Årsberetning

Transkript

1 Årsberetning Sammenhold gør stærk lød det engang i 1970erne. Jeg skulle hilse og sige, at det gør det stadig! Borgere med BPA må og skal holde fast i hinanden og forstå, at uden dette sammenhold får lovgivere alt for let spil og kan hurtigt sætte den enkelte ud af spillet. Kommunernes økonomi tvinger dem i knæ. Der må og skal findes besparelser. Vores område er særligt sårbart, fordi vi så let kan identificeres i de kommunale budgetter. Vores BPA ordninger er dyre. En stor kommune som Aarhus har vist viljen til at finde besparelser på BPA området uanset den særlige historie, der knytter sig netop til hjælperordningerne i Aarhus. Men de fik lært, at borgere, der holder sammen og får støtte fra hele landet, er svære at narre. Derfor måtte de opgive deres forehavende. Men tro mig. Der forsøges igen og igen. Hvis ikke man selv kan klare kunstgrebet at skære ned i kommunalt regi, vil det ske gennem pres fra Kommunernes Landsforening ved direkte forhandling på Christiansborg. Vi ser det allerede være undervejs. Derfor er det så vigtigt, at vi forener os og kæmper samme vej. Og vejen går ikke gennem udnyttelse af huller eller sprækker i lovgivningen, endsige ved at bryde gældende regler og lade, som om vi ikke fatter noget som helst. Vejen til at fastholde en BPA med borgeren ved roret er at vise, at vi kan magte ansvaret, at vi er til at stole på, og at vi har respekt for den økonomiske krise, vi befinder os i. Vi stiller ikke uhyrlige krav. Vi udviser omhu og er reelle. Vi kræver ikke mere, end vi har behov for. Går vi ad den vej, og står vi sammen, udgør vi en styrke, som ingen politikere kan modstå. Vi kan og skal være solidariske med hinanden. Også alle dem, der ikke lige kan det hele selv. Alle de medborgere, der godt kan fungere som arbejdsleder, men som har behov for den støtte og omsorg i arbejdsgiverrollen, som LOBPA bedre end alle andre kan yde. Vi er i bund og grund i samme båd, på en gang overladt til magthavernes forgodtbefindende. Men sammenhold gør stærk husk det nu! Not for profit LOBPA bekender sig til de elementer, der udgør definitionen på en socialøkonomisk virksomhed. Det gør vi ved at have et socialt sigte i den ydelse, vi arbejder med hjælperordning for mennesker med handicap - og ved at geninvestere evt. overskud i organisationen. At arbejde Not for Profit betyder ikke, at vi skal arbejde gratis. Men vi skal sikre, at andelen af den lønnede medarbejderstab er passende og ikke overstiger behovet. Alle i virksomheden LOBPA skal behandles ordentligt, det gælder vores ansatte medarbejdere i sekretariatet, og det gælder vores ansatte hjælpere. Ejerne af LOBPA er alle dem, der har placeret deres arbejdsgiveransvar hos LOBPA. Vi udgør tilsammen en form for ejerkreds, og sammen med øvrige medlemmer er vi valgbare til bestyrelsen, der sætter de daglige rammer for organisationens drift. Det kræver en stor grad af forståelse for den helt særlige form for virksomhed, vi udgør. Balancen mellem at være medlemsstyret og være en virksomhed, der er forpligtet til at få et meget stort regnskab til at harmonere, er ikke nem. Bestyrelsen har gennem årene arbejdet rigtig meget med dette dilemma, og det har også præget vores arbejdsindsats i indeværende periode. Vi diskuterer også det faktum, at medlemmer for en

2 beskeden sum kan opnå medlemskab og blive valgbare til bestyrelsen. De medlemmer, der derudover overdrager deres arbejdsgiveransvar til LOBPA, opnår ikke særstilling i forhold til medindflydelse. Det er sådan, vi har valgt at indrette vores organisation i dag. Den store forskel ligger så i, hvilke konkrete tilbud man kan forvente at modtage som almindeligt medlem. De midler, der ligger i organisationen, skal komme alle til gode. Vores mentorordning, vores politiske arbejde for BPA området og ikke mindst vores tilbud om fællesskab kan alle tage del i. Men der vil være særlige tilbud til arbejdsledere. Sådan må det være. Not for Profit betyder en forpligtigelse til at få en virksomhed til at køre med en sund drift - og gerne med et rimeligt overskud. Dette overskud skal overføres til organisationen, så den kan udvikle sig og gøre gavn for fællesskabet og de målsætninger, vi sammen sætter os. Bestyrelsens sammensætning Vedtægtsændringen på sidste generalforsamling betød, at vi har fået tre nye medlemmer i bestyrelsen, som er udpeget af handicaporganisationerne. Vi kom et godt stykke hen mod vinteren, før alle udpegninger kom på plads. Til gengæld tegner den nye ordning til at blive en stor succes. Bjarne Henneman er indtrådt i FU og kvalificerer vores arbejde med spørgsmål og forslag, vi ikke selv har haft forudsætninger for at stille. Det kan man også sige om Mads Jensen i bestyrelsen, der med sin store viden om økonomi kan være behjælpelig med at forstå og dissekere vores komplicerede regnskab. Thomas Dahlberg har som medlem af arbejdsgruppen om værdier udfordret os i nye tænkemåder og systematisk hjulpet os gennem den svære proces at blive helt klar på at beskrive, hvad vi tænker om LOBPA. Bestyrelsesmøderne tager form af diskussioner og udveksling af erfaringer fra et langt bredere perspektiv end blot det handicappolitiske. Det har stor værdi. Men naturligvis er den øvrige bestyrelse kernen. Vi er alle valgt, fordi vi selv kender til det at leve med en BPA på godt og ondt. Bestyrelsen har samarbejdet ganske glimrende i det forløbne år, og jeg takker mine gode kollegaer for et godt samarbejde. Bestyrelsen Janne Sander, Formand, Valby Bente Rey, Næstformand, Sydals Susanne Olsen, (FU), Værløse, Børge Larsen, Fredericia Jørgen Knudsen, Skive Lea S. Nielsen, København Bjarne Henneman, (FU), udpeget af Spastikerforeningen, Thomas Dahlberg, udpeget af Dansk Handicap Forbund Mads Jensen, udpeget af Muskelsvindfonden Hviletids og arbejdstidsregler Som bekendt fik LOBPA i sommer omsider papir på den dispensation for hviletids- og arbejdstidsreglerne, der omfatter arbejdstagere på det danske arbejdsmarked. Det er her den i vores sammenhæng forhadte 11 timers regel spiller ind. Vi har ikke opnået så vidtgående en dispensation, som vi ønskede. Til gengæld har den, vi har fået, stor betydning for rigtig mange borgere, som nu kan planlægge deres hjælperes arbejdstimer i 24 timer ad gangen uden at begå lovbrud. En anden regel er EU's direktiv om arbejdstid. Det omhandler reglen om, at ansatte ikke må arbejde mere end maksimalt 48 timer om ugen i gennemsnit over en 4 måneders periode. Denne regel kan LOBPA ikke umiddelbart opnå dispensation fra, fordi det vil kræve en lovændring i EU systemet, og det er nok alligevel for stor en mastodont for en lille organisation som vores at gå i kast med. Uanset om hviletids- og arbejdstidsregler i princippet ikke angår kommunerne, er flere og flere begyndt at presse borgere til, at de skal overholde disse love, hvis de fortsat ønsker at bevare deres BPA. I LOBPA har vi den holdning, at naturligvis skal love og regler overholdes. Det har vi, fordi vi ønsker at vores hjælpere ligestilles med øvrige arbejdstagere på det danske arbejdsmarked. Vi har indgået

3 overenskomst - og ja, det er sommetider besværligt, når f.eks. saglighedskriteriet ved fyringer skal opfyldes, når man tvinges til at følge bestemte fastlagte rammer for sin mulighed for at agere frit. Men det er netop pointen. Vi indgår et sæt regler for vores samarbejde, og indenfor disse rammer kan vi så skabe maksimal fleksibilitet, som det passer den enkelte. Uden spilleregler, hvor alle kender deres rettigheder, vil det på længere sigt ikke være attraktivt at være hjælper. Vi kræver som borgere med BPA, at stat og kommune behandler os ordentligt. Vi kræver at kende vores rettigheder og at kunne opnå dem. Derfor kan vi anstændigvis heller ikke på samme tid forlange af dem, der arbejder for os, og som er afhængige af en indtægt hos os og engagerer sig i vores liv og dagligdag, at de ikke også på samme måde skal kende deres rettigheder og kunne kræve deres ret. Borgere med BPA er underlagt samme etiske normer og juridiske lovsæt som alle øvrige borgere. Vi vil behandles som alle andre. Lige rettigheder betyder også, at vi er parat til at dele lige pligter. Med lov skal land bygges! På trods af nu mange års venten, ser vi stadig, at størsteparten, ja nærmest alle private firmaer i branchen agerer uden overenskomst. Vi fatter det ikke! Med den løn, som kommunerne udmåler, burde alle anstændige firmaer kunne tiltræde en overenskomst. Vi ser også måbende på, at fagforbundene sidder på hænderne og blot afventer. Der blev ellers ikke lagt fingre imellem, da LOBPA opstod i Dengang fik vi trusler om blokade, dagspressen var sprængtfyldt med historier om dårligt betalte hjælpere og om de forfærdelige arbejdsvilkår, de måtte lide under. Nu er al kritik forstummet. LOBPA er i unfair konkurrence mod alle de firmaer, der uden bindinger kan skalte og valte med arbejdskraften. Bryde hviletids og arbejdstidsreglerne og tilbyde borgerne løsninger, der langt fra er lovmedholdelige. Socialministeriet og kommunerne registrerer, hvad der foregår, og gør sig deres overvejelser over, hvordan det kan stoppes. Man er netop i gang med at justere regelsættet for BPA bl.a. for at komme snyd og lovbrud til livs. Hvis firmaerne og for så vidt også borgere med BPA, der jo er medansvarlige pga. deres valg af firma, ikke selv kommer til besindelse, vil vi risikere at hele BPA området bliver overført til kommunerne. Det er ikke en vej, LOBPA kan anbefale. Vi går bestemt ind for det frie valg. Også for dem, der selv kan og tør bevare deres arbejdsgiverfunktion. Derfor er det så vigtigt, at vi alle holder os til dydens smalle vej og ikke udnytter systemet eller bryder almindeligt gældende regler. I sidste ende er det den enkeltes ansvar at arbejde for fællesskabets interesser. I LOBPA arbejder vi gerne for at udfordre gældende regler, akkurat som vi har gjort det i forhold til den opnåede dispensation. Men vi går ikke ind for at arbejde under bekvemmelighedsflag og risikere at en så unik ordning som BPA ødelægges, fordi vi ønsker at være hævet over almindeligt gældende lov og ret. Mentorordning Det er helt unikt, at man tilbydes en mentorordning indenfor BPA området. Men det gør man som medlem af LOBPA. Vores team af mentorer venter på din opringning. Vi er parate til at øse af egne erfaringer og give indspark til de muligheder, der ligger som udøver af arbejdslederrollen. Planlægning af arbejdsskema, disponering af gøremål, den svære samtale der kan være emner, som en erfaren BPA borger kan formidle og give sin støtte til. De udfordringer, man møder med en BPA ordning, er ofte så specielle, at selv ikke meget nærtstående helt kan indleve sig i, hvad det egentlig indebærer. Netop derfor er det så vigtigt, at vi udnytter hinandens viden og erfaring. Alle har behov for at tale med ligestillede, nogen

4 der kender tingene på egen krop. Så brug vores mentorer bliv klogere på dig selv og bedre til din opgave som arbejdsleder. Borgere med respirator i Region Hovedstaden Har Region Hovedstaden ret til at tilsidesætte borgeres frie valg inden for BPA, når borgeren også er respiratorbruger og får personlige hjælpere gennem hospitalssystemet? Den arbejdsgruppe, Socialministeriet og Sundhedsministeriet nedsatte for mere end et år siden, har ikke bevæget sig. Gruppens arbejde et godt nok færdigt og har været det siden december måned. Men resultatet lader vente på sig. Under et samråd på Christiansborg den 4. september, hvor LOBPA deltog, lovede socialministeren at sætte skub i tingene, men situationen er fortsat uafklaret. LOBPA mener, at alle borgere, respirator eller ej, skal have valgfrihed til at indgå aftale med den organisation eller det firma, den enkelte borger oplever leverer den ønskede vare. Vi mener, at det er op til ministerierne at finde en økonomisk fordelingsnøgle mellem region og kommune. Det må være borgeren uvedkommende fra hvilken kasse pengene kommer, så længe der ikke er tvivl om bevillingen. Kravet om uddannede hjælpere med speciale i respiration og sikring af fornøden vikardækning kan udmærket forenes med særlige kravspecifikationer til de firmaer, der ønsker at være på markedet. LOBPA støtter der frie valg også for respiratorbrugere! Medlemsaktiviteter Den 13. september deltog LOBPA i Danske Handicaporganisationers Eventdag i Sønderborg. Og i efteråret blev kursus i bakke-buie og kend din handicapbil i samarbejde med PTU tilbudt vore medlemmer. I november deltog LOBPA i Handi-forums temamøde i Aarhus om uddelegering af arbejdsgiveransvaret. Vores konsulentchef Peter Øllegaard, der deltog som paneldeltager, kunne sammen med øvrige tilstedeværende beklage, at Aarhus Kommune valgte at blive væk - især set i lyset af den megen utryghed, netop Aarhus skabte med forsøget på helt urimelige og ulovlige nedskæringer på BPA området. Derfor var LOBPA også at finde på et stormøde i Aarhus turbinehal i slutningen af november. Mødet mundede ud i en skarp kritik af kommunens planlagte besparelser, der heldigvis blev tilbagerullet i foråret, dels på grund af pres fra berørte borgere, dels fordi en ankeafgørelse fra Ankestyrelsen gik Horsens Kommune imod og understregede, at BPA skal udmåles som døgnhjælp, og at man ikke kan tage udgangspunkt i hjemmehjælpsstandarderne, når man udmåler timetal. Årets julegave til alle arbejdsledere var 2 biografbilletter til filmen De urørlige, en fransk film om et helt særligt forhold mellem 2 mænd i et bruger/hjælper forhold. I efteråret ansatte vi 2 kommunikationsstuderende for at være behjælpelige med at booste vores medlemsarbejde. Den ene ansatte sagde imidlertid hurtigt op på grund af studiepres. Den anden medarbejder måtte vi efter et par måneder sige farvel til, fordi vi ganske enkelt ikke havde indregnet den store opgave, det er at oplære en ny medarbejder, og heller ikke havde skabt en klar og tydelig forventningsafstemning. Det gik nemlig hurtigt op for os, at vi i stigende grad har behov for en medlemskonsulent, der kan udføre både praktiske opgaver i forbindelse med mødevirksomhed, involvere sig løbende i nyhedsdækning på hjemmeside og Facebook - og samtidig være koordinerende på opgaver som arbejdsgrupper, kursus og arrangementer rundt i landet.

5 Personalepolitik På sidste generalforsamling blev bestyrelsen pålagt opgaven at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en personalepolitik. Gruppens arbejde er udført. Det er vigtigt at understrege, at i LOBPA ønsker vi at kombinere to forhold: Borgerens ret til selv at bestemme, af hvem, hvordan og hvornår man ønsker at have hjælp, og hjælperens ansættelsesvilkår. Hvis begge parter ved, hvordan man indleder et samarbejde, under hvilke betingelser dette samarbejde skal foregå, og hvordan det evt. kan afsluttes, er alles interesse varetaget på bedste vis. LOBPA ønsker at have tilknyttet de bedste hjælpere overhovedet. Vi ønsker stabile og loyale hjælpere, der hellere ser løsningsmuligheder frem for forhindringer. Vi tror på, at gennem tilbud om gode arbejdsvilkår, tiltrækker vi netop de hjælpere, vi søger. Det kan ikke understreges nok, at vores hjælpere er det allervigtigste redskab til at kunne leve et godt og uafhængigt liv på lige vilkår med alle andre. Vi skylder hver og en stor tak for den indsats, vi oplever, der ydes hver dag rundt om i hele landet. Værdigrundlag Arbejdsgruppen om beskrivelse af vores værdigrundlag har arbejdet meget seriøst siden efteråret. På en række møder har vi diskuteret vores særlige status som blandingen at være både medlemsorganisation og en levedygtig virksomhed. Vi har taget udgangspunkt i vores udspring og oprindelige etableringsgrundlag. Og vi har set på, hvilke særlige områder der kendetegner os frem for alle de øvrige firmaer på markedet. Så har vi talt om, hvilke værdier vi prioriterer, at LOBPA skal kendes på. Det har været en spændende debat, der skal videreføres af medlemmerne her på Generalforsamlingen. Det bliver en glæde at kunne præsentere det endelige resultat i den kommende periode. Men jeg afslører ikke for meget ved at sige, at frihed, værdighed, respekt og ansvar er kodeord, som medlemmerne af LOBPA gerne skulle kunne genkende og nikke ja til. Nyt hus, sekretariatet og urimelige krav. Sekretariatet pr Direktør Jette Nielsen Konsulenter Peter Øllegaard (chef) Anja Morsing Camilla Olesgaard Gitte Jensen Administrative medarbejdere Jane Tang (teamleder) Brita Pedersen Helen Blücher Løn- og regnskabsmedarbejdere Bente Moselund Jeanette Sørensen Susanne Zwahlen I december måned rykkede vi omsider sammen med hele DH huset på Kløverprisvej til Høje-Taastrup Kommune. Den store hvide bygning, kaldet verdens mest tilgængelige kontorhus, ligger tæt på stationen og har som et stort plus et stort parkeringsareal og får snart en smuk park i sin baghave. Vores personale har endelig fået tildelt kontorfaciliteter med mulighed for lys og luft. Det fortjener de! Vi har også fået bedre forhold i Århus-afdelingen, hvor vi lejer os ind på MarselisborgCentret. Begge steder er vi i tæt tilknytning til en række handicaporganisationer. Vores stabile medarbejdere yder en uvurderlig indsats og har i indeværende år fået indhentet en stor del af det efterslæb, vi har døjet med de sidste år. Vi har samarbejde med borgere i rigtigt mange af landets 98 kommuner. Desværre betyder det, at vi bliver afkrævet en lang række forskellige afregningsmåder, fordi hver enkelt kommune har sit eget system og egen standard. Det er ulideligt. Når man tillægger, at kommunerne også benytter forskellige metoder til at udregne løn og administrationsomkostninger på, ja, så siger det sig selv, at der er travlt både hos konsulenterne og i administrations- og regnskabsafdelingen. Vi bliver udsat for

6 urimelige krav om detaljeoplysninger om den enkelte borgers BPA forbrug og de ansatte hjælpere. Krav om at regnskabsaflægge på urimelige vilkår, og ofte skal vi rykke og rykke kommunerne for svar og skriftlige aftaler. Det er udmattende og uværdigt. Mens vi afventer nye regler, der forhåbentligt kan dæmme lidt op for denne umulige situation, knokler vores medarbejdere og har gennem dette år leveret et flot positivt resultat på bundlinjen. Vi kan ikke takke nok for den indsats, det samlede sekretariat yder i betjeningen af os. Det er trygt og godt at blive mødt med en venlig, positiv og professionel holdning og vide at ens dyrebare BPA varetages på bedste vis. Tak til samtlige medarbejdere med vores utrættelige direktør Jette Nielsen i spidsen. Kommunernes administration - og ny justering af BPA undervejs Da vi nu ved af dyrekøbt erfaring, at kommunerne har svært ved at forstå lovteksten, og måske også har manglende vilje til at administrere efter den, foretog vi her i foråret en spørgeskemaundersøgelse for at få kommunerne til at selvangive, hvordan de rent faktisk forvalter BPA i egen kommune. Vi har modtaget besvarelser fra ca. halvdelen af kommunerne. Besvarelserne har vi videregivet til nærmere analysering til juraprofessor Søren Mørup, Aarhus Universitet. Resultatet offentliggøres den 12. juni. Man kan på vores hjemmeside se de besvarelser, der er indkommet, og allerede heraf læse, at ikke alene er der bred variation over temaet administration af BPA, men der begås gentagne brud på regelsættet, især på det, der hedder at sætte skøn under regel. Altså at kommunen ikke tager udgangspunkt i den enkelte borgers situation, men anvender faste standarder. Nogle kommuner går også alt for vidt i de krav, de stiller til borgeren for at modtage en BPA ordning, og andre kommuner kræver oplysninger, de ikke er berettiget til fra bl.a. LOBPA eller private firmaer. På løn- og administrationssiden ses tydeligt en mangel på kommunens egen budgetberegning, men i stedet KL s standard eller omliggende kommuners fælles udmålingstakst. Søren Mørup udtaler, at han aldrig har set så mange lovbrud på et område. Det er direkte chokerende. Med hans ord som objektiv vurdering vil vi præsentere vores undersøgelse for socialministeren og Socialministeriet. Vi ved, at der netop nu pågår et arbejde med at opsamle justeringer på BPA området, som skal munde ud i et nyt lovforslag med planlagt vedtagelse i oktober måned. LOBPA vil arbejde ihærdigt på, at vores undersøgelse bliver medinddraget i dette arbejde. Branchesamarbejdet LOBPA har ikke formået at få et branchesamarbejde på skinner i det forløbne år. Men vi har til gengæld fået et tæt forhold til HandicapHjælp Danmark, hvor vi samarbejder om høringsbidrag og andre officielle henvendelser, hvor vi kan profitere af hinandens erfaringer. Vi har sammen udarbejdet notatet Fastsættelse af administrationshonorar for BPAordninger med eksternt arbejdsgiveransvar til socialministeren, hvor vi meget nøgternt redegør for de omkostninger, der er forbundet med at varetage arbejdsgiveransvar og administrere en BPA ordning. På baggrund af nye konkurser i branchen og afdækning af mere snyd og bedrag denne gang om guldbarrer har politikere såvel som KL og Socialministeriet igen overvejet, hvordan man kan indkredse feltet af udbydere af BPA løsninger. Det gør branchesamarbejdet aktuelt igen, idet der lægges op til skrappere tilsyn med firmaerne og en hårdere kurs overfor dem, der udnytter systemet. En drejning LOBPA for så vidt gerne støtter, men vi ønsker naturligvis, at de redskaber, der skal anvendes, bliver brugbare i dagligdagen og ikke pålægger os unødige omkostninger.

7 Jobformidling, Facebook og markedsføring I efteråret indledte vi et samarbejde med et kommunikationsfirma, som skal udvikle en helt ny og tidssvarende jobformidlingsfunktion på vores hjemmeside. Vi vil ikke begå samme fejl som med den nuværende jobtavle, der har vist sig at have en lang række indbyggede fejl og mangler. Når vi her i sommer skyder den nye side i gang, håber vi, I vil benytte den og være med til at sprede det gode budskab om, at vi har den allerbedste og nemmeste formidlingsmulighed mellem borgere, der søger hjælpere, og hjælpere, der søger job. Vores hjemmeside vil også blive opdateret, og som noget nyt vil vi satse mere på at integrere Facebook i erkendelse af, at det er på de sociale medier, tingene sker, og nyheder spredes hurtigt. Vi arbejder på at udarbejde en markedsføringsstrategi, der skal sikre, at vi bedst og mest hensigtsmæssigt rammer vores målgruppe - nemlig potentielle BPA medlemmer, hjælpere og kommuner. Status efter 5 år Dette er min 5. årsberetning som formand for LOBPA. Status er, at selv om det har været en meget hård tur op ad bakke, er vi her stadig og brænder mere end nogen sinde for at gøre LOBPA til Danmarks bedste organisation for borgere med BPA og det allerbedste tilbud til dem, der oveni ønsker at overdrage deres arbejdsgiverbeføjelse og slippe for administrationsbesværet. Vi lagde hårdt ud med manglende bekendtgørelse, vejledning og kommunernes træghed med at implementere BPA. Vi har nærmest udført et pionerarbejde og har måttet tage turen med fagforbund, KL, Socialministeriet og de enkelte kommuner for skridt for skridt at få tingene til at fungere. Overenskomsten blev indgået, men måtte ændres. Vi har kæmpet længe og vedholdende for at opnå dispensation for arbejdstids- og hviletidsreglerne, og vi har belært kommunerne om, hvordan de udmåler, beregner og tildeler BPA til deres borgere. Vi har opnået en fantastisk forsikringsordning, vi har stået for udviklingen af et rigtig godt netbaseret indberetningssystem - ting som andre efterfølgende har kunnet snuppe og anvende uden omkostning, uden om den lange proces, det kræver at være dem, der sætter skibene i søen. Vi har betalt en stor pris ved at skulle presse vores medarbejdere til det yderste. Og vi har måttet skuffe medlemmer, der troede, at LOBPA fordi vi er medlemsstyret, kunne give den enkelte borger en særbehandling, hvor vi hugger en hæl og klipper en tå. Det har således været nogle hårde lærerige år. Men et nederlag er blot en kamp, der ikke er vundet endnu. Og for at citere Winston Churchill: Never let a good crisis go to waste (Lad aldrig en god krise gå til spilde). Vi har virkelig udnyttet kriserne. I dag kan jeg med stolthed sige, at vi er kommet over på den anden side. Vores regnskab viser for første gang et reelt overskud, der kan komme medlemmerne til gode. Vi har en rigtig god medarbejderstab, vi har gode kontorfaciliteter, og der er tegn på, at mange af de problemstillinger, vi har anfægtet i lovgivningen, nu bliver justeret. Og frem for alt har vi en stærk medlemskreds. Nu kommer de 5 fede år jeg glæder mig! På bestyrelsens vegne Janne Sander, formand