Embedsregnskab 2013 for Vestre Landsret.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Embedsregnskab 2013 for Vestre Landsret."

Transkript

1 Embedsregnskab 2013 for Vestre Landsret.

2 Indledning. I denne indledning gives en kort oversigt over indholdet i Vestre Landsrets embedsregnskab for Afsnit 2 indeholder en kort beskrivelse af landsretten. I afsnit 3 redegøres for udviklingen i landsrettens sagsbeholdning og gennemløbstider samt for opfyldelsen af opstillede målsætninger om gennemløbstider. I afsnit 4 omtales udviklingen i antallet af medarbejdere i landsretten. I afsnit 5 omtales landsrettens arbejde med retsmægling. I afsnit 6 omtales arbejdet med hensyn til kvaliteten i landsrettens sagsbehandling og afgørelser. I afsnit 7 omtales nogle af de administrative sager, som behandles i landsretten (høringssager, klagesager, rejsedommerordningen og sættedommerbeskikkelser). I afsnit 8 omtales OPP-projektet vedrørende opførelse af en ny retsbygning til landsretten i Viborg. I afsnit 9 omtales landsrettens lokaleforhold ved bitingstederne. I afsnit 10 omtales landsrettens handlingsplan for 2013 og opfyldelsen af denne. I afsnit 11 omtales resultatet af landsrettens deltagelse i brugerundersøgelsen 2013.

3 - 3 Embedsregnskabet afsluttes med en samlet vurdering i afsnit 12 af udviklingen i 2013 og af forventningerne til de kommende år. 2. Kort om Vestre Landsret. Vestre Landsret har sit sæde (hovedtingsted) i Viborg. Landsretten består af 1 præsident, 38 andre faste landsdommere (hvoraf de to er frigjort til virke som formænd for undersøgelseskommissioner) og 7 midlertidige (konstituerede) landsdommere. Foruden disse dommerstillinger består landsretten af 8 øvrige jurister og ca. 50 administrative medarbejdere. Landsretten har i 2013 haft 3 ekstra konstitutionsstillinger i ca. 10 måneder. Det har således været muligt for landsretten at etablere en ekstra afdeling landsrettens 15. afdeling i en stor del af Præsidenten er administrativ chef for landsretten og således ansvarlig for at varetage de bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt til embedet. Landsrettens dommere er fordelt på 14 faste retsafdelinger med hver tre dommere. Hertil kommer den midlertidige afdeling, der er nævnt ovenfor. Landsrettens øvrige jurister er tilknyttet de fire retsafdelinger, der enten behandler nogle bestemte kæremål eller i særlig grad står for forberedelsen af landsrettens civile sager, samt landsrettens administration. Landsrettens administrative medarbejdere er fordelt på 4 retssektioner, der hver udfører de administrative sagsbehandlingsfunktioner for indtil fire retsafdelinger, samt på en sektion, et præsidentsekretariat og en IT-enhed, der alle varetager en række centrale, administrative opgaver. Vestre Landsret behandler civile sager og straffesager ved hovedtingstedet i Viborg. Landsretten behandler endvidere straffesager ved de såkaldte bitingsteder i Aalborg, Aarhus, Kolding, Esbjerg og Sønderborg. Landsrettens administration er beliggende ved hovedtingstedet i Viborg.

4 Udviklingen i landsrettens sagsbeholdning og gennemløbstider. a. Udviklingen i civile sager. Udviklingen i antallet og fordelingen af civile sager i perioden er følgende: Sagsudviklingen for civile sager Almindelige Almindelige Familieretlige Alle Sager til skr. Alle 1. instanssager ankesager sager o.l.* domssager behandling ** sager Sagsbeholdning 1/ Nye sager Sluttede sager Sagsbeholdning 31/ Nye sager Sluttede sager Sagsbeholdning 31/ *** Nye sager Sluttede sager Sagsbeholdning 31/ * Sager om forældreansvar, faderskab, umyndiggørelse, børnefjernelse og adm. frihedsberøvelse ** Kæresager, anke af småsager (uanset om sagen forhandles mundtligt), oprejsningsbevillinger, anmodning om aktindsigt. *** Efter enkelte justeringer af de statistiske oplysninger Sagsbeholdningen er ved udgangen af 2013 steget 11 % i forhold til udgangen af 2012, 27 % i forhold til udgangen af 2011 og 54 % i forhold til begyndelsen af Stigningen i sagsbeholdningen ligger på alle områder og udgør på almindelige ankesager 66 % siden begyndelsen af 2011, på familieretlige sager 65 % siden begyndelsen af 2011 og på sager til skriftlig behandling 47 %. Antallet af nye og sluttede sager er nogenlunde konstant i perioden. Der er dog i 2013 set i forhold til 2012 lidt færre nye og sluttede sager. Den mindre tilgang af nye sager ligger især på almindelige 1. instanssager og på sager til skriftlig behandling.

5 - 5 Udviklingen i civile sager må i øvrigt ses i sammenhæng med udviklingen i straffesager, da landsrettens samlede ressourcer er knyttet til alle landsrettens sager og således ikke er fordelt på de to sagstyper. b. Udviklingen i straffesager. Udviklingen i antallet og fordelingen af straffesager i perioden er følgende: Sagsudviklingen for straffesager Nævninge sager Andre ankesager med bevisbedømmelser Andre ankesager uden bevisbedømmelse Alle domssager Kæresager Sagsbeholdning 1/ Alle sager Nye sager Sluttede sager Sagsbeholdning 31/ * Nye sager Sluttede sager Sagsbeholdning 31/ * Nye sager i Sluttede sager i Sagsbeholdning 31/ * Efter enkelte justeringer af de statistiske oplysninger Sagsbeholdningen er ved udgangen af 2013 steget med 4 % i forhold til udgangen af 2012, med 27 % i forhold til udgangen af 2011 og med 44 % i forhold til starten af Antallet af nye domssager har stort set været uændret i hele perioden, mens antallet af nye kæresager, der generelt er de mindst arbejdskrævende, har været faldende. Antallet af sluttede domssager har været stigende i hele perioden, mens antallet af sluttede kæresager har været faldende. Udsving i antallet af kæresager har kun mindre betydning for den samlede udvikling i sagsbeholdning, bl.a. fordi langt de fleste kæremål afgøres inden for få dage. Behandlingen af straffesager har navnlig i årets første del været påvirket af indkøringen af den nye statsadvokatur i Viborg.

6 - 6 Udviklingen i straffesager må i øvrigt ses i sammenhæng med udviklingen i civile sager, da landsrettens samlede ressourcer er knyttet til alle landsrettens sager og således ikke er fordelt på de to sagstyper. c. Målsætninger for gennemløbstider. Landsretten har i samarbejde med Domstolsstyrelsen opstillet målsætninger for den højeste gennemløbstid for forskellige sagstyper. Målsætningerne er opstillet - og justeret - i tilknytning til domstolsreformen og med det sigte, at der skal være fælles målsætninger for gennemløbstiderne ved de to landsretter. De senere års negative sagsudvikling for landsretternes sager har ført til, at der i 2013 i begge landsretter er opstillet nogle særlige og mindre ambitiøse men knapt så urealistiske målsætninger for så vidt angår en del af sagernes gennemløbstid. Disse særlige målsætninger er ikke ens for landsretterne, men det er hensigten, at man, når det igen er realistisk, skal vende tilbage til praksis med fælles målsætninger. Opfyldelsen af de målsætninger, der har været gældende i de senere år. En sammenligning med de senere år lader sig bedst gøre, hvis man på alle områder sætter sagsafviklingen i 2013 i forhold til de målsætninger, der var gældende i de tidligere år. I de følgende oversigter gengives derfor disse målsætninger og deres opfyldelse i For så vidt angår domssager omfatter målsætninger og resultater de sager, der er sluttet efter en hovedforhandling. Om tidligere målsætninger og opfyldelsen af disse henvises til embedsregnskaberne for 2010 og tidligere år.

7 - 7 Civile domssager Mål 2011 Resultat 2011 Mål 2012 Resultat 2012 Mål 2013 Resultat instanssager henvist efter reformen Andel sluttet på under 12 mdr. 50 % 44 % 50 % 40 % 50 % 27 % Andel sluttet på under 18 mdr. 75 % 79 % 75 % 63 % 75 % 47 % Alm. ankesager Andel sluttet på under 9 mdr. 60 % 57 % 60 % 29 % 60 % 16 % Andel sluttet på under 12 mdr. 80 % 80 % 80 % 72 % 80 % 44 % Familieretssager Andel sluttet på under 4 mdr. 70 % 74 % 70 % 66 % 70 % 42 % Andel sluttet på under 6 mdr. 90 % 93 % 90 % 92 % 90 % 89 % Civile kæremål Mål 2011 Resultat 2011 Mål 2012 Resultat 2012 Mål 2013 Resultat 2013 Andel sluttet på under 6 uger 75 % 70 % 75 % 60 % 75 % 52 % Andel sluttet på under 3 mdr. 90 % 91 % 90 % 92 % 90 % 80 % Målopfyldelsen i civile sager er på alle områder dårligere i 2013 end i årene forud. Udviklingen er naturligvis bekymrende. En ændring af udviklingen kræver et bedre forhold mellem sager og ressourcer, og med henblik herpå afventer landsretten i første omgang den politiske opfølgning på arbejdet i Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene. Såfremt den politiske opfølgning ikke giver grundlag for en tilstrækkelig forbedring af udviklingen, vil det være påkrævet, at Domstolsstyrelsen sammen med landsretten på ny overvejer, hvad der kan gøres f. eks. med hensyn til oprettelse/forlængelse af (midlertidige) afdelinger. Man bør særligt være opmærksom på, at kortere gennemløbstider i de almindelige ankesager er et hovedformål for domstolsreformens tilsigtede virkning for landsretten.

8 - 8 Straffedomssager Mål 2011 Resultat 2011 Mål 2012 Resultat 2012 Mål 2013 Resultat 2013 Nævningeankesager Andel sluttet inden 6 mdr. 75 % 67 % 75 % 40 % 75 % 63 % Øvrige straffeankesager: Med bevisbedømmelse Andel sluttet på under 4 mdr. 70 % 44 % 70 % 29 % 70 % 23 % Andel sluttet på under 6 mdr. 90 % 75 % 90 % 61 % 90 % 46 % Uden bevisbedømmelse Andel sluttet på under 4 mdr. 70 % 64 % 70 % 47 % 70 % 41 % Andel sluttet på under 6 mdr. 90 % 87 % 90 % 78 % 90 % 60 %. Målopfyldelsen i nævningesager er blevet bedre i 2013 end i Dette er i sig selv en meget tilfredsstillende udvikling. Til gengæld er målopfyldelsen i øvrige straffeankesager klart dårligere i 2013 end i årene før. Udviklingen er naturligvis bekymrende. En ændring af udviklingen kræver et bedre forhold mellem sager og ressourcer, og med henblik herpå afventer landsretten i første omgang den politiske opfølgning på arbejdet i Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene, idet en lettelse af presset på civile sager også vil få betydning for afviklingen af straffesager. Såfremt den politiske opfølgning ikke giver grundlag for en tilstrækkelig forbedring af udviklingen, vil det være påkrævet, at Domstolsstyrelsen sammen med landsretten på ny overvejer, hvad der kan gøres f. eks. med hensyn til oprettelse/forlængelse af (midlertidige) afdelinger. Straffekæremål Mål 2011 Resultat 2011 Mål 2012 Resultat 2012 Mål 2013 Resultat 2013 Fængslingskæremål Andel sluttet samme dag som modtaget 85 % 83 % 85 % 83 % 85 % 84 % Andel sluttet på under 1 uge 98 % 97 % 98 % 96 % 98 % 96 % Andre straffekæremål Andel sluttet samme dag som modtaget 35 % 20 % 35 % 24 % 35 % 21 % Andel sluttet under 1 uge 45 % 38 % 45 % 45 % 45 % 39 % Andel sluttet på under 2 uger 65 % 51 % 65 % 55 % 65 % 54 %

9 - 9 Målopfyldelsen for straffekæremål er fortsat meget tilfredsstillende for så vidt angår fængslingskæremål. Langt de fleste fængslingskæremål afgøres inden for få dage, og derfor har udsving i antallet af kæresager kun mindre betydning for den samlede udvikling i sagsbeholdning og målsætningsopfyldelse. For så vidt angår de øvrige kæremål, hvor en større del af sagerne ikke kan afgøres i løbet af få dage, fordi en række af sådanne kæremål må udsættes på fremskaffelse af yderligere dokumenter samt på kæreskrifter og bemærkninger fra modparten til disse, følger målsætningsopfyldelsen den generelle udvikling i retning af dårligere målopfyldelse end i Opfyldelsen af de særlige målsætninger for Som nævnt har landsretten på enkelte områder opstillet nogle særlige mindre ambitiøse målsætninger for Disse målsætninger og deres opfyldelse har været således: Civile domssager Mål 2013 Resultat 2013 Alm. ankesager Andel sluttet på under 11 mdr. 60 % 22 % Andel sluttet på under 13 mdr. 80 % 47 % Civile kæremål Mål 2013 Resultat 2013 Andel sluttet på under 8 uger 75 % 65 % Straffedomssager Mål 2013 Resultat 2013 Øvrige straffeankesager: Med bevisbedømmelse Andel sluttet på under 4 mdr. 50 % 23 % Resultatet viser, at heller ikke de særlige målsætninger for især alm. civile ankesager og straffeankesager med bevisbedømmelse har kunnet opfyldes i 2013.

10 - 10 d. Gennemsnitlige gennemløbstider De gennemsnitlige gennemløbstider for hovedforhandlede civile sager og straffesager sluttet i perioden er således: Gennemsnitlige gennemløbstider i måneder for hovedforhandlede domssager Civile sager: instanssager henvist efter ,3 19,5 21,4 Almindelige ankesager 9,9 11,1 13,3 Familieretssager 3,7 3,7 4,5 Straffesager: Nævningeankesager 5,1 6,1 5,6 Øvrige straffeankesager med bevisbedømmelse 5,1 5,8 7,2 Øvrige straffeankesager uden bevisbedømmelse 3,9 4,5 5,9 De gennemsnitlige gennemløbstider i hovedforhandlede civile sager er højere i 2013 end i de forudgående år. Dette må ses i sammenhæng med den generelle sagsudvikling og forholdet mellem ressourcer og sager. Særligt om de gennemsnitlige gennemløbstider i almindelige civile ankesager skal det bemærkes, at den gode udvikling, som kunne ses umiddelbart efter domstolsreformen, mod kortere gennemløbstider i ankesager, er erstattet af en udvikling, der igen går mod stadig længere gennemløbstider. Dette er klart utilfredsstillende og ikke i overensstemmelse med domstolsreformens tilsigtede virkning for landsretten. Særligt om de gennemsnitlige gennemløbstider i familieretssager skal det bemærkes, at der er tale om en negativ udvikling i gennemløbstider for sager, der generelt er af hastende karakter. En væsentlig del af forklaringen er en markant øget tilgang af ankesager om tvungen anbringelse uden for hjemmet af børn. Landsretten modtog således i sådanne sager

11 - 11 mod 153 sager i Arbejdet med at få berammet og afviklet disse hastende sager er ganske belastende og arbejdskrævende og har bl.a. til følge, at sager på andre områder må skubbes og derfor får et længere sagsforløb. De gennemsnitlige gennemløbstider i nævningeankesager er ½ måned kortere i 2013 end i Dette er meget tilfredsstillende ikke mindst, når den samlede situation for landsrettens sagsafvikling tages i betragtning. De gennemsnitlige gennemløbstider for (øvrige) straffeankesager med bevisbedømmelse er yderligere steget med næsten 1½ måned i 2013 i forhold til Dette er bestemt ikke tilfredsstillende og må ses i lyset af det generelt øgede pres på landsrettens sagsafvikling. Det må indgå i vurderingen af det praktisk mulige, at ca. halvdelen af landsrettens straffesager skal behandles på bitingstederne i forud fastlagte uger og med deltagelse af forsvarere, der er udpegede før sagens berammelse, og hvis muligheder for at give møde derfor har væsentlig betydning for sagernes berammelse. Det må endvidere indgå i vurderingen, at behandlingen af straffesager navnlig i årets første del har været påvirket af indkøringen af den nye statsadvokatur i Viborg. e. Sagernes alder. Ved udgangen af 2013 var de verserende civile 1. instans- og ankesager fordelt således med hensyn til sagernes alder: Ca. 77 % af sagerne er modtaget i 2013 Ca.19 % af sagerne er modtaget i 2012 Ca. 2 % af sagerne er modtaget i 2011 Ca. 1 % af sagerne er modtaget i 2010 Ca. 1 % af sagerne er modtaget i 2009, og 2001 Ingen af sagerne er modtaget i og

12 - 12 Den procentuelle fordeling af sagsbeholdningen med hensyn til de civile sagers alder viser, at langt de fleste sager er af nyere dato. Udviklingen går dog fortsat i retning af, at sagerne i forhold til tidligere år er blevet lidt ældre, jf. også oven for om gennemløbstider. De sager, der er af ældre dato, afventer alle oplysninger eller afgørelser, som antages at kunne have væsentlig betydning for sagernes behandling og afgørelse. Ved udgangen af 2013 var 49 sager svarende til ca. 6 % af de verserende straffeankesager modtaget før Resten af sagerne var modtaget i Medarbejdere og sagsafviklingen. a. Udviklingen i årsværksforbrug fordelt på de enkelte medarbejdergrupper. Udviklingen i antallet af medarbejdere i (opgjort som det faktiske årsværksforbrug) er følgende: Juridisk personale 51,7 50,9 52,9 Kontorpersonale 38,0 36,8 38,0 Elever 2,7 2,0 1,7 Ansatte i beskæftigelsesordning 1,0 - - Øvrigt personale 5,2 5,7 5,3 Udviklingen skyldes navnlig dels tilpasning til nedskæringer af landsrettens personaleressourcer dommernormativ og lønbevilling til administrative stillinger - efter domstolsreformen, dels en tilførsel af ekstra konstitutionsstillinger i 2012 (svarende til ½ årsværk) og 2013 (svarende til 2½ årsværk med henblik på etablering af en ekstra midlertidig afdeling i hovedparten af 2013). Samlet er landsretten efter domstolsreformen blevet reduceret med 2 faste dommerstillinger og 4 konstitutionsstillinger og med en lønbevilling svarende til ca. 7 administrative stillinger. For så vidt angår de to faste dommerstillinger har nedskæringen haft virkning fra henholdsvis august og december For så vidt angår konstitutionsstillingerne og de administrative stillinger har nedskæringerne haft virkning siden 2008 og 2010.

13 - 13 Som det er tilkendegivet i tidligere embedsregnskaber, følger landsretten nøje udviklingen bl.a. med henblik på at kunne vurdere, om de gennemførte normativ- og bevillingstilpasninger har været for voldsomme set i lyset af reformens endelige betydning for landsretten. I denne vurdering vil naturligvis tillige indgå den generelle udvikling i sagstilgangen. b. Sagsvægtningsmodel. Landsretterne udarbejdede i 2003/2004 i samarbejde med Domstolsstyrelsen en model med vægtning af de forskellige sager. I modellen indregnes sluttede sager med en vægtenhed afhængig af sagstype og den måde, hvorpå sagen sluttes. Vægtenhederne blev særskilt fastsat for henholdsvis administrative medarbejdere (kontorpersonale) og jurister (faste og konstituerede dommere, administrationschef, sekretariatschef, retsassessor og dommerfuldmægtige). Vægtenhederne blev fastsat efter en generel vurdering og sammenligning af det arbejde, der for den enkelte medarbejder i den pågældende medarbejdergruppe gennemsnitligt er forbundet med behandlingen af den enkelte sag sammenlignet med behandlingen af andre sager og alt afhængig af sagstype og måde, som sagen sluttes på. Domstolsreformen og den deraf afledede ændring i landsretternes rolle som slutinstans, den almindelige udvikling i sagernes tyngde samt landsretternes arbejdsform navnlig i forbindelse med domstolsreformens påvirkning af formen for hovedforhandling i civile sager nødvendiggjorde en revision af sagsvægtningsmodellen. Arbejdet med justering af sagsvægtene blev indledt i starten af 2011 og afsluttet medio 2011, og de nye vægte er herefter indarbejdet med virkning fra 1. januar Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne de nye og gamle vægte. For så vidt angår udviklingen i sagsvægte fra 2011 til 2013 kan følgende oplyses:

14 - 14 Sagsvægte 2011 Sagsvægte 2012 Sagsvægte 2013 Jurister civile sager Jurister straffesager Jurister i alt Administrative medarbejdere civile sager Administrative medarbejdere straffesager Administrative medarbejdere i alt De anførte tal for sagsvægte tager ikke højde for den ekstra tid, der bruges i forbindelse med transport til og fra bitingsteder. Denne tid har i de senere år typisk svaret til mellem 1 og 1,5 årsværk for jurister og 0,5 til 1,0 årsværk for administrative medarbejdere. 5. Retsmægling. Vestre Landsret tilbyder som alle andre retter undtagen Tinglysningsretten og Højesteret en ordning med retsmægling. Ordningen administreres i praksis af landsrettens forberedelsesafdeling. Der henvises nærmere til oplysningerne om retsmægling på landsrettens hjemmeside Landsrettens tilbud om retsmægling er i 2013 blevet accepteret i 99 sager mod 86 sager i 2012 og 83 sager i Retsmægling er i 2013 gennemført i 84 sager mod 71 sager i 2012 og 71 sager i I de resterende sager er retsmæglingen endnu ikke gennemført, eller tilsagnet om deltagelse i retsmægling eller hele sagen er tilbagekaldt, inden der er afholdt møde med retsmægleren. I 31 af de 84 sager med gennemført retsmægling (37 %) er retsmæglingen endt med, at parterne har indgået en aftale, som har afsluttet sagen. I de øvrige sager, hvor retsmægling er

15 - 15 gennemført, er retsmæglingen endt uden en sådan aftale, og sagen er herefter overgået til sædvanlig retssagsbehandling. Andelen af retsmæglinger, der i 2013 er endt med en aftale, der har sluttet retssagen, er lavere end i 2012 (54 %) og 2011 (51 %). Det er ikke muligt nærmere at angive årsagen til denne udvikling. Udviklingen fortsætter i øvrigt en mere generel udvikling, idet der med enkelte undtagelser tidligere har været tale om, at andelen af sager sluttet med aftale efter retsmægling ret konstant har ligget omkring 65 %. 6. Kvalitet Det er afgørende for landsretten at sikre kvaliteten i sagsbehandling og afgørelser. Der afholdes hvert år interne temadage for landsrettens dommere og administrative medarbejdere med det formål at drøfte forskellige spørgsmål af faglig karakter. Dette har blandt andet resulteret i en ordning med en vis specialisering i landsretten. Arbejdet med kvalitet i rettens arbejde sker fortsat i vidt omfang i et samarbejde med Østre Landsret bl.a. i forbindelse med, at der løbende er kontakt mellem de to landsretters fagudvalg, og i forbindelse med, at der hvert andet år holdes fællesmøder mellem dommerne i de to landsretter. Arbejdet med kvaliteten i det arbejde, som landsrettens administrative medarbejdere varetager på de enkelte retssektioner, vil fortsat være målrettet medarbejderne på de enkelte sektioner. Det betyder, at den administrative leder af sektions administrative medarbejdere (sektionslederen) i samarbejde med de dommere, der virker som administrerende retsformænd på de afdelinger, der er knyttet til vedkommende sektion, løbende skal udpege konkrete udviklingsområder for kvaliteten i medarbejdernes arbejde. Herefter påhviler det sektionslederen at implementere og gennemføre det konkrete kvalitetsarbejde samt at sørge for den fornødne dokumentation af den forbedring, som indsatsen har medført. På baggrund heraf skal de administrerende retsformænd sammen med sektionslederen drøfte og beslutte, om de opnåede resultater er tilstrækkelige til, at man kan tage fat på et nyt udviklingsområde. Sektionslederen sørger for, at der sker en afrapportering af de enkelte projekter til administrationschefen efter udgangen af hvert halvår.

16 - 16 I 2012 iværksatte landsretten en forsøgsordning med central berammelse af hovedparten af de straffesager, der skal hovedforhandles i Viborg. Hensigten med forsøget var at opnå en om mulig endnu bedre udnyttelse af de enkelte retsdage, at skabe en højere grad af ensartethed i sagernes gennemløbstid og at forbedre samarbejdet med forsvarsadvokaterne om berammelsen af disse sager. Ordningen er gjort permanent i Administrative sager. Blandt de administrative sager, som behandles i landsretten, kan nævnes: a. Høringssager. Der er i 2012 modtaget og behandlet 94 høringssager vedrørende lovforslag m.v. Dette er væsentligt flere end i 2012, hvor der blev modtaget 57 høringssager. b. Klagesager. I medfør af retsplejelovens 48 kan landsrettens præsident meddele en advarsel til en dommer eller anden domstolsjurist i landsretten eller til en præsident ved en byret i landsretskredsen, hvis den pågældende har udvist utilbørligt eller usømmeligt forhold i forbindelse med udførelsen af sin tjeneste. Der har i 2013 ikke været anledning til at statuere, at der er udvist forhold af en karakter, der har kunnet give grundlag for at meddele en advarsel efter 48. Bestemmelsen i retsplejelovens 48 giver ikke landsrettens præsident kompetence til at bedømme en sags materielle udfald eller rigtigheden af de processuelle afgørelser, der træffes i forbindelse med sagsbehandlingen. I de situationer, hvor præsidenten har modtaget henvendelser fra primært privatpersoner, der har været utilfreds med landsrettens eller en anden rets judicielle afgørelser, har præsidenten derfor vejledt om sin kompetence efter retsplejeloven og om mulighederne for eventuelt at appellere afgørelsen eller f.eks. søge

17 - 17 Procesbevillingsnævnet om anke- eller kæretilladelse. I disse sager har der således ikke været indledt en klagesagsbehandling i medfør af retsplejelovens 48. c. Beskikkelse af sættedommere. Præsidenten foretog i beskikkelser af sættedommere i medfør af retsplejelovens 46, fordi byretsdommere havde erklæret sig inhabile. I 2012 var antallet af beskikkelser 93. Udviklingen kan ses i lyset af, at der i 2013 har været særlig opmærksomhed på regler og praksis for inhabilitet bl. a. på møder for dommere i de respektive landsretskredse. Ved vurderingen af praksis må indgå, at kun afgørelser, hvor en dommer erklærer ikke at være inhabil, kan kæres. 8. Ny retsbygning til Vestre Landsret i Viborg Vestre Landsret har gennem længere tid haft et væsentligt behov for forbedring af de lokalemæssige forhold navnlig i Viborg. Spørgsmålet har da også været nævnt i flere af de tidligere offentliggjorte handlingsplaner og embedsregnskaber. Som led i aftalen om finansloven for 2010 indgik den daværende regering og Dansk Folkeparti i november 2009 aftale om, at der skal opføres en ny retsbygning til Vestre Landsret i Viborg, og at byggeriet skal opføres i et såkaldt offentligt-privat partnerskab (OPP). I overensstemmelse med finanslovsaftalen blev arbejdet med projektet igangsat i Dette skete i et samarbejde mellem Bygningsstyrelsen (tidligere Slots- og Ejendomsstyrelsen), Domstolsstyrelsen, Viborg Kommune og landsretten. Bygningsstyrelsen har i 2012 med Finansudvalgets tiltræden - tildelt projektet til A. Enggaard A/S, KPF Arkitekter og Cowi. Den nye retsbygning vil blive placeret på Asmildklostervej i Viborg, og byggeriet er gået i gang i efteråret Der var rejsegilde den 1. oktober 2013, og byggeriet forløber så godt, at

18 - 18 Entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S nu har meddelt, at landsretten kan overtage bygningen 1. juli For landsretten og dens brugere er det naturligvis glædeligt og meget tilfredsstillende, at landsretten om få måneder vil kunne flytte ind i en ny retsbygning, der vil kunne sikre landsrettens brugere og medarbejdere en værdig, funktionel, sikker og tidssvarende ramme for landsrettens retssagsbehandling og øvrige funktioner. 9. Vestre Landsrets lokaleforhold ved bitingstederne. Vestre Landsret har bitingsteder i Aalborg, Aarhus, Kolding, Esbjerg og Sønderborg. Bitingstederne er i Kolding, Esbjerg og Sønderborg placeret i forbindelse med byrettens lokaler. I Esbjerg har byretten og dermed også Vestre Landsret fået nye lokaler i sommeren I Sønderborg har byretten og dermed også Vestre Landsret fået nye lokaler i eftersommeren 2008.

19 - 19 I Kolding har byretten og dermed også Vestre Landsret i sommeren 2012 fået nye lokaler i et helt nyt domstolsbyggeri. Bitingstedet i Aarhus er indrettet i 1996 i et dengang nyt lejemål i forbindelse med, at landsretten fraflyttede Tinghuset i Aarhus. Bitingstedet i Aalborg er beliggende i en selvstændig ejendom. Bygningen er af ældre dato, og bitingstedet er præget af en retssal, der ikke kan rumme større sager, og af lokaler og indretning, der ikke lever op til en nutidig standard bl.a. med hensyn til muligheden for at adskille involverede parter og aktører. 10. Handlingsplan for 2013 og opfyldelsen af denne. Landsrettens arbejde med handlingsplaner og justeringer af disse foregår løbende bl.a. i forbindelse med drøftelser i landsrettens samarbejdsudvalg. Handlingsplanerne er offentliggjort på landsrettens hjemmeside - Handlingsplanerne indeholder en række mål for sagsbehandlingstider. Herom og om opfyldelsen af disse målsætninger henvises til det, der er anført oven for i afsnit 3. Endvidere indeholder handlingsplanerne en lang række andre mål opstillet med fokus på (anden) kvalitetssikring, brugernes behov, kontakt til samarbejdspartnere, produktivitet og fleksibilitet, trivsel blandt medarbejderne og enkle og klare arbejdsgange samt andre tiltag til en effektiv resurseudnyttelse. De forskellige mål er beskrevet i landsrettens handlingsplan, og status med hensyn til opfyldelsen heraf kan summarisk sammenfattes således for 2013: Landsrettens medarbejdere skal fortsat deltage i testforløb i Domstolsstyrelsen forud for ibrugtagning af nye digitale systemer herunder blandt andet JFS Berammelse trin 1. GENNEMFØRT Landsretten skal medvirke til implementering af JFS Berammelse trin 1. Implementeringen afhænger dog af, at systemet udrulles efter planen af Domstolsstyrelsen. GENNEMFØRT

20 - 20 Efteruddannelse og opdatering af landsrettens medarbejdere på it-området skal fortsættes i GENNEMFØRT Landsretten skal undersøge mulighederne for udvidet brug af sikker både ved afsendelse internt ved domstolene og ved afsendelse til eksterne parter. GENNEMFØRT Der skal fortsat arbejdes med forskellige projekter vedrørende kvaliteten af landsrettens opgavevaretagelse. GENNEMFØRT Landsretten skal fortsat have fokus på domstolenes nye mål og værdier. GENNEMFØRT Landsrettens sektioner skal øge indsatsen for at skabe ens berammelsestider for sammenlignelige sager. GENNEMFØRT. 11. Brugerundersøgelsen 2013 Landsretten har i 2013 som de øvrige domstole deltaget i en brugerundersøgelse af Danmarks Domstole. Landsretten kan glæde sig over stor brugertilfredshed. Resultatet er endvidere bedre end ved sidste brugerundersøgelse (2009) samt over gennemsnittet for retternes samlede resultat. Landsrettens resultat kan ses på landsrettens hjemmeside ndsret.pdf. De punkter, hvor brugerne er mindst tilfredse, vedrører udover rettens sagsbehandlingstid især punkter, som vil blive væsentligt forbedret ved indflytning i den nye retsbygning (indeklima, parkeringsforhold, rettens venterum og standarden af tekniske hjælpemidler). 12. Sammenfattende vurdering af udviklingen i 2013 samt forventningerne til de kommende år. Udviklingen i 2013 er bekymrende. Tidligere års gode udvikling med kortere gennemløbstider på de fleste områder er således i de senere år vendt til en mere vedholdende udvikling præget af

21 - 21 klart længere gennemløbstider på de fleste områder. Dette til trods for, at landsretten og dens medarbejdere løbende søger at forbedre udnyttelsen af rettens ressourcer med respekt af de opgaver, som landsretten skal udføre, og for kvaliteten i rettens arbejde og afgørelser. Den negative udvikling er desværre fortsat i Landsretten har i de seneste år nøje fulgt udviklingen bl.a. med henblik på at vurdere, om de normativ- og bevillingstilpasninger, som Domstolsstyrelsen gennemførte senest i 2010 på baggrund af domstolsreformen, har været for voldsomme set i lyset af reformens endelige betydning for landsretten. Det er landsrettens vurdering, at tilpasningerne har været for voldsomme. Et væsentligt formål med domstolsreformen var en reduktion af de alt for lange sagsbehandlingstider ved bl.a. landsretterne. Udviklingen i de første år efter domstolsreformen var i god overensstemmelse med dette formål. Sagsbeholdning og gennemløbstider faldt markant. Denne gode udvikling er imidlertid i 2010 afløst af en situation med stadig større sagsbeholdning og stadig længere gennemløbstider. Landsretten er på denne baggrund naturligvis glad for den ekstra afdeling, som var etableret i hovedparten af 2013 og er forlænget i 2014, men de ekstra muligheder har ikke reelt kunnet betyde nogen markant ændring af en negativ udvikling. Det er således landsrettens vurdering, at der vil ske en uholdbar og uacceptabel yderligere forlængelse af sagsbehandlingstiderne, hvis der ikke meget hurtigt sker en justering af sagstilgangen eller tilføres øgede dommerressourcer. En afgørende justering af sagstilgangen vil formentlig kræve ny lovgivning. Landsretten afventer derfor den politiske opfølgning på forslagene fra Justitsministeriets udvalg om bedre og mere effektiv behandling af civile sager. Såfremt denne politiske opfølgning ikke giver det nødvendige grundlag for at ændre udviklingen, vil landsretten fortsætte og intensivere drøftelserne med Domstolsstyrelsen om mulighederne for på anden måde at skabe et bedre forhold mellem landsrettens ressourcer og sager. Kun ved et bedre forhold mellem sager og ressourcer er det realistisk at påregne en påkrævet udvikling i retning af de kortere sagsbehandlingstider, som er domstolenes og Vestre Landsrets hovedmål for de kommende år.

22 - 22 Det kommende år vil på det administrative område blive præget af arbejdet med færdiggørelse af og indflytning i landsrettens nye retsbygning i Viborg. Som nævnt ovenfor er byggeriet af den nye retsbygning nu så langt fremme, at det nye byggeri kan tages i brug i 1. juli Byggeriet ventes officielt indviet i september Bjarne Christensen

Embedsregnskab 2014 for Vestre Landsret.

Embedsregnskab 2014 for Vestre Landsret. Embedsregnskab 2014 for Vestre Landsret. - 2 1. Indledning. I denne indledning gives en kort oversigt over indholdet i Vestre Landsrets embedsregnskab for 2014. Afsnit 2 indeholder en kort beskrivelse

Læs mere

Embedsregnskab for. Vestre Landsret.

Embedsregnskab for. Vestre Landsret. Embedsregnskab 2009 for Vestre Landsret. - 2 1. Indledning. I denne indledning gives en kort oversigt over indholdet i Vestre Landsrets embedsregnskab for 2009. Afsnit 2 indeholder en kort beskrivelse

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011.

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011. Handlingsplan for Vestre Landsret. Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge op på i. Den internt ansvarlige for den enkelte

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave

Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave Vestre Landsret Præsidenten J.nr. 21A-VL-22-13 Den 17/02-2014 Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2007 I (ekstern udgave)

Handlingsplan for Vestre Landsret 2007 I (ekstern udgave) Vestre Landsret J.nr. 21A-VL-14-06 Den 19/02-07 Handlingsplan for Vestre Landsret 2007 I (ekstern udgave) Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil

Læs mere

Vestre Landsret Præsidenten

Vestre Landsret Præsidenten Vestre Landsret Præsidenten J.nr. 21A-VL-5-08 Den 11/04-2008 Handlingsplan for Vestre Landsret 2008 (ekstern udgave) Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten

Læs mere

Vestre Landsret Præsidenten

Vestre Landsret Præsidenten Vestre Landsret Præsidenten J.nr. 21A-VL-5-09 Den 29/04-2009 Handlingsplan for Vestre Landsret 2009 (ekstern udgave) Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten

Læs mere

Handlingsplan for Østre Landsret 2015

Handlingsplan for Østre Landsret 2015 Den 17/02-2015 J.nr. 42A-ØL-1-15 Handlingsplan for Østre Landsret 2015 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Østre Landsret vil iværksætte i løbet af 2015. Handlingsplanen

Læs mere

Østre Landsret Præsidenten. Handlingsplan for Østre Landsret 2017

Østre Landsret Præsidenten. Handlingsplan for Østre Landsret 2017 Østre Landsret Præsidenten Den 17/3-2017 J.nr. 42A-ØL-1-16 Handlingsplan for Østre Landsret 2017 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Østre Landsret vil iværksætte

Læs mere

Østre Landsret Præsidenten

Østre Landsret Præsidenten Østre Landsret Præsidenten Den 21.2.2017 J.nr. 11F-ØL-1-17 Østre Landsrets embedsregnskab for 2016 1. Indledning Dette embedsregnskab er en redegørelse for 2. Landsrettens organisation og medarbejdere

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave)

Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave) Vestre Landsret J.nr. 21A-VL-16-04 Den 21/12-2005 Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave) Dette er en revideret udgave af Vestre Landsrets handlingsplan for 2005 I, som indeholder

Læs mere

Den 1. januar 2007 trådte den mest omfattende reform på domstolsområdet i 100 år i kraft.

Den 1. januar 2007 trådte den mest omfattende reform på domstolsområdet i 100 år i kraft. Nye mål for Danmarks Domstole Mål for domstolsreformen (sagsbehandlingstider, kvalitet og service mv.) Januar 2008 2 1. Indledning Den 1. januar 2007 trådte den mest omfattende reform på domstolsområdet

Læs mere

Østre Landsrets embedsregnskab for 2005

Østre Landsrets embedsregnskab for 2005 Østre Landsrets embedsregnskab for 2005 Dato 7. marts 2006 J.nr. 11F-ØL-10-05 1. Indledning Østre Landsret udarbejder hvert år en handlingsplan, der indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer,

Læs mere

Handlingsplan II for Vestre Landsret 2004 (ekstern udgave)

Handlingsplan II for Vestre Landsret 2004 (ekstern udgave) Side 1 af 7 Handlingsplan II for Vestre Landsret 2004 (ekstern udgave) Dette er en revideret udgave af landsrettens handlingsplan for 2004, som indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer,

Læs mere

Østre Landsret Præsidenten

Østre Landsret Præsidenten Østre Landsret Præsidenten Den 04/03-2014 J.nr. 11F-ØL-6-13 Østre Landsrets embedsregnskab for 2013 1. Indledning Østre Landsretten oplevede i perioden 2009-2012 en stigning i antallet af civile sager.

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 Indledning Retten i Roskilde er fortsat placeret i fire bygninger

Læs mere

Højesteret og domstolsreformen

Højesteret og domstolsreformen Den 4. februar 2010 HR j.nr. HR-2010-24-10 Højesteret og domstolsreformen Domstolsreformen Henlæggelsen af nævningesagerne til byretterne og den ændrede instansordning for civile sager, hvorefter landsretterne

Læs mere

Handlingsplan I for Vestre Landsret 2004 (ekstern udgave)

Handlingsplan I for Vestre Landsret 2004 (ekstern udgave) Side 1 af 9 Handlingsplan I for Vestre Landsret 2004 (ekstern udgave) Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Vestre Landsret vil iværksætte og følge op på i løbet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Der skete i perioden

Læs mere

Østre Landsret Præsidenten

Østre Landsret Præsidenten Østre Landsret Præsidenten Den 28/02-2011 J.nr. 11F-ØL-8-10 Østre Landsrets embedsregnskab for 2010 1. Indledning Østre Landsrets aktiviteter i 2010 har fortsat været præget af Politireformen og Domstolsreformen,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

Handlingsplan for Østre Landsret

Handlingsplan for Østre Landsret Østre Landsret Præsidenten Den 22/01-2009 J.nr. 42A-ØL-1-08 Handlingsplan for Østre Landsret 2009 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Østre Landsret vil iværksætte

Læs mere

Resultatet af brugerundersøgelsen 2005 for Vestre Landsret

Resultatet af brugerundersøgelsen 2005 for Vestre Landsret Resultatet af brugerundersøgelsen 2005 for Vestre Landsret Der er i alt knapt 200 svar, og heraf er ca. 160 fra advokater, anklagere og lægdommere. Antallet af svar på de enkelte spørgsmål er varierende

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2016 2 Indledning 2015 var det første hele år, hvor retten var samlet

Læs mere

Østre Landsret Præsidenten

Østre Landsret Præsidenten Østre Landsret Præsidenten Den 22/03-2012 J.nr. 11F-ØL-3-11 Østre Landsrets embedsregnskab for 2011 1. Indledning Østre Landsrets aktiviteter i 2011 har fortsat været præget af Politireformen og Domstolsreformen,

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2017 RETTEN I HOLSTEBRO

HANDLINGSPLAN 2017 RETTEN I HOLSTEBRO HANDLINGSPLAN 2017 RETTEN I HOLSTEBRO Danmarks Domstole har frem til 2018 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation

Læs mere

Østre Landsrets embedsregnskab for 2007

Østre Landsrets embedsregnskab for 2007 PRÆSIDENTEN FOR ØSTRE LANDSRET Den 07/04-2008 J.nr. 11F-ØL-11-07 Østre Landsrets embedsregnskab for 2007 1. Indledning Østre Landsrets aktiviteter i 2007 har i særlig grad været præget af Domstolsreformen,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 Sag 248/2015 A kærer landsrettens afvisning af at behandle en kæresag om afslag på fri proces i en sag om forældremyndighed mv. (advokat Henrik Ehlers)

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

Østre Landsret Præsidenten

Østre Landsret Præsidenten Østre Landsret Præsidenten Den 19/03-2009 J.nr. 11F-ØL-6-08 Østre Landsrets embedsregnskab for 2008 1. Indledning Østre Landsrets aktiviteter i 2008 har fortsat været præget af Domstolsreformen, hvis væsentligste

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 Sag 110/2017 A (advokat Charlotte Castenschiold, beskikket) mod B I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten i Svendborg den 14. november 2016

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 201/2015 LIP Regnskab & Consult ved Lisbeth Irene Vedel Pedersen, Advokat Lisbeth Pedersen ApS og Lipsen Holding ApS (advokat Lisbeth Pedersen

Læs mere

Nøgletal for domstolene marts 2011

Nøgletal for domstolene marts 2011 Nøgletal for domstolene 2010 4. marts 2011 Sagsflow ved byretterne Modtagne og afsluttede sager 2006-2010 Antal modtagne sager ved byretterne i alt 599.040 607.626 689.961 774.648 776.685 100 101 115 129

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Overordnet har vi på

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 Sag 179/2015 A (advokat Charlotte Løfberg) mod Jyske Finans A/S (advokat Tanja Lykke Stougaard) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i

Læs mere

NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015. 1. halvår 2014

NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015. 1. halvår 2014 NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015 1. halvår 2014 NØGLETAL: SAGSFLOW OG SAGSBEHANDLINGSTIDER BYRETTERNE OG TINGLYSNINGSRETTEN 1. kvartal 2015 Modtagne sager Afsluttede sager Bunkeeffekt⁷ 1. kvartal

Læs mere

BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009

BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009 BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009 I dette bilag beskrives beregningsgrundlaget og de beregningsmetoder, der er anvendt ved udarbejdelse af embedsregnskab 2009, herunder særligt vægtning af sager og årsværk.

Læs mere

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016 Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016 1. Introduktion Udgangspunktet for mål- og resultatstyring ved Danmarks Domstole er strategien Danmarks Domstole for ret og retfærdighed. Der er opstillet fire overordnede

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

Bilag til embedsregnskab 2010

Bilag til embedsregnskab 2010 Bilag til embedsregnskab 2010 Marts 2011 2 I dette bilag beskrives beregningsgrundlaget og de beregningsmetoder, der er anvendt ved udarbejdelse af embedsregnskab 2010, herunder særligt vægtning af sager

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015 Sag 139/2015 Advokat Mogens Olesen kærer Vestre Landsrets kendelse i sagen: A (advokat Mogens Olesen) mod B (advokat Hanne Louise Mikkelsen) I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. april 2015 Sag 262/2014 Anne Lyngbye Melsen (advokat Rasmus Mangor Andersen) mod Fredensborg Kommune (advokat Kurt Bardeleben) og Vejdirektoratet (Kammeradvokaten

Læs mere

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål:

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål: HANDLINGSPLAN 2015 Danmarks Domstole har for 2013-2016 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation Fortsat være en

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side

Indholdsfortegnelse: Side Indholdsfortegnelse: Side 1. Sammenfatning 2 2. Voldtægtssager 4 2.1 Baggrund for målsætningen 4 2.2 Status for målopfyldelsen i 1. halvår 2007 4 3. Voldssager 5 3.1 Kriterier for at en sag indgår i voldsstatistikken

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Produktivitet... 8 5. Sagsbehandlingstider... 11 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Retningslinjer for prøvesager

Retningslinjer for prøvesager Præsidenterne for landsretterne og Sø- og Handelsretten Retningslinjer for prøvesager 20. december 2007 1. Retsplejelovens bestemmelser om prøvesager. Efter retsplejelovens 133 har en advokat møderet for

Læs mere

H Ø J E S T E R E T S E M B E D S R E G N S K A B 2002 (Højesterets bidrag til virksomhedsregnskab for domstolene for 2002)

H Ø J E S T E R E T S E M B E D S R E G N S K A B 2002 (Højesterets bidrag til virksomhedsregnskab for domstolene for 2002) H Ø J E S T E R E T S E M B E D S R E G N S K A B 2002 (Højesterets bidrag til virksomhedsregnskab for domstolene for 2002) Udviklingen i aktivitet, sagstilgang og sagsbeholdning. Tilgangen af nye sager

Læs mere

Nøgletal for domstolene. November 2013

Nøgletal for domstolene. November 2013 Nøgletal for domstolene 1.-3. kvartal November Sagsflow byretterne Straffesager 1 Modtagne straffesager 99.484 108.635 107.504 110.860 148.677 123.818 100 109 108 111 149 124 - heraf nævningesager 118

Læs mere

Retningslinjer for prøvesager

Retningslinjer for prøvesager Østre Landsret Præsidenten J.nr. 81A-ØL-46-07 J.nr. 85A-VL-002-10 Revideret januar 2014 Retningslinjer for prøvesager 1. Retsplejelovens bestemmelser om prøvesager Efter retsplejelovens 133 har en advokat

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Produktivitet... 8 5. Sagsbehandlingstider... 11 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Højesteret Embedsregnskab 2016

Højesteret Embedsregnskab 2016 Højesteret Embedsregnskab 2016 1 Forord og indhold I 2016 lå gennemløbstiderne for de civile sager fortsat på et tilfredsstillende niveau. En enkelt sag markerede sig både for så vidt angår sagens udfald

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. januar 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. januar 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. januar 2017 Sag 182/2016 IWT LLC ApS (advokat Jens Rysgaard) mod Scharf GmbH (advokat Jakob Blicher Ravnsbo) I tidligere instanser er truffet beslutning af Skifteretten

Læs mere

Retsplejelovens 389 a en ny regel om kærebegrænsning af byrettens afgørelser under en civil sags hovedforhandling eller forberedelse

Retsplejelovens 389 a en ny regel om kærebegrænsning af byrettens afgørelser under en civil sags hovedforhandling eller forberedelse Retsplejelovens 389 a en ny regel om kærebegrænsning af byrettens afgørelser under en civil sags hovedforhandling eller forberedelse Af sekretariatschef Hanne Kjærulff og specialkonsulent Kristian Porsager

Læs mere

Østre Landsret Præsidenten

Østre Landsret Præsidenten Østre Landsret Præsidenten Den 04/03-2010 J.nr. 11F-ØL-3-09 Østre Landsrets embedsregnskab for 2009 1. Indledning Østre Landsrets aktiviteter i 2009 har fortsat været præget af Politireformen og Domstolsreformen,

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

HØJESTERET EMBEDSREGNSKAB 2014

HØJESTERET EMBEDSREGNSKAB 2014 HØJESTERET EMBEDSREGNSKAB 2014 - 2 - Indhold Afsnit 1: Højesterets sagstilgang, sagsafvikling og sagsbeholdning for 2014 og udviklingen heri i forhold til de to foregående år Afsnit 2: Gennemløbstider

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

ÅRSBERETNING Retten i Næstved

ÅRSBERETNING Retten i Næstved ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Næstved retskreds omfatter

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 for Retten i Næstved

ÅRSBERETNING 2012 for Retten i Næstved ÅRSBERETNING 2012 for Retten i Næstved (bemærkninger til årsnøgletal) - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Næstved retskreds

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2010

Handlingsplan for Vestre Landsret 2010 Handlingsplan for Vestre Landsret 2010 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og følge op på i 2010. Den internt ansvarlige for den

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens

HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Kvalitet gennem videndeling RAFD: Deltagelse i workshops/kurser

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden 63 Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 29. juni 2006 1. Lokalisering af de kommende byretter 2. Bemærkninger i forbindelse med ønskerunden 3. Dommernes ønskerunde og lederstillinger

Læs mere

Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007

Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Kapitel 1: Indledning 1.1. Baggrund for udarbejdelse af

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Herved bekendtgøres lov om rettens pleje, jf. Lovbekendtgørelse nr. 1139 af 24. september 2013, med de ændringer, der følger af 5 I lov nr. 1313 af 27. november 2013,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sagsbehandlingstider i 6 statslige

Læs mere

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse i civile sager og straffesager.

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse i civile sager og straffesager. Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse i civile sager og straffesager. Civile sager 2. instans Anke 253, stk. 4 og 5, jf. stk. 3 368, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt. Straffesager

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012 Sag 13/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Martin Simonsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 27. april

Læs mere

Årsberetning 2016 Københavns Byret

Årsberetning 2016 Københavns Byret Årsberetning 2016 Københavns Byret 1 1. Indledning kort præsentation af retten Københavns Byret er den største af Danmarks 24 byretter. Retten betjener en stor del af Københavns Kommune samt Dragør og

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 25. august 2015 Kontor:

Læs mere

Sø- og Handelsretten har derfor som sin vision, at retten skal være ERHVERVSLIVETS FORETRUKNE DOMSTOL.

Sø- og Handelsretten har derfor som sin vision, at retten skal være ERHVERVSLIVETS FORETRUKNE DOMSTOL. Handlingsplan 2012 1. Sø- og Handelsrettens visioner 1.1. Retsafdelingen Sø- og Handelsrettens retsafdelings saglige kompetence fremgår af retsplejelovens 225. Af bestemmelsen fremgår også, at næsten alle

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Overordnet er det et særdeles tilfredsstillende

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Aalborg, der

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Odense

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Odense EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Effektivitet (produktivitet)... 7 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Svendborg

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Svendborg ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Svendborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Svendborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Retten i Hjørring blev etableret den 1. januar 2007

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup

Læs mere

ÅRSNØGLETAL Retten i Horsens. Evt. sammenligning Retten i Kolding Datatabeller 5. bedste KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA:

ÅRSNØGLETAL Retten i Horsens. Evt. sammenligning Retten i Kolding Datatabeller 5. bedste KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA: ÅRSNØGLETAL 2015 ten i Horsens 2014 2015 Gnst. BR 2015 Evt. sammenligning ten i Kolding Datatabeller 5. bedste 2015 2014 2015 KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA: Samlet produktivitet, retten (indeks)

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Produktivitet... 12 5. Sagsbehandlingstider... 15 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift Nyhedsbrev Retssager og voldgift 03.07.2014 REFORM AF DEN CIVILE RETSPLEJE 3.7.2014 Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af den civile retspleje, herunder reglerne om sagens forberedelse, beviser,

Læs mere

Københavns Byrets Handlingsplan 2016

Københavns Byrets Handlingsplan 2016 Københavns Byrets Handlingsplan 2016 Side 1 af 25 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til handlingsplanen... 3 2. Kort om Københavns Byret og Byrettens organisering... 4 3. Overordnet handlingsplan for

Læs mere

I - Byrettens organisation

I - Byrettens organisation Overordnet handlingsplan for Københavns Byret 2013 Handlingsplanen for Danmarks Domstole opregner den overordnede målsætning for retterne i perioden 2013 til 2018. Målsætningerne er: Korte sagsbehandlingstider

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten I årsrapporten for

Læs mere

mellem retten og Domstolsstyrelsen

mellem retten og Domstolsstyrelsen mellem retten og Domstolsstyrelsen 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Svendborg, der har til huse på Tinghuset, Tinghusgade 43 og på adressen Østre Havnevej 16B i Svendborg, betjener

Læs mere

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011 1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere