Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?"

Transkript

1 Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter sammen... 6 Færre børnehuse og skoleafdelinger... 7 Sammenhæng med ungdomsuddannelserne... 8 Større udskolinger og attraktive unge-miljøer... 9 Læring og trivsel for alle unge Flere valgmuligheder

3 Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Den økonomiske situation Byrådet har sat ambitiøse mål for børn og unges trivsel og læring og for uddannelse til alle unge. Samtidig har Byrådet besluttet, at udgifterne til børne-ungeområdet skal være mindre. Både på grund af kommunens samlede økonomiske situation, og fordi børnetallet er faldende. Baggrunden for, at byrådet har valgt, at udgifterne til børne-ungeområdet skal være mindre, er, at Holbæk Kommune igennem de senere år har oplevet en ubalance imellem væksten i indtægter og udgifter. Vores skatteindtægter er ikke steget i samme takt som vores udgifter. Når udgifterne stiger, er det for eksempel fordi, at der er blevet flere ældre borgere, og derfor stiger udgifterne til blandt andet hjemmepleje. Vi har også haft flere udgifter til overførselsindkomster, fordi flere borgere har været ramt af arbejdsløshed som følge af finanskrisen. For at sikre, at kommunen ikke får flere udgifter end indtægter, er byrådet derfor nødt til at prioritere, hvor mange penge de bruger på hvilke aktiviteter. Holbæk i Fællesskab De bedste løsninger finder vi i fællesskab. Byrådet vil gerne have alle gode forslag til, hvordan pengene bruges bedst. Byrådet har derfor inviteret til deltagelse i omstillingsgrupper her i foråret 2015, og nu inviteres alle borgere til at deltage i debatten. Du kan læse mere om Holbæk i Fællesskab og omstillingsgrupperne her: HVAD ER EN OMSTILLINGSGRUPPE? En omstillingsgruppe er med til at finde nye måder at løse opgaverne på, så det både giver gevinst for kvaliteten for borgerne, for trivslen hos medarbejderne og for kommunens økonomi. I omstillingsgrupperne deltager: borgere, virksomheder, eksperter, medarbejdere, politikere og andre interessenter Omstillingsgruppens arbejde er med til at kvalificere det beslutningsgrundlag Byrådet i sidste ende skal tage stilling til. 3

4 Baggrund I foråret 2014 arbejdede en omstillingsgruppe med at finde nye og bedre løsninger for færre penge på børneområdet. Omstillingsgruppen pegede på, at der skulle arbejdes videre med tre temaer på børne- og ungeområdet: Større sammenhæng i børns læring mellem skoler og dagtilbud Bæredygtige skoler og børnehuse økonomisk og fagligt Større udskolingsafdelinger Udviklingen indenfor temaet Større sammenhæng i børns læring mellem skoler og dagtilbud er allerede i gang. Udviklingen indenfor de to andre temaer har Byrådet valgt at bære ind i to nye omstillingsgrupper: Økonomisk og fagligt bæredygtige skoler og børnehuse. Læs mere her. Større og bedre udskolingsmiljøer. Læs mere her. Debat for alle Arbejdet i omstillingsgrupperne giver vigtige input til politikerne. Byrådet vil gerne have, at alle gode idéer og forslag kommer i spil. Derfor har Byrådet fået lavet et debatoplæg og lægger op til, at alle interesserede borgere deltager i debatten her i foråret Skolebestyrelser og distriktsbestyrelser står for debatarrangementer i alle distrikter i perioden 16. marts til 31. marts. Derudover er der planlagt debatarrangementer med særligt fokus på at få de unge med i debatten. På kommunens hjemmeside kan du se, hvor og hvornår der er debatarrangementer. Debatoplægget Debatoplægget er bygget op omkring syv temaer. Tre temaer der handler om Økonomisk og fagligt bæredygtige skoler og børnehuse: Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Børnehus og skole flytter sammen Færre børnehuse og skoleafdelinger Fire temaer der handler om Større og bedre udskolingsmiljøer: Sammenhæng med ungdomsuddannelserne Større udskolinger og attraktive ungemiljøer Læring og trivsel for alle unge Flere valgmuligheder Debatoplægget er ment som inspiration til debatten, og vi håber, at du vil være med. På hjemmesiden kan du finde et opsamlingsskema, hvis du selv ønsker at sende dine input videre ellers samler distrikts- og skolebestyrelserne op fra debatarrangementerne. Efter debatten D. 8. april 2015 mødes bestyrelserne og de byrådspolitikere, der er med i de to omstillingsgrupper. På det møde skal byrådspolitikerne præsenteres for de idéer og drøftelser, der har været på de lokale debatarrangementer. Alle gode idéer og input fra debatfasen tages med til omstillingsgruppernes videre arbejde med at kvalificere byrådets endelige beslutning om, hvilke løsninger der skal sikre læring og trivsel for færre penge. Byrådet træffer på deres møde i juni beslutning om, hvilke forslag til løsninger der skal sendes i høring. I høringsfasen er der derfor mulighed for at drøfte og belyse de konkrete forslag, som Byrådet peger på. 4

5 Bæredygtige børnehuse og skoler Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg De politiske ambitioner for folkeskolen og dagtilbud er høje, og byrådet har som mål, at børn og unge skal trives og lære mere. De politiske ambitioner er blandt andet udtrykt i strategierne Holbæk Danner Skole og Fremtidens dagtilbud. Her er den fælles retning for folkeskolerne og dagtilbud beskrevet. Byrådet har på den baggrund sat flere indsatser i gang for at styrke børn og unges læring og trivsel. Spørgsmål rejst i omstillingsgruppen lyder: Er vi gode nok til at profilere vores indsatser og succeser i skolen og dagtilbuddet? og Får vi fortalt de gode historier om vores børn læring og trivsel?. I dele af Holbæk Kommune er der relativt mange, som vælger private skoler og børnehuse. Når flere vælger private tilbud kan det få betydning for den faglige og økonomiske bæredygtighed i det kommunale tilbud. Udgangspunktet for dette debatemne er, hvordan kommunens skoler og dagtilbud i højere grad bliver et tilvalg for forældrene. 1. Hvordan tiltrækker og fastholder vi flere børn i kommunens skoler og dagtilbud? Hvad er det, der afgør forældrenes valg? Hvad er en god skole og et godt dagtilbud for dig? Nævn to eller tre ting, som kunne gøre din skole eller dagtilbud mere attraktiv? 2. Hvordan kan vi i højere grad profilere vores skoler og dagtilbud? 3. Et af flere tiltag byrådet har iværksat er arbejdet med den åbne skole. Har du i den forbindelse idéer til, hvordan din skole i højere grad kan åbne op for samarbejdet med foreninger, erhvervsliv, frivillige organisationer mv., så eleverne opnår læring og færdigheder på en ny og anderledes måde? 5

6 Bæredygtige børnehuse og skoler Børnehus og skole flytter sammen Skolen og børnehuset er i mange lokalområder omdrejningspunktet for børnenes og familiernes liv. Derfor er det for mange nærliggende at tænke på, hvordan skolen og børnehuset kan bevares. Når skolen og børnehuset skal drives for færre penge, er der brug for at ændre på den måde, det fungerer nu. Måske kan nogle funktioner flytte sammen både i fælles bygninger og med fælles personale. Måske kan idéer til at tiltrække flere børn til de lokale tilbud være med til at sikre bæredygtigheden i fremtiden. Det kan også overvejes, hvordan der kan skabes udvikling i lokalsamfund - også hvis skolen lukker. Så børn og unge fortsat kan have et trygt og sammenhængende liv. Her kan der tænkes i at skabe flere fællesskaber på tværs af lokalområderne. 1. Hvad kan gøre de lokale skoleafdelinger og børnehuse bæredygtige som alternativ til lukninger? Hvordan kan bygningerne udnyttes bedre? kan børnehus og skole flytte sammen? Hvordan kan en sammenlægning af skoleafdeling og børnehus være med til at øge børns læring og trivsel? Kan det give faglige udfordringer i de børnehuse og skoleafdelinger, hvor der er få jævnalderen børn? 2. Hvordan kan lokalområdet udvikles, hvis skolen eller børnehuset flytter længere væk? Hvor skal det lokale foreningsliv holde til? Hvordan kan børnene fortsat have et aktivt fritidsliv? Hvordan kan man skabe fællesskaber på tværs af større geografiske afstande? Hvilke udfordringer kan det give familierne i lokalområdet? Hvad skal der til for at sikre fortsat udvikling og vækst i lokalområdet? 6

7 Bæredygtige børnehuse og skoler Færre børnehuse og skoleafdelinger Hvis børnehuse og skoleafdelinger samles på færre adresser, kan børnehuse og skoler drives for færre penge. Udgangspunktet for dette tema er at belyse, hvordan vi kan sikre, at sammenlægning af enheder bidrager til øget trivsel og læring for børn og unge. Der skal ses på, hvordan mulighederne for øget læring og trivsel kan foldes ud, hvis byrådet vælger at lægge enheder sammen. Her tænkes på muligheder, som for eksempel at flere jævnaldrende børn og unge samme sted giver mulighed for større faglige og sociale netværk i skole, dagtilbud og fritid. 1. Hvordan skaber vi trivsel, læring, faglighed og inklusion for børn og unge, hvis flere skal være samlet på ét sted? Hvilke muligheder giver større fællesskaber for tryghed, læring, faglighed og inklusion? Hvilke udfordringer giver større fællesskaber for tryghed, læring, faglighed og trivsel? 2. Hvilke hensyn er vigtigst i forhold til børn og forældrene? For eksempel transport, antal børn, fysiske rammer, faglige og sociale netværk 7

8 Større og bedre udskolingsmiljøer Sammenhæng med ungdomsuddannelserne I folkeskolens formålsparagraf hedder det at Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere( ) Særligt udskolingen skal derfor understøtte eleverne i at blive parate til at indgå i et ungdomsuddannelsesforløb og skal give dem en viden om arbejdsmarkedet. For nogle unge er det et stort skridt at gå fra at være elev i folkeskolen til at være studerende på en ungdomsuddannelse. Fremover vil der desuden være øgede adgangskrav for at blive optaget på en ungdomsuddannelse, mens antallet af ufaglærte arbejdspladser falder. Derfor skal folkeskolen forandre sig for at øge uddannelsesparatheden. Viden om uddannelse og job Hvordan styrkes sammenhængen mellem ungdomsuddannelserne og udskolingen? Hvordan får vi mere sammenhæng mellem arbejdsmarkedet og udskolingen? Hvordan gør vi det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse? Hvad er forældrenes rolle og kan den styrkes? Uddannelsesparathed og nye adgangskrav Hvordan gør vi de unge mere klar og motiverede til deres videre uddannelse? Hvordan sikrer vi, at langt flere unge end i dag har et fagligt niveau, så de har mulighed for at komme ind på og gennemføre en ungdomsuddannelse? Hvordan styrker vi elevernes overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse? 8

9 Større og bedre udskolingsmiljøer Større udskolinger og attraktive ungemiljøer Der kan ses både fordele og ulemper ved større skoler. Forskningen peger ikke entydigt på, om stort er bedre end småt eller omvendt. På større skoler kan der være fordele i forhold til lærerkompetencer, valgmuligheder for de ældste elever og etableringen af et stærkt ungdomsmiljø. For nogle vil øget transporttid være en ulempe. Der kan være både fordele og ulemper ved et ekstra skoleskift til en større skole, og der skal være plads til forskellige løsninger i Holbæk by og uden for Holbæk by. Lærings- og ungdomsmiljøer Hvad er et attraktivt lærings- og ungdomsmiljø for de ældste elever? Hvordan udvikler vi attraktive lærings- og ungdomsmiljøer i Holbæk Kommune? Udskoling i Holbæk by Skal de ældste elever fra Holbæk by samles på én skole kun for dem? o Hvad er fordele og ulemper ved sådan en campusskole i Holbæk by? o Er der nogen af de ældste elever fra naboskolerne i f.eks. Tuse og Vipperød, der også skal tænkes med? Skal UngHolbæks 10. klassecenter ligge sammen med en evt. campusskole eller i tættere samarbejde med ungdomsuddannelserne? Udskoling udenfor Holbæk by Hvordan kan vi styrke et attraktivt læringsmiljø for unge på udskolingsafdelinger med 2-4 spor? Er der nogen af de nuværende udskolingsmiljøer, der med fordel kan sammenlægges eller samarbejde mere med andre? 9

10 Større og bedre udskolingsmiljøer Læring og trivsel for alle unge Alle de ældste elever skal både lære noget og trives. Der er grupper af unge, der ikke lærer så meget, de kan, og der nogle, der har det svært i skolen. Det kan være, fordi de har særlige læringsmæssige behov, de kan være psykisk sårbare eller socialt udsatte. Mange af disse unge ender i dag uden en uddannelse eller med en uddannelse, der ikke er lige så god, som den kunne have været. Alle unge skal være og føle sig som en del af fællesskabet i folkeskolen og nogle gange kræver det særlige indsatser. Nogle unge føler sig i dag ikke som en del af fællesskabet i skolen, de bliver demotiverede ( skoletrætte ) og har et stort fravær. Andre unge møder frem men klarer kun hverdagen i kraft af stor opbakning fra forældre, lærere og klassekammerater. Læringslyst og fremmøde Hvordan bevarer vi alle unges læringslyst og motivation? Hvordan gør vi det attraktivt at komme i skole, så vi kan øge fremmødet? Hvad kan forældre og lokalsamfund gøre? Øget trivsel og læring Hvordan får vi alle unge til at trives og lære så meget de kan i udskolingen? Hvordan giver vi unge med særlige udfordringer bedre mulighed for læring og trivsel? Hvordan giver vi unge med særlige forudsætninger mulighed for læring og trivsel? Hvordan kan frivillige hjælpe de unge i skolen? 10

11 Større og bedre udskolingsmiljøer Flere valgmuligheder Alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Sådan står det i folkeskolereformen. Det gælder også for de unge i udskolingen. Men hvordan sikrer vi, at de unge deltager i et motiverende og inspirerende lærings- og ungdomsmiljø, der medvirker til både læring og trivsel? Kan vi arbejde med større forskellighed og flere valgmuligheder? Folkeskolereformen giver mulighed for bedre at komme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger i møde. Det sker blandt andet ved muligheden for nye valgfag og for klassedeling og holddannelse. Hermed kan klassernes undervisning i de obligatoriske fag tilpasses i forskellige retninger som for eksempel science-, natur- eller sundhedslinjer. 10. klassecenteret har erfaringer med profillinjer, og 91 % af eleverne i 10. klasse er meget glade for profilopdelingen. Profiler og linjer Hvilke muligheder kan det give at etablere særlige profillinjer i udskolingen? Skal der laves forsøgsordninger med profillinjer? Hvilke fordele er der ved at bevare det nuværende system uden profillinjer? Muligheder for alle Skal der oprettes helt nye valgfag som iværksætteri og projektledelse? Kan der laves valgfag på tværs af skoler? Hvilke muligheder kan man give elever med særlige talenter? 11

12 ? HOLBÆK KOMMUNE Kanalstræde Holbæk Foto: Colourbox.com Mikal Schlosser / Holbæk Kommune

RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER

RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER Omstillingsgruppernes udgangspunkt Det politiske udgangspunkt Den økonomiske udfordring

Læs mere

Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer

Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer Beskrivelse af emnet og baggrund Hvad er emnet? Den bærende idé er, at øge unges uddannelsesparathed ved i højere grad at satse på større udskolingsafdelinger,

Læs mere

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Lær af de private institutioner, så de kommunale bliver et tilvalg f.eks. ved at kigge på: Færre lukkedage Bedre normering (er de

Læs mere

Opsamlingsskemaer til debatten

Opsamlingsskemaer til debatten Opsamlingsskemaer til debatten Input fra Skolen ved Tuse Næs Debatmøde blev afholdt mandag d. 23. marts 2014 på afdeling Tuse, hvor der var omkring 60 fremmødt. Forsat god debat! Bæredygtige skoler og

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Indledning Motivation og hovedbudskab Læring og trivsel hos børn og unge Hovedbudskabet med omstillingen er: Alle unge skal have forudsætninger for at få uddannelse Vores børn skal trives, og de skal lære

Læs mere

Opsamlingsskema Kildevangens distrikt

Opsamlingsskema Kildevangens distrikt Introduktion til Opsamlingsskema Kildevangens distrikt opsamlingsskemaerne Byrådet håber, at debatfasen vil bidrage til, at der kommer mange gode forslag til omstillingsgruppernes videre arbejde. På omstillingsgruppemødet

Læs mere

Opsamlingsskemaer til debatten

Opsamlingsskemaer til debatten Opsamlingsskemaer til debatten Bæredygtige børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg skoler og 1. runde: Lokalt forankret Kan vi få noget mere ro omkring eksistensen af vores folkeskoler Hvad er

Læs mere

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget

Læs mere

Erfaringer og evidens udefra. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk

Erfaringer og evidens udefra. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Erfaringer og evidens udefra Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Opsummering: Hvorfor grundskoler og overbygningsskoler Skoler for elever fra 7. til 9. klassetrin: Flere unge skal

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Distrikt Elverdam og distrikt Engskov

Distrikt Elverdam og distrikt Engskov Workshop 1 Distrikt Elverdam og distrikt Engskov Distrikt Elverdam Mulige veje. Børnehuset Solgården i Tølløse lægges sammen med børnehuset Midgård? Stestrup børnegård lægges sammen med børnehusene i Tølløse?

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Ny institutionsstruktur

Ny institutionsstruktur Ny institutionsstruktur KL-konference om de nye fritidstilbud 26. februar 2015 Gitte Lohse Områdechef BUF Nørrebro-Bispebjerg 1 Børne- og Ungdomsforvaltningens organisering Den nuværende fritidsstruktur

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,

Læs mere

Notat. Idékonkurrence til en ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades. Børn og Unge-udvalget. Kopi til. Århus Kommune. Den 11. juni 2010

Notat. Idékonkurrence til en ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades. Børn og Unge-udvalget. Kopi til. Århus Kommune. Den 11. juni 2010 Notat Emne Til Kopi til Idékonkurrence til en ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades Skoles distrikt Børn og Unge-udvalget Den 11. juni 2010 Århus Kommune Børn og Unge Byrådet besluttede den 28. april 2010

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Ringsted hjertet ligger i midten

Ringsted hjertet ligger i midten VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen Uddannelse til alle unge 16-30 år At være noget for nogen Indledning Velkommen til omstillingsgruppen Uddannelse til alle unge 16-30 år s anbefalinger til at få flere unge i uddannelse: Omstillingsgruppen

Læs mere

Læring, leg og fællesskab

Læring, leg og fællesskab Brøndbyvester Skole Brøndbyøster Skole Brøndby Strand Skole Læring, leg og fællesskab En skole for fremtiden i Brøndby Kommune En folkeskole i topklasse I august 2010 får Brøndby Kommune tre nye skoler,

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O),

Læs mere

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde

Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde 13. maj 2014 Vi arbejdede i de samme 3 grupper som sidst, ud fra så vidt muligt at diskutere alle de 5 temaer som nævnt nedenfor: 1. En indgang

Læs mere

Skolestrukturdebat Holstebro kommune 2007. Tema: 10. årgangs placering

Skolestrukturdebat Holstebro kommune 2007. Tema: 10. årgangs placering Skolestrukturdebat Holstebro kommune 2007. Kommissorium: Arbejdsgruppen har sagligt analyseret og vurderet og derefter beskrevet såvel fordele som ulemper ved forskellige placeringer af 10. årgang. Arbejdsgruppens

Læs mere

Vi arbejder for Odense

Vi arbejder for Odense Valgprogram 2013 Vi arbejder for Odense Odense står med en række store udfordringer: Høj arbejdsløshed, lav indkomst og en lavere produktivitet i virksomhederne, end andre steder i Danmark. Vi har ganske

Læs mere

Anders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi:

Anders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi: Anders Matzen Barn i 2.b og 0. klasse Jeg er super optaget af, at Hareskov Skole fastholder og udvikler sit fokus på et stærkt fagligt miljø. Det er afgørende for at skolen kan forsætte med at være byens

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Get2Ed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Rasmus Brandt Lauridsen E-mail: rabla@aarhus.dk Telefon: 41857299 Arbejdssted:

Læs mere

Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision.

Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision. Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision. Hvad arbejder vi hen imod? Strukturen i fremtidens skole Tænkt af skolebestyrelsen 2011 2013 Pædagogikken / Fagligheden Tænkt af personalet

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret 2015-16

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret 2015-16 1 - Ansøgning understøttende undervisning marts 2015 ( Understøttende undervisning Vi ønsker at inddrage det omgivende samfund i den daglige undervisning. Det handler både om det rige foreningsliv, de

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Bevar overbygningen på Jels Skole Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Overbygningen på Jels Skole Fakta elevtal Fakta økonomi 360 gr. undersøgelse Fakta faglighed Undersøgelser Bløde

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Overbygningen på Hærvejsskolen

Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center.

Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center. Fakta-ark for Skole Politikker og strategier Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center. Med temaer som styrket faglighed,

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere