Læreruddannelsen Zahle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læreruddannelsen Zahle"

Transkript

1 Læreruddannelsen Zahle Side 1 af 45

2 Bacheloropgave 2013: At gøre historiefaget vedkommende Af: Læreruddannelsen Zahle Studienummer: Dato: 12/ Indhold Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring...7 Metode Empirien Teori Læsevejledning Empiriindsamlingen Case og analyse Mødet med historiefaget i folkeskolen Der var engang Motivation i historiefaget Historie i dagligdagen Historiebevidsthed Vedkommenhed eller god anderledeshed? Afrunding Diskussion Konklusion Litteraturliste Bilag Side 2 af 45

3 Indledning Da jeg midt i min bachelorforberedelser d. 29. januar 2013 tændte for TV Avisen, kunne jeg høre SF s udenrigsordfører, Holger K. Nielsen, udtale til DR s udsendte journalist, at krigen i Afghanistan ikke kunne vindes. Den udtalelse bakkede han op med citatet, der lidt løst formuleret lød nogenlunde: Historien viser, at man ikke kan vinde en krig i Afghanistan. Holger K. Nielsen drog altså, der midt på Christiansborgs tætpakkede gange, en konklusion baseret på hans viden om Afghanistans historie, og det, landet har været igennem før den nuværende krig. Det slog mig der, at historien kan få skyld for mange ting, selv det at sende lande i krig mod hinanden. Krigen, der blev udløst af, hvad der skete på den anden side af Atlanten d. 11/9 2001, skulle altså, ifølge Holger K Nielsen, afsluttes med et argument, der tager udgangspunkt i historien akkurat som den blev startet, i øvrigt: for at forhindre en gentagelse af historien. Det samlede udviklingsforløb indtil nutiden, fx for et land, et folk, en epoke, en virksomhed eller et fagligt område ofte om politiske, økonomiske, kulturelle eller sociale forhold 1. Sådan lyder et af ordnet.dks definitioner af ordet historie. Denne definition skildrer altså ordet således, at det omhandler de foregående forhold til og med nutiden. Netop denne definition, hvor historien er noget, der hører nutiden til, er denne opgaves pointe. Mange elever i den danske folkeskole er nemlig af den opfattelse, at skolefaget historie er gammelt og trist, netop fordi emnerne for det meste omhandler det, der allerede er sket. Læser man videre på ordnet.dks definitioner af historie, kommer man frem til følgende formulering: Noget der har fundet sted i fortiden og derfor regnes for uinteressant nu. Dette er en definition af ordet, jeg mødte i praksis, og som bliver essentiel for denne opgave at gøre op med. Side 3 af 45

4 Tilbage i år 2011, da jeg havde første dag med historie som linjefag, var der blandt mine medstuderende en generel enighed om, at en af de største udfordringer for os som kommende historielærere, ville blive de elever, der sidder i folkeskolen og ikke har den mindste interesse for faget. Lav eller manglende motivation er naturligvis en generel udfordring uanset hvilket fag, man underviser i, og mange af de teorier, jeg senere vil præsentere, vil derfor også være relevante i andre af skolens fag, hvorfor denne opgave kan perspektiveres ud i andre fag end blot historie. Det vil dog stadig være skolefaget historie, der er det primære omdrejningspunkt for opgaven qua min empiri og de historiefaglige teorier, jeg vil arbejde med. Jeg vil i opgaven præsentere indsamlet empiri fra min praktik i en 9. klasse, og sammenholde det med relevante teorier, der kan være med til at finde både en forklaring på problemstillingen, samt løsningsforslag, så jeg fremadrettet kan gøre min historieundervisning i folkeskolen endnu bedre, og lære af de erfaringer, jeg nu engang har haft. Efter jeg gennem min tid på seminariet har gennemført historieundervisning i to forskellige praktikker, har jeg dermed også oplevet meget forskellige undervisningsforløb. Det har været en nødvendighed for mig at dykke ned i min egen undersøgelse, baseret på den empiri, jeg selv har indsamlet, for at jeg i mit virke som både folkeskolelærer, og ikke mindst historielærer, kan give eleverne den respekt, det er at kunne give dem et velbegrundet svar på deres spørgsmål: Hvad skal vi overhovedet bruge det til? Særligt i det ene af mine praktikforløb, det første, var det en stor udfordring at engagere eleverne, da mange af dem netop var af den holdning, at fordi noget er sket, er det ikke længere relevant for dem at lære om. Det var en udfordring, jeg gerne ville tage til mig og lære mere om. Dermed blev det grundlaget og omdrejningspunktet for nærværende opgave lagt. Side 4 af 45

5 - Problemstilling Ved mit første praktikophold som historielærer i folkeskolen endte den største udfordring for mine medpraktikanter og jeg med at være at overbevise den 9. klasse, vi underviste om, at det altså ikke er uvæsentligt at vide, hvad der er gået forud for den samtid, de lever i. Når vi underviste dem om Danmark under besættelsen, var der ikke den store entusiasme at spore, og igen og igen lød spørgsmålet fra eleverne: Hvorfor skal vi lære om det? De gad det ikke. De synes ikke bare det var kedeligt, de synes også det var helt og aldeles uvæsentligt for dem at høre om. Krigen er jo ovre. Tyskerne tabte og Hitler er død. Meget af denne modstand mod faget er naturligvis en konsekvens af et historiesyn, der matcher definitionen fra ordnet.dk, hvor historien ses som noget uvæsentligt, der hører fortiden til. Flere af eleverne mente ligefrem, at 2. verdenskrig lå alt for langt tilbage til, at det kunne være særlig relevant for dem at vide noget om det. Når det er holdningen, ville jeg nødigt have været den praktikant, der skulle undervise i Jellingstenen, Columbus eller sågar Stormen på Dybbøl, som jeg ellers nærer en meget stor interesse for. Når eleverne mente at 1945 lå langt tilbage, hvad ville de så ikke tænke om overnævnte emner? Kanonpunktet Augustoprør og jødeaktion 1943 var et af pejlemærkerne i historieforløbet, og selv med den relativt nye historie (i hvert fald i forhold til mange andre punkter på kanonlisten), var det tydeligt for os praktikanter, at eleverne ikke kunne finde ret meget relevans i emnet. - Problemformulering Hvordan kan læreren gennem motiverende undervisning og arbejdet med historiebevidsthed gøre historiefaget vedkommende for eleverne? - Afgrænsning Historiekanonen er et interessant diskussionspunkt i forhold til det at skulle gøre undervisningen motiverende og vedkommende. Når emnerne til undervisningen allerede langt hen af vejen er bestemt på forhånd gennem en centralstyret historiedidaktik, er der ikke taget hensyn til klassernes interessefelt eller livsverden. Side 5 af 45

6 Det bliver dermed klasserne, der som udgangspunkt må tilpasse sig emnerne, uanset om de synes vedkommende eller ej. Denne diskussion vil dog til sidst i nærværende opgaves diskussionspunkt blive nævnt på baggrund af Eric Bernard Jensens artikel om en fagstyret, elevstyret eller centralstyret historiedidaktisk tilgang til historiefaget. Diskussionen om historiekanonen er i sig selv dog for stort et punkt til, at den ville kunne indgå som en central del af min opgave. Meget i denne tekst omhandler forskellige teorier omkring motivationsbegrebet. Feltet omkring motivation er meget bredt, og jeg har derfor forsøgt at skære ind til benet. I min første analysedel har jeg behandlet en konkret case med den udvalgte empiri og skåret klassen fra casen over én kam. Det har jeg gjort af flere årsager, men vigtigst af alt fordi min empiri synes at give grundlag for det. For selvom grundene til klassens manglende motivation kan være mange, synes der igennem min empiri at vise sig et billede af én særlig tendens, der gælder for mere eller mindre alle i klassen. Dette vil naturligvis blive uddybet i min analyse. Jeg er dog klar over, at det aldrig er helt så simpelt, og at der er mange forskellige ting, der har spillet ind på, hvorfor eleverne optrådte som de gjorde. Det kan én eller to motivationsteorier i sig selv ikke løse. Her kan nævnes f.eks. gruppedynamikken i klassen, identitetsdannelse og Vygotskijs zonen for nærmest udvikling. Ligesom ovenstående begreber ville have kunnet spille en rolle i min opgave, kommer jeg senere til at nævne begrebet mestringsforventninger. Det er et begreb, der vil spille en lille rolle i min analyse, men som jeg ellers ikke vil komme yderligere ind på. Jeg har efter min praktik i 9. klasse været i en ny praktik, denne gang i en 4. klasse. Det ville have været relevant at benytte mig af min erfaring fra første praktik og på den måde afprøve teorien i en ny klasse. Men da det nye praktikophold denne gang var i en 4. klasse, der oven i købet var meget begejstrede og nysgerrige omkring faget, føler jeg, at der ville være for mange faktorer, der var ulig opgavens problemformulering, og jeg har dermed valgt at skære dette fra, og kun fokusere på casen fra min 3. årspraktik. Side 6 af 45

7 - Begrebsafklaring Når jeg i min problemformulering skriver Hvordan kan læreren gennem motiverende undervisning(..), forudsætter det, en klar definition af, hvad jeg mener med betegnelsen motiverende. Ifølge den pædagogiske/psykologiske opslagsbog defineres ordet således: om menneskets interesse og energi for at opnå et mål, fx ved en hobbybetonet aktivitet (høj motivation).. og videre Skal man lære noget, er det vigtigt, at man er motiveret.. (Jerlang m.fl. 2010:174). Det står altså klart, at god undervisning, hvilket helt naturligt må være en ambition for den engagerede lærer, hænger uløseligt sammen med en undervisning, der forstår at motivere de elever, der er mål for den. I min problemstilling er kernen af problemet elevernes hyppige spørgsmål til læreren: Hvorfor skal vi lære det? eller: Hvad skal vi bruge det til?. Den nemme løsning for læreren havde været at svare, at de skulle lære det, fordi Fælles Mål siger, de skal, og fordi de kan komme op i det til eksamen. Om det skyldes faglig stolthed, ved jeg ikke, men de svar mener jeg ikke, man kan byde eleverne, og det må derfor være nødvendigt at finde den rette taktik til, hvordan man kan lære eleverne om historiske emner på en måde, de finder god og motiverende. Det vil gøre skolegangen bedre for både dem og for læreren at have en klasse, der trives, og som ikke keder sig i timerne, men i stedet kan se et formål med de ting, de arbejder med. Ligesom begrebet motivation, indgår også vedkommende i min problemformulering, og er derfor et centralt ord i opgaven. Vedkommende må forstås som det står i Nudansk ordbog: som har interesse = relevant = interessant (Politikens Nudansk Ordbog 2001:1214). Senere i denne opgave vil jeg arbejde med begreber som livsverden og historiebevidsthed og arbejde med forskellige teoretikere og didaktikere, der arbejder med disse udtryk. Min definition af ordene indgår som en del af min undersøgelse indenfor det historiefaglige felt og vil blive uddybet nærmere i opgavens teoriafsnit. Side 7 af 45

8 Metode - Empirien I dette afsnit vil jeg præsentere læseren for mit valg af empiri, og redegøre for mine overvejelser omkring indsamlingen af denne. Selve empirien vil bliveinddraget løbende i opgaven, som jeg finder den relevant for læseren. Videre i opgavens empiriindsamlingsafsnit, beskrives det, hvordan jeg reelt indsamlede min empiri, men lad mig her forklare læseren, hvorfor jeg benyttede mig af de metoder, jeg gjorde. Helt konkret er min indsamlede empiri mit forsøg på at skabe et billede af den virkelige verden og den virkelighed, jeg mødte som praktikant i en 9. klasse. For at kunne benytte mig af diverse teorier om historiefaget og dennes didaktik og pædagogik, er det nødvendigt at kunne bevise nogle af de mange påstande, jeg allerede har, og helt sikkert vil komme med, i løbet af denne opgave. Empirien er altså med for at sikre, at jeg ikke bare reflekterer over mine egne teorier og fordomme, men faktisk formår at påvise, eller modbevise, nogle af disse via den indsamlede data. Min empiri består desuden af både kvantitativ og kvalitativ empiri. Den kvantitative empiri er en indsamling af hård data og fakta, f.eks. testning, og noget, der er beviseligt ved senere brug. Her har jeg f.eks. indsamlet karakterbeviser. Den kvalitative, er den mere bløde empiri, som f.eks. de interviews, der er indsamlet (Harboe 2006:33ff). Det har været vigtigt for mig at indsamle de forskellige former for empiri for at få et bredere perspektiv på den virkelighed, jeg har ønsket at undersøge. Når standpunktskaraktererne viser det faktuelle, kan elevernes egne udtalelser i interviewsene, være med til at vise noget om, hvordan disse fakta måske er opstået. Jeg føler, min empiri ville have været mangelfuld, hvis den udelukkende havde bestået af den ene type empiri, uden at være blevet suppleret med den anden. Min empiri er primært indsamlet før denne opgaves problemformulering og problemstilling blev til. Det har altså ikke været en målrettet empiriindsamling med mål om at kunne komme frem til en konklusion i denne opgave. I stedet er det Side 8 af 45

9 nærmere denne empiri, der har været grundlag for opgaven. Det var den, der skabte min nysgerrighed, og den, der fik mig til at indse, at det var netop den problemstilling, jeg i min bacheloropgave ville arbejde ud fra. Jeg har af empiri indsamlet både kvalitativ og kvantitativ empiri ved standpunktskarakterer, udvalgte elevprodukter og elevinterviews. Netop sidstnævnte adskiller sig fra de to første, ved at det er indsamlet målrettet efter praktikken, og op til denne opgave. Disse interviews er ikke gennemført af mig selv, men af min kollega ved samme praktik, og er dermed venligst udlånt. De er gennemført ved kvalitative semistruktureret interviews, der dermed gav intervieweren mulighed for igennem svarerne at bede eleverne uddybe eller selv stille nye spørgsmål, og ikke lade sig begrænse af et lukket spørgeark. Der blev i alt gennemført interviews med syv elever, heraf 5 enkeltmands interviews og et enkelt interview med to, der insisterede på ikke at gøre det alene. Jeg har i nærværende opgave valgt kun at benytte mig af to af de gennemførte interviews. Jeg har primært valgt disse på grund af indholdet i dem, og jeg vurderer, at svarerne i de forskellige interviews minder så meget om hinanden, at det blot ville være at køre rundt i den samme pointe igen og igen, hvis jeg valgte at benytte alle syv. Min anden empiri, standpunktskaraktererne, vil vise, at klassens generelle præstation i historiefaget, ikke varierede ret meget. Jeg oplevede generelt i hele klassen en modstand mod faget og fagets formål, og det er denne påstand, mine interviews kan være med til at bakke op om, ligesom standpunktskaraktererne kan give læseren en idé om, at historie ikke var klassens yndlingsfag, forstået på den måde, at det i hvert fald ikke var her, de brilierede. Jeg medgiver, at der bag disse karakterer kan være mange forskellige årsager til, hvorfor det er gået som det er, men for at blive på sporet, og for at besvare denne opgaves problemformulering, er det nødvendigt at holde fokus på problemstillingen; Modstanden mod at lære om det, der allerede er sket. Som den sidste del af min empiri, vil jeg senere i opgaven præsentere læseren for nogle produkter, der er produceret af eleverne i den pågældende 9. klasse. Disse produkter er et eksempel på elevernes niveau i historiefaget, men samtidig er det Side 9 af 45

10 også et eksempel på, hvad de formåede at fremstille, når den stillede opgave kom ind og berørte dem personligt og appellerede til deres livsverden. Disse produkter vil jeg behandle yderligere i opgavens senere empiriafsnit, ligesom de vil blive brugt og analyseret i afsnittet om min praktik i 9. klasse. - Teori I nærværende opgave har jeg benyttet mig af en række historiefaglige personer, der alle siger noget om elevernes livsverden og arbejdet med historiebevidsthed. Helt centralt i min undersøgelse står lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Aarhus, Bernard Eric Jensen, tidligere lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Vagn Oluf Nielsen, samt cand.pæd. i pædagogisk sociologi, Thomas Binderup. Min begrundelse for valget af disse historikere har været at inddrage nogle af de forfattere, der har arbejdet og skrevet om ovenstående emner. Eric Bernard Jensen var manden, der i første omgang introducerede historiebevidsthedsbegrebet i Danmark, og må derfor siges at være helt essentiel i denne sammenhæng. Det er på baggrund af hans tanker om den brugerstyrede historiedidaktik, at jeg til sidst i nærværende opgave vil bringe en diskussion omkring denne på banen. Selv siger BEJ om historie: Historie er, hvad historie bruges til(..) (Jensen 2010:8), og danner dermed grundlag for den måde, vi i samfundet ser og bruger historien på, som blandt andet det indgribende historiesyn, hvor vi benytter os af de erfaringer, vi har lært ved historiske episoder og begivenheder (Jensen 2010:81). I Gads historieleksikon definerer BEJ begrebet historiebevidsthed: Den faglige betegnelse for den form for bevidsthed, der vedrører historie som levet liv og dermed som en levende og virksom proces. Mennesket er både formet af og er selv med til at forme historisk-sociale processer, og de kan derfor siges at være såvel historieskabte som historieskabende(..) (Binderup 2007:19). Side 10 af 45

11 Vagn Oluf Nielsen har som følge af Bernard Eric Jensens teori om historiebevidstheden arbejdet videre med denne, og defineret den i sit værk Samfund, skole & Historieundervisning. Det er bl.a. i dette værk, vi finder den model af historiebevidsthedsbegrebet, der gennem ca. 20 års udrednings- og afklaringsarbejde i Tyskland og i Norden, nu synes at have dannet sig en vis accept af (Nielsen 2010:561). VON baserer sit syn på historiebevidsthed som menneskets bevidsthed om det mulige samspil mellem deres fortidstolkning, nutidsforståelse og fremtidsperspektivering. Med den beskrivelse af begrebet har VON etableret en teoretisk konsensus, der kan vises med følgende figur: (Nielsen 2010:561) Figuren viser den samhørighed og det sammenspil, der er mellem de tre kategorier, der tilsammen danner muligheden for at opnå en historiskbevidsthed. For at forstå nutiden, må man tolke på fortiden, og for at kunne spå om fremtiden, må man forstå nutiden. Ligeledes viser figuren nødvendigheden i også at kunne tolke på fortiden, for at have en ide om, hvad fremtiden kan byde på. Når fagets formål siger, at eleverne skal styrke den historiske bevidsthed, siger det samtidig, at man som lærer i skolefaget historie skal lære eleverne at sammenkoble de tre tider, udvide dem og nuancere dem. Udviklingen af elevernes historiebevidsthed som historiesyn er en meget væsentlig del af deres demokratiske dannelse (Nielsen 2010:574). Her bliver det slået fast fra VON, at udviklingen af elevernes historiebevidsthed er en meget væsentlig ting i forhold til den demokratiske dannelse, der står så centralt i folkeskolens formål. Side 11 af 45

12 Modellen ovenfor står altså som symbol på noget, der må være et af historielærerens vigtigste punkter i undervisningen, hvis man tilskriver historiebevidstheden samme rolle i elevernes demokratiske dannelse som VON gør. Bernard Eric Jensen har, ligesom VON, sammenfattet sit syn på, hvad historiebevidsthed er, til én enkelt sætning: Hele sammenspillet mellem deres (=menneskers) fortidsfortolkning, samtidsforståelse og fremtidsforventninger (Nielsen 2010:561). Der samler sig altså et billede af, hvilke dele den historiebevidste tænkning indeholder. Både Bernard Eric Jensen og Vagn Oluf Nielsen har således disse tre elementer af fortid, nutid og fremtid med i deres definition af begrebet. Historiebevidsthed er et dannelsesmål. Det betyder ikke, at man nødvendigvis kan huske de kolde fakta om, hvornår Napoleon døde, eller hvem der slog Julius Cæsar ihjel. Historiebevidsthed er noget, man har, en kognitiv proces, hvor man er i stand til at sammentænke fortid, nutid og fremtid og benytte sig af det. Det bliver en handlekompetence. I sin bog har Bernard Eric Jensen præsenteret en figur, der viser historiebevidsthedens dannelses- og brugssteder (Jensen 2010:9). Jeg har ikke sat figuren ind i min opgave, da jeg ikke vil analysere eller arbejde videre med den, men blot benytte mig af dens pointe; Historien er overalt, og som figuren viser, bruger vi historie i rigtig mange forskellige ting. Lige fra aviser/blade til familiehistorie, computerspil, film og tv, musik, rejser og symboler. Dette står altså i en skærende kontrast til det spørgsmål, jeg mødte i min første praktik, og de elevudtalelser, jeg senere vil præsentere, når jeg behandler min empiri. Den sidste historiker jeg vil benytte mig af i denne forbindelse er Thomas Binderup. Binderup står, måske modsat de andre, som en mere pragmatisk forsker. Han har, gennem sit virke som historielærer på en folkeskole i Silkeborg, i mange år undersøgt og afprøvet forskellige teorier, og er meget praktiskorienteret. Det er bl.a. i dette værk, Historiebevidsthed i det moderne, der er baseret på et praksisforløb, jeg har fundet og arbejdet med begrebet livsverden, hvor Binderup selv hæfter sig ved Bernard Eric Jensens definition af begrebet. Her kan der bl.a. refe- Side 12 af 45

13 reres til det citat, Binderup bringer i sin bog: Begrebet livsverden bruges til at beskrive den virkelighed, hvor mennesker føler sig hjemme, og som de er fortrolige med(..). Det er den fortolkning af begrebet livsverden, defineret af BEJ, som Binderup forholder sig til (Binderup 2007:21). For at analysere de to historikeres syn på elevernes livsverden i historiefaget, har jeg benyttet mig af Windinges tekst omkring den tyske filosof og sociolog, Jürgen Habermas arbejde med menneskets livsverden. Habermas har igennem sine studier beskrevet, hvordan elevernes livsverden kan betegnes som det, der berører menneskets personlige og sociale verden (Windinge 2001:171). Denne livsverden stiller Habermas overfor det, han kalder systemet, og skitserer således samfundets opdeling af de to sfærer. Her er systemet det, der for mennesket er upersonligt, fornuftigt og har forudsigeligheden i højsædet. I systemet handles der udelukkende for personlig vindings skyld og står altså overfor den personlige livsverden, der har alle de varme og nære følelser, hvor de menneskelige relationer som f.eks. venner, familie og skole er i højsædet. At skolen fremstår som en del af et barns livsverden er dog ikke ens betydning med, at barnet nødvendigvis har varme relationer til hverken sin klasse, sin lærer eller sine fag, men derimod at barnet er bevidst om, at det bl.a. er i skolen de sociale relationer foregår og opstår. Læreren og fagene er samtidig en del af systemet, da det er i et professionelt øjemed interaktionen mellem dem typisk foregår. Livsverdenen er i høj grad bestående af subjekt-subjekt relationer, hvorimod systemet er objekt-objekt, som f.eks. penge og magt. Når et barn går i skole for at lære, så det senere kan få et job og dermed penge, magt etc., sker der en form for kolonisering af systemet i livsverdenen, så det bliver en subjekt-objekt relation (Windinge 2001: 172). Dette placerer altså læreren og folkeskolen et sted mellem livsverden og systemet, hvilket ifølge Windinge kan være med til at føre til en forståelse af det, han kalder for et af folkeskolens problemer. Når skolen ligger midt i mellem systemet og elevernes livsverden, sker der en kollision mellem skolens rolle, og elevernes forståelser af denne. På den ene side har vi den dannelsesorienterede skoleforståelse, der ligesom elevernes livsverden bygger på de subjekt-orienterede værdier, så som tryghed og solidaritet, ligesom Side 13 af 45

14 mantraet om, at der skal være plads til alle. På den anden side har elevernes samtidig en uddannelsesorienteret skoleforståelse, hvor de og deres forældre er forbrugere og skolen er et konkurrencemiljø, hvor eleverne skal forberedes til deres fremtidige arbejdsliv. Som følge af min problemformulering og ambition om at opnå en højere motivation hos eleverne i historietimerne, har jeg benyttet mig af Svend Brinkmanns artikel om motivation. Brinkmann skriver i Motivation gennem handling og gøremål- et pragmatisk perspektiv, at der i psykologien normalt skelnes mellem to former for motivation. Motivation som drivkraft og motivation som mening (Brinkmann 2007:91). Med definitionen af motivation som mening, skal der forstås, at det i undervisningen er det, for eleverne, meningsskabende indhold, der motiverer dem. Hvis de kan se en god grund til at arbejde med det udvalgte stof, så er de også i højere grad motiveret til at gennemføre arbejdet. Dette ligger godt i forlængelse af nærværende opgaves omdrejningspunkt, hvor eleverne undrende spørger: Hvad skal vi bruge det til?. Brinkmanns anden definition af ordet, nemlig motivation som drivkraft, må forstås som det, der driver eleven til at gennemføre arbejdet. Her kan der være tale om udefrakommende faktorer, f.eks. en ydre stimuli som eksamen og karakterer. Det er altså disse faktorer, der skal skabe elevernes lyst til at lære, ifølge den anden opfattelse. (Brinkmann 2007:92) Den amerikanske filosof og pædagog, John Dewey skelner ifølge Brinkmann dog ikke mellem disse to definitioner. Dewey mener i stedet, at mennesket som aktivt, handlende væsen per definition allerede er drevet (Brinkmann 2007:93). Når mennesket, her eleven, i forvejen er drevet, er det ikke nødvendigt for underviseren at motivere for at skabe drivkraft, men i stedet blot sørge for at drive eleven det rigtige sted hen. En elev kan, ifølge Dewey, kun lære om verden og sig selv i sociale relationer, gerne tilrettelagt af de erfarne. Dette bliver eksemplificeret ved et eksempel om, at børn helt naturligt er motiveret for at tegne og male, men hvis de blot får lov til at gøre dette helt uden indblanding fra de erfarne, vil et hvert fremskridt være absolut tilfældigt (Brinkmann 2007:94). Denne diskussion om, hvad motivationen er, og hvor den foregår, vil blive behandlet i opgavens case- Side 14 af 45

15 afsnit, hvor jeg diskuterer en klasses manglende motivation i historieundervisningen. Den sidste teoretiker, jeg vil benytte mig af, er den tyske professor i pædagogik, Thomas Ziehe. Ziehe tager i sin tekst God anderledeshed fat på en række bekymringer omkring ungdommens forhold til det fremmede stof. Jeg har valgt denne artikel, fordi den står i god kontrast til de forrige teorier, jeg har benyttet, hvor jeg udelukkende har nærmet mig elevernes livsverden. I sin artikel skriver Ziehe, at hans grundlæggende erfaringer stammer fra hans tyske baggrund, og det derfor er fra den kultur, han har udviklet sin tese. Jeg mener dog alligevel, at han har en række overvejelser, der er værd at tage med i denne opgave. Det interessante i denne tese er, hvordan Ziehe beskriver, at eleverne i dag synes at mene, at de har det hårde end nogensinde før. Dette er til trods for b.la. markant flinkere lærere, samt bedre faciliteter de seneste par år. Ziehe deler sin tese ind i tre kategorier, tre reaktionsmønstre, der alle danner grundlag for den ubehag, han oplever hos eleverne: Tematisering, informalisering og subjektivering (Ziehe 2004:66f). Det er dog primært den tredje kategori, subjektiveringen, der er relevant ift. denne opgaves problemformulering. Subjektiveringen danner ifølge Ziehe grundlag for den opmærksomhed, eleverne tiltænker deres egen livsverden, og dermed vil de fleste emner blive selv-refererende, da det får eleverne til at spørge Hvad har det med mig at gøre? (Ziehe 2004:67). Hermed kommer Ziehe senere i sin tekst videre til sin definition af egocentrismen. Denne egocentrisme er en bestemt måde at opfatte verden på, og kan oversættes til Hvorfor er hele verden ikke som mig? (Ziehe 2004:68). Det er med denne egocentrisme for øje, at Ziehe begynder at inddrage Habermas opdeling af system og livsverden, og tager læringskulturen op til diskussion. Der er i denne diskussion, at Ziehe præsenterer os for sin holdning om at Jeg er imod den ide, at det altid skulle være den bedste løsning at få emnerne så tæt på de unge som muligt.. (Ziehe 2004:67) 2. 2 Det skal siges at denne udtalelse ikke står alene, og at Ziehe igennem sine overvejelser omkring dette, arbejder med Poppers tre verdner, og herigennem definerer læringskulturen ud fra alle tre perspektiver. Jeg vil dog grundet min problemformulering udelukkende arbejde med Ziehes argumenter og diskussioner, der vedrører arbejdet med at gøre emnerne vedkommende, ved at gøre emnerne relevante for elevernes livsverden. Side 15 af 45

16 Denne tendens hvor lærerne er blevet mere opmærksomme på at nærme sig eleverne og målrette stoffet efter dem, er en del af en identitets-diskurs ude i samfundet. Ziehe tror i stedet, at vi skal i en anden retning. En retning, der modarbejder denne diskurs. Her henviser han til en form for socialisation, der resulterer i en for tidlig identitetslukning, hvor man så at sige, bliver færdig for tidligt (Ziehe 2004:74). De unge oplever altså i dag at lukke af for tidligt, da de identificerer sig med en ide om, at de skal være tidligt modne. Denne teori vil jeg senere i min opgave benytte til at analysere min praktikklasse, og bruge mine erfaringer herfra til at søge forklaring og svar på mine observationer om klassens adfærd. Til at modsvare tidens egocentrisme, finder Ziehe hjælp hos b.la. Piaget, og benytter sig af begrebet decentrering. Til at hjælpe denne decentrering på vej præsenteres her begrebet, der også udgør titlen på hans værk, nemlig god anderledeshed. Ikke for meget, ikke for lidt, sige Ziehe selv. Ved den identitets-diskurs, der ovenfor er nævnt, kan det i stedet være sundt at åbne op for det, der ikke nødvendigvis har at gøre med personen selv, så stoffet i stedet for at tilpasse sig inviterer til at åbne op for en ny verden og en nysgerrighed, der ifølge Ziehe har været på retræte de sidste mange år. Der opfordres til at læreren skal ryste eleverne i deres visheder. Det fremmede er ikke dårligt, men produktivt (Ziehe 2004:76). - Læsevejledning Jeg har bygget denne opgave op omkring min praktik i en 9. klasse. Det var i denne praktik, jeg første gang oplevede det at skulle undervise i historiefaget, og disse erfaringer har derfor skabt rammen omkring min opgave. Den erfaring, jeg fik fra praktikken, har været vigtig i mine overvejelser omkring, hvad faget har at byde på, og den modstand faget kan møde. En modstand, der bl.a. kan opstå i de klasser, der ikke i forvejen sætter pris på de historiske emner ved bl.a. at besidde den historiske fascination, som Bernard Eric Jensen beskriver som en antikvarisk historieinteresse (Jensen 2003:67), hvor man helt naturligt er fascineret af ting eller emner, blot fordi det hører fortiden til. Jeg har forsøgt at gøre min opgave overskuelig for læseren ved at dele den op i mange forskellige afsnit, der hver især gerne skulle byde på noget, teori eller analyse, der til sidst kan summeres op til en konklusion. Det vil hele tiden være med Side 16 af 45

17 opgavens problemformulering for øje, at jeg tager læseren med på besøg hos fagdidaktikere, teoretikere og empiri. - Empiriindsamlingen I min praktik har jeg, som jeg var inde på i opgavens metode, indsamlet forskellig empiri. Jeg har allerede været inde på mine overvejelser omkring bilag 1 og 2, standpunktskaraktererne og elevinterviews. Jeg vil her i stedet koncentrere mig om praktikkens sidste empiri, elevprodukterne. Disse produkter ligger som bilag 3, og blev til som et resultat af et målrettet arbejde fra min gruppe og jeg, for at eleverne skulle forsøge at identificere sig med danske modstandsfolk. Dette arbejde kom som et resultat af, som læseren senere vil opdage, en modstand mod at lære om Danmarks besættelse, og en ligegyldighed overfor emnet. Efter en tur på Frihedsmuseet var dette vores bud på, hvordan vi kunne forsøge at få klassens elever til kommer nærmere ind på det liv, nogle teenagere valgte at leve, da Danmark var besat. Vi stillede dem derfor den opgave, at de, med inspiration fra besøget på Frihedsmuseet, skulle gå hjem og overveje, hvordan de ville sige farvel til deres elskede gennem et afskedsbrev, hvis det var dem, der var dømt til henrettelse for modstandsarbejde. Det var en interessant opgave at stille eleverne, som først var noget bekymrede over den personlige måde at skulle skrive en opgave på, men resultatet blev nøjagtigt. som vi havde håbet. Gennem denne opgave formåede klassen faktisk, vel nærmest for første gang i praktikken, at aflevere noget, der var til mere end det deres standpunktskarakterer ellers gav udtryk for. Jeg har valgt kun at tage to af disse elevprodukter med som bilag, da jeg synes, det vil være for omfattende at medbringe alle sammen. Disse to må stå som eksempel på den gode respons eleverne fik på opgaven. Case og analyse - Mødet med historiefaget i folkeskolen Da jeg på mit 3. år på Zahle skulle ud og prøve kræfter med historiefaget som praktikant, var det samtidig mødet med en noget særpræget klasse. Min praktikgruppe og jeg havde på forhånd fået af vide af praktiklæreren, at den 9. klasse, vi Side 17 af 45

18 skulle undervise, havde et fagligt niveau svarende til en 7. klasse. Ingen af klassens elever havde således planer om at skulle fortsætte videre på gymnasiet efter endt folkeskoleophold. Det niveau, sammensat med et, ifølge praktiklæreren, dårligt socialt klima, havde således nedsat klassens antal til ikke mere end 13 tilbageværende elever. Klassen havde før vores praktikstart arbejdet med begrebet ondskab, og vi valgte derfor at vores historieundervisning i forlængelse af det, skulle omhandle Danmark under besættelsen Vi benyttede i forløbet metodevalg som både film, bøger, kønsopdelt undervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde og ture ud af huset. Selve praktikforløbet varede kun få uger, hvor den sidste endda var projektuge uden historieundervisning, så brugen af de mange forskellige metoder skal i bagklogskabens lys nok mest af alt ses som et resultat af, at vi i forløbet måtte justere en del på vores undervisningsplan. Klassens faglige niveau var vitterligt så lavt, som vi var blevet fortalt på forhånd, og faget historie virkede ikke ligefrem som klassens favorit på skoleskemaet. Når jeg nævner klassens faglige niveau, hentyder jeg til både elevernes fakta-viden, som f.eks. om Hitler overhovedet var med i 2. verdenskrig, hvad Sovjetunionen var, osv., sammenholdt med deres arbejdsmoral i timerne. De gjorde alt for ikke at skulle arbejde fagligt, og næsten værst af alt, var det, at der ikke var nogen nysgerrighed at spore. Ingen elever i klassen, havde særlige former for indlæringsvanskeligheder eller diagnoser, der skulle indvirke eller besværliggøre deres muligheder for at lære, og vi betragtede derfor problemet som et resultat af en manglende interesse for faget og en lav motivation. Jeg har som empiri vedlagt klassens standpunktskarakterer i historie og dansk som bilag 1. Det er her værd at bemærke, at klassen, et halvt år før deres afgangsprøver har fået så markant lave karakterer i historie. Ud af de 13 elever, der var i klassen, har kun 3 af dem fået karakteren 4, der samtidig er den højeste karakter, der er givet i faget. Resten har fået 02. Det giver et samlet gennemsnit for klassen på lidt under 02,5. Jeg har valgt at lægge halvårskaraktererne for faget dansk i samme bilag, da det kan sætte historiekaraktererne i perspektiv for den, der ikke kender og har mødt Side 18 af 45

19 klassen. Karakterne i dansk fremstår nok heller ikke synderligt imponerende, men der er dog alligevel blevet uddelt både 7, 10 og 12-taller, hvilket er en væsentlig forskel fra historiefaget, og kan være med til at underbygge påstanden om, at klassen ikke var specielt begejstret for historiefaget...når vi får lektier for, gider jeg heller ikke at lave dem, fordi altså jeg at, det heller ikke noget jeg skal bruge, når vi skal ud. Jeg skal ikke være noget indenfor historiefaget, eller hvad man siger. 3. Sådan lyder en af besvarelserne fra de gennemførte elevinterviews. Det er tydeligt at se elevens manglende lyst til at lære om historieske emner og manglende opfattelse af, at det er noget hun, skal bruge. Elevens måde at betegne de historiske emner som noget, man skal bruge eller ikke bruge, kan sammenholdes med Brinkmanns teori omkring motivationen som et meningsperspektiv (Brinkmann 2007:1). Når eleven ikke kan se nogen nytte med at lære historie, da hun ikke skal være noget inden for historiefaget, gider hun ikke lære om det. Hun kan ikke se noget motiv, der gavner hende eller hendes udvikling, og derfor har hun ingen motivation til at sætte sig ind i det og bruge tid på det. Synet på historie fremstår altså her klart som en kundskab, en færdighed, og noget man kan vælge fra eller til, og bruge hvis man gider. Hun er tilsyneladende ikke bekendt med Bernard Eric Jensens udsagn om, at alle elever besidder en eller anden form for historiebevidsthed, og at ingen er historieløse. I stedet ser hun historiefaget som noget, der kun er for de elever, der i fremtiden skal være arkæologer, historielærere mv. Eleven bag overstående udtalelser bliver senere bedt om at kommentere, hvordan hun tror klassen generelt har det med historie. Hertil svarer hun:..så vil man hellere lave matematik. Man går ikke rundt i hverdagen og tænker på, hvordan 2. Verdenskrig var.. 4. Eleven vil altså hellere lave matematik end historie. Hun forklarer ikke, hvorfor hun hellere vil regne, men ud fra hendes argumentation om, at man ikke går rundt og tænker over, hvordan 2. verdenskrig var, kan det tyde på, at det igen har at gøre med et manglende meningsperspektiv i faget, og en ud- 3 Bilag 2 4 Uddrag fra bilag 2 Side 19 af 45

20 fordring i at se de gode grunde til at engagere sig i det. At kunne matematik er nyttigt ude i samfundet, så man f.eks. kan tælle sine penge, men historie er ikke vigtigt, da man alligevel ikke går rundt og benytter sig af det i hverdagen, synes eleven at sige. Vurderet ud fra Eric Bernard Jensens figur om historiebevidsthedens dannelsesog brugssteder (Jensen 2010:9) er denne elev ikke opmærksom på, hvordan historien er overalt i hendes omgivelser, og hvordan vi hver dag bliver berørt af det, der er sket forud for vores tid. Historieundervisningen i skolen er blot et af mange steder, eleverne møder historien, og undervisningen skal hjælpe dem til at forstå, hvorfor tingene gik, som de gjorde, og til at skabe et perspektiv på historien således, at eleverne bliver opmærksomme på dannelsen af historie og dermed deres egen rolle i den. Historiebevidsthed er ikke noget, mennesker kan vælge at have eller ikke at have, ligesom de heller ikke kan vælge at være sprogbruger skriver Bernard Eric Jensen og fortsætter Historiebevidsthed udgør således en del af den mentale værktøjskasse, mennesker må oparbejde for at kunne interagere med andre og blive handlingsduelige individer (Jensen 2003: 358). Elevens syn på klassens holdning til historiefaget bliver delt med en anden elev, der endda definerer historiefaget som et lille ekstrafag: Altså jeg tror det er ret intetsigende for dem. I forhold til de andre fag, så virker det bare som sådan et lille ekstrafag, man har. Jeg tror ikke, at de ser det som et fag ligesom matematik, engelsk eller dansk et vigtigt fag 5. Denne elev deler i øvrigt samme mening om faget som den første elev, og han mener ligeledes heller ikke, at han ville bruge det historie, han lærer i skolen, til noget i fremtiden: Hvad skal man sige, jeg synes det er lidt kedeligt. Jeg ved selv, at jeg ikke kommer til at bruge til noget, altså sådan rigtigt(..) 6. 5 Uddrag fra bilag 3 6 Uddrag fra bilag 3 Side 20 af 45

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Professionshøjskolen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Forside til. Eksamenstermin Maj-juni 2015. Motivation i historiefaget

Professionshøjskolen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Forside til. Eksamenstermin Maj-juni 2015. Motivation i historiefaget Professionshøjskolen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Forside til BA Eksamenstermin Maj-juni 2015 Titel: Motivation i historiefaget Navn Jannick Thorøe Studienummer Bk11d422 Linjefag: Historie Linjefagsvejleder:

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med

Læs mere

Mia C. Ø. Gregersen z100371 Professionshøjskolen UCC Zahle Historie bachelor d. 23/4 2014

Mia C. Ø. Gregersen z100371 Professionshøjskolen UCC Zahle Historie bachelor d. 23/4 2014 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemstilling... 4 Problemformulering:... 5 Metode... 5 Empiri... 7 Empiri i form af observation og meddigtningsopgave... 7 Empiri i form af evalueringssvar... 9

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier 1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på

Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på Historiestudiet, Aarhus Universitet d. 27. sept. 2013 Bernard Eric Jensen Indledning Jeg har erfaringer med at undervise i historie i gymnasiet, men

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Hvad er en projektopgave?

Hvad er en projektopgave? Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

Undervisningsplan historie 9.klasse

Undervisningsplan historie 9.klasse Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.

Læs mere

Anne Conrad-Petersen, z110103 Bachelor opgave 2015 Læreruddannelsen Zahle

Anne Conrad-Petersen, z110103 Bachelor opgave 2015 Læreruddannelsen Zahle Dybde eller bredde i historieundervisningen? Side 1 af 43 DYBDE ELLER BREDDE I HISTORIEUNDERVISNINGEN? Dybde eller bredde i historieundervisningen? Side 2 af 43 Indhold Indledning... 4 Problemformulering...

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Historie gennem indblik og udsyn. Louise Jensen Bk9d263

Historie gennem indblik og udsyn. Louise Jensen Bk9d263 Historie gennem indblik og udsyn Louise Jensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning. 3 1.2 Problemformulering... 4 2. Metode.. 4 2.1 Videnskabsteoretisk tilgang... 4 2.2 Teoretisk tilgang..... 5 2.3 Empirisk

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Undervisningsplan for faget historie

Undervisningsplan for faget historie RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Lasse Oscar Langballe Petersen Bachelorprojekt Lærerseminariet Blaagaard KDAS

Lasse Oscar Langballe Petersen Bachelorprojekt Lærerseminariet Blaagaard KDAS Professionshøjskolen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Forside til BA Eksamenstermin Maj-juni 2015 Titel skal oplyses med maksimalt 80 anslag. Titel: faget og fortællingen Navn Lasse Oscar Langballe

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse?

Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse? Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? 1969 1981 1984 1989 1984 1983 2002 2001 1998 1992 1996 2007 1987 1998 2002 1975 1970 1983 Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse?

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt

Læs mere

Kønsforskelle i historieundervisningen i folkeskolens udskoling

Kønsforskelle i historieundervisningen i folkeskolens udskoling Kønsforskelle i historieundervisningen i folkeskolens udskoling Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 1.1 - Problemformulering... 4 Kapitel 2 - Metodiske overvejelser... 4 2.1 - Metodiske overvejelser

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere