Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet"

Transkript

1 Notat JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der meget lidt fokus på sygefraværet blandt gravide og viden om omfanget af gravides sygefravær er også begrænset. FTF har derfor undersøgt omfanget af graviditetsbetinget fravær for gravide, der har født i perioden 2002 til 2004 og som er berettiget til sygedagpenge. I undersøgelsen fordeles omfanget af det graviditetsbetingede fravær på alder og tilhørsforhold til sociogruppe, sektor og branche. Undersøgelsen er baseret på udtræk i Danmarks Statistiks sygedagpengeregister. Så vidt det er FTF bekendt, er det første gang, at det samlede omfang af graviditetsbetinget fravær afdækkes. Se metodeafsnittet sidst i notatet, der redegør for den anvendte metode, herunder usikkerhed. FTF-undersøgelsen viser, at 65 pct. af de gravide bliver sygemeldt i løbet af graviditeten, og at de sygemeldte gravide gennemsnitligt er fraværende i 46 dage ud over den 4 ugers orlovsperiode før fødsel. Det svarer til, at ca fuldtidspersoner hvert år er fraværende fra arbejdsmarkedet pga. graviditetsbetinget fravær. FTF-undersøgelsen viser også, at der er en sammenhæng mellem omfanget af det graviditetsbetingede fravær og de gravides alder og de gravides tilhørsforhold til sociogruppe, sektor og branche. Undersøgelsen viser, at Det højeste gennemsnitlige graviditetsbetingede fravær på 58 dage har unge gravide mellem år. Det næsthøjeste fravær på 48 dage har gravide på 40 år og derover. Der er en klar sammenhæng mellem de gravides tilhørsforhold til en sociogruppe og størrelsen af graviditetsbetinget fravær, idet fraværet er størst for lønmodtagere på grundniveau og lavest for lønmodtagere på højt niveau og topledere. Det graviditetsbetingede fravær er størst i kommunerne med et gennemsnitligt fravær på 50 dage. Det laveste graviditetsbetingede fravær på 32 dage findes i den statslige sektor. Sygefraværet i den private og i den amtslige sektor udgør i gennemsnit hhv. 44 og 46 dage.

2 2 For 5 udvalgte FTF-brancher er fraværet højeste på sociale institutioner og i sundhedsvæsenet. Det overordnede billede Gravide kan være på graviditetsorlov med sygedagpenge og således fraværende fra arbejdsmarkedet før fødsel af 3 årsager. For det første har gravide ret til at gå på graviditetsorlov 4 uger før forventet fødsel. For det andet kan gravide, der i forbindelse med graviditeten blive syge med en graviditetsbetinget sygdom og efter en lægeordineret sygemelding, være på graviditetsorlov. For det tredje kan gravide være på graviditetsorlov, hvis de er beskæftiget på et område, hvor arbejdets karakter medfører risiko for fosteret eller graviditeten. I perioden 2002 til 2004 var der samlet set ca kvinder på graviditetsorlov. Det svarer til ca gravide pr. år. I den betragtede 3-årsperiode 1. Alle gravide på graviditetsorlov var i gennemsnit fraværende i ca. 55 dage inden fødslen, jf. tabel 2 2. Det betyder, at gravide, der har født i perioden 2002 til 2004, i gennemsnit var fraværende i næsten 2 måneder før forventet fødsel. Et fravær, der både dækker graviditetsbetinget fravær (sygdomsperiode) og 4 ugers-orloven før fødsel (orlovsperiode). Tabel 1. Gravide fordelt efter fraværstidspunkt i graviditen, Antal Pct.andele I alt Note: Gravide fordelt efter det tidspunkt i graviditeten, hvor de modtager dagepenge fra, målt ud fra barnets fødselsdato Gravide Det er imidlertid det graviditetsbetingede fravær (2. og 3. årsag) der har interesse i denne undersøgelse. I undersøgelsen ses således bort fra gravide, der alene er fraværende i orlovsperioden, da de ikke er fraværende pga. graviditetsbetinget sygdom, men de er 1 I perioden blev der årligt født ca børn. Forskellen mellem antallet af kvinder, der har født og antallet af gravide, der har været på graviditetsorlov hænger sammen med, at ikke alle gravide er berettiget til dagpenge i forbindelse med graviditet. Det er typisk gravide uden for arbejdsstyrken, der ikke har ret til dagpenge. Undersøgelsen afdækker således alene det graviditetsbetingede fravær for gravide, der har ret til dagpenge. Set i lyset af, at undersøgelsen er rettet mod at undersøge omfanget af det graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet, er det relevant at udelukke gravide uden for arbejdsstyrken. I undersøgelsen er udelukket ca gravide, der er berettiget til dagpenge. Det skyldes, at det ikke har været muligt at matche mor og barn på en sikker måde, jf. metodeafsnit. 2 Nogle lønmodtagere (bl.a. i den offentlige sektor) kan i henhold til overenskomst gå på orlov tidligere end 4 uger før forventet fødsel. Der er imidlertid ikke knyttet dagpengeret til dette overenskomstbaserede fravær og derfor indgår fraværet ikke i opgørelsen.

3 3 fraværende pga. barselslovgivning, der sikre gravide ret til 4 ugers fravær før forventet fødsel. (se metodeafsnit). Det drejer sig om 35 pct. af de gravide kvinder. Det svarer til ca gravide i den betragtede 3-årsperiode eller knap årligt, der alene var fraværende i orlovsperioden, jf. tabel 1. Tabel 2. Gennemsnitlig antal fraværsdage for gravide, Antal gennemsnitlige fraværsdage Alle gravide Sygdoms- og orlovsperiode 55 Sygemeldte gravide, Sygdoms- og orlovsperiode 73 Sygdomsperiode 45 De resterende 65 pct. af de gravide har graviditetsorlov i en længere periode end 4 uger og har således et graviditetsbetinget fravær (se metodeafsnit). Det drejer sig om ca gravide set over den betragtede 3-årige periode eller knap gravide årligt, jf. tabel 1. Gravide med et graviditetsbetinget fravær er i gennemsnit fraværende i 45 dage. Det svarer til 1½ måneds fravær ud over de 4 ugers graviditetsorlov før fødsel, jf. tabel 2. Det svarer til, at ca fuldtidspersoner hvert år er fraværende fra arbejdsmarkedet som følge af graviditetsbetinget fravær. De offentlige udgifter til sygedagpenge til gravide med graviditetsbetinget fravær beløber sig til ca. 620 mio. kr. årligt. Hertil kommer de arbejdspladsrelaterede omkostninger, bl.a. i form af vikarlønninger, oplæringsomkostninger mm. Antallet af kvinder, der sygemeldes, stiger i løbet af graviditetsperioden, jf. tabel 2a. De fleste af de sygemeldte gravide, svarende til 57 pct., bliver sygemeldt i 8. og er således højst sygemeldt i en måned ud over de 4 uger inden fødsel. I løbet af 4. til 7 bliver godt af de gravide kvinder sygemeldt. Det svarer til 37 pct. af de sygemeldte gravide. Knap gravide, svarende til 7 pct. bliver sygemeldt i 1. til 3.. Tabel 2a. Sygemeldte gravide fordelt på fraværstidspunkt Sygemeldte gravide Antal Pct.andele I alt Note: Gravide fordelt efter det tidspunkt i graviditeten, hvor de modtager dagepenge fra, målt ud fra barnets fødselsdato

4 4 Alder Der viser sig et interessant billede, når de gravides fravær fordeles efter alder. Det er de helt unge mellem år, der har det største graviditetsbetingede sygefravær. Herefter falder fraværet med alderen indtil de gravide når slutningen af 30 erne. For gravide på 40 år og derover er omfanget af det graviditetsbetingede fravær igen voksende, jf. tabel 3. De sygemeldte gravide mellem år er i gennemsnit fraværende i 58 dage eller næsten 2 måneder ud over de 4 ugers graviditetsorlov før fødsel. De unge mellem år udgør 8 pct. af alle sygemeldte gravide i den betragtede periode. Tabel 3. Gennemsnitlig antal graviditetsbetingede fraværsdage fordelt på alder, Fravær for gravide med graviditetbetinget fravær excl. 4 ugers orlovsperiode ---- Gns. antal dage år år år år år eller derover 48 I alt 45 Det laveste fravær har gravide mellem år, skarp forfulgt af fraværet for de årige. For disse to aldersgrupper er det gennemsnitlige sygefravær omkring 43 dage. Det graviditetsbetingede fravær for de årige er således lavere end sygefraværet for både de årige og de helt unge under 25 år. De gravide på 40 år eller derover har det næsthøjeste sygefravær på gennemsnitlig 48 dage fraværsdage. De +40-årige udgør 2 pct. af samtlige sygemeldte gravide. Forskellen i omfanget af sygefravær mellem aldersgrupperne kan bl.a. hænge sammen med forskelle i belastninger, som aldersgrupperne oplever i deres beskæftigelse. Det kan også skyldes, at selve graviditeten kan belaste de enkelte aldersgrupper i mere eller mindre grad. Det høje sygefravær for de årige og de +40-årige afspejler, at disse to aldersgrupper bliver syge tidligere i graviditeten end de øvrige aldersgrupper, jf. tabel 4.

5 5 Tabel 4. Sygemeldte gravide fordelt på fraværstidspunkt og alder, I alt Antal sygemeldte gravide ---- Pct. fordeling Antal år år år år år og derover I alt Udover forskelle i omfanget af det graviditetsbetingede fravær mellem aldersgrupperne er det ikke samme andel af gravide i de enkelte aldersgrupperne, der bliver sygemeldt i løbet af graviditeten. Andelen af sygemeldte blandt de gravide falder med alderen, jf. tabel 5. Blandt de årige bliver næsten 70 pct. af de gravide sygemeldt. For de +40-årige er andelen af sygemeldte 62 pct. De helt unge har således både det højeste sygefravær og den største andel af gravide med graviditetsbetinget fravær. De +40-årige har det næsthøjeste sygefravær, men den laveste andel af gravide, der bliver sygemeldt. Tabel 5. Gravide fordelt på fraværstidspunkt fordelt på alder, år år år år år og derover I alt Pct. fordeling ---- Sociogrupper Der er en klar sammenhæng mellem de gravides tilhørsforhold til en sociogruppe og størrelsen af graviditetsbetinget fravær, idet fraværet stiger med faldende sociogruppe. Det største fravær findes for lønmodtagere på grundniveau, hvor det graviditetsbetingede fravær gennemsnitlig er 53 dage ud over de 4 ugers fravær før fødsel, jf. tabel 6. Lønmodtagere på grundniveau udgør 44 pct. af samtlige sygemeldte gravide. I alt

6 6 Tabel 6. Gennemsnitlig antal graviditetsbetingede fraværsdage fordelt på sociogruppe, Fravær for gravide med graviditetbetinget fravær excl. 4 ugers orlovsperiode ---- Gns. antal dage ---- Topledere og lønmodtagere på højeste niveau 27 Lønmodtagere på mellemste niveau 41 Lønmodtagere på grundniveau 53 Selvstændige 47 I alt 1) 45 1) Incl. gravide uden beskæftigelse og uoplyst Sygemeldte gravide, der er i beskæftigelse som topleder eller er lønmodtager på højeste niveau, har klart det mindste graviditetsbetingede fravær. For denne gruppe lønmodtagere er det graviditetsbetingede fravær gennemsnitlig 27 dage ud over de 4 uger før fødsel. Det graviditetsbetingede fravær blandt lønmodtagere på grundniveauer er således dobbelt så højt som blandt lønmodtagere på højeste niveau og topledere. Lønmodtagere på grundniveau bliver i højere grad sygemeldt langt tidligere i graviditeten end topledere og lønmodtagere på højt niveau. 8 pct. af de sygemeldte lønmodtagere på grundniveau bliver således sygemeldt i 1.-3., mens det for lønmodtagere på højt niveau og topledere kun drejer sig 2 pct. af de sygemeldte, jf. tabel 7. Topledere og lønmodtagere på højt niveau bliver i højere grad sygemeldt sidst i graviditetsperioden, idet ca. 75 pct. af gruppen først bliver sygemeldt i 8.. Tabel 7. Sygemeldte gravide fordelt på fraværstidspunkt og sociogruppe, I alt Antal sygemeldte gravide ---- Pct. fordeling Antal -- Topledere, lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellemste niveau Lønmodtagere på grundniveau Selvstændige I alt 1) ) Incl. gravide uden beskæftigelse og uoplyst Det graviditetsbetingede fravær for lønmodtagere på mellemniveau udgør gennemsnitlig 41 dage og ligger midt imellem fraværet for hhv. lønmodtagere på grundniveau og lønmodtagere på højt niveau og topledere.

7 7 Selvstændige med et graviditetsbetinget fravær på 47 dage. Det svarer stort set til gennemsnitlige antal fraværsdage for samtlige sygemeldte gravide. Ud over at der en sammenhæng mellem sociogruppe og varigheden af sygefravær for de sygemeldte, er der også en sammenhæng mellem sociogruppe og andelen af gravide, der bliver sygemeldt. Tabel 8. Gravide fordelt på fraværstidspunkt fordelt på sociogruppe, Pct. fordeling ---- Topledere og lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellemste niveau Lønmodtagere på grundniveau Selvstændige I alt 1) ) Incl. gravide uden beskæftigelse og uoplyst Andelen, der bliver sygemeldt, er voksende, når niveauet for sociogruppen falder. Blandt gravide lønmodtagere på grundniveau bliver 69 pct. af de gravide sygemeldt. Blandt topledere og lønmodtagere på højt niveau sygemeldes 60 pct. af de gravide, jf. tabel 8. Forskellen i graviditetsbetinget fravær mellem sociogrupper kan hænge sammen med, at sociogrupperne ikke har ens funktioner på arbejdsmarkedet og således udsættes for forskellige belastninger i arbejdet. Sektor Der er forskel i omfanget af det graviditetsbetingede fravær mellem de enkelte sektorer. Det gælder både hvad angår længden af de gravides gennemsnitlige fravær og andelen af gravide, der bliver sygemeldt. Det graviditetsbetingede fravær er størst i kommunerne, hvor sygemeldte gravide i gennemsnit er fraværende i 50 dage ud over de 4 sidste uger før fødsel. Det laveste graviditetsbetingede fravær på gennemsnitlig 32 dage findes i den statslige sektor. Sygefraværet i den private og i den amtslige sektor er hhv. 44 og 46 og svarer således til det gennemsnitlige fravær for samtlige sygemeldte gravide, jf. tabel 9. Forskellen i det gennemsnitlige fravær mellem sektorerne afspejler, at ansatte i de enkelte sektorer bliver sygemeldt på forskellige tidspunkter i løbet af graviditeten. Der er især forskel mellem den statslige sektor og de øvrige sektorer. I alt

8 8 Tabel 9. Gennemsnitlig antal graviditetsbetingede fraværsdage fordelt på sektor, Fravær for gravide med graviditetbetinget fravær excl. 4 ugers orlovsperiode ---- Gns. antal dage ---- Stat 32 Privat 44 Amt 46 Kommune 50 I alt 1) 45 1) Incl. Offentlige selskaber Note: I nogle sektorer, bl.a. i den offentlige sektor, har gravide ifølge indgående overenskomster mulighed for at være på orlov i op til 8 uger før fødsel i stedet for de 4 uger, der gælder i henhold til lovgivningen. Hvis gravide, der er ansat under de nævnte overenskomster, får en graviditetsbetinget sygdom i sin overenskomstbaserede orlovsperiode og ikke modtager sygedagpenge i den forbindelse, vil dette graviditetsbetingede fravær ikke fremgå af opgørelsen. Det hænger sammen med, at kun fravær, hvor der er knyttet udbetaling af sygedagpenge, bliver registeret. Derfor kan det graviditetsbetingede fravær på disse områder være undervurderet. I staten sygemeldes de gravide forholdsvist sent i graviditetsforløbet sammenlignet med de øvrige sektorer og især sammenholdt med gravide, der er ansat i kommunerne. Over 70 pct. af de sygemeldte i staten bliver sygemeldt i 8., mens det i de øvrige sektorer drejer sig omkring 55 pct. af de sygemeldte. Tabel 10. Sygemeldte gravide fordelt på fraværstidspunkt og sektor, I alt Antal sygemeldte gravide ---- Pct. fordeling Antal -- Stat Privat Amt Kommune I alt 1) ) Incl. offentlige selskaber I kommunerne er næsten 8 pct. af de sygemeldte gravide fraværende allerede fra Det er dobbelt så mange som i staten. I den amtslige og den private sektor bliver 6 pct. syge i løbet af de første 3 måneder af graviditeten. Forskellen i sygemeldingstidspunkt mellem sektorerne kan skyldes, at der er forskelle i arbejdets karakter mellem de enkelte sektorer.

9 9 Der er også forskel mellem sektorerne, når det drejer sig om hvor mange gravide, der bliver sygemeldt. Igen klarer den statslige sektor sig bedst. I staten bliver 62 pct. af de gravide sygemeldt, mens knap 70 pct. bliver sygemeldt i den kommunale og amtslige sektor. I den private sektor bliver 65 pct. af gravide sygemeldt i løbet af graviditeten. Tabel 11. Gravide fordelt på fraværstidspunkt fordelt på sektor, Pct. fordeling ---- Stat Privat Amt Kommune I alt 1) ) Incl. offentlige selskaber Sektor og alder Det generelle mønster med et højt graviditetsbetinget sygefravær for de helt unge og et faldende sygefravær for de efterfølgende aldersgrupper indtil sygefraværet igen stiger for gravide i begyndelsen af 40 erne gør sig i store træk også gældende i sektorerne, jf. tabel 12. Tabel 12. Gennemsnitligt graviditetsbetinget sygefravær for sygemeldte gravide fordelt på sektor og alder, I alt Stat Privat Amt Kommune I alt 1) år år år år år eller derover I alt ): Incl. offentlige selskaber. Se endvidere note til tabel Gns. antal dage ---- Der er imidlertid forskel mellem sektorerne, om det er de helt unge eller de +40-årige, der har det højeste sygefravær. I den kommunale og private sektor er det de helt unge, der har det højeste gennemsnitlige fravær. I den statslige og amtslige sektor er sygefraværet højest for de +40-årige (lodret sammenligning). Der er også forskel på, hvor meget alder betyder for omfanget af fravær i de enkelte sektorer. Forskellen på størrelsen af fraværet mellem de enkelte aldersgrupper er mindst i amterne hvilket indicerer, at alder (eller forhold på arbejdspladsen, der er knyttet til alder) har en forholdsvis lille betydning for fraværets størrelse i den amtslige sektor.

10 10 Derimod er der særligt i den private sektor markant forskel på de åriges fravær og de øvrige aldersgruppers fravær. En sammenligning af det graviditetsbetingede fravær på tværs af sektorer inden for de enkelte aldersgrupper viser, at det generelle billede af størrelsesforholdet af sygefravær mellem sektorerne stort set også er gældende inden for de enkelte aldersgrupper. F.eks. er fraværet mindst for alle aldersgrupper i den statslige sektor og højst for de fleste aldersgrupper i kommunerne (vandret sammenligning). Der er dog nogle få undtagelser fra det generelle billede. Det drejer sig primært om, at sygefraværet for de årige i den private sektor er større end fraværet for den tilsvarende aldersgruppe i amterne og af samme størrelse som i den kommunale sektor. Sektor og sociogruppe Det gælder generelt, at det graviditetsbetingede fravær er faldende, når de gravides sociostatus er voksende. Dette mønster genfindes inden for alle sektorer (lodret sammenligning). Det er i den statslige sektor, at der er mindst forskel på omfanget af det graviditetsbetingede fravær mellem de enkelte sociogrupper, mens forskellen er størst i kommunerne, efterfulgt af den private og amtslige sektor. Det tyder på, at sociogrupper har mindre betydningen for fraværets størrelse i staten end i den kommunale, private og amtslige sektor. Det er uvist, hvorfor der er forskel på betydningen af sociogrupper mellem sektorer. En mulig årsag er, at der inden for hver sektor kan være mere eller mindre forskel på arbejdsbelastninger mellem sociogrupper. sektor og sociogruppe, Stat Privat Amt Kommune I alt 2) Topledere og lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellemste niveau Lønmodtagere på grundniveau Selvstændige I alt 1) ) Incl. gravide uden beskæftigelse og uoplyst 2) Incl. offentlige selskaber Se endvidere note til tabel Gns. antal dage ---- En sammenligning af det graviditetsbetingede fravær på tværs af sektorer inden for de enkelte sociogrupper bryder delvist det generelle billede af størrelsesforholdet af fraværet mellem sektorer (vandret sammenligning). Der er f.eks. ikke forskel på fraværets størrelse i den private og statslige sektor for lønmodtagere på mellemste og højeste niveau samt for topledere. Forskellen i fraværets størrelse i de 2 sektorer genfindes kun for lønmodtagere på grundniveau.

11 11 Derudover ses, at selvom fraværet for lønmodtagere på højeste niveau og topledere i den amtslige og kommunale sektor er højere end i den statslige og private sektor, er fraværet for sociogruppen i kommunerne kun gennemsnitligt 6 dage højere end i staten. Det skal sammenlignes med, at forskellen i det graviditetsbetingede fravær for samtlige ansatte i de to sektorer er 18 dage. Desuden ses, at for lønmodtagere på mellemniveau findes det højeste fravær i den amtslige sektor. Det gælder dog fortsat, at det graviditetsbetingede fravær inden for alle sociogrupper er større i den kommunale og amtslige sektor end i staten. Branche Omfanget af det graviditetsbetingede fravær i 5 udvalgte brancher er undersøgt. Det drejer sig om fraværet i brancherne finans- og forsikring, offentlig administration, undervisning, sundhedsvæsen og sociale institutioner 3. I de nævnte brancher er hovedparten af FTF-medlemmerne beskæftiget. Antallet af sygemeldte i de 5 brancher udgør ca , hvilket svarer til 43 pct. af samtlige sygemeldte gravide 4. Med et gennemsnitligt graviditetsbetinget fravær på 53 dage er det graviditetsbetingede fravær størst på sociale institutioner sammenlignet med de 4 øvrige udvalgte brancher. Herefter følger sundhedsvæsenet med et gennemsnitligt fravær på 44 dage. I finans- og forsikrings- og undervisningsbranchen samt i den offentlige administration udgør det graviditetsbetingede fravær i gennemsnit mellem 32 og 34 dage, jf. tabel Omfatter dag- og døgninstitutioner. 4 Andelen af sygemeldte gravide i de 5 brancher svarer til andelen af gravide i de 5 brancher. Der er således hverken tale om over- eller underrepræsentation af graviditetsbetingede sygdomme i de 5 brancher sammenholdt med samtlige brancher.

12 12 Tabel 14. Gennemsnitlig antal graviditetsbetingede fraværsdage fordelt på udvalgte branche, Fravær for gravide med graviditetbetinget fravær excl. 4 ugers orlovsperiode ---- Gns. antal dage ---- Offentlig administration 32 Finans og forsikring 34 Undervisning 34 Sundhedsvæsen 44 Sociale institutioner 56 I alt 45 Note: I nogle sektorer, bl.a. i den offentlige sektor, har gravide ifølge indgående overenskomster mulighed for at være på orlov i op til 8 uger før fødsel i stedet for de 4 uger, der gælder i henhold til lovgivningen. Hvis gravide, der er ansat under de nævnte overenskomster, får en graviditetsbetinget sygdom i sin overenskomstbaserede orlovsperiode og ikke modtager sygedagpenge i den forbindelse, vil dette graviditetsbetingede fravær ikke fremgå af opgørelsen. Det hænger sammen med, at kun fravær, hvor der er knyttet udbetaling af sygedagpenge, bliver registeret. Derfor kan det graviditetsbetingede fravær på disse områder være undervurderet. Det høje gennemsnitlige fravær i sociale institutioner og til dels sundhedsvæsenet afspejler, at de gravide bliver syge tidligere i graviditetsforløbet end i de tre øvrige udvalgte brancher. Det gælder særligt i forhold til offentlig administration og undervisningsbranchen, hvor 70 pct. af de sygemeldte er fraværende fra 8. og 3-4 pct. er fraværende fra Det er i modsætning til det sociale område, hvor knap 50 pct. sygemeldes sidst i graviditeten og 9 pct. sygemeldes i starten af graviditeten, jf. tabel 15. Tabel 15. Sygemeldte gravide fordelt på fraværstidspunkt og udvalgte brancher, I alt Antal sygemeldte gravide ---- Pct. fordeling Antal -- Offentlig administration Finans og forsikring Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner I alt Forskellen mellem brancher giver sig også udslag i, hvor stor en andel af de gravide, der har graviditetsbetinget fravær. Det er blandt ansatte på sundhedsområdet og især i de sociale institutioner, at flest gravide bliver sygemeldt, idet omkring 70 pct. af de ansatte bliver sygemeldt i løbet af graviditeten. I den offentlige administration og på undervisningsområdet drejer det sig om godt 60 pct., jf. tabel 16.

13 13 Tabel 16. Gravide fordelt på fraværstidspunkt fordelt på branche, Pct. fordeling ---- Offentlig administration Finans og forsikring Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner I alt Branche og alder Den generelle fordeling af graviditetsbetinget fravær på aldersgrupper er også gældende i de 5 brancher. Der er imidlertid mindre forskel på størrelsen af fraværet mellem aldersgrupperne i de 5 brancher, end der gælder generelt. Det gælder især på de sociale institutioner og i sundhedsvæsenet. I sundhedsvæsenet er der kun er 3 dages forskel på fraværet mellem aldersgrupperne (lodret sammenligning). Det tyder på, at alder har mindre betydning for sygefraværets størrelse i de 5 udvalgte brancher, end det er tilfældet for samtlige brancher. En sammenligning af det graviditetsbetingede fravær på tværs af brancher inden for hver aldersgruppe viser, at det generelle billede af størrelsesforholdet af sygefravær mellem de 5 brancher stort set også er gældende inden for hver aldersgruppe (vandret sammenligning). Tabel 17. Gennemsnitligt graviditetsbetinget sygefravær for sygemeldte gravide fordelt på branche og alder, Offentlig administration Finansiering og forsikring I alt Undervisning Sund-hedsvæsen Sociale institution er år år år år år eller over I alt Se endvidere note i tabel Gns. antal dage ---- Det gælder f.eks. for alle aldersgrupper, at fraværet er højst for personer beskæftiget på social- og sundhedsområdet, mens fraværet er lavest i de 3 øvrige brancher uanset alder. Alle brancher

14 14 Branche og sociogruppe Den tidligere viste klare sammenhæng mellem omfanget af fravær og tilhørsforhold til sociogruppe gør sig stort set også gældende indenfor de udvalgte brancher. I de 5 brancher stiger omfanget af graviditetsbetinget sygefravær, jo lavere sociogruppe de ansatte tilhører (lodret sammenligning). Der er dog forskel på betydningen af sociogrupper for størrelsen af fraværet mellem brancherne. Det ses bl.a. inden for finansierings- og forsikringsbranchen, hvor forskellen i graviditetsbetinget fravær mellem de forskellige niveauer af lønmodtagere er forholdsvis lille. Det ses også på sundhedsområdet, hvor der ikke er forskel på fraværets størrelse mellem lønmodtagere på hhv. grundog mellemniveau. Et yderligere eksempel er på sociale institutioner, hvor forskellen i fraværets størrelse er forholdsvis lille mellem lønmodtagere på hhv. højt og mellemniveau. sektor og alder, Offentlig administration Finansiering og forsikring Undervisning Sund-hedsvæsen Sociale institution er Alle brancher Topledere og lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellemste niveau Lønmodtagere på grundniveau Selvstændige I alt Se endvidere note i tabel Gns. antal dage ---- Det er uvist, hvorfor der er forskel på betydningen af sociogrupper mellem brancher. En mulig årsag er, at der inden for hver branche kan være mere eller mindre forskel på arbejdsbelastninger mellem sociogrupperne. En sammenligning af det graviditetsbetingede sygefravær på tværs af brancher inden for de enkelte sociogrupper viser, at uanset sociogruppe er det graviditetsbetingede fravær størst på de sociale institutioner efterfulgt at sundhedsvæsenet (undtaget dog lønmodtagere på grundniveau). Og uanset sociogruppe er fraværet mindst inden for offentlig administration og finansiering. Det svarer således til det generelle branche-billede, jf. tabel 14 (vandret sammenligning). Undtagelsen fra det generelle billede er undervisningsområdet, hvor fraværets størrelse i de enkelte sociogrupper i højere grad svarer til fraværet i sundhedsvæsenet end til finansbranchen og offentlig administration. Metodebeskrivelse Undersøgelsen afdækker det gennemsnitlige antal fraværsdage før fødsel for gravide, der har født i perioden 2002 til 2004 og som er berettiget til og som har modtaget sygedagpenge i forbindelse med graviditetsbetinget fravær. Undersøgelsen omfatter således ikke fraværet for alle gravide, da ikke alle gravide er berettiget til sygedagpenge. Det gælder typisk for gravide uden for arbejdsstyrken.

15 15 Undersøgelsen er baseret på udtræk i Danmarks Statistiks sygedagpengeregister. Fravær før fødsel benævnes graviditetsorlov. Det gennemsnitlige antal fraværsdage opdeles på de gravides alder ved barnets fødsel, og de gravides tilhørsforhold til sociogruppe, sektor og branche. Udgangspunktet for beregning af længden af fravær før fødsel er barnets fødselsdag. Antallet af fraværsdage før fødsel optælles bagud fra barnets fødselsdato. Fravær på mere end 266 dage indgår ikke i opgørelsen. De 266 dage svarer til længden af en graviditet fra undfangelsen til fødselstidspunktet. For ca kvinder i 3-årsperioden har det ikke været muligt at matche mor og barn på en sikker måde, hvilket betyder, at barnets fødselsdato ikke kendes. Disse kvinder er udeladt af opgørelsen. Gravide kan være på graviditetsorlov af 3 årsager. For det første har gravide ret til at gå på orlov med dagpenge 4 uger før forventet fødsel. For det andet kan gravide være på graviditetsorlov, hvis gravide efter lægelige vurdering har en graviditetsbetinget lidelse, der medføre risiko for den gravides helbred eller for fosteret. For det tredje kan gravide være på graviditetsorlov, hvis de er beskæftiget på et område, hvor arbejdets karakter medfører risiko for fosteret eller graviditeten og hvor arbejdsgiveren ikke har tilbudt anden passende beskæftigelse. Det er fravær som følge af enten graviditetsbetinget sygdom eller arbejdets karakter (2. og 3. årsag) der har interesse i denne undersøgelse. I undersøgelsen kaldes disse typer fravær for graviditetsbetinget fravær og de gravide, der har graviditetsbetinget sygefravær, er sygemeldte. I sygedagpengeregisteret er det desværre ikke muligt eksakt at adskille det graviditetsbetingede og det orlovsbetingede fravær. De to former for fravær adskilles derfor i undersøgelse ved at betragte fravær i op til 4 uger før fødsel som værende retsbaseret orlov og fravær udover 4 uger før fødsel som værende graviditetsbetinget fravær. Det betyder, at opgørelsen er behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerheden bunder i, at nogle gravide er på retsbaseret orlov i hhv. en kortere eller længere periode end 4 uger., bl.a. fordi det forventede fødselstidspunkt ikke altid svarer til det faktiske. Det kan der ikke tages højde for i undersøgelse, da det forventede fødselstidspunkt ikke kendes. Derfor er det faktiske fødselstidspunkt anvendt som en indikator for det forventede fødselstidspunktet.

16 16 For sygemeldte gravide, der føder efter det forventet fødselstidspunktet, vil der være en overvurdering af det graviditetsbetingede fravær, mens for sygemeldte gravide, der føder før den forventede termin, vil der være en undervurdering af det graviditetsbetingede fravær. Da der en større andel gravide, der føder før forventet termin end gravide, der føder efter den forventede termin 5 undervurderer undersøgelsen det graviditetsbetingede fravær. I nogle sektorer, bl.a. i den offentlige sektor, har gravide ifølge indgående overenskomster mulighed for at være på orlov i op til 8 uger før fødsel i stedet for de 4 uger, der gælder i henhold til lovgivningen. Hvis gravide, der er ansat under de nævnte overenskomster, får en graviditetsbetinget sygdom i sin overenskomstbaserede orlovsperiode og ikke modtager sygedagpenge i den forbindelse, vil dette graviditetsbetingede fravær ikke fremgå af opgørelsen. Det hænger sammen med, at kun fravær, hvor der er knyttet udbetaling af sygedagpenge, bliver registeret. Derfor kan det graviditetsbetingede fravær på disse områder være undervurderet. Almindeligt sygefravær, som ikke har relation til graviditeten, er ikke en del af opgørelsen. FTF s politik om graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet FTF-undersøgelsen viser, at det graviditetsbetingede fravær er højt. På trods heraf har virksomhederne tilsyneladende meget lidt fokus på fraværet blandt gravide. FTF mener derfor, at: forebyggelse af graviditetsbetinget fravær skal indgår som et element i den lovpligtige arbejdspladsvurdering, som virksomhederne skal gennemføre hvert andet år, arbejdspladserne bør fastlægge en graviditetspolitik, der indeholder forebyggende hensyn til den gravide og arbejdsgiverne bør forpligtiges til at tilbyde individuelle graviditetssamtaler med den gravide, hvor det bl.a. aftales, hvordan den gravides arbejde kan tilrettelægges i graviditetsperioden. Samtalen skal afholdes, når arbejdsgiveren får kendskab til graviditeten evt. suppleret med opfølgningssamtaler senere i graviditeten. 5 Kilde: Sundhedsstyrelsen

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet { CREAT- EDATE \@ 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Analyse af graviditetsbetinget fravær

Analyse af graviditetsbetinget fravær Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

I denne pjece kan du læse de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel- og forældreorlov.

I denne pjece kan du læse de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Barsel rettigheder for kommende forældre. I denne pjece kan du læse de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Pjecen er delt

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel INDHOLD Orlovsperioder 3 Forlodsret til faren 4 Forlængelse af forældreorlov 5 Udskydelse af forældreorlov 6 Genoptagelse af arbejdet under orloven 6 Varslingsregler

Læs mere

ARBEJDSMARKED STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:8 21. november 2012. Dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption 2011. Orlov i 2011

ARBEJDSMARKED STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:8 21. november 2012. Dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption 2011. Orlov i 2011 STATISTISKE EFTERRETNINGER ARBEJDSMARKED 2012:8 21. november 2012 Dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption 2011 Resumé: I 2011 holdt 106.000 kvinder barselsorlov med dagpenge før eller efter fødslen

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere som er funktionærer, men som ikke er omfattet af en overenskomst

Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere som er funktionærer, men som ikke er omfattet af en overenskomst Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere som er funktionærer, men som ikke er omfattet af en overenskomst 1. Orlovsperioder i forbindelse med fødsel i henhold til barselsloven Orlovsperioder

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Familiedirektoratet s Barselsorlov Familiedirektoratet s Barselsorlov namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Indholdsfortegnelse Orlov ved graviditet og fødsel 5 Hvem har

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Til samtlige kommuner m.fl. Finsensvej 78 2000 Frederiksberg Tlf. 33 92 59 00 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk

Til samtlige kommuner m.fl. Finsensvej 78 2000 Frederiksberg Tlf. 33 92 59 00 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Til samtlige kommuner m.fl. Finsensvej 78 2000 Frederiksberg Tlf. 33 92 59 00 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk 20. februar 2003 Vores sag Orientering om ændringer i sygedagpengebekendtgørelsen

Læs mere

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?...

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... Indhold Retten til fravær... 2 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 2 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde en del af sin orlov?... 3 Kan en

Læs mere

Danske Malermestre. Værd at vide om... Gravid i malerfaget

Danske Malermestre. Værd at vide om... Gravid i malerfaget Danske Malermestre Værd at vide om... Gravid i malerfaget 2 Graviditet i malerfaget Af Mogens Berg med rettelser af Heinrich Søndengaard Nielsen, 2011. Danske Malermestre 2011 Teksterne må kun kopieres

Læs mere

Barsel, adoption mv.

Barsel, adoption mv. Barsel, adoption mv. Pjece om barsel, adoption m.v. Reglerne om barsel og adoption er komplicerede. Især, hvis man, som det faktisk er tænkt fra lovgivers side, bruger den fleksibilitet, der er indbygget

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F BYGGEGRUPPEN Januar 2013 Indhold Når der er familieforøgelse... side 4 Indviklet puslespil... side 6 Barselsorlov til begge forældre...

Læs mere

Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere omfattet af hovedoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F

Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere omfattet af hovedoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere omfattet af hovedoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F 1. Orlovsperioder i forbindelse med fødsel i henhold til barselsloven Orlovsperioder

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Tillykke. med den lille. Få styr på: Regler om orlov, når du får børn Dine fordele med Industriens overenskomster

Tillykke. med den lille. Få styr på: Regler om orlov, når du får børn Dine fordele med Industriens overenskomster Tillykke med den lille Få styr på: Regler om orlov, når du får børn Dine fordele med Indhold 5 Dine rettigheder og fordele 6 52 s orlov 7 Ekstra orlov eller udskudt orlov 8 Dine pligter orienter din arbejdsgiver

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

TILLYKKE MED DEN LILLE

TILLYKKE MED DEN LILLE TILLYKKE MED DEN LILLE Få styr på regler om orlov, når du får børn. Dine fordele med Industriens overenskomster BARSEL DANSK METAL 1 Indhold 5 Dine rettigheder og fordele 6 52 s orlov 7 Ekstra orlov eller

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Aftalen omfatter tjenestemandsansatte lærere og børnehaveklasseledere samt månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere. Man er omfattet af aftalen, så længe man er

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den 5. november 2012 Forfatter: Birgitte Wenckheim Tryk: Teknisk Landsforbund

Læs mere

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F TRANSPORTGRUPPEN CHAUFFØRERNES FAGFORENING Indhold Rettigheder er ikke en gave fra himlen... side 5 Indviklet puslespil... side 6 Oversigt...

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL- og 3F-overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL- og 3F-overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL- og 3F-overenskomster Udarbejdet af Danmarks Privatskoleforening Senest opdateret i

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Forskel i hvornår man får barn nummer

Forskel i hvornår man får barn nummer Forskel i hvornår man får barn nummer to Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvornår kvinder får barn nummer 2 set i forhold til

Læs mere

Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale

Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale 5. november 13 Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale Der er stor forskel på sygefraværet imellem den offentlige og private sektor, hvilket indikerer at der er plads

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

FAQ Barsel, graviditetsbetinget sygdom og alm. sygdom

FAQ Barsel, graviditetsbetinget sygdom og alm. sygdom Graduate School, Arts 4.9.2015 Aarhus Universitet bha FAQ Barsel, graviditetsbetinget sygdom og alm. sygdom Barsel... 1... 1 5+3-ordningen samt 4+4-ordningens del B... 2 Graviditetsbetinget sygdom... 4...

Læs mere

Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte

Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte 3. oktober 2014 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte I Danmark er arbejdstiden 37 timer for en fuldtidsansat. Det gælder, uanset om

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Lønmodtagerens meddelelse om fravær i forbindelse med fødsel eller adoption (efter 1.4.2015)

Lønmodtagerens meddelelse om fravær i forbindelse med fødsel eller adoption (efter 1.4.2015) Arbejdsstedets navn og adresse Lønmodtagerens meddelelse om fravær i forbindelse med fødsel eller adoption (efter 1.4.2015) Meddelelsen sendes/afleveres til arbejdsgiveren inden 8 efter fødslen/ 5 708410

Læs mere

Dagens program (fortsat)

Dagens program (fortsat) Dagens program Kl. 10.30-12 Højskolerne og de statslige regler Barsel - regler og rammer - Orlovstyper med og uden løn samt varighed - Varslingsfrister/orienteringsbreve, placering af orlov - Omsorgsdage

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Færre FTF ere på uddannelsesrevalidering

Færre FTF ere på uddannelsesrevalidering 08-1150 - 03.07.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre FTF ere på uddannelsesrevalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet på uddannelsesrevalidering er stærk faldende

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Industri, råstofindvindinding og forsyningsvirksomhed 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster 25-05-2009 Indhold 1. Lovgrundlag... 3 2. Orlovsperioder - en

Læs mere

NOTAT. Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet

NOTAT. Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet Fakta om kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 27 NOTAT og mænd på arbejdsmarkedet 4. oktober 27 I notatet præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige Fars barselsorlov For privatansatte og ledige Indhold Indledning... 3 Oversigt over orloven... 4 Orlovens længde... 5 Fædreorlov... 5 Forældreorlov... 5 Forlængelse af orloven... 6 Retsbaseret forlængelse

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Forældreorlov. Barselsdagpenge. Varslingsregler. Barselsorlov BARSEL. Efter fødsel. Beskæftigelseskravet. Graviditetsorlov Ferieydelse

Forældreorlov. Barselsdagpenge. Varslingsregler. Barselsorlov BARSEL. Efter fødsel. Beskæftigelseskravet. Graviditetsorlov Ferieydelse Værd at vide om BARSEL Fravær kontra dagpenge Barselsdagpenge Beskæftigelseskravet Barselsorlov Graviditetsorlov Ferieydelse Varslingsregler Forældreorlov I denne pjece vil du få de vigtigste regler for

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: KLC@fanet.dk issn

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn 1903-4857 maj 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt:

Læs mere

7.1 Fravær i forbindelse med graviditet og barsel

7.1 Fravær i forbindelse med graviditet og barsel HR Jura Forlaget Andersen 7.1 Fravær i forbindelse med graviditet og barsel Af advokat Miriam Michaelsen, MAQS Law Firm mim@dk.maqs.com Indhold Denne artikel - angående hvad en medarbejder har ret til

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere