Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

Transkript

1 Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? John Elmerdahl Olsen Institut for veterinær sygdomsbiologi Københavns Universitet (Landbohøjskolen) DSF: Minimizing antibiotic resistance development

2 Lidt om mig selv Derpartment of Veterinary Disease Biology Dyrlæge (1982) Forskeruddannet (PhD) 1989 Professor i Veterinær Mikrobiologi siden 1997

3 Derpartment of Veterinary Disease Biology

4 Department of Veterinary Disease Biology Gruppe Tons antibiotika i 2013 (2012 i parentes) Gris 90,6 (85,6) Kvæg 12,1 (12,9) Pelsdyr 4,9 (5,2) Fisk 3,6 (2,7) Høns 0,5 (0,5) Data Danmap Photo courtesy of DVM Inge Larsen

5 Department of Veterinary Disease Biology De vigtigste antibiotika til grise (2012) Antibiotikum Tons aktivt stof Hovedsagelig brugt til Tetracyklin (Terrramycin f.eks) Penicillin (simpel) Tylosin oa.(tylan vet f.eks) Tiamulin (Tiamvet f.eks.) 28,6 Diarre Luftveje 15,9 Systemiske lidelser 11,2 Diarre 7,5 Diarre Kilde: DANMAP Photo courtesy of DVM Inge Larsen

6 Andre faktorer med stort offentligt fokus Flokbehandling Department of Veterinary Disease Biology Andre hjælpestoffer Zink Kobber Photo courtesy of DVM Inge Larsen

7 Department of Veterinary Disease Biology Oversigt Hvad er antibiotikaresistens? Hvad er problemet for jer og for andre? Er resistente bakterier mere farlige end andre bakterier? Hvad er landbrugets rolle i problemet? Er der lys forude?

8 Department of Veterinary Disease Biology Ja antibiotikaresistens er problematisk!! Fordi det koster liv og penge To gange for jer (I betaler også for sundhedsvæsnet) Fordi vores børn og børnebørn også skal kunne overleve infektionssygdomme i fremtiden

9 Derpartment of Veterinary Disease Biology Photo courtesy of DVM Inge Larsen

10 Antibiotikaresistens hvad er det? Alle bakterier er resistente (Naturlig resistens) Derpartment of Veterinary Disease Biology 1. Bakterien tåler antibiotikum 2. Fælles for alle medlemmer i bakteriearten 3. Uinteressant Photo courtesy of DVM Inge Larsen

11 Antibiotikaresistens hvad er det? Al virakken handler om Erhvervet resistens Derpartment of Veterinary Disease Biology 1. Bakterien tåler antibiotikum som den ikke burde kunne tåle 2. Genetisk ændring hos nogle medlemmer af arten Photo courtesy of DVM Inge Larsen

12 Antibiotikaresistens hvad er det? Antibiotikabehandling Derpartment of Veterinary Disease Biology Photo courtesy of DVM Inge Larsen

13 Antibiotikaresistens to situationer Behandlingen virker ikke = Klinisk resistens 1. Bakterien tåler antibiotikum 2. Og/eller antibiotikum kan ikke nå bakterien, hvor den sidder Derpartment of Veterinary Disease Biology 3. (Det kan også være I slet ikke behandler det I tror I behandler = forkert diagnose) Photo courtesy of DVM Inge Larsen

14 Antibiotikaresistens to situationer? Derpartment of Veterinary Disease Biology Bakterien vokser med antibiotika i laboratoriet Bakterien indeholder et kendt resistensgen = mikrobiologisk resistens Photo: IVS-KU Photo courtesy of DVM Inge Larsen

15 Department of Veterinary Disease Biology

16 Department of Veterinary Disease Biology Ja antibiotikaresistens er problematisk!! Fordi det koster liv og penge Penge to gange (I betaler også for sundhedsvæsnet) Fordi vores børn og børnebørn også skal kunne overleve infektionssygdomme i fremtiden

17 Department of Veterinary Disease Biolog Hvad er problemet? Uden øjeblikkelig indsats er vi på vej mod gamle tider, hvor man kunne dø af selv den mest banale infektion eller skade (WHO årsberetning 2012). Trend for resistensudvikling versus antallet af nye antibiotika Photo courtesy of DVM Inge Larsen

18 Department of Veterinary Disease Biolog Hvad er problemet? Antibiotikaresistens Nye antibiotika Trend for resistensudvikling versus antallet af nye antibiotika

19 EU+Norge: Omkostninger ca ved dødsfald resistens relateret til resistens om året 2,5 millioner ekstra hospitalsdage. > 1,5 milliarder Euro/år Heraf >900 millioner Euro i hospitalsudgifter. Derpartment of Veterinary Disease Biology Physicians Committee for Responsible Medicine

20 Derpartment of Veterinary Disease Biology

21 Omkostninger ved resistens 1. Forlænget behandlingstid 2. Gentagne behandlinger 3. Flere dødsfald/længere uproduktiv periode 4. Dyrere antibiotika 5. Flere laboratorieanalyser 6. Øget smittebeskyttelse (de penge kommer måske ind ad anden vej) 1. Dyrere materialer 2. Kompliceret logistik 3. Isolationsafsnit Derpartment of Veterinary Disease Biology

22 Department of Veterinary Disease Biology Photo courtesy of DVM Inge Larsen

23 Department of Veterinary Disease Biology Er resistente bakterier mere farlige end andre bakterier? 1. I den forstand at de er bedre til at give sygdom GENERELT NEJ 2. I den forstand at der er større risiko for at dø af sygdommen JA

24 Er resistente bakterier mere farlige end andre bakterier? Department of Veterinary Disease Biology MRSA stafylokok vs almindelig stafylokok E. coli resistent mod Baytril vs. almindelig E. coli Øget risiko for at dø ved blodforgiftning 1,9 4,4 Photo courtesy of DVM Inge Larsen

25 Er der mange resistente bakterier i danske grise? Department of Veterinary Disease Biology Photo courtesy of DVM Inge Larsen

26 Resistens (% of isolater) host E. coli from pigs Antibiotika E. coli 0149 (2012) E. coli faecal (DK-2012 n=151) E. coli feacal (DK-1988 n=153) E. coli clinical (Se-2008 n=83) Tetracyklin Ampicllin Sulfo Trimetropri m (s+tm) Neomycin 72 (strep) Baytril <5 (nal) 1 1 (nal) 6 (enro) Colistin Ceftiofur 1/36 (3 rd genearation) 1-0 Gentamyc Sources: DANMAP 2013, Swarm 2008, Aalbæk et al. APMIS 99: , 1991

27 Resistens hos Staphylococcus aureus fra grise type MRSA penicillin erytrymy tetracyklin zink cc cc cc cc N= 31 MRSA + 60 MSSA Source: Aarestrup et al. Vet Micro 2010

28 Department of Veterinary Disease Biology Udvikling af resistens Der skal to ting til at lave et resistensproblem 1. Resistente bakterier 2. Behandling med antibiotika (selektion) 1 2

29 Department of Veterinary Disease Biology Udvikling af resistens Behandling af fravænningsgrise med tetracyklin Fordeling ( ) Fordeling mellem resistente og ikke resistente E. coli Photo courtesy of DVM Inge Larsen

30 Department of Veterinary Disease Biology Udvikling af resistens feltforsøg med oxy-tetracyklin Lige efter behandling Ved slagtning Før behandling Ved flytning til fedestald Photo courtesy of DVM Inge Larsen

31 Department of Veterinary Disease Biology Udvikling af resistens Der skal tre ting til at lave et vedvarende resistensproblem 1. Resistente bakterier 2. Behandling med antibiotika 3. Den resistente bakterie bliver i miljøet mellem behandlinger

32 Department of Veterinary Disease Biology Udvikling af resistens Procentfordeling Photo courtesy of DVM Inge Larsen

33 Department of Veterinary Disease Biology Photo courtesy of DVM Inge Larsen

34 Jamen hvor får man så de resistente bakterier fra? Department of Veterinary Disease Biology De opstår spontant (lav frekvens) Smitte

35 Department of Veterinary Disease Biology Photo courtesy of DVM Inge Larsen

36 Department of Veterinary Disease Biology Hvordan kommer resistente bakteirer fra jeres grise til mennesker 1. Kontakt med dyr (MRSA) 2. Fødevarer 1. Zoonoser (Salmonella) 2. Harmløse tarmbakterier 3. Kontaktsmitte (MRSA) 4. Grisens normalflora primært tarmflora (betydning ukendt)

37

38 9 3 timer 1 milliard human E. coli 10 millioner svine E. coli Fæcesprøver (dag 1-7, dag 14 og dag 35)

39 RESULTS E. coli per gram fæces (human E. coli til højre, svine E. coli til venstre).

40 Department of Veterinary Disease Biology

41 Hvilke resistenser er der mest fokus på? Department of Veterinary Disease Biology Ø De som betyder mest for mennesker Ø Kritisk vigtige antibiotika (WHO - liste) Ø Visse antibiotika som aldrig har været brugt veterinært Ø 3. og 4. generations cefalosporin (frivilligt ophør 2010) Ø Flourquinoloner (bruger ikke til produktionsdyr i Danmark) Ø Om noget er kritisk varierer over tid

42 Department of Veterinary Disease Biology Fremtiden? En sikker forudsigelse er at brug af antibiotika i landbrug i Europa (og USA) vil blive mere reguleret/overvåget/ begrænset Der arbejdes intensivt med: nye antibiotika alternativer til antibiotika bedre brug af antibiotika bedre diagnostik intelligente stalde

43 Antibiotikaforbrug til husdyr i 25 EU/EEA lande i 2011 (modificeret fra EMA rappport) Derpartment of Veterinary Disease Biology Photo courtesy of DVM Inge Larsen

44 Department of Veterinary Disease Biology Photo courtesy of DVM Inge Larsen

45 Department of Veterinary Disease Biology I/vi har allerede gjort meget Stop for vækstfremmere Stop for brug af de mest kritiske antibiotika Fokus på forebyggelse Photo courtesy of DVM Inge Larsen

46 Department of Veterinary Disease Biology Hvad kan man gøre på besætningsplan? 1. Undgå sygdom og højt stressniveau (Biosikkerhed, belægningsgrad mv) 2. Restriktiv brug af antibiotika (flokmedicinering) 3. Fokus på forebyggelse (vacciner/hygiejne) 4. Fokus på stabil tarm (foder) Photo courtesy of DVM Inge Larsen