Interviewspørgsmål Heidi Olsen Emne 1:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interviewspørgsmål Heidi Olsen Emne 1:"

Transkript

1 Interviewspørgsmål Heidi Olsen Har nu lige læst det igennem igen, og har lige en meget relevant rettelse. Det er gået lidt stærkt Rettelig så opfatter jeg selvfølgelig ikke straf som et forældet begreb.!!!!!! Ved ikke lige hvordan det kom ind Emne 1: Spørgsmål i forbindelse med arbejdet som fængselsbetjent/-funktionær 1. Beskriv en typisk arbejdsdag fra din tid som fængselsbetjent/-funktionær. En typisk arbejdsdag begynder med, at klienterne bliver vækket og betjentene sikrer sig, at alle har det godt og at alle er til stede. Da der er arbejdspligt i de danske fængsler skal en overvejende del på arbejde og eller uddannelse. VI påser og hjælper beskæftigelsen med at få de relevante klienter af sted på arbejde. Samtidig er der en del, der passer deres arbejde og uddannelse uden for fængslet, og de skal sendes ud af porten med de relevante papirer/udgangspas. Efterfølgende er der morgenmøde, hvor relevante klienter og eller konkret sagsbehandling vurderes. Efterfølgende sagsbehandler det tjenestegørende personale klienterne og sikrer at udgange og prøveløsladelser samt handleplaner er klaret. På den afdeling jeg gik havde vi også en straf og disciplinær afdeling, hvor indsatte der har overtrådt den interne/overordnet regelsamling sad. Strafcelle hedder det, og afdelingen blev også brugt til overbelæg, hvis der manglede pladser. I løber af dagen kommer der som regel også ny indsættelser som skal tages hånd om. De skal have anvist en stue sat vises rundt og sættes ind i de gældende regler. Dertil kommer almindelig samtaler og social omgang med de indsatte. Ved middagstid kommer klienterne hjem fra beskæftigelsen til frokost, og de skal tælles op. Da det er et åbent fængsel er der optælling middag og til aften for at sikre sig alle er til stede. De går efter frokost igen på arbejde eller skole. Det skal nævnes, at i det tilfælde her var vi 3 personaler til ca. 50 indsatte med hver deres daglige problemstillinger. De indsatte har mange forskelligartede spørgsmål i løbet af en dag, og som oftest er det fordi de har behov for vores hjælp. Samtidig har vi mange samtaler i løbet af en dag, der omhandler deres liv og livsførelse generelt. Meget af vores tid gik med at sidde ved computeren idet registreringsarbejdet samt mængden af sagsbehandling er øget voldsomt i forhold til tidligere. I løbet af dagen er der opsynsarbejde af mere generel karakter. Altså holde øje med at alt fungerer som det skal og der er ro og orden. En del af dagen kunne også gå med visitationsopgaver. Undersøge om der forefindes ulovlige effekter på stuerne. Klokken bliver der igen låst af til natten, og igen sikrer man sig at alt er som det skal være. 2. Føler du, at du i dit arbejde rent praktisk udfører opgaver, der virker resocialiserende for de indsatte? - Hvis ja, hvordan? Og hvor meget af din arbejdstid bruger du på sådanne opgaver? - Hvis nej, hvorfor ikke? Hvad består dit arbejde så i? Overvejende gik min dag med praktiske resocialiserende opgaver. Sørge for kontakt med kommuner, ansøgning om bolig, betaling af husleje, kontakt med uddannelses institutioner. Sørge 1

2 for der er indhentet fornødne oplysninger til overvejelse af udgang med henblik på opretholdelse af kontakt til netværk. Hjælpe med jobsøgning. Påse at der foreligger en indsættelsessamtale der afklarer akutte problemstillinger i forbindelse med indsættelse. Kontakt med familie i forbindelse med eventuel løsladelse, tøjansøgninger Og jeg kunne blive ved. I gennemsmit vil jeg mene, at der blev brugt ca. halvdelen af tiden på praktiske resocialiserende opgaver. 3. Hvorvidt føler du, at dine arbejdsopgaver som fængselsbetjent/-funktionær er resocialiserende og/eller retributivistiske? Mine opgaver som fængselsbetjent i Jyderup var overvejende praktisk resocialiserende. Der var ikke meget tid til den bløde del af resocialiseringen. Altså via dybdegående samtaler. Den del af arbejdet, der blev udført retributivistisk var som oftest hægtet op på lov om fuldbyrdelse af straf. Den skal vi overvejende følge i vores arbejde med klienterne. Den sætter rammerne for, hvad vi kan tillade og ikke tillade. I tilgangen til arbejdet var det ikke retributivismen der fyldte i hverdagen, som oftest har man ikke engang kendskab til den enkeltes forbrydelse. Man skeler som fængselsbetjent ikke til den del af det. Alle bliver behandlet ligeværdigt, dog har det betydning for deres afsoning, hvordan de generelt opfører sig i fængslet. Dommeren og straffuldbyrdelsesloven har taget stilling til dette parameter. 4. Kan du som fængselsbetjent/-funktionær gøre noget aktivt for at fremme resocialiseringen af indsatte? - Hvis ja, hvordan? - Hvis nej, hvorfor ikke? JA, der er ingen tvivl om, at den enkelte fængselsbetjent kan gøre aktive tiltag for at fremme resocialiseringen. Specielt i et åbent fængsel er handlemulighederne store og resultater beror sig på den enkelte fængselsbetjents engagement i arbejdet. Generelt i systemet opererer vi med kontaktpersons begrebet eller sagsbehandler om man vil. Det er en opgave, der skal sikre klientens direkte adgang til sagsbehandling af spørgsmål akutte eller langtidssigtede. I Jyderup havde hver enkelt betjent 4 indsatte og sagsbehandle. Mange andre steder har de mange flere, men vi traf i sin tid den beslutning at hellere færre, og dermed en bedre kvalitet. Det påhviler betjenten og spore sig ind på klienten. Afklare hvorvidt der er kompetencer eller ønsker der er foreneligt med lovgivningen, og oparbejde en tillid til den indsatte, således der skabes rum til fordybelse og refleksion. Når man er kriminel og har sandsynligvis har en kriminel tankegang er det vigtigt og have en fortrolig, når der kommer øjeblikke hos den indsatte hvor han/hun er motiveret for at finde vejen til en fornyet livsførelse. Sagsbehandleren er vejen frem, hvis der skal kæmpes for noget specifikt. Det beslutningsdygtige organ på fængslet lytter i høj grad til ideer og ønsker fra betjenten, idet det er den der ligger inde med det brede personkendskab. 5. Hvad kan forhindre/forringe resocialisering i fængslerne? (Kom gerne med flere eksempler) Der er desværre rigtig mange aspekter, der kan være hæmmende i en resocialiseringsproces. Og det lige meget hvor gode og enggagerede kræfter der er til rådighed. Først og fremmest er mange af dem der kommer ind hos os ikke direkte motiverede for og ændre livsførelse, og derfor ligger der i sig selv et stort motivationsarbejde. Det siger sig selv, at såfremt vedkommende ikke er motiveret, 2

3 og muligt lander i et miljø der er ringere end det de kom fra inden indsættelse, så kan det være rigtig svært. Mange bliver yderligere inspireret af deres medindsatte, og det sås ofte, at de blev endnu mere kriminaliseret, og dermed endnu sværere og så det mindste frø i. Som menneske søger man et fællesskab, hvor der er anderkendelse og accept, og mange indsatte har i deres liv kun opnået accept, hvis de har udrettet noget deres platoniske netværk synes er givende i forhold til et liv på kanten. Derudover er det meget resocialiseringshæmmende, at de fleste indsatte har et større eller mindre forbrug eller misbrug. Det bliver meget nemt på alle niveauer omdrejningspunktet for deres afsoning, og ingenting kan lade sig gøre i et fængsel, hvis der foreligger tegn på indtagelse af euforiserende stoffer. Den blå regering indførte nul tolarence overfor dette, og har bevirket, at mange indsatte ikke kan komme nogen vegne. Det kan i sig selv være vanskeligt og opretholde kontakten til netværket. Når det er sagt så er det ikke gjort med at der indtagelsen. Det koster penge og være misbruger, og hurtigt er der mulighed for at skylde penge til andre med indsatte, og hvis man ikke kan betale med sin beskedne løn, så er det nu muligt at der bliver presset til andre ydelser som også er kriminelle. Det kunne evt. være og smugle stoffer med ind i fængslet eller begå yderligere kriminalitet uden for murerne. Det vanskeliggør kraftigt resocialiseringen for mange, at der konstant er støj på linjen, og der er ikke den fornødne fred på gangene til at retænke livet. Derudover er det i sig selv en barrierer, at fængselsbetjente ikke har fornøden tid til den bløde (ikke direkte målbare) resocialisering. Der er ikke tid nok til at være rollemodel og sparring i en omstillingsproces. At træffe den beslutning at stoppe en lang karriere som kriminel er nok større end man lige gør sig begreb om. Man skal miste mange af dem man kender, og trækkes langt væk fra comfort zone, og det er ikke bare lige. Derfor synes jeg der mangler accept af, at resultater ikke skabes bag computeren men i samspil og dialog med den enkelte klient. (Jeg kunne blive ved ) ; Rockerbande problemstillingen, lovgivningen, betjentes tilgang til arbejdet osv. Osv. 6. Hvordan er forholdet mellem de politiske krav der stilles og din faglige viden teoretisk og praktisk? Det er nok ikke så underligt, at jeg ikke i alle spekter er tilhænger metoderne hvorpå politikerne sikrer sig at ting fungerer i praksis. Hvis vi starter ved den nye grunduddannelse om blev implementeret i 2010, så er det glædeligt, at der er på skoleforløbene er taget stilling til, hvorledes en fængselsbetjents tilgang til arbejdet skal være. Uddannelsen er bygget om teorier der understøtter den bløde del af resocialiseringen. Miljøarbejde samt øget opmærksomhed på motivationsdelen. Det er parametre der ikke altid understøttes af mødet med fængslet i praksis. Der er mange kollegaer, som er flasket op med en mere firkantet tilgang til udførelsen af arbejdet. Der er de fleste steder oparbejdet en kultur eller ånd, som både kan være til det bløde og til det hårde. Det er en lang proces og rykke ved kulturer og tilgange. Fra politikernes side er det besluttet, at straf og resocialisering er to ligevægtige parametre, og derfor bliver det nemt op til den enkelte, hvad der får hovedvægten i forhold til personlighed og menneskesyn. Der er inden for en bred margen ikke noget der er mere rigtigt end andet, og dermed vil klienterne møde mange forskellige tilgange og fortolkninger af reglerne. 7. Hvordan påvirker de politiske krav dit arbejde? Som i mange andre offentlige hverv er kravene til det skriftlige arbejde og registreringer i det hele taget en uheldig drejning. Politikerne har inden for de seneste 10 år haft et enormt fokus på kvaliteten af den generelle sagsbehandling, og derudover har nul tolerance omkring euforiserende stoffer haft en enorm indflydelse på vores hverdag. Jeg har tidligere og i mange sammenhænge 3

4 gjort opmærksom på, at vi bruger al for meget tid foran computeren og udfører HK arbejde. Det er klart, at der vil være skriftligt arbejde i forbindelse med sagsbehandling og notatpligt osv. Men tit og ofte når man ikke ud af kontoret og udfører dermed hverken opsyns eller resocialiseringsarbejde, idet der er mange arbejdsopgaver der fastholder os foran computeren. I forhold til vores nærmeste ledere er det samme problemstilling. De sidder fastklistret til computeren og registrerer selv det mindste fund af hash smulder og politianmelder og afholder forhør over ligegyldigheder. Det betyder rent praktisk, at der ikke er synlig og handlekraftig ledelse til stede i nærheden af personalet. Der opbygges ingen tillid mellem ledelse og medarbejder, hvilket klart har betydning for det generelle psykiske arbejdsmiljø. Registrerings og skrivearbejdet fylder så meget, at det skævvrider det vi er ansat til. Hovedopgaven bliver klart i ringere grad udført i forhold til tidligere. Hoved og kerneopgaven er gledet i baggrunden, og klienterne bliver i langt højere grad overladt til sig selv. Oven i det, så har de indsatte der i dag sidder i fængsel en helt anden og mere grov og utilpasset karakter. De velfingerende indsatte, der tidligere sad i åben fængsel afsoner i samfundstjeneste og eller elektronisk fodlænke. Det kan vi ikke være utilfredse med, hvis vi ser det med samfundsøkonomiske briller. Det er billigere, og der er mulighed for de kan resocialiseres hvor de er, opretholde kontakte til samfundet både netværk og forsørgelse. Emne 2: Kombinationen af retributivisme og resocialisering som straffemetode 1. Hvordan opfatter du fængslet som institution? Fængslet som institution opfatter jeg meget positivt. Det er faktisk imponerende på mange områder. Det er overvejende en velsmurt maskine, der klart har udviklet sig og klart understøtter principprogrammet, som vi også arbejder fokuseret med. Noget af det mest imponerende er friheden under ansvaret i institutionen. Alle medarbejdere og klienter er bekendt med denne frihed i interaktionen. Den frihed gælder både ansat/ansat, indsat/indsat og indsat/ansat. Alle udfylder deres rolle på bedste vis, og selvfølgelig under forudsætning af de restriktioner lovgivning og retributivisme og interne regler foreskriver. Det er imponerende at samle 170 kriminelle mennesker, og erfare hvor lidt problemer af farlig eller voldsom kartakter der udspiller sig. 2. Beskriv mødet mellem retributivisme og resocialisering i fængslet. Som oftest er det i den praktiske resocialisering vi tydeligt møder retributivisme og resocialisering sat op imod hinanden. Tit og ofte er retrributivismen en naturlig hæmsko for resocialisering. Samfundet/politikerne har sat rammer for, hvornår og hvordan resocialiseringen kan foregå under hensynstagen til retributivisme. Der er ikke nævneværdig konflikt mellem disse parametre i det gængse liv inden for murerne. Det er i kontakten med omverdenen vi ser dette møde. Selvfølgelig indretter medarbejdere sig i nogen af de daglige gøremål efter retributivisme, men det udføres ikke overvejende som en bevidst handling i det daglige. 3. Hvordan opfatter du kombinationen af retributivisme og resocialisering som straffemetode? Jeg er personligt og klart af den opfattelse, at målet med afsoning som udgangspunkt skal være, at den dømte ikke fremadrettet begår ny kriminalitet. Af samfundsmæssige hensyn og af hensynet til yderligere ofre. Retributivismen alene stiller mig ikke tilfreds som samfundsborger, og mener det er et forældet begreb. Det er klart der er retributivisktiske hensyn og tage både til samfundet og til eksisterende ofre, men det kunne være interessant og lege med tanken en differentieret tilgang til straf og resocialisering. Eller øget brug af noget for noget princippet, som der allerede er indført tidligere. 4

5 4. Er formålet med fængselsstraffen at støtte og/eller straffe de indsatte? Som jeg skrev ovenfor, så er det min opfattelse, at dommeren har truffet beslutning om frihedsberøvelsen, og dermed straffen. Vi som betjente skal sikre os, at det rent fysisk også sker. Når det er sagt, så bør afsoningen i min verden overvejende af støttende og resocialiserende karakter og særligt for dem som selv er proaktive i forhold til ændring af adfærdsmønstre. Dernæst er jeg udmærket klar over det er en kombination af begge dele der i sig selv afspejler et afsoningsforløb. Men i min terminologi, så er hovedformålet at sikre sig at forseelsen ikke gentager sig. Hvis det er succeskriteriet, hvad skal der så til. Det er nok meget forskelligt fra indsat til indsat, men det tager systemet ikke stilling til, og måske også en umulig opgave. Man er landet et sted midt imellem det bløde og det hårde, for på den måde og ramme bredest i forhold til retributivisme og resocialisering. 5. Føler du, at der er en konflikt i arbejdet med at skabe balance mellem retributivisme og resocialisering i fængslet? - Hvorfor/hvorfor ikke? I forlængelse af ovenstående synes jeg nogen gange der bliver taget for lidt individuelle hensyn, og grundet mange faktorer skaber man ikke de rigtige rammer for den enkelte, hvad enten den indsatte har behov for stramt regime eller har behov for mere fleksibilitet/belønning gennem en afsoning. Man kunne godt lege med tanken om, at ved nogen indsatte skulle resocialisering stå før strafdelen og omvendt Så ved jeg godt spørgsmålet straks melder sig, hvem skal vurdere det og ud fra hvilke betragtninger. Men ud fra de nuværende forudsætninger synes jeg rent faktisk der er gode muligheder for resocialisering i fængslerne. Forudsætningerne ville endog blive endnu bedre, hvis der var mere personale og øget sektionering af de indsatte. Det skulle være små ikke tilfældigt sammensatte grupper, hvor tid og opgaver ikke var en konstant hæmsko. Men som sagt under de aktuelle forhold og betingelser sker der mange resocialiserende tiltag hver eneste dag både af praktisk og direkte karakter. 6. Føler du, at den ene opgave opvejer den anden? - Hvorfor/hvorfor ikke? Se næste spørgsmål 7. Føler du, at de to opgaver automatisk følger af hinanden? - Hvorfor/hvorfor ikke? Det er jo det fængselsbetjente er opflasket med og mestrer til fulde nemlig at balancere mellem disse to ting i hver enkelt situation. Det flyder sammen og følger os som en afvejning hele tiden. Det er ikke noget vi tænker over vi gør det bare. I det ene øjeblik træder resocialiseringen frem, og i det andet øjeblik træder straffen frem. Det er en konstant afvejning af situationen og evnen til at balancere mellem det bløde og det hårde. Så det er både ja og nej til spørgsmål 6 og Hvad mener du, der skal prioriteres højest i fængslerne retributivisme eller resocialisering? - Hvorfor det ene/ hvorfor det andet? Jeg mener ikke man kan sige enten det ene eller det andet. Hver ting til sin tid. Men jeg mener man i højere grad skal benytte sig af belønningsprincipper og dem der vil og aktivt indgår i resocialisering skal have al den hjælp og støtte der er nødvendig. De indsatte der klart obstruerer alt der har med resocialisering og gøre og på ingen møde ønsker en anden fremtid, der skal primisserne for afsoning være mere restriktive end de er i dag. Dette set i forhold til udviklingen af de indsatte vi har i dag. De er langt værre end tidligere og ødelægger klart de gode processer for mange af dem, der inderst inde gerne vil videre med deres liv. Det er ikke rimeligt!! På den måde lukker vi mange indsatte på gaden, som er mere kriminaliseret end de var ved ankomsten. Systemet læger overvejene op til, at alle indsatte skal behandles ens ud fra lovgivning/domstole og lov om fuldbyrdelse af straf, og det er giver ud fra et samfundsmæssigt synspunkt god mening. Resocialisering på fængslerne har dog i de forgangne 10 år udviklet med rivende hast, og det 5

6 er rigtig dejligt. En masse særafdelinger såsom behandling i alle afskygninger, programvirksomhed, intensiveret kompetenceafklaring og langt højere grad af uddannelse. Så vi er klart på vej i den rigtige retning. Emne 3: Recidivprocenten 1. Findes der nogle formelle/uformelle mål, forventninger eller direkte krav til hvor høj recidivprocenten for indsatte i fængsler må være? Jeg er ikke bekendt med nogen måltal, og har aldrig hørt nævneværdigt om, at det skulle være et voldsomt problem, at den er forholdsvis høj. Ud fra tilstedeværende ressourcer og vores fængselsmodel generelt anser man det for acceptabelt, tænker jeg. Det er selvfølgelig noget man er opmærksom på, og det ses også klart i den aktuelle flerårs af tale. Der er flere recidivhæmmende projekter, og dermed håber man selvfølgelig det kan blive bedre. Hvad der kan være svært og forstå, så vil man have mere kvalitet for pengene og samtidig reducere antallet af personale. Vi kan ikke resocialisere bag en computer eller på et stykke papir, det er i interaktionen mellem mennesker der sker udvikling. 2. Hvad er ifølge din mening grunden til, at den sidste målte recidivprocent (i 2010) af kriminelle der har været i fængsel, ikke er lavere end 37, 7%? Jeg har vist svaret på ovenfor, hvad man kunne gøre for at gøre der bedre set med mine øjne. Men jeg synes ikke man tager hånd nok om vaneforbryderne. Man forholder sig som system ikke til, at de kommer igen og igen. De får stadig samme slags afsoning.(loven tager højde for dem, de får ingen prøveløsladelse og sværere ved at komme på udgang etc.) Og det er jo tydeligt, at det ikke virker for dem. Det kan der være mange årsager til, og jeg ved at mange af dem gerne vil videre, men det er svært og kræver sin indsat og være en del af et fængselsmiljø. 3. Hvad tror du, der kan være årsag til, at recidivprocenten for indsatte i fængsel i 2010 er så meget højere end eksempelvis folk der afsoner i fodlænke (recidivprocent: 18,1%)? (Spørgsmålet er ikke besvaret) 4. Hvilke tiltag i og uden for fængslet tror du, ville kunne mindske recidivprocenten? Opsamling på det jeg har skrevet tidligere Øget sektionering, flere fængselsbetjente, effektivisering af vores sagsbehandling, mindre tid bag computeren, differentiering af de indsatte, belønnings system, øget brug af noget for noget principperne, gøre op med vi behandler alle ens kulturen, 1. Bandemiljøet, og de dertilhørende hierarkier der forekommer i nutidens fængsler, nævnes i din artikel fra Politiken (oktober 2012). - I hvor høj grad mener du, at disse forhindrer resocialisering af de øvrige indsatte? Jeg er på ingen måde i tvivl om, at det har en større negativ effekt end nogen vil stå ved. Fodlænke ordning og samfundstjenesten har taget mange af de velfungerende indsatte, og det har rykket ved karakteren af de indsatte inden for murerne hele vejen rundt. Både i de lukkede og de åbne fængsler. Det er et vilkår vi må leve med, og håndterer det jo på fornuftig vis i forhold til personalet. I forhold til resocialisering er det voldsomt problematisk, at der er en mængde meget negativt stærke indsatte eller bande relaterede i mere eller mindre grad. Det forhindrer mange 6

7 almindelige indsatte i og komme videre med deres liv. Mange af dem bliver dagligt presset til at gøre ting de i bund og grund ikke har lyst til. Jeg har ikke dokumentation for min påstande idet det er særdeles vanskeligt og få de indsatte til og udtale sig om det offentligt. Jeg har talt med et utal af indsatte der har oplevet en afsoning fyldt med angst, afpresning og trusler på liv og lemmer. Meget få stærke indsatte kan ødelægge det for mange andre. Ingen taler rigtig om det, og vil ej heller medgive at det eksisterer. Og jeg ha som sagt vanskeligt ved og dokumentere det idet det aldrig kommer frem i lyset. Det er også vanskeligt og gøre noget som system, hvis ikke de pågældende vil stå frem, men det tør de selvfølgelig ikke. Det er et skisme der har optaget mig meget i mit arbejde, og den eneste løsning jeg kan se, er at man sektionerer yderligere, og etablerer særligt svage afdelinger, så de mest udsatte kan afsone i fred og koncentrere sig om tanken om et liv uden kriminalitet. Jeg kunne tale om dette i timevis 2. Du nævner i samme artikel, at åbne fængsler og hyppigere prøveløsladelse er vejen frem i forhold til at styrke kvaliteten af resocialiseringen. Men hvad med dem der har begået grov kriminalitet skal de opleve samme frihed, som de milde lovbrydere? Jeg har i virkeligheden svaret på dette tidligere. Jeg synes ikke det er så relevant og skele til forbrydelsens karakter, selvfølgelig er der tilfælde, hvor det ikke er foreneligt med rets følelsen og honorering ikke er en mulighed. Min personlige holdning er grundlæggende, at det vigtigste må være at der ikke sker fornyede forbrydelser og dermed flere ofre. Dermed mener jeg, at såfremt man er oprigtig interesseret i og gøre en aktiv indsats for at leve en kriminalitetsfri tilværelse, skal der være fordele både under afsoning og tidligere udslusning til samfundet. Med venlig hilsen Heidi Ingemann Olsen TUSINDE TAK FOR DIN BESVARELSE! 7

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Statsfængslet ved Horserød Normalreaktionsskema august 2010

Statsfængslet ved Horserød Normalreaktionsskema august 2010 Statsfængslet ved Horserød Normalreaktionsskema august 2010 Typen af forseelse, jf. straffuldbyrdelseslovens 67 Gerningsindholdet Disciplinærstraframme, jf. staffuldbyrdelseslovens 68 Normalreaktion Hvad

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 613 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 613 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 613 Offentligt Svar: [Indledning] Samrådet i dag handler om hjemsendelse til afsoning i udlandet. Jeg er blevet bedt mig om at redegøre for årsagen

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v.

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v. BEK nr 590 af 30/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0076 Senere ændringer til

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe 2010/1 BSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2011 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

Væsentlige samfundsbehov og udfordringer for Café Exit

Væsentlige samfundsbehov og udfordringer for Café Exit Strategi 2015-2017 Café Exit 2014 Café Exits mission (idégrundlag) Café Exits arbejdskultur Vision 2017 Strategi 2015-2017 Væsentlige samfundsbehov og udfordringer for Café Exit Café Exit 2014 Café Exits

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 Akkrediteringstillæg for afdeling KL ved Statsfængslet Møgelkær... 2 Introduktion:... 2 Kriterium

Læs mere

I medfør af 11, 90, stk. 3, og 111, stk. 4, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005, fastsættes:

I medfør af 11, 90, stk. 3, og 111, stk. 4, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005, fastsættes: Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 393 Offentligt BEK nr 505 af 17/06/2005 Bekendtgørelse om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager om benådning

Læs mere

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Notat. Arbejdsprojekt Gårdbutik Projekt 160. Projekt nr Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Godkendt d.

Notat. Arbejdsprojekt Gårdbutik Projekt 160. Projekt nr Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Godkendt d. Notat Projekt nr. 160 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Line Dybdal Mads Sinding Jørgensen 29-10-2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 Direkte

Læs mere

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites Misbrugspolitik Juni 2008 Misbrugspolitik for Euphorbia myrsinites Indledning Misbrugspolitikken tager afsæt i regionens fælles personalepolitik og ansvaret for at sikre: Hensynet til de ansattes tryghed

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, september 2013 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi? Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Kan man synge sig ud af kriminalitet?

Kan man synge sig ud af kriminalitet? Kan man synge sig ud af kriminalitet? Film- og debat-arrangement om Fangekoret fra Vridsløselille og den musikalske og anden resocialisering. Onsdag d. 29. februar kl. 19-22.00 i Park Bio København. Arrangeret

Læs mere

Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv

Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv KiF Aalborg www.kriminalforsorgen.dk Kriminalforsorgens formål og hovedopgave Formål: at medvirke til at begrænse kriminalitet Hovedopgave: Fuldbyrde

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Folketinget Beskæftigelsesudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 25. marts 2015 Kontor:

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge

Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att: Ellinor Colmorten og Dan Holmgreen Dato: 20/1-10 /hado Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Tips til at lave en ansøgning

Tips til at lave en ansøgning Tips til at lave en ansøgning Det er ikke nemt at skrive en god ansøgning. Det kræver forberedelse og tålmodighed, hvis du skal opnå et godt resultat. Virksomheden kender dig som udgangspunkt ikke og du

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K.

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K. Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Civil- og Politiafdelingen Dato: 24. oktober 2007 Kontor: Politikontoret Sagsnr.:

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. november 2016 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Stofmisbrugsbehandling i fængsler

Stofmisbrugsbehandling i fængsler Formidlingsdag - Onsdag den 18. juni 2008 Stofmisbrugsbehandling i fængsler Behandlingsgarantien 2007: Sikrer indsatte med minimum 3 mdr.s restafsoning ret til stofbehandling indenfor 14 dage Danner udgangspunkt

Læs mere

Mål- og resultatplan. for kriminalforsorgen

Mål- og resultatplan. for kriminalforsorgen 20 16 Mål- og resultatplan for kriminalforsorgen Indhold Mission og vision 2 Om kriminalforsorgen 2 Recidivet 3 Strategiske pejlemærker 3 Mål for 2016 5 Forberedelse og indgåelse af flerårsaftale 6 Tæt

Læs mere

Horserød A-Z. Arbejdsformidling Dagen efter du er mødt til afsoning bliver du arbejdsplaceret af fængslets arbejdsformidling.

Horserød A-Z. Arbejdsformidling Dagen efter du er mødt til afsoning bliver du arbejdsplaceret af fængslets arbejdsformidling. Horserød A-Z Statsfængslet ved Horserød er et ÅBENT FÆNGSEL. Det betyder, at fængslet ikke er omgivet af en ringmur mv. Det betyder derimod ikke, at der er friere adgang end i lukkede fængsler til at færdes

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste BEK nr 1149 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Kriminalforsorgen i Grønland, j.nr. 09-121-195 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 756 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0006 Senere ændringer

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. november 2012 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Andreas Christensen Sagsnr.: 2012-359-0030 Dok.: 596389 Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 96 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 96 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del Bilag 96 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte

Læs mere

God ledelse. i Sorø Kommune

God ledelse. i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune Sorø Kommune er en værdibaseret organisation. De fælles værdier skal gennemsyre det daglige samspil mellem ledere, medarbejdere, brugere og borgere.

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Tidlig prøveløsladelse efter straffelovens 40 a, stk. 1, nr. 2. Gode personlige forhold. Skøn under regel?

Tidlig prøveløsladelse efter straffelovens 40 a, stk. 1, nr. 2. Gode personlige forhold. Skøn under regel? FOB 05.208 Tidlig prøveløsladelse efter straffelovens 40 a, stk. 1, nr. 2. Gode personlige forhold. Skøn under regel? En 57-årig indsat klagede over at Direktoratet for Kriminalforsorgen som betingelse

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

VOLDSFOREBYGGELSE. HÅB vold. uden

VOLDSFOREBYGGELSE. HÅB vold. uden VOLDSFOREBYGGELSE fotos: scanpix/colourbox HÅB om vold et liv uden SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR. 21 2011 Al forandring er svær, ikke mindst for dem, der sidder i et lukket fængsel med alle odds mod sig. Et voldsforebyggelsesprogram

Læs mere

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet

Læs mere

Prøveløsladelse eller internering

Prøveløsladelse eller internering KRONIKEN I POLITIKEN/ Onsdag den 6. marts 1991 Prøveløsladelse eller internering Af Hans Jørgen Engbo PRØVELØSLADELSE er et emne, der atter er kommet under offentlig debat. Det er ikke mere end tre-fire

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Alt optaget. Af Hans Jørgen Engbo

Alt optaget. Af Hans Jørgen Engbo Kronik i Politiken den 6. oktober 2003 Alt optaget Af Hans Jørgen Engbo I dag styrer man snarere et menneskepakhus end en institution, der arbejder med straffuldbyrdelse, skriver dagens kronikør. Han er

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. december 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid Interviewer1: Kan du starte med at fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Robert: Ja, jeg er 26 år og jeg er blevet løsladt for et halvt år siden. Jeg startede på HF for halvandet år siden og bliver

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel

Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel Del I Del II Del III OM METODEN OG MANUALEN METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN PIXI-UDGAVE Satspuljeprojekt: Styrket indsats til

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

Hvordan og hvor meget?

Hvordan og hvor meget? Hvordan og hvor meget? - En kvantitativ undersøgelse af handleplansarbejdet i Kriminalforsorgen Af Anita Rönneling, Nadja Lund-Sørensen og Pernille Christel Bak Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret,

Læs mere

Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse 2013 Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse 2013 Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Ørestad Gymnasium Medarbejdertrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Ørestad Gymnasium Der har deltaget i alt medarbejdere

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 6. marts 2017 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Lovforslag nr. L 130 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af justitsminister (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene

Læs mere

Aktivitetshjulet en model for aktivitetsinddragelse i matematikundervisningen

Aktivitetshjulet en model for aktivitetsinddragelse i matematikundervisningen Aktivitetshjulet en model for aktivitetsinddragelse i matematikundervisningen Aktivitet er et ord, som optræder 62 gange i Fælles Mål 2009 Matematik. Der er megen fokus på at elever skal være aktive og

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.

Læs mere

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier Selvevaluering 15/16 Emne: KIE værdier Emnebegrundelse og metode: Med selvevalueringen 2016 ønsker vi at sætte fokus på en række af vores kerneværdier nemlig tillid, dialog, medindflydelse og gensidig

Læs mere

Christian Wedell-Neergaard Passer på Sjælland i EU

Christian Wedell-Neergaard Passer på Sjælland i EU Christian Wedell-Neergaard Passer på Sjælland i EU Jeg passer på Sjælland i EU Jeg er europæer, men jeg er først og fremmest sjællænder med base hjemme på Svenstrup ved Køge. Her har jeg gennem 25 år drevet

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere