ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB"

Transkript

1 ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE 1

2 INDHOLD 1. Introduktion Fælles Mål Øvelser Fælles aftaler for det trygge læringsrum. Gruppearbejde....8 Hvilke ord bruger vi? Prioriteringsøvelse Ud med ordene. Tag stilling Hvad vil du vide? Anonyme spørgsmål Hvem er vi? Icebreaker Livshistorier. Icebreaker Uge Sex 2016 Sex & Samfund, 2016 ISBN nr Kopiering og print af dette materiale eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret eller inden for rammerne af en aftale med Copydan Indhold: Lone Smidt Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Fotos: Lars Nybøll Layout: Studio Rabies og Westring KBH Uge Sex Grundmateriale klasse 2 Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 2

3 1. introduktion Dette forløb handler om et trygt læringsrum i sundheds- og seksualundervisningen. Forløbet er udviklet som et grundforløb til Uge Sex i udskolingen og er tænkt som et fundament for det faglige arbejde med andre forløb, der handler om sundheds- og seksualundervisning. De øvrige grundforløb til Uge Sex i udskolingen er Seksuel sundhed, Sex og relationer, Normer og idealer og Seksuelle rettigheder. International forskning¹ peger på, at seksualundervisningen skal foregå i et trygt socialt miljø for at gøre en forskel for eleverne. Men for elever på forskellige klassetrin kan seksualundervisningen imidlertid let føles som en utryg situation. Utrygheden kan for eksempel handle om, at eleverne er uvante med at tale om de emner, som undervisningen handler om. De kan også være usikre på, hvad der skal ske, eller hvad der forventes af dem fra s side. Måske har nogle af dem endda oplevelser med i bagagen, der kan være ubehagelige at tale om. Utrygheden kan også handle om relationen til de andre elever i klassen, eksempelvis bekymring for at de andre vil grine af dem på grund af det, de spørger om eller det, de ved. En utryg ramme kan have den konsekvens, at nogle elever deltager mindre aktivt og for eksempel ikke stiller spørgsmål eller undlader at sige noget højt i timerne. Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer for eleverne. Ligeledes er det Sex & Samfunds oplevelse, at en sådan indsats bidrager til at fremme sundheds- og seksualundervisningens potentialer i forhold til at øge trivslen generelt for eleverne. Sex & Samfund opfordrer til, at man som underviser gør sig sine egne overvejelser omkring, hvordan man kan arbejde med det trygge rum. I dette forløb findes en række konkrete ideer og øvelser, der kan inspirere til dette arbejde. Om Sex & Samfund Sex & Samfund arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, trivsel, rettigheder, køn, krop og relationer for at styrke den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe diskrimination. Læs mere om Sex & Samfund på Brug sexfordig.dk Sexfordig.dk er et undervisningsmateriale, der er målrettet sundheds- og seksualundervisningen i udskolingen. På sexfordig.dk kan eleverne blandt andet lave quizzer, spille læringsspil, se undervisningsfilm og arbejde med tilhørende arbejdsspørgsmål, slå ord op i Sexikon, arbejde med projekter og forskellige typer af opgaver samt kommunikere med jævnaldrende i Debatten. De forskellige elementer på sexfordig.dk tager udgangspunkt i problemstillinger og dilemmaer, der er relevante for eleverne i aldersgruppen, og som knytter sig til konkrete færdigheds- og videnområder fra Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Kilder ¹Forsberg, M. (2007). Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssammanställninger och svenska erarenheter av förebygganda arbete. Stockholm: Socialstyrelsen. UNESCO (2009). International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education. Paris: UNESCO. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 3

4 Sex & Samfund anbefaler Sex & Samfund anbefaler, at der skabes en god og tryg ramme for sundheds- og seksualundervisningen på alle klassetrin. For eksempel med følgende aftaler, der kan tilpasses elevernes alder: Der er respekt for forskelligheder (for eksempel i forhold til seksuelle lyster, kønsidentitet, etnicitet, familiebaggrund, stil, udtryk, holdninger med videre). Homo- og transfobi samt anden diskrimination accepteres ikke. Ingen føler sig udstillet eller nedgjort. Elever og underviser taler ikke privat eller meget personligt om sig selv eller andre. Alle ved, hvad der skal ske i undervisningen. Man deltager, men har mulighed for at sige fra. Man taler inden for et lukket rum, det vil eksempelvis sige, at der ikke efterfølgende tales med klassekammerater om, hvad andre har sagt og gjort i undervisningen. Mangfoldighed i klasserummet Sex & Samfund har tilrettelagt materialerne til Uge Sex sådan, at de på alle klassetrin afspejler mangfoldighed i etnicitet, kønsudtryk, familieformer, seksualitet og funktionsniveau. Dette betyder, at der er lagt vægt på at inddrage billeder og eksempler, der viser mangfoldighed med henblik på, at samfundets og elevernes forskelligheder inkluderes som en helt almindelig del af sundheds- og seksualundervisningen. Når du som underviser skal bruge Uge Sex-materialerne, vil du naturligvis vælge ud i øvelserne og måske kun inddrage enkelte af de eksempler, der nævnes. Når du gør dette, anbefaler Sex & Samfund, at du er opmærksom på at bibeholde mangfoldigheden, for at materialerne kan bidrage til den læring hos eleverne, som de er tiltænkt. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 4

5 AT SIGE TIL OG FRA Hvis man som underviser er bekymret for, om enkelte elever i klassen vil finde seksualundervisning grænseoverskridende eller stødende, kan man arbejde målrettet med at give eleverne gode redskaber til at sige fra. Giv dem for eksempel mulighed for at sige pas til et spørgsmål eller til at vælge mellem forskellige temaer, de kan arbejde med, således at de ikke presses til at tale om noget, de oplever som grænseoverskridende. Det er Sex & Samfunds erfaring, at eleverne kan håndtere de fleste temaer og illustrationer, såfremt de er udvalgt ud fra overvejelser om elevernes alder og modenhed. Vi anbefaler derfor, at man ikke undlader at tale om et emne eller benytte billeder udelukkende ud fra den formodning, at eleverne vil opleve dem som stødende. Dette kan være en uhensigtsmæssig tilpasning af seksualundervisningen, særligt for de elever der ikke har muligheder for at tale om undervisningens emner med andre. Fag og tværfag Forløbet om det trygge rum er tænkt som et fundament for det faglige arbejde med andre forløb, der handler om sundheds- og seksualundervisning. Øvelserne i forløbet kan dog også indgå i det generelle arbejde med at fremme trivslen og skabe et trygt læringsrum i klassen. Øvelserne kan desuden anvendes i tværfaglige forløb på tværs af sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab og andre af skolens fag og emner. I tilknytning til hver øvelse er der angivet vejledende forslag til hvilke fag, det er relevant at lade den enkelte øvelse indgå i. SPROG Flere undersøgelser peger på, at ord som homo, bøsserøv, luder og billig er ord, der hyppigt anvendes blandt unge, og at brugen af disse ord er med til at præge fællesskabet og den enkelte elevs trivsel i en negativ retning. Eksempelvis viste rapporten Når teenagere sexmobber fra AMOK/ Mobbeland (marts 2012) at syv ud af ti af de unge, der deltog i undersøgelsen, havde været udsat for den ene eller den anden form for seksuelle krænkelser heraf langt hovedparten verbalt. Det er derfor af afgørende betydning, at den enkelte underviser og den enkelte skole arbejder bevidst med tydeligt at tage afstand fra ord, der krænker, diskriminerer og ekskluderer. Sex & Samfund anbefaler at lave aftaler om sprogbrug på alle klassetrin. Både i klasser, der i forvejen er trygge og velfungerende, og i klasser, der ikke er det. Kilder Link til Rapport over AMOK survey om sexmobning af Dorthe Rasmussen og Sidsel Stenbak/www.mobbeland.dk Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 5

6 Fælles mål I sammenhæng med andre øvelser og forløb fra underviserportal.dk kan øvelserne i dette forløb bidrage til arbejdet med følgende videns- og færdighedsområder fra Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (efter 9. klassetrin): kompetenceområder kompetencemål færdigheds- og vidensområde færdigheds- og vidensmål Eleven kan vurdere følelsesmæssige dilemmaer i relationer. Relationer Eleven har viden om følelser og relationers betydning for sundhed, trivsel og seksualitet. Sundhed og trivsel Eleven kan fremme egen og andres sundhed og trivsel med udgangspunkt i demokrati og rettigheder. Personlige grænser Eleven kan diskutere, hvordan overgreb på børn og unge kan forebygges. Eleven har viden om vold og overgreb af fysisk, psykisk og seksuel karakter. Seksuel sundhed Eleven kan vurdere, hvad der fremmer egen og andres seksuelle sundhed og trivsel. Eleven har viden om seksuel sundhed og trivsel. Køn, krop og seksualitet Eleven kan vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv. Normer og idealer Seksuelle rettigheder Eleven kan analysere køn, krop og seksualitet i samtidigt, historisk og globalt perspektiv. Eleven har viden om kulturelle og sociale normer og idealer for køn, krop og seksualitet. Eleven kan diskutere seksuelle rettigheder i Danmark og globalt. Eleven har viden om rettigheder relateret til krop, køn, seksualitet og familie. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 6

7 2. Øvelser Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 7

8 Fælles aftaler for det trygge læringsrum Gruppearbejde Målgruppe klasse. læringsmål Eleverne bliver enige om fælles aftaler for undervisningen, der sætter fokus på et trygt læringsrum for alle. Eleverne kan tage personligt stilling og lytte til hinandens overvejelser over, hvad der skaber et trygt læringsrum. fag/emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Færdigheds- og vidensområder Normer og idealer, seksuelle rettigheder, personlige grænser, relationer, seksuel sundhed Tid og materialer Tid 25 minutter Materialer Papir og blyanter Beskrivelse Elever og undervisere sidder på stole i en cirkel på gulvet. Underviseren fortæller, at sundheds- og seksualundervisning nogle gange handler om spørgsmål og emner, man måske ikke tidligere har talt med sine kammerater eller sin lærer/anden voksen om. Derfor er det helt almindeligt, at man er lidt usikker på sig selv og tænker på, hvad de andre mon mener om dét, som man siger eller gør. For at det derfor bliver en god oplevelse for alle at have sundhedsog seksualundervisning, er det en god ide at indgå nogle fælles aftaler for, hvordan undervisningen skal være og forløbe, så klasserummet bliver et trygt læringsrum for alle og det er dét, som klassen skal gøre nu. Eleverne inddeles i grupper á 2-3 personer. Hver gruppe skal diskutere spørgsmålet: Hvilke aftaler kan vi lave, som sikrer, at vi får nogle gode sundheds- og seksualundervisningstimer sammen?. Grupperne skal komme med minimum to forslag til aftaler, som de skriver med stor og letlæselig skrift på hver sit ark papir. Grupperne får cirka 10 minutter til dette arbejde. Herefter samles alle eleverne i cirklen igen, og hver gruppe præsenterer deres aftaler og forklarer, hvorfor de er vigtige. Papirerne med aftalerne lægges på gulvet inde i cirklen, så alle kan se dem. Underviseren stiller åbne og undersøgende spørgsmål til grupperne med det formål at få dem til at uddybe baggrunden for deres forslag til aftaler så meget som muligt. Når alle aftalerne er præsenteret, beder eleverne om hver især at overveje, hvilken aftale der vil være den allervigtigste for dem. De skal ikke tale sammen om det men overveje det med sig selv. Når eleverne har besluttet sig, skal de rejse sig og stille sig hen til papiret med aftalen. Underviseren spørger nu eleverne, om der er nogle af dem, der vil fortælle, hvorfor de har stillet sig der, hvor de har. Så mange, der har lyst til at forklare sig, skal have lov til det, men ingen skal presses til at sige noget. Afslutningsvis samler alle de papirer med aftaler, der har stået elever ved. Underviseren spørger, om der er nogle af de aftaler, der ligger tilbage på gulvet, som er vigtige at have med, selv om der ikke stod nogen ved dem. Hvis der er det, tages de også med i bunken af aftaler, der hænges op på en væg i klassen. Herefter kan der i sundheds-og seksualundervisningsforløbet løbende henvises til disse aftaler. Fortsættes næste side Denne øvelse er god at bruge i begyndelsen af et kortere eller længerevarende forløb om sundheds- og seksualundervisning, men kan også bruges som afsæt til en dialog om, hvilke aftaler der generelt kan være med til at skabe et trygt læringsrum og gøre klassen til et godt sted at være. Bruges øvelsen som opstart til et sundheds- og seksualundervisningsforløb, kan den med fordel tænkes sammen med en introduktion til, hvad sundheds- og seksualundervisning handler om, og hvad der mere konkret skal arbejdes med i forløbet. Det giver mulighed for, at eleverne kan give udtryk for deres forventninger og eventuelle ønsker og behov til undervisningens mål, indhold og form som afsæt for den videre planlægning af forløbet. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 8

9 Fortsat fra forrige side Efter forløbet Ved forløbets afslutning er det en god ide at vende tilbage til aftalerne og tale med eleverne om, hvordan de har fungeret i klassen. Tal om, hvilke aftaler, de har været gode til at overholde, og hvilke, der har været svære at overholde. Lad eleverne komme med konkrete eksempler på situationer, hvor aftalerne har været i spil. Giv også eleverne mulighed for at reflektere over, hvad det har betydet for dem hver især, at I har haft aftalerne, eventuelt i samtaler to og to. Tal også om, om der eventuelt kunne have været brug for nogle andre aftaler, som I skal huske næste gang, I skal arbejde med sundheds- og seksualundervisningens emner. Hvis man kun har kort tid til rådighed til sundheds- og seksualundervisningen, kan man alligevel sætte fokus på det trygge læringsrum ved at præsentere eleverne for en række aftaler, som har udvalgt på forhånd. Eleverne kan kort tale om disse med deres sidemand, inden laver en fælles opsamling, hvor eleverne melder tilbage, om hvad de tænker om aftalerne, og om der eventuelt mangler noget. Dette kan gennemføres på cirka 10 minutter. Eksempler på aftaler kan være: 1) Vi rækker hånden op, hvis vi vil sige noget, 2) Vi skal være deltagende i undervisningen men vi må godt melde pas, 3) Vi taler ikke om vores egne personlige oplevelser, 4) Vi taler ikke grimt om hinanden og andre uden for klassen og 5) Vi griner ikke af hinandens spørgsmål og kommentarer. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 9

10 Hvilke ord bruger vi? Prioriteringsøvelse Målgruppe klasse. læringsmål Eleverne kan samtale om, hvilke ord for sex og kønsorganer de gerne vil bruge i undervisningen. Eleverne kan give eksempler på, hvordan forskellige ord kan være med til at skabe normer og bestemte opfattelser af, hvad sex er og hvordan kønsorganer skal se ud. fag/emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Færdigheds- og vidensområder Normer og idealer, seksuel sundhed Tid og materialer Tid 30 minutter Materialer Papir og blyanter Beskrivelse Underviseren introducerer eleverne til øvelsen ved at fortælle, at nogle af de ord, som klassen vil komme til at tale om i seksualundervisningen, handler om sex og om kønsorganer. Der findes rigtig mange forskellige ord på området. Nogle af ordene kan man synes er sjove, nogle er frække, nogle er grimme eller grænseoverskridende. Nogle kan man have lyst til selv at bruge, andre har man ikke. Nogle bruger man sammen med sine venner, andre hvis man taler med voksne. Nogle ord kan være i orden at bruge for nogle elever, mens de samme ord kan opleves som grænseoverskridende for andre elever. Formålet med denne øvelse er derfor at finde frem til, hvilke ord for sex og kønsorganer, der skal bruges fælles i klassen i seksualundervisningen, og at undersøge hvordan forskellige ord kan have betydning for ens opfattelse af sex og kønsorganer. Eleverne inddeles i grupper. Underviseren skal sikre, at de elever, der arbejder sammen, er trygge ved hinanden. Hver gruppe får udleveret to stykker papir. På det ene skal de skrive alle de ord for det at have sex, de kan komme i tanker om, på det andet skriver de alle de ord for drenges og pigers kønsorganer, de kan komme i tanker om. De får 5-10 minutter til at brainstorme. Herefter bliver grupperne bedt om: 1. At sætte ring om alle de ord på arkene, som gruppen mener enten kan være grænseoverskridende, grimme, provokerende eller negative for nogle. Gruppen skal forsøge at nå til enighed ved, at hver elev i gruppen argumenterer for hans eller hendes forståelse af de forskellige ord. 2. At blive enige om, hvilket ord for henholdsvis sex og det mandlige og kvindelige kønsorgan, som gruppen vil foretrække bliver brugt i undervisningen og hvorfor. En person fra hver gruppe læser på skift alle de ord op, som gruppen har sat ring om. Underviseren samler op ved at tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke ligheder og forskelle er der mellem de ord, grupperne har sat ring om? Var der nogle ord, som I havde forskellige opfattelser af i grupperne? Hvilke? Er der forskel på antallet af grimme og grænseoverskridende ord for henholdsvis mandlige og kvindelige kønsorganer? Hvis ja: Hvorfor tror I, at det er sådan? Hvad er det ved de konkrete ord, der gør, at de kan opfattes som grænseoverskridende, grimme, provokerende eller negative? I hvilke sammenhænge/situationer/medier bruges disse ord? Hvorfor tror I, at det er sådan? Hvad tænker I om det? Sproget, der benyttes i undervisningen, har stor betydning for, om alle parter oplever undervisningen som tryg, inkluderende og respektfuld. Et sprog, der overskrider enten s eller elevernes grænser, kan let skabe modstand eller afstand og være begrænsende for læringspotentialet. Denne øvelse kan derfor bruges til at styrke elevernes opmærksomhed på, at man har forskellige grænser for sprogbrug, og at det er vigtigt at vise respekt for andres grænser. Som underviser kan man let opleve et dilemma omkring sprogbrugen i undervisningen: Hvem skal bestemme, hvilke ord der benyttes i timerne eller eleverne? Denne øvelse er tilrettelagt ud fra det udgangspunkt, at begge parter spiller en væsentlig rolle i undervisningen og derfor skal have indflydelse på sprogbruget. Underviseren har dog et særligt ansvar for at sikre, at elevernes grænser ikke overskrides. Fortsættes næste side Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 10

11 Fortsat fra forrige side Hvilke sammenhænge er der mellem de ord, man bruger, og de mennesker man er sammen med, når man bruger de forskellige ord? Hvilken opfattelse af/normer omkring sex afspejles i de forskellige ord? Hvilken opfattelse af/normer omkring kønsorganer afspejles i de forskellige ord? Herefter fremlægger grupperne, hvilke ord de har valgt som de ord, de foretrækker at blive brugt i undervisningen og hvorfor. Afslutningsvis aftales, hvilke ord der skal bruges i klassen ud fra en regel om, at både underviser og elever skal kunne acceptere at bruge de ord, der vælges. Hvis det er svært at nå til enighed, vælges de ord, som er mest neutrale. Hvis man som underviser synes, at øvelsen, som den er skitseret her, kan være for direkte for ens elever, kan man som alternativ tale med klassens elever om, hvad de selv kalder drengens og pigens kønsorganer og det at gå i seng med hinanden. Underviseren kan supplere med, hvilke ord han/ hun helst selv vil bruge i undervisningen og med afsæt heri nå frem til nogle ord, som accepteres af både elever og underviser. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 11

12 Ud med ordene Tag stilling! Målgruppe klasse. læringsmål Eleverne kan samtale om, hvordan man forhindrer, at ord og sprog skaber utryghed og eksklusion i de fællesskaber, man indgår i. Eleverne kan opstille forslag til, hvordan man i klassen og på skolen bruger sproget på en måde, så klassen og skolen er et rart sted at være for alle. fag/emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Færdigheds- og vidensområder Normer og idealer, seksuelle rettigheder, personlige grænser, relationer Tid og materialer Tid 1-1½ lektion eventuelt fordelt på to dage Materialer Papir og tusch. Fire stykker A3-papir med overskrifterne diskriminerende/ nedsættende, kun for sjov, neutralt og i tvivl Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at denne øvelse handler om ord og sprogbrug, der er relateret til krop, køn og seksualitet. Øvelsen handler om at skabe opmærksomhed om, hvordan sprog og ord kan være med til at skabe utryghed i de fællesskaber, man indgår i. Øvelsen handler også om, hvordan ellers neutrale ord kan bruges og opfattes som nedsættende og diskriminerende. Målet med øvelsen er, at klassen bliver enige om, hvad man kan gøre for at sikre, at det sprog der bruges i klassen og på skolen, er med til at gøre skolen til et rart sted at være for alle. I den første del af øvelsen får hver elev udleveret et blankt stykke papir. Hver især skal eleverne skrive alle de ord og udtryk relateret til krop, køn og seksualitet, som de oplever, at der bliver brugt i omgangstonen i klassen, i andre fællesskaber, de er en del af, eller blandt unge generelt. Underviseren kan eventuelt selv komme med konkrete eksempler, som har hørt blive udtalt i klassen eller blandt unge generelt. Denne del af øvelsen foregår anonymt, og eleverne skal ikke fortælle, hvilke ord de har skrevet. Underviseren samler arkene ind og fortæller eleverne, at den resterende del af øvelsen vil foregå dagen efter. Underviseren udarbejder en liste med alle de ord og udtryk, der er blevet nævnt. Hvis erfarer, at der er relevante ord og udtryk, som ikke er kommet med, noteres også disse ord. Det anbefales, at inkluderer ord som bøsse, bøsserøv og luder i øvelsen, da erfaringer og undersøgelser viser, at disse ord hyppigt anvendes på en nedsættende måde blandt unge. Underviseren tildeler hvert hjørne i klassen en kategori. De fire kategorier er diskriminerende/nedsættende, kun for sjov, neutral og i tvivl. Underviseren præsenterer de fire kategorier ved at stille sig i det hjørne, der repræsenterer den pågældende kategori. Herefter læser et ord eller udtryk højt fra listen og beder eleverne stille sig i det hjørne, de mener, det pågældende ord skal kategoriseres under. Hvis der er elever, der står alene i et hjørne, kan eventuelt placere sig her for at bakke op om eleven. Når alle elever har placeret sig, faciliterer en dialog omkring elevernes vurderinger af det konkrete ord. Det er s opgave at lægge op til refleksion og eventuelt udfordre elevernes kategoriseringer ved at stille spørgsmål som (afhængig af hvilket hjørne eleverne står i): Fortsættes næste side Hvis der i forvejen er klare aftaler om sproget i klassen, kan øvelsen bruges til at tale om ord og sprogbrug blandt unge generelt og til at vurdere, om de aftaler, man allerede har, er fyldestgørende nok. Det anbefales at informere forældrene om de aftaler, der indgås omkring elevernes sprogbrug, og i den forbindelse at opfordre forældrene til at bakke op om aftalerne. Som introduktion til øvelsen kan vise filmen Bøsserøv fra undervisningsmaterialet Stop sexmobning pas på sproget, der findes på I det materiale kan der desuden hentes inspiration og ideer til at arbejde videre med sprog og sprogbrug i klassen, på skolen og i andre fællesskaber. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 12

13 Fortsat fra forrige side Hvad er årsagen til, at du/i er i tvivl om vurderingen af ordet? Er der nogen situationer, hvor dette ord/udtryk kan være acceptabelt/neutralt, mens det i andre sammenhænge kan virke diskriminerende og nedlandende? I hvilke situationer kan ordet opleves som diskriminerende, kun for sjov, neutralt eller andet? Hvem eller hvad afgør, om ordet/ udtrykket opfattes på den ene eller anden måde? I dialogen om ord og udtryk med en klar negativ ladning eller tydelig diskrimination, for eksempel bøsserøv, bør tydeliggøre, at der her er tale om diskriminerende ord og vendinger. Afhængig af hvor mange ord og udtryk der er på listen, gentages øvelsen med alle ord eller udvælger de ord og vendinger, han/hun vurderer, det er vigtigst at få en dialog om. Herefter inddeles eleverne i mindre grupper. Hver gruppe skal udarbejde to konkrete aftaler, der kan være med til at sikre, at der på skolen og i klassen kommunikeres på en måde, så skolen og klassen er et rart sted at være for alle elever. Som afsæt for elevernes forslag til aftaler skal eleverne bruge de overvejelser og refleksioner, der har været i forbindelse med første del af øvelsen. Hver gruppe præsenterer deres konkrete aftaler for resten af klassen. Aftalerne hænges op i klassen med henblik på, at de jævnligt kan tages op til refleksion om, hvorvidt der er behov for at indgå nye aftaler for at sikre en god og inkluderende tone i klassen. Afslutningsvis faciliterer en dialog med afsæt i de mål, der er skitseret for øvelsen og de perspektiver, der indtil nu er kommet frem i arbejdet med øvelsen. Der kan tages afsæt i følgende spørgsmål: Hvilken betydning har det for et fællesskab, at nogen for eksempel bruger ord eller udtryk, der kan opfattes på mange forskellige måder afhængig af, hvem der siger ordet, eller hvem ordet bliver sagt til? Hvad, tror I, er årsagen til, at der er mange ord relateret til køn, krop og seksualitet, der kan opfattes eller bruges negativt? Hvad kan man som ung gøre, hvis man oplever diskriminerende og ekskluderende sprog i de fællesskaber, man indgår i (for eksempel i familien, skolen, klassen eller i forbindelse med fritidsaktiviteter)? Hvad kan vi gøre i vores klasse, hvis de aftaler, vi har talt om i dag, ikke respekteres? I et undervisningsforløb på tværs af dansk og seksualundervisningen kan der arbejdes med sprog om krop, køn og seksualitet i medier og i det offentlige rum. Undersøg for eksempel, hvilke normer for sprog om køn og seksualitet unge præsenteres for i aktuelle realityprogrammer. Diskuter, hvordan unge påvirkes af de normer for sprogbrug, der her er gældende, og hvilken indflydelse sproget i disse programmer og i den offentlige debat har for unges måder at kommunikere på generelt. Der kan også fokuseres på sprogbrug på sociale fora for børn og unge eller sproget i offentlige politiske debatter. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 13

14 Hvad vil du vide? Anonyme spørgsmål Målgruppe klasse. læringsmål Eleverne kan formulere spørgsmål om krop, sex og seksualitet. Eleverne kan redegøre for viden om krop, sex og seksualitet. fag/emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Færdigheds- og vidensområder Normer og idealer, seksuelle rettigheder, personlige grænser, relationer, seksuel sundhed Tid og materialer Tid 1-2 timer Materialer En postkasse Beskrivelse Underviseren introducerer eleverne til postkassen, hvor eleverne i forbindelse med sundheds- og seksualundervisningen kan lægge anonyme spørgsmål om krop, sex og seksualitet. Eleverne skal vide: At formålet er, at alle skal have mulighed for at stille spørgsmål. At der ikke findes dumme spørgsmål. At man viser respekt for hinanden ved ikke at grine af hinandens spørgsmål. Herefter udleveres et stykke blankt papir til alle i klassen, og alle skal skrive et spørgsmål på papiret. Der skal ikke skrives navn på, og eleven skal ikke læse det op. Hvis man ikke ved, hvad man skal skrive, lader man bare som om, man skriver noget, og folder papiret sammen. Alle spørgsmål lægges herefter i postkassen, og eleverne opfordres til at lægge flere spørgsmål i postkassen i den periode forløbet om sundheds- og seksualundervisning strækker sig over. Inden der arbejdes med spørgsmålene, læser spørgsmålene igennem og tjekker eventuelt op på fagligt indhold. Arbejdet med elevernes spørgsmål kan herefter foregå samlet eller fordelt over en længere periode, hvor der tages et par spørgsmål, hver gang man mødes. Spørgsmålene kan for eksempel gennemgås på denne måde: Underviseren har på forhånd grupperet spørgsmålene i nogle overordnede kategorier. I mindre grupper får eleverne udleveret en kategori med tilhørende spørgsmål. Gruppen undersøger svarene på relevante websites (eksempelvis og i Sexikon på og fremlægger samlet for resten af klassen. Dette kan være en anledning til at arbejde med informationssøgning på nettet, og hvordan man forholder sig kritisk til de informationer, man finder. Spørgsmålene læses højt for klassen en af gangen. Underviseren spørger eleverne, om de har et bud på et svar, og sammen søger elever og undervisere at finde frem til det/de rigtige svar. Arbejdet med de anonyme spørgsmål kan suppleres med en introduktion til Sex & Samfunds anonyme rådgivningstilbud henholdsvis og hvor eleverne via chat, telefon og brevkasse kan få anonym rådgivning om temaer som krop, kærester, sex, den første gang, følelser, seksualitet og prævention. Når man arbejder med anonyme spørgsmål, undervises der med udgangspunkt i et behov for viden, som er reelt hos eleverne. Dette skaber lydhørhed og engagement og støtter desuden i at tilrettelægge niveauet i sundheds- og seksualundervisningen ud fra den konkrete klasse. Arbejdet med de anonyme spørgsmål kan eventuelt afgrænses til ét emne for eksempel prævention og sexsygdomme eller seksualitet og sex, der passer til det forløb, der arbejdes med. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 14

15 Hvem er vi? Icebreaker Målgruppe klasse. læringsmål Eleverne kan samtale om, hvordan man kan skabe gode fællesskaber på tværs af forskelle og ligheder. fag/emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Færdigheds- og vidensområder Relationer Tid og materialer Tid 20 minutter Materialer Ingen Beskrivelse Eleverne og står i en cirkel på gulvet. En person siger et udsagn, der fortæller noget om personen selv: Noget man kan lide, noget om ens familie, ens fritid eller lignende. Eksempler kan være: Jeg kan godt lide at rejse, Jeg bor i lejlighed eller Jeg er vild med at spille fodbold. Underviseren begynder med det første udsagn. Når man siger noget om sig selv, træder man ét skridt ind i cirklen. Hvis udsagnet også gælder for de andre, træder de også et skridt ind i cirklen. Når alle, der vil træde et skridt frem, har gjort det, træder man tilbage på sin plads. Herefter siger en ny person noget om sig selv, og således fortsætter øvelsen, indtil man har været hele cirklen rundt. I runde to behøver det, man siger, ikke at være sandt man må altså godt lyve! Når man siger sit udsagn, bliver man stående på sin plads i cirklen, mens de andre overvejer, om de tror på udsagnet eller ej. Hvis de tror på det, vender de tommelfingeren opad, hvis ikke, vender de den nedad. Den, der har sagt udsagnet, svarer ved selv at vende sin tommel op/ned. Ellers forløber runden som første runde. Som opsamling på øvelsen kan for eksempel stille følgende spørgsmål: Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Har I lært noget nyt om hinanden ved at lave øvelsen? Hvordan kan en øvelse som denne bidrage til at skabe et godt fællesskab? Hvilken betydning har det for et fællesskab, at man er opmærksom på at respektere hinandens forskelle og ligheder? Hvordan kan man som ung bidrage til at skabe gode relationer i de fællesskaber, man er en del af? Hvis der er elever, der har svært ved at finde på noget at sige, springer man dem over i første omgang, men vender tilbage, når personen har fundet på noget. Det anbefales, at alle skal sige noget, med mindre det er meget tydeligt, at eleven ikke ønsker det. Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 15

16 Livshistorier Icebreaker Målgruppe klasse. læringsmål Eleverne kan samtale om betydningen af at anerkende positive ting ved hinanden i et fællesskab. fag/emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Færdigheds- og vidensområder Relationer Tid og materialer Tid Cirka 15 minutter Materialer Ingen Beskrivelse Eleverne skal stå sammen to og to. Der kan være en enkelt gruppe med tre elever, for at få det til at gå op. Det anbefales at placere eleverne med én, de ikke normalt er meget sammen med. Underviseren fortæller, at de hver får ét minut til at fortælle deres livshistorie til den person, de står sammen med. De bestemmer selv, hvor de vil begynde historien, og hvad de vil fortælle. Den anden person skal lytte og må ikke afbryde, men må gerne stille spørgsmål, hvis fortælleren går i stå. Underviseren holder øje med tiden, og efter et minut bytter eleverne, så den anden kommer til at fortælle. Herefter samles deltagerne i en cirkel, hvor de står ved siden af deres makker. Underviseren fortæller eleverne, at de ikke skal have en runde, hvor alle fortæller, hvad de lige har hørt. Men i stedet en runde, hvor man fortæller noget positivt, man fik ud af at tale med sin makker. Det kan for eksempel være noget nyt, man lærte om personen, noget spændende, som personen havde oplevet eller noget positivt om, hvordan personen var at tale med (smilende, lyttende, stillede gode spørgsmål eller lignede). Når man fortæller, hvad man synes, der var positivt, skal man helst gøre det direkte til makkeren og ikke til gruppen eller. Underviseren leder runden og sikrer, at alle elever kommer til orde på skift. Som opsamling på øvelsen kan for eksempel stille følgende spørgsmål: Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Hvordan var det at høre noget positivt om sig selv? Hvordan var det at sige noget positivt om ens makker? Hvad, tror I, er formålet med at lave øvelsen? Synes I, at vi i vores klasse er gode til at sige positive ting til hinanden eller er det noget, vi kan blive bedre til? Hvordan? Denne øvelse har fokus på anerkendelse, og for at den kan fungere efter hensigten, er det vigtigt, at sikrer trygge rammer for eleverne. Alle elever skal opleve, at det er positivt at tale med en makker og høre noget om sig selv i den opsamlende runde. Hvis man som underviser er i tvivl om, hvorvidt eleverne kan holde sig til at sige positive ting, bør man overveje, om det er en god ide at bruge øvelsen. Uge Sex Grundmateriale klasse 16 Uge Sex - Et trygt rum i undervisningen klasse 16

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE UGE SEX 2016 Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE Introduktion Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer

Læs mere

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 4.-6. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................6

Læs mere

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................5

Læs mere

2016 FORLØB KLASSE

2016 FORLØB KLASSE sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4

Læs mere

GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE

GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE INDHOLD FORORD 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 FAG OG TVÆRFAG 6 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 8 EMNE 1: ET TRYGT RUM I SEKSUALUNDERVISNINGEN

Læs mere

GRUNDMATERIALE KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE

GRUNDMATERIALE KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE INDHOLD FORORD 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 6 EMNE 1: DET TRYGGE RUM 7 EMNE 2: IDENTITET 18 EMNE 3: KROP

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Familier klasse

Familier klasse Familier GRUNDMATERIALE 2.-3. klasse Temamateriale Seksualundervisningsmateriale til lærere INDHOLD Forord... 3 Hvad indeholder materialet?... 4 Elever med særlige behov... 6 emne 1: det trygge rum...

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL KLASSE

FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL KLASSE FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK KLASSE TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL 2.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 1. INTRODUKTION TIL KROPPELOP.DK... 4 2. KROPPELOP.DK I UNDERVISNINGEN...

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER

DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER LÆRERVEJLEDNING 2017 DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER BESØG NATIONALMUSEET PÅ EGEN HÅND 7.-10. KLASSE INDHOLD Introduktion til underviseren De seksuelle rettigheder den korte version

Læs mere

God seksualundervisning hvad og hvordan?

God seksualundervisning hvad og hvordan? God seksualundervisning hvad og hvordan? Af Line Anne Roien og Lone Smidt, Sex & Samfund En ny undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen 1 (Sex & Samfund 2012) peger på, at seksualundervisningen

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om vejledende timetal for seksualundervisning

Forslag til folketingsbeslutning om vejledende timetal for seksualundervisning Beslutningsforslag nr. B 125 Folketinget 2009-10 Fremsat den 9. februar 2010 af Kirsten Brosbøl (S) og Christine Antorini (S), Leif Lahn Jensen (S), Pernille Vigsø Bagge (SF), Nanna Westerby (SF), Marianne

Læs mere

BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE

BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE Kommunikation og kontakt BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE 2016 INDHOLD 1. introduktion TIL UNDERVISEREN.....................................................3 Færdigheds- og vidensmål

Læs mere

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Ved Rikke Christine Stobbe og Jeppe Hald Projektledere, Sex & Samfund Program for workshoppen

Læs mere

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011

Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011 Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011 Line Anne Roien, lærer, cand.pæd. National projektmedarbejder lr@sexogsamfund.dk

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Undervisningsvejledning til udskolingen

Undervisningsvejledning til udskolingen Undervisningsvejledning til udskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 4

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL

Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER 2 MODUL 54 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 55 BØRNS RETTIGHEDER MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL 4.-6. KLASSE

VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL 4.-6. KLASSE VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL 4.-6. KLASSE INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1. INTRODUKTION TIL MIGOGMINKROP.DK... 4 2. MIGOGMINKROP.DK I UNDERVISNINGEN... 6 2.1. FÆLLES AFTALER...

Læs mere

Undervisningsvejledning til indskolingen

Undervisningsvejledning til indskolingen Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Digitale krænkelser på skemaet

Digitale krænkelser på skemaet Digitale krænkelser på skemaet Undervisning om digitale medier i forhold til køn, krop og seksualitet på gymnasiet Morten Emmerik Wøldike, projektleder og sociolog, mew@sexogsamfund.dk Program 1. Sex &

Læs mere

VENSKAB OG FORELSKELSE FORLØB KLASSE

VENSKAB OG FORELSKELSE FORLØB KLASSE VENSKAB OG FORELSKELSE FORLØB 4.-6. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................4

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

UGE SEX GRUNDMATERIALE

UGE SEX GRUNDMATERIALE UGE SEX GRUNDMATERIALE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN 7.-9. KLASSE INDHOLD FORORD 3 ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN 4 ET OVERBLIK OVER ØVELSER 6 1. FÆLLES AFTALER FOR DET TRYGGE RUM 8 2. HVILKE ORD BRUGER

Læs mere

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 4. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, projektleder,

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på

Læs mere

DIALOG # 3. Eleverne taler grimt til hinanden hvordan takler man det?

DIALOG # 3. Eleverne taler grimt til hinanden hvordan takler man det? DIALOG # 3 Eleverne taler grimt til hinanden Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Undervisningsvejledning til mellemtrinnet

Undervisningsvejledning til mellemtrinnet Undervisningsvejledning til mellemtrinnet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Positiv selvopfattelse

Positiv selvopfattelse Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan håndtere dagligdagen med en grundlæggende tro på at kunne klare de udfordringer, der måtte komme. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles

Læs mere

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING 8 MODUL 148 Modul 8 - AFSLUTNING Modul 8 - AFSLUTNING 149 AFSLUTNING MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til at gå i skole

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

Inklusionsradet o R D O MK A E T I Inklusionsradet o T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde,

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike

146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike 146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- ORIENTERet seksualundervisning Af Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 147 I Sex & Samfunds optik er der ingen tvivl om,

Læs mere

SEKSUELLE RETTIGHEDER FORLØB

SEKSUELLE RETTIGHEDER FORLØB SEKSUELLE RETTIGHEDER FORLØB 7.-9. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion til forløbet..........................................................3 Fælles Mål...........................................................................4

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Velkommen til Uge Sex 2009

Velkommen til Uge Sex 2009 INGEN SEXSYGDOMME ØNSKEBØRN SEKSUEL TRIVSEL UNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE OG ELEVER Velkommen til Uge Sex 2009 Målet med Uge Sex er at give eleverne i landets 6.-10. klasser god og vedkommende seksualundervisning

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

Temamøde om seksuel sundhed

Temamøde om seksuel sundhed Temamøde om seksuel sundhed Region Syddanmark, d. 14. marts 2013 Seksualundervisning i grundskolen - udfordringer og initiativer Lone Smidt Sex & Samfund Hvad skal vi tale om? Seksualundervisning i grundskolen

Læs mere

Trivselsplan Nordbyskolen 2014-2015. Trivselsplan 2014-2015

Trivselsplan Nordbyskolen 2014-2015. Trivselsplan 2014-2015 Trivselsplan 2014-2015 1 Nordbyskolens trivselspolitik Vores trivselspolitik tager udgangspunkt i vores visioner: En tryg skole i et nærværende, anerkendende og autentisk miljø Et fagligt udfordrende læringsmiljø

Læs mere

Trivselsplan Nordbyskolen 2015-2016. Trivselsplan 2015-2016

Trivselsplan Nordbyskolen 2015-2016. Trivselsplan 2015-2016 Trivselsplan 2015-2016 1 Nordbyskolens trivselspolitik Vores trivselspolitik tager udgangspunkt i vores visioner: En tryg skole i et nærværende, anerkendende og autentisk miljø Et fagligt udfordrende læringsmiljø

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2

Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse

Læs mere

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP Gruppeopgave MÅL At eleverne bliver opmærksomme på og reflekterer over handlemuligheder i relation til digital mob - ning og chikane med sexistisk indhold. At eleverne arbejder

Læs mere