Magnetic resonance imaging- MRI. Hardware. Hardware. Hardware. MRI princip Røntgen, Ultralyd, MRI, Artroskopi -kode

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Magnetic resonance imaging- MRI. Hardware. Hardware. Hardware. MRI princip Røntgen, Ultralyd, MRI, Artroskopi -kode"

Lene Kristiansen
7 år siden
Visninger:

Magnetic resonance imaging- MRI Basale principper and hyppigt forekommende læsioner Jon Vedding Nielsen, DVM, Cert. Eq. Diseases Smedekursus i samarbejde med Ib Jessen APS Ansager, d. 12.

1 Magnetic resonance imaging- MRI Basale principper and hyppigt forekommende læsioner Jon Vedding Nielsen, DVM, Cert. Eq. Diseases Smedekursus i samarbejde med Ib Jessen APS Ansager, d. 12. januar 2012 Røntgen, Ultralyd, MRI, Artroskopi -kode Stående og liggende systemer Styrken af magnetfeltet måles i Tesla Low-field <1 T, High-field >1 T Permanent Lavetafmagnetiseret jern, altid tændt Hallmarqs magnet eren permanent magnet Alternativer Elektromagnetisme Kræver stor elforsyning og derfor også køling flydende helium MRI princip Konsol Computer Pulse programmer RF transmitter and receiver RF amplifier Gradient amplifiers Permanent magnet Protonerne i hydrogen roterer med en bestemt frekvens i forskellige retninger Protonerne i hydrogen roterer med en bestemt frekvens i samme retning i et magnetfelt Forskelligecoils 1

Billedets lysstyrke Billedets lysstyrke afhænger af tre ting: Mængden af materiale indeholdende hydrogen Proton densiteten To egenskaber kaldet Relaxation Times T1 Spin lattice

vælgeforskelligemåderat opfangesignal på, påvirker hver af disse tre egenskaber lysstyrken.

2 Billedets lysstyrke Billedets lysstyrke afhænger af tre ting: Mængden af materiale indeholdende hydrogen Proton densiteten To egenskaber kaldet Relaxation Times T1 Spin lattice relaxation Energy lost to the surrounding environment Cooling down T2 Spin-spin relaxation Energy exchanged within the system Mixing up De forskellige sekvenser Vedat vælgeforskelligemåderat opfangesignal på, påvirker hver af disse tre egenskaber lysstyrken. T1 vægtet T2 vægtet STIR Sekvenser: T1, T2, PD Planer: Sagittal Frontal Transversal Forknæ Has Seneregion Kode Hov Hyppigste område for MRI Mulige områder for MRI Kodeben Dyb bøjesene DDFT Kronben Hovled(DIPJ) Hovben Hovseneben Hovsenebensbursa Impar ligament Hoven Sagittal T1W billede af normal hov 2

3 Frakturer (brud): Defekt i knoglens overflade Tab af struktur i knoglen. Frakturer/Fissurer (brud/revner): Altid mørke linjer (hyperintense) gennem kortex (knoglebark) Både T1 og T2. Frakturer (brud): Defekt i knoglens overflade Tab af struktur i knoglen. Frakturer/Fissurer (brud/revner): Altid lys linje (hyperintens) gennem kortex(knoglebark) Både T1 og T2. Komminut kodebensfraktur (flere stykker) Vingefraktur af hovben Hovsenebens fraktur(brud) Knogleødem (væske i knogle): Mørk (hypointens) på T1 Kan ikke adskilles fra sklerosering (fortykket knogle) Lys (hyperintens) på STIR Key: 1) T2*W 3D 2) T2W FSE 3) STIR Traumatisk knoglepåvirkning Knogleødem (væske i knogle): Mørk (hypointens) på T1 Kan ikke adskilles fra sklerosering (fortykket knogle) Sklerosering (fortykket knogle): Mørk (hypointens) på både T1, T2, STIR Lys (hyperintens) på STIR Traumatisk knoglepåvirkning Subchondral sklerosering (fortykket knogle under brusk) 3

4 - Hovseneben Sklerosering(fortykket) MørkpåT1 MørkpåSTIR Ødem(diffus væske) MørkpåT1 Lys påstir Cyste(lokaliseret væske) Mørk, anatomisk forandring på T1 Lys påstir Ødem(væske) i hovseneben Hovsenebensbetændelse Knogleødem(væske) Sklerosering (fortykkelse) Opklaringer Ændringer i knoglen Hovsenebenets ledbånd Sammenvoksninger Kronbens cyste - Cyster (lokaliseret væskeansamlinger) Tydelig demonstrering af T1 og STIR kontrast Dette var ikke årsag til halthed og forandringen kunne ikke ses på røntgen Sklerosering (fortykket) MørkpåT1 Let øgetsignal på STIR Sklerosering af hovben Forbenet dragtbrusk og sklerosering af hovben Forbenet dragtbrusk Sklerosering (fortykket) hovben 4

5 Sklerosering (fortykket knogle) Ledpatologi Bruskskade: High-fieldtil påvisning af små bruskskader Ses de på low-fieldså er de der Mørk område (hypointens) i den lyse (hyperintense) brusk Bruskskade Ledpatologi Osteofytter(nydannelser): Forlængelse af den mørke (hypointense) kortex Bløddele ledbånd Hovleddets ledbånd SkadelyspåT1, T2 ogstir Osteofytosis/nydannelser Skade i dyb bøjesene(ddft) Skade i dyb bøjesene Dyb bøjesene(ddft) Lys påt1 Typiske placeringer Ovenfor hovseneben Udfor hovseneben Ved tilhæftning på hovben To typer Længdegående smalle(1-2mm) lange(10-30mm) Center læsion (sfæriske, 2-5mm) 5

6 Bløddele Sener: Mørke (hypointens) Skader fremstår lyse (hyperintens) Ligamenter (ledbånd): Mørke (hypointens) men kan have mere varierende signalintensitet (magic angle artefakt) T1 og T2, akut seneskadeog 6 mdr. senere MRI kontra artroskopi Artroskopi Højeste detaljeringsgrad ved vurdering af brusk Intraartikulæreligamenter (ledbånd inde i led) Mulighed for kirurgisk intervention Ulemper: Typisk ikke muligt af vurdere den vægtbærende brusk Vurderingen er ikke nødvendigvis repræsentativ Ingen vurdering af den underliggende knogle MRI Både vurdering af ledbrusk, ledbånd, underliggende Ikke invasiv Ulemper Ikke behandling evt. artroskopi efter Kun fra forknæ/has og nedad Schintigrafi kontra MRI Schintigrafi Screening Heste der ikke vil stikkes Områder ikke tilgængelig for røntgen og MRI Laminitis/forfangenhed T1 3D SAG T2*3D SAG STIR SAG Ulemper: Knogleaktivitet ikke smerte Begrænset detaljeringsgrad Efterfølgende yderligere undersøgelser MRI Højeste detaljeringsgrad Største sensitivitet, obs. specificitet Ulemper Ikke screening lokaliseret område Kun fra forknæ/has og nedad 6

Relaterede dokumenter

Magnetisk resonans imaging- MRI

Magnetisk resonans imaging- MRI Indlæg om halthedog billeddiagnostik v/dyrlæge Jon Vedding Nielsen Dyrlægestuderende -Hestedifferentiering, Ansager, oktober, 2011 Røntgen, Ultralyd, MRI, Artroskopi -kode