Danske partimedlemmer 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske partimedlemmer 2012"

Transkript

1 Danske partimedlemmer 2012 Dokumentationsrapport fra projektet Moderne Partimedlemskab September 2012 Karina Kosiara-Pedersen & Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab Københavns Universitet Stor tak til de danske partimedlemmer, der har taget sig tid til at besvare spørgeskemaet, og til Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Kristendemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, fordi I valgte at være med til denne undersøgelse. Undersøgelsen ville ganske naturligt ikke være mulig uden jeres deltagelse. Tak til studerende ved Institut for Statskundskab (Københavns Universitet) Sarah Schoop, Toke Jeppesen og Morten B. Frahm for fremragende studentermedhjælp i forbindelse gennemførelse af undersøgelsen og udarbejdelse af denne rapport. Tak til Det frie forskningsråd Samfund og Erhverv for finansiering af projektet. 1

2 Indhold 1. Projektbeskrivelse Dataindsamling Udvælgelse af respondenter Udsending af spørgeskemaer og rykkerskrivelser Invitation gennem Rambøll Invitation fra partierne selv Svarprocenter Finansiering Præsentation af data Hvor nært føler du dig knyttet til partiet? Pct I hvilket år meldte du dig første gang ind i partiet? Er du eller har du været medlem af partiets ungdomsorganisation? (For Enhedslisten svar i relation til partiets ungdoms-samarbejdsorganisation). Pct Har din mor og/eller far været medlem af et parti? Pct Hvis du er gift, registreret eller samboende, er din samlever medlem af et parti? Pct Var der andre tæt på dig såsom familie, venner, kollegaer, der var medlem af partiet, da du meldte dig ind? Pct Hvorfra kom den konkrete tilskyndelse til at melde dig ind i partiet? (Det var tilladt at afkrydse op til 4 årsager, hvorfor totalen overstiger 100 pct.). Pct Har du inden for det seneste år overvejet at melde dig ud af partiet? Pct Var du venner med, fan af eller 'like' partiet eller partiformanden på Facebook før du meldte dig ind? Pct Har du været medlem af andre partier/et andet parti? Pct Har du været til møde i det parti, du på nuværende tidspunkt er medlem af? Pct Hvor mange gange har du inden for det seneste år været til møde i din lokale partiforening eller vælgerforening (alle former for møder)? Nedenfor er der nogle udsagn om møder i partiet. Hvor enig eller uenig er du i dem? a. Partimøder handler mest om praktiske ting. Pct b. Der foregår interessante politiske diskussioner på partimøderne. Pct c. Det er hyggeligt at være med til partimøder. Pct d. Det er svært at komme igennem med nye initiativer på møderne. Pct Hvor mange timer bruger du i gennemsnit på partiaktiviteter på en måned?

3 16a. Hvis du blev opfordret af dit parti, ville du så lade dig opstille som kandidat til Kommunalbestyrelsen? Pct b. Hvis du blev opfordret af dit parti, ville du så lade dig opstille som kandidat til Amtsrådet/Regionsrådet? Pct c. Hvis du blev opfordret af dit parti, ville du så lade dig opstille som kandidat til Folketinget? Pct d. Hvis du blev opfordret af dit parti, ville du så lade dig opstille som kandidat til Skolebestyrelsen? Pct e. Hvis du blev opfordret af dit parti, ville du så lade dig opstille som kandidat til Daginstitutionsbestyrelsen? Pct f. Hvis du blev opfordret af dit parti, ville du så lade dig opstille som kandidat til Menighedsrådet? Pct Har du været valgt eller opstillet til nedenstående organer? a. Tillidspost i lokalforeningen eller vælgerforeningen? Pct b. Tillidspost i partiet på regionalt niveau? Pct c. Tillidspost i partiet på nationalt niveau? Pct d. Kommunalbestyrelsen? Pct e. Regionsrådet? Pct f. Folketinget? Pct g. Daginstitutionsbestyrelse? Pct h. Skolebestyrelse? Pct i. Menighedsråd? Pct j. Andet? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år uddelt partimateriale? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år skrevet læserbrev om partiets politik? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år været med til at formulere politiske forslag til vedtagelse i partiet? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år rekrutteret nye partimedlemmer? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år diskuteret partiets politik med folk, der ikke er medlemmer af partiet? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år diskuteret partiets politik på hjemmesider, blogs og lignende udenfor partiet? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år delt et udsagn fra partiet på din hjemmeside, Facebook eller lignende? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år opfordret venner, familie eller kollegaer til at melde sig ind i partiet? Pct

4 26. Hvor ofte har du inden for de seneste fem år fået venner familie eller kollegaer til at melde sig ind i partiet? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år taget kontakt til en af partiets repræsentanter i kommunalbestyrelsen? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år taget kontakt til en af partiets repræsentanter i Regionsrådet? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år taget kontakt til en af partiets repræsentanter i Folketinget? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år deltaget i lokalforeningens eller vælgerforeningens årlige generalforsamling? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år deltaget i partiets årsmøde, landsmøde eller kongres? Pct Hvor ofte har du inden for de seneste fem år deltaget i sociale og kulturelle arrangementer i partiet? Pct Deltog du i opstillingen af din opstillingskreds' kandidat til folketingsvalget 2011? Pct Hvor mange partimedlemmer var med til at afgøre hvem der blev kandidat? Ca. antal partimedlemmer Hvad betalte du i alt til partiet i 2011? ( ægteparkontingent anfør da kontingentets halve beløb) a. Kontingent ca. kr b. Valgkampagnebidrag til partiet, ca. kr c. Valgkampagnebidrag til specifik kandidat, ca. kr d. Andre frivillige bidrag, ca. kr e. Andet ca. kr I forbindelse med valgkampen op til folketingsvalget i september 2011, hvor hyppigt foretog du da følgende aktiviteter? a. Stemte dørklokker for partiet. Pct b. Hjalp med organiseringen af pengeindsamling. Pct c. Uddelte valgmateriale på gaden, på torvet, i centret og lignende. Pct d. Uddelte valgmateriale i vælgernes postkasser. Pct e. Deltog i partiets valgarrangementer. Pct f. Deltog ved ophængning af valgplakater. Pct g. Opfordrede folk til at stemme på partiet. Pct h. Skrev læserbreve. Pct i. Besøgte partiets hjemmeside eller Facebookside. Pct

5 37j. Debatterede partiets politik på blogs og andre offentlige debatfora. Pct k. Delte partiets/kandidaters Facebook-opdateringer med mit eget netværk. Pct l. Diskuterede partiets politik med venner og familie. Pct m. Diskuterede partiets politik med kollegaer. Pct n. Læste s fra partiet. Pct o. Læste SMS beskeder fra partiet. Pct Hvor var du aktiv for partiet? Var du aktiv for en folketingskandidat eller for partiet? Pct Hvor mange partimedlemmer var, ifølge din vurdering, aktive i din opstillingskreds? Ca. antal a. I politik tales der ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere dig selv? Pct b. I politik tales der ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere A: Socialdemokraterne? Pct c. I politik tales der ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere B: Radikale? Pct d. I politik tales der ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere C: Konservative? Pct e. I politik tales der ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere F: Socialistisk Folkeparti? Pct f. I politik tales der ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere I: Liberal Alliance? Pct g. I politik tales der ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere K: Kristendemokraterne? Pct h. I politik tales der ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere O: Dansk Folkeparti? Pct i. I politik tales der ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere V: Venstre? Pct j. I politik tales der ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere Ø: Enhedslisten? Pct a. I spørgsmålet om hvor mange flygtninge vi kan tage imod, hvor vil du da placere dig selv på nedenstående skala? Pct b. I spørgsmålet om hvor mange flygtninge vi kan tage imod, hvor vil du da placere dit parti på nedenstående skala? Pct a. I spørgsmålet om udviklingen i de offentlige indtægter og udgifter, hvor vil du da placere dig selv på nedenstående skala? Pct b. I spørgsmålet om udviklingen i de offentlige indtægter og udgifter, hvor vil du da placere dit parti på nedenstående skala? Pct a. I spørgsmålet om opretholdelse af lov og orden og forebyggelse af kriminalitet, hvor vil du da placere dig selv på nedenstående skala? Pct b. I spørgsmålet om opretholdelse af lov og orden og forebyggelse af kriminalitet, hvor vil du da placere dit parti på nedenstående skala? Pct a. I spørgsmålet om miljøhensyn og grøn politik, hvor vil du da placere dig selv på nedenstående skala? Pct b. I spørgsmålet om miljøhensyn og grøn politik, hvor vil du da placere dit parti på nedenstående skala? Pct

6 46a. Hvilket af de fire nedenstående udsagn om EU-samarbejdet er du mest enig i? Pct b. Hvilket af de fire nedenstående udsagn er EU-samarbejdet mener du, passer bedst til dit partis holdning? Pct I det følgende er der nogle påstande om en række politiske emner. Hvor enig eller uenig er du a. Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag. Pct b. I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til skattelettelser. Pct c. I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til lønstigninger. Pct d. Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart. Pct e. På længere sigt bliver det nødvendigt at afskaffe efterlønnen. Pct f. I dag er det nødvendigt at åbne grænserne for import af kvalificeret arbejdskraft. Pct g. På længere sigt er der ikke råd til at opretholde velfærdsstaten, som vi kender den i dag. Pct h. Der er for mange, der får sociale ydelser, uden at de trænger til det. Pct i. Regeringen har gjort for lidt for at bekæmpe arbejdsløsheden. Pct j. Voldsforbrydelser bør straffes lang hårdere end i dag. Pct k. Mange offentlige aktiviteter kunne udføres både bedre og billigere, hvis de blev overladt til private. Pct l. Indsatsen for at forbedre miljøet må ikke gå så vidt, at den skader erhvervslivet. Pct m. Jeg føler mig lige så meget som europæer, som jeg føler mig som dansker. Pct n. Det var forkert af Danmark at sende soldater til Afghanistan. Pct I det følgende er der nogle udsagn om partiets organisation. Hvor enig eller uenig er du a. Partimedlemmernes væsentligste rolle er at støtte beslutninger truffet af ledelsen. Pct b. Partiets landsmøde bør have det sidste ord i alle væsentlige beslutninger. Pct c. Urafstemninger er nødvendige for at styrke partidemokratiet. Pct d. Det er et problem for partiet i dag, at dets ledelse er for stærk. Pct e. Partiledelsen tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad medlemmerne mener. Pct f. Partiets medlemmer indgår i en bevægelse af ligesindede. Pct I det følgende er der nogle udsagn om det at være medlem af partimedlem. Hvor enig eller uenig er du a. Mange mennesker finder partiarbejde kedeligt Pct b. De mest aktive er også dem, der har mest indflydelse på udformningen af partiets politik. Pct c. Den eneste måde, hvorpå man virkelig lærer noget om politik, er ved at være aktiv i et politisk parti. Pct d. Det kan være trættende at gå til partimøde efter en dags arbejde. Pct e. At være aktivt partimedlem er en god måde at møde interessante mennesker på. Pct

7 49f. Partiaktiviteter tager ofte tid fra familien. Pct g. Mange mener, at de aktive partimedlemmer er politisk yderliggående. Pct h. Hvis partiets medlemmer er enige og står sammen, kan de virkelig ændre på forholdene i Danmark. Pct i. I min omgangskreds bliver der i mange situationer set ned på dem, der er aktive i et parti. Pct j. Partiets medlemmer indgår i en bevægelse af ligesindede, der arbejder solidarisk sammen. Pct k. At være aktivt partimedlem er en god måde at få nye venner på. Pct l. Jeg er stolt af at være medlem af partiet. Pct m. Min omgangskreds ved, at jeg er medlem af partiet. Pct n. Venner og familie spørger ofte, om jeg vil bringe en sag op i partiet Her kommer en række mere generelle udsagn om politik og politikere. Hvor enig er du i disse udsagn? a. Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet. Pct b. Politikerne tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener. Pct c. Politikerne er for ødsle med skatteborgernes penge. Pct d. Borgere som jeg har ikke indflydelse på Folketingets og regeringens beslutninger. Pct e. Borgere som jeg er kvalificerede til at deltage i en politisk debat. Pct f. Undertiden er politik så indviklet, at folk som jeg ikke rigtig kan forstå, hvad der foregår. Pct g. Gennemgående synes jeg egentlig, ikke det er så svært at tage stilling til politiske spørgsmål. Pct h. Når politikerne diskuterer den økonomiske politik, forstår jeg kun en brøkdel af, hvad de snakker om. Pct Er du privat ansat, offentligt ansat eller selvstændig? Pct Er din etniske baggrund dansk? Pct Har du efter skoleuddannelsen gennemført en erhvervs- eller videregående uddannelse? Pct Alder (Spørgsmålet stillet som: Hvilket år er du født og omregnet til alder og grupperet). Pct Hvad er dit køn? Pct Hvor mange hjemmeboende børn, inklusiv din samlevers børn, har du? Pct Hvad er din ægteskabelige status? Pct Hvilken type bolig bor du i? Pct Hvor interesseret vil du sige, at du er i politik? Pct Er du medlem af en af nedenstående foreninger eller organisationer? a. Fagforening? Pct

8 64b. Sport- eller friluftsaktivitetsklub? Pct c. Kulturel eller musisk forening (fx kor)? Pct d. Grundejer-, borger-, andelsbolig-, lejer- eller beboerforening? Pct e.Forældreforening? Pct f. Handicap- eller patientforening? Pct g. Miljøorganisation? Pct h. Indvandrerorganisation? Pct i. Kvindeorganisation (fx Dansk Kvindesamfund)? Pct j. Pensionistforening (fx Ældresagen)? Pct k. Religiøs eller kristelig organisation? Pct l. Menneskerettigheds-, humanitær- eller social hjælpeorganisation? Pct m. Fredsorganisation eller gruppe? Pct n. Loge? Pct o. Hjemmeværnet? Pct p. Husmoderforening? Pct q. Forbrugerorganisation eller gruppe? Pct r. Landbrugsforening (fx Landboforening eller Dansk Familielandbrug)? Pct s. Arbejdsgiverforening eller erhvervsorganisation? Pct t. Sygdomsbekæmpende foreninger (fx Kræftens bekæmpelse)? Pct u. Andre Pct Har du inden for de seneste 12 måneder været aktiv i en af nedenstående foreninger eller organisationer? a. Fagforening? Pct b. Sport- eller friluftsaktivitetsklub? Pct c. Kulturel eller musisk forening (fx kor)? Pct d. Grundejer-, borger-, andelsbolig-, lejer- eller beboerforening? Pct e. Forældreforening? Pct f. Handicap- eller patientforening? Pct g. Miljøorganisation? Pct h. Indvandrerorganisation? Pct i. Kvindeorganisation (fx Dansk Kvindesamfund)? Pct j. Pensionistforening (fx Ældresagen)? Pct k. Religiøs eller kristelig organisation? Pct

9 65l. Menneskerettigheds-, humanitær- eller social hjælpeorganisation? Pct m. Fredsorganisation eller gruppe? Pct n. Loge? Pct o. Hjemmeværnet? Pct p. Husmoderforening? Pct q. Forbrugerorganisation eller gruppe? Pct r. Landbrugsforening (fx Landboforening eller Dansk Familielandbrug)? Pct s. Arbejdsgiverforening eller erhvervsorganisation? Pct t. Sygdomsbekæmpende foreninger (fx Kræftens bekæmpelse)? Pct u. Andre? Pct a. Hvor godt eller dårligt synes du om A: Socialdemokraterne? Pct b. Hvor godt eller dårligt synes du om B: Radikale? Pct c. Hvor godt eller dårligt synes du om C: Konservative? Pct d. Hvor godt eller dårligt synes du om F: Socialistisk Folkeparti? Pct e. Hvor godt eller dårligt synes du om I: Liberal Alliance? Pct f. Hvor godt eller dårligt synes du om K: Kristendemokraterne? Pct g. Hvor godt eller dårligt synes du om O: Dansk Folkeparti? Pct h. Hvor godt eller dårligt synes du om V: Venstre? Pct i. Hvor godt eller dårligt synes du om Ø: Enhedslisten? Pct Synes du, man kan stole på de fleste mennesker, eller synes du ikke, man kan være forsigtig nok i omgangen med andre mennesker? Pct Hvor ofte har du inden for det seneste år foretaget følgende: a. Deltaget i en demonstration? Pct b. Deltaget i en Facebook-gruppe om en konkret sag? Pct c. Boycottet virksomheder, producenter eller produkter? Pct d. Kontaktet en politiker for at fremme en sag? Pct e. Kontaktet medierne for at fremme en sag? Pct f. Skrevet under på en underskriftsindsamling (online eller på papir)? Pct g. Udført frivilligt arbejde? Pct Bilag Bilag 1. Spørgeskemaet Bilag 2.a. Invitationsmail til SD, V, SF, EL, KF, KD Bilag 2.b. Invitationsmail til RV, DF og LA

10 Bilag 3.a. Introduktion til spørgeskema for SD, V, SF, EL, KF og KD Bilag 3.b. Introduktion til spørgeskema for RV, DF og LA Bilag 4.a. Første remindermail til SD, V, SF, EL, KF og KD Bilag 4.b. Første remindermail til RV og DF Bilag 4.c. Første reminder til LA Bilag 5. Anden remindermail til SD, V, SF, EL, KF og KD

11 1. Projektbeskrivelse Moderne partimedlemskab (MOPA) Karina Kosiara-Pedersen Der bliver generelt færre og færre partimedlemmer, og de bliver mindre og mindre aktive. Alligevel oplever vi f.eks. en stabil vækst i antallet af medlemmer hos Dansk Folkeparti, Ny Alliances storhed og fald, de Radikales Radicool periode omkring 2005-valget og SFs fremgang fra Hvordan kan vi forklare partimedlemmernes (manglende) deltagelse og engagement? Og hvilke konsekvenser har det for den måde, vores demokrati fungerer på? De politiske partier er centrale aktører i det danske demokrati, og når deres organisationer forandrer sig, påvirkes deres demokratiske rolle. Med udgangspunkt i en ny model baseret på partimedlemmernes individuelle karakteristika og partiorganisationernes karakteristika undersøges både årsager til og konsekvenser af partimedlemskab på basis af data indsamlet via en komplet spørgeskemaundersøgelse blandt danske partimedlemmer, interview med repræsentanter fra partierne og materiale fra partierne. Indledning Antallet af partimedlemmer er i frit fald, men alligevel oplever vi fænomener som Dansk Folkepartis stabile medlemsfremgang, Ny Alliances storhed og fald, de Radikales Radicool periode omkring 2005-valget og SFs fremgang fra Kan partimedlemmernes og partiorganisationernes karakteristika forklare partimedlemmernes deltagelse? Kandidatopstilling er en af partiernes og dermed medlemmernes fornemmeste demokratiske opgave. Bliver kandidatlisterne mere repræsentative af, at partimedlemmerne deltager, eller vil demokratiet blive styrket af, at partiets elite udpeger kandidaterne? Partierne og deres kandidater anvender efterhånden mange penge på valgkampagner, men kan partimedlemmer og kandidater (stadig) påvirke partiernes valgresultater? Teoretisk udvikler projektet en ny model for partimedlemskab baseret på en kombination af klassiske teorier om politisk deltagelse (individuelle niveau) og partiorganisationsteori (organisatoriske niveau) for at forklare og forstå karakteren og konsekvenserne af partimedlemskab anno Årsager til og konsekvenser af partimedlemskab analyseres på basis af data indsamlet via en komplet spørgeskemaundersøgelse blandt danske partimedlemmer, interview med repræsentanter fra partierne og materiale fra partierne. Projektet er del af et internationalt, komparativt projekt, der sammenligner europæiske partimedlemmer i Inden for den danske case foretages diakrone nationale 11

12 komparative analyser (med de danske partimedlemmers deltagelse i 2000/1) og synkrone komparative analyser (med danske vælgere ). Relevans og problemformulering Repræsentativt demokrati indebærer en form for partier. Men der er mange indikationer på partiernes forfald eller forandring. Færre identificerer sig med et parti eller har tillid til partierne (Pharr et al. 2000; Dalton & Wattenberg 2000), og medlemsorganisationernes gyldne tider er ovre: Både antallet af medlemmer og medlemmernes aktivitet er dalende (Katz & Mair et al. 1992; Mair & van Biezen 2001; van Biezen et al. 2009; Whiteley 2009). Hvorvidt partiernes forandring udgør et demokratisk problem afhænger af hvilken demokratisk model, der tages udgangspunkt i (Allern & Pedersen 2007). Partimedlemskab er vigtigt, fordi politiske partier er centrale aktører i et repræsentativt demokrati som det danske. De udgør én blandt flere kanaler for politisk deltagelse, men de unikke, fordi de har monopol på at få indvalgt kandidater i Folketinget og dominerer valg til kommunalbestyrelser, regionsråd og Europaparlamentet. Partiernes organisationer skaber som de eneste en direkte forbindelse mellem vælgerne og de valgte (Bille 1997). Indtil den af Magtudredningen finansierede partimedlemsundersøgelse i 2000/1 var partimedlemskab kun blevet behandlet i et meget begrænset omfang inden for den danske partiforskning. Denne første partimedlemsundersøgelse bidrog med et omfattende øjebliksbillede af danske partimedlemmers karakteristika, holdninger og deltagelse (Bille & Elklit 2003; Hansen 2002; Pedersen 2003; Pedersen et al. 2004), og enkelte dansk-norske sammenligninger (Pedersen & Saglie 2005; Hansen & Saglie 2005; Heidar & Pedersen 2006). Men de politiske partier og deres organisationer har undergået en markant forandring de seneste 10 år, hvormed vilkårene og mulighederne for partimedlemskab er forandret: 1. Flere partier har, på trods af det generelle fald i antallet af medlemmer, oplevet markant vækst i antallet af medlemmer, blandt andet Dansk Folkeparti, Ny Alliance, de Radikale og SF. 2. De politiske partiers anvendelse af ny informations- og kommunikationsteknologi er kraftigt eskaleret siden 2001 (Pedersen & Saglie 2005; Hansen et al. 2006). 3. De politiske partiers organisationer, kampagner og medlemshåndtering, herunder deres strategier og taktikker omkring medlemsmobilisering og kandidatrekruttering, er blevet professionaliserede (Webb & Kolodny 2006; Hansen 2008; Strömbäck 2009). 12

13 4. Partierne har åbnet op for nye deltagelsesmuligheder, både over internettet og f.eks. ad hoc engagement i valgkampagner og netværk (Pedersen 2006). 5. Der er en tendens til, at individuelle medlemmer får mere indflydelse på bekostning af det aktive mellemlag i partierne, og at grænsen mellem medlemmer og støtter sløres (Kirchheimer 1966; Katz & Mair 1995; Scarrow 2000). 6. Fokus på kommunikation gennem massemedier, offentlig finansiering og professionalisering har blandt andet bidraget til at styrke partiets ledelse (Kirchheimer 1966; Panebianco 1988; Katz & Mair 2002; Poguntke & Webb 2005). 7. Kandidater til Folketinget, kommunalbestyrelser etc. hentes i stigende grad uden for partiorganisationen (Kjær 2000; Kjær & Pedersen 2004). Det er derfor yderst relevant at foretage en spørgeskemaundersøgelse blandt danske partimedlemmer. Dette projektforslag, MOPA, adskiller sig fra 2000/1 undersøgelsen på flere punkter, hvoraf de tre vigtigste er, at der er en teoretisk ambition med MOPA, at MOPA har et forklarende sigte og undersøger både årsager til og konsekvenser af partimedlemskab, samt at MOPA er solidt forankret i et internationalt, komparativt samarbejde. Samlet set betyder dette, at MOPA kan bidrage markant til den internationale parti(medlems)forskning. Teoretisk grundlag og hypoteser Projektet er forankret i to traditionelle forskningsområder inden for politologien, nemlig i krydsfeltet mellem forskningsfelterne politisk deltagelse og partiernes organisationer. Den teoretiske ambition er at udvikle en model for politisk deltagelse, der inkluderer både det individuelle niveau (fra traditionelle modeller for politisk deltagelse) og det organisatoriske niveau (fra partiorganisationsforskningen). Politisk deltagelse i politiske partier sker ikke i et vakuum men i en organisatorisk kontekst, der derfor inddrages, når karakteren af partimedlemskab anno 2010 skal forklares og effekten deraf måles. Deltagelse i politiske partier er et multi-dimensionelt fænomen (Heidar 1994; Pedersen 2003), og i projektet skelnes derfor mellem deltagelsens omfang (antal timer), type (offline vs. online, ad hoc vs. kontinuerligt, udadvendt vs. indadvendt, formelt vs. uformelt, osv. jf. Pedersen & Hansen 2003; Pedersen & Saglie 2005) og intensitet (hvor aktivt de deltager, f.eks. sidde og lytte vs. tage ordet på møde). I første del af projektet skal disse forskellige dimensioner af partimedlemmernes deltagelse forklares, mens anden del af projektet analyserer konsekvenser af denne deltagelse for kandidatlisternes repræsentation og partiernes valgresultater. 13

14 Klassiske modeller for politisk deltagelse, som ressource modellen (Verba & Nie 1972; Barnes & Kaase 1979; Parry et al. 1992; Verba et al. 1993), rational choice modellen (Downs 1957), den social-psykologiske model (Fishbein 1967; Muller 1979) og general-incentives modellen (Seyd & Whiteley 1992; Whiteley et al. 1994; Whiteley & Seyd 1998) har været anvendt til at forklare politisk deltagelse i partierne. Fælles for disse modeller er et fokus på individuelle karakteristika, f.eks. ressourcer, social status, og efficacy, men da størstedelen af disse er relativt stabile og ikke ændres i så stor grad, at de kan forklare variation inden for en kortere periode, som f.eks. medlemsfremgangen i flere partier siden 2001, Ny Alliances storhed og fald etc. Derfor er disse modeller ikke tilstrækkelige til at forklare variationen i partimedlemmernes engagement. MOPA inddrager derfor også partiernes organisatoriske karakteristika i en ny teoretisk model. På partiniveau inddrages: brand, deltagelseskultur, rekrutteringskampagner, mobiliserings- og fastholdelsesinitiativer, samt medlemmernes formelle rettigheder og pligter. Disse uafhængige variable dannes ved hjælp af interview med repræsentanter fra partierne, materiale fra partierne, og spørgeskemaundersøgelsen blandt partimedlemmer (aggregering af individuelle svar på parti niveau). Det overordnede spørgsmål er, i hvilken grad partimedlemmernes individuelle karakteristika og partiernes organisatoriske karakteristika kan forklare antallet og deltagelsen af partiernes medlemmer? I forlængelse af denne omfattende analyse af partimedlemskab fokuseres på to aspekter, der ikke tidligere har været genstand for nærmere analyse: Konsekvenserne af partiernes øgede anvendelse af ny informations- og kommunikationsteknologi, og mobiliteten i partimedlemmernes politiske deltagelse. Har den ny teknologi revitaliseret partiernes medlemsorganisationer og dermed partierne som deltagelseskanaler, som cyber-optimister ville argumentere for? Eller får cyber-pessimisterne støtte til deres forventning om, at det er de allerede deltagende, der har fordel af den ny teknologi, og at forskellen mellem de aktive og passive dermed blot øges? (Norris 2001; Norris 2003) Den ny teknologi kan give medlemmerne nye muligheder, f.eks. at omgå det traditionelle partihierarki gennem dannelse af netværk og ad hoc og fleksibilitet i deltagelsen. Partimedlemskab kan påvirkes på flere måder af den ny teknologi, men MOPA fokuserer for det første på de aktive medlemmer, der deltager både i traditionelle aktiviteter og online, fordi denne analyse kan vise, hvilken forskel teknologien gør for de enkelte aktive medlemmer og deres deltagelse. For det 14

15 andet fokuseres på de medlemmer, der kun deltager online, fordi en sådan analyse viser, hvorledes teknologien mobiliserer og dermed påvirker det generelle deltagelsesniveau. Det er velkendt, at en del vælgere skifter parti fra valg til valg. Politikere skifter også parti (og ikke kun, men specielt i de senere år). Spørgsmålet er, om medlemmerne udgør de trofaste; eller om de også skifter partiet ud, hvis de i højere grad kan få opfyldt deres ønsker andetsteds. Inden for partiforskningen hersker en forståelse af partierne som koncentriske cirkler (Duverger 1964: 90-91; Barnes 1966: 351; Panebianco 1988: 25), hvor de mest aktive udgør kernen, de mindre aktive de ydre cirkler, og vælgerne den yderste cirkel. Selvom undersøgelser viser, at partitilknytning og deltagelse hænger positivt sammen, er det ikke nødvendigvis støtte til denne model, da kausaliteten kan gå begge veje; tilknytning er også en oplagt konsekvens af deltagelse. For at udfordre den etablerede forståelse af sammenhængen mellem partitilknytning og deltagelse opstiller MOPA en konkurrerende model. Modellen er baseret på, at der blandt hele befolkningen findes forskellige grader af tilknytning til det politiske og dermed til politisk deltagelse. Ideologi og politiske holdninger er ikke uden betydning, men tilknytningen skal ses i et bredere perspektiv end blot til et enkelt parti. For at undersøge dette, inddrager MOPA, i modsætning til andre partimedlemsundersøgelser, partimedlemmernes politiske engagement i et bredere perspektiv: tidligere partimedlemskaber, nuværende deltagelse i andre politiske organisationer eller bevægelser, og potentielle partimedlemskaber. Hvor partimedlemmernes politiske deltagelse i første del af MOPA udgør den afhængige variabel, fokuseres i anden del på effekten af partimedlemmernes deltagelse. I repræsentative demokratier er tre kernebegreber deltagelse, repræsentation og konkurrence, og sammenhængen mellem disse analyseres i denne del. For det første undersøges, om partimedlemmernes deltagelse i kandidatopstilling har betydning for kandidatlisternes sammensætning; er der en sammenhæng mellem deltagelse og repræsentativitet? Partiforskningen har i mangel af data om, hvordan kandidatopstilling i praksis foregår, traditionelt fokuseret på de formelle regler for kandidatopstilling (Bille 2001; Pennings & Hazan 2001). Perspektivet har her været, at des flere, der deltager, des mere demokratisk er det. Men er store forsamlinger, som partiernes landsmøder, i stand til at sammensætte heterogene lister? (Rahat et al. 2008). MOPA muliggør en analyse af, hvor mange og hvem, der reelt deltager i kandidatopstilling. Hvilken betydning har deltagerkredsens størrelse og sammensætning for kandidatlistens sammensætning og dermed for, hvem vælgerne kan vælge imellem? De 15

16 uafhængige variable er medlemmernes deltagelse, mens de afhængige er listens repræsentativitet (aldersfordeling, kønsfordeling, etc.). Hypotesen er, at jo flere der deltager, des mindre repræsentativ er kandidatlisten. Dernæst undersøges sammenhængen mellem deltagelse og konkurrence. Politiske kampagner har udviklet sig fra at være arbejdskraftintensive baseret på amatørers frivillige indsats til i højere grad at være kapitalintensive baseret på ansatte, der arbejder professionelt med både proces og indhold (Farrell & Webb 2000; Norris 2000). Spørgsmålet er, i hvilket omfang partimedlemmernes deltagelse alligevel kan (bidrage til at) forklare partiernes valgresultater? (se Denver & Hands 1997; Farrell & Schmitt-Beck 2002; Gibson & McAllister 2006; Gibson & McAllister 2009). De uafhængige variable er medlemmernes deltagelse i valgkampagnen indenfor deres valgkreds, mens de afhængige variable er partiernes valgresultater i valgkredsene (absolut og relativt ift. forrige valg). Hypotesen er, at des mere partimedlemmerne deltager, des bedre klarer partiet sig ved valget. Projektets data og metoder I projektet indsamles data på individ niveau gennem en online spørgeskemaundersøgelse (via programmet SurveyXact). Styrken ved spørgeskemaundersøgelsen er den samtidige indhentning af data om medlemmer fra alle partier, medlemmer på forskellige niveauer i partiorganisationerne, og kandidater. Udformningen muliggør sammenligninger med medlemmer 2000/1, vælgerne og medlemmer i resten af Europa. De metodiske ambitioner med projektet er, for det første, at udforme spørgeskemaet, så det muliggør sammenligninger med danske partimedlemmer anno 2000/1 (medlemsundersøgelsen 2000/1), danske vælgere (valgundersøgelserne), og partimedlemmer i andre europæiske lande anno For det andet er det at gennemføre en online spørgeskemaundersøgelse med forbilledlige svarprocenter. Spørgeskemaet udfærdiges, så en del af spørgeskemaet er fælles for alle partimedlemmer, mens andre dele kun stilles grupper af medlemmer, f.eks. tillidsfolk og kandidater til offentlige valg. Da omkostningerne ved udsendelse ikke er afhængigt af antallet af spørgeskemaer, foretages en komplet spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen foregår, som i 2000/1, med dobbelt anonymitet, dvs. forskerteamet får ikke adgang til medlemmernes navne og andre personlige oplysninger, mens partierne ikke får 16

17 adgang til de enkelte medlemmers svar. Partimedlemsundersøgelsen i 2000/1 havde meget pæne svarprocenter (60-80 pct. for de enkelte partier) (se Hermansen et al. 2003) og god repræsentativitet. Men vi har stadig en forventning om en vis skævhed, nemlig at aktive, menige medlemmer er mere tilbøjelige til at svare end passive medlemmer pga. engagement, og at indvalgte kandidater er mindre tilbøjelige til at svare end ikke-valgte pga. tidspres. Vi regner dog også med, at vi via partiernes støtte til undersøgelsen kan forøge både svarprocenter og repræsentativitet. De organisatoriske data på partiniveau indsamles via interview med partisekretærer, landsformænd og web masters, samt partiernes vedtægter, programmer, andet skriftligt materiale og hjemmesider. Projektets deltagere Projektet gennemføres af Karina Kosiara-Pedersen (projektleder) og Kasper Møller Hansen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Referencer Allern, Elin H. (2007) Parties, Interest Groups and Democracy: Political Parties and their Relationship with Interest Groups in Norway. Oslo: Department of Political Science, University of Oslo. Allern, Elin H. & Karina Pedersen (2007) The Impact of Party Organisational Changes on Democracy, West European Politics (30), 1: Barnes, Samuel H. (1966) Participation, Education, and Political Competence: Evidence from a Sample of Italian Socialists. The American Political Science Review (60), 2: Barnes, Samuel H. & Max Kaase (1979) Political Action: Mass Participation in Five Western Democracies. London: Sage. Biezen, Ingrid van, Peter Mair & Thomas Poguntke (2009) Going, Going, Gone? Party Membership in the 21 st Century. Paper presented to the workshop on Political Parties and Civial Society at ECPR Joint Sessions, Lisbon, April Bille, Lars (1997) Partier i forandring. Odense: Odense Universitetsforlag. Bille, Lars (2001) Democractizing a Democratic Procedure: Myth or Reality?, Party Politics (7), 3: Bille, Lars & Jørgen Elklit (red.) (2003) Partiernes medlemmer. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Dalton, Russell J. & Martin P. Wattenberg (red.) (2000) Parties without Partisans. Political Change in Advanced Industrial Democracies. Oxford: Oxford University Press. 17

18 Denver, David & Gordon Hands (1997) Modern Constituency Electioneering. London: Frank Cass. Downs, Anthony (1957) An Economic Theory of Democracy. New York: Harper and Row. Duverger, Maurice (1964) Political Parties. London: Methuen & Co. Ltd. Farrell, David M. & Paul Webb (2000) Political Parties as Campaign Organizations i Russell J. Dalton and Martin P. Wattenberg (red.) Parties without Partisans. Political Change in Advanced Industrial Democracies. Oxford: Oxford University Press. Farrell, David M. & Rüdiger Schmitt-Beck (red.) (2002) Do Political Campaigns Matter? Campaign Effects in Elections and Referendums. London: Routledge. Fishbein, Martin (1967) Attitude and the Prediction of Behavior, in: Martin Fishbein (red.) Readings in Attitude Theory and Measurement. New York: Wiley. Gibson, Rachel & Ian McAllister (2006) Does Cyber-Campaigning Win Votes? Online Communication in the 2004 Australian Election. Journal of Elections, Public Opinion and Parties (16), Gibson, Rachel & Ian McAllister (2009) Do Online Election Campaigns Win Votes? The 2007 Australian YouTube Election. Unpublished paper. Hansen, Bernhard (2002) Party Activism in Denmark. A Micro Level Approach to a Cross-Sectional Analysis of the Correlates of Party Activism. Århus: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Hansen, Bernhard & Jo Saglie (2005): Who Should Govern Political Parties? Organizational Values in Norwegian and Danish Political Parties, Scandinavian Political Studies (28), 1: Hansen, Kasper M. (2008) Hvordan påvirker valgkampen vælgerne? i Karina Kosiara-Pedersen og Peter Kurrild-Klitgaard (red.) Partier og partisystemer i forandring. Festskrift til Lars Bille. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Hansen, Kasper Møller, Karina Pedersen & Dorit Wahl-Brink (2006) Folketingsvalget 2005 i cyberspace. Tidsskriftet Politik (9), 1. Heidar, Knut (1994) The polymorphic nature of party membership, European Journal of Political Research 25: Heidar, Knut & KarinaPedersen (2006) Party feminism: gender gaps within Nordic political parties, Scandinavian Political Studies (29), 3: Hermansen, Jan H.; Lars Bille, Roger Buch, Jørgen Elklit, Bernhard Hansen, Hans Jørgen Nielsen & Karina Pedersen (2003) Undersøgelsen af medlemmerne af de danske partiorganisationer. Dokumentation. Århus: Magtudredningen. Jensen, Torben K. (2004) De folkevalgte en analyse af folketingsmedlemmernes sociale baggrund og repræsentationsadfærd. Århus: Aarhus Universitetsforlag. 18

19 Kirchheimer, Otto (1966) The Transformation of the Western European Party Systems i Joseph LaPalombara and Myron Weiner (red.), Political Parties and Political Development. Princeton, N.J.: Princeton University Press. Katz, Richard S. & Peter Mair (1995) Changing Models of Party Organizations and Party Democracy: The Emergence of the Cartel Party, Party Politics (1), 1: Katz, Richard & Peter Mair (2002) The Ascendancy of the Party in the Public Office: Party Organizational Change in Twentieth-Century Democracies i Richard Gunther, José Ramón Montero & Juan J. Linz (red.), Political Parties. Old Concepts and New Challenges. Oxford: Oxford University Press. Katz, Richard S. & Peter Mair med Luciano Bardi, Lars Bille, Kris Deschouwer, David Farrell, Ruud Koole, Leonardo Morlino, Wolfgang Müller, Jon Pierre, Thomas Poguntke, Jan Sundberg, Lars Svåsand, Hella van de Velde, Paul Webb & Anders Widfeldt (1992) The membership of political parties in European democracies, '. European Journal of Political Research (22), 3: Kjær, Ulrik (2000) Kommunalbestyrelsens sammensætning rekruttering og repræsentation i dansk kommunalpolitik. Odense: Odense Universitetsforlag. Kjær, Ulrik & Mogens N. Pedersen (2004) De danske folketingsmedlemmer en parlamentarisk elite og dens rekruttering, cirkulation og transformation Århus: Aarhus Universitetsforlag. Lodge, M.; M. R. Steenbergen & S. Brau (1995) The Responsive Voter Campaign Information and the Dynamics of Candidate Evaluation, American Political Science Review (89), 2: Mair, Peter, & Ingrid van Biezen (2001) Party Membership in Twenty European Democracies, , Party Politics (7), 1: Muller, Edward N. (1979) Aggressive Political Participation. Princeton: Princeton University Press. Norris, Pippa (2000) A Virtuous Circle. Cambridge: Cambridge University Press. Norris, Pippa (2001) Digital Divide. Civic Engagement, Information Poverty, and the Internet Worldwide. Cambridge: Cambridge University Press. Norris, Pippa (2003) Preaching to the Converted? Pluralism, Participation and Party Websites, Party Politics (9), 1: Olson, Mancur (1965) The Logic of Collective Action. Cambridge, MA: Harvard University Press. Panebianco, Angelo (1988) Political parties: Organization and power. Cambridge: Cambridge University Press. Parry, Geraint; George Moyser & Neil Day (1992) Political Participation and Democracy in Britain. Cambridge: Cambridge University Press. Pedersen, Karina (2003) Party Membership Linkage. The Danish Case. København: Department of Political Science, University of Copenhagen. 19

20 Pedersen, Karina (2006) Danish Party Members: Plugged or Unplugged?. Representation (42), 3: Pedersen, Karina & Bernhard Hansen (2003) Partimedlemmernes aktivitet i Lars Bille & Jørgen Elklit (red.) Partiernes medlemmer. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Pedersen, Karina & Jo Saglie (2005) New technology in ageing parties : Internet use in Danish and Norwegian parties, Party Politics (11), 3: Pedersen, Karina; Lars Bille; Roger Buch; Jørgen Elklit; Bernhard Hansen & Hans Jørgen Nielsen (2004) Sleeping or active partners? : Danish party members at the turn of the millennium, Party Politics (10), 4: Pennings, Paul & Reuven Hazan (2001) Democratizing Candidate Selection: Causes and Consequences. Party Politics (7), Pharr, Susan J., Robert D. Putnam, & Russell J. Dalton (2000) A Quarter Century of Declining Confidence, Journal of Democracy (11), 2: Poguntke, Thomas & Paul Webb (red.) (2005) The Presidentialization of Politics: A Comparative Study of Modern Democracies. Oxford: Oxford University Press. Rahat, Gideon, Reuven Y. Hazan & Richard S. Katz (2008) Democracy and Political Parties: On the Uneasy Relationships between Participation, Competition and Representation. Party Politics (14), 6: Scarrow, Susan (2000) Parties without Members? Party Organization in a Changing Electoral Environment i Russell J. Dalton and Martin P. Wattenberg (red.), Parties without Partisans. Political Change in Advances Industrial Democracies. Oxford: Oxford University Press. Seyd, Patrick & Paul F. Whiteley (1992) Labour s Grass Roots: The Politics of Party Membership. Oxford: Clarendon Press. Strömbäck, Jesper (2009) Selective Professionalisation of Political Campaigning: A Test of the Party-Centred Theory of Professionalised Campaigning in the Context of the 2006 Swedish Election. Political Studies (57), 1: Verba, Sidney & Norman Nie (1972) Participation in America: Political Democracy and Social Equality. New York: Harper and Row. Verba, Sidney; Kay Lehman Schlozman, Henry Brady & Norman Nie (1993) Citizen Activity: Who Participates? What Do They Say?, American Political Science Review, 87: Webb, Paul & Robin Kolodny (2006) Professional staff in political parties i Richard S. Katz & William Crotty (red.) Handbook of Party Politics. London: Sage. Whiteley, Paul (2009) Is the Party Over? The Decline of Party Activism and Membership across the Democratic World. Paper presented at the Symposium on Political Parties and Democracy in the 21 st Century, University of Oslo, Norway, June

Danske partimedlemmer 2012

Danske partimedlemmer 2012 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Danske partimedlemmer 2012 Dokumentationsrapport fra projektet Moderne Partimedlemskab Karina

Læs mere

Partimedlemmernes deltagelse og syn på partidemokrati 2000-2012

Partimedlemmernes deltagelse og syn på partidemokrati 2000-2012 politica, 46. årg. nr. 3 2014, 274-295 Karina Kosiara-Pedersen Partimedlemmernes deltagelse og syn på partidemokrati 2000-2012 Partiernes anvendelse af ny informations- og kommunikationsteknologi er eskaleret;

Læs mere

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010 C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Partiernes medlemstal 2010 AKTUEL GRAF Partiernes medlemstal 2010 Karina

Læs mere

University of Copenhagen. De politiske ungdomsorganisationers medlemmer Kosiara-Pedersen, Karina. Publication date: 2016

University of Copenhagen. De politiske ungdomsorganisationers medlemmer Kosiara-Pedersen, Karina. Publication date: 2016 university of copenhagen University of Copenhagen De politiske ungdomsorganisationers medlemmer Kosiara-Pedersen, Karina Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Partimedlemmernes deltagelse og syn på partidemokrati Kosiara-Pedersen, Karina

Partimedlemmernes deltagelse og syn på partidemokrati Kosiara-Pedersen, Karina university of copenhagen University of Copenhagen Partimedlemmernes deltagelse og syn på partidemokrati 2000-2012 Kosiara-Pedersen, Karina Published in: Politica Publication date: 2014 Document Version

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSE VED FOLKETINGSVALGET 2011

KANDIDATUNDERSØGELSE VED FOLKETINGSVALGET 2011 CENTRE FOR VOTING AND PARTIES FACULTY OF SOCIAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN KANDIDATUNDERSØGELSE VED FOLKETINGSVALGET 2011 Kasper Møller Hansen Jens V. Hoff & Karina Kosiara-Pedersen Centre for Voting

Læs mere

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Århus Seminar 2010: Spor 1, Workshop 3 Helene Helboe Pedersen DAGSORDEN 1. Hvorfor er emnet spændende? 2. Hvorfor kan partiinterne

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

Danskerne ønsker valg om sundhed

Danskerne ønsker valg om sundhed Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

SF er vælgernes reservehold

SF er vælgernes reservehold SF er vælgernes reservehold Hvis vælgerne skulle på et andet parti end deres foretrukne, ville flest 14 procent - vælge SF. Alle SF s potentielle r kommer fra partier i rød blok (R, S og EL). 12 procent

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg 2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen

Læs mere

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Analysenotat Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Dansk Erhverv har i februar 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalpolitikere. Undersøgelsen omhandler blandt

Læs mere

P57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION

P57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION P - OPEC - BOELGE - NY VERSION SKEMA Velkomment til Københavns Universitets Valgpanel. at deltage i valgpanelet bidrager du til et stort forskningsprojekt om valgkampe og folketingsvalg finansieret af

Læs mere

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017 Folkehøring Christiansborg 25.-26. februar 2017 Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg Derfor holder Folketinget Folkehøringen Hvad er en folkehøring? Hvordan er deltagerne

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

Færre vil give en hånd til Afrika

Færre vil give en hånd til Afrika Færre vil give en hånd til Afrika Næsten hver tredje synes Danmark giver for meget i ulandsbistand i 2005 var det kun hver sjette. Skepsissen skyldes mistillid til støttens virkning og hensynet til den

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

Undersøgelse om danskernes mobilvaner

Undersøgelse om danskernes mobilvaner t Undersøgelse om danskernes mobilvaner Danmarks Radio 2. dec 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 24 3. Kryds med alder...

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

DR Flygtninge. Danmarks Radio. 10. sep 2015

DR Flygtninge. Danmarks Radio. 10. sep 2015 t DR Flygtninge Danmarks Radio 10. sep 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 13 3. Kryds med køn... 23 4. Kryds med Partivalg...

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Undervisningsplan for Almen statskundskab: Politiske holdninger, deltagelse og repræsentation Efteråret 2014

Undervisningsplan for Almen statskundskab: Politiske holdninger, deltagelse og repræsentation Efteråret 2014 INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AARHUS UNIVERSITET ANNE S. BINDERKRANTZ JENS PETER FRØLUND THOMSEN MICHAEL BANG PETERSEN Undervisningsplan for Almen statskundskab: Politiske holdninger, deltagelse og repræsentation

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv Studier i dansk politik

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er tre gange så positive over for besparelser, hvis de tror, forslaget kommer fra det parti, de selv stemmer på. Det viser svar

Læs mere

Det demokratiske (missing?) link Status og fremsyn for de danske politiske partier

Det demokratiske (missing?) link Status og fremsyn for de danske politiske partier Program for politikugen 2008 Det demokratiske (missing?) link Status og fremsyn for de danske politiske partier Institut for Statskundskab Syddansk Universitet 1 0. Indhold 1. Årets politikuge 1. Forberedelse

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET

MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET 1 MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET AGENDA Hvem er jeg? Markedsføring og politisk markedsføring Politisk markedsorientering

Læs mere

Kortlægning af den kommunale valgkamp. Kandidatundersøgelse ved kommunalvalget 2013

Kortlægning af den kommunale valgkamp. Kandidatundersøgelse ved kommunalvalget 2013 C E N T R E F O R V O T I N G A N D P A R T I E S F A C U L T Y O F S O C I A L S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Kortlægning af den kommunale valgkamp. Kandidatundersøgelse ved

Læs mere

Danskerne kræver bogligt stærke børn

Danskerne kræver bogligt stærke børn Danskerne kræver bogligt stærke børn Hver anden dansker kræver at folkeskolen stiller større krav til eleverne i de boglige fag som dansk, matematik og sprog, mens kreativitet og fantasi er mindst vigtigt.

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Meningsmåling i Bornholm Kommune Marts Gennemført af Jysk Analyse Kontakt: Cand.merc. Jørgen Haller Telefon :

Meningsmåling i Bornholm Kommune Marts Gennemført af Jysk Analyse Kontakt: Cand.merc. Jørgen Haller Telefon : Meningsmåling i Bornholm Kommune Marts 2012 Gennemført af Jysk Analyse Kontakt: Cand.merc. Jørgen Haller haller@jyskanalyse.dk Telefon : 9811 4090 1. Undersøgelsens gennemførelse Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er storfavorit til at vinde næste valg. 42 procent af vælgerne - og hver femte VKO vælger - tror mest på Thorning, mens kun 29

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Vælgerne: Løkke leder dårligt

Vælgerne: Løkke leder dårligt Vælgerne: Løkke leder dårligt Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard gør det ifølge vælgerne godt som partiledere, mens Lars Løkke Rasmussen og især Lene Espersen vurderes som dårlige partiledere. Vælgerne udpeger

Læs mere

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015 t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN

Læs mere

Infotekst 1: De første spørgsmål handler om dit nærmiljø og dit netværk.

Infotekst 1: De første spørgsmål handler om dit nærmiljø og dit netværk. Infotekst 1: De første handler om dit nærmiljø og dit netværk. 1. Hvilken slags bolig bor du i? Lejet lejlighed Rækkehus, kædehus, villa, parcelhus, landbrugsejendom Ejerlejlighed Andelslejlighed Lejet

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd De rigeste flygter fra den offentlige velfærd Danskere som tjener over 50.000 om måneden fravælger i stigende grad offentlige tilbud som skoler og hospitaler til fordel for private. Samtidig svinder deres

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Efterlønsudspil skubber svingvælgerne væk

Efterlønsudspil skubber svingvælgerne væk Efterlønsudspil skubber svingvælgerne væk Svingvælgerne begyndte at hælde til efterlønsbevarende er, da statsministeren i sin nytårstale lancerede en afskaffelse af efterlønnen, viser en Analyse Danmark-måling

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2011

Klimabarometeret. Juni 2011 Klimabarometeret Juni 2011 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og siden

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar

Læs mere

Forskerbeskyttede, nægtere og personer uden telefon om holdninger, adfærd og repræsentativitet

Forskerbeskyttede, nægtere og personer uden telefon om holdninger, adfærd og repræsentativitet Forskerbeskyttede, nægtere og personer uden telefon om holdninger, adfærd og repræsentativitet Jørgen Goul Andersen, Aarhus Universitet goul@ps.au.dk Jakob Rathlev, Epinion jr@epinion.dk Oplæg til Selskab

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Ni ud af ti danskere er dybt bekymrede for Islamisk Stat

Ni ud af ti danskere er dybt bekymrede for Islamisk Stat Ni ud af ti danskere er dybt bekymrede for Islamisk Stat Islamisk Stats fremfærd i Irak er den katastrofe/konflikt danskerne anser for at være mest alvorlig. Herefter følger ebolas udbredelse i Afrika

Læs mere

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået

Læs mere

DR Politikerlede. Danmarks Radio. 14. jun 2016

DR Politikerlede. Danmarks Radio. 14. jun 2016 t DR Politikerlede Danmarks Radio 14. jun 2016 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Partivalg...

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

Danmarks Radio. 12. jan 2017

Danmarks Radio. 12. jan 2017 t Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det er i orden, at man slår en indbrudstyv med et boldtræ for at jage vedkommende ud af ens hjem, uanset om indbrudstyven er truende eller ej

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen ONLINE-APPENDIKS for Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse af Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politica 44. årg., nr. 4, 2012 14. maj 2012 I dette

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg Bred vælgeropbakning til digitale valg KMD ANALYSE BRIEFING JANUAR 2017 ANALYSE

Læs mere

DR Hemmeligheder. Danmarks Radio. 13. jun 2016

DR Hemmeligheder. Danmarks Radio. 13. jun 2016 t DR Hemmeligheder Danmarks Radio 13. jun 2016 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med

Læs mere

Renoveringsmilliard spildt

Renoveringsmilliard spildt Renoveringsmilliard spildt Halvdelen af renoveringspuljens 1,5 mia. kr. skaber ikke job. Boligejerne, hvoraf flertallet er velstillet, ville alligevel have gjort og betalt arbejdet. Puljen skabte 1.500

Læs mere

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed?

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? af Kenneth Madsen - søndag, oktober 28, 2012 http://www.opensamf.dk/2012/10/meningsmalinger-hvad-kan-vi-sige-med-sikkerhed/ Jeg vil i dette indlæg præsentere

Læs mere

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt

Læs mere

Danskerne dumper Lars Løkke

Danskerne dumper Lars Løkke Danskerne dumer Lars Løkke 44 rocent af vælgerne giver Lars Løkke Rasmussen dumekaraktererne -3 eller 0, når de bedømmer hans evne til at forvalte sit embede og være en dygtig og troværdig artileder og

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

DR Teenagere. Danmarks Radio. 17. maj 2016

DR Teenagere. Danmarks Radio. 17. maj 2016 t DR Teenagere Danmarks Radio 17. maj 2016 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med Partivalg... 19 4. Om Undersøgelsen...

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Journalister i Danmark

Journalister i Danmark Landerapport Journalister i Danmark Morten Skovsgaard, Arjen van Dalen, Syddansk Universitet 7. februar 2017 Journalisters baggrund Den typiske danske journalist er midt i 40 erne og har en bachelorgrad

Læs mere

i cyberspace Kasper Møller Hansen, ph.d., adjunkt, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

i cyberspace Kasper Møller Hansen, ph.d., adjunkt, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Kasper Møller Hansen, ph.d., adjunkt, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, Karina Pedersen, ph.d., adjunkt, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Dorit Wahl-Brink, Cand.Scient.Pol.,

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,

Læs mere

Gallup om DF som regeringsparti

Gallup om DF som regeringsparti TNS Dato: 22. april 2013 Projekt: 59252 Feltperiode: Den 17/4-22/4 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Spørgeskema til danske interesseorganisationer

Spørgeskema til danske interesseorganisationer Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger.

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere