Retningslinjer for autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Transkript

1 Retningslinjer for autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 12. juni 2013 Side 1 af 103

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Regler om autorisation og registrering, privatsfære og bagatelgrænse Hvem er retningslinjerne rettet til Geografiske områder dækket af retningslinjerne Opbygning af retningslinjerne... 8 AUTORISATION OG REGISTRERING Hvad er autorisation og registrering Hvad er autorisation Hvad er registrering PRIVATSFÆRE OG BAGATELGRÆNSE FOR FØDEVAREVIRKSOMHEDER Privatsfære og bagatelgrænse for fødevarevirksomheder Begreberne privatsfære, bagatelgrænse, kontinuitet og organisation Hvilke regler gælder i privatsfæren og for fødevarevirksomheder under bagatelgrænsen Privatsfære Hvornår er det privatsfære Privates ansvar for mad, der serveres i privatsfæren Privates ansvar for mad, der leveres til fødevarevirksomheder Eksempler på fødevareaktiviteter i privatsfæren Privatsfære eksempler på almindelig privat husholdning i hjemmet Privatsfære eksempler på andre fødevareaktiviteter i hjemmet Privatsfære eksempler på private fødevareaktiviteter i andre lokaler end hjemmet Privatsfære eksempler på arrangementer med fællesspisning i institutioner eller foreninger Privatsfære eksempler på undervisning i madlavning Bagatelgrænse for fødevarevirksomheder Kendetegn for fødevarevirksomheder under bagatelgrænsen Typer af fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen Hvilke regler gælder for virksomheder under bagatelgrænsen Hvem kan virksomheder under bagatelgrænsen afsætte sine varer til Virksomheder under bagatelgrænsens ansvar for levering af mad til andre virksomheder Offentlig kontrol af virksomheder under bagatelgrænsen Private køkkener som virksomheder under bagatelgrænsen Fødevarer til særlige medicinske formål, modermælkserstatninger eller tilskudsblandinger Indførsel af fødevarer fra andre EU-lande eller lande uden for EU Eksempler på fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen Fødevarevirksomheder med aktiviteter uden en vis kontinuitet lejlighedsvise arrangementer Fødevarevirksomheder med aktiviteter uden en vis grad af organisation Eksempler på virksomheder med ubetydelig fødevareaktivitet Eksempler på børneinstitutioner med begrænset behandling af fødevarer Eksempler på bidrag til madordninger og skoleboder Eksempler på modtagekøkkener i virksomheder og institutioner, der modtager fx færdig frokost juni 2013 Side 2 af 103

3 PRIMÆRPRODUKTION Autorisation og registrering af primærproduktion Autorisation eller registrering primærproducenter Primærproduktion, der skal autoriseres Eksempler på primærproduktion, der skal registreres Særlige forhold for strygning af rogn Særligt om forarbejdning på bedriften Registrering af stalddørssalg Hvad er stalddørssalg Stalddørssalg af vegetabilske primærprodukter Stalddørssalg af animalske produkter Stalddørssalg af fjerkræ Stalddørssalg af kaniner Stalddørssalg af opdrættet fjervildt Stalddørssalg af fisk, krebsdyr og muslinger m.m Stalddørssalg af mælk Stalddørssalg af æg Stalddørssalg af vildt til den endelige forbruger Stalddørssalg på bedrifter m.v., hvor der er en autoriseret eller registreret virksomhed i leddet efter primærproduktionen Stalddørssalg af honning Jægeres salg direkte til detailvirksomheder VIRKSOMHEDER EFTER PRIMÆRPRODUKTION Registrering af detailvirksomheder Registrering generelt om detailvirksomheder Registrering mobile virksomheder, boder, automater m.v Registrering postordre- og internetsalg, homeparties og formidling af fødevarer Registrering kontorvirksomheder i detail Registrering hovedkontorer i detail Registrering virksomheder, der håndterer varer fra private Registrering virksomheder, der assisterer ved hjemmeslagtning (slagtebusser) Registrering ny virksomhed, der kun leverer til én anden detailvirksomhed Registrering franchisevirksomheder i detail Autorisation og registrering af virksomheder i gruppen detail med engrosvirksomhed Afgrænsning af detail med engrosvirksomhed Autorisation eller registrering detail med engrosvirksomhed Autorisation catering med levering til detailvirksomheder Registrering distributionsterminaler/-centre og ferskvareterminaler Autorisation eller registrering engrossupermarkeder Registrering kvindemælkscentraler Autorisation og registrering af engrosvirksomheder Autorisation eller registrering lagervirksomheder Autorisation eller registrering franchisevirksomheder i engros Registrering hovedkontorer i engros Registrering agenturer og kontorvirksomheder i engros Registrering transportører og speditører juni 2013 Side 3 af 103

4 12.6 Registrering vildtdepoter Ingen registrering begrænset detailsalg fra engrosvirksomhed, herunder salg til personale Virksomheder og aktiviteter efter primærproduktion, der skal autoriseres Hvilke virksomheder og aktiviteter efter primærproduktion skal autoriseres SÆRLIGE AKTIVITETER Autorisation og registrering af særlige aktiviteter Autorisation håndtering af specificeret risikomateriale i slagterforretninger Registrering handelsnormer for frugt og grønt Registrering indførsel import fra tredjelande og samhandel Ingen registrering af privates indførsel Anmeldelse af privates indførsel fra Grønland eller Færøerne via forening Registrering fødevarekontaktmaterialer Godkendelse eller registrering bi- og restprodukter til foder Detailvirksomheders begrænsede salg til andre detailvirksomheder 2/3- og 1/3-reglen Betingelser for detailvirksomheders begrænsede salg til andre detailvirksomheder 2/3- og 1/3-reglen Særlige betingelser for begrænset salg af ikke-animalske fødevarer til andre detailvirksomheder 2/3-reglen Særlige betingelser for begrænset salg af animalske fødevarer til andre detailvirksomheder 1/3-reglen Mængdebegrænsning for salg af animalske fødevarer til andre detailvirksomheder Afstandsgrænser for salg af animalske fødevarer til andre detailvirksomheder Hvad forstås ved specialprodukter Måling af afstandsgrænser for animalske fødevarer Dokumentationskrav for 2/3- og 1/3-reglen Egenkontrollaboratorier Krav til egenkontrollaboratorier FØDEVARER TIL OG FRA FØDEVAREVIRKSOMHEDER Fødevarer til og fra fødevarevirksomheder Hvor må en fødevarevirksomhed modtage varer fra Hvor må en fødevarevirksomhed levere varer til PROCEDURE VED AUTORISATION OG REGISTRERING M.V Procedure ved autorisation og registrering af fødevarevirksomheder og fødevarekontaktmaterialevirksomheder l Generelt om autorisation og registrering Primærproducent hvilken myndighed og hvilken blanket Detail, detail med engrosvirksomhed og engrosvirksomhed - hvilken myndighed og hvilken blanket Registrering hvornår må virksomheden begynde sine fødevareaktiviteter Autorisation hvornår må virksomheden begynde sine fødevareaktiviteter Hvad er betinget autorisation Geografisk afgrænsning af virksomheden, herunder flytning til ny adresse Væsentlige ændringer i eksisterende virksomheder og ved ejerskifte Generelt om væsentlige ændringer i autoriserede virksomheder juni 2013 Side 4 af 103

5 19.2 Eksempler på væsentlige ændringer i autoriserede virksomheder Generelt om væsentlige ændringer i registrerede virksomheder Eksempler på væsentlige ændringer i detailvirksomheder Eksempler på væsentlige ændringer i registrerede engrosvirksomheder og virksomheder i gruppen detail med engrosvirksomhed Ophør af fødevarevirksomhed Fornyet behandling af autorisation fem års reglen Fornyet behandling af en fødevarevirksomheds autorisation fem års reglen Fratagelse af autorisation eller registrering Hvornår kan der ske fratagelse af autorisation eller registrering Ny autorisation efter fratagelse Ny registrering efter fratagelse Autorisation eller registrering ved ejerskifte Hvad er ejerskifte og anmeldelse af ejerskifte Forskellen på fysiske og juridiske personer Eksempler på ejerskifte Ejerskifte i virksomheder under bagatelgrænsen Overførsel af kontrolhistorik ved ejerskifte BILAG 1. OVERSIGT OVER REGLER PÅ AUTORISATIONSOMRÅDET EU-lovgivning Forordninger Vejledninger til forordninger Nationale forskrifter Love Bekendtgørelser Vejledninger BILAG 2. DEFINITIONER Animalske fødevarer Behandling håndtering, som medfører ændring af fødevaren BSE Detailhandel Detail med engrosvirksomhed Endelig forbruger Engrosvirksomhed Erhvervsmæssig assistance til hjemmeslagtning fx slagtebusser Forarbejdede produkter Forarbejdning Forbruger Fødevarekontaktmaterialer Fødevarer Fødevarevirksomhed Hjemmeslagtning og assistance til hjemmeslagtning Ikke-letfordærvelige fødevarer Import og importør Indførsel juni 2013 Side 5 af 103

6 Letfordærvelige fødevarer Markedsføring, salg eller levering Mobile virksomheder Muslinger m.m Primærproduktion Primærprodukter Samhandel, samhandelsland og samhandelsområdet Slagteri SRM Stalddørssalg Tredjelande TSE, BSE og SRM Uforarbejdede produkter Vildtdepoter Vildthåndteringsvirksomhed BILAG 3. SKABELON TIL DOKUMENTATION AF LEVERING FRA DETAILVIRKSOMHED TIL DETAILVIRKSOMHED BILAG 4. BESLUTNINGSTRÆ ER VIRKSOMHEDEN OMFATTET AF HYGIEJNEFORORDNINGEN FOR ANIMALSKE FØDEVARER? juni 2013 Side 6 af 103

7 INDLEDNING 1. Indledning Disse retningslinjer handler om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder og virksomheder, der indfører, producerer eller sælger fødevarekontaktmaterialer. Retningslinjerne beskriver procedurerne for autorisation og registrering, og om hvilke virksomheder eller aktiviteter der skal autoriseres eller registreres. Retningslinjerne beskriver også, hvilke fødevarevirksomheder der ligger under bagatelgrænsen og derfor ikke skal registreres. Der er også en afgrænsning af de fødevareaktiviteter, der hører under privatsfæren og derfor ikke skal registreres. Se mere om: 1.1 Regler om autorisation og registrering 1.2 Hvem er retningslinjerne rettet til 1.3 Geografisk område 1.4 Opbygning af retningslinjerne 1.1 Regler om autorisation og registrering, privatsfære og bagatelgrænse Reglerne om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder fremgår af autorisationsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen supplerer bestemmelserne om autorisation og registrering i hygiejneforordningen, hygiejneforordningen for animalske fødevarer, kontrolforordningen, kontrolforordningen for animalske fødevarer og fødevareloven. Det følger af forordningerne, at alle fødevarevirksomheder som minimum skal registreres. Forordningerne stiller derudover krav om, at nogle af de virksomheder, der er omfattet af hygiejneforordningen for animalske fødevarer, skal autoriseres. Forordningerne åbner mulighed for, at Kommissionen kan træffe beslutning om autorisation af specifikke virksomhedstyper dette har Kommissionen gjort for primærproducenter, som producerer spirer til konsum. Kommissionen har udarbejdet vejledninger til hygiejneforordningen og hygiejneforordningen for animalske fødevarer, som også berører spørgsmålet om autorisation og registrering. Se bilag 1. Oversigt over regler på autorisationsområdet. Det fremgår at forordningerne, at de ikke gælder for fødevareaktiviteter i private hjem. Det fremgår desuden, at forordningerne kun skal gælde for virksomheder, hvor aktiviteterne ikke har en vis kontinuitet eller en vis grad af organisation. 12. juni 2013 Side 7 af 103

8 Hygiejneforordningen Hygiejneforordningen for animalske fødevarer Forordningen om autorisation af spirevirksomheder Autorisationsbekendtgørelsen 1.2 Hvem er retningslinjerne rettet til Retningslinjerne retter sig til fødevarevirksomheder i alle led i produktion, forarbejdning og distribution af fødevarer samt til virksomheder, der indfører, producerer eller sælger fødevarekontaktmaterialer. De omfattede fødevarevirksomheder er lige fra landmanden, der dyrker korn på marken, eller fiskeren, der fanger fisk på havet, over slagteriet eller mejeriet til supermarkedet eller kiosken på benzinstationen. Retningslinjerne retter sig som udgangspunkt ikke til private husholdninger, men den indeholder beskrivelser af afgrænsningen mellem fødevareaktiviteter i privatsfæren og aktiviteter i fødevarevirksomheder. Retningslinjerne kan være en hjælp til at skabe klarhed for virksomheder med fødevareaktiviteter under bagatelgrænsen. Disse virksomheder er kun omfattet af visse dele af fødevarelovgivningen og skal ikke autoriseres eller registreres. Retningslinjerne er også en hjælp til Fødevarestyrelsens tilsynsførende, som fører tilsyn med, at virksomhederne overholder kravene til bl.a. autorisation og registrering. 1.3 Geografiske områder dækket af retningslinjerne Autorisationsbekendtgørelsen finder anvendelse på virksomheder, der er beliggende eller har aktiviteter på dansk territorium. Hertil hører også lufthavnsområderne, fx toldfri forretninger, og danske ambassader i udlandet samt danskindregistrerede skibe og fly, og boreplatforme på den danske kontinentalsokkel. Udenlandske ambassader i Danmark er derimod ikke omfattet af bekendtgørelsen. 1.4 Opbygning af retningslinjerne Retningslinjerne er opbygget i følgende afsnit: 12. juni 2013 Side 8 af 103

9 Indledning Autorisation og registrering Privatsfære og bagatelgrænse for fødevarevirksomheder Primærproduktion Virksomheder efter primærproduktion Særlige aktiviteter Fødevarer til og fra fødevarevirksomheder Procedure ved autorisation og registrering m.v. Bilag 1. Oversigt over regler på autorisationsområdet Bilag 2. Definitioner Bilag 3. Skabelon for dokumentation af levering fra detailvirksomhed til detailvirksomhed Bilag 4. Beslutningstræ er virksomheden omfattet af hygiejneforordningen for animalske fødevarer? Undervejs i teksten er der henvisninger til relevant lovgivning. Se også bilag 1 for en detaljeret oversigt over lovgivningen. Forskellige udtryk bliver forklaret i teksten, hvor de anvendes. Se også bilag 2 for en samlet oversigt over definitioner af udtryk. AUTORISATION OG REGISTRERING 2. Hvad er autorisation og registrering Alle fødevarevirksomheder skal som udgangspunkt være autoriseret eller registreret hos en myndighed. Se mere: 2.1 Hvad er registrering 2.2 Hvad er autorisation Se også: 8.1 Autorisation og registrering primærproducenter 11.2 Autorisation eller registrering detail med engrosvirksomhed 18. Procedure ved autorisation eller registrering af fødevarevirksomheder og fødevarekontaktmaterialevirksomheder 12. juni 2013 Side 9 af 103

10 2.1 Hvad er autorisation Autorisation af en fødevarevirksomhed er Fødevarestyrelsens godkendelse af, at de indretningsog driftsmæssige forhold samt virksomhedens egenkontrol er i overensstemmelse med reglerne. Når en virksomhed har ansøgt om autorisation, skal Fødevarestyrelsen besøge virksomheden, inden den må påbegynde sine fødevareaktiviteter. Fødevarestyrelsen vurderer på baggrund af besøget, om virksomheden kan autoriseres. Da virksomheden endnu ikke har påbegyndt sine aktiviteter, har den ikke haft lejlighed til at afprøve sin egenkontrol. Derfor kan Fødevarestyrelsen meddele betinget autorisation, så det er muligt for virksomheden at afprøve og i nødvendigt omfang tilrette sin egenkontrol. Hvis Fødevarestyrelsen ved et senere besøg vurderer, at virksomheden har styr på sine aktiviteter og sin egenkontrol, meddeler styrelsen fuld autorisation. Autorisationsbekendtgørelsen, 7 og Hvad er registrering Registrering af en fødevarevirksomhed betyder, at virksomheden er opført som fødevaremyndighed i et register hos en kompetent myndighed. Fødevarestyrelsen besøger ikke virksomheden før registrering, så fødevarevirksomheden er altid ansvarlig for, at fødevarelovgivningens krav til indretning og drift samt egenkontrol er opfyldt, før virksomheden starter sine fødevareaktiviteter. Fødevarevirksomheder skal være registreret i enten Fødevarestyrelsen, NaturErhvervstyrelsen (fiskere) eller Naturstyrelsen (jægere). Herudover er der nogle fødevarevirksomheder, der skal være autoriserede, før de må udøve fødevareaktiviteter. Hygiejneforordningen, artikel 6 Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, artikel 4 Autorisationsbekendtgørelsen, 3 og 7 Når en virksomhed skal registreres hos Fødevarestyrelsen, må den først gå i gang med sine fødevareaktiviteter, når styrelsen har bekræftet, at virksomheden er registreret. Autorisationsbekendtgørelsen, 21 PRIVATSFÆRE OG BAGATELGRÆNSE FOR FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3. Privatsfære og bagatelgrænse for fødevarevirksomheder Fødevareaktiviteter i privatsfæren og fødevarevirksomheder under bagatelgrænsen skal ikke autoriseres eller registreres. 12. juni 2013 Side 10 af 103

11 Privatsfæren er private husholdninger og aktiviteter, der kan sidestilles med private husholdninger. Se afsnit 4. Privatsfære. Fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen er fødevarevirksomheder, hvor aktiviteterne ikke har en vis kontinuitet eller en vis grad af organisation. Se afsnit 6. Bagatelgrænse for fødevarevirksomheder. Se mere: 3.1 Begreberne privatsfære, bagatelgrænse, kontinuitet og organisation 3.2 Hvilke regler gælder i privatsfæren og for fødevarevirksomheder under bagatelgrænsen 3.1 Begreberne privatsfære, bagatelgrænse, kontinuitet og organisation De følgende afsnit beskriver en række af de overvejelser, den ansvarlige for fødevareaktiviteten må gøre sig for at vurdere, om aktiviteten hører under privatsfæren, eller om der er tale om fødevareaktivitet under eller over bagatelgrænsen. Til støtte for denne vurdering beskriver retningslinjerne fire begreber privatsfære og bagatelgrænse, kontinuitet og organisation. Privatsfæren er private husholdninger og aktiviteter, der kan sidestilles med private husholdninger. Fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen er fødevarevirksomheder, hvor aktiviteterne ikke har en vis kontinuitet eller en vis grad af organisation. Kontinuitet handler om, hvor ofte og hvor længe ad gangen fødevareaktiviteterne foregår. Hvis fødevareaktiviteterne foregår få gange og kort tid ad gangen, har aktiviteterne ikke en vis kontinuitet og hører derfor under bagatelgrænsen. Organisation handler om, at aktiviteterne ikke er organiseret som en egentlig fødevarevirksomhed. Behandlingen af fødevarerne er en biaktivitet og dermed bagatelagtig i forhold til de aktiviteter, der i øvrigt foregår i virksomheden. Hvis fødevareaktiviteterne ikke har en vis grad af organisation, falder de under bagatelgrænsen. Fødevarevirksomhed over bagatelgrænsen er fødevarevirksomheder, hvor aktiviteterne både har en vis kontinuitet og en vis grad af organisation. 3.2 Hvilke regler gælder i privatsfæren og for fødevarevirksomheder under bagatelgrænsen Fødevarelovgivningen gælder ikke for fremstilling, håndtering eller opbevaring af fødevarer i hjemmet til brug i private husholdninger eller for primærproduktion til brug i private husholdninger. Det vil blive beskrevet nærmere, hvilke aktiviteter der kan sidestilles med privat husholdning og derfor tilhører privatsfæren. Se afsnit 4. Privatsfære. Fødevarestyrelsen har på forskellige områder udarbejdet råd og vejledning til private. Disse findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside fødevarelovgivningen ikke gælder for privatsfæren, fører Fødevarestyrelsen ikke kontrol med aktiviteterne. For fødevarevirksomheder under bagatelgrænsen gælder fødevarelovgivningen på nær den del, der står i hygiejneforordningen, hygiejneforordningen for animalske fødevarer og hygiejnebekendt- 12. juni 2013 Side 11 af 103

12 gørelsen. Det er visse primærproducenter, der afsætter frugt og grønt og visse detailvirksomheder, der kan være virksomhed under bagatelgrænsen. Hygiejneforordningen, pkt. 9 i betragtningerne Figur 1 er en grafisk oversigt over, hvilke regler der gælder for privatsfæren og fødevarevirksomheder. Figur 1. Grafisk oversigt over privatsfære og fødevarevirksomheder Beslutningsdiagrammet i figur 2 kan bruges til at vurdere, om en fødevareaktivitet hører til privatsfæren eller ligger under eller over bagatelgrænsen. 12. juni 2013 Side 12 af 103

13 Figur 2. Beslutningsdiagram. Hører fødevareaktiviteten til privatsfæren? Er det en virksomhed over eller under bagatelgrænsen? 4. Privatsfære Dette afsnit beskriver nærmere, hvad der forstås ved begrebet privatsfære. Privatsfære dækker fødevareaktiviteter i den private husholdning og fødevareaktiviteter, der kan sidestilles med den private husholdning. Se mere om privatsfæren: 4.1 Hvornår er det privatsfære 4.2 Privates ansvar for mad, der serveres i privatsfæren 4.3 Privates ansvar for mad, der leveres til virksomheder 4.1 Hvornår er det privatsfære Privatsfæren omfatter den opbevaring og behandling af fødevarer, der finder sted i hjemmet til brug for private husholdninger. Produkter, en almindelig familie selv avler eller dyrker til eget forbrug eller forærer bort i beskeden målestok til familie, venner og bekendte, er også privatsfære. 12. juni 2013 Side 13 af 103

14 Privatsfære dækker også madlavning og servering af mad for andre personer end ens private husholdning og madlavning og servering af mad andre steder end i hjemmet. Se afsnit 5. Eksempler på fødevareaktiviteter i privatsfæren. Håndteringen af fødevarer eller typen af mad er ikke afgørende for, om et arrangement hører til privatsfæren eller ej. Det er også underordnet, hvor maden stammer fra, fx et privat køkken, lejede lokaler eller institutionskøkken. Det er heller ikke afgørende, om der er offentlig adgang til et arrangement, eller om arrangementet holdes for en lukket kreds. Når der i disse retningslinjer anvendes udtrykkene deltager, modtager, bruger eller lignende, menes herunder også forældre eller eventuelt værge for deltagere eller brugere, hvor dette kan være relevant. Følgende kendetegn kan indgå i vurderingen af, om et arrangement hører til privatsfæren: Deltageren regner naturligt med, at maden bliver fremstillet i privat regi. Deltageren har valgfrihed i forhold til at spise maden. Det er ikke en madordning. Maden er ikke hovedaktiviteten. Fødevareaktiviteten har ikke kommerciel karakter. 4.2 Privates ansvar for mad, der serveres i privatsfæren Når en privatperson serverer mad for andre i privatsfæren, er man som privatperson selv ansvarlig, hvis gæsterne bliver syge af maden. Gæster, som er blevet syge, kan anlægge et civilretligt søgsmål mod værten. 4.3 Privates ansvar for mad, der leveres til fødevarevirksomheder Når forældre bidrager med mad til madordninger i børnenes institution, er det forældrenes ansvar, at den mad, de kommer med, ikke gør børnene syge. Personalet i institutionens køkken er samtidig ansvarlig for ikke at modtage mad, som åbenlyst ikke er i orden. Det kan fx være, hvis der er tale om mad, som burde være afkølet og opbevaret på køl, men som ikke er afkølet ved modtagelsen, eller hvis der er tale om mad, som burde være holdt varmt, og ikke er varmt ved modtagelsen. Hvis maden opbevares i institutionen i nogen tid, før den serveres, er personalet ansvarlige for, at maden bliver opbevaret korrekt, fx på køl eller holdt varmt. Se mere i afsnit 7.5 Eksempler på bidrag til madordninger og skoleboder. 5. Eksempler på fødevareaktiviteter i privatsfæren I de følgende afsnit beskrives en række eksempler på fødevareaktiviteter i privatsfæren. Se mere om fødevareaktiviteter i privatsfæren: 12. juni 2013 Side 14 af 103

15 5.1 Privatsfære eksempler på almindelig privat husholdning i hjemmet 5.2 Privatsfære eksempler på andre fødevareaktiviteter i hjemmet 5.3 Privatsfære eksempler på private fødevareaktiviteter i andre lokaler end hjemmet 5.4 Privatsfære eksempler på arrangementer med fællesspisning i institutioner eller foreninger 5.5 Privatsfære eksempler på undervisning i madlavning 5.1 Privatsfære eksempler på almindelig privat husholdning i hjemmet Privatsfæren omfatter først og fremmest helt almindelige husholdninger i private hjem, hvor der laves mad til hjemmets beboere og gæster. Det kan være familier, herunder plejefamilier, men også større enheder som kollektiver, bofællesskaber og kollegier, hvor beboerne på skift laver mad til hinanden. Køkkener i fængsler, hvor de indsatte selv køber ind og laver mad, regnes også til privatsfæren. Hvis en almindelig familie selv avler eller dyrker produkter til eget forbrug eller forærer produkterne bort i beskeden målestok til familie, venner og bekendte, er det også en del af den private husholdning. Når familie og venner hjælper hinanden og fx indbyrdes aftaler at hjælpe hinanden med madlavning til en fest, hører det til privatsfæren. Det hører også til privatsfæren, når private benytter en kogekone eller kok til at komme i eget hjem for at lave mad til en privat fest, og al tilberedning foregår her. Kogekonen eller kokken kan eventuelt være behjælpelig med indkøbene, når det forgår i umiddelbar tilknytning til arrangementet. Der er ingen grænser for, hvor mange gange en kogekone eller kok må lave mad i privatsfæren. Derimod hører det ikke længere til privatsfæren, hvis kogekonen eller kokken laver maden i sit private køkken eller opbevarer de indkøbte varer i sit hjem. I de tilfælde vil der være tale om fødevarevirksomhed, og det afhænger af omfanget af disse aktiviteter, om de er under eller over bagatelgrænsen og skal registreres. Se mere om bagatelgrænsen i afsnit 6. Bagatelgrænse for fødevarevirksomheder. Når der leveres mad til en beboers privatadresse som led i fx en kommunal udbringningsordning, er fremstilling og transport omfattet af fødevarelovgivningen. Efter leveringen hører maden til privatsfæren. Madlavning i institutioner som plejehjem, leve-bomiljøer, andre døgninstitutioner og børneinstitutioner er normalt fødevarevirksomheder. Men visse typer bo- eller væresteder hører til privatsfæren. Det er typisk institutioner med ret velfungerende beboere, som blot skal have pædagogisk støtte i at varetage deres egen husholdning. I det følgende er der nogle mere specifikke eksempler på almindelig privat husholdning, og som derfor vurderes til at være privatsfære. Institutioner, skoler eller terapikøkkener med bo-træning for unge, der er på vej ud i samfundet, men stadig har brug for overvågning. Der er flere unge om et køkken, og der er tilknyttet pædagoger. 12. juni 2013 Side 15 af 103

16 Unge med lette funktionsforstyrrelser har hver deres lille ungdomsbolig og kan vælge at deltage i spisning i fælles lejlighed. Typisk har personerne et beskyttet job med en ugentlig fridag, hvor de på denne dag med støtte fra en pædagog på skift laver aftensmad til de øvrige i køkkenet i den fælles lejlighed. En kogekone laver mad til et guldbryllup hjemme hos guldbrudeparret. Et familiemedlem laver mad derhjemme, og en i vennekredsen bager kage derhjemme, som medbringes til en beboer på et plejehjem. Plejehjemsbeboeren inviterer sine to naboer til at deltage i spisningen. En plejefamilie tilbyder bolig og pleje for et mindre antal børn i sit private hjem. 5.2 Privatsfære eksempler på andre fødevareaktiviteter i hjemmet Ud over den almindelige madlavning til familien kan der være andre aktiviteter i hjemmet, hvor mad og drikke overdrages til andre, men stadig indenfor privatsfæren. Det kan være: Dagpleje for små børn Bed & Breakfast Bondegårdsferie Pensionater Kursusaktivitet og idrætslejre, fx ridelejre Offentlige møder i private hjem Når det skal vurderes, om aktiviteten hører til privatsfæren, skal der især lægges vægt på, om aktiviteten har karakter af privat husholdning eller af et privat arrangement, og om deltagerne ud fra omstændighederne naturligt regner med, at madlavningen foregår privat. Aktiviteter som Bed & Breakfast, bondegårdsferie, pensionat og kursusaktiviteter kan være så omfattende, at der bliver tale om hotel- og restaurationsvirksomhed. Igen skal det særligt vurderes, om arrangementet har karakter af privat husholdning. Her har antallet af gæster eller deltagere en betydning. Hvis antallet overstiger ca. 12 personer, kan det normalt ikke betragtes som privatsfære. Hvis aktiviteterne foregår et andet sted end arrangørens eget hjem, kan det normalt heller ikke betragtes som privatsfære, men får karakter af hotel- eller restaurantvirksomhed. Det kan fx ikke regnes til privatsfæren, hvis der drives Bed & Breakfast i tre forskellige huse og ejeren selv bor et andet sted. Det bør også indgå i vurderingen, om der er etableret særlige bygninger eller særlige køkkener og spisefaciliteter, så aktiviteterne får en mere erhvervsmæssig karakter. Maden skal som udgangspunkt laves i familiens køkken, for at aktiviteterne kan regnes til privatsfæren. Maden bør i øvrigt kun indgå som en del af arrangementet, fx i forbindelse med dagpleje, kursusaktivitet eller pensionat. Hvis der alene er tale om madlavning og servering for gæster, er det en restaurant og dermed en fødevarevirksomhed. I det følgende er der nogle mere specifikke eksempler på aktiviteter, som hører til privatsfæren. 12. juni 2013 Side 16 af 103

17 En dagplejemor passer tre børn. Hvis gruppen af dagplejemødre har sygdom eller ferie, kan der være op til seks børn i hjemmet. Der tilbydes morgenmad og frokost, samt mellemmåltider. Bed & Breakfast med fire dobbeltværelser og en lejlighed til seks personer. Der tilberedes morgenmad hver dag samt varm mad lørdag aften i familiens køkken. Bondegårdsferie på en landejendom med fire værelser og en lejlighed, i alt 12 sengepladser. Der tilbydes fuld forplejning, og maden fremstilles i familiens køkken. Der afholdes bibeltimer i private hjem. Bibeltimerne annonceres i lokalavisen, og arrangementet indeholder et traktement. En konkurrencerytter afholder kursus i dressur på sin landejendom for 14 deltagere med fuld forplejning og overnatning på ejendommen. 5.3 Privatsfære eksempler på private fødevareaktiviteter i andre lokaler end hjemmet Nogle private arrangementer bliver af praktiske grunde flyttet til andre lokaler end hjemmet, men hører stadig til privatsfæren. Det kan fx være: Private fester i forsamlingshuse Receptioner på arbejdspladsen Middag på arbejdspladsen for samarbejdspartnere En del frokostordninger på arbejdspladser hører til privatsfæren. Det kan være en gruppe kolleger, som skiftes til at indkøbe og måske også tilberede frokost til hinanden. Hvis det er virksomheden, der står for frokostordningen og tilbyder den til sine ansatte, hører aktiviteten ikke til privatsfæren, men anses for en fødevarevirksomhed. I det følgende er der nogle mere specifikke eksempler på aktiviteter, som hører til privatsfæren: Et lille håndværkerfirma inviterer sine kunder på middag i virksomhedens lokaler. Maden tilvirkes i virksomhedens ikke registrerede køkken. Et ægtepar holder guldbryllup i det lokale forsamlingshus og har hyret en kok, der kommer og laver mad i forsamlingshusets køkken. Medarbejderne på en arbejdsplads har på eget initiativ arrangeret en frokostordning, hvor otte personer på skift tilbereder frokost i afdelingens tekøkken til hinanden. En medarbejder i et firma holder 25-års jubilæum for kolleger, familie og venner. Firmaet giver diverse drikkevarer og medarbejderen har selv sørget for at tilberede sandwich og bagt kager derhjemme. 12. juni 2013 Side 17 af 103

18 5.4 Privatsfære eksempler på arrangementer med fællesspisning i institutioner eller foreninger Ved mange arrangementer er der tradition for, at deltagere laver mad til fælles spisning til sig selv og andre. Ofte er maden lavet hjemme. Det kan være arrangementer i skole og børneinstitutioner, i foreninger og i kirkelig sammenhæng. Det er arrangementer, som er en naturlig del af hjemmets aktiviteter, og som pga. traditionen i skole-, børnepasnings-, kirke- og foreningsliv opfattes som private. Eksempler på sådanne arrangementer indenfor privatsfæren er: Sammenkomster i kirkelig sammenhæng, fx kirkekaffe med kage eller fællesspisning. Arrangementer i skolen, børneinstitutionen eller plejehjemmet. Det kan også være et bidrag af kage eller mad til fx børnehavestuen, men det må ikke erstatte en fast madordning. Arrangementer i foreninger, fx sportsklubber, spejdere og bankoklubber. De arrangementer i kirkelig sammenhæng, der regnes til privatsfæren, er typisk sammenkomster for menigheden, der holdes i forbindelse med gudstjenester eller andre menighedsarrangementer. Det gælder, både når deltagerne tager mad med hjemmefra, og når maden laves på stedet i menighedens lokaler. En del menigheder råder over menighedshuse eller sognegårde, hvor der er indrettet køkkener med egentligt restaurationspræg, ofte med fast tilknyttet personale. Private kan booke lokaler og bestille køkkenet til at lave mad til arrangementer. Det er ikke forhold, der kan regnes til privatsfæren. Her er tale om fødevarevirksomhed. I andre tilfælde fungerer menighedslokalerne nærmest som et forsamlingshus, som private kan benytte til forskellige arrangementer, fx sammenkomster efter begravelser, hvor man selv sørger for en kok eller andre personer til at stå for maden. Det hører til privatsfæren på linje med forsamlingshuse. Når foreninger og klubber afholder arrangementer, som ikke er i umiddelbar tilknytning til foreningens/klubbens anlæg eller lokaler, men fx på byens torv, hører det ikke til privatsfæren, men er en fødevarevirksomhed. Hvis det er lejlighedsvise arrangementer eller ubetydelige fødevareaktiviteter, vurderes det at være under bagatelgrænsen. Se eksemplet om spejdere, der bager snobrød og pandekager som led i en hvervekampagne i afsnit 7.3 Eksempler på virksomheder med ubetydelig fødevareaktivitet, eller eksemplet om cykelklubben, der serverer kyllingesalat til et cykelløb i byen i afsnit 7.1 Fødevarevirksomheder med aktiviteter uden en vis kontinuitet lejlighedsvise arrangementer. I det følgende er der nogle mere specifikke eksempler på aktiviteter i institutioner og foreninger, som hører til privatsfæren: Sammenkomster i kirkelig sammenhæng, fx kirkekaffe med kage eller fællesspisning efter gudstjenesten ( spaghettigudstjeneste ). Kagerne laves i private køkkener af menighedsrådets medlemmer, men maden laves i køkkenet, der hører til kirken. Årlig sommerafslutning på en skole. Elever, forældre, søskende og bedsteforældre inviteres til grillaften på skolen. Man medbringer selv det kød, man ønsker at grille. Skolen er vært med 12. juni 2013 Side 18 af 103

19 varme kul og flutes, salatbar og kaffe. Flutes og salatbar laves af elever og lærer i hjemkundskabslokalerne. Fællesspisning på en folkeskole. Alle medbringer en ret til fællesbordet. En loge med et ugentligt møde for broderlogen og hver 14. dag for søsterlogen. Sæsonen er fra september til maj. Der serveres et let måltid. Typisk anrettes sild og karrysalat i skåle. Lun ret kommer fra ekstern leverandør, fx skinke med flødekartofler. Der er ikke ansat køkkenpersonale, men en af søstrene står for anretning og opvask i logens køkken. Fællesspisning i fælleslokale i en kolonihaveforening. Fællesspisningen annonceres med opslag ved fælles hus. Ingen tilmelding. Man møder bare op. Man er også velkommen, selv om man ikke er medlem. Man medbringer mad hjemmefra til fælles buffet. En forening i en mindre by holder i forbindelse med foreningens øvrige aktiviteter fællesspisning for deltagerne hver onsdag. Maden laves af frivillige i det tilknyttede, ikke registrerede køkken. Forældre til børn på en børnehavestue skiftes til at medbringe hjemmebagte boller til spisning om eftermiddagen og som supplement til madordningen. Bollerne kan afleveres i forvejen og fryses ned i børnehaven. Forældre bager fastelavnsboller, som børnene medbringer til en fælles fastelavnsfest på skolen for alle elever og lærere. Sommer-spejderlejr i lejet hytte med 35 deltagere i en uge. Frivillige tanter indkøber mad til ugen og laver morgenmad, frokost, eftermiddags- og aftensmad. Alle fødevareaktiviteter foregår i hyttens køkken. Forældre bidrager med kager og boller, som er lavet i hjemmene. En idrætsklub har vedtaget at sælge sodavand og hjemmelavede toast til deltagere og tilskuere i forbindelse med træningsaftenerne, til hjemmekampe og stævner arrangeret af klubben selv. En picnic eller et sammenskudsgilde, arrangeret af beboerne på et værested, hvor de medbringer maden, eller hver betaler et beløb til dækning af de udgifter, der er ved afholdelsen af arrangementet. Arrangementet afholdes i tilknytning til eller i værestedets lokaler. Værestedets køkken vil ofte være registreret som fødevarevirksomhed 5.5 Privatsfære eksempler på undervisning i madlavning Madlavning i undervisningssammenhæng, inkl. madlavning i pædagogisk eller terapeutisk sammenhæng, hører til privatsfæren. Madlavning i skolekøkkener, hvor eleverne laver mad til sig selv, sidestilles med madlavning i private husholdninger og hører altså til privatsfæren. Formålet med undervisning i hjemkundskab er bl.a. at lære eleverne at lave mad til en privat husholdning. Skolekøkkener er normalt indrettet næsten som en privat husholdning, og typisk tilbereder eleverne mad i portioner, der svarer til en privat husholdning. Det må ikke træde i stedet for en madordning. Der kan være tilfælde, hvor skolen ønsker at bruge skolekøkkenet som en fødevarevirksomhed i bestemte tidsrum. Køkkenet er da omfattet af fødevarelovgivningen i de pågældende tidsrum, enten som fødevarevirksomhed over eller under bagatelgrænsen. 12. juni 2013 Side 19 af 103

20 Undervisning i madlavning i andre sammenhænge, fx på aftenskole, hører også til privatsfæren. Det gælder også madlavning i pædagogisk øjemed i børneinstitutioner. Køkkener i fødevarevirksomheder, fx restauranter eller institutioner, bruges nogle gange til private arrangementer. Det kan være undervisningsevents med en kok eller private arrangementer i forskellige institutioner. Det skal fremgå af fødevarevirksomhedens registrering, at den afholder private arrangementer i virksomhedens lokaler. Arrangementerne kan foregå samtidigt med virksomhedens normale aktiviteter. Virksomheden har ansvaret for, at arrangementerne ikke forringer de hygiejnemæssige forhold i virksomheden. Autorisationsbekendtgørelsen, 21, stk. 1 I det følgende er der nogle mere specifikke eksempler, hvor undervisning i madlavning er privatsfære: Et restaurantkøkken bruges jævnligt til private arrangementer, hvor firmaer eller private selskaber køber sig til en oplevelse. Deltagerne går i restaurantens køkken og tilbereder forskellige retter sammen med restaurantens kokke. Arrangementet afsluttes med middag og vine for deltagerne. Fødevarevirksomheden er registreret til denne type aktiviteter, så de private arrangementer kan afholdes i virksomheden. Det er kun selve arrangementerne, der hører til privatsfære. Et naturvejledningsarrangement afsluttes med et måltid, fx en svampetur, hvor der tilberedes svampesuppe sammen med deltagerne. En aftenskoleorganisation afholder kurser én gang ugentligt med Finere madlavning for mænd. Maden tilberedes og spises af kursusdeltagerne. En børnehave inddrager børnene i madlavningen ved at lade dem skrælle og rengøre grønsager i et udekøkken. Køkkenet, hvor selve madlavningen foregår, er registreret af Fødevarestyrelsen. En butik afholder kurser med fx kagepyntning, hvor deltagerne får den færdigt pyntede kage med hjem. Butikken er registreret af Fødevarestyrelsen, men kursusaktiviteten er privatsfære. 6. Bagatelgrænse for fødevarevirksomheder Dette afsnit beskriver nærmere, hvad der forstås ved begrebet bagatelgrænse, og hvilke kriterier der indgår i vurderingen af, om en fødevarevirksomhed er under bagatelgrænsen. Se mere om bagatelgrænsen: 12. juni 2013 Side 20 af 103

21 6.1 Kendetegn for fødevarevirksomheder under bagatelgrænsen 6.2 Typer af fødevarevirksomheder under bagatelgrænsen 6.3 Hvilke regler gælder for virksomheder under bagatelgrænsen 6.4 Hvem kan virksomheder under bagatelgrænsen afsætte sine varer til 6.5 Virksomheder under bagatelgrænsens ansvar for levering af mad til andre virksomheder 6.6 Offentlig kontrol af virksomheder under bagatelgrænsen 6.7 Private køkkener som virksomheder under bagatelgrænsen 6.8 Fødevarer til særlige medicinske formål, modermælkserstatninger eller tilskudsblandinger 6.9 Indførsel af fødevarer fra andre EU-lande eller lande uden for EU 6.1 Kendetegn for fødevarevirksomheder under bagatelgrænsen Fødevarevirksomheder under bagatelgrænsen skal ikke registreres. Virksomheden kan dog vælge at lade sig registrere, hvis den ønsker det. Fødevarevirksomheder, hvis aktiviteter ikke har en vis kontinuitet eller en vis grad af organisation, anses for virksomheder under bagatelgrænsen. Autorisationsbekendtgørelsen, 7 Det er virksomhedens fødevareaktiviteter, der er relevante for vurderingen af, om virksomheden ligger over eller under bagatelgrænsen. Det indgår bl.a. i vurderingen, hvordan fødevarerne annonceres. Fx kan annoncer i dagblade eller på internettet eller egen hjemmeside om salg af fødevarer betyde, at fødevareaktiviteterne ikke kan betragtes som hørende under bagatelgrænsen. Fødevareaktiviteter under bagatelgrænsen kan fx være kendetegnet ved: Markedsføring af fødevarer er ikke den primære aktivitet. Der er tale om fødevareaktivitet, som er begrænset i enten hyppighed eller omfang. Aktiviteterne erstatter ikke eksisterende lovpligtige eller faste madordninger. Modtagerne vil naturligt antage, at tilberedningen kan være sket i et ikke-registreret køkken, herunder et privat køkken. Aktiviteten foregår ikke kontinuerligt, men kun lejlighedsvist. Virksomheder uden en vis kontinuitet er lejlighedsvise arrangementer. I disse virksomheder kan der fremstilles alle slags fødevarer. I virksomheder uden en vis grad af organisation vil der normalt være tale om begrænset behandling af fødevarer, og behandlingen af fødevarer er typisk ikke hovedaktiviteten i virksomheden. Det er kun primærproducenter af vegetabilske fødevarer, svampe, alger, snegle o.l. samt detailvirksomheder, der kan have fødevareaktiviteter under bagatelgrænsen. Virksomheder i gruppen de- 12. juni 2013 Side 21 af 103

22 tail med engrosvirksomhed og engrosvirksomheder kan ikke have fødevareaktiviteter under bagatelgrænsen. Autorisationsbekendtgørelsen, 3 og 8 Fødevarevirksomheder under bagatelgrænsen skal overholde relevante dele af fødevarelovgivningen. Se mere: 6.3 Hvilke regler gælder for virksomheder under bagatelgrænsen 6.2 Typer af fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen I det følgende beskrives nogle typer af virksomheder, der oftest vil blive vurderet som virksomheder under bagatelgrænsen, og som derfor ikke skal registreres. Visse typer af stalddørssalg skal heller ikke registreres. Det betyder ikke, at det er fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen, men eksemplerne vil også blive nævnt her. Se mere om stalddørssalg i afsnit 9.1 Hvad er stalddørssalg og afsnit 9.2 Stalddørssalg af vegetabilske primærprodukter. Virksomhed, der består i, at folk går ud i naturen og samler mindre mængder af fx svampe, bær eller humle, som de efterfølgende afsætter til restauranter eller bryggerier, kan også betragtes som fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen. Virksomhed, der består i, at primærproducenter af vegetabilske fødevarer har et vist salg af frugt og grønt af egen avl direkte til den endelige forbruger ved salg fra vejbod e.l., er stalddørssalg, som ikke skal registreres. Dette gælder, uanset om der er tale om egentligt landbrug eller gartneri, eller der er tale om private personer med en have, hvor de dyrker grønsager eller frugt i mindre mængder, som de så afsætter i løbet af sæsonen. Jægeres salg af et mindre antal stykker vildt eller kød af vildt direkte til den endelige forbruger er også stalddørssalg, som ikke skal registreres. Primærproducenters salg af andre animalske fødevarer end vildt direkte til den endelige forbruger ved stalddørssalg skal registreres. Det er fx landmænds stalddørssalg af æg eller mælk eller salg af slagtet fjerkræ, kaniner eller opdrættet vildt, eller fiskeres salg af fisk direkte fra båden. Lyst- og fritidsfiskere må ikke i henhold til fiskerilovgivningen markedsføre fisk, de har fanget. Derfor må lyst- og fritidsfiskere heller ikke sælge fisk, de selv har fanget og røget. En sådan aktivitet vil være ulovlig. Se også 9.1 Hvad er stalddørssalg. 6.3 Hvilke regler gælder for virksomheder under bagatelgrænsen 12. juni 2013 Side 22 af 103

23 Virksomheder under bagatelgrænsen er ikke omfattet af reglerne i hygiejneforordningerne, hygiejneforordningen for animalske fødevarer og hygiejnebekendtgørelsen. Det betyder bl.a., at de ikke behøver være registreret i Fødevarestyrelsen, og at de specifikke krav til indretning og drift ikke gælder. Det betyder ikke, at virksomheden ikke er ansvarlig for den mad, der fremstilles og sælges eller gives til andre. Det er fødevarevirksomhedens ansvar, at maden ikke gør folk syge. Det betyder bl.a., at maden ikke må indeholde skadelige stoffer eller sygdomsfremkaldende bakterier, virus eller parasitter. Kravene i fødevareforordningen gælder dog fortsat for fødevareaktiviteter under bagatelgrænsen. Virksomheder under bagatelgrænsen skal derfor overholde bl.a. følgende krav i fødevareforordningen: En fødevare må ikke være sundhedsskadelig eller uegnet til menneskeføde, jf. artikel 14. Markedsføringen må ikke være vildledende, jf. artikel 16. Fødevarevirksomhederne har ansvaret for at overholde fødevareforordningens artikel 17. Det betyder, at de skal overholde de krav i fødevarelovgivningen, der er relevante for deres virksomheder, herunder at udføre egenkontrol. Fx skal virksomhederne overholde reglerne om mærkning, beskyttelse mod allergener, anvendelsen af tilsætningsstoffer og fødevarekontaktmaterialer. Fødevarevirksomheden skal sikre sporbarhed, dvs. den skal vide, hvorfra den modtager råvarer, jf. artikel 18. Fødevarevirksomheden skal sørge for tilbagetrækning af farlige fødevarer, fx ved advarsel i pressen for varer, der allerede er markedsført, jf. artikel 19. Fødevareforordningen, artikel 14, For at overholde de relevante krav i fødevarelovgivningen skal den ansvarlige for fødevareaktiviteterne sørge for at have de nødvendige faciliteter, uanset om der bruges et privat køkken, et køkken i et forsamlingshus eller en bod på en markedsplads. Det betyder bl.a., at der skal være den nødvendige plads til at håndtere fødevarerne, så de ikke bliver kontaminerede, og at der skal være de nødvendige muligheder for at vaske hænder osv. Hvis fødevarer skal opvarmes, skal der være den nødvendige kapacitet, dvs. der skal være tilstrækkeligt mange kogeplader eller ovne. Hvis fødevarerne skal holdes varme, skal der være den nødvendige plads og kapacitet til det. Hvis fødevarerne skal køles ned eller holdes kolde, skal der være den nødvendige kølekapacitet, dvs. det nødvendige antal køleskabe eller frysebokse. Hvis man står i en bod på en markedsplads, kan der være behov for at sørge for overdækning for at undgå kontaminering af fødevarerne. 6.4 Hvem kan virksomheder under bagatelgrænsen afsætte sine varer til En detailvirksomhed under bagatelgrænsen må kun afsætte sine fødevarer direkte til den endelige forbruger og til nogle få typer af andre virksomheder. 12. juni 2013 Side 23 af 103

24 Detailvirksomheder under bagatelgrænsen kan levere til andre detailvirksomheder under bagatelgrænsen, fx til en bod, der er opstillet som led i et lejlighedsvist arrangement. Detailvirksomheder under bagatelgrænsen må ikke levere til egentlige butikker, fx til blomsterbutikker, som også sælger lidt fødevarer. Detailvirksomheder under bagatelgrænsen kan også levere til andre detailvirksomheder over eller under bagatelgrænsen, når modtagervirksomheden bespiser en afgrænset kreds af personer, og der er tale om bidrag til madordningen, dvs. fx bidrag til madordningen i en børneinstitution. Når en detailvirksomhed under bagatelgrænsen leverer til andre detailvirksomheder under bagatelgrænsen eller fx bidrager til madordningen i en børneinstitution, skal virksomheden stadig betragtes som en detailvirksomhed og ikke en engrosvirksomhed. Detailvirksomheder under bagatelgrænsen er ikke omfattet af reglerne om registrerede detailvirksomheders begrænsede salg til andre detailvirksomheder. Se afsnit 15. Detailvirksomheders begrænsede salg til andre detailvirksomheder 2/3- og 1/3-reglen. 6.5 Virksomheder under bagatelgrænsens ansvar for levering af mad til andre virksomheder Når virksomheder under bagatelgrænsen leverer fødevarer til andre virksomheder opstår nogle gange spørgsmålet hvem er ansvarlig for hvad? Hvis en privatperson udøver aktiviteter, som efter forholdene vurderes til at være fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen, fx hvis personen går ud i naturen og samler svampe, bær, urter eller humle, som efterfølgende afsættes til en restaurant eller et bryggeri, er personen selv som samler ansvarlig for ikke at samle fødevarer, som kan gøre andre syge. Der må ikke indsamles fx svampe, bær, urter eller humle fra områder, som er forurenet, så der er risiko for, at de indsamlede fødevarer er farlige. Man må kun indsamle svampe og urter, som ikke er giftige, hvis de skal afsættes til andre. Restauranter og bryggerier er ansvarlige for kun at modtage og markedsføre produkter, som de er rimeligt sikre på, ikke er farlige. Restauranter og bryggerier skal vurdere fødevarerne i forbindelse med modtagelsen og skal stille spørgsmål til indsamleren om varerne, fx hvor de er samlet. Den modtagende virksomhed skal fx selv være i stand til at bedømme, om der er tale om giftige svampe, eller være sikker på, at indsamleren har den nødvendige viden til at sikre, at der kun bliver leveret ikke-giftige svampe. De generelle regler om sporbarhed af fødevarer, dvs. hvor har man fået fødevarerne fra, og hvor virksomheden har leveret til, gælder både for den leverende og modtagende virksomhed. Fødevareforordningen, artikel Offentlig kontrol af virksomheder under bagatelgrænsen Der vil ikke nødvendigvis være offentlig kontrol med virksomheder under bagatelgrænsen. Aktiviteterne vil være omfattet af reglerne om offentlig kontrol i kontrolforordningen, men da der ikke er krav om registrering, har Fødevarestyrelsen ikke nødvendigvis kendskab til aktiviteterne og kan derfor ikke føre kontrol med virksomhederne regelmæssigt. 12. juni 2013 Side 24 af 103