Projekt livshistorie. Motivation og perspektiv i danskundervisningen af kursister med langsom progression.

Transkript

1 + Projekt livshistorie Motivation og perspektiv i danskundervisningen af kursister med langsom progression.

2 + Indhold: Udgangspunktet og spørgsmålene Projektets opbygning Teorier om motivation Dynamik i gruppen Fortid, nutid og fremtid.

3 + Udgangspunktet. En ren kvindeafdeling på IA- sprogcenter med kursister på DU1 og 2. Alder: år. Mange kursister med langsom progression, 0-8 års skolegang i hjemlandet. Kvinder som har ingen eller kun ringe kontakt med arbejdsmarkedet, men til gengæld mange pligter i hjemmet. Iflg John H. Schumanns parametre for social afstand til målsprogsgruppen, er der en stor afstand, og derfor stor risiko for en ringe målsprogsbeherskelse og fossillering.

4 + Undervisningen: Undervisningen var baseret på lærebøger som Lis og Ib, og Alfa-Z materialer som er tiltænkt voksne lørnere med en begrænset skolebaggrund. Fx. skriv et brev. Eller Besvar opgaverne I bogen. Desuden: ekskursioner, film og forsøg på dialog i klassen

5 + Progression og engagement: Progressionen: meget langsom. Manglende aktivt dansk sprog. Initiativ, og engagement: kom til udtryk i pauserne, hvor kvinderne havde hjemmebagte kager og andre delikatesser med.

6 + Spørgsmål fra en frustreret lærer: Hvorfor har kursisterne så langsom progression? Hvis de synes undervisningen er kedelig eller irrelevant, hvorfor kan de så ikke fortælle mig, hvad de gerne vil? Hvordan kan jeg motivere kursisterne, så de får bliver mere engagerede i undervisningen? (Forsøgte med spil, indførsel af penge/pointsystem, sanselege, sange, LTG- metoden (læsning på talens grund) gymnastikøvelser, kageopskrifter, brug af deres eget modersmål.) Hvordan besvare det tilbagevendende spørgsmål: Hvornår test?.

7 + Nyt udgangspunkt: I fortæller Opgaven: fortæl din livshistorie til de andre. Form: tidslinie 0-6 år, 6-12 år osv. Krav: En hovedfortæller pr. undervisningsgang, de andre skal stille spørgsmål. Det der fortælles opsummeres skriftligt på tavlen. En kursist skriver ned. Næste gang gentager vi, hvad der er blevet fortalt. Metode: inspireret af Nina Wallersteins problem posing.

8 + Almost never do they realize that they, too, 'know things' they have learned in their relations with the world. Paulo Freire

9 Fortælle og spørge 1. Livshistorier og samtale om /indsamling af emner, der vedrører alle kursisterne. Hovedfokus på livshistorierne, barndom og ungdom i hhv. Tyrkiet, Makedonien, Libanon. Voksenliv i Danmark. Overvejende mundtligt. Alle skal stille spørgsmål til den der fortæller. Ca. 4 uger Bearbejde almene emner 2.Hovedfokus på emner fra de 6 livshistorier. (skole, svigerforældre, arbejde i marken, rejsen til Danmark, børn i Danmark, nutid i Danmark) Mundtligt og skriftligt, samt arbejde med billeder. (fotografere, fortælle) Ca 4 uger Efterbearbejdning Sproglig bearbejdning og repetition af nogle emner og ordforråd. Skriftlighed, med støtte i det mundtlige. Sammenhæng mellem udtale og stavning. Arbejde med syntaks.etc. ca. 3 uger.

10 + Nogle teoretiske forklaringer på, hvorfor metoden gav et større engagement: Find the gap! Når undervisningen ikke fører til læring kan det skyldes en kløft mellem kursistens forudsætninger og sværhedsgrad, indhold, men også en manglende forbindelse til kursistens øvrige livsindhold/identiteter/forventninger til undervisningen osv.

11 + Motivation som investering Bonny Norton Pierce om investment, i stedet for en mere statisk forståelse af motivation, som noget kursisten har eller ikke har. Hvad kan kursisten investere i andetsproget og hvor meget får hun lov til at investere indenfor hvilke relationer og identiter? Sprogbrug og -indlæring sker altid i en social, kompleks situation, hvor lørneren skal forhandle sin egen identitet og sociale magt gennem sproget. Arbejd derfor med dynamikken i gruppen.

12 + Dörnyeis L2-self motivational system Fra elitesportens verden til andetsprogsindlæring: Skab en vision for den person du bliver, når du har lært dansk. Dvs.: Arbejd med at hjælpe L2-lørneren til at skabe en vision for den person han/hun vil være, når hun behersker dansk. Jo mere detaljeret og klar visionen er, desto mere støttende kan den virke på andetsprogsindlæringen. Visionen skal være så autentisk som muligt. Og den skal være realistisk. Derfor: lav delmål. Sæt en realistisk tidsramme. Arbejd med et positivt læringsmiljø for at opnå motivation direkte i forbindelse med indlæringen. Arbejd positivt med eventuelle nederlag. Sæt nye delmål, indtil I er kommet så tæt på målet som muligt.

13 +. Det ideelle L2 selv. En klar, men også detaljeret vision. Pligt/burde selvet.ydre - motivation integreret Tidligere og nuværende erfaringer med at lære og gå i skole. Kan arbejdes på hver dag.

14 + Visionen om ideelle L2-selv kræver: Bevidsthed om lørnerens behov, ønsker, Styrker og svagheder. Så mangefacetteret som muligt. Arbejde med fortid nutid og fremtid. Hvor kommer du fra, og hvor vil du hen? Hvilke delmål?

15 + Derfor var livshistoriefortællingen et del af en selvrefleksion, som foregik i et trygt fællesskab på dansk. Det betød også at dansk blev et personligt sprog frem for et sprog fra de offentlige myndigheder. Den selvrefleksion er vigtig for at kursisterne kan tage ejerskab over den opgave det er at lære dansk. For denne gruppe kursister var den form for selvrefleksion og i det hele taget fokus på deres eget liv noget nyt. Det var en ny identitet de skulle gå ind i. Det var også en ny læreridentitet jeg fik, fra at være en del af danskuddannelsessystemet til at være en lytter. Næste problem: At springe fra fortiden ind i nutiden.

16 + Gruppedynamik Forskelligt udbytte for hver af de seks personer. En gruppe med respekt og interesse for hinanden. Det vigtigste var at fortælle og blive hørt og forstået. Alle lærte nyt ordforråd, med relation til deres barndom og ungdom. Alle fik en andet forhold til at lære dansk. En enkelt gjorde klare fremskridt med hensyn til fx. at skelne mellem datid og nutid.

17 + Fotografier fra hverdagen i Fra fortid til nutid og fremtid?

18 + Det var let at fortælle om barndommen. Der blev både grinet og sunget og sukket over svære tider og grove skolelærere. Kvinderne fortalte også gerne om deres ungdom, hvor de blev gift og fik børn, efter forældrenes accept eller valg. Men der var tilsyneladende ikke meget at fortælle om livet i Danmark. Derfor gav jeg kvinderne et engangskamera hver, så de kunne tage billeder fra deres hverdag, og fortælle de andre på holdet om deres nutidige hverdag. (så den også kunne få en værdi.)

19 + Stemmer fra klasselokalet. Spor 02

20 + Udsigt og perspektiv Kvinderne tog billeder af deres hjem og deres sprogskole. Billederne vidnede om en forholdsvist isoleret hverdag, med vasketøj, opvask osv. Andre motiver var deres børnebørn, som de også havde lyst til at fortælle om. Kommunikationen med dem kunne blive en del af et motiverende L2-selv, derfor var det værdifuldt at kvinderne (og læreren) blev opmærksomme på den relation.

21 +

22 +

23 + Fortid, nutid, fremtid?

24 + Udvalgt litteratur: Zoltan Dörnyei and Ema Ushioda: Teaching and Researching Motivation Samt: Motivattion, Language Identity and the L2 self Bonny Norton: Identity and language learning Gender Ethnicity and Educational Change 2000 John H. Schumann: The Pidginization process, 1978 Paulo Freire and Donald Macedo: Literacy: Reading the Word and the World. Lisbeth Egerod Hubbard: De autonome in: Hvorfor er det så svært at lære dansk? Karen Lund: The Awareness of Context in Second Language Acquisition Theories.