Skovskolen August specifik del for skov- og landskabsingeniøruddannelsen
|
|
- Andreas Skaarup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skovskolen August 2012 STUDIEORDNING specifik del for skov- og landskabsingeniøruddannelsen Gældende fra august 2008 Revideret august 2012
2 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Uddannelsens placering, formål og kompetenceprofil Indledning Uddannelsens formål Uddannelsens overordnede profil Uddannelsens erhvervssigte Uddannelsens kompetenceprofil Viden Færdigheder Kompetencer... 4 Kapitel 2. Uddannelsens indhold Indledning Indhold Første uddannelsesår Andet uddannelsesår Tredie uddannelsesår Fjerde uddannelsesår Førsteårsprøven Uddannelsesmodel samlet Overgangsregler Kapitel 3. Adgang til videre uddannelse på kandidatniveau
3 Kapitel 1. Uddannelsens placering, formål og kompetenceprofil 1.1. Indledning I medfør af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skov- og landskabsingeniør fastsættes nedenstående studieordning for skov- og landskabsingeniøruddannelsen med virkning fra Studieordningen er revideret august Pr overgik uddannelsen til blokstruktur på linie med det daværende LIFEs øvrige uddannelser og dermed til en ny uddannelsesmodel. Pr indførtes KU s års- og ugestruktur. Ved væsentlige ændringer i denne studieordning skal censorformandskabet høres inden fastsættelse af en revideret studieordning. Væsentlige ændringer træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Uddannelsen giver ret til betegnelsen skov- og landskabsingeniør (professionsbachelor som skov- og landskabsingeniør) og den engelske betegnelse Bachelor of Forest and Landscape Engineering. Studieordningens lovgrundlag fremgår af kapitel 12 i den fælles del Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som skov- og landskabsingeniør er, jf. uddannelsens bekendtgørelse 1, at kvalificere den uddannede til at tilrettelægge, gennemføre, kvalitetssikre og lede planlægnings-, tilsyns-, drifts- og plejeopgaver inden for skovbrug og naturforvaltning samt at kunne udvikle, formidle og markedsføre områderelaterede projekter, produkter og serviceydelser. Arbejdsområderne er skove, det åbne land og bynære grønne områder både i offentligt og i privat eje. Uddannelsen skal i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt aftagernes behov kvalificere de studerende til handlingsorienteret at udøve professionen nationalt og internationalt. 1.3 Uddannelsens overordnede profil Uddannelsens overordnede profil er baseret på områderne økologi, økonomi, ledelse, kommunikation, teknik og jura, som giver et teoretisk grundlag for de professionsrettede kurser i drift og forvaltning af skovbrug, åbent land og byens grønne områder. Som overordnet ledetråd indgår disse områder i kurser på forskellige niveauer og med forskelligt fagindhold både før og efter virksomhedspraktikken, hvor omsætning af de grundfaglige kompetencer udfordres af konkret samspil med praktikvirksomhedens opgaver og problemstillinger. I uddannelsesforløbet søges den studerendes ansvarlighed og professionelle bevidsthed styrket gennem studievejledning, evaluering og samarbejdstræning gennem gruppeøvelser og projektarbejder. 1.4 Uddannelsens erhvervssigte Uddannelsens erhvervssigte retter sig mod et professionsrettet virke som leder, specialist, rådgiver eller selvstændig inden for såvel privat som offentlig virksomhed med udgangspunkt i skovbrug, byens grønne områder eller det åbne land. Endvidere opnås faglige, pædagogiske og formidlingsmæssige kompetencer, som mere bredt giver erhvervsmulighed inden for bl.a. undervisnings- og formidlingsområdet. 3
4 Uddannelsen giver også et grundlag for internationale jobmuligheder, særligt inden for udviklingslandenes udnyttelse og forvaltning af naturressourcer. Endelig giver uddannelsen grundlag for videre uddannelse på kandidatniveau inden for det grønne område og med sigte på mere administrative jobområder inden for private og offentlige virksomheder. 1.5 Uddannelsens kompetenceprofil Viden Skov- og landskabsingeniøren har viden om: 1) anvendt praksis inden for skovbrugets produktioner samt landskabs- og naturforvaltningsopgaver omfattende beskrivelse, registrering og kortlægning samt planlægning og gennemførelse af retablerings-, anlægs-, pleje- og driftsopgaver, 2) anvendt teori vedrørende planters, træers og træagtige væksters samspil såvel indbyrdes som med forskellige vækstlokaliteters vilkår, herunder menneskeskabte og naturlige påvirkninger, 3) anvendt teori og praksis inden for driftsøkonomi, regnskab, bogføring og priskalkulation, anvendt teori og praksis inden for ledelse, samarbejde, organisation og projektstyring, anvendt teori og praksis inden for kommunikation og rådgivning i og mellem virksomheder samt markedsføring og innovation, og 4) relevant lovgivning og retspraksis inden for erhvervs- og naturforvaltningsjura, og skov- og naturforvaltningsområdets vilkår, interessenter og virksomhedstyper nationalt og internationalt Færdigheder Skov- og landskabsingeniøren kan: 1) vælge og anvende de bedst egnede eller bedst tilpassede naturvidenskabelige, tekniske og økonomiske metoder og handlinger til løsning af skov- og landskabsområdets produktionsmæssige eller naturrettede anlægs-, pleje- og driftsopgaver, 2) udøve kontekstafhængig problemløsning, herunder udvikle løsningsforslag samt vurdere og perspektivere løsningsforslags implementering på et bæredygtigt grundlag, 3) varetage ledelse og ressourcestyring af opgaver inden for skov- og landskabsområdet, herunder planlægge, budgettere, implementere og evaluere opgaverne ved inddragelse af tidssvarende it-baserede værktøjer, 4) indsamle og bearbejde geografiske, fysiske og biologiske data som grundlag for arealforvaltning, 5) beskrive og formidle praksisnære faglige problemstillinger, projekter og handlemuligheder til brugere og beslutningstagere samt samarbejdspartnere på forskellige organisatoriske niveauer og 6) selvstændigt varetage drifts-, kommunikations- og forvaltningsopgaver i skov- og landskabsområdets private og offentlige virksomheder og institutioner, internt og eksternt i forhold til samarbejdspartnere, beslutningstagere og brugere Kompetencer Skov- og landskabsingeniøren kan: 1) håndtere komplekse og udviklingsorienterede opgaver, projekter og situationer inden for skov- og landskabsområdets praksis, herunder dokumentere, formidle og markedsføre opgaver og projekter, 4
5 2) omsætte praksiserfaring, viden og relevante forskningsresultater til løsninger og resultater, 3) indgå i ledelsesmæssige, rådgivningsmæssige, faglige og tværfaglige funktioner og samarbejdsrelationer, der er relevante for professionsområdet samt 4) identificere egne læringsbehov samt udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer inden for professionsområdet. 5
6 Kapitel 2. Uddannelsens indhold 2.1 Indledning På første semester af uddannelsen understøttes professionsprofilen dels af et indledende kursus (Profession og praksis) omfattende erhvervsvilkår og opgaveområde, professionsudøvelse og jobmuligheder samt udvikling af egen identitet og kompetence, dels af et grundlæggende kursus i skovforståelse. Samlet sætter disse kurser fokus på professionsorientering og begrebsdannelse som grundlag for den videre læringsproces. På uddannelsens sidste år udbygges de teoretiske og erhvervsrettede kompetencer yderligere, dels gennem kurserne Projektstyring, Innovation og markedsføring, International naturforvaltning samt Rådgivning og kommunikation, dels gennem valgkurser inden for professionens hovedområder: Skov, åbent land og bynære grønne områder. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, der udarbejdes på grundlag af praksisnære problemstillinger inden for det grønne erhvervsområde, evt. relateret til en konkret virksomhed. 2.2 Indhold er normeret til 4 år inklusive virksomhedspraktik og samlet svarende til 240 ECTS-point (European Credit Transfer System). Som andre uddannelser på KU- SCIENCE er uddannelsen organiseret i en blokstruktur og for denne uddannelse bestående af 16 blokke, hver af 9 ugers varighed. Mellem blokkene er skemafrie uger, som især bruges til reeksamen. Beskrivelse af de enkelte kursers mål og pointmæssige vægtning fremgår af kursusbeskrivelserne på Alle kurser undervises med dansk som hovedsprog. Uddannelsen er opbygget af en række obligatoriske studieaktiviteter, som fremgår af de følgende afsnit. På 3. år og 4. år skal den studerende selv vælge studieaktiviteter svarende til 22,5 ECTS-point. Disse 22,5 valgfrie ECTS-point kan være valgkurser udbudt på skov- og landskabsingeniøruddannelsen eller kurser udbudt ved det øvrige SCIENCE, KU eller ved en anden videregående dansk eller international uddannelsesinstitution efter konkret meritansøgning jf. kap 6.5. Alternativt kan den studerende vælge at skrive et virksomhedsprojekt på 15 ECTS-point eller udskifte ét valgkursus á 7,5 ECTS-point med en pointopgave. På fjerde år blok 1 skal den studerende vælge mellem kurserne Skovdrift og samfund og Naturforvaltning og samfund. På fjerde år blok 2og 3 skal den studerende vælge mindst 2 ud af de 3 kurser Projektstyring, Innovation og markedsføring og Rådgivning og kommunikation. 6
7 Første uddannelsesår Blok 2 Blok 3 Profession og praksis Økologi Å R 1 Skovforståelse Kort og GIS Ledelse og organisation Karakter Censur Prøver ECTS -point Bestået Intern 1 15,0 Bestået Intern 1 7,5 7-skala Ekstern 1 15,0 7-skala Ekstern 1 15,0 Ialt 5 60, Andet uddannelsesår Blok 2 Blok 3 Driftsøkonomi Skovdyrkning Å R 2 Jura Byens grønne områder Natur- og landskabspleje Kursusnummer Kursustitel Obligatorisk Eksamensform LSLS10035 Profession og Ja Skriftlig, praksis LSLS10081 Skovforståelse Ja Skriftlig, LSLS10037 Kort og GIS Ja Skriftlig portfolio, LSLS10038 Økologi Ja Mundtlig, LSLS10039 Ledelse og Ja Skriftlig, organisation Kursusnummer Kursustitel Obligatorisk Eksamensform LSLS10040 Driftsøkonomi Ja Mundtlig portfolio, LSLS10041 Jura Ja Skriftlig, LSLS10045 Byens grønne Ja Mundtlig, områder LSLS10046 Skovdyrkning Ja Mundtlig, Karakter Censur Prøver ECTS -point 7-skala Ekstern 1 15,0 7-skala Ekstern 1 15,0 7
8 LSLS10047 Natur- og landskabspleje Ja Mundtlig, 7-skala Ekstern 1 15,0 I alt 5 60, Tredie uddannelsesår Valgblok - A Blok 2 Blok 3 Å R 3 Valgfrit Virksomhedspraktik Virksomhedspraktik Virksomhedspraktik Kursusnummer Kursustitel Obligatorisk Eksamensform Karakter Censur Prøver ECTSpoint LSLS10048 Virksomheds- Nej Skriftlig og 7-skala Ekstern (1) (15,0) projekt Mundtlig, LSLS10049 Juletræer og Nej Skriftlig, 7-skala Intern (1) (7,5) pyntegrønt (note 1) LSLS10051 Formidling Nej Mundtlig, Bestået Intern (1) (7,5) (note 1) LSLS10052 Pointopgave Nej Skriftlig, Bestået Intern (1) (7,5) LSLS10053 Virksomhedspraktik Ja Skriftlig, Bestået Intern 1 45,0 LSLS10054 Vildtpleje og Nej Skriftlig, Bestået Intern (1) (7,5) vildtforvaltning (note 1) xxxxxxxxx Kurser på LIFE (note 2) I alt 2 el. 3 60,0 Note 1) Valgkurser udbudt af Skovskolen; er sommerkursus eller ligger i blok 1 Note 2) Alle kurser på LIFE kan normalt indgå. 8
9 Fjerde uddannelsesår Å r 4 Valgblok - B Skovdrift og samfund (15) Naturforvaltning og samfund (15) Blok 2 Valgblok - C Projektstyring Innovation og markedsføring Studierejse Blok 3 International naturforvaltning Valgblok - C Rådgivning og kommunikation Bachelorprojekt Karakter Censur Prøver ECTSpoint 7-skala Ekstern (1) (15,0) Kursusnummer Kursustitel Obligatorisk LSLS10056 Skovdrift og Nej samfund (note 1) LSLS10057 Naturforvaltning Nej og sam- (note 1) fund LSLS10059 Projektstyring Nej (note 2) LSLS10060 Innovation og Nej markedsføring (note 2) LSLS10061 LSLS10062 LSLS10063 Note 1) Note 2) International naturforvaltning Rådgivning og kommunikation Bachelorprojekt Ja Nej (note 2) Ja Eksamensform Mundtlig, Mundtlig, Skriftlig, Skriftlig portfolio, Mundtlig, Skriftlig portfolio, Skriftlig og Mundtlig, 7-skala Ekstern (1) (15,0) 7-skala Ekstern 1 15,0 Ialt 6 60,0 I blok 1 skal der vælges mellem Skovdrift og samfund eller Naturforvaltning og samfund Der skal vælges mindst 2 ud af de 3 kurser Projektstyring, Innovation og markedsføring og Rådgivning og kommunikation. 2.3 Førsteårsprøven For studerende optaget 2010 og fremefter består førsteårsprøven af kurserne Skov- og landskabsforståelse (LSLS10036) (fra sep i stedet Skovforståelse (LSLS10081), Kort & GIS (LSLS10037), Økologi (LSLS10038) og Ledelse og organisation (LSLS10039) - i alt 45 ECTS. For studerende optaget 2008 og 2009 består førsteårsprøven af kurserne Profession og praksis (LSLS10035) og Skov- og landskabsforståelse (LSLS10036) i alt 22,5 ECTS. 9
10 Reglerne for beståelse af førsteårsprøven fremgår af kap 5.2. I henhold til eksamensbekendtgørelsen skal den studerende indstille sig til og deltage ved de prøver, som efter studieordningen er en del af førsteårsprøven inden udgangen af 2. semester (blok 4, 1. år). Disse kurser skal bestås inden udgangen af 4. semester (blok 4, 2. år). 10
11 2.4 Uddannelsesmodel samlet Uddannelsesoversigt: Skov- og landskabsingeniør (gældende fra september 2012) Blok 2 Blok 3 Profession og praksis Økologi Å R 1 Skovforståelse Kort og GIS Ledelse og organisation Blok 2 Blok 3 Driftsøkonomi Skovdyrkning Å R 2 Jura Byens grønne områder Natur- og landskabspleje Valgblok - A Blok 2 Blok 3 Å R 3 Valgfrit Virksomhedspraktik Virksomhedspraktik Virksomhedspraktik Å r 4 Valgblok - B Skovdrift og samfund (15) Naturforvaltning og samfund (15) Blok 2 Valgblok - C Projektstyring Innovation og markedsføring Studierejse Blok 3 International naturforvaltning Valgblok - C Rådgivning og kommunikation Bachelorprojekt 11
12 2.5 Overgangsregler Såfremt en studerende på gammel uddannelsesmodel ikke har bestået et eller flere af uddannelsens kurser eller har / opnår ret til omprøve efter reglerne i Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse indstilles denne bedst muligt til prøve i den aktuelle uddannelsesmodels kursusudbud. Studerende, som har påbegyndt uddannelsen senest i 2007, som har eller får meddelt orlov, og som ikke kan genoptage studiet efter gammel uddannelsesmodel, indpasses, når uddannelsen genoptages, bedst muligt i den aktuelle uddannelsesmodel og således, at den studerende opnår i alt minimum 4 års studium, heraf højst 1 års praktik. Der vil i de fleste tilfælde blive udarbejdet en uddannelsesplan i samarbejde med kursus- og uddannelsessekretariatet. 12
13 Kapitel 3. Adgang til videre uddannelse på kandidatniveau Skov- og landskabsingeniøren har mulighed for at videreuddanne sig på en kandidatuddannelse, en masteruddannelse eller tilsvarende. På KU-SCIENCE er der adgang til følgende uddannelser: MSc Programme in Forest and Nature Management (direkte adgang) MSc Programme in Agricultural Development (direkte adgang) MSc Programme in Nature Management (direkte adgang) MSc Programme in Landscape Architecture (direkte adgang) Yderligere oplysninger om KU-SCIENCEs kandidatuddannelser kan fås hos Studie- og karrierevejledningen. Telefon: eller , 13
Studieordning. Specifik del for Skov- og landskabsingeniøruddannelsen D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning Specifik del for Skov- og landskabsingeniøruddannelsen Gældende fra august
Læs mereStudieordning. Specifik del for Skov- og landskabsingeniøruddannelsen D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning Specifik del for Skov- og landskabsingeniøruddannelsen Gæl dende fra august
Læs mereStudieordning. Skov- og landskabsingeniøruddannelsen. Specifik del for D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning Specifik del for Skov- og landskabsingeniøruddannelsen Gæl dende fra august
Læs mereStudieordning. Skov- og landskabsingeniøruddannelsen. Specifik del for D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning Specifik del for Skov- og landskabsingeniøruddannelsen Gæl dende fra august
Læs mereSTUDIEORDNING Specifik del for have- og parkingeniøruddannelsen
Skovskolen August 2012 STUDIEORDNING Specifik del for have- og parkingeniøruddannelsen Gældende fra august 2010 (Revideret august 2012) Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Uddannelsens placering, formål og
Læs mereSTUDIEORDNING Specifik del for have- og parkingeniøruddannelsen
Skovskolen August 2011 STUDIEORDNING Specifik del for have- og parkingeniøruddannelsen Gældende fra august 2010 (Revideret august 2011) Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Uddannelsens placering, formål og
Læs mereSkovskolen August 2013 STUDIEORDNING. Specifik del for have- og parkingeniøruddannelsen. Gældende fra august 2010 (Revideret august 2013)
Skovskolen August 2013 STDIEORDNING Specifik del for have- og parkingeniøruddannelsen Gældende fra august 2010 (Revideret august 2013) Professionsbachelor / VM Indholdsfortegnelse Kapitel 1. ddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING Specifik del for Have- og Parkingeniøruddannelsen
Skovskolen STUDIEORDNING Specifik del for Gældende fra august 2010 (Revideret marts 2016) Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Uddannelsens placering, formål og kompetenceprofil... 3 1.1 Uddannelsens placering...
Læs mereSTUDIEORDNING Specifik del for have- og parkingeniøruddannelsen
Skovskolen August 2014 STUDIEORDNING Specifik del for have- og parkingeniøruddannelsen Gældende fra august 2010 (Revideret august 2014) Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Uddannelsens placering, formål og
Læs mereSTUDIEORDNING Specifik del for Have- og parkingeniøruddannelsen
Skovskolen marts 2019 STUDIEORDNING Specifik del for Have- og parkingeniøruddannelsen Gældende fra august 2010 (Revideret marts 2019) Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Uddannelsens placering, formål og kompetenceprofil...
Læs mereSTUDIEORDNING Specifik del for Have- og parkingeniøruddannelsen
Skovskolen marts 2018 STUDIEORDNING Specifik del for Gældende fra august 2010 (Revideret marts 2018) Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Uddannelsens placering, formål og kompetenceprofil... 3 1.1. Uddannelsens
Læs mereKapitel 1. Uddannelsens placering, formål og kompetenceprofil... 3
Indholdsfortegnelse Studieordning marts 2017 Kapitel 1. Uddannelsens placering, formål og kompetenceprofil... 3 1.1 Uddannelsens placering... 3 1.2. Uddannelsens formål... 3 1.3 Uddannelsens overordnede
Læs mereI medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereBEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017
BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521
Læs mereUddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereDen grønne by i dynamisk og kreativt centrum
CB-møde nr. 25, bilag 6a Den grønne by i dynamisk og kreativt centrum med have- og parkingeniører rer Arbejdsområder: Design, udvikling, drift og pleje af byens grønne områder Ledelse af projektudførelse,
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs merePROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del
PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning 2018 National del 1 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 3 2.1.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereSTUDIEORDNING. for. IT-teknolog
STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereStudieordning for IT-teknolog National del Februar 2018
Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 10
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)
Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereStudieordning for 2014-2016. Professionsbachelor i. Jordbrugsvirksomhed
Studieordning for Professionsbachelor i 2014-2016 Jordbrugsvirksomhed Miljø- og jordbrugsbachelor Bachelor of Agrobussines and Enviromental Management 1. sept. 2014 Indholdsfortegnelse Uddannelsens formål...
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration
BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen
Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereBekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret
Læs mereVelfærdsteknologi i praksis
AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af
Læs mereBekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse
BEK nr 652 af 29/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 1. februar 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin. j.nr. 159.924.021 Senere ændringer til forskriften
Læs mereRammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev.
Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. 2016) Dette rammedokument gælder for bachelor- og kandidatstudieordningerne
Læs mereStudieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København
Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning
Læs mereKapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil
Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for KANDIDATUDDANNELSEN i LANDSKABSFORVALTNING ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet NB: No admission to this programme from February
Læs mereSTUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har
Læs mereSTUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS
STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse
Læs mereStk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik
25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen
Læs mereBilag 2 BScE studieordning 2004
2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (jordbrugsteknolog)
BEK nr 169 af 16/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse
Læs mere1. Uddannelsens mål for læringsudbytte
1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer... 4 2.1. Erhvervsøkonomi... 4 2.2. Samfundsøkonomi... 5 2.3. Erhvervsjura... 6 2.4. Data og metode... 7 2.5.
Læs mereSTUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret
STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering
Læs mereBachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017
Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Samlet status Blot en studerende ud af 3 mulige, har valgt at besvare evalueringsskemaet. Modul 14: Bachelorprojekt
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning af 10. juni 2010 Revideret den 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,
Læs mere1. Uddannelsens mål for læringsudbytte
National del: 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 8 nationale fagelementer... 3 2.1. Branchekendskab... 3 2.2. Privatøkonomisk rådgivning... 5 2.3. Erhvervsøkonomi...
Læs mereKvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Markedsføringsøkonom (AK)
STUDIEORDNING for Markedsføringsøkonom (AK) Ikrafttrædelse: 20.08.2019 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 6 nationale fagelementer... 4 2.1. Forretningsforståelse...
Læs mereSKOV- OG LANDSKABSINGENIØR
SKOV- OG LANDSKABSINGENIØR FAGLIGT FOKUS OG BREDDE Skov- og landskabsingeniør er en professionsbachelor for dig, der vil arbejde med drift og forvaltning af skove, landskaber og bynær natur på et højt
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereStudieordning for Multimediedesigner National del August 2018
Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereMasterkurser i Friluftsliv
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 9
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet
Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet 3.- 6. semester Gældende fra september 2009 Tilrettet november 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017
Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Udarbejdet 17.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereCand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2012 1 af 8 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 7
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i machine learning og datavidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse
Læs mere