Danske partimedlemmer 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske partimedlemmer 2012"

Transkript

1 Danske partimedlemmer 2012 Dokumentationsrapport fra projektet Moderne Partimedlemskab September 2012 Karina Kosiara-Pedersen & Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab Københavns Universitet Stor tak til de danske partimedlemmer, der har taget sig tid til at besvare spørgeskemaet, og til Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Kristendemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, fordi I valgte at være med til denne undersøgelse. Undersøgelsen ville ganske naturligt ikke være mulig uden jeres deltagelse. Tak til studerende ved Institut for Statskundskab (Københavns Universitet) Sarah Schoop, Toke Jeppesen og Morten B. Frahm for fremragende studentermedhjælp i forbindelse gennemførelse af undersøgelsen og udarbejdelse af denne rapport. Tak til Det frie forskningsråd Samfund og Erhverv for finansiering af projektet. 1

2 Indhold 1. Projektbeskrivelse Dataindsamling Udvælgelse af respondenter Udsending af spørgeskemaer og rykkerskrivelser Invitation gennem Rambøll Invitation fra partierne selv Svarprocenter Finansiering Præsentation af data Hvor nært føler du dig knyttet til partiet? Pct I hvilket år meldte du dig første gang ind i partiet? Er du eller har du været medlem af partiets ungdomsorganisation? (For Enhedslisten svar i relation til partiets ungdoms-samarbejdsorganisation). Pct Har din mor og/eller far været medlem af et parti? Pct Hvis du er gift, registreret eller samboende, er din samlever medlem af et parti? Pct Var der andre tæt på dig såsom familie, venner, kollegaer, der var medlem af partiet, da du meldte dig ind? Pct Hvorfra kom den konkrete tilskyndelse til at melde dig ind i partiet? (Det var tilladt at afkrydse op til 4 årsager, hvorfor totalen overstiger 100 pct.). Pct Har du inden for det seneste år overvejet at melde dig ud af partiet? Pct Var du venner med, fan af eller 'like' partiet eller partiformanden på Facebook før du meldte dig ind? Pct Har du været medlem af andre partier/et andet parti? Pct Har du været til møde i det parti, du på nuværende tidspunkt er medlem af? Pct Hvor mange gange har du inden for det seneste år været til møde i din lokale partiforening eller vælgerforening (alle former for møder)? Nedenfor er der nogle udsagn om møder i partiet. Hvor enig eller uenig er du i dem? a. Partimøder handler mest om praktiske ting. Pct b. Der foregår interessante politiske diskussioner på partimøderne. Pct c. Det er hyggeligt at være med til partimøder. Pct d. Det er svært at komme igennem med nye initiativer på møderne. Pct Hvor mange timer bruger du i gennemsnit på partiaktiviteter på en måned?

3 16a. Hvis du blev opfordret af dit parti, ville du så lade dig opstille som kandidat til Kommunalbestyrelsen? Pct b. Hvis du blev opfordret af dit parti, ville du så lade dig opstille som kandidat til Amtsrådet/Regionsrådet? Pct c. Hvis du blev opfordret af dit parti, ville du så lade dig opstille som kandidat til Folketinget? Pct d. Hvis du blev opfordret af dit parti, ville du så lade dig opstille som kandidat til Skolebestyrelsen? Pct e. Hvis du blev opfordret af dit parti, ville du så lade dig opstille som kandidat til Daginstitutionsbestyrelsen? Pct f. Hvis du blev opfordret af dit parti, ville du så lade dig opstille som kandidat til Menighedsrådet? Pct Har du været valgt eller opstillet til nedenstående organer? a. Tillidspost i lokalforeningen eller vælgerforeningen? Pct b. Tillidspost i partiet på regionalt niveau? Pct c. Tillidspost i partiet på nationalt niveau? Pct d. Kommunalbestyrelsen? Pct e. Regionsrådet? Pct f. Folketinget? Pct g. Daginstitutionsbestyrelse? Pct h. Skolebestyrelse? Pct i. Menighedsråd? Pct j. Andet? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år uddelt partimateriale? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år skrevet læserbrev om partiets politik? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år været med til at formulere politiske forslag til vedtagelse i partiet? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år rekrutteret nye partimedlemmer? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år diskuteret partiets politik med folk, der ikke er medlemmer af partiet? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år diskuteret partiets politik på hjemmesider, blogs og lignende udenfor partiet? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år delt et udsagn fra partiet på din hjemmeside, Facebook eller lignende? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år opfordret venner, familie eller kollegaer til at melde sig ind i partiet? Pct

4 26. Hvor ofte har du inden for de seneste fem år fået venner familie eller kollegaer til at melde sig ind i partiet? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år taget kontakt til en af partiets repræsentanter i kommunalbestyrelsen? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år taget kontakt til en af partiets repræsentanter i Regionsrådet? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år taget kontakt til en af partiets repræsentanter i Folketinget? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år deltaget i lokalforeningens eller vælgerforeningens årlige generalforsamling? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år deltaget i partiets årsmøde, landsmøde eller kongres? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år deltaget i sociale og kulturelle arrangementer i partiet? Pct Deltog du i opstillingen af din opstillingskreds' kandidat til folketingsvalget 2011? Pct Hvor mange partimedlemmer var med til at afgøre hvem der blev kandidat? Ca. antal partimedlemmer Hvad betalte du i alt til partiet i 2011? ( ægteparkontingent anfør da kontingentets halve beløb) a. Kontingent ca. kr b. Valgkampagnebidrag til partiet, ca. kr c. Valgkampagnebidrag til specifik kandidat, ca. kr d. Andre frivillige bidrag, ca. kr e. Andet ca. kr I forbindelse med valgkampen op til folketingsvalget i september 2011, hvor hyppigt foretog du da følgende aktiviteter? a. Stemte dørklokker for partiet. Pct b. Hjalp med organiseringen af pengeindsamling. Pct c. Uddelte valgmateriale på gaden, på torvet, i centret og lignende. Pct d. Uddelte valgmateriale i vælgernes postkasser. Pct e. Deltog i partiets valgarrangementer. Pct f. Deltog ved ophængning af valgplakater. Pct g. Opfordrede folk til at stemme på partiet. Pct h. Skrev læserbreve. Pct i. Besøgte partiets hjemmeside eller Facebookside. Pct

5 37j. Debatterede partiets politik på blogs og andre offentlige debatfora. Pct k. Delte partiets/kandidaters Facebook-opdateringer med mit eget netværk. Pct l. Diskuterede partiets politik med venner og familie. Pct m. Diskuterede partiets politik med kollegaer. Pct n. Læste s fra partiet. Pct o. Læste SMS beskeder fra partiet. Pct Hvor var du aktiv for partiet? Var du aktiv for en folketingskandidat eller for partiet? Pct Hvor mange partimedlemmer var, ifølge din vurdering, aktive i din opstillingskreds? Ca. antal a. I politik tales der ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere dig selv? Pct b. I politik tales der ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere A: Socialdemokraterne? Pct c. I politik tales der ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere B: Radikale? Pct d. I politik tales der ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere C: Konservative? Pct e. I politik tales der ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere F: Socialistisk Folkeparti? Pct f. I politik tales der ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere I: Liberal Alliance? Pct g. I politik tales der ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere K: Kristendemokraterne? Pct h. I politik tales der ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere O: Dansk Folkeparti? Pct i. I politik tales der ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere V: Venstre? Pct j. I politik tales der ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere Ø: Enhedslisten? Pct a. I spørgsmålet om hvor mange flygtninge vi kan tage imod, hvor vil du da placere dig selv på nedenstående skala? Pct b. I spørgsmålet om hvor mange flygtninge vi kan tage imod, hvor vil du da placere dit parti på nedenstående skala? Pct a. I spørgsmålet om udviklingen i de offentlige indtægter og udgifter, hvor vil du da placere dig selv på nedenstående skala? Pct b. I spørgsmålet om udviklingen i de offentlige indtægter og udgifter, hvor vil du da placere dit parti på nedenstående skala? Pct a. I spørgsmålet om opretholdelse af lov og orden og forebyggelse af kriminalitet, hvor vil du da placere dig selv på nedenstående skala? Pct b. I spørgsmålet om opretholdelse af lov og orden og forebyggelse af kriminalitet, hvor vil du da placere dit parti på nedenstående skala? Pct a. I spørgsmålet om miljøhensyn og grøn politik, hvor vil du da placere dig selv på nedenstående skala? Pct b. I spørgsmålet om miljøhensyn og grøn politik, hvor vil du da placere dit parti på nedenstående skala? Pct

6 46a. Hvilket af de fire nedenstående udsagn om EU-samarbejdet er du mest enig i? Pct b. Hvilket af de fire nedenstående udsagn er EU-samarbejdet mener du, passer bedst til dit partis holdning? Pct I det følgende er der nogle påstande om en række politiske emner. Hvor enig eller uenig er du a. Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag. Pct b. I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til skattelettelser. Pct c. I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til lønstigninger. Pct d. Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart. Pct e. På længere sigt bliver det nødvendigt at afskaffe efterlønnen. Pct f. I dag er det nødvendigt at åbne grænserne for import af kvalificeret arbejdskraft. Pct g. På længere sigt er der ikke råd til at opretholde velfærdsstaten, som vi kender den i dag. Pct h. Der er for mange, der får sociale ydelser, uden at de trænger til det. Pct i. Regeringen har gjort for lidt for at bekæmpe arbejdsløsheden. Pct j. Voldsforbrydelser bør straffes lang hårdere end i dag. Pct k. Mange offentlige aktiviteter kunne udføres både bedre og billigere, hvis de blev overladt til private. Pct l. Indsatsen for at forbedre miljøet må ikke gå så vidt, at den skader erhvervslivet. Pct m. Jeg føler mig lige så meget som europæer, som jeg føler mig som dansker. Pct n. Det var forkert af Danmark at sende soldater til Afghanistan. Pct I det følgende er der nogle udsagn om partiets organisation. Hvor enig eller uenig er du a. Partimedlemmernes væsentligste rolle er at støtte beslutninger truffet af ledelsen. Pct b. Partiets landsmøde bør have det sidste ord i alle væsentlige beslutninger. Pct c. Urafstemninger er nødvendige for at styrke partidemokratiet. Pct d. Det er et problem for partiet i dag, at dets ledelse er for stærk. Pct e. Partiledelsen tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad medlemmerne mener. Pct f. Partiets medlemmer indgår i en bevægelse af ligesindede. Pct I det følgende er der nogle udsagn om det at være medlem af partimedlem. Hvor enig eller uenig er du a. Mange mennesker finder partiarbejde kedeligt Pct b. De mest aktive er også dem, der har mest indflydelse på udformningen af partiets politik. Pct c. Den eneste måde, hvorpå man virkelig lærer noget om politik, er ved at være aktiv i et politisk parti. Pct d. Det kan være trættende at gå til partimøde efter en dags arbejde. Pct e. At være aktivt partimedlem er en god måde at møde interessante mennesker på. Pct

7 49f. Partiaktiviteter tager ofte tid fra familien. Pct g. Mange mener, at de aktive partimedlemmer er politisk yderliggående. Pct h. Hvis partiets medlemmer er enige og står sammen, kan de virkelig ændre på forholdene i Danmark. Pct i. I min omgangskreds bliver der i mange situationer set ned på dem, der er aktive i et parti. Pct j. Partiets medlemmer indgår i en bevægelse af ligesindede, der arbejder solidarisk sammen. Pct k. At være aktivt partimedlem er en god måde at få nye venner på. Pct l. Jeg er stolt af at være medlem af partiet. Pct m. Min omgangskreds ved, at jeg er medlem af partiet. Pct n. Venner og familie spørger ofte, om jeg vil bringe en sag op i partiet Her kommer en række mere generelle udsagn om politik og politikere. Hvor enig er du i disse udsagn? a. Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet. Pct b. Politikerne tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener. Pct c. Politikerne er for ødsle med skatteborgernes penge. Pct d. Borgere som jeg har ikke indflydelse på Folketingets og regeringens beslutninger. Pct e. Borgere som jeg er kvalificerede til at deltage i en politisk debat. Pct f. Undertiden er politik så indviklet, at folk som jeg ikke rigtig kan forstå, hvad der foregår. Pct g. Gennemgående synes jeg egentlig, ikke det er så svært at tage stilling til politiske spørgsmål. Pct h. Når politikerne diskuterer den økonomiske politik, forstår jeg kun en brøkdel af, hvad de snakker om. Pct Er du privat ansat, offentligt ansat eller selvstændig? Pct Er din etniske baggrund dansk? Pct Har du efter skoleuddannelsen gennemført en erhvervs- eller videregående uddannelse? Pct Alder (Spørgsmålet stillet som: Hvilket år er du født og omregnet til alder og grupperet). Pct Hvad er dit køn? Pct Hvor mange hjemmeboende børn, inklusiv din samlevers børn, har du? Pct Hvad er din ægteskabelige status? Pct Hvilken type bolig bor du i? Pct Hvor interesseret vil du sige, at du er i politik? Pct Er du medlem af en af nedenstående foreninger eller organisationer? a. Fagforening? Pct

8 64b. Sport- eller friluftsaktivitetsklub? Pct c. Kulturel eller musisk forening (fx kor)? Pct d. Grundejer-, borger-, andelsbolig-, lejer- eller beboerforening? Pct e.Forældreforening? Pct f. Handicap- eller patientforening? Pct g. Miljøorganisation? Pct h. Indvandrerorganisation? Pct i. Kvindeorganisation (fx Dansk Kvindesamfund)? Pct j. Pensionistforening (fx Ældresagen)? Pct k. Religiøs eller kristelig organisation? Pct l. Menneskerettigheds-, humanitær- eller social hjælpeorganisation? Pct m. Fredsorganisation eller gruppe? Pct n. Loge? Pct o. Hjemmeværnet? Pct p. Husmoderforening? Pct q. Forbrugerorganisation eller gruppe? Pct r. Landbrugsforening (fx Landboforening eller Dansk Familielandbrug)? Pct s. Arbejdsgiverforening eller erhvervsorganisation? Pct t. Sygdomsbekæmpende foreninger (fx Kræftens bekæmpelse)? Pct u. Andre Pct Har du inden for de seneste 12 måneder været aktiv i en af nedenstående foreninger eller organisationer? a. Fagforening? Pct b. Sport- eller friluftsaktivitetsklub? Pct c. Kulturel eller musisk forening (fx kor)? Pct d. Grundejer-, borger-, andelsbolig-, lejer- eller beboerforening? Pct e. Forældreforening? Pct f. Handicap- eller patientforening? Pct g. Miljøorganisation? Pct h. Indvandrerorganisation? Pct i. Kvindeorganisation (fx Dansk Kvindesamfund)? Pct j. Pensionistforening (fx Ældresagen)? Pct k. Religiøs eller kristelig organisation? Pct

9 65l. Menneskerettigheds-, humanitær- eller social hjælpeorganisation? Pct m. Fredsorganisation eller gruppe? Pct n. Loge? Pct o. Hjemmeværnet? Pct p. Husmoderforening? Pct q. Forbrugerorganisation eller gruppe? Pct r. Landbrugsforening (fx Landboforening eller Dansk Familielandbrug)? Pct s. Arbejdsgiverforening eller erhvervsorganisation? Pct t. Sygdomsbekæmpende foreninger (fx Kræftens bekæmpelse)? Pct u. Andre? Pct a. Hvor godt eller dårligt synes du om A: Socialdemokraterne? Pct b. Hvor godt eller dårligt synes du om B: Radikale? Pct c. Hvor godt eller dårligt synes du om C: Konservative? Pct d. Hvor godt eller dårligt synes du om F: Socialistisk Folkeparti? Pct e. Hvor godt eller dårligt synes du om I: Liberal Alliance? Pct f. Hvor godt eller dårligt synes du om K: Kristendemokraterne? Pct g. Hvor godt eller dårligt synes du om O: Dansk Folkeparti? Pct h. Hvor godt eller dårligt synes du om V: Venstre? Pct i. Hvor godt eller dårligt synes du om Ø: Enhedslisten? Pct Synes du, man kan stole på de fleste mennesker, eller synes du ikke, man kan være forsigtig nok i omgangen med andre mennesker? Pct Hvor ofte har du inden for det seneste år foretaget følgende: a. Deltaget i en demonstration? Pct b. Deltaget i en Facebook-gruppe om en konkret sag? Pct c. Boycottet virksomheder, producenter eller produkter? Pct d. Kontaktet en politiker for at fremme en sag? Pct e. Kontaktet medierne for at fremme en sag? Pct f. Skrevet under på en underskriftsindsamling (online eller på papir)? Pct g. Udført frivilligt arbejde? Pct Bilag Bilag 1. Spørgeskemaet Bilag 2.a. Invitationsmail til SD, V, SF, EL, KF, KD Bilag 2.b. Invitationsmail til RV, DF og LA

10 Bilag 3.a. Introduktion til spørgeskema for SD, V, SF, EL, KF og KD Bilag 3.b. Introduktion til spørgeskema for RV, DF og LA Bilag 4.a. Første remindermail til SD, V, SF, EL, KF og KD Bilag 4.b. Første remindermail til RV og DF Bilag 4.c. Første reminder til LA Bilag 5. Anden remindermail til SD, V, SF, EL, KF og KD

11 1. Projektbeskrivelse Moderne partimedlemskab (MOPA) Karina Kosiara-Pedersen Der bliver generelt færre og færre partimedlemmer, og de bliver mindre og mindre aktive. Alligevel oplever vi f.eks. en stabil vækst i antallet af medlemmer hos Dansk Folkeparti, Ny Alliances storhed og fald, de Radikales Radicool periode omkring 2005-valget og SFs fremgang fra Hvordan kan vi forklare partimedlemmernes (manglende) deltagelse og engagement? Og hvilke konsekvenser har det for den måde, vores demokrati fungerer på? De politiske partier er centrale aktører i det danske demokrati, og når deres organisationer forandrer sig, påvirkes deres demokratiske rolle. Med udgangspunkt i en ny model baseret på partimedlemmernes individuelle karakteristika og partiorganisationernes karakteristika undersøges både årsager til og konsekvenser af partimedlemskab på basis af data indsamlet via en komplet spørgeskemaundersøgelse blandt danske partimedlemmer, interview med repræsentanter fra partierne og materiale fra partierne. Indledning Antallet af partimedlemmer er i frit fald, men alligevel oplever vi fænomener som Dansk Folkepartis stabile medlemsfremgang, Ny Alliances storhed og fald, de Radikales Radicool periode omkring 2005-valget og SFs fremgang fra Kan partimedlemmernes og partiorganisationernes karakteristika forklare partimedlemmernes deltagelse? Kandidatopstilling er en af partiernes og dermed medlemmernes fornemmeste demokratiske opgave. Bliver kandidatlisterne mere repræsentative af, at partimedlemmerne deltager, eller vil demokratiet blive styrket af, at partiets elite udpeger kandidaterne? Partierne og deres kandidater anvender efterhånden mange penge på valgkampagner, men kan partimedlemmer og kandidater (stadig) påvirke partiernes valgresultater? Teoretisk udvikler projektet en ny model for partimedlemskab baseret på en kombination af klassiske teorier om politisk deltagelse (individuelle niveau) og partiorganisationsteori (organisatoriske niveau) for at forklare og forstå karakteren og konsekvenserne af partimedlemskab anno Årsager til og konsekvenser af partimedlemskab analyseres på basis af data indsamlet via en komplet spørgeskemaundersøgelse blandt danske partimedlemmer, interview med repræsentanter fra partierne og materiale fra partierne. Projektet er del af et internationalt, komparativt projekt, der sammenligner europæiske partimedlemmer i Inden for den danske case foretages diakrone nationale 11

12 komparative analyser (med de danske partimedlemmers deltagelse i 2000/1) og synkrone komparative analyser (med danske vælgere ). Relevans og problemformulering Repræsentativt demokrati indebærer en form for partier. Men der er mange indikationer på partiernes forfald eller forandring. Færre identificerer sig med et parti eller har tillid til partierne (Pharr et al. 2000; Dalton & Wattenberg 2000), og medlemsorganisationernes gyldne tider er ovre: Både antallet af medlemmer og medlemmernes aktivitet er dalende (Katz & Mair et al. 1992; Mair & van Biezen 2001; van Biezen et al. 2009; Whiteley 2009). Hvorvidt partiernes forandring udgør et demokratisk problem afhænger af hvilken demokratisk model, der tages udgangspunkt i (Allern & Pedersen 2007). Partimedlemskab er vigtigt, fordi politiske partier er centrale aktører i et repræsentativt demokrati som det danske. De udgør én blandt flere kanaler for politisk deltagelse, men de unikke, fordi de har monopol på at få indvalgt kandidater i Folketinget og dominerer valg til kommunalbestyrelser, regionsråd og Europaparlamentet. Partiernes organisationer skaber som de eneste en direkte forbindelse mellem vælgerne og de valgte (Bille 1997). Indtil den af Magtudredningen finansierede partimedlemsundersøgelse i 2000/1 var partimedlemskab kun blevet behandlet i et meget begrænset omfang inden for den danske partiforskning. Denne første partimedlemsundersøgelse bidrog med et omfattende øjebliksbillede af danske partimedlemmers karakteristika, holdninger og deltagelse (Bille & Elklit 2003; Hansen 2002; Pedersen 2003; Pedersen et al. 2004), og enkelte dansk-norske sammenligninger (Pedersen & Saglie 2005; Hansen & Saglie 2005; Heidar & Pedersen 2006). Men de politiske partier og deres organisationer har undergået en markant forandring de seneste 10 år, hvormed vilkårene og mulighederne for partimedlemskab er forandret: 1. Flere partier har, på trods af det generelle fald i antallet af medlemmer, oplevet markant vækst i antallet af medlemmer, blandt andet Dansk Folkeparti, Ny Alliance, de Radikale og SF. 2. De politiske partiers anvendelse af ny informations- og kommunikationsteknologi er kraftigt eskaleret siden 2001 (Pedersen & Saglie 2005; Hansen et al. 2006). 3. De politiske partiers organisationer, kampagner og medlemshåndtering, herunder deres strategier og taktikker omkring medlemsmobilisering og kandidatrekruttering, er blevet professionaliserede (Webb & Kolodny 2006; Hansen 2008; Strömbäck 2009). 12

13 4. Partierne har åbnet op for nye deltagelsesmuligheder, både over internettet og f.eks. ad hoc engagement i valgkampagner og netværk (Pedersen 2006). 5. Der er en tendens til, at individuelle medlemmer får mere indflydelse på bekostning af det aktive mellemlag i partierne, og at grænsen mellem medlemmer og støtter sløres (Kirchheimer 1966; Katz & Mair 1995; Scarrow 2000). 6. Fokus på kommunikation gennem massemedier, offentlig finansiering og professionalisering har blandt andet bidraget til at styrke partiets ledelse (Kirchheimer 1966; Panebianco 1988; Katz & Mair 2002; Poguntke & Webb 2005). 7. Kandidater til Folketinget, kommunalbestyrelser etc. hentes i stigende grad uden for partiorganisationen (Kjær 2000; Kjær & Pedersen 2004). Det er derfor yderst relevant at foretage en spørgeskemaundersøgelse blandt danske partimedlemmer. Dette projektforslag, MOPA, adskiller sig fra 2000/1 undersøgelsen på flere punkter, hvoraf de tre vigtigste er, at der er en teoretisk ambition med MOPA, at MOPA har et forklarende sigte og undersøger både årsager til og konsekvenser af partimedlemskab, samt at MOPA er solidt forankret i et internationalt, komparativt samarbejde. Samlet set betyder dette, at MOPA kan bidrage markant til den internationale parti(medlems)forskning. Teoretisk grundlag og hypoteser Projektet er forankret i to traditionelle forskningsområder inden for politologien, nemlig i krydsfeltet mellem forskningsfelterne politisk deltagelse og partiernes organisationer. Den teoretiske ambition er at udvikle en model for politisk deltagelse, der inkluderer både det individuelle niveau (fra traditionelle modeller for politisk deltagelse) og det organisatoriske niveau (fra partiorganisationsforskningen). Politisk deltagelse i politiske partier sker ikke i et vakuum men i en organisatorisk kontekst, der derfor inddrages, når karakteren af partimedlemskab anno 2010 skal forklares og effekten deraf måles. Deltagelse i politiske partier er et multi-dimensionelt fænomen (Heidar 1994; Pedersen 2003), og i projektet skelnes derfor mellem deltagelsens omfang (antal timer), type (offline vs. online, ad hoc vs. kontinuerligt, udadvendt vs. indadvendt, formelt vs. uformelt, osv. jf. Pedersen & Hansen 2003; Pedersen & Saglie 2005) og intensitet (hvor aktivt de deltager, f.eks. sidde og lytte vs. tage ordet på møde). I første del af projektet skal disse forskellige dimensioner af partimedlemmernes deltagelse forklares, mens anden del af projektet analyserer konsekvenser af denne deltagelse for kandidatlisternes repræsentation og partiernes valgresultater. 13

14 Klassiske modeller for politisk deltagelse, som ressource modellen (Verba & Nie 1972; Barnes & Kaase 1979; Parry et al. 1992; Verba et al. 1993), rational choice modellen (Downs 1957), den social-psykologiske model (Fishbein 1967; Muller 1979) og general-incentives modellen (Seyd & Whiteley 1992; Whiteley et al. 1994; Whiteley & Seyd 1998) har været anvendt til at forklare politisk deltagelse i partierne. Fælles for disse modeller er et fokus på individuelle karakteristika, f.eks. ressourcer, social status, og efficacy, men da størstedelen af disse er relativt stabile og ikke ændres i så stor grad, at de kan forklare variation inden for en kortere periode, som f.eks. medlemsfremgangen i flere partier siden 2001, Ny Alliances storhed og fald etc. Derfor er disse modeller ikke tilstrækkelige til at forklare variationen i partimedlemmernes engagement. MOPA inddrager derfor også partiernes organisatoriske karakteristika i en ny teoretisk model. På partiniveau inddrages: brand, deltagelseskultur, rekrutteringskampagner, mobiliserings- og fastholdelsesinitiativer, samt medlemmernes formelle rettigheder og pligter. Disse uafhængige variable dannes ved hjælp af interview med repræsentanter fra partierne, materiale fra partierne, og spørgeskemaundersøgelsen blandt partimedlemmer (aggregering af individuelle svar på parti niveau). Det overordnede spørgsmål er, i hvilken grad partimedlemmernes individuelle karakteristika og partiernes organisatoriske karakteristika kan forklare antallet og deltagelsen af partiernes medlemmer? I forlængelse af denne omfattende analyse af partimedlemskab fokuseres på to aspekter, der ikke tidligere har været genstand for nærmere analyse: Konsekvenserne af partiernes øgede anvendelse af ny informations- og kommunikationsteknologi, og mobiliteten i partimedlemmernes politiske deltagelse. Har den ny teknologi revitaliseret partiernes medlemsorganisationer og dermed partierne som deltagelseskanaler, som cyber-optimister ville argumentere for? Eller får cyber-pessimisterne støtte til deres forventning om, at det er de allerede deltagende, der har fordel af den ny teknologi, og at forskellen mellem de aktive og passive dermed blot øges? (Norris 2001; Norris 2003) Den ny teknologi kan give medlemmerne nye muligheder, f.eks. at omgå det traditionelle partihierarki gennem dannelse af netværk og ad hoc og fleksibilitet i deltagelsen. Partimedlemskab kan påvirkes på flere måder af den ny teknologi, men MOPA fokuserer for det første på de aktive medlemmer, der deltager både i traditionelle aktiviteter og online, fordi denne analyse kan vise, hvilken forskel teknologien gør for de enkelte aktive medlemmer og deres deltagelse. For det 14

15 andet fokuseres på de medlemmer, der kun deltager online, fordi en sådan analyse viser, hvorledes teknologien mobiliserer og dermed påvirker det generelle deltagelsesniveau. Det er velkendt, at en del vælgere skifter parti fra valg til valg. Politikere skifter også parti (og ikke kun, men specielt i de senere år). Spørgsmålet er, om medlemmerne udgør de trofaste; eller om de også skifter partiet ud, hvis de i højere grad kan få opfyldt deres ønsker andetsteds. Inden for partiforskningen hersker en forståelse af partierne som koncentriske cirkler (Duverger 1964: 90-91; Barnes 1966: 351; Panebianco 1988: 25), hvor de mest aktive udgør kernen, de mindre aktive de ydre cirkler, og vælgerne den yderste cirkel. Selvom undersøgelser viser, at partitilknytning og deltagelse hænger positivt sammen, er det ikke nødvendigvis støtte til denne model, da kausaliteten kan gå begge veje; tilknytning er også en oplagt konsekvens af deltagelse. For at udfordre den etablerede forståelse af sammenhængen mellem partitilknytning og deltagelse opstiller MOPA en konkurrerende model. Modellen er baseret på, at der blandt hele befolkningen findes forskellige grader af tilknytning til det politiske og dermed til politisk deltagelse. Ideologi og politiske holdninger er ikke uden betydning, men tilknytningen skal ses i et bredere perspektiv end blot til et enkelt parti. For at undersøge dette, inddrager MOPA, i modsætning til andre partimedlemsundersøgelser, partimedlemmernes politiske engagement i et bredere perspektiv: tidligere partimedlemskaber, nuværende deltagelse i andre politiske organisationer eller bevægelser, og potentielle partimedlemskaber. Hvor partimedlemmernes politiske deltagelse i første del af MOPA udgør den afhængige variabel, fokuseres i anden del på effekten af partimedlemmernes deltagelse. I repræsentative demokratier er tre kernebegreber deltagelse, repræsentation og konkurrence, og sammenhængen mellem disse analyseres i denne del. For det første undersøges, om partimedlemmernes deltagelse i kandidatopstilling har betydning for kandidatlisternes sammensætning; er der en sammenhæng mellem deltagelse og repræsentativitet? Partiforskningen har i mangel af data om, hvordan kandidatopstilling i praksis foregår, traditionelt fokuseret på de formelle regler for kandidatopstilling (Bille 2001; Pennings & Hazan 2001). Perspektivet har her været, at des flere, der deltager, des mere demokratisk er det. Men er store forsamlinger, som partiernes landsmøder, i stand til at sammensætte heterogene lister? (Rahat et al. 2008). MOPA muliggør en analyse af, hvor mange og hvem, der reelt deltager i kandidatopstilling. Hvilken betydning har deltagerkredsens størrelse og sammensætning for kandidatlistens sammensætning og dermed for, hvem vælgerne kan vælge imellem? De 15

16 uafhængige variable er medlemmernes deltagelse, mens de afhængige er listens repræsentativitet (aldersfordeling, kønsfordeling, etc.). Hypotesen er, at jo flere der deltager, des mindre repræsentativ er kandidatlisten. Dernæst undersøges sammenhængen mellem deltagelse og konkurrence. Politiske kampagner har udviklet sig fra at være arbejdskraftintensive baseret på amatørers frivillige indsats til i højere grad at være kapitalintensive baseret på ansatte, der arbejder professionelt med både proces og indhold (Farrell & Webb 2000; Norris 2000). Spørgsmålet er, i hvilket omfang partimedlemmernes deltagelse alligevel kan (bidrage til at) forklare partiernes valgresultater? (se Denver & Hands 1997; Farrell & Schmitt-Beck 2002; Gibson & McAllister 2006; Gibson & McAllister 2009). De uafhængige variable er medlemmernes deltagelse i valgkampagnen indenfor deres valgkreds, mens de afhængige variable er partiernes valgresultater i valgkredsene (absolut og relativt ift. forrige valg). Hypotesen er, at des mere partimedlemmerne deltager, des bedre klarer partiet sig ved valget. Projektets data og metoder I projektet indsamles data på individ niveau gennem en online spørgeskemaundersøgelse (via programmet SurveyXact). Styrken ved spørgeskemaundersøgelsen er den samtidige indhentning af data om medlemmer fra alle partier, medlemmer på forskellige niveauer i partiorganisationerne, og kandidater. Udformningen muliggør sammenligninger med medlemmer 2000/1, vælgerne og medlemmer i resten af Europa. De metodiske ambitioner med projektet er, for det første, at udforme spørgeskemaet, så det muliggør sammenligninger med danske partimedlemmer anno 2000/1 (medlemsundersøgelsen 2000/1), danske vælgere (valgundersøgelserne), og partimedlemmer i andre europæiske lande anno For det andet er det at gennemføre en online spørgeskemaundersøgelse med forbilledlige svarprocenter. Spørgeskemaet udfærdiges, så en del af spørgeskemaet er fælles for alle partimedlemmer, mens andre dele kun stilles grupper af medlemmer, f.eks. tillidsfolk og kandidater til offentlige valg. Da omkostningerne ved udsendelse ikke er afhængigt af antallet af spørgeskemaer, foretages en komplet spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen foregår, som i 2000/1, med dobbelt anonymitet, dvs. forskerteamet får ikke adgang til medlemmernes navne og andre personlige oplysninger, mens partierne ikke får 16

17 adgang til de enkelte medlemmers svar. Partimedlemsundersøgelsen i 2000/1 havde meget pæne svarprocenter (60-80 pct. for de enkelte partier) (se Hermansen et al. 2003) og god repræsentativitet. Men vi har stadig en forventning om en vis skævhed, nemlig at aktive, menige medlemmer er mere tilbøjelige til at svare end passive medlemmer pga. engagement, og at indvalgte kandidater er mindre tilbøjelige til at svare end ikke-valgte pga. tidspres. Vi regner dog også med, at vi via partiernes støtte til undersøgelsen kan forøge både svarprocenter og repræsentativitet. De organisatoriske data på partiniveau indsamles via interview med partisekretærer, landsformænd og web masters, samt partiernes vedtægter, programmer, andet skriftligt materiale og hjemmesider. Projektets deltagere Projektet gennemføres af Karina Kosiara-Pedersen (projektleder) og Kasper Møller Hansen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Referencer Allern, Elin H. (2007) Parties, Interest Groups and Democracy: Political Parties and their Relationship with Interest Groups in Norway. Oslo: Department of Political Science, University of Oslo. Allern, Elin H. & Karina Pedersen (2007) The Impact of Party Organisational Changes on Democracy, West European Politics (30), 1: Barnes, Samuel H. (1966) Participation, Education, and Political Competence: Evidence from a Sample of Italian Socialists. The American Political Science Review (60), 2: Barnes, Samuel H. & Max Kaase (1979) Political Action: Mass Participation in Five Western Democracies. London: Sage. Biezen, Ingrid van, Peter Mair & Thomas Poguntke (2009) Going, Going, Gone? Party Membership in the 21 st Century. Paper presented to the workshop on Political Parties and Civial Society at ECPR Joint Sessions, Lisbon, April Bille, Lars (1997) Partier i forandring. Odense: Odense Universitetsforlag. Bille, Lars (2001) Democractizing a Democratic Procedure: Myth or Reality?, Party Politics (7), 3: Bille, Lars & Jørgen Elklit (red.) (2003) Partiernes medlemmer. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Dalton, Russell J. & Martin P. Wattenberg (red.) (2000) Parties without Partisans. Political Change in Advanced Industrial Democracies. Oxford: Oxford University Press. 17

18 Denver, David & Gordon Hands (1997) Modern Constituency Electioneering. London: Frank Cass. Downs, Anthony (1957) An Economic Theory of Democracy. New York: Harper and Row. Duverger, Maurice (1964) Political Parties. London: Methuen & Co. Ltd. Farrell, David M. & Paul Webb (2000) Political Parties as Campaign Organizations i Russell J. Dalton and Martin P. Wattenberg (red.) Parties without Partisans. Political Change in Advanced Industrial Democracies. Oxford: Oxford University Press. Farrell, David M. & Rüdiger Schmitt-Beck (red.) (2002) Do Political Campaigns Matter? Campaign Effects in Elections and Referendums. London: Routledge. Fishbein, Martin (1967) Attitude and the Prediction of Behavior, in: Martin Fishbein (red.) Readings in Attitude Theory and Measurement. New York: Wiley. Gibson, Rachel & Ian McAllister (2006) Does Cyber-Campaigning Win Votes? Online Communication in the 2004 Australian Election. Journal of Elections, Public Opinion and Parties (16), Gibson, Rachel & Ian McAllister (2009) Do Online Election Campaigns Win Votes? The 2007 Australian YouTube Election. Unpublished paper. Hansen, Bernhard (2002) Party Activism in Denmark. A Micro Level Approach to a Cross-Sectional Analysis of the Correlates of Party Activism. Århus: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Hansen, Bernhard & Jo Saglie (2005): Who Should Govern Political Parties? Organizational Values in Norwegian and Danish Political Parties, Scandinavian Political Studies (28), 1: Hansen, Kasper M. (2008) Hvordan påvirker valgkampen vælgerne? i Karina Kosiara-Pedersen og Peter Kurrild-Klitgaard (red.) Partier og partisystemer i forandring. Festskrift til Lars Bille. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Hansen, Kasper Møller, Karina Pedersen & Dorit Wahl-Brink (2006) Folketingsvalget 2005 i cyberspace. Tidsskriftet Politik (9), 1. Heidar, Knut (1994) The polymorphic nature of party membership, European Journal of Political Research 25: Heidar, Knut & KarinaPedersen (2006) Party feminism: gender gaps within Nordic political parties, Scandinavian Political Studies (29), 3: Hermansen, Jan H.; Lars Bille, Roger Buch, Jørgen Elklit, Bernhard Hansen, Hans Jørgen Nielsen & Karina Pedersen (2003) Undersøgelsen af medlemmerne af de danske partiorganisationer. Dokumentation. Århus: Magtudredningen. Jensen, Torben K. (2004) De folkevalgte en analyse af folketingsmedlemmernes sociale baggrund og repræsentationsadfærd. Århus: Aarhus Universitetsforlag. 18

19 Kirchheimer, Otto (1966) The Transformation of the Western European Party Systems i Joseph LaPalombara and Myron Weiner (red.), Political Parties and Political Development. Princeton, N.J.: Princeton University Press. Katz, Richard S. & Peter Mair (1995) Changing Models of Party Organizations and Party Democracy: The Emergence of the Cartel Party, Party Politics (1), 1: Katz, Richard & Peter Mair (2002) The Ascendancy of the Party in the Public Office: Party Organizational Change in Twentieth-Century Democracies i Richard Gunther, José Ramón Montero & Juan J. Linz (red.), Political Parties. Old Concepts and New Challenges. Oxford: Oxford University Press. Katz, Richard S. & Peter Mair med Luciano Bardi, Lars Bille, Kris Deschouwer, David Farrell, Ruud Koole, Leonardo Morlino, Wolfgang Müller, Jon Pierre, Thomas Poguntke, Jan Sundberg, Lars Svåsand, Hella van de Velde, Paul Webb & Anders Widfeldt (1992) The membership of political parties in European democracies, '. European Journal of Political Research (22), 3: Kjær, Ulrik (2000) Kommunalbestyrelsens sammensætning rekruttering og repræsentation i dansk kommunalpolitik. Odense: Odense Universitetsforlag. Kjær, Ulrik & Mogens N. Pedersen (2004) De danske folketingsmedlemmer en parlamentarisk elite og dens rekruttering, cirkulation og transformation Århus: Aarhus Universitetsforlag. Lodge, M.; M. R. Steenbergen & S. Brau (1995) The Responsive Voter Campaign Information and the Dynamics of Candidate Evaluation, American Political Science Review (89), 2: Mair, Peter, & Ingrid van Biezen (2001) Party Membership in Twenty European Democracies, , Party Politics (7), 1: Muller, Edward N. (1979) Aggressive Political Participation. Princeton: Princeton University Press. Norris, Pippa (2000) A Virtuous Circle. Cambridge: Cambridge University Press. Norris, Pippa (2001) Digital Divide. Civic Engagement, Information Poverty, and the Internet Worldwide. Cambridge: Cambridge University Press. Norris, Pippa (2003) Preaching to the Converted? Pluralism, Participation and Party Websites, Party Politics (9), 1: Olson, Mancur (1965) The Logic of Collective Action. Cambridge, MA: Harvard University Press. Panebianco, Angelo (1988) Political parties: Organization and power. Cambridge: Cambridge University Press. Parry, Geraint; George Moyser & Neil Day (1992) Political Participation and Democracy in Britain. Cambridge: Cambridge University Press. Pedersen, Karina (2003) Party Membership Linkage. The Danish Case. København: Department of Political Science, University of Copenhagen. 19

20 Pedersen, Karina (2006) Danish Party Members: Plugged or Unplugged?. Representation (42), 3: Pedersen, Karina & Bernhard Hansen (2003) Partimedlemmernes aktivitet i Lars Bille & Jørgen Elklit (red.) Partiernes medlemmer. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Pedersen, Karina & Jo Saglie (2005) New technology in ageing parties : Internet use in Danish and Norwegian parties, Party Politics (11), 3: Pedersen, Karina; Lars Bille; Roger Buch; Jørgen Elklit; Bernhard Hansen & Hans Jørgen Nielsen (2004) Sleeping or active partners? : Danish party members at the turn of the millennium, Party Politics (10), 4: Pennings, Paul & Reuven Hazan (2001) Democratizing Candidate Selection: Causes and Consequences. Party Politics (7), Pharr, Susan J., Robert D. Putnam, & Russell J. Dalton (2000) A Quarter Century of Declining Confidence, Journal of Democracy (11), 2: Poguntke, Thomas & Paul Webb (red.) (2005) The Presidentialization of Politics: A Comparative Study of Modern Democracies. Oxford: Oxford University Press. Rahat, Gideon, Reuven Y. Hazan & Richard S. Katz (2008) Democracy and Political Parties: On the Uneasy Relationships between Participation, Competition and Representation. Party Politics (14), 6: Scarrow, Susan (2000) Parties without Members? Party Organization in a Changing Electoral Environment i Russell J. Dalton and Martin P. Wattenberg (red.), Parties without Partisans. Political Change in Advances Industrial Democracies. Oxford: Oxford University Press. Seyd, Patrick & Paul F. Whiteley (1992) Labour s Grass Roots: The Politics of Party Membership. Oxford: Clarendon Press. Strömbäck, Jesper (2009) Selective Professionalisation of Political Campaigning: A Test of the Party-Centred Theory of Professionalised Campaigning in the Context of the 2006 Swedish Election. Political Studies (57), 1: Verba, Sidney & Norman Nie (1972) Participation in America: Political Democracy and Social Equality. New York: Harper and Row. Verba, Sidney; Kay Lehman Schlozman, Henry Brady & Norman Nie (1993) Citizen Activity: Who Participates? What Do They Say?, American Political Science Review, 87: Webb, Paul & Robin Kolodny (2006) Professional staff in political parties i Richard S. Katz & William Crotty (red.) Handbook of Party Politics. London: Sage. Whiteley, Paul (2009) Is the Party Over? The Decline of Party Activism and Membership across the Democratic World. Paper presented at the Symposium on Political Parties and Democracy in the 21 st Century, University of Oslo, Norway, June

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

i cyberspace Kasper Møller Hansen, ph.d., adjunkt, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

i cyberspace Kasper Møller Hansen, ph.d., adjunkt, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Kasper Møller Hansen, ph.d., adjunkt, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, Karina Pedersen, ph.d., adjunkt, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Dorit Wahl-Brink, Cand.Scient.Pol.,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Analyse. Udviklingen af politisk tillid, interesse og demokratisk tilfredshed. 19. maj 2015. Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Udviklingen af politisk tillid, interesse og demokratisk tilfredshed. 19. maj 2015. Af Julie Hassing Nielsen Analyse 19. maj 2015 Udviklingen af politisk tillid, interesse og demokratisk tilfredshed Af Julie Hassing Nielsen I en årrække har der været debat om en voksende politikerlede og dens eventuelle demokra-

Læs mere

Kommunalvalgene 2013. Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Kommunalvalgene 2013. Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kommunalvalgene 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Denne beretning gør status på dette arbejde og er i forhold til arbejdsplanen at betragte som en midtvejsstatus.

Denne beretning gør status på dette arbejde og er i forhold til arbejdsplanen at betragte som en midtvejsstatus. Landsledelsens organisatoriske beretning 2015 Landsmødet 2014 vedtog en meget overordnet arbejdsplan og pålagde landsledelsen at udarbejde en konkret arbejdsplan efter de af landsmødet fastlagte overordnede

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Renoveringsmilliard spildt

Renoveringsmilliard spildt Renoveringsmilliard spildt Halvdelen af renoveringspuljens 1,5 mia. kr. skaber ikke job. Boligejerne, hvoraf flertallet er velstillet, ville alligevel have gjort og betalt arbejdet. Puljen skabte 1.500

Læs mere

Valgundersøgelsen 2011

Valgundersøgelsen 2011 Valgundersøgelsen 2011 Revision: 395 DDA-27067 Indholdsfortegnelse Vejledning Vejledning til at læse kodebogen Information om anvendt oparbejdningsproces Variabelliste V1 DDA STUDIENUMMER V2 DDA LØBENUMMER

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Webpaneler: Rekruttering, stratificering & sampling

Webpaneler: Rekruttering, stratificering & sampling Webpaneler: Rekruttering, stratificering & sampling Klassiske udfordringer med online data-indsamling Bias introduceres i flere led: 1. Hvem er online? 2. Hvem kan rekrutteres? 3. Selv-selektion TP Taget

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

Én for alle og alle for én? Mønstre i og effekter af partiintern uenighed blandt folketingskandidaterne ved 2011-valget

Én for alle og alle for én? Mønstre i og effekter af partiintern uenighed blandt folketingskandidaterne ved 2011-valget politica, 46. årg. nr. 3 2014, 296-322 Christian Elmelund-Præstekær og Gijs Schumacher Én for alle og alle for én? Mønstre i og effekter af partiintern uenighed blandt folketingskandidaterne ved 2011-valget

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

Aarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Aarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10 november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere I på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

Partier i nye tider. Den politiske dagsordensfastsættelse i Danmark

Partier i nye tider. Den politiske dagsordensfastsættelse i Danmark politica, 45. årg. nr. 1 2013, 6-17 Christoffer Green-Pedersen Partier i nye tider. Den politiske dagsordensfastsættelse i Danmark Det er en næsten umulig opgave at sammenfatte en doktorafhandling i en

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Bedømmelse af stemmesedler ved folketingsvalget Indholdsfortegnelse

Bedømmelse af stemmesedler ved folketingsvalget Indholdsfortegnelse Udvalget til Prøvelse af Valgene 2014-15 (2. samling) UPV Alm.del Bilag 19 Offentligt Bedømmelse af stemmesedler ved folketingsvalget Indholdsfortegnelse Stemmesedler afgivet på valgdagen... 2 Gyldige

Læs mere

Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk

Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk 2 Effektiviseringsgevinsterne, kort fortalt 1. Forbedret økonomisk styringskapacitet

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 VALG TIL KOMMUNER OG REGIONER Den danske struktur Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 Opgavefordeling Økonomi Kommunerne

Læs mere

6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 1 af 28. Den kommunale valgkampagne anno 2009. En kommenteret tabelrapport

6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 1 af 28. Den kommunale valgkampagne anno 2009. En kommenteret tabelrapport 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 1 af 28 Den kommunale valgkampagne anno 2009. En kommenteret tabelrapport Kasper Møller Hansen og Jens Hoff Institut for Statskundskab Arbejdspapir

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat

EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat Prepared for Prepared by Job Number Date Ny Agenda Synovate Denmark 15180 Oktober, 2007 Indhold Metode Spørgeskema Tabeller Metode Metode Spørgeskema Tabeller

Læs mere

Aalborg Universitet DK2011-0881 Valg 2011 Endeligt skema 28.sep. kl.14.38 Projektleder: PJO

Aalborg Universitet DK2011-0881 Valg 2011 Endeligt skema 28.sep. kl.14.38 Projektleder: PJO Aalborg Universitet DK2011-0881 Valg 2011 Endeligt skema 28.sep. kl.14.38 Projektleder: PJO Tekst Mange tak fordi du ønsker at deltage i undersøgelsen. Det tager ca. 25-30 minutter at besvare skemaet.

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser.

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Assembly Voting valget er dit et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Valget er dit Et demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og til ungdomsuddannelser,

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.]

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 120 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Arbejdsgivere må blande sig i ansattes overvægt

Arbejdsgivere må blande sig i ansattes overvægt Arbejdsgivere må blande sig i ansattes overvægt Fedme påfører samfundet store udgifter, så samfundet har ret til at blande sig i den enkeltes vægt, mener 55 % af danskerne. Tre ud af fire siger også ok

Læs mere

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Introduktion: Vi vil nu se på et konkret eksempel på hvordan man i praksis fordeler mandaterne i et repræsentativt demokrati,

Læs mere

Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdalkredsen

Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdalkredsen 1. Kredsorganisationens navn og tilhørsforhold... 2 2. Formålet... 2 3. Kredsorganisationens opgaver... 2 Stk. 1. Opstilling af folketingskandidat.... 2 Stk. 2. Kommunalbestyrelsesvalg.... 2 Stk. 3. Regionsrådsvalg....

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Regeringens plan truer fagforeningers medlemstal

Regeringens plan truer fagforeningers medlemstal Regeringens plan truer fagforeningers medlemstal Hvert femte LO-medlem vil sandsynligvis eller helt sikkert skifte til en billigere fagforening grundet VKO s genopretningspakke, som sætter loft over fradrag

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Måling af politiske værdier og informationsbearbejdning. Nye indeks for fordelingspolitik, værdipolitik og Need to Evaluate blandt danske vælgere

Måling af politiske værdier og informationsbearbejdning. Nye indeks for fordelingspolitik, værdipolitik og Need to Evaluate blandt danske vælgere Måling af politiske værdier og informationsbearbejdning. Nye indeks for fordelingspolitik, værdipolitik og Need to Evaluate blandt danske vælgere Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vedtægter for SF København

Vedtægter for SF København Vedtægter for SF København 1 Navn og formål 1.1. Organisationens navn er SF Socialistisk Folkeparti, København, i daglig tale SF København. 1.1 SF København er underlagt SF Socialistisk Folkepartis generelle

Læs mere

Projektbeskrivelse Online Panel of Electoral Campaigning (OPEC) af Kasper Møller Hansen

Projektbeskrivelse Online Panel of Electoral Campaigning (OPEC) af Kasper Møller Hansen Projektbeskrivelse Online Panel of Electoral Campaigning (OPEC) af Kasper Møller Hansen Online Panel of Electoral Campaigning (OPEC) Hvilken effekt har de politiske kampagner op til et folketingsvalg på

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Politisk kommunikation, RUC, efteråret 2013. v/ Rasmus Kleis Nielsen

Politisk kommunikation, RUC, efteråret 2013. v/ Rasmus Kleis Nielsen Politisk kommunikation, RUC, efteråret 2013 v/ Rasmus Kleis Nielsen Hvordan kommunikerer politiske aktører og borgere med hinanden? Det er det grundlæggende spørgsmål i studiet af politisk kommunikation,

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

12. 13. marts 2015. Kommunalpolitisk Topmøde 2015. Program

12. 13. marts 2015. Kommunalpolitisk Topmøde 2015. Program 12. 13. marts 2015 Kommunalpolitisk Topmøde 2015 Program Velkommen til Kommunal politisk Topmøde 2015 Det lokale demokrati er et vigtigt omdrejningspunkt, når der skal findes løsninger på nogle af de store

Læs mere

Lene Holm Pedersen, Kurt Houlberg, Sune Welling Hansen, Asmus Leth Olsen og Mats Joe Bordacconi. Lokalpolitikeres rolle og råderum

Lene Holm Pedersen, Kurt Houlberg, Sune Welling Hansen, Asmus Leth Olsen og Mats Joe Bordacconi. Lokalpolitikeres rolle og råderum Lene Holm Pedersen, Kurt Houlberg, Sune Welling Hansen, Asmus Leth Olsen og Mats Joe Bordacconi Lokalpolitikeres rolle og råderum Lokalpolitikeres rolle og råderum kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K 1 Nærværende vedtægter er vedtaget på landsorganisationens stiftende møde i Idrættens Hus i Vejle lørdag den 27. april 1996.

Læs mere

DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer

DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer DUF Fakta Oktober 213 Demokrati Unges demokratiske kompetencer Danske elever er sammen med finske elever de mest kompetente demokrater i verden. Det viser en international undersøgelse af elevernes samfundsfaglige

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Comparative Study of Electoral Systems, 2001-2006

Comparative Study of Electoral Systems, 2001-2006 ICPSR 3808 Comparative Study of Electoral Systems, 2001-2006 Virginia Sapiro Comparative Study of Electoral Systems W. Philips Shively Comparative Study of Electoral Systems Denmark: Data Collection Instrument

Læs mere