. I appendiks 1 er der nærmere redegjort for den konkrete beregning af lønkonkurrenceevnen ved de relative enhedslønomkostninger. Enhedslønomkostningerne i danske industrivirksomheder steg fra 2000 og frem til hurtigere end i udlandet, jf. figur 1. Herefter er der sket en betydelig indsnævring af gabet mellem de danske og udenlandske enhedslønomkostninger i industrien, især i årene 2011 og Forbedringen de senere år skyldes dels en mere afdæmpet lønudvikling i Danmark i forhold til udlandet, og dels en stærkere produktivitetsudvikling i Danmark. Figur 1 Indekserede enhedslønomkostninger inden for industrien i fælles valuta Indeks (2000=) Indeks (2000=) Danmark Udlandet Anm.: Udlandet er handelssammenvejet på baggrund af lande, der hen over årene vægter pct. i det effektive kronekursindeks (dog kun 79 pct. i 2013 og 2014, hvor der endnu ikke foreligger tal for Japan m.fl.). For de få lande, hvor beskæftigelsen ikke har været tilgængelig på timebasis, er produktiviteten i stedet opgjort på personer. Der er korrigeret for det forhold, at selvstændiges produktion indgår i BVT, men at de ikke aflønnes af lønsummen. Over tid vil de nominelle lønstigninger overstige de reale produktivitetsstigninger på grund af inflation, dvs. de nominelle enhedslønomkostninger vil stige. Kilde: Eurostat, OECD, BEA, Danmarks Statistik og egne beregninger. Lønkonkurrenceevnen målt ved den akkumulerede udvikling i de relative enhedslønomkostninger opgjort i fælles valuta er samlet blevet svækket med 10¾ pct. i forhold til udlandet i perioden , når der tages højde for udviklingen i valutakurser. Udviklingen dækker over, at lønkonkurrenceevnen frem til krisen i 2008 blev svækket hvert eneste år, jf. figur 2. Efter 2008 har udviklingen i enhedslønomkostningerne målt i fælles valuta været mere gunstig, og især i 2011 og 2012 blev lønkonkurrenceevnen kraftigt forbedret. I 2013 blev lønkonkurrenceevnen forbedret en smule, men dette blev modsvaret af et tilsvarende fald i Faldet i 2014 skyldes dels en mindre gunstig produktivitetsudvikling i Danmark, samt en appreciering af kronen i forhold til udlandet. Samlet set er forbedringen af lønkonkurrenceevnen fra 2008 og frem til 2012 dog omtrent blevet fastholdt de senere år. Svækkelsen af 2 Økonomisk Analyse

3 kronen i 2015 vil isoleret set trække i retning af en yderligere forbedring af lønkonkurrenceevnen. Tabet af lønkonkurrenceevne op igennem 00 erne medvirkede til at forværre gennemslaget af den internationale økonomiske krise på dansk økonomi. En væsentlig del af tabet af lønkonkurrenceevnen er imidlertid blevet indhentet siden. Det skyldes kombinationen af en relativt afdæmpet dansk lønudvikling og en stærkere produktivitetsudvikling sammenlignet med udlandet. Figur 2 Lønkonkurrenceevne opgjort ved relative enhedslønomkostninger inden for industrien i fælles valuta (akkumuleret siden 2000) Kronekurs Produktivitet Løn Lønkonkurrenceevne Anm.: Se bemærkninger til figur 1 og figur 2 for så vidt angår bemærkninger til sammenvejning af udviklingen i udlandet. I figur 3 afspejler et fald i de akkumulerede relative enhedslønomkostninger (benævnt lønkonkurrenceevne i figuren) fra et år til et andet, at de danske enhedslønomkostninger stiger relativt til udlandets, hvorved dansk lønkonkurrenceevne svækkes. For lande, hvor beskæftigelsen ikke har været tilgængelig på timebasis, er produktiviteten i stedet opgjort på personer. Der er korrigeret for det forhold, at selvstændiges produktion indgår i BVT, men at de ikke aflønnes af lønsummen. Kilde: Eurostat, OECD, BEA, Danmarks Statistik og egne beregninger. Udviklingen i enhedslønomkostningerne i industrien i forhold til udlandet er et centralt mål for lønkonkurrenceevnen i Danmark. Det tager imidlertid ikke højde for, at danske virksomheder i årtier har kunnet udnytte et forbedret bytteforhold over for udlandet. Enhedslønomkostninger tager heller ikke højde for, at store dele af den private servicesektor er udsat for international konkurrence, samt at den private servicesektor bidrager både direkte og indirekte til eksporten. I de to efterfølgende afsnit tages der højde for disse forhold i opgørelsen af lønkonkurrenceevnen. Bytteforholdet og lønkonkurrenceevnen Enhedslønomkostningerne er lønsummens andel af værdiskabelsen i faste priser og tager dermed ikke højde for eventuelle forskydninger i de relative priser på tværs af landene, dvs. ændringer af bytteforhold (eksportpriser/importpriser). Økonomisk Analyse 3

4 Velstandseffekten af ændringer i bytteforholdet afhænger af de bagvedliggende årsager. Forbedringer af bytteforholdet er til gavn for velstanden, hvis det er udtryk for, at danske varer og tjenester er af en type eller kvalitet, som gør, at de kan afsættes til højere priser. Bytteforholdsforbedringer kan imidlertid også være til ulempe for konkurrenceevnen. Det gælder, hvis stigende eksportpriser er et udtryk for et højere omkostningsniveau, som forværrer virksomhedernes konkurrenceevne. Igennem en lang årrække har danske virksomheder haft en favorabel prisudvikling for deres produkter i sammenligning med udenlandske virksomheder. Det danske bytteforhold er således steget igennem lang tid, jf. boks 1. Det afspejler i høj grad et internationalt specialiseringsmønster, hvor danske virksomheder i mindre grad er specialiseret i sektorer med høj produktivitetsvækst. Produktivitetskommissionen 2 anvender blandt andet på den baggrund på udviklingen i den relative lønkvote som mål for udviklingen i lønkonkurrenceevnen. Udviklingen i industriens lønkvote i Danmark og udlandet indgår ligeledes i Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering af lønkonkurrenceevnen i Danmark, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2013 og fremefter. 2 Produktivitetskommissionen, Analyserapport 1 - Danmarks Produktivitet Hvor er Problemerne?, april Økonomisk Analyse

5 Boks 1 Forbedret bytteforhold siden 1968 Bytteforholdet udtrykker forholdet mellem eksport- og importpriserne på varer og tjenester. Et forbedret bytteforhold betyder alt andet lige en stigning i realindkomsten, fordi der for et givet antal eksporterede varer kan importeres flere varer. Det danske bytteforhold er forbedret med 15 pct. siden 1968, jf. figur a. Den samlede udvikling er imidlertid trukket ned af stigende energipriser, der bidrog til en kraftig forringelse af bytteforholdet i starten af 80 erne. Ser man på bytteforholdet ekskl. energi, er forbedringen på godt 25 pct. Det afspejler især et forbedret bytteforhold for varer, som ekskl. energi er steget med 45 pct. siden 1968, jf. figur b. I perioden 1968 til midten af 80 erne var det i høj grad priserne på eksporten af fødevarer, der bidrog til et forbedret bytteforhold. Fra midten af 80 erne og frem var det derimod prisen på eksporten af industrivarer, der steg relativt til prisen på de importerede varer. For industrivarer isoleret set er bytteforholdet siden 1985 forbedret med 48½ pct. Figur a Udviklingen i Danmarks bytteforhold Figur b Bytteforhold for danske varer Indeks (1968=) Indeks (1968=) Indeks (1968=) Indeks (1968=) Bytteforhold Bytteforhold ekskl. energi Varer Varer (ekskl. energi) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Ved at sammenligne udviklingen i lønkvoten i Danmark og udlandet tages der højde for ændringer i bytteforholdet. Udviklingen i lønkvoten afspejler forholdet mellem løn- og nominelle produktivitetsstigninger, dvs. vækst i værdiskabelsen, og lønkvoten beregnes som forholdet mellem lønsum og nominel bruttoværditilvækst. I årene fra 2000 og frem til 2008 steg lønkvoten inden for industrien generelt mere herhjemme end i udlandet, jf. figur 3. De senere år, hvor den beregnede udvikling baserer sig på foreløbige nationalregnskabstal, er den danske industris lønkvote imidlertid faldet en del, samtidig med at udlandets er steget. Overordnet set tegner udviklingen i den relative lønkvote for industrien det samme billede af lønkonkurrenceevnen som de relative enhedslønomkostnin- Økonomisk Analyse 5

6 ger. Lønkonkurrenceevnen blev betydeligt forværret i årene , hvorefter lønkonkurrenceevnen er blevet betydeligt forbedret. De seneste års udvikling i bytteforholdet har bidraget til en mere positiv udvikling i lønkonkurrenceevnen, når denne belyses ved den relative lønkvote end ved de relative enhedslønomkostninger. Figur 3 Udvikling i lønkvote i Danmark og udlandet samt relative lønkvote (akkumuleret siden 2000) for industrien Indeks (2000=) Relativ lønkvote (h. akse) Danmark (v. akse) Udlandet (v. akse) -15 Anm.: Se anmærkninger til figur 1 hvad angår sammenvejningen af udviklingen i udlandet. Der tages i lønkvoten højde for, at selvstændige bidrager til BVT, men ikke aflønnes af lønsummen. Kilde: Eurostat, OECD, BEA, Danmarks Statistik og egne beregninger. Den eksportorienterede private sektor Lønkonkurrenceevnen belyses traditionelt ved udviklingen inden for industrien, som både er stærkt internationalt konkurrenceudsat og står for en stor del af den samlede eksport, jf. ovenstående afsnit. Den eksportorienterede private sektor udgøres imidlertid af mere end industrien. En lang række servicevirksomheder bidrager også til eksporten ved enten direkte at sælge deres ydelser til udlandet eller ved at levere en service til eksportorienterede industrivirksomheder, fx i form af transport og rådgivning. For at give et mere bredt dækkende billede af den samlede danske lønkonkurrenceevne er det relevant at inkludere løn- og produktivitetsudviklingen i andre eksportorienterede brancher, jf. boks 2. 6 Økonomisk Analyse

7 Boks 2 Den eksportorienterede private sektor Den eksportorienterede private sektor kan opgøres ved at vægte brancher efter deres respektive andele af den samlede værdiskabelse, der går direkte eller indirekte til eksport. Ved hjælp af input-outputtabeller kan der tages højde for, at en branche også producerer indirekte til eksport ved fx at være leverandør til en eksportorienteret branche. De eksportorienterede andele er beregnet ved hjælp af input-outputtabeller for perioden For anvendes et gennemsnit af Beregningerne er foretaget på en 117- branche-gruppering i nationalregnskabet og kan blive revideret efterfølgende. Den private sektor er efterfølgende blevet aggregeret i 10 grupperinger, som er det mest detaljerede brancheniveau med tilgængelige data på tværs af landene. Det gælder: landbrug (A), råstofudvinding, industri, energi- og vandforsyning (BCDE), bygge og anlæg (F), handel, transport, hoteller og restauranter (GHI), information og kommunikation (J), finansiering og forsikring (K), ejendomshandel og boliger (L), videnservice, rejsebureauer og rengøring mv. (MN), offentlig administration, undervisning og sundhed (OPQ) og kultur, fritid og anden service (RS). Ved beregningen af vægtene er det valgt at trække en række kapitalintensive brancher ud. Det gælder råstofudvinding, energi- og vandforsyning, ejendomshandel og boliger samt søtransport. Det skyldes blandt andet, at forholdet mellem lønomkostningerne og værditilvæksten inden for disse brancher er relativt lavt, og at lønomkostningerne i disse brancher udgør en begrænset del af de samlede lønomkostninger i den private sektor. Opgjort på denne måde udgør industrien 38 pct. af den eksportrelaterede produktion i den eksportorienterede private sektor, mens handel og transport (ekskl. søtransport) mv. tilsammen udgør knap 30 pct, jf. figur a. Videnservice, rejsebureauer og rengøring mv. er den tredjestørste branchegruppering (12 pct.), mens landbrug, information og kommunikation samt finansiering og forsikring alle vægter omtrent 5 pct. Udviklingen i udlandets eksportorienterede private sektor opgøres ved først for hvert land at sammenveje vækstraterne på tværs af brancherne med de netop beskrevne vægte. Herefter sammenvejes vækstraterne for de enkelte lande med vægtene fra det effektive kronekursindeks for at få et udtryk for det samlede udland. Figur a Opdeling af den eksportorienterede private sektor, 2014 C: Industri GHI: Handel, transport (ekskl. søtransport), hoteller og restauranter MN: Videnservice, rejsebureauer og rengøring mv. J: Information og kommunikation K: Finansiering og forsikring A: Landbrug, skovbrug og fiskeri Øvrige: Bygge og anlæg, offentlig administration, undervisning og sundhed samt kultur, fritid og andre services Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Økonomisk Analyse 7

8 Produktionen i industrien udgør knap halvdelen af den eksportrelaterede produktion. Løn- og produktivitetsudviklingen i industrien dominerer derfor også det samlede billede af dansk lønkonkurrenceevne opgjort ved de relative enhedslønomkostninger for hele den eksportorienterede private sektor. For den eksportorienterede private sektor har udviklingen været omtrent som i industrien, med et fald i den relative lønkvote indtil , hvorefter der er sket en gradvis forbedring i udviklingen i den relative lønkvote. De foreløbige tal for 2014 tyder på en stabilisering af den relative lønkvote. Målt på den relative lønkvote er lønkonkurrenceevnen omtrent på niveau med 2000 i den eksportorienterede private sektor. Figur 4 Lønkonkurrenceevnen opgjort ved relativ lønkvote for den eksportorienterede private sektor (akkumuleret siden 2000) Anm.: Se anmærkninger til figur 1, figur 2, figur 3 samt boks 2. Kilde: Eurostat, OECD, BEA, Danmarks Statistik og egne beregninger. Uanset om lønkonkurrenceevnen vurderes ud fra de relative enhedslønomkostninger for industrien eller ud fra den relative lønkvote for hele den eksportorienterede private sektor, tegner der sig det samme overordnede billede af en betydeligt forværret lønkonkurrenceevne i perioden og en omtrent tilsvarende forbedring siden. Lønkonkurrenceevnen opgjort ved de relative lønkvoter giver et lidt mere gunstigt billede af konkurrenceevnen som følge af de stedfundne bytteforholdsgevinster i perioden. Begge mål for lønkonkurrenceevnen er baseret på nationalregnskabsstatistik, som fortsat er foreløbige opgørelser fra og med Den markante forbedring i lønkonkurrenceevnen i de senere år er tæt knyttet til den gunstige produktivitetsudvikling i industrien. Det skal understreges, at tallene endnu er foreløbige og kan blive revideret. 8 Økonomisk Analyse

9 Appendiks 1 Beregning af relative enhedslønomkostninger Enhedslønomkostninger beregnes som forholdet mellem lønsum og real bruttoværditilvækst (BVT). Enhedslønomkostningerne korrigeres for, at lønsummen kun går til lønmodtagere, mens BVT dækker over output produceret af både selvstændige og lønmodtagere. Den gennemsnitlige (implicitte) timeløn for lønmodtagere kan udtrykkes ved forholdet mellem lønsummen og antallet af præsterede timer for lønmodtagere. Timelønnen betegnes som implicit, da den ikke er baseret på egentlig lønstatistik, men infereres fra nationalregnskabet. Den gennemsnitlige timeproduktivitet (for både lønmodtagere såvel som selvstændige) er samtidig bestemt ved forholdet mellem real BVT og de samlede præsterede timer. Sammenholdes disse tre relationer, kan enhedslønomkostningerne omskrives til forholdet mellem den gennemsnitlige timeløn og den gennemsnitlige timeproduktivitet. Enhedslønomkostningerne beregnes for henholdsvis Danmark og udlandet. Udlandet er sammenvejet på baggrund af vægtene i det effektive kronekursindeks, jf. appendiks 2 og 3. Der er ikke tal for alle lande i alle år, og der indgår lande i perioden Afhængigt af året udgør udlandet pct. af det samlede kronekursindeks. De relative enhedslønomkostninger beregnes som forholdet mellem enhedslønomkostningerne i Danmark og udlandet. En stigning i de relative enhedslønomkostninger fra et år til et andet svarer til en forbedring af den danske lønkonkurrenceevne. Til sidst korrigeres de relative enhedslønomkostninger for udviklingen i det effektive kronekursindeks. Den akkumulerede udvikling i de valutakurskorrigerede relative enhedslønomkostninger viser den samlede udvikling i lønkonkurrenceevnen i forhold til basisåret, som er valgt til år Udviklingen kan (approksimativt) opdeles på bidrag fra udviklingen i timeløn, timeproduktivitet og kronekurs. Anm.: Produktiviteten kan alternativt opgøres på personer i stedet for timer. Økonomisk Analyse 9

10 Appendiks 2 Datakilder Nedenfor er datakilderne for data for de forskellige lande listet. For EU-lande er der anvendt tal fra Eurostat, mens der for øvrige lande er anvendt tal fra OECD. For USA særskilt er der anvendt tal fra BEA og OECD. Datakilde Vægt i det effektive kronekursindeks (2010) Datakilde og vægt i eff. kronekursindeks Tyskland Eurostat 19,8 Storbritannien Eurostat 6,8 Sverige Eurostat 9,5 USA BEA/OECD 9,1 Frankrig Eurostat 5,4 Holland Eurostat 5,1 Italien Eurostat 4,8 Belgien Eurostat 4,1 Japan OECD 3,8 Norge OECD 3,6 Kina 7,7 Finland Eurostat 2,2 Spanien Eurostat 2,6 Schweiz 1,6 Polen Eurostat 2,6 Østrig Eurostat 1,6 Irland Eurostat 1,3 Korea OECD 1,8 Hong Kong 1,3 Tjekkiet Eurostat 1,5 Ungarn Eurostat 1,0 Canada 0,9 Portugal Eurostat 0,6 Australien OECD 0,6 Grækenland Eurostat 0,4 Island 0,2 New Zealand OECD 0,1 Kilde: Danmarks Statistik. 10 Økonomisk Analyse

11 Appendiks 2 Fuldstændighed af data I nærværende analyse er tal for udlandets løn og produktivitetsudvikling, lønkvoter og enhedslønomkostninger opgjort ved et handelssammenvejet gennemsnit af lande, der hen over årene vægter pct. i det effektive kronekursindeks (dog kun 80,8 pct. i 2013 og 2014, hvor der endnu ikke foreligger tal for Japan m.fl.). Nedenfor er fuldstændigheden af data for udlandet opdelt på de forskellige branchegrupperinger tabelleret. Tabellen skal læses sådan, at der eksempelvis for industrien i 2013 og 2014 er tal for 79,4 procent af det handelssammenvejede udland målt ved det effektive kronekursindeks. Gennemsnit Fuldstændighed af data for udland Landbrug 92,2 82,0 Industri 89,9 79,4 Bygge og anlæg 92,2 82,0 Handel, Transport og hoteller og restauranter 92,2 82,0 Information og kommunikation 92,2 82,0 Finansiering og forsikring 92,2 82,0 Videnservice, rejsebureauer og rengøring mv. 87,6 82,0 Offentlig administration og sundhed 83,8 72,9 Kultur og andre services 83,8 72,9 I alt for den eksportorienterede private sektor,6 80,8 Økonomisk Analyse 11

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur har lønudviklingen på det private arbejdsmarked

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

AE s indspil til produktivitetskommissionen

AE s indspil til produktivitetskommissionen AE s indspil til produktivitetskommissionen 1. Investeringer formentlig også medvirkende til produktivitetsnedgearing Helt overordnet er der ikke enighed om udviklingen i de underliggende produktivitetsdrivere.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 32 September 2012 Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Otte ud af Danmarks ti største eksportlande har haft

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Vækst og produktivitet i Danmark

Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark KL, marts 2015 Billedet på forsiden er fra Colourbox 3 Indholdsfortegnelse 5 INDLEDNING 6 SAMMENFATNING 6 Forskelle mellem landsdelene

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen Dansk Facilities Management netværk Renholdsworkshop 28. november 2006 HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen 1 HTS A - historisk i korte træk 1917 - dannelsen af Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisation

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Dansk velstand er i den internationale top

Dansk velstand er i den internationale top Velstand Dansk velstand er i den internationale top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau er i top 0. Målt på BNP pr. indbygger er Danmark placeret på en 0. plads i OECD, mens vi på det

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

2. Løn og konkurrenceevne

2. Løn og konkurrenceevne 2. Løn og konkurrenceevne 2.1 Sammenfatning 63 2.2 Løn afgørende for konkurrenceevne 65 2.3 Lønmodtagerens gevinst ved at arbejde 8 2.4 Danmark taber markedsandele 92 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere