Læreruddannelsen Zahle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læreruddannelsen Zahle"

Transkript

1 Læreruddannelsen Zahle Side 1 af 45

2 Bacheloropgave 2013: At gøre historiefaget vedkommende Af: Læreruddannelsen Zahle Studienummer: Dato: 12/ Indhold Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring...7 Metode Empirien Teori Læsevejledning Empiriindsamlingen Case og analyse Mødet med historiefaget i folkeskolen Der var engang Motivation i historiefaget Historie i dagligdagen Historiebevidsthed Vedkommenhed eller god anderledeshed? Afrunding Diskussion Konklusion Litteraturliste Bilag Side 2 af 45

3 Indledning Da jeg midt i min bachelorforberedelser d. 29. januar 2013 tændte for TV Avisen, kunne jeg høre SF s udenrigsordfører, Holger K. Nielsen, udtale til DR s udsendte journalist, at krigen i Afghanistan ikke kunne vindes. Den udtalelse bakkede han op med citatet, der lidt løst formuleret lød nogenlunde: Historien viser, at man ikke kan vinde en krig i Afghanistan. Holger K. Nielsen drog altså, der midt på Christiansborgs tætpakkede gange, en konklusion baseret på hans viden om Afghanistans historie, og det, landet har været igennem før den nuværende krig. Det slog mig der, at historien kan få skyld for mange ting, selv det at sende lande i krig mod hinanden. Krigen, der blev udløst af, hvad der skete på den anden side af Atlanten d. 11/9 2001, skulle altså, ifølge Holger K Nielsen, afsluttes med et argument, der tager udgangspunkt i historien akkurat som den blev startet, i øvrigt: for at forhindre en gentagelse af historien. Det samlede udviklingsforløb indtil nutiden, fx for et land, et folk, en epoke, en virksomhed eller et fagligt område ofte om politiske, økonomiske, kulturelle eller sociale forhold 1. Sådan lyder et af ordnet.dks definitioner af ordet historie. Denne definition skildrer altså ordet således, at det omhandler de foregående forhold til og med nutiden. Netop denne definition, hvor historien er noget, der hører nutiden til, er denne opgaves pointe. Mange elever i den danske folkeskole er nemlig af den opfattelse, at skolefaget historie er gammelt og trist, netop fordi emnerne for det meste omhandler det, der allerede er sket. Læser man videre på ordnet.dks definitioner af historie, kommer man frem til følgende formulering: Noget der har fundet sted i fortiden og derfor regnes for uinteressant nu. Dette er en definition af ordet, jeg mødte i praksis, og som bliver essentiel for denne opgave at gøre op med. Side 3 af 45

4 Tilbage i år 2011, da jeg havde første dag med historie som linjefag, var der blandt mine medstuderende en generel enighed om, at en af de største udfordringer for os som kommende historielærere, ville blive de elever, der sidder i folkeskolen og ikke har den mindste interesse for faget. Lav eller manglende motivation er naturligvis en generel udfordring uanset hvilket fag, man underviser i, og mange af de teorier, jeg senere vil præsentere, vil derfor også være relevante i andre af skolens fag, hvorfor denne opgave kan perspektiveres ud i andre fag end blot historie. Det vil dog stadig være skolefaget historie, der er det primære omdrejningspunkt for opgaven qua min empiri og de historiefaglige teorier, jeg vil arbejde med. Jeg vil i opgaven præsentere indsamlet empiri fra min praktik i en 9. klasse, og sammenholde det med relevante teorier, der kan være med til at finde både en forklaring på problemstillingen, samt løsningsforslag, så jeg fremadrettet kan gøre min historieundervisning i folkeskolen endnu bedre, og lære af de erfaringer, jeg nu engang har haft. Efter jeg gennem min tid på seminariet har gennemført historieundervisning i to forskellige praktikker, har jeg dermed også oplevet meget forskellige undervisningsforløb. Det har været en nødvendighed for mig at dykke ned i min egen undersøgelse, baseret på den empiri, jeg selv har indsamlet, for at jeg i mit virke som både folkeskolelærer, og ikke mindst historielærer, kan give eleverne den respekt, det er at kunne give dem et velbegrundet svar på deres spørgsmål: Hvad skal vi overhovedet bruge det til? Særligt i det ene af mine praktikforløb, det første, var det en stor udfordring at engagere eleverne, da mange af dem netop var af den holdning, at fordi noget er sket, er det ikke længere relevant for dem at lære om. Det var en udfordring, jeg gerne ville tage til mig og lære mere om. Dermed blev det grundlaget og omdrejningspunktet for nærværende opgave lagt. Side 4 af 45

5 - Problemstilling Ved mit første praktikophold som historielærer i folkeskolen endte den største udfordring for mine medpraktikanter og jeg med at være at overbevise den 9. klasse, vi underviste om, at det altså ikke er uvæsentligt at vide, hvad der er gået forud for den samtid, de lever i. Når vi underviste dem om Danmark under besættelsen, var der ikke den store entusiasme at spore, og igen og igen lød spørgsmålet fra eleverne: Hvorfor skal vi lære om det? De gad det ikke. De synes ikke bare det var kedeligt, de synes også det var helt og aldeles uvæsentligt for dem at høre om. Krigen er jo ovre. Tyskerne tabte og Hitler er død. Meget af denne modstand mod faget er naturligvis en konsekvens af et historiesyn, der matcher definitionen fra ordnet.dk, hvor historien ses som noget uvæsentligt, der hører fortiden til. Flere af eleverne mente ligefrem, at 2. verdenskrig lå alt for langt tilbage til, at det kunne være særlig relevant for dem at vide noget om det. Når det er holdningen, ville jeg nødigt have været den praktikant, der skulle undervise i Jellingstenen, Columbus eller sågar Stormen på Dybbøl, som jeg ellers nærer en meget stor interesse for. Når eleverne mente at 1945 lå langt tilbage, hvad ville de så ikke tænke om overnævnte emner? Kanonpunktet Augustoprør og jødeaktion 1943 var et af pejlemærkerne i historieforløbet, og selv med den relativt nye historie (i hvert fald i forhold til mange andre punkter på kanonlisten), var det tydeligt for os praktikanter, at eleverne ikke kunne finde ret meget relevans i emnet. - Problemformulering Hvordan kan læreren gennem motiverende undervisning og arbejdet med historiebevidsthed gøre historiefaget vedkommende for eleverne? - Afgrænsning Historiekanonen er et interessant diskussionspunkt i forhold til det at skulle gøre undervisningen motiverende og vedkommende. Når emnerne til undervisningen allerede langt hen af vejen er bestemt på forhånd gennem en centralstyret historiedidaktik, er der ikke taget hensyn til klassernes interessefelt eller livsverden. Side 5 af 45

6 Det bliver dermed klasserne, der som udgangspunkt må tilpasse sig emnerne, uanset om de synes vedkommende eller ej. Denne diskussion vil dog til sidst i nærværende opgaves diskussionspunkt blive nævnt på baggrund af Eric Bernard Jensens artikel om en fagstyret, elevstyret eller centralstyret historiedidaktisk tilgang til historiefaget. Diskussionen om historiekanonen er i sig selv dog for stort et punkt til, at den ville kunne indgå som en central del af min opgave. Meget i denne tekst omhandler forskellige teorier omkring motivationsbegrebet. Feltet omkring motivation er meget bredt, og jeg har derfor forsøgt at skære ind til benet. I min første analysedel har jeg behandlet en konkret case med den udvalgte empiri og skåret klassen fra casen over én kam. Det har jeg gjort af flere årsager, men vigtigst af alt fordi min empiri synes at give grundlag for det. For selvom grundene til klassens manglende motivation kan være mange, synes der igennem min empiri at vise sig et billede af én særlig tendens, der gælder for mere eller mindre alle i klassen. Dette vil naturligvis blive uddybet i min analyse. Jeg er dog klar over, at det aldrig er helt så simpelt, og at der er mange forskellige ting, der har spillet ind på, hvorfor eleverne optrådte som de gjorde. Det kan én eller to motivationsteorier i sig selv ikke løse. Her kan nævnes f.eks. gruppedynamikken i klassen, identitetsdannelse og Vygotskijs zonen for nærmest udvikling. Ligesom ovenstående begreber ville have kunnet spille en rolle i min opgave, kommer jeg senere til at nævne begrebet mestringsforventninger. Det er et begreb, der vil spille en lille rolle i min analyse, men som jeg ellers ikke vil komme yderligere ind på. Jeg har efter min praktik i 9. klasse været i en ny praktik, denne gang i en 4. klasse. Det ville have været relevant at benytte mig af min erfaring fra første praktik og på den måde afprøve teorien i en ny klasse. Men da det nye praktikophold denne gang var i en 4. klasse, der oven i købet var meget begejstrede og nysgerrige omkring faget, føler jeg, at der ville være for mange faktorer, der var ulig opgavens problemformulering, og jeg har dermed valgt at skære dette fra, og kun fokusere på casen fra min 3. årspraktik. Side 6 af 45

7 - Begrebsafklaring Når jeg i min problemformulering skriver Hvordan kan læreren gennem motiverende undervisning(..), forudsætter det, en klar definition af, hvad jeg mener med betegnelsen motiverende. Ifølge den pædagogiske/psykologiske opslagsbog defineres ordet således: om menneskets interesse og energi for at opnå et mål, fx ved en hobbybetonet aktivitet (høj motivation).. og videre Skal man lære noget, er det vigtigt, at man er motiveret.. (Jerlang m.fl. 2010:174). Det står altså klart, at god undervisning, hvilket helt naturligt må være en ambition for den engagerede lærer, hænger uløseligt sammen med en undervisning, der forstår at motivere de elever, der er mål for den. I min problemstilling er kernen af problemet elevernes hyppige spørgsmål til læreren: Hvorfor skal vi lære det? eller: Hvad skal vi bruge det til?. Den nemme løsning for læreren havde været at svare, at de skulle lære det, fordi Fælles Mål siger, de skal, og fordi de kan komme op i det til eksamen. Om det skyldes faglig stolthed, ved jeg ikke, men de svar mener jeg ikke, man kan byde eleverne, og det må derfor være nødvendigt at finde den rette taktik til, hvordan man kan lære eleverne om historiske emner på en måde, de finder god og motiverende. Det vil gøre skolegangen bedre for både dem og for læreren at have en klasse, der trives, og som ikke keder sig i timerne, men i stedet kan se et formål med de ting, de arbejder med. Ligesom begrebet motivation, indgår også vedkommende i min problemformulering, og er derfor et centralt ord i opgaven. Vedkommende må forstås som det står i Nudansk ordbog: som har interesse = relevant = interessant (Politikens Nudansk Ordbog 2001:1214). Senere i denne opgave vil jeg arbejde med begreber som livsverden og historiebevidsthed og arbejde med forskellige teoretikere og didaktikere, der arbejder med disse udtryk. Min definition af ordene indgår som en del af min undersøgelse indenfor det historiefaglige felt og vil blive uddybet nærmere i opgavens teoriafsnit. Side 7 af 45

8 Metode - Empirien I dette afsnit vil jeg præsentere læseren for mit valg af empiri, og redegøre for mine overvejelser omkring indsamlingen af denne. Selve empirien vil bliveinddraget løbende i opgaven, som jeg finder den relevant for læseren. Videre i opgavens empiriindsamlingsafsnit, beskrives det, hvordan jeg reelt indsamlede min empiri, men lad mig her forklare læseren, hvorfor jeg benyttede mig af de metoder, jeg gjorde. Helt konkret er min indsamlede empiri mit forsøg på at skabe et billede af den virkelige verden og den virkelighed, jeg mødte som praktikant i en 9. klasse. For at kunne benytte mig af diverse teorier om historiefaget og dennes didaktik og pædagogik, er det nødvendigt at kunne bevise nogle af de mange påstande, jeg allerede har, og helt sikkert vil komme med, i løbet af denne opgave. Empirien er altså med for at sikre, at jeg ikke bare reflekterer over mine egne teorier og fordomme, men faktisk formår at påvise, eller modbevise, nogle af disse via den indsamlede data. Min empiri består desuden af både kvantitativ og kvalitativ empiri. Den kvantitative empiri er en indsamling af hård data og fakta, f.eks. testning, og noget, der er beviseligt ved senere brug. Her har jeg f.eks. indsamlet karakterbeviser. Den kvalitative, er den mere bløde empiri, som f.eks. de interviews, der er indsamlet (Harboe 2006:33ff). Det har været vigtigt for mig at indsamle de forskellige former for empiri for at få et bredere perspektiv på den virkelighed, jeg har ønsket at undersøge. Når standpunktskaraktererne viser det faktuelle, kan elevernes egne udtalelser i interviewsene, være med til at vise noget om, hvordan disse fakta måske er opstået. Jeg føler, min empiri ville have været mangelfuld, hvis den udelukkende havde bestået af den ene type empiri, uden at være blevet suppleret med den anden. Min empiri er primært indsamlet før denne opgaves problemformulering og problemstilling blev til. Det har altså ikke været en målrettet empiriindsamling med mål om at kunne komme frem til en konklusion i denne opgave. I stedet er det Side 8 af 45

9 nærmere denne empiri, der har været grundlag for opgaven. Det var den, der skabte min nysgerrighed, og den, der fik mig til at indse, at det var netop den problemstilling, jeg i min bacheloropgave ville arbejde ud fra. Jeg har af empiri indsamlet både kvalitativ og kvantitativ empiri ved standpunktskarakterer, udvalgte elevprodukter og elevinterviews. Netop sidstnævnte adskiller sig fra de to første, ved at det er indsamlet målrettet efter praktikken, og op til denne opgave. Disse interviews er ikke gennemført af mig selv, men af min kollega ved samme praktik, og er dermed venligst udlånt. De er gennemført ved kvalitative semistruktureret interviews, der dermed gav intervieweren mulighed for igennem svarerne at bede eleverne uddybe eller selv stille nye spørgsmål, og ikke lade sig begrænse af et lukket spørgeark. Der blev i alt gennemført interviews med syv elever, heraf 5 enkeltmands interviews og et enkelt interview med to, der insisterede på ikke at gøre det alene. Jeg har i nærværende opgave valgt kun at benytte mig af to af de gennemførte interviews. Jeg har primært valgt disse på grund af indholdet i dem, og jeg vurderer, at svarerne i de forskellige interviews minder så meget om hinanden, at det blot ville være at køre rundt i den samme pointe igen og igen, hvis jeg valgte at benytte alle syv. Min anden empiri, standpunktskaraktererne, vil vise, at klassens generelle præstation i historiefaget, ikke varierede ret meget. Jeg oplevede generelt i hele klassen en modstand mod faget og fagets formål, og det er denne påstand, mine interviews kan være med til at bakke op om, ligesom standpunktskaraktererne kan give læseren en idé om, at historie ikke var klassens yndlingsfag, forstået på den måde, at det i hvert fald ikke var her, de brilierede. Jeg medgiver, at der bag disse karakterer kan være mange forskellige årsager til, hvorfor det er gået som det er, men for at blive på sporet, og for at besvare denne opgaves problemformulering, er det nødvendigt at holde fokus på problemstillingen; Modstanden mod at lære om det, der allerede er sket. Som den sidste del af min empiri, vil jeg senere i opgaven præsentere læseren for nogle produkter, der er produceret af eleverne i den pågældende 9. klasse. Disse produkter er et eksempel på elevernes niveau i historiefaget, men samtidig er det Side 9 af 45

10 også et eksempel på, hvad de formåede at fremstille, når den stillede opgave kom ind og berørte dem personligt og appellerede til deres livsverden. Disse produkter vil jeg behandle yderligere i opgavens senere empiriafsnit, ligesom de vil blive brugt og analyseret i afsnittet om min praktik i 9. klasse. - Teori I nærværende opgave har jeg benyttet mig af en række historiefaglige personer, der alle siger noget om elevernes livsverden og arbejdet med historiebevidsthed. Helt centralt i min undersøgelse står lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Aarhus, Bernard Eric Jensen, tidligere lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Vagn Oluf Nielsen, samt cand.pæd. i pædagogisk sociologi, Thomas Binderup. Min begrundelse for valget af disse historikere har været at inddrage nogle af de forfattere, der har arbejdet og skrevet om ovenstående emner. Eric Bernard Jensen var manden, der i første omgang introducerede historiebevidsthedsbegrebet i Danmark, og må derfor siges at være helt essentiel i denne sammenhæng. Det er på baggrund af hans tanker om den brugerstyrede historiedidaktik, at jeg til sidst i nærværende opgave vil bringe en diskussion omkring denne på banen. Selv siger BEJ om historie: Historie er, hvad historie bruges til(..) (Jensen 2010:8), og danner dermed grundlag for den måde, vi i samfundet ser og bruger historien på, som blandt andet det indgribende historiesyn, hvor vi benytter os af de erfaringer, vi har lært ved historiske episoder og begivenheder (Jensen 2010:81). I Gads historieleksikon definerer BEJ begrebet historiebevidsthed: Den faglige betegnelse for den form for bevidsthed, der vedrører historie som levet liv og dermed som en levende og virksom proces. Mennesket er både formet af og er selv med til at forme historisk-sociale processer, og de kan derfor siges at være såvel historieskabte som historieskabende(..) (Binderup 2007:19). Side 10 af 45

11 Vagn Oluf Nielsen har som følge af Bernard Eric Jensens teori om historiebevidstheden arbejdet videre med denne, og defineret den i sit værk Samfund, skole & Historieundervisning. Det er bl.a. i dette værk, vi finder den model af historiebevidsthedsbegrebet, der gennem ca. 20 års udrednings- og afklaringsarbejde i Tyskland og i Norden, nu synes at have dannet sig en vis accept af (Nielsen 2010:561). VON baserer sit syn på historiebevidsthed som menneskets bevidsthed om det mulige samspil mellem deres fortidstolkning, nutidsforståelse og fremtidsperspektivering. Med den beskrivelse af begrebet har VON etableret en teoretisk konsensus, der kan vises med følgende figur: (Nielsen 2010:561) Figuren viser den samhørighed og det sammenspil, der er mellem de tre kategorier, der tilsammen danner muligheden for at opnå en historiskbevidsthed. For at forstå nutiden, må man tolke på fortiden, og for at kunne spå om fremtiden, må man forstå nutiden. Ligeledes viser figuren nødvendigheden i også at kunne tolke på fortiden, for at have en ide om, hvad fremtiden kan byde på. Når fagets formål siger, at eleverne skal styrke den historiske bevidsthed, siger det samtidig, at man som lærer i skolefaget historie skal lære eleverne at sammenkoble de tre tider, udvide dem og nuancere dem. Udviklingen af elevernes historiebevidsthed som historiesyn er en meget væsentlig del af deres demokratiske dannelse (Nielsen 2010:574). Her bliver det slået fast fra VON, at udviklingen af elevernes historiebevidsthed er en meget væsentlig ting i forhold til den demokratiske dannelse, der står så centralt i folkeskolens formål. Side 11 af 45

12 Modellen ovenfor står altså som symbol på noget, der må være et af historielærerens vigtigste punkter i undervisningen, hvis man tilskriver historiebevidstheden samme rolle i elevernes demokratiske dannelse som VON gør. Bernard Eric Jensen har, ligesom VON, sammenfattet sit syn på, hvad historiebevidsthed er, til én enkelt sætning: Hele sammenspillet mellem deres (=menneskers) fortidsfortolkning, samtidsforståelse og fremtidsforventninger (Nielsen 2010:561). Der samler sig altså et billede af, hvilke dele den historiebevidste tænkning indeholder. Både Bernard Eric Jensen og Vagn Oluf Nielsen har således disse tre elementer af fortid, nutid og fremtid med i deres definition af begrebet. Historiebevidsthed er et dannelsesmål. Det betyder ikke, at man nødvendigvis kan huske de kolde fakta om, hvornår Napoleon døde, eller hvem der slog Julius Cæsar ihjel. Historiebevidsthed er noget, man har, en kognitiv proces, hvor man er i stand til at sammentænke fortid, nutid og fremtid og benytte sig af det. Det bliver en handlekompetence. I sin bog har Bernard Eric Jensen præsenteret en figur, der viser historiebevidsthedens dannelses- og brugssteder (Jensen 2010:9). Jeg har ikke sat figuren ind i min opgave, da jeg ikke vil analysere eller arbejde videre med den, men blot benytte mig af dens pointe; Historien er overalt, og som figuren viser, bruger vi historie i rigtig mange forskellige ting. Lige fra aviser/blade til familiehistorie, computerspil, film og tv, musik, rejser og symboler. Dette står altså i en skærende kontrast til det spørgsmål, jeg mødte i min første praktik, og de elevudtalelser, jeg senere vil præsentere, når jeg behandler min empiri. Den sidste historiker jeg vil benytte mig af i denne forbindelse er Thomas Binderup. Binderup står, måske modsat de andre, som en mere pragmatisk forsker. Han har, gennem sit virke som historielærer på en folkeskole i Silkeborg, i mange år undersøgt og afprøvet forskellige teorier, og er meget praktiskorienteret. Det er bl.a. i dette værk, Historiebevidsthed i det moderne, der er baseret på et praksisforløb, jeg har fundet og arbejdet med begrebet livsverden, hvor Binderup selv hæfter sig ved Bernard Eric Jensens definition af begrebet. Her kan der bl.a. refe- Side 12 af 45

13 reres til det citat, Binderup bringer i sin bog: Begrebet livsverden bruges til at beskrive den virkelighed, hvor mennesker føler sig hjemme, og som de er fortrolige med(..). Det er den fortolkning af begrebet livsverden, defineret af BEJ, som Binderup forholder sig til (Binderup 2007:21). For at analysere de to historikeres syn på elevernes livsverden i historiefaget, har jeg benyttet mig af Windinges tekst omkring den tyske filosof og sociolog, Jürgen Habermas arbejde med menneskets livsverden. Habermas har igennem sine studier beskrevet, hvordan elevernes livsverden kan betegnes som det, der berører menneskets personlige og sociale verden (Windinge 2001:171). Denne livsverden stiller Habermas overfor det, han kalder systemet, og skitserer således samfundets opdeling af de to sfærer. Her er systemet det, der for mennesket er upersonligt, fornuftigt og har forudsigeligheden i højsædet. I systemet handles der udelukkende for personlig vindings skyld og står altså overfor den personlige livsverden, der har alle de varme og nære følelser, hvor de menneskelige relationer som f.eks. venner, familie og skole er i højsædet. At skolen fremstår som en del af et barns livsverden er dog ikke ens betydning med, at barnet nødvendigvis har varme relationer til hverken sin klasse, sin lærer eller sine fag, men derimod at barnet er bevidst om, at det bl.a. er i skolen de sociale relationer foregår og opstår. Læreren og fagene er samtidig en del af systemet, da det er i et professionelt øjemed interaktionen mellem dem typisk foregår. Livsverdenen er i høj grad bestående af subjekt-subjekt relationer, hvorimod systemet er objekt-objekt, som f.eks. penge og magt. Når et barn går i skole for at lære, så det senere kan få et job og dermed penge, magt etc., sker der en form for kolonisering af systemet i livsverdenen, så det bliver en subjekt-objekt relation (Windinge 2001: 172). Dette placerer altså læreren og folkeskolen et sted mellem livsverden og systemet, hvilket ifølge Windinge kan være med til at føre til en forståelse af det, han kalder for et af folkeskolens problemer. Når skolen ligger midt i mellem systemet og elevernes livsverden, sker der en kollision mellem skolens rolle, og elevernes forståelser af denne. På den ene side har vi den dannelsesorienterede skoleforståelse, der ligesom elevernes livsverden bygger på de subjekt-orienterede værdier, så som tryghed og solidaritet, ligesom Side 13 af 45

14 mantraet om, at der skal være plads til alle. På den anden side har elevernes samtidig en uddannelsesorienteret skoleforståelse, hvor de og deres forældre er forbrugere og skolen er et konkurrencemiljø, hvor eleverne skal forberedes til deres fremtidige arbejdsliv. Som følge af min problemformulering og ambition om at opnå en højere motivation hos eleverne i historietimerne, har jeg benyttet mig af Svend Brinkmanns artikel om motivation. Brinkmann skriver i Motivation gennem handling og gøremål- et pragmatisk perspektiv, at der i psykologien normalt skelnes mellem to former for motivation. Motivation som drivkraft og motivation som mening (Brinkmann 2007:91). Med definitionen af motivation som mening, skal der forstås, at det i undervisningen er det, for eleverne, meningsskabende indhold, der motiverer dem. Hvis de kan se en god grund til at arbejde med det udvalgte stof, så er de også i højere grad motiveret til at gennemføre arbejdet. Dette ligger godt i forlængelse af nærværende opgaves omdrejningspunkt, hvor eleverne undrende spørger: Hvad skal vi bruge det til?. Brinkmanns anden definition af ordet, nemlig motivation som drivkraft, må forstås som det, der driver eleven til at gennemføre arbejdet. Her kan der være tale om udefrakommende faktorer, f.eks. en ydre stimuli som eksamen og karakterer. Det er altså disse faktorer, der skal skabe elevernes lyst til at lære, ifølge den anden opfattelse. (Brinkmann 2007:92) Den amerikanske filosof og pædagog, John Dewey skelner ifølge Brinkmann dog ikke mellem disse to definitioner. Dewey mener i stedet, at mennesket som aktivt, handlende væsen per definition allerede er drevet (Brinkmann 2007:93). Når mennesket, her eleven, i forvejen er drevet, er det ikke nødvendigt for underviseren at motivere for at skabe drivkraft, men i stedet blot sørge for at drive eleven det rigtige sted hen. En elev kan, ifølge Dewey, kun lære om verden og sig selv i sociale relationer, gerne tilrettelagt af de erfarne. Dette bliver eksemplificeret ved et eksempel om, at børn helt naturligt er motiveret for at tegne og male, men hvis de blot får lov til at gøre dette helt uden indblanding fra de erfarne, vil et hvert fremskridt være absolut tilfældigt (Brinkmann 2007:94). Denne diskussion om, hvad motivationen er, og hvor den foregår, vil blive behandlet i opgavens case- Side 14 af 45

15 afsnit, hvor jeg diskuterer en klasses manglende motivation i historieundervisningen. Den sidste teoretiker, jeg vil benytte mig af, er den tyske professor i pædagogik, Thomas Ziehe. Ziehe tager i sin tekst God anderledeshed fat på en række bekymringer omkring ungdommens forhold til det fremmede stof. Jeg har valgt denne artikel, fordi den står i god kontrast til de forrige teorier, jeg har benyttet, hvor jeg udelukkende har nærmet mig elevernes livsverden. I sin artikel skriver Ziehe, at hans grundlæggende erfaringer stammer fra hans tyske baggrund, og det derfor er fra den kultur, han har udviklet sin tese. Jeg mener dog alligevel, at han har en række overvejelser, der er værd at tage med i denne opgave. Det interessante i denne tese er, hvordan Ziehe beskriver, at eleverne i dag synes at mene, at de har det hårde end nogensinde før. Dette er til trods for b.la. markant flinkere lærere, samt bedre faciliteter de seneste par år. Ziehe deler sin tese ind i tre kategorier, tre reaktionsmønstre, der alle danner grundlag for den ubehag, han oplever hos eleverne: Tematisering, informalisering og subjektivering (Ziehe 2004:66f). Det er dog primært den tredje kategori, subjektiveringen, der er relevant ift. denne opgaves problemformulering. Subjektiveringen danner ifølge Ziehe grundlag for den opmærksomhed, eleverne tiltænker deres egen livsverden, og dermed vil de fleste emner blive selv-refererende, da det får eleverne til at spørge Hvad har det med mig at gøre? (Ziehe 2004:67). Hermed kommer Ziehe senere i sin tekst videre til sin definition af egocentrismen. Denne egocentrisme er en bestemt måde at opfatte verden på, og kan oversættes til Hvorfor er hele verden ikke som mig? (Ziehe 2004:68). Det er med denne egocentrisme for øje, at Ziehe begynder at inddrage Habermas opdeling af system og livsverden, og tager læringskulturen op til diskussion. Der er i denne diskussion, at Ziehe præsenterer os for sin holdning om at Jeg er imod den ide, at det altid skulle være den bedste løsning at få emnerne så tæt på de unge som muligt.. (Ziehe 2004:67) 2. 2 Det skal siges at denne udtalelse ikke står alene, og at Ziehe igennem sine overvejelser omkring dette, arbejder med Poppers tre verdner, og herigennem definerer læringskulturen ud fra alle tre perspektiver. Jeg vil dog grundet min problemformulering udelukkende arbejde med Ziehes argumenter og diskussioner, der vedrører arbejdet med at gøre emnerne vedkommende, ved at gøre emnerne relevante for elevernes livsverden. Side 15 af 45

16 Denne tendens hvor lærerne er blevet mere opmærksomme på at nærme sig eleverne og målrette stoffet efter dem, er en del af en identitets-diskurs ude i samfundet. Ziehe tror i stedet, at vi skal i en anden retning. En retning, der modarbejder denne diskurs. Her henviser han til en form for socialisation, der resulterer i en for tidlig identitetslukning, hvor man så at sige, bliver færdig for tidligt (Ziehe 2004:74). De unge oplever altså i dag at lukke af for tidligt, da de identificerer sig med en ide om, at de skal være tidligt modne. Denne teori vil jeg senere i min opgave benytte til at analysere min praktikklasse, og bruge mine erfaringer herfra til at søge forklaring og svar på mine observationer om klassens adfærd. Til at modsvare tidens egocentrisme, finder Ziehe hjælp hos b.la. Piaget, og benytter sig af begrebet decentrering. Til at hjælpe denne decentrering på vej præsenteres her begrebet, der også udgør titlen på hans værk, nemlig god anderledeshed. Ikke for meget, ikke for lidt, sige Ziehe selv. Ved den identitets-diskurs, der ovenfor er nævnt, kan det i stedet være sundt at åbne op for det, der ikke nødvendigvis har at gøre med personen selv, så stoffet i stedet for at tilpasse sig inviterer til at åbne op for en ny verden og en nysgerrighed, der ifølge Ziehe har været på retræte de sidste mange år. Der opfordres til at læreren skal ryste eleverne i deres visheder. Det fremmede er ikke dårligt, men produktivt (Ziehe 2004:76). - Læsevejledning Jeg har bygget denne opgave op omkring min praktik i en 9. klasse. Det var i denne praktik, jeg første gang oplevede det at skulle undervise i historiefaget, og disse erfaringer har derfor skabt rammen omkring min opgave. Den erfaring, jeg fik fra praktikken, har været vigtig i mine overvejelser omkring, hvad faget har at byde på, og den modstand faget kan møde. En modstand, der bl.a. kan opstå i de klasser, der ikke i forvejen sætter pris på de historiske emner ved bl.a. at besidde den historiske fascination, som Bernard Eric Jensen beskriver som en antikvarisk historieinteresse (Jensen 2003:67), hvor man helt naturligt er fascineret af ting eller emner, blot fordi det hører fortiden til. Jeg har forsøgt at gøre min opgave overskuelig for læseren ved at dele den op i mange forskellige afsnit, der hver især gerne skulle byde på noget, teori eller analyse, der til sidst kan summeres op til en konklusion. Det vil hele tiden være med Side 16 af 45

17 opgavens problemformulering for øje, at jeg tager læseren med på besøg hos fagdidaktikere, teoretikere og empiri. - Empiriindsamlingen I min praktik har jeg, som jeg var inde på i opgavens metode, indsamlet forskellig empiri. Jeg har allerede været inde på mine overvejelser omkring bilag 1 og 2, standpunktskaraktererne og elevinterviews. Jeg vil her i stedet koncentrere mig om praktikkens sidste empiri, elevprodukterne. Disse produkter ligger som bilag 3, og blev til som et resultat af et målrettet arbejde fra min gruppe og jeg, for at eleverne skulle forsøge at identificere sig med danske modstandsfolk. Dette arbejde kom som et resultat af, som læseren senere vil opdage, en modstand mod at lære om Danmarks besættelse, og en ligegyldighed overfor emnet. Efter en tur på Frihedsmuseet var dette vores bud på, hvordan vi kunne forsøge at få klassens elever til kommer nærmere ind på det liv, nogle teenagere valgte at leve, da Danmark var besat. Vi stillede dem derfor den opgave, at de, med inspiration fra besøget på Frihedsmuseet, skulle gå hjem og overveje, hvordan de ville sige farvel til deres elskede gennem et afskedsbrev, hvis det var dem, der var dømt til henrettelse for modstandsarbejde. Det var en interessant opgave at stille eleverne, som først var noget bekymrede over den personlige måde at skulle skrive en opgave på, men resultatet blev nøjagtigt. som vi havde håbet. Gennem denne opgave formåede klassen faktisk, vel nærmest for første gang i praktikken, at aflevere noget, der var til mere end det deres standpunktskarakterer ellers gav udtryk for. Jeg har valgt kun at tage to af disse elevprodukter med som bilag, da jeg synes, det vil være for omfattende at medbringe alle sammen. Disse to må stå som eksempel på den gode respons eleverne fik på opgaven. Case og analyse - Mødet med historiefaget i folkeskolen Da jeg på mit 3. år på Zahle skulle ud og prøve kræfter med historiefaget som praktikant, var det samtidig mødet med en noget særpræget klasse. Min praktikgruppe og jeg havde på forhånd fået af vide af praktiklæreren, at den 9. klasse, vi Side 17 af 45

18 skulle undervise, havde et fagligt niveau svarende til en 7. klasse. Ingen af klassens elever havde således planer om at skulle fortsætte videre på gymnasiet efter endt folkeskoleophold. Det niveau, sammensat med et, ifølge praktiklæreren, dårligt socialt klima, havde således nedsat klassens antal til ikke mere end 13 tilbageværende elever. Klassen havde før vores praktikstart arbejdet med begrebet ondskab, og vi valgte derfor at vores historieundervisning i forlængelse af det, skulle omhandle Danmark under besættelsen Vi benyttede i forløbet metodevalg som både film, bøger, kønsopdelt undervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde og ture ud af huset. Selve praktikforløbet varede kun få uger, hvor den sidste endda var projektuge uden historieundervisning, så brugen af de mange forskellige metoder skal i bagklogskabens lys nok mest af alt ses som et resultat af, at vi i forløbet måtte justere en del på vores undervisningsplan. Klassens faglige niveau var vitterligt så lavt, som vi var blevet fortalt på forhånd, og faget historie virkede ikke ligefrem som klassens favorit på skoleskemaet. Når jeg nævner klassens faglige niveau, hentyder jeg til både elevernes fakta-viden, som f.eks. om Hitler overhovedet var med i 2. verdenskrig, hvad Sovjetunionen var, osv., sammenholdt med deres arbejdsmoral i timerne. De gjorde alt for ikke at skulle arbejde fagligt, og næsten værst af alt, var det, at der ikke var nogen nysgerrighed at spore. Ingen elever i klassen, havde særlige former for indlæringsvanskeligheder eller diagnoser, der skulle indvirke eller besværliggøre deres muligheder for at lære, og vi betragtede derfor problemet som et resultat af en manglende interesse for faget og en lav motivation. Jeg har som empiri vedlagt klassens standpunktskarakterer i historie og dansk som bilag 1. Det er her værd at bemærke, at klassen, et halvt år før deres afgangsprøver har fået så markant lave karakterer i historie. Ud af de 13 elever, der var i klassen, har kun 3 af dem fået karakteren 4, der samtidig er den højeste karakter, der er givet i faget. Resten har fået 02. Det giver et samlet gennemsnit for klassen på lidt under 02,5. Jeg har valgt at lægge halvårskaraktererne for faget dansk i samme bilag, da det kan sætte historiekaraktererne i perspektiv for den, der ikke kender og har mødt Side 18 af 45

19 klassen. Karakterne i dansk fremstår nok heller ikke synderligt imponerende, men der er dog alligevel blevet uddelt både 7, 10 og 12-taller, hvilket er en væsentlig forskel fra historiefaget, og kan være med til at underbygge påstanden om, at klassen ikke var specielt begejstret for historiefaget...når vi får lektier for, gider jeg heller ikke at lave dem, fordi altså jeg at, det heller ikke noget jeg skal bruge, når vi skal ud. Jeg skal ikke være noget indenfor historiefaget, eller hvad man siger. 3. Sådan lyder en af besvarelserne fra de gennemførte elevinterviews. Det er tydeligt at se elevens manglende lyst til at lære om historieske emner og manglende opfattelse af, at det er noget hun, skal bruge. Elevens måde at betegne de historiske emner som noget, man skal bruge eller ikke bruge, kan sammenholdes med Brinkmanns teori omkring motivationen som et meningsperspektiv (Brinkmann 2007:1). Når eleven ikke kan se nogen nytte med at lære historie, da hun ikke skal være noget inden for historiefaget, gider hun ikke lære om det. Hun kan ikke se noget motiv, der gavner hende eller hendes udvikling, og derfor har hun ingen motivation til at sætte sig ind i det og bruge tid på det. Synet på historie fremstår altså her klart som en kundskab, en færdighed, og noget man kan vælge fra eller til, og bruge hvis man gider. Hun er tilsyneladende ikke bekendt med Bernard Eric Jensens udsagn om, at alle elever besidder en eller anden form for historiebevidsthed, og at ingen er historieløse. I stedet ser hun historiefaget som noget, der kun er for de elever, der i fremtiden skal være arkæologer, historielærere mv. Eleven bag overstående udtalelser bliver senere bedt om at kommentere, hvordan hun tror klassen generelt har det med historie. Hertil svarer hun:..så vil man hellere lave matematik. Man går ikke rundt i hverdagen og tænker på, hvordan 2. Verdenskrig var.. 4. Eleven vil altså hellere lave matematik end historie. Hun forklarer ikke, hvorfor hun hellere vil regne, men ud fra hendes argumentation om, at man ikke går rundt og tænker over, hvordan 2. verdenskrig var, kan det tyde på, at det igen har at gøre med et manglende meningsperspektiv i faget, og en ud- 3 Bilag 2 4 Uddrag fra bilag 2 Side 19 af 45

20 fordring i at se de gode grunde til at engagere sig i det. At kunne matematik er nyttigt ude i samfundet, så man f.eks. kan tælle sine penge, men historie er ikke vigtigt, da man alligevel ikke går rundt og benytter sig af det i hverdagen, synes eleven at sige. Vurderet ud fra Eric Bernard Jensens figur om historiebevidsthedens dannelsesog brugssteder (Jensen 2010:9) er denne elev ikke opmærksom på, hvordan historien er overalt i hendes omgivelser, og hvordan vi hver dag bliver berørt af det, der er sket forud for vores tid. Historieundervisningen i skolen er blot et af mange steder, eleverne møder historien, og undervisningen skal hjælpe dem til at forstå, hvorfor tingene gik, som de gjorde, og til at skabe et perspektiv på historien således, at eleverne bliver opmærksomme på dannelsen af historie og dermed deres egen rolle i den. Historiebevidsthed er ikke noget, mennesker kan vælge at have eller ikke at have, ligesom de heller ikke kan vælge at være sprogbruger skriver Bernard Eric Jensen og fortsætter Historiebevidsthed udgør således en del af den mentale værktøjskasse, mennesker må oparbejde for at kunne interagere med andre og blive handlingsduelige individer (Jensen 2003: 358). Elevens syn på klassens holdning til historiefaget bliver delt med en anden elev, der endda definerer historiefaget som et lille ekstrafag: Altså jeg tror det er ret intetsigende for dem. I forhold til de andre fag, så virker det bare som sådan et lille ekstrafag, man har. Jeg tror ikke, at de ser det som et fag ligesom matematik, engelsk eller dansk et vigtigt fag 5. Denne elev deler i øvrigt samme mening om faget som den første elev, og han mener ligeledes heller ikke, at han ville bruge det historie, han lærer i skolen, til noget i fremtiden: Hvad skal man sige, jeg synes det er lidt kedeligt. Jeg ved selv, at jeg ikke kommer til at bruge til noget, altså sådan rigtigt(..) 6. 5 Uddrag fra bilag 3 6 Uddrag fra bilag 3 Side 20 af 45

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på

Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på Historiestudiet, Aarhus Universitet d. 27. sept. 2013 Bernard Eric Jensen Indledning Jeg har erfaringer med at undervise i historie i gymnasiet, men

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Andreas Henry Kruse Professionsbachelor Læreruddannelsen Zahle Z110044 Historie D. 22/4-2015

Andreas Henry Kruse Professionsbachelor Læreruddannelsen Zahle Z110044 Historie D. 22/4-2015 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING:... 3 2 PROBLEMFORMULERING:... 5 3 LÆSEVEJLEDNING:... 5 4 TEORI:... 7 4.1 SPROGET VYGOTSKY, FOUCAULT OG BATESON:... 8 4.2 TIDEN RICOEURS OG ARISTOTELES:... 9 4.3 IDENTITETSDANNELSE

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 40

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Problemformulering... 3 3. Opbygning af undersøgelsen af problemformuleringen... 3 4. Metodeafsnit... 4 5. Historiebevidsthed, dannelse og identitet... 6 5.1 Historiebevidsthed

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET 10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546 5880

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution IBC Kolding Uddannelse Hhx Fag og niveau Psykologi B Lærer(e) Teddy Barrett & Marianne

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Internationalisering og sprog

Internationalisering og sprog Internationalisering og sprog En international studieretning - hvor sprogfagene indgår i samspil med andre fag og en international virksomhed hvor casepædagogik anvendes som didaktisk værktøj Program Hvad

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans

Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans Vision Verdens bedste folkeskole indvarsler en pragmatisk vending for såvel folkeskolen som læreruddannelsen, der betyder,

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere