Økologisk. Nyhedsbrev. juli 2012 nr.6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologisk. Nyhedsbrev. juli 2012 nr.6"

Transkript

1 juli 2012 nr.6 Økologisk Nyhedsbrev Helsæd kræver omhu 3 Minisommerbrak 4 Korn og frø på lager 5 Vintersæd valg af art og sort 6 Udlæg af kløvergræs i renbestand i sensommeren 7 Høj ydelse med afgræsning - også i sensommeren 7 Rigtig mælk til kalvene 9 En tur i grønsagsmarken 10 Den lette økologikontrol 11 Køer - yes 12 Store mælkeproducenter tjener mest 14 Øko-bølgen rammer Central- og Østeuropa 15 Turbo på økologien 16 Nye initiativer til gavn for landmænd 16 Kan en ny tysk socio-økologisk model redde Kalender 19 Noter 20

2 Leder Ferietid før høst Af Lisbeth Tønning, Jysk Økologi, medlem i redaktionen Juli måned er lig med industriferie og en selvfølge for rigtig mange på det danske arbejdsmarked. Det er selvfølge dejligt at holde ferie for lønmodtagerne. Der er nemlig god dokumentation for, at det er sundt og nødvendigt for alle - også landmænd - at holde ferie. Ferien gør, at man kobler fra og ser dagligdagen i et nyt lys. Når man så kommer hjem er man parat til hverdagen igen. Og måske har man fået nye ideer med sig hjem til praktiske løsninger, der gør dagligdagen bedre end før. Ud over at juli er feriemåned, er det også nu, at der kan være behov for, at lave minisommerbrak for at bekæmpe større rodukrudtsproblemer. Helsæden skal tages på det helt rigtige tidspunkt for at få så optimalt vinterfoder som muligt. Hvis man har malkekøer, så er det i sensommeren man skal passe på ikke at sove i timen. Kunsten er konstant at genskabe 1. maj afgræsningen igen og igen. Om alt dette kan du læse mere om. Inden længe står der august i kalenderen, og det betyder, at man sidder på mejetærskeren og er i fuld gang med årets kornhøst. Inden mejetærskeren startes, er det vigtigt, at kornlagrene er rengjort; samt at det høstede korn og frø lagres korrekt. Det har en stor betydning for den høstede afgrødes kvalitet og dermed økonomiske værdi. Det kan du læse mere om i artiklen, Korn og frø på lager. Politisk har der været gang i den; Fødevareministeren har lanceret regeringens økologiske handlingsplan frem mod Her i Økologisk Nyhedsbrev kan du læse om de initiativer, der skal være med til at nå målet om en fordobling af det økologiske areal frem mod Næste nummer af Økologisk Nyhedsbrev udkommer til september. God ferie og høst tegning: esben rahbek gjerdrum pedersen Organisationer bag Økologisk Nyhedsbrev Agri Nord Aalborg Tlf Centrovice Vissenbjerg Tlf LandboSyd Aabenraa Tlf LandboThy Hurup Tlf Syddansk Kvæg Vojens Tlf Sønderjysk Landboforening Vojens Tlf Udgiver Udgives af Økologikonsulenterne under Dansk Landbrugsrådgivning i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologiteamet. Ansvarshavende Tomas Fibiger Nørfelt, Thor Bjørn Kjeldbjerg og Lisbeth Tønning Djursland Landboforening Landbocentret Følle Rønde Tlf Gefion Sorø Tlf Heden og Fjorden Herning Tlf Jysk Landbrugsrådgivning Billund Tlf Landbo Limfjord Skive Tlf Landbo Nord Brønderslev Tlf Økologisk Nyhedsbrev Landbrugsrådgivning Syd Løgumkloster Tlf Lemvigegnens Landboforening Lemvig Tlf LHN Tinglev Tlf LMO-Økologi Hinnerup Viborg Tlf LRØ Horsens Tlf Nordjysk Familielandbrug Støvring Tlf Vestjysk Landboforening Ringkøbing Tlf Landbrug & Fødevarer, Økologiteam København Tlf Videncentret for Landbrug, Økologi Aarhus Tlf: Abonnement 985 kr om året + moms for medlemmer 1185 kr om året + moms for ikke medlemmer. Layout og produktion Grafisk Værksted Oplag og udgivelser Økologisk nyhedsbrev udkommer 10 gange årligt i 1000 eksemplarer. Der tages forbehold for trykfejl. ISSN: Tryk Trykt hos V-Print på 130 gr. silk papir, som opfylder kravene for EMAS, FSC og PEFC Forsidefoto: Feriestemning. Foto: Hanne Børsch, Landbrug & Fødevarer

3 Helsæd kræver omhu Af Anette Østergaard, LandboThy PLANTE AVL De økologiske majs har ikke været nogen succes de sidste par år, derfor er der kommet en større andel helsæd i markplanen mange steder. Brug af helsæd til malkekøer kræver, at helsæden er af en god kvalitet, så grovfoderandelen fortsat kan være så høj som mulig. En god kvalitet handler ikke kun om fordøjelighed det handler i lige så høj grad om ensilagens stabilitet. Det er rigtig vigtigt, at ensileringsprocessen forløber optimalt, så ensilagen er godt konserveret og ikke kommer til at tage varme under udtagningen. Selv en mindre andel varm helsæd kan ødelægge en ellers god ration med masser af godt græsensilage. Derfor skal ensileringsteknikken være optimal afgrøden skal snittes fint (2-3 cm) og indlægges i siloen eller stakken i tynde lag (max. 10 cm), som køres fast sammen. Det er vigtigt, at afgrøden ikke er for tør, da det ellers er svært at køre godt nok sammen. Ensileringsmiddel? Normalt er det ikke nødvendigt med ensileringsmiddel i helsæd, men er afgrøden blevet for tør, kan ensilagens stabilitet forbedres ved at tilsætte svampehæmmende midler. Egnede midler er: Heterofermentative mælkesyrebakterier, som fremmer dannelsen af eddikesyre. Homofermentative mælkesyrebakterie med benzoesyre eller sorbinsyre. Kemiske midler med indhold af propionsyre, eddikesyre, benzoesyre eller sorbinsyre. De skal selvfølgelig være godkendt til brug på økologiske bedrifter. Husk på, at homofermentative mælkesyrebakterier uden benzoesyre eller sorbinsyre har den modsatte virkning. De begrænser stabiliteten, fordi de reducerer dannelsen af eddikesyre og må derfor ikke anvendes i helsæd. Optimalt slættidspunkt Det optimale slættidspunkt for helsæd i byg er, når kernen med lidt besvær kan klemmes sammen som valset korn. Det er normalt 4-5 uger efter begyndende skridning. Tørstofindholdet er på det tidspunkt omkring 35 pct. Af hensyn til muligheden for at sammenkøre ensilagen optimalt og ensilagens efterfølgende holdbarhed, bør det ikke blive over 35 % tørstof. Derfor er det bedre at ensilere 2 dage for tidligt end 1 dag for sent. Vi ser desværre ofte resultater af helsædsanalyser, hvor tørstofindholdet er blevet for højt. For hvede gælder det samme; kernerne skal være så modne, at de med lidt besvær lige kan klemmes sammen i hvede er det normalt 5-6 uger efter begyndende skridning, da er tørstofindholdet omkring pct. For at kunne lave en ordentlig sammenkørsel bør det aldrig komme over 45 pct. tørstof. Højere stub kan forbedre kvaliteten Til malkekøer er det en god ide at sikre kvaliteten i helsæden ved at sætte en højere stub. Akset i kornhelsæd har en fordøjelighed på ca. 1 kg tørstof pr. FE. I hvedehelsæd og byghelsæd, hvor der ikke er stor græsvækst, sænker man foderværdien med 0,05 kg tørstof pr. FE, hver gang man tager 10 cm mere med af strået. Hvis der ønskes en foderværdi på 1,25 kg tørstof pr. FE, skal man altså tage de øverste 50 cm med af strået. Udbyttet falder med ca. 3 5 pct. hver gang stubhøjden hæves med 10 cm. Hvis der skal tages slæt på arealet efterfølgende, må man ikke sætte mere end 10 cm. stub. I helsædsmarker, hvor der er en meget stor græsandel, bør man heller ikke hæve stubhøjden, da der så mistes mange fordøjelige cellevægge og dermed udbytte. Bygært. Foto: Helle Sievertsen, LandboThy Ærter de må bare ikke smide sig Ærter skal høstes, inden de går i leje. Udbytte og foderværdi er højest i ærter, når de nederste bælge er fuldt udviklede, og frøene indeni er dejagtige. Af hensyn til græsudlægget, er det vigtigt, at ærterne høstes, inden de går i leje, uanset om afgrøden har nået det optimale høsttidspunkt eller ej. Tørstofprocenten i ærterne skal være pct., så skårlægning og forvejring kan være nødvendig. I helsæd af byg/ært er det andelen af ærter, der afgør slættidspunktet. Ved stor mængde ært gælder det samme som ved ren ært, at ærterne ikke må gå i leje. Ved forvejring af byg/ært skal man være opmærksom på at det kan gå meget hurtigt, med at bygkernerne bliver for tørre og hårde, så det må ikke blive for tørt. Goldkøer og helsæd Fodring af goldkøer i sommerperioden kan være en udfordring de skal ganske vist være på græs - men det er ikke godt, hvis de skal æde sig mætte i kløvergræs. Her kan helsæd evt. i wrapballer være en mulighed. Det er selvfølgelig kun aktuelt, hvis de malkende køer ikke skal have helsæd i sommerperioden. Wrapballer med helsæd til malkende køer dur ikke, pga. problemer med højt indhold af sporer i helsædswrap. Økologisk Nyhedsbrev 3

4 Minisommerbrak Af Kjeld Forsom, Jysk Økologi plante avl Minisommerbrak er en mulighed, hvis marken er befængt med rodkrudt. Minisommerbrak kan anbefales, hvis rodukrudtet er blevet så dominerende, at der ikke længere kan høstes et rentabelt udbytte på marken. Et eksempel kan være stærk rodukrudtsbefængte kornmarker med stor kvælstofpulje, som skyldes forfrugt af lucerne eller kløver. Her kan minisommerbrak efterfulgt af en efterafgrøde både begrænse rodukrudtet og bevare kvælstoffet til en efterfølgende afgrøde. På nuværende tidspunkt kan tidsler og agersvinemælk rammes hårdt i deres tidlige blomstring. En god efterafgrøde bør afslutte en vellykket minisommerbrak. Dels for at sikre konkurrence og dels for at sikre en forbedret kvælstof-økonomi. Minisommerbrak er effektivt, hvis mange rodukrudtsarter optræder i samme mark. Agersvinemælk og agertidsel Agersvinemælk er en er en art, hvor minisommerbarak har en meget stor effekt. Den har en vækstrytme med blomstring i sensommeren, juli og august, hvorefter den overgår til en hvilefase i efteråret. Netop på grund af hvilefasen i efteråret er der ikke effekt af traditionelle efterårsstubkultiveringer. Faktisk er en direkte opformering af agersvinemælk ofte set ved stubbehandlinger i efteråret. Agertidsler kan rammes på samme måde på et kritisk stadie før blomstring. Hvis agertidsel er det eneste problem kan den alternativt også begrænses kraftigt med en dobbelt dyb-pløjning. En dybpløjning placeret umiddelbart efter høst og igen en forårspløjning. Virkningen af denne strategi kan forstærkes, hvis det tidsmæssigt er muligt at etablere en kraftig voksende efterafgrøde i første halvdel af august. Kvik og følfod Kvik kan hæmmes drastisk ved minisommerbrak, og det kan anbefales, hvis der en stor kvælstofpulje i marken. Men da kvik ingen hvilefase har om efteråret vil en traditionel udsultningsstrategi henover efteråret, hvor marken harves sort hver gang kvikken er fremspiret med 3 4 blade, også have stor effekt. Men der tabes kvælstof ud af rodzonen. Følfod kan også hæmmes ved minisommerbrak. Men er problemet alene følfod vil jeg anbefale behandlinger om foråret. Eftergrødevalg ved minisommerbrak Minisommerbrakken bør afsluttes senest mellem august, så det kan nås at få dyrket en veludviklet efterafgrøde enten til opfangning af kvælstof eller til produktion af kvælstof. Ved en forlængelse af minisommerbrak med sort-brakning hele efteråret viser erfaringerne, at det ikke giver bedre resultat på sigt. Det skyldes givetvis, at den efterfølgende afgrøde mangler konkurrenceevne på grund af kvælstoftab ved efterårsbehandlingerne. Til opsamling af kvælstof kan anvendes hurtigt-voksende efterafgrøder blandt de korsblomstrede. Helst anvendes en overvintrende type vinterraps eller vinterrybs. Olieræddike kan anvendes på lerjord. På sandjord er vinterrug god. Gul sennep anbefales kun på lerjord i vinter-nedbørsfattige egne. Er jorden kvælstoffattig, og er der samtidig mulighed for at så tidligt, kan den kvælstofopsamlende vintervikke anvendes i kombination med vinterrug. Tidlig såning i august er vigtig for vintervikke. Udsædsmængder i blandingen er kg vintervikke og kg vinterrug. Agersvinemælk rammes hårdt på et kritisk tidspunkt inden fuld blomstring i juli af minisommerbrak. Minisommerbrak har helt udryddet agersvinemælk i parcellen midt i billedet der tydelig ses afgrænset. Efterårsstubbehandlinger havde ingen effekt på agersvinemælk. Foto: Kjeld Forsom, Jysk Økologi. Minisommerbrak Start med en underskæring i cm enten med vingeskærsharve eller skrælpløjning. En findeling af rodstængler/rødder kan anbefales. Det fremmer skuddannelse og vil fremme udsultningsprocessen. Gentag harvningen senest ved nyfremspiring af tidsler og agersvinemælk. For kvik gentages harvningen, når kvikken har udviklet 2 3 blade. I tørre perioder, gerne med høje temperaturer, vil hyppigere harvninger end ovennævnte fremme udtørringen af rodukrudtet. 4 Økologisk Nyhedsbrev

5 Korn og frø på lager Af Michael Riis, LandboThy plante avl Korrekt lagring af korn og frø har stor økonomisk betydning. Hvert år kasseres store mængder grynhavre, brødkorn, fremavlskorn og maltbyg, udelukkende fordi kornet ikke hurtigt nok er nedtørret, så det har et lagerfast vandindhold. Så der er store værdier på spil. Som optakt til lagring og tørring af årets høst af frø og korn, er det meget vigtigt, at kornlageret er tilstrækkelig rengjort. Alt gammelt korn og melstøv skal fjernes fra lageret. Der fejes og støvsuges, så risiko for tilstedeværelse af lagerskadedyr begrænses mest muligt. Husk også at rengøre elevatorer, sneglerender og andet transportudstyr. Hvis der konstateres skadedyr i korn, må der anvendes kiselgur på økologiske bedrifter. Det kan være en fordel at behandle restkornet i lageret, inden der laves endelig slutrengøring. Erfaringen viser, at økologiske afgrøder bør nedtørres hurtigt, da de ofte indeholder flere grønne dele og urenheder end konventionelle afgrøder. Og også af den grund, er det vigtigt, at kornlageret er dimensioneret rigtigt, så kornet kan nedtørres i løbet af højst en måned. Undgå toppe i siloen Sørg for at fylde siloen på en måde, så der hurtigst muligt kan blæses i kornet dvs. fyld op, så sidekanaler dækkes snarest muligt. I takt med at siloen fyldes, jævnes kornet ud, så der ikke er toppe som tørringsluften ikke trænger igennem. Korn med op til 20 pct. vand lagres i højst tre meters højde. Korn med over 20 pct. vand er vanskelig at nedtørre i et almindeligt planlager. Således bør lagringshøjden være mindre end 3 meter, når kornet har et vandindhold på over 20 pct. Og man skal være parat til at omrøre kornet, hvis der dannes lag med for højt vandindhold. Se tabel 1 om den maksimale lagtykkelse af korn ved forskelligt vandindhold. Luftgennemstrømning i kornet skal være ca. 6 m/ min. Luftgennemstrømning måles med en flowmåler, husk at måle flere steder i hver silo. Tabel 1. Driftsvejledning ved tørring af korn i planlager Vandprocent Under over 24 Lagtykkelse Maks. 3,0 m Maks. 2,5 m Maks. 2,0 m Maks. 1,5 m Tørring uden varme Blæser kører i dagtimerne eller ligevægtskema, dog min. 2 timer Blæser kører i døgndrift, indtil kornet føles "levende" i toppen. Derefter i dagtimerne. Hygrostatstyret blæser Hygrostat stilles på 65 pct. Hygrostat stilles på 85 pct. i de første dage, derefter 65 pct. Let opvarmning u/automatik Varme tilsættes kl samt om dagen efter ligevægtskema. Ingen varmetilsætning, før kornet føles "levende" i toppen. Let opvarmning m/hygrostat i hovedkanal Hygrostat stilles på 65 pct. Blæseren kører uafbrudt, indtil kornet er tørt. Korntemperatur Korntemperaturen følges i hele lagringsperioden. Der blæses med kold natteluft, når lufttemperaturen er 5 C under korntemperaturen. Hvis der er udsigt til, at der skal høstes meget korn med højt vandindhold, kan løntørring/salg i høst af en del af kornet være en mulighed. Sådan at det resterende korn, der bliver på lageret, kan nedtørres hurtigt nok og dermed opretholde den høje kvalitet, der kan sikre en god pris. Det er vigtigt at få rengjort sit planlager før høst. Foto: Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi Frø Tørring af frø på planlager sker i det store og hele efter samme principper som for korn. Der er dog nogle forskelle man skal være opmærksom på. Græsfrø høstes ofte med over 20 pct. vandindhold, og ved dette høje vandindhold, kan frøet tage varme meget hurtigt, og det kan ødelægge spiringsevnen. Hovedreglen er, at der skal blæses i frøet allerede samme dag, som det høstes. Frø indlægges løst i maksimal 1,5 meters lagtykkelse. Blæseren igangsættes, så snart der er så Økologisk Nyhedsbrev 5

6 meget frø over kanalerne, at frøet ikke letter. Frøet nedkøles til 5-10 C. Der indblæses kold luft, indtil frøets vandindhold er under 20 pct. Når frøet er under 20 pct. tilsættes varme varmetilsætning bør styres med en hygrostat, som sikrer at luftfugtigheden er tilstrækkelig lav. Indstilling af hygrostat sker ved hjælp af en ligevægtstabel. Slutindstilling skal være luftfugtighed på maksimal 60 pct. Der tørres, indtil frøet er tørt ca. 12 pct. for græsfrø uanset vejrforholdene. Efter at frøet er nedtørret, nedkøles, til frøet er under 10 C. Hvis frøet er vådt ved høst, er det ofte nødvendigt at vende frøet, for at bryde de luftkanaler, som tørringsluften danner. Vending kan foretages med håndkraft, eller når der er tale om store mængder frø, ved hjælp af et egnet aggregat påbygget en teleskoplæsser. Soldrenser med transportsystem. Foto: Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi Vintersæd valg af art og sort Af Ingvard Kristensen, Lemvigegnenes Landboforening PLANTE AVL Valg af vintersædsart afhænger både af lokalitet og foderbehov Vinterhvede Vinterhveden kan give de største udbytter (60-80 hkg/ha), hvis den dyrkes på lerjord og har en god forfrugt i form af kløvergræs, og tildeles tons gylle i foråret. Men den er ikke helt så vinterfast, som rug og triticale, og giver et mindre udbytte end disse på mellem- og sandjord. Desværre er der også kommet aggressive gulrustracer i vinterhvede. Derfor skal man overveje en ekstra gang, om dyrkning af vinterrug kan være en mulighed, selv om et øget udbud af rug, kan medføre en lavere afregningspris. Der forventes at være følgende vinterhvedesorter til rådighed til efteråret: Elvis, Genius, Hereford, JB Asano, Skagen og Tabsco. Elvis er velegnet til brød og giver et middeludbytte, og i smitteforsøg med gulrust har Elvis ikke været angrebet af de aggressive gulrustracer. Genius er velegnet til brødproduktion, angribes kun lidt af gulrust, men konkurrerer ikke særlig godt med ukrudt. Hereford giver et stort udbytte, har en rimelig konkurrenceevne overfor ukrudt, angribes kun lidt af gulrust, men kan ikke anvendes til brødproduktion. JB Asano angribes kraftigt af gulrust, og kan derfor ikke anbefales til økologisk produktion. Skagen ser lovende ud, men der mangles kendskab til dens egenskaber under økologiske dyrkningsforhold og pt. kendes dens resistens mod gulrust ikke. Tabasco ser lovende ud og angribes ikke af 6 Økologisk Nyhedsbrev gulrust, men der mangles også her kendskab til dens egenskaber under økologiske dyrkningsforhold. Vintertriticale Vintertriticale er en krydsning mellem vinterhvede og vinterrug og trives på mellemjorde. Desværre er der stor risiko for, at vintertriticale angribes af gulrust. Angreb af gulrust var i 2009 så voldsom, at udbyttet i triticale flere steder blev reduceret til ca. 8 hkg pr. ha. Hvis man vælger at så vintertriticale, bør man vælge Ragtac eller Tulus, der har vist en vis resistens overfor gulrust. Vinterrug Det er både den mest vinterfaste og den mindst tørkefølsomme af af de tre nævnte vintersædsarter og har en god konkurrenceevne overfor ukrudt. Rugen modner tidligt og giver gode muligheder for både bekæmpelse af rodukrudt og for en tidlig etablering af efterafgrøder. På mellem - og sandjord giver rugen de største kerneudbytter. Rugen kan fint fodres op til svin og køer, men foderværdien er lavere end i vintertriticalen og vinterhveden. Palazzo er den højest-ydende vinterrugsort og har god stråstivhed og gode bageegenskaber. Det er en hydridsort og derfor er udsædsomkostningerne ca. 500 kr. højere end for almindelige sorter, men med de aktuelle høje afgrøderpriser vil det være rentabelt at vælge en hybridsort. Kapitaen er almindelig populationssort og giver et højt udbytte. Sorten er rimelig stråstiv og har gode bagegenskaber. Forsøgsparceller med vinterhvede i forgrunden, triticale i midten og vinterrug bagerst. Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug, Økologi

7 Udlæg af kløvergræs i renbestand i sensommeren Af Ingvard Kristensen, Lemvigegnenes Landboforening plante Såtidspunkt, etableringsmetode og udsædmængde er avl alle vigtige faktorer for at få et veletableret kløvergræsudlæg. Ved sensommer udlæg forstås kløvergræs sået omkring den 20. august. Såning af udlæg på dette tidspunkt har flere fordele i forhold såning i dæksæd om foråret. Jeg har opdelt fordelene i tre A, B og C: A) Udlægget er ikke trykket af dæksæden B) Der er færre køreskader i afgrøden C) I den foregående kornafgrøde kan man udføre ukrudtsharvninger Men for at få en super kløvergræsmark i det efterfølgende år, er der en række faktorer, der skal være i orden: Hvis udlægsmarken har en lav kvælstofstatus, dvs. ingen kløvergræs i sædskiftet eller med begrænset eftervirkning fra husdyrgødning, bør der nedfældes ca. 50 kg ammonium N, svarende til ca.15 tons gylle. Marken pløjes omhyggeligt med efterfølgende pakning. Hvis der er rodukrudt i marken, bør der gennemføres en stubharvning med fuld gennemskæring før pløjning. Da jorden er mere tør i august end i foråret, synker såskærene dybere ned i jorden i august. Derfor bør man ikke så augustudlæg med gammeldags slæbeskosåmaskiner. Kløverudlæg etableret i august bør derfor sås med såmaskiner af Wäderstadtypen, hvor sådybden kan justeres helt præcist. Såningen bør ske hurtigst muligt efter pløjning og pakning, så fugten i jorden ikke når at fordampe, inden kløvergræsfrøene er spiret. Såningen bør udføre som rillesåning i 0,5 til 1,0 cm dybe riller. Da der er knap så gode forhold for fremspiring i august som i foråret, bør udsædmængden øges til 30 kg frø pr. ha. Hvis der er et varmt efterår med en rigtig god vækst, kan en afpudsning være nødvendig, da græsset ellers vil udkonkurrere kløverplanterne. Såtidspunktet skal senest være sidst i august og allerhelst lige omkring den 20. august, hvis udlæg af kløvergræs i renbestand i sensommeren skal blive en god og højproduktiv græsmark i de følgende år. Sensommerudlæg kan give en rigtig god græsmark de efterfølgende år, men i forhold til såning af udlæg i foråret mister man ca Fe/ha i efterårsvækst. Hvis tendensen med kolde vintre forsætter vil metoden med sensommerudlæg ofte give et mindre udbytte i 1. slæt i det første brugsår end almindeligt forårsudlæg. Udlæg af kløvergræs i renbestand - med få kløver i. Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug, Økologi Høj ydelse med afgræsning - også i sensommeren Af John Erik Jørgensen, Syddansk Økologi malke kvæg Ædelysten til græsset ude bliver mindre med udgangen af juni måned og nu gælder det om at fastholde en solid afgræsning og høj ydelse. Mange oplever et dyk i mælkeydelsen fra juli måned og problemer med at fastholde den samme mælkeydelse, som måske er oparbejdet i løbet af vinterhalvåret. Hvis det skal lykkes at fastholde mælkeydelsen, skal man overveje hvad det er, der adskiller sig fra den foderplan og døgnrytme, som der køres med, når køerne responderer med høj mælkeydelse. På en moderne mælkekvægsbedrift er det lige præcis i sensommeren, der er behov for, at opretholdes en høj mælkeydelse, fordi der her er en ekstra høj afregningspris med sæson-differenceringen. Der går ofte imidlertid alt for mange liter mælk tabt i sensommeren på grund af manglende styring og for sene handlinger. Forbedre græstilbuddet løbende Afgræsningen fungerer som regel bedst, der hvor græsudbuddet berettiger, at frisk græs udgør over 70 pct. af grovfoderet i køernes ration. Dette er det dog svært at praktisere i rigtig mange besætninger pga. stigende besætningsstørrelser. Skifte mellem slæt og afgræsning i græsmarksstyringen betyder en bedre ædelyst til afgræsningsgræsset. Alligevel kan det være svært at fremtrylle noget lækkert græs og bevare en god afgræsning. Maj og juni måned er den nemme periode, hvor afgræsningen bør fungere super godt. Når der er holdt Sankt Hans kommer udfordringerne græsvæksten er ikke længere så eksplosiv, og nu skal køerne derfor lokkes med de bedste tilbud Økologisk Nyhedsbrev 7

8 Det motiverer køerne at have nyt udlæg tilbudt. Glæden varer som regel kort tid, fordi arealerne er begrænsede. I sædskifteplanen kan forårsudlæg af rajgræs med havre eller vinterrug være et godt tilbud, som køerne gerne æder også i juli og august måned. Det er en kunst at fastholde en rytme omkring køerne og en græsmarkspleje, som gør at græsset er attraktivt ude i marken. Når der ikke er flere virkemidler og man ikke kan tilbyde nye friske marker mere, så er det vigtigt at sætte ind i staldfodringen. Græsprognosen fortæller, hvad der skal sættes ind med. (se figur 1) Regulering i staldrationen Sammensætningen af græsset ude i marken ændrer sig i løbet af sommeren til at blive betydelig mere rig på protein og træstof, samtidig med at indholdet af sukker falder markant. Ædelysten til græsset ude bliver mindre med udgangen af juni måned og så begynder kampen om at fastholde en solid afgræsning, samtidig med at en stærk mælkeproduktion fastholdes. Det er ikke nok at supplere med ekstra tilskudsfoder på stald. Grovfoderet i staldrationen skal også matche ændringen i den biologiske sammensætning i græsset ude. Indholdet af cellevægge, sukker og protein mv. i staldfoderet har stor betydning for, om mælkeydelsen kan fastholdes. Græssets struktur i marken ligner et 3. slæt, og det bliver ikke bedre før i september måned. Det er nu, at 1. slæt i staldrationen skal være dynamo for at fastholde en høj mælkeproduktion. Det er selvfølgelig under forudsætning af, at stakken med 1. slæt ligger, så den kan fodres fra august måned og strækkes frem til maj måned. I eksemplet i figur 2 er det lykkedes at fastholde mælkeydelsen over sommeren med førnævnte strategi. (se figur 2) En effektiv afgræsning med en høj andel af afgræsning giver et højt restbeløb pr. ko, men hvis ikke der reguleres i staldfoderet med de rigtige virkemidler kan det betyde manglende mælkeydelse langt hen på vinteren. Hold fast i det gode græstilbud i marken og reguler med 1. slæt i staldrationen om nødvendigt allerede i juli måned så der fastholdes en høj mælkeydelse. Figur 1. Den økologiske afgræsningsmark Vojens (6500) FEN pr. ha. pr. dag april maj juni juli august september oktober 2012 Prognose 2012 Normalvejr Årsnormal Figur 2. Produktionsudvikling Protein (g/kg TS) NEL20 (MJ/kg TS) 8,5 8 Faldende energi indhold i græsset. 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 april maj juni juli august september oktober Kg EKM pr. foderdag 36,5 Opnået Sidste år 32,5 28,5 24,5 20,5 16,5 jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj Fedt pct 3,67 3,68 3,74 3,72 3,88 4,01 Protein pct. 3,35 3,34 3,32 3,30 3,35 3,36 Protein/fedt 0,92 0,91 0,89 0,89 0,86 0,84 Pct. leveret mælk Fedt pct. afvigelse -0,08-0,09-0,07-0,08 0,05 0,00 Kælvninger 1.Kalvs Øvrige Køer udsat Køer ialt Sukker (g/kg TS) april maj juni juli august september oktober Ædelysten til græsset reduceres væsentligt april maj juni juli august september oktober Produktionsstatus Mål: 10,500 kg Opnået: kg. EMK pr årsko Kontroldagen Køer Golde Mælk Fedt Protein F+P Kg. EKM kg pct. kg pct. kg kg Mål Opnået Ialt 7812 kg mælk ,5 3,99 1,14 3,39 0,97 2,11 27,0 28,4 1. kalvs 0-12 uge ,0 4,03 1,13 3,25 0,91 2,04 27,0 27,7 fra 13 uger ,0 3,96 0,95 3,46 0,83 1,78 22,3 24,0 Øvrige 0-12 uger ,4 3,94 1,40 3,31 1,17 2,57 36,3 34,9 fra 13 uger ,4 4,03 1,14 3,47 0,98 2,12 25,4 28,6 Tankeprøve mejeri ,76 3,33 3,7 Gns sidste 12 mdr. Kontrol pr , , ialt kg mælk Mejeri , , ialt kg mælk Pct. leveret/afvigelse pr % 0.00 (0.0%) 8 Økologisk Nyhedsbrev

9 Rigtig mælk til kalvene Af Bodil Mellerup, Landbo Limfjord Økokalve skal have mælk i mindst 3 måneder. Brug størstedelen af mælken, der hvor kalven betaler mest for at få den. malke kvæg Mælkefodringen af den økologiske kalv byder på udfordringer, dels fordi kalven skal gå sammen med koen i mindst et døgn og dels fordi den i en alder af 7 dage skal i fællesboks og fodres sammen med en eller flere kalve. Råmælk Det at kalve skal gå sammen med moderen i mindst et døgn gør, at fristelsen til at lade ko og kalv selv stå for forsyningen af råmælk, er meget stor det er jo nemt. Men det er bare ikke godt nok. Vi skal sikre os, at kalve får rigeligt råmælk inden for de første 4-6 timer efter kælvning. Rådet er derfor, at etablere en råmælksbank og tage mælk fra denne og give det til nyfødte kalve, mens de går sammen med moderen. Det kan være vanskeligt at få råmælk af tilstrækkelig god kvalitet, især hvis der er tale om en stor fælles-kælvningsboks. De kalve, der har 12 eller flere timer på bagen, kan hurtigt malke den bedste råmælk af en nykælver-ko. Resultatet bliver, at det mælk, der efterfølgende planlægges udmalket til råmælksbanken, har et lavere indhold af antistoffer end ønskeligt. Det kan undgås ved i videst muligt omfang at lade køer kælve i enkeltboks, eller ved at malke køer hurtigt efter kælvningen, noget der f.eks. kan gøres ret let ved at have malkemulighed i kælvningsafdelingen. Der er intet, der kan hjælpe kalve bedre frem i livet end en god og rigelig forsyning med råmælk. Fodringsteknik Selve fodringen med mælk skal ske i rene skåle, trug eller suttespande. Mælkens temperatur skal være o C ved udfodring tjek det engang imellem. Når kalven er kommet i enkeltboks er udfordringen at få den lært at drikke og få en stabil drikkerytme, inden den i en alder af 7 dage skal sættes sammen med en eller flere kalve i fællesboks. Jo færre kalve sammen desto bedre - og jo mere jævnbyrdige kalve der sættes sammen desto bedre. En god ting er at lade kalvene drikke af enkelttrug. På den måde kan den enkelte kalvs optagelse kontrolleres, og samtidig kan evt. sygdom ses hurtigere. Frem for at give kalve den samme daglige mængde mælk i 3 måneder kan der være store fordele og besparelser i at lave en trinvis tildeling af mælk, afhængig af kalvens alder og derved udnytte mælken bedst mulig. Husk, at kalve i hele mælkefodringsperioden skal have tildelt grovfoder efter ædelyst. Naturligt foder Indtil kalve er ca. 1 måned gamle er deres naturlige foder mælk, sørg derfor for at de får rigeligt af det en kalv af stor race må gerne få 8-10 l per dag i den første levemåned eventuelt op til 6 ugers alderen. Det kræver, at den har haft en god råmælksforsyning, og at den måde mælken udfodres på, sikrer, at den enkelte kalv får det mælk, der er tiltænkt den. Stor variation i mælkeoptagelsen mellem kalve i samme boks kan føre til diarreproblemer, men giver også uens kalve. Målet er og bliver, at kalvene skal stortrives i de første levemåneder det giver den bedste førstekalvsko. Jeg er tilhænger af også at tilbyde kalvene både kraftfoder og grovfoder allerede fra en alder af 3-5 dage - det kommer lidt an på de praktiske forhold i den enkelte kalvestald. Når kalve er 4-6 uger gamle kan mælkerationen sættes ned til 6-8 l per dag, fortsæt med at give en god kraftfoderblanding og godt og velsmagende grovfoder f.eks. lidt af køernes fuldfoder eller en god græsensilage Fra 7-8 ugers alderen kan en nedtrapning til 2-4 l mælk påbegyndes, givet ved f.eks. morgenfodringen. Det kan give en arbejdslettelse i dagligdagen. Glem ikke at kalvene skal have adgang til vand det øger appetitten. Når mælkefodringen nedtrappes stiger kalvenes optagelse af kalveblanding og grovfoder og det er væsentligt billigere fodermidler end mælken. Sødmælkskalve Når talen er på fodring med sødmælk må salmonella og paratb ikke glemmes. Her kan pasteurisering af mælken være et effektivt middel mod især salmonella, men også med en vis virkning overfor paratb. Jeg vil dog anbefale aldrig at bruge mælk fra køer, der har høje titre for paratb til kalvene. Ved at lave en fordeling af mælk til kalve i mælkefodringsperioden udnyttes mælken bedst muligt. Det sikrer de spæde kalve en høj tilvækst straks fra fødslen samt hjælper den godt i gang med optagelsen af godt og rigeligt grovfoder. Det er den måde, de bedste kalve laves. Målsætningen må være, at kalve opnår en vægt på mindst 100 kg, når de er 3 måneder gamle og færdige med mælken. Selvom kalven går sammen med moderen skal der gives råmælk til kalven gerne fra råmælksbank. Foto: Bodil Mellerup, Landbo Limfjord Kalvene hygger sig i fællesboksen husk at holde øje med mælkeoptag ved fodringen. Foto: Bodil Mellerup, Landbo Limfjord Økologisk Nyhedsbrev 9

10 En tur i grønsagsmarken Af Richard de Visser, Gartnerirådgivningen Frugt og grønt Grønsagerne efterlyser varme og hold øje med kulturerne. Først sådan lidt generelt om grønsagerne: Heldigvis kom der vand i juni det var et meget tørt og blæsende forår i grønsagsmarken. Nu mangler der i skrivende stund kun varme. Især i hurtigvoksende kulturer med en kort sæson som salat, broccoli, blomkål, spidskål og andre bladkulturer må der aldrig mangle vand Fugle kan være ødelæggende i såvel plantede som såede kulturer, hvor fuglene trækker planter op eller ribber bladene. Scary Man ( hyler ), drager, balloner, skræmsler af alle mulige slags, jagt, eller akustiske værn skal i brug for at få kontrol på fuglene. Og så lidt om de forskellige kulturer Gulerod Gulerødderne er alle sået nu, bortset fra snack/gulerødder, der sås indtil slutningen af juli. Det har været overskueligt at luge indtil uge 22, hvor vejret skiftede, især hvis gasbrændingen har været udført efter alle forskrifter. Men vær opmærksom på, at ukrudtet nu står på spring med den nedbør, der er kommet. Vi har før set, at lugeholdet blev sendt hjem for tidligt. Hypning skal afslutte bekæmpelsen, inden rækken lukkes. Gulerod optager ikke meget næring i begyndelsen af vækstsæsonen, men modsat kulturer med begrænset rodvækst, som f.eks. porre (se nedenfor) kan gulerødder godt nøjes med grundgødskning, idet de har rødder i 1,5 m s dybde. Alternativt tilføres gødningen ca. 3-4 uger efter fremspiring. Kali anses som vigtig for lagerkvalitet, og anses også at forbedre smag. Patentkali må tilføres efter reglerne om gødskning (se bilag 1 i Øko-vejledningen), vinasse og især protamylasse er også ganske gode kalikilder. Med det våde efterår og tørre forår er det vigtigt at være opmærksom på bor især på sandjord med høj Rt. Bormangel har givet slemme kvalitetsproblemer i gulerødder. Ved Bt under 4 må bor anvendes forebyggende. Men husk konsulenterklæring og at notere i logbogen. Det er nu vi kan begynde at se de første skader af nematoder. Der har tidligere 10 Økologisk Nyhedsbrev været flere skræmmende oplevelser med omfattende fund af nematodeangreb, og det har givet grund til opmærksomhed. Undersøg marken for abnorm rodvækst eller pletter i marken. Kontakt evt. Gartnerirådgivningen. Kål Kålsommerfugl og kålmøl er ubudne gæster i kål, og bør enten holdes ude med insektnet eller bekæmpes med Dipel. Fiberdug kan i nødstilfælde bruges, men giver for hurtig for høje temperaturer under dugen. Desuden er fiberdug med huller ikke særlig effektiv. Brugen af Dipel forudsætter, at larverne er små, og bedste tidspunkt for brug er om aftenen efter en varm dag, hvor larverne er meget aktive. Der er ingen sprøjtefrist for Dipel. Men husk at indføre det i logbogen, samt at have uddannelsen i orden, hvis du selv udfører sprøjtningen (sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis). Løg Radrensning fortsættes så længe som muligt. Nu, hvor den værste kulde er overstået, spirer der også mere ukrudt. Det er vigtigt, at løgene er rene til den 1.juli, så der ikke bliver de store problemer ved frilægning. Det er også nu, at løg bruger meget vand og gødning, så der er ingen plads til konkurrence. I juli bruges over halvdelen af N-behovet. Hvis der skal eftergødes i løg, skal det være nu, idet løgene skal være afgroet ved høst uden en for stor top ved frilægning. Er kalital under 8, gives patentkali senest den 1.juli især til de løg der skal opbevares, idet dette forbedrer holdbarhed. Salat Mineraliseringen i foråret har været forsinket betragteligt pga. kulden. Det har især kunnet ses i salat-kulturer, der er gødet som de plejer med en forventning af forfrugtsvirkning. Heldigvis er den nu kommet i gang. Så i de hold, der plantes nu, anbefales, at der udtages nitratprøver eller Nmin-prøver. Prøven tages i 30 cm. Også tørke har givet visse udfordringer, og kun de stærkeste tipburn-resistente sorter er sluppet for kvalitetsproblemer. Porre Trips i porre giver kvalitetsproblemer. Jordbearbejdning, vanding og forbedring af vilkårene for naturlige fjender er anbefalinger for kontrol af skadedyret. Hollandske forsøg viser, at udbringning af 5 tons kompost har reduceret mængden af trips med 26 pct. pga. øget mængde af naturlige fjender (herunder rovmider) i marken. Det må formodes, at dette også gør sig gældende i løg. Porre har et begrænset rodnet, maks. 50 cm dyb. Eftergødskning i porre anbefales derfor konsekvent, idet grundgødskning sjældent alene kan forsyne porre gennem hele vækstsæsonen. I sidste fjerdedel af væksten bruger porre langt over halvdelen af dets gødningsbehov. Binadan, lupingødning fra Farmergødning - eller som enkelte avlere praktiserer udkørsel af gylle nedfældet mellem rækkerne i juli med ca kg amm.n. Udnyttelse af Binadan og lupin er meget hurtig og høj, når det harves ned, og kan sættes til 80 pct. Planteløg Foto: Richard de Visser, Gartnerirådgivningen Spidskål. Foto: Richard de Visser, Gartnerirådgivningen

11 Den lette økologikontrol Af Birgit Ingvorsen, Videncentret for Landbrug, Økologi regler og tilskud Rådet er at have styr på bilag og dokumentation - det letter kontrolbesøget. NaturErhvervstyrelsen kontrollerer alle økologiske bedrifter mindst en gang om året. Kontrollen kan være anmeldt 14 dage i forvejen eller uanmeldt, og kan forekomme på alle tider af året. Det er en god ide at skrive relevante oplysninger om produktionen ned i løbet af året, da det kan være svært at huske, hvad der skete på bedriften for f.eks. 14 måneder siden. Når man har modtaget NaturErhvervstyrelsens varslingsbrev, er det en fordel at forberede sig på kontrolbesøget for at lette kontrollen. Hvis man har alle bilag og dokumenter klar, når kontrolløren kommer, glider det hele nemlig lidt nemmere. Det, kontrolløren skal kontrollere, er blandt andet dokumentation for alle indgående og udgående produkter. Hvis alle bilag er samlet, så er det overskueligt og hurtigt at gennemgå dem. Det kan både være i papirform eller i elektronisk form. For alle de produkter foder, gødning, hjælpestoffer m.v. man køber til bedriften, skal det fremgå: Dato Oprindelse Navn/art Økologisk status (økologisk, omlægnings, ikke-økologisk) Mængde Hvad det skal bruges til For alle de produkter man sælger fra bedriften, skal det fremgå: Dato Navn/art Mængde Modtager Eksempler på dokumentation inden for planteavl Plantelogbog med oplysninger for hver enkelt mark om gødningsforbrug, eventuel brug af plantebeskyttelsesmidler og høst af afgrøder. Logbogen skal opdateres løbende, så hver gang der udbringes gødning eller høstes en afgrøde, skal det noteres i logbogen. Dokumentation for overført gødning (skema B1 og kvittering) skal også være tilgængelig. Logbogen kan i forhold til gødning være en udskrift af gødningsplanen, som ajourføres med de konkrete udbringningsdatoer. De oplysninger der skal fremgå om gødning er: Type Økologisk status (økologisk, ikke-økologisk) Mængde Dato for udbringning Ved høst af afgrøder skal følgende oplysninger noteres i logbogen for hver enkelt mark: Afgrøde Høstmåned Mængde (et skøn, hvis det ikke er målt op, eller evt. bilag på salg) Økologisk status (økologisk, omlægning, 1-års omlægning, ikke-økologisk) I forhold til tilskudskontrollen er det vigtigt at have en opdateret N-kvoteberegning - Skema A eller side 3a i fællesskemaet liggende på bedriften ellers bliver udbetalingen af miljøbetinget tilskud eller den 1-årige støtte ekstensivt landbrug nedsat med 25 procent. Eksempler på dokumentation inden for husdyrproduktion Man skal kunne fremvise ajourførte husdyr-/medicinlogbøger, besætningslister, foderplaner m.v. Besætningslisten er en fuldstændig oversigt over alle dyr på bedriften og til- eller afgang af dyr/fjerkræflokke. Køber man f.eks. økologiske dyr, skal dokumentation for eventuelle tidligere behandlinger følge med. Ved indsættelse af ikke-økologiske dyr er det vigtigt at have overblik over, hvornår mælk eller kød kan sælges som økologisk, hvilket for kød kan være flere år frem i tiden. Foderplanerne skal sammen med opgørelser af foderforbrug dokumentere at de økologiske regler for fodring er overholdt. Alle medicinske behandlinger og dyrenes adgang til græs eller udearealer skal fremgå af logbogen. Hvis dyr f.eks. tages på stald i sommerperioden i mere end 7 dage skal det også noteres. Det er ikke kontrolløren der laver reglerne Under kontrolbesøget vil kontrolløren gerne snakke om regler og baggrunden for dem, men det er ikke kontrolløren, der laver reglerne, og han/hun kan heller ikke ændre dem. De kan dog sende informationer om uhensigtsmæssige regler videre til NaturErhvervstyrelsen i København, hvor det så kan blive taget op til diskussion med erhvervet. Kommenter altid overtrædelser Det er vigtigt, at landmanden forklarer eller uddyber forholdene for en eventuel konstateret overtrædelse ved kontrolbesøget. Det kan være en hjælp ved den senere sagsbehandling, som foregår i NaturErhvervstyrelsen i København. Uddybende forklaringer i et høringsbrev, som kan sendes med sagen til København, er også en god ide. Økologikonsulenten kan hjælpe med at skrive kommentarer og høringsbreve, og deltager også gerne under besøget, hvis der er ønske om det. Økologikontrollen er kun én af mange kontroller på landbrugsbedrifterne Alle husdyrbesætninger er omfattet af den generelle velfærdskontrol fra Fødevarestyrelsen. For kontrol i kvægbesætninger har Videncentret for Landbrug, Kvæg udgivet en vejledning til - Hvad du bør vide når Fødevarestyrelsen kommer på kontrolbesøg. Vejledningen findes på Info.dk. Vær beredt kontrollen kommer altid når du mindst venter det! Bilag og dokumentation er samlet, kronologisk og overskueligt Logbøger og besætningsliste er ajourført Gødningsplan/kvoteberegning er opdateret Foderplaner for alle dyregrupper er opdateret Relevante oplysninger om produktionen er noteret Økologisk Nyhedsbrev 11

12 Køer - yes Af Helle Sievertsen, LandboThy por træt I/S Sejersbøl ved Thisted har 800 køer og 880 ha. Det modsatte af en hestehvisker, er det en, der kalder på køer? I så fald kan det godt være Jørgen, Erik eller Jacob Sejersbøl fra Sejersbøl I/S på Hvidhøjvej ved Thisted. Eller Fritz, der har været fodermester på gården i mange år. Her jager de ikke med køerne, de kalder på dem. Det gør Per og Karl på naboejendommen også. Heldigvis er køerne ikke i tvivl op, hvem der kalder, og i hvilken retning de skal gå for at komme til den rigtige malkestald. Stemme- og lungefunktionen må være i top hos familien Sejersbøl og medarbejderne; der er 800 køer, der skal kaldes ind til malkning. De har lært det fra små at blive kaldt på. Den første træning tager Eriks far, Jørgen, sig af. Han passer kalvene, der om sommeren suppleringsfodres og de lærer hurtigt, at lyden af Jørgens stemme er lig med lidt ekstra foder. - Kvier op til løbealderen kan gå ud og ind og er der nogle, vi skal have fat i, er det smart, at de kommer, når de bliver kaldt på, siger Erik - Du kan meget nemmere få et overblik over køerne, og hvordan de har det, når de kommer i mod dig, fortæller Erik. Bare stå lige så stille i udkanten af marken med notesblok og blyant, brug øjnene og noter observationerne ned, forklarer han. Fra kalv til ko med turbo på tilvæksten I gennemsnit er den økologiske kælvekvie ældre end den konventionelle, når den får sin første kalv. Det er ikke tilfældet hos Sejersbøl I/S. Her tilstræbes en kælvningsalder på 22 måneder. - Det kræver, der er fart på, hele vejen igennem, siger Erik. - Vi har helt klart færrest problemer med de kvier, der kælver unge. Han kigger gennem brilleglassene, og jeg ved ikke om det er dem, der får blikket til at virke mere intenst, men jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, hvad han mener, da han fortsætter: Du må aldrig kigge på en kvie og være i tvivl om den er en ko, så er den blevet for gammel! reguleringer af det antal rationer, der skal blandes. Det er vigtigt at have en græsensilage af god kvalitet på lager, der kan matche det, køerne kan optage ude de dage, hvor afgræsningen fungerer bedst. Der laves tre forskellige blandinger til de malkende køer: En til nykælverne, en til motorvejskøerne og en til de lavtydende, der kun er inde i forbindelse med malkningen. Staldbygningerne ligger perfekt placeret i forhold til afgræsning, så der er basis for en relativt stor græsoptagelse til de mange køer. Plads ved bordet - En ædeplads til alle køer skal der være, siger Erik. Der skal ikke kun være plads indvendigt i koen, så hun kan rumme den store mængde grovfoder, der skal også være plads ved foderbordet. Men om morgenen i afgræsningsperioden, da skal køerne ud, straks efter malkning. Det dur ikke at give dem mulighed for at æde inde først, så bliver de dovne og gider ikke gå ud og bestille noget på afgræsningsmarken. - Arbejdet med græsmarker, græsblandinger og potentialet i græs er spændende, lyder det fra Erik. Ynglingskøer - Det er dejligt, når man kan kende køerne, men jeg må indrømme, det er umuligt at kende 800 fra hinanden, siger Erik. - Hvordan bliver en ko, ynglingsko, når der er så mange af dem, spørger jeg? - Det begynder på papiret, siger han og tegner streger på den blok, der ligger på bordet foran ham. Jeg kan se, hun yder godt, hun har sjældent brug for dyrlægen og reproduktionen er i orden. Så begynder jeg at lægge mærke til, hvordan hun ser ud. Der skal være gode lemmer og en stor vom. Han holder op med at sætte streger og kigger op og siger med overbevisning i stemmen: Der skal være god plads bag ribbenene, så der er plads til en stor mængde grovfoder. Erik fortsætter med at tegne streger, - jeg har lige fået opskriften på en økologisk ko. - Der er nok et par håndfulde ynglingskøer, siger Erik. Den ene har lige været på dyrskue i Thisted og kom hjem med en ærespræmie. 2 ud af 3 blev landmænd Kun en enkelt af Eriks brødre blev ikke landmand, men han er alligevel involveret i virksomheden, som medejer og sparringspartner. Jacob den anden bror, er både uddannet mekaniker og landmand. Erik er kun landmand, han har aldrig været i tvivl om, at han skulle være landmand og arbejde med køer. - Der var lidt mere slinger i valsen med Jacob, siger Erik. Han troede først, han skulle passe grise, men han blev da heldigvis klogere! Udfordrende sommerfodring Erik lægger ikke skjul på, at sommerfodringen kræver særlig opmærksomhed, og at blandemesteren skal være omstillingsparat. Skift i vejret, mere eller mindre vækst i græsset kan i perioder betyde daglige Ærespræmiekoen. Hun står foran bygningen der indeholder kantine og kontor. Foto: Helle Sievertsen, LandboThy 12 Økologisk Nyhedsbrev

13 Sejersbøl I/S Der er 800 køer og opdræt af racerne DH og DRH Ydelsen er kg EKM Der er 880 ha, heraf 500 med grovfoder i form af græs, bygært, majs og hvedehelsæd Udbytte i slætgræsmarker er på omkring fe/ha Der er en produktion af grynhavre, der byttes med foderkorn, derudover anvendes eget korn til opfodring i besætningen. Der er 8 fuldtidsansatte, heraf 2 elever, der skiftes til at være på skole Der er 1 ansat med særligt ansvar i stalden og 1 i marken, udover ejerne. Markpersonalet skal kunne hjælpe i stalden, bl.a. afløse i weekenden Erik Sejersbøl hilser på. Foto: Helle Sievertsen, LandboThy Fire effektfulde rådgivningsværktøjer fra DLBR Dansk Økologi Gi den fuld græs med GræsDetektiven Brug danske proteiner og spar penge Slut med gambling om frøgræs Sådan klares rodukrudtet Kontakt din lokale DLBR økologi-rådgiver og hør, hvordan værktøjerne kan gavne din bedrift. DLBR Dansk Økologi er et samarbejde mellem Videncentret for Landbrug og lokale rådgivningscentre, der udvikler rådgivning, som sikrer fremdrift i de økologiske landbrug både økonomisk og økologisk. Mere information på Økologisk Nyhedsbrev 13

14 Store mælkeproducenter tjener mest Af Christian Raun, Syddansk Økologi marked Analyse viser, at de store mælkeproducenter har en bedre bundlinje end små mælkeproducenter. Der sker stadig en voldsom strukturudvikling for både økologiske og konventionelle mælkeproducenter i Danmark. Besætningerne bliver konstant større. Hvordan klarer store økologiske mælkeproducenter sammenligt med små mælkeproducenter? I denne artikel er mælkeproducenter med 100 køer og ca. 100 ha betegnet som små, mens mælkeprocenter med 200 køer og 200 ha i gennemsnit er betegnet som store. Bedste bundlinje Tabel 1 viser de økonomiske resultater for økologiske mælkeproducenter med henholdsvis 100 køer og 200 køer i gennemsnit. De store mælkeproducenter har en bedre bundlinje i forhold til de små, her målt som resultat før regulering og skat. I resultatet indgår således ikke nedskrivning i værdien af mælkekvote i Forskellen i resultatet skyldes hovedsageligt, at kapacitetsomkostningerne ikke fordobles, når produktionsomfanget fordobles. Sagt med andre ord viser dette, at der er en stordriftsfordel i økologisk mælkeproduktion ved de angivne besætningsstørrelser. Der er opnået samme mælkepris i de to grupper. Forskellen kan derfor ikke henføres til højere logistiktillæg for leverandører til Arla. Finansieringsomkostningerne bliver dog mere end 2 gange større. Forhåbentligt skyldes dette, at de store mælkeproducenter har nyere produktionsanlæg. Højere dækningsbidrag Tabel 2 og tabel 3 viser dækningsbidragene for henholdsvis malkekøer inkl. opdræt og grovfoderproduktion. I mælkeproduktionen er dækningsbidraget højere i de store besætninger. Dette skyldes hovedsageligt en højere mælkeydelse pr. ko i de store besætninger. Denne forskel kan være svær at forklare. Det tyder på, at pasning og management er bedre i store besætninger i forhold til de små. En forklaring kan desuden være, at store besætninger har bedre mulighed for opdeling af køer omkring kælvning med videre. I grovfoderproduktionen ses samme tendens som i mælkeproduktionen; større produktionsomfang giver et højere dækningsbidrag. Forskellen kan også her henføres til forskel i bruttoudbytte, da der ikke er forskel i stykomkostningerne. Større produktionsomfang kræver bedre bundlinje Den økonomiske risiko stiger med stigende produktionsomfang, alt andet lige. Derfor er kravet til bundlinje også større. Umiddelbart burde der ikke være forskel i dækningsbidraget pr. ko pr. ha ved forskellige besætningsstørrelser. Der kunne måske være forbedringer at hente for de mindre mælkeproducenter? Tabel 1. Økonomiske resultater i 2011 for økologiske mælkeproducenter med henholdsvis 100 og 200 køer. (I kr.) 100 køer /100 ha Tabel 2. Dækningsbidrag for malkekøer inkl opdræt i 2011 for økologiske mælkeproducenter med henholdsvis 100 og 200 køer. Malkekøer inkl opdræt. Kr pr ko 100 køer 200 køer Ydelse kg EKM pr ko Mælkeindtægter Tilvækst Bruttoudbytte Korn Kraftfoder Andet indkøbt Grovfoder Dyrlæge Diverse Stykomkostninger DB pr. ko køe /200 ha DB i alt Kap.omkostninger Resultat primær drift Finansiering Resultat Tabel 3. Dækningsbidrag for grovfoder i 2011 for økologiske mælkeproducenter med henholdsvis 100 ha og 200 ha. Grovfoder, Kr pr ha 100 køer/100 ha 200 køer/200 ha Bruttoudbytte Udsæd Gødning Diverse Stykomkostninger DB pr. ha Økologisk Nyhedsbrev

15 Øko-bølgen rammer Central- og Østeuropa Af Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer marked Gunstig udvikling i økologisk produktion, men forbruget halter i Østeuropa. Økologien har været i hastig udvikling i de fleste vesteuropæiske lande i efterhånden flere år, og denne øko-bølge skyller nu også ind over mange af landene i Central- og Østeuropa. Dette var hovedkonklusionen på en nylig økologikonference i Polen om økologiudviklingen i Central og Østeuropa. Mange af landene oplever således vækstrater på pct. pr. år i både det økologiske areal og antal bedrifter, ligesom økologisalget også vokser fra år til år. Det økologiske areal udgør således nu omkring 10 pct. af det totale landbrugsareal i flere af landene, som det fremgår af tabellen. Lille øko-forbrug og viden Selv om økologiudviklingen således ser positiv ud, er den ikke uden forhindringer. Det største problem er, at økologiske varer i alle lande er meget dyre i sammenligning med tilsvarende konventionelle varer, og det bevirker, at salget af økologiske varer fortsat er beskedent. I Polen er mange forarbejdede økologiske varer således pct. dyrere end de konventionelle, hvilket gør, at det kun er de mest fanatiske og rigeste personer som efterspørger økologi. En ineffektiv distribution samt det faktum, at Polen importerer en stor del af de forarbejdede fødevarer, er medvirkende til det høje prisniveau. Samtidig er der en meget lille viden om forskellen mellem økologi og det traditionelle landbrug. Mange forbrugere forbinder konventionelt landbrug som naturligt, og uden brug af sprøjtegifte og hvorfor skulle man så betale meget mere for økologiske fødevarer? Dette er den gængse holdning i Polen og i de gamle Sovjet-stater. I Polen taler økologiorganisationerne nu om, at der skal iværksættes oplysningskampagner målrettet de unge og husmødrene, men pengene hertil mangler desværre. Råvareleverandør til Vesten Manglende tiltro til nationale økologikontroller er ligeledes en hindring for, at almindelige forbrugere efterspørger økologiske fødevarer. Alt i alt betyder dette at mange af landene eksporterer en stor del af de økologiske råvarer uforarbejdet til Vesten. Dette gælder primært kød og fjerkræ samt frugt og korn, og i mindre grad mælk og grøntsager. Samtidig sælges en del af de økologiske råvarer som konventionelle og til samme pris pga. manglende efterspørgsel. Men hvorfor så dyrke økologisk? Et pænt økologitilskud til arealerne er en god forklaring hertil. Øko-trend i Tjekkiet og Slovenien Som nævnt oplever flere af landene en positiv udvikling i økologisalget, men det er fra et lavt niveau. I Polen er der i hovedstaden Warszawa i de seneste to år åbnet flere butikker med udelukkende økologiske varer, og salget går efter sigende fint. I både Tjekkiet og Slovenien er trenden i øjeblikket sundhed og kvalitetsfødevarer, og dette forbindes bl.a. med økologi. Begge lande importerer økologiske fødevarer fra primært Vesten, da den hjemlige økologiproduktion ikke kan dække efterspørgslen. Både Tjekkiet og Slovenien har stærke nationale økologimærker og økologikontroller, og begge lande ligner på økologiområdet mere Vesten end de østeuropæiske lande. Det er således kun i Tjekkiet og Slovenien samt til dels Polen, at økologien har en synlig plads i detailhandlen, men derudover sælges der i alle lande økologiske varer på de lokale markedspladser. Tabel Central og Østeuropa - Økologisk areal og økologisalg i 2011 Areal, ha Areal, andel i % Antal bedrifter Øko-salg, Euro Polen , mio. Rusland , mio. Ukraine , mio. Estland , Letland , ,2 mio. Litauen , Moldova , ,5 mio. Tjekkiet , mio. Slovakiet , mio. Ungarn , mio. Slovenien , mio. Tyrkiet , mio. Kilde: EkoConnect (International Centre for Organic Agriculture of Central and Eastern Europe). Nogle tal er estimerede. Billeder fra polsk supermarked. Grøntsagerne, som vi præsenterede dem herhjemme omkring årtusindeskiftet med jord og det hele. Foto: Ejvind Pedersen Økologisk Nyhedsbrev 15

16 Turbo på økologien Af Hanne Børsch, Landbrug & Fødevarer politik Regeringen sætter med Økologiske Handlingsplan 2020 skub i udviklingen. En vifte af initiativer skal være med til at nå målet om en fordobling af det økologiske areal frem mod Knap en halv milliard kroner skal hjælpe den ønskede udvikling på vej de næste to år. Der er i planen lagt op til en 360 graders indsats, som ikke kun retter sig mod landmanden men som går hele vejen fra mark til bord i Danmark og i Udlandet. 19 konkrete initiativer støtter op om de økologiske ambitioner, og der er fokus på at fremme produktiviteten på både de store øko-bedrifter og i de mere eksperimentelle nicheproduktioner. Danske kantiner og udenlandske supermarkeder Helt overordnet sætter planen fokus på, at den økologiske produktion skal øges og udvikles hos landmanden og i forarbejdningsvirksomhederne. Samtidig skal afsætningen øges. Det skal ske ved, at der bl.a. kommer mere økologi ind i de offentlige køkkener - ligesom der skal gøres en massiv indsats for at få de danske øko-varer ud over rampen på eksportmarkederne. Det gælder i første omgang især på nærmarkeder som Sverige og Tyskland men der skal også gøres en indsats for dansk økologi på de engelske, franske, hollandske, finske, italienske markeder og på de fremtidige vækstmarkeder i fx Asien. Som fundamentet for det hele, skal der ske en bedre harmonisering af EU s økologiregler, ligesom der skal arbejdes på at få placeret den økologiske udvikling centralt i EU s kommende landdistriktspolitik. Plads til større ambitioner for økoforskning Landbrug & Fødevarer synes handlingsplanen er et godt initiativ med mange gode takter. Formanden for Landbrug & Fødevarers Økologisektion, Uffe Bie hæfter sig bl.a. ved, at der er afsat 20 mio. kr. til produktudvikling og innovationsfremme. - Det er meget positivt, at vi er brændt igennem lydmuren med et ønske om nye penge til at understøtte den innovationskraft, som er i landbruget og blandt de økologiske fødevarevirksomheder de 20 mio. kr. i den nye produktudviklingsordning rammer lige ned i et behov i erhvervet, siger han. På ét punkt mener han dog, at der er plads til større ambitioner og mere konkrete indsatser. Økologien har brug for en ambitiøs forskningsindsats, da det økologiske forskningsprogram udløber i Der er masser af udfordringer, økologien ikke har løst endnu, hvor forskning kan fremme mulighederne for de danske økologer. Fx med hensyn til at øge produktivitet og næringsstofforsyning, udvikle miljøforbedrende stalde med høj dyrevelfærd og på en række andre områder. Landbrug & Fødevarer har sammen med ICROFS (Internationalt Center for Økologisk Jordbrug og Fødevarersystemer) vurderet, at der er brug for mindst 100 mio. kr. om året til fremtidige forskningsprojekter. Det vil give dansk økologi de nødvendige betingelser for at udvikle sig. Sådan er handlingsplanen blevet til Økologisk Handlingsplan 2020 bygger videre på Fødevareministeriets Økologivision fra Den er blevet til i dialog med repræsentanter for økologiske producenter, branche- og interesseorganisationer og medlemmerne af De Økologiske Fødevareråd her i blandt Landbrug & Fødevarer. Som grundlag for handlingsplanen er der blevet udarbejdet faglige analyser om bl.a. rammevilkår, økologiske afhoppere, eksportpotentiale og økologiske plantesorter. Nye initiativer til gavn for landmænd Af Hanne Børsch, Landbrug & Fødevarer politik Her kan du kort læse om de initiativer i handlingsplanen, der har størst direkte indflydelse på landmandens produktionsog udviklingsmuligheder. Det skal være så let og smertefrit som muligt at lægge om til økologi. Derfor er der fokus på miljøgodkendelsesordningerne. Der skal laves nye anmeldeordninger, der kan overflødiggøre en miljøgodkendelse. Blandt andet arbejder man på at få anmelderordninger for økologisk svineproduktion og naturafgræsning klar. Og så vil man se på mulighederne for andre anmeldeordninger, som kan håndtere udfordringer ved omlægning fra konventionel til økologisk drift. 16 Økologisk Nyhedsbrev Økologi på offentlige arealer Det offentlige ejer cirka hektar jord. Heraf er cirka hektar allerede drevet økologisk. Nu er målet at få de resterende hektar offentlig jord drevet økologisk. Det vil bl.a. ske, når der skal forhandles nye forpagtningsaftaler. Her vil man ved udbudsaftalerne søge at nå ud til potentielle økologiske bedrifter ligesom man vil opfordre menighedsrådene til at økologien også bør fylde på kirkens knap hektar landbrugsjord. Målrettet investeringsstøtte til økologiske bedrifter Som supplement til den eksisterende investeringsstøtte til økologiske bedrifter til fx radrensere, drivveje og autostyring, er der øremærket midler til svinesektoren, frugtog grøntsektoren samt til fjerkræsektoren. Sektorer, man vurderer, har det største uudnyttede vækst- og udviklingspotentiale. Samtidig arbejder man på at nedsætte bagatelgrænsen på kr., så det i fremtiden vil være lettere for mindre brug at få investeringsstøtte. Der er i alt afsat 40 mio. årligt i 2012 og 2013 til investeringsstøtte. Jordfordeling for økologer Det er vigtigt at fastholde det økologiske areal, når det først er omlagt. Tal for de seneste år viser, at der hvert år kommer ny jord til men også at der forsvinder økologisk jord ud af statistikken, sådan at nettotilvæksten har været beskeden i mange år. Manglende fysisk sammen hæng mellem en bedrifts marker og mulige nye arealer kan være en barriere for både en øget omlægning blandt konventionelle og

17 en udvidelse blandt eksisterende økologer. Det problem vil man forsøge at råde bod på ved at lave pilotprojekter med jordfordeling, hvor man kan høste erfaringer med, hvordan metoden fungerer. Mere økologisk biogas og recirkulering af næringsstoffer Der skal være bedre muligheder for at modtage etableringstilskud til økologisk biogas også selv om man ikke kan leve op til kravet om iblanding af 50 pct. husdyrgødning. Det kan ske ved at udnytte en dispensationsmulighed i Landdistriktsprogrammet. Og så skal fremtidens næringsstofforsyning under lup. Der skal gennemføres en kortlægning af fremtidige muligheder, barrierer, og der skal peges på løsningsforslag, der kan give indspil til økologernes fremtidige næringsstofforsyning. Samtidig skal der iværksættes et større forskningsprojekt om Behandling af fosfor og brug af sekundære gødningsstoffer i økologisk jordbrug. Mere ens EU s øko-regler Der skal være ens produktions- og konkurrencevilkår i EU. Selv om Økologilovgivningen i EU principielt skulle være den samme, udmøntes og fortolkes mange økologiregler forskelligt i medlemslandene. Også når det gælder kontrolsystemet er det forskelligt fra land til land, selv om det foregår efter fælles EU-regler. Det kan give grobund for uens produktions- og konkurrencevilkår, og det skal der rettes op på. Derfor vil regeringen arbejde for en øget harmonisering af reglerne især er der fokus på fjerkræ- og væksthusområdet. En mere målrettet tilskudsmodel I reformarbejdet af EU s fremtidige landbrugspolitik for søger regeringen brede rammer for fremme af økologisk jordbrug i sær i EU s landdistriktspolitik. Mere produktudvikling fra jord til bord Produkter, processer og teknologier, der fremmer bæredygtighed og økologi i fødevaresektoren - både i primærproduktionen og i forarbejdningen skal stimuleres. Man vil bl.a. også have fokus på udvikling af produkter, hvor man kommercielt udnytter gamle husdyrracer og plantesorter. Der er afsat 10 mio. kr. i 2013 og 2014 til formålet. Forskning og udvikling Forskning og udvikling udgør en central og vigtig indsats for at nå målet en fordobling af det økologiske areal. Bl.a. skal de økologiske produktions konkurrencedygtighed styrkes, og økologiens rolle som leverandør af samfundsmæssige goder skal videreudvikles. Det nuværende økologiske forskningsprogram udløber i 2012 næste år. Det er ifølge Landbrug & Fødevarer nødvendigt at finde 100 mio. kr. om året til en målrettet fremadrettet økologisk forskningsindsats. Handlingsplanen peger på en forskningsindsats for bedre proteinafgrøder til erstatning for importeret soja og på et styrket samarbejde om sortslovgivningens betydning for det økologiske og konventionelle jordbrug. Men det er blot eksempler. Der er behov for en solid forskningsindsats, som skal styrke økologiske produkters konkurrenceevne. Penge til mere økologi Samlet set er der afsat cirka 464 mio. kr. over de næste to år til at fremme økologien. Heraf går cirka 250 mio. kr. til at videreføre eksisterende initiativer som fx omlægningsstøtte, information og markedsføring, økologiforskning og udvikling af biogasløsninger. De resterende godt 210 mio. kr. går til nedenstående initiativer: 80 mio. kr. til investeringer i teknologi på økologiske bedrifter 56 mio. kr. til omstilling af offentlige køkkener til økologi 20 mio. kr. til forstærket indsats for eksportfremme 20 mio. kr. til investeringer i forarbejdning af økologiske råvarer 20 mio. kr. til produktudvikling i både primærproduktion og forarbejdning 10 mio. kr. til Fonden for Økologisk Landbrug til fremme af klima, natur, dyrevelfærd 10 mio. kr. til etableringsstøtte til frugttræer og bærbuske Økologi-handlingsplanen lægger op til målrettede investeringstilskud til de sektorer, som man vurderer, har det største uudnyttede potentiale for vækst og udvikling. Der er fokus på økologisk svineproduktion fjerkræproduktion og frugt- og grøntsektoren. Foto: Landbrug & Fødevarer. Det offentlige går foran I bestræbelserne for at få mere økologi i Danmark til gavn for natur, miljø, dyrevelfærd og rent drikkevand vil det offentlige gå foran med et godt eksempel. De offentlige arealer skal dyrkes økologisk, og økologi og bæredygtighed skal på skoleskemaet i fødevareuddannelserne. Det gælder på landbrugsuddannelsen, men også på alle de andre uddannelser, der uddanner unge til at arbejde med fødevarer. Den helt store satsning er, at man vil motivere offentlige køkkener på arbejdspladser, i børnehaver og skoler og på plejehjem til at omstille deres køkkener til mindst 60 pct. økologi. Det er der afsat 28 mio. kr. til i 2012 og Indsatsen til mere økologi i det offentlige køkken består af fire elementer: Der skal være økologiske frontløberkommuner der går foran med de gode eksempler Der skal indsamles viden om, hvordan køkkener omstilles, og personalet skal inspireres og uddannes. Forsyningen til køkkener skal sikres. Derfor skal grossisterne inddrages og være med til at sikre et alsidigt udvalg af økologiske produktioner. De økologiske spisemærker skal profileres Økologisk Nyhedsbrev 17

18 Kan en ny tysk socio-økologisk model redde danske landdistrikter? Af Martin Beck, LHN og Niels Nørskov, Videncentret for Landbrug inter natio nal 500 økologer og forbrugere i Freiburg, Sydtyskland, har skabt et nyt aktieselskab, der skal skabe og fremme lokal værdi gennem tilførsel af kapital og investeringer. I april 2012 afholdt Kassel Universitet en workshop om en helt ny og spændende socio-økologisk udviklingsmodel med navn Regional Wert. Navnet betyder regional værdi, og modellen er udviklet af Christian Hiss, en biodynamisk gartner fra Freibrug. Regional Wert er udtænkt som en løsning på de store udviklingsmæssige udfordringer landbruget og landdistrikterne står overfor. Regional Wert er et aktieselskab, som skal rejse kapital gennem aktiesalg til forbrugere og virksomheder, og bruge pengene til at investere i lokale/regional virksomheder og landbrug. Målet er at investeringerne bliver både en økonomisk succes, men også at der skabes en social- og miljømæssig bæredygtig værdikæde fra jord til bord. Baggrund Baggrunden for initiativet er, at grundlæggeren Christian Hiss oplevede en forarmning af hans lokal-område. Som jordbruger blev det sværere og sværere at få bankerne og de finansielle institutioner med til nye investeringer, og kapitalkravet generelt blev højere og højere. Der var forskellig lønsomhed i værdikæden, og sjældent til primær producentens fordel. Den øgede specialisering gjorde, at man sjældent var i kontakt med andre produktionsformer og virksomheder, og slutteligt så blev det social og økologiske bidrag fra de økologiske bedrifter ikke anerkendt i offentligheden. Dette sammenholdt med de generelle landdistriktsproblemer, som affolkning, arbejdspladser der forsvinder og manglende sociale strukturer, gjorde, at Christian Hiss måtte agere. 18 Økologisk Nyhedsbrev Han ønskede at skabe en bæredygtig økonomisk model, som kunne skabe vækst på egne vilkår. Mange landdistriktsudviklingstiltag var også i Tyskland præget at tilskud og projekter, hvor aktiviteterne forsvandt, når pengene var brugt. Christian Hiss mål var at få almindelige mennesker og forbrugere til at investere i landområderne og fødevareproduktion og skabe grundlaget for vækst og udvikling gennem en økonomisk indsprøjtning baseret på bæredygtige principper. Christian Hiss var sig meget bevidst om, at for at kunne tiltrække kapital så skulle det gøres professionelt og baseret på finansiel viden og kendskab. Dette var nødvendigt for at give investorerne tryghed, men samtidig skulle der også være en landbrugsmæssig og økologisk viden til stede for at kunne vurdere de virksomheder, som der skulle investeres i. Regional Wert AG Kort fortalt etablerede man et aktieselskab Regional Wert AG, som indtil nu har solgt knap 3400 aktier a 500 Euro. Dette giver selskabet en grundkapital på knap 1,7 mio., Euro, hvilket svarer til ca mio. danske kr. Investorerne er typisk lokale forbrugere og virksomheder, som ønsker at støtte en lokal/regional udvikling, også selvom nogle af dem bor i storbyer. Aktionærerne vælger en bestyrelse, som har til formål sammen med direktionen at identificere og udvælge de virksomheder, man ønsker at investere i. Disse virksomheder skal bidrage til den regionale bæredygtighed gennem tre parametre: 1) Socialt: Øget beskæftigelse, lønsomhed, kvalitet i arbejdet og skabe liv i lokalområdet. 2) Økologisk: Øge jordens frugtbarhed, øge biodiversiteten, øge det økologiske areal og formindske ressource forbruget. 3) Regional økonomi: Merværdi fordeling, værdiskabelse i regionen, engagement i regionen og aktiv medspiller i værdikæden. Konkret har man investeret inden for 4 områder: Tjenesteydelser (rådgivning primær produktion og afsætning, ejendomsformidling, energi m.m.), jordbrugsproduktion, forarbejdning, samt afsætning (detailhandel og abonnementsordninger). Vigtigt i udvælgelsen af virksomhederne er, at de alle er indstillet på at bidrage til den regionale udvikling ved at have fair priser og afregning i hele værdikæden, samt indgå i et tæt samarbejde med de andre virksomheder i Regional Wert selskabet. Fremtiden og en anbefaling For nuværende er der to Regional Wert selskaber, et i Freiburg og et i det sydlige Bayern ved Isar. Christian Hiss arbejder på at få udbredt modellen til resten af Tyskland og workshoppen i Kassel viste, at der er konkrete initiativer i det nordlige Hessen, Bremen, Dresden og Schleswig. En af workshoppens konklusioner og anbefalinger var at sørge for, at Regional Wert dækker et passende stort område med et relativ stor befolkning, således at der er et stort nok rekrutteringsgrundlag for nye investorer. Perspektiver i Danmark. I Danmark har vi mange af de samme udfordringer som i Tyskland. Ny modeller såsom økologiske matrixbrug, storskalaproducent-samarbejder, den ny andelsbevægelse m.m. inddrager mange af de tanker, som Regional Wert repræsenterer. Men ingen af de danske modeller giver et bud på en økonomisk finansiel model, og her kan Regional Wert være til inspiration. Det er dog klart, at modellen skal tilpasses danske forhold og danske juridiske og finansielle rammer. Endvidere viser erfaringer fra matrixbrugene, at kommunerne gerne vil indgå i et aktivt samarbejde. De kan blive en meget central og vigtigt samarbejdspartner for evt. Regional Wert selskaber. I øjeblikket arbejder forfatterne på at få afdækket mulighederne for at få etableret et Regional Wert selskab i det sydlige Danmark. Grundlæggeren af Regional Wert Christian Hiss blev kåret som Årets Social Entrepreneur i Tyskland Prisen blev overrakt af Kansler Angela Merkel.

19 Kalender 2012 Juli Flerårige energiafgrøder (Art. 68) støtte til etablering Frist for at indsende skema samt dokumentation (faktura el. lignende bilag) for opfyldelse af mindstekravet for plantetallet på de arealer, der er søgt støtte til. 15. Enkeltbetaling - jordbearbejdning af udyrkede marker Udyrkede landbrugsarealer må jordbearbejdes og tilsås forud for en efte-rårssået afgrøde. 20. Mellemafgrøder etablering Frist for etablering af mellemafgrøder som alternativ til pligtige efterafgrø-der. 31. Gødningsåret 2011/2012 slutter (Planperioden) Afgrøder, som gødes i den forlængede planperiode (august og september) og høstes i efteråret, for eksempel græs, regnes dog med til gødningsåret 2011/ Gødningsregnskaber - tilmelding til registret Frist for at blive tilmeldt registeret for afgiftsfritagelse for høstår 2011/2012. Momsregistrerede virksomheder med landbrugsmæssig om-sætning på mindst kr. og med en animalsk produktion på mere end 10 DE eller 1,0 DE/ha eller som modtager mere end 25 tons orga-nisk/husdyrgødning per år, skal tilmeldes. Kun virksomheder, der ikke alle-rede er registreret, skal tilmeldes. Vær opmærksom på, at hvis man får nyt CVR-nummer, skal det tilmeldes. 31. Økologi - autorisation og indberetning af nye arealer Frist for at søge autorisation for nye økologer og indberette nye arealer, der skal omlægges den 1. august. NaturErhvervstyrelsen skal modtage indberetningen senest 31. juli. 31. Husdyrgødning lager Frist for at søge om dispensation om slutlager for husdyrgødning (50 pro-centreglen). NaturErhvervstyrelsen skal modtage dispensationsansøgnin-gen inden planperioden udløber. Vådområder tilskud til nye anlæg Ansøgning om tilskud til nye anlæg kan indsendes til NaturErhvervstyrelsen løbende. August 2012 Jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder Økologer er undtaget fra forbud mod jordbearbejdning. 1. Den forlængede planperiode starter Frem til den 30. september har afgrøder, der høstes inden den 31. decem-ber, mulighed for at blive tilført gødning, som indgår i kvælstofkvoten for den afsluttede planperiode. 1. Fællesskema: Økologi - indberetning Modtager NaturErhvervstyrelsen den årlige indberetning senere end 1. au-gust bortfalder tilsagn om miljøbetinget- og omlægningstilskud, og udbetal-te tilskud skal betales tilbage. 1. Pligtige efterafgrøder såning Frist for at så pligtige efterafgrøder. Korsblomstrede efterafgrøder må dog sås til og med den 20. august. 1. Gødningsåret 2012/2013 begynder (Planperioden) 1. Natur- og miljøprojekter Frist for at søge tilskud til natur- og miljøprojekter som fx naturplaner, græsnings- og naturprojekter. NaturErhvervstyrelsen, Center for projekttil-skud skal modtage ansøgningen senest den 1. august. 14. Fodergræs omlægning til fodergræs Økologer er undtaget fra forbud mod omlægning af fodergræs. 15. Økologifremme ansøgning om tilskud Frist for at søge om tilskud til informations- uddannelses- og markedsfø-ringsprojekter om økologi i den anden af to runder i NaturEr-hvervstyrelsen skal modtage ansøgningen senest den 15. august. 20. Pligtige efterafgrøder alternativer og opsparing Frist for at ændre alternativer til pligtige efterafgrøder samt opsparing af pligtige efterafgrøder i Tast-selv. 20. Pligtige efterafgrøder såning Frist for at så korsblomstrede efterafgrøder, der skal regnes med til pligtige efterafgrøder. 21. Økologi - ansøgning til Fonden for Økologisk Landbrug Frist for ansøgning om tilskud for Faste affaldsprodukter / husdyrgødning - udbringning Faste affaldsprodukter / husdyrgødning må efter høst udbringes på marker, hvor der er afgrøder samme vinter. Flydende affald/ husdyrgødning må kun udbringes på marker med etablerede, overvintrende fodergræs, vinterraps og på marker, hvor der er frøgræs med kontrakt om levering af frø til kommende sæson. 30. Ensilagesaft - udbringning Det er tilladt at udbringe ensilagesaft efter høst og frem til den 31. oktober på bevoksede marker eller marker, hvor der skal være vintersæd. 31. Vådområder fastholdelse Frist for at søge 20-årigt tilsagn om fastholdelse af vådområder. NaturEr-hvervstyrelsen skal modtage ansøgning om tilsagn inden 31. august i det kalenderår, hvor tilsagnsperioden begynder. Ansøgning om tilskud til nye anlæg kan indsendes løbende. 31. Økologi - nedsat omlægningstid efter miljøordninger Frist for at søge om nedsat omlægningstid for arealer omfattet af visse mil-jøordninger (MVJ m.m.), hvis ordningen udløber den 31. august An-søgningen skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen, inden ordningen ophører. 31. Økologi - autorisation og indberetning af nye arealer Frist for at søge autorisation for nye økologer og indberette nye arealer, der skal omlægges den 1. september. NaturErhvervstyrelsen skal modtage indberetningen senest 31. august. 31. Miljø- og Økologiordninger lavt plantedække For de 1-årige og 5-årige støtteordninger skal græsmarker være udnyttet og fremstå med lavt plantedække den 31. august. Ordningerne har desu-den yderligere krav til udnyttelse og forskellige metoder til dokumentation. Vådområder tilskud til nye anlæg Ansøgning om tilskud til nye anlæg kan indsendes til FødevareErhverv lø-bende. September Gødning indberetning af leverancer Frist for at indberette leverancer af forarbejdet husdyrgødning, handels-gødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning for 2011/ Økologi - tilskud til nye arealer i ekstrarunden Frist for at søge 5-årigt tilsagn om omlægningstilskud for nye arealer, der er købt eller tilforpagtet i perioden fra den 9. maj til den 1. september på en økologisk bedrift. NaturErhvervstyrelsen skal modtage ansøgningen se-nest den 1. september. Økologen skal være autoriseret eller have sendt ansøgning om autorisation til NaturErhvervstyrelsen senest den 8. maj Miljø- og Økologiordninger tilsagnsperioden begynder For de 5-årige tilsagn fra 2012: Tilskud til pleje af græs og naturarealer Miljøbetinget tilskud til juletræer Tilskud til omlægning til Økologi 1. Økologi - afgræsning Kalve under seks måneder kan holdes på stald efter den 1. september. Redaktionen påtager sig intet ansvar for fuldstændigheden eller rigtigheden af oplysningerne i kalenderen. Økologisk Nyhedsbrev 19

20 Returneres ved varig adresseændring Noter Solhjulet bliver 40 år Der løber hele tiden år på nogle af pionererne i dansk økologi. Således kan Solhjulet i Lee ved Bjerringbro fejre 40 års jubilæum i det grønnes tjeneste. Solhjulet, der har udviklet sig til at være landets største grossist med rent økologisk sortiment, startede som biodynamisk gartneri og udviklede sig derfra til en økologisk grossistvirksomhed. Solhjulet har til huse i det nedlagte mejeri i Taul, der løbende er blevet udvidet og gennemmoderniseret, og her arbejder i dag 61 medarbejdere. Det fortæller Dinby.dk. tfn 16. juni: Nye foderregler Muligheden for at bruge 5 pct. ikke-økologisk proteinfoder til svin og fjerkræ gælder dog fra 1. januar Desuden kan alle de fodermidler, der er produceret indtil nu, bruges op på bedrifterne. Der er nye krav til at foder skal være produceret på bedriften eller i samme region. For svin og fjerkræ kan det opfyldes ved at 20 pct. af foderrationen er produceret i Danmark. For drøvtyggere gælder at 60 pct. af foderret skal være produceret på bedriften eller i samme område, og det svarer stort set til kravet om 60 pct. grovfoder. Der er indført en ny mulighed for at bruge 1pct. ikke-økologiske urter, krydderier og melasse i økologiske foderrationer, hvis de ikke kan skaffes økologisk. Bruges melasse fx som bindemiddel i vitamin-, mineralblandinger eller sliksten vil der dog ikke blive stillet krav om dokumentation for at det ikke kan skaffes som økologisk. Positivlisten for tilladte fodertilsætningsstoffer er ændret, så der både er kommet nye tilsætningsstoffer på listen og der er slettet tilsætningsstoffer. bii NemID til erhverv er introduceret Nuværende brugere af medarbejdersignaturer vil ikke mærke overgangen til NemID til erhverv i praksis. De kan fortsætte med at bruge deres eksisterende medarbejdersignatur, indtil den udløber to år efter udstedelsen. Når signaturen fornyes, opgraderes signaturen automatisk til NemID medarbejdersignatur. bii 20 Økologisk Nyhedsbrev Ændrede fjerkræregler En ny dansk økologibekendtgørelse ændrer kravene til tomgangsperioder for udearealerne mellem to fjerkræhold. Indtil nu har det været nødvendigt for de økologiske fjerkræproducenter at have dobbelt udeareal til rådighed, fordi det har været et krav, at de økologiske hønsegårde skulle hvile 12 måneder mellem hvert hold. I den ny bekendtgørelse ændres det, så hønsegården med æglæggende høner skal hvile 60 dage om året i vækstsæsonen og hønsegården med slagtekyllinger 3 uger mellem hvert hold. Beregningsmetoden for daglig tilvækst af slagtekyllinger ændres også. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft snarest. Læs mere på lho Græsarealer under Enkeltbetalingsordningen - skal have et plantedække, der overvejende består af græs eller andet grøntfoder. Det betyder, at eksempelvis sivarter og vådbundsplanter ikke er støtteberettigede. Endvidere skal græsarealer slås årligt i perioden 1. juli 15. september. Slåningen kan erstattes af afgræsning, hvis afgræsningen har en tilstrækkelig intensitet. Det betyder, at mindst 50% af arealet skal have et plantedække, der er under 40 cm højt. Krav om årlig slåning eller afgræsning af græsarealer er omfattet af GLM og dermed krydsoverensstemmelse. Bemærk, at der er skærpede krav til udnyttelse ved slæt eller afgræsning i perioden fra 15. maj 31. august og krav om lavt plantedække den 31. august for græsarealer, der søges Ekstensivt Landbrug eller Miljøbetinget tilskud til. lit Tysk økologi vokser Tysk økologi-rådgiver oplever en voksende produktion og afsætning af økologi i sin hjemstat Hessen. Ifølge Dr. Ute Williges, Landesbetreib Landwirtschaft Hessen ser fremtiden lys ud for tysk økologi. Hun fortæller, at økologisk landbrug sagtens kan komme op på 20 pct. af det samlede landbrug, men det bliver nok ikke til 2020, men vi ser en konstant stigning. Ute Williges har netop gennemført en studietur til Sverige og Danmark med besøg hos Videncentret for Landbrug. tfn

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Produceres 7.000 slagtesvin Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden 750 ha 370 ha græs 40 ha majs 00 ha fremavls korn 80 ha havre 60 ha grønkorn Indkøb ved 30 kg Svin Bruttoudbytte ca.

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud.

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud. FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Info Dispensation til NH 3 behandling af halm Snegle i marken Du skal have en digital postkasse inden

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø 60 års erfaring i hele Europa - 40 faste medarbejdere inkl. service i Hedensted Nymontage via eksterne firmaer i sæsonen (40-60 personer) - Omsætning

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Tournaround Taktisk og strategisk planlægning

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

FlexNyt. Gratis krisehjælp til landmænd. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 36, 2015

FlexNyt. Gratis krisehjælp til landmænd. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 36, 2015 FlexNyt Indhold Info Gratis krisehjælp til landmænd Generel dispensation for efterafgrøder Tjek det nye udlæg Fravænning af føl Håndværkerfradraget 2015 De mest almindelige fejl i krydsoverensstemmelse

Læs mere

Lagerfast korn! Korn er først lagerfast, når det både er nedtørret til 14 - til max 15% vand og dernæst er afkølet, så det er på max +7 C!

Lagerfast korn! Korn er først lagerfast, når det både er nedtørret til 14 - til max 15% vand og dernæst er afkølet, så det er på max +7 C! Grundregler for tørring og lagring af korn (Dette materiale er udarbejdet, samt revideret ad flere omgange, af maskinteknisk rådgiver Gunnar Schmidt, under sin ansættelse hos Byggeri & Teknik I/S, Herning,

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

FlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2013

FlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2013 Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2013 FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Hestekongres 2014 Smid ikke julesulet

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013 DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6 Juni 2013 Vurder din produktion med Business Check slagtekalve Business Check Slagtekalve 2012 viser resultater for både Dansk Kalv og ungtyreproducenter. Med Business

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Husk i forhold til myndigheder

Husk i forhold til myndigheder FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Fjerkræ Bliv klog på fjerkræ Husk i forhold til myndigheder Muk hos heste Udbringningsperioden for

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Kalve - Råmælkstildeling... 1 2. Kalve - Der ikke drikker... 3 3. Kalve - Med lav temperatur eller feber... 4 4a. Kalve - Sødmælksfodring... 6 4b. Kalve - Fodring med mælkeerstatning... 8 5.

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Proces, HR Taktisk og strategisk planlægning Andersen

Læs mere

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Mød de dygtigste Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Brug en eftermiddag sammen med en landmand, der har styr på både økologi og økonomi. Se det i praksis. Stil de frække spørgsmål. Test din viden

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Dyreløse ejere af uplejede naturområder Dyreholdere med mangel på græsningsarealer Lejekontrakter for sommerperiode Græsnings

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Kære kunde. Gør din hverdag nemmere med DLG s nye Kundeportal

Kære kunde. Gør din hverdag nemmere med DLG s nye Kundeportal Kære kunde Gør din hverdag nemmere med DLG s nye Kundeportal I vores store online varekatalog på Kundeportalen på dlg.dk finder du en lang række produkter relateret til din bedrift. Du kan få rabat på

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

Opbevaring og formaling af korn.

Opbevaring og formaling af korn. Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion & Michael Holm Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L & F Hvilken opbevaringsform

Læs mere

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 Indhold Bedriften lige nu. Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Bedriften lige nu Dette begyndende forår har budt på

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere