Storå, oversvømmelser i Holstebro i 1970, 2007 og 2011

Transkript

1 maj 2011 FK Storå, oversvømmelser i Holstebro i 1970, 2007 og 2011 Den mørkeblå farve viser den lavtliggende ådal omkring Storå fra øst til vest gennem Holstebro. Nordfra ses tilløbet Lægård Bæk og sydfra ses tilløbet Vegen Å 1

2 Denne rapport omhandler vedligeholdelsen af det offentlige vandløb Storå, de vejrmæssige forhold der kan give anledning til oversvømmelser, og angiver mulige tiltag for at mindske skader ved oversvømmelser i Holstebro. Problemet er at Holstebro by har bredt sig ud på de lave arealer helt ned til åen, hvor der altid vil være en risiko for oversvømmelser. Rapporten opdelt i følgende afsnit: Kommunens forpligtigelser i forhold til vandløbene Storå, Vegen Å og Lægård Bæk Klimatiske forhold der giver oversvømmelse, belyst ved 1970, 2007 og 2011 hændelserne. Forsinkelse af vand ovenfor Holstebro belyst ved Storå, Vegen Å og Tvis Å Forøgelse af vandafledningskapaciteten ved regulering af Storå i Holstebro øst. Lokale beskyttelser i form af diger, højvandsmure, broændringer mm. Kommunens vedligeholdelse af vandløbene Storå, Vegen Å og Lægård Bæk For de kommunale vandløb findes der vandløbsregulativer der forpligtiger kommunen til at vedligeholde vandløbene i henhold til regulativerne og Vandløbslovens 1, der angiver at der både skal tages hensyn til afvanding og til miljø. I praksis sker det ved at der en til to gange årligt skæres grøde i vandløbene og buske og træer på brinkerne beskæres. Desuden opgraves lokale sandaflejringer og der fjernes affald fra vandløbet som bl.a. cykler og indkøbsvogne i vandløbene. Ud over at overholde regulativerne for de kommunale vandløb, har kommunen ingen yderligere forpligtigelser overfor vandløbene, og er dermed ikke forpligtiget til at foretage foranstaltninger til mindskelse af oversvømmelser. I 1970 erne gik kommunen imidlertid frivilligt med til at regulere (uddybning og udvidelse af åen) den vestlige og centrale del af Storå i Holstebro by. De tilgrænsende lodsejere gik frivilligt med til at give en strimmel jord til en bredere å, mod at få en bedre afvanding og dermed lavere vandstand. Klimatiske forhold ved oversvømmelser Den store oversvømmelse i marts 1970 er den største man kender i Storås historie. I 2007 og 2011 oplevede man igen oversvømmelser i Holstebro. Oplandet til Storå i Holstebro by er på ca. 825 km 2, så hver mm regn giver 0,8 mio. m 3 vand. Til sammenligning er der ca. 1,1 mio. m 3 vand i Vandkraftsøen. Regnvandet har 3 mulige veje at gå når det har ramt jorden: Det kan fordampe fra jorden eller fra planter, hvilket er meget begrænset i vinterhalvåret. Det kan trænge ned i jorden og danne grundvand, hvilket kan blive forhindret ved en frossen jordskorpe eller ved at jorden allerede er vandmættet. Det kan strømme til lavninger, grøfter og vandløb evt. forsinket som sne og is. Som det fremgår i de følgende 3 eksempler, er det regnens mulighed for at trænge ned i jorden, der har afgørende betydning for hvor meget der strømmer direkte ned til vandløbene og kan give store vandføringer og evt. oversvømmelser. 2

3 Den store oversvømmelse den 18. marts 1970, hvor Storå for alvor gik over sine bredder Det har ikke været muligt at skaffe detaljerede data for vejrstationer i oplandet til Storå, men tilgængelige data fra Flyvestation Karup vurderes at være rimeligt repræsentative for det midtjyske område, så de bruges i det følgende til at beskrive vejret i oplandet til Storå i Holstebro. Desværre har vi ikke vandstandsmålinger fra Storå. Vi har kun optegnelser af vandets største udbredelse. Vinteren begyndte med frostgrader allerede i sidst i november måned I løbet af december faldt der en del sne og der var hvid jul den 24. med ca. 17 cm sne. Den hårdeste frost i december lå på minus 12 o C. Januar måned 1970 var præget af nattefrost ned til minus 16 o C, men der var også enkelte dage med tø, så måneden endte med en snedybde på ca. 5 cm. Februar måned var endnu koldere med nattefrost ned til minus 17 o C. Også her var der enkelte dage med tøvejr. Men der var også dage med snevejr så snedybden var i slutningen af måneden på 18 cm. Marts måned havde en dagtemperatur der lå lige over 0 grader indtil den 13. hvor den steg til ca. 6 grader den 17. Derefter faldt den lidt, med forblev stort set over 0 grader resten af måneden. Med dagtemperaturens stigning faldt snedybden fra ca. 11 cm til 3 cm i dagene marts. Og omkring den 17. faldt der ikke mindre end ca. 26 mm regn over Midtjylland. Dagen efter, den 18. marts 1970, blev Holstebro oversvømmet så voldsom, som det ikke var set i mands minde. Vandet stod op til kote m. ved Storebro kl Oversvømmelsen skyldes følgende forhold i nævnte rækkefølge: Jorden var stivfrossen langt ned efter mange nætter med hård frost opbygget i november 1969 til marts Der var opbygget en pæn sne- og ismængde på jorden opbygget siden december 1969 og fornyet i 2. uge i marts til en snedybde på 14. cm. På grund af de gentagne snesmeltninger antages det at der lå store mængder kompakt is på og i jordskorpen. Et fald i snedybden betyder således ikke nødvendigvis, at vandet er smeltet og løbet væk fra jordoverfladen og ned i vandløbene. Den smeltede sne kan være blevet lavet om til kompakt is på jordoverfladen, der har en temperatur under 0 grader. Isen smelter først for alvor når store energimængder tilsættes ovenfra i form af varm luft og varm regn. Dagtemperaturen blev positiv og begyndte at smelte sne og is skete fra den 13. til den 18. Nattemperaturen blev positiv og nu kunne sneafsmeltningen ske hele døgnet skete fra den 16. til 19. marts. Voldsomt regnvejr der falder på frossen jord skete fra den 16. om aftenen til den 17. om aftenen; i alt 26 mm på et døgn. 3

4 Med et opland på 825 km 2 giver 26 mm regn en vandmængde på 21,5 mio. m3 vand. Dertil skal lægges en ikke ubetydelig mængde smeltevand fra oplandet. Smeltevandet opstod allerede ved opvarmning fra luften, der havde en høj luftfugtighed og dermed indeholdt meget energi. Med 5-6 grader varmt regnvand oveni, der også indeholder meget energi på grund af vands høje varmefylde, så blev afsmeltningshastigheden voldsom stor. Den meget høje vandstand i Holstebro by, stod på i nogle dage. En snedækket frostjord der gentagne gange udsættes for skiftevis tø og frost får opbygget en isskorpe oven på den frosne jord. Denne isoverflade er meget glat og vil derfor ved tøvejr lede regn og smeltevand meget hurtigt ned til de nærliggende vandløb. Teknisk set siger man at afstrømningskoefficienten er tæt på 1,0. Vejrdata fra marts 1970 for Flyvestation Karup, der vurderes at være repræsentative for oplandet for Storå i Holstebro. Den sorte streg angiver nattetemperaturen, den røde streg angiver dagtemperaturen, den grønne streg angiver snedybden og den blå streg angiver nedbøren. Læg mærke til at det kun var et døgns nedbør den 17. der sammen med smeltevand gav den store oversvømmelse i Holstebro, der toppede den 18. marts

5 Holstebro midtby sat under vand den 18. marts I dag ligger der ca. 300 bygninger indenfor oversvømmelsesområdet, der ligner terrænkortet først i denne rapport. 5

6 Oversvømmelsen den 21. januar 2007 Vinteren var rekordvarm og rekord våd. I januar 2007 lå middeltemperaturen på ca. 5,0 o C og nedbøren i Ringkøbing Amt kom op på hele 150 mm, mod normalen på 66 mm. Også november og december 2006 var særdeles våde, så jorden var gennemblødt. Det kunne ses ved at der stod masser af vand på marker og i lavninger. Da der den januar kom 4 sammenhængende dage med vedvarende kraftig regn på i alt 50 mm, gik Storå over sine bredder. Oversvømmelsen toppede den 21. januar 2007 kl. 02:00 i kote 9,65 m ved målestationen ved renseanlægget. Inde ved Storebro Færchtorvet stod vandet oppe i kote 10,00 m. Oversvømmelsen i 2007 var således forårsaget af rekord meget regn på vandmættet jord. Der var altså ikke tale om regn og tøbrud på frossen jord. Med den stigende temperatur og nedbør der er registreret de sidste årtier vurderes det, at denne type oversvømmelser vil blive hyppigere og voldsommere i fremtiden. Nedbør i januar 2007 på Storås topografiske område. I dagene januar faldt der knap 50 mm regn på vandmættet jord. Læg mærke til at nedbørsskalaen går til 20 mm. Og læg mærke til at den samlede regnmængde var på 132 mm. mod normalt 64 mm. Figuren stammer fra DMI. 6

7 Målinger fra vandstandsskalaen ved renseanlægget. Læg mærke til at nedbørstoppene (forrige figur) fra den 11. og 19. januar giver høj vandstand i Storå i Holstebro med en forsinkelse på ca. 2 døgn. Og læg mærke til at vandstanden i åen ligger højt hele måneden; ikke under kote 8,30 m. 7

8 Oversvømmelsen den 16. januar 2011 Vinteren var præget af sne og hård frost. December 2010 satte rekord i antal frostdøgn, så jorden var stivfrossen langt ned. Det meste af januar var der nattefrost, undtagen den , hvor dagtemperaturen steg til godt 7 o C. Da der faldt ca. 30 mm varm regn på frossen jord fra den januar (4 døgn) steg vandstanden i Storå til det højeste niveau i 41 år. Vandstanden i Holstebro ved Storebro / Færchtorvet toppede i kote 10,10 m kl den 16. januar Ved vandstandsmåleren ved renseanlægget længere nede af åen, kom vandstanden op på kote 9,77 m. Selvom regnvejret i januar 2011 var betydeligt mindre end i januar 2007, gav det anledning til en større oversvømmelse. Man kan således konkludere at frossen og isbelagt jord er meget effektivt til at forhindre regnen i at nedsive i jorden. I dagene op til oversvømmelsen var der tø om dagen og frost om natten, så der er sandsynligt at der har været opbygget et glat lag is henover jordoverfladen. Det har ikke alene lukket for nedsivning, det har også ledt regnvand og smeltevand hurtigt ned til nærmeste vandløb i Storåsystemet. Oversvømmelse i januar 2011 var således en tøbrudssituationen ligesom den store oversvømmelse i marts 1970, der dog var hele 1,2 meter højere. Men uddybningen og udvidelsen af åen i 1970 erne har givet åen en større vandføringsevne, så januar 2011 oversvømmelsen ville have været endnu højere, hvis ikke åen var blevet reguleret. Hvor meget mindre er svært at sige, for de ånære arealer er blevet ændret og broerne er blevet ændret en del. Man kan sige at den store hændelse i 1970 skulle igennem et mindre ureguleret åprofil, mens den mindre hændelse i 2011 skulle igennem et større reguleret åprofil. Den store forskel på de to hændelser var at regnen i 1970 var koncentreret på kun et døgn, mens den i 2011 var spredt ud på 3-4 døgn. Temperaturforhold for Midt- og Vestjylland i januar

9 Nedbør for Midt og Vestjylland i januar Fra den faldt der ca. 30 mm regn på frossen jord, samtidig med at der var en afstrømning af smeltevand fra jordoverfladen. Læg mærke til at nedbørsskalaen går til 15 mm. Målinger fra vandstandsskalaen ved renseanlægget. Læg mærke til at nedbørstoppene (forrige figur) fra den 8. og 15. januar giver høj vandstand i Storå i Holstebro ca. 1 døgn efter. Og læg mærke til at vandstanden i åen svinger meget, og periodevis gav lav vandstand på under kote 7,50 m, hvilket er typisk for vinterperioder med frost. 9

10 Forsinkelse af vandets tilstrømning til Holstebro. Der har været talt om at bruge Vandkraftsøen til at opmagasinere vand, når vandføringen i åen blev høj, for så at lukke vandet ud igen når vandstanden i byen var blevet tilstrækkelig lav. Men Vandkraftsøen er lavvandet og dens volumen er for beskeden til virkelig at kunne opsamle vand. Optimalt udnyttet kan søen opsamle mellem 0,5-1,0 mio. m 3, alt efter hvor meget man tømmer søen i forvejen og hvor højt man stemmer søen op. Aktiv brug af Vandkraftsøen vil kunne give nogle få cm lavere vandstand i byen, alt afhængig af vejrsituationen. Men Vandkraftsøen er jo allerede fyldt med vand og hvis man vælger at tømme søen for vand, forud for en truende oversvømmelses situation, risikere man at skylle aflejret sand og sediment ud i åen. Sand og sediment på bunden af Vandkraftsøen er ganske ufarligt så længe det forbliver i søen. Men hvis det i store mængder kommer ud i åen kan det skade dyre- og planteliv og det kan give afvandingsmæssige problemer nede i byen hvis der kommer i 10 tusindevis af m 3 sand ud i åen. Og det er jo ikke lige det man ønsker i en oversvømmelsessituation. Desuden kan en tømning af søen gå ud over bundlevende dyr og planter, der ikke kan leve oven vande og evt. risikere at fryse ihjel hvis der er frost. Man har derfor ikke brugt at tømme søen i forbindelse med oversvømmelser, og desuden har man ikke et automatisk styresystem der kan regulere vandstanden i søen. Men der er endnu bedre muligheder for tilbageholdelse af vand end i Vandkraftsøen. For ovenfor søen ligger der en stor bred og ubebygget ådal omkring Storå, der er over dobbelt så stor som Vandkraftsøen. Der er også muligheder for opbevaring af mindre mængder vand i ådalene ved Vegen Å ovenfor Ringvejen og i Tvis Å oven for dambruget. I 2009 udarbejdede Cowi en rapport om mulighederne for at mindske oversvømmelserne i Holstebro ved etablering af faste indsnævringer af åerne, så der tilbageholdes vand ved store afstrømninger. Rapporten er baseret på Natur og Miljøs egne forslag, afstrømningsdata fra vandløbene og den digitale terrænmodel. Det danner grundlag for beregninger af hvilke effekter det vil kunne give. I rapporten arbejdes med flere opstemningsanlæg, bl.a. i Storå lige øst for Tvis Møllevej, et i Vegen Å lige syd for Ringvejen, samt et i Tvis Å. Konklusionen fra Cowi er, at faste ikke regulerbare anlæg skal dimensioneres til en bestemt hændelse. Ved andre hændelser vil effekten blive betydelig mindre, da den konstruerede volumen og afvandingskarakteristik ikke kan udnyttes optimalt. Faste anlæg, der er en permanent indsnævring af vandløbsprofilet, kan give problemer i forhold til sejlads og vedligeholdelse. Den nye hændelse vi lige har set i januar 2011, var relativ kortvarig (42 timer over kote 9,25 m ved renseanlægget) og høj. Mens den hændelse vi så i 2007 var mere langvarig (75 timer over kote 9,25 m ved renseanlægget) og lidt lavere. Der er altså ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem højden og varigheden af en oversvømmelse. Ved faste anlæg er man tvunget til at vælge hvilke hændelser man vil optimere efter. For at optimere opsamlingen af vand på engene ved forskellige højvandshændelser, skal man derfor have et regulerbart opstemningsanlæg. Styringen af opstemningsanlæg skal ske på baggrund af bl.a. målinger af vandstande højere oppe i vandløbet, så opstemningen tilpasses den aktuelle oversvømmelseshændelse. 10

11 For at kunne styre et opstemningsanlæg skal der være vandstandsmålere i vandløbene i oplandet. De kan levere den information der er nødvendigt for at styre opstemningsanlægget. På nuværende tidspunkt er informationerne fra de forskellige vandstandsmålere ikke samlet, men det vil være formålstjenligt at få etableret et system så oplysningerne kan samles. Derved kan der skabes et overblik over vandbevægelserne i Storåsystemet. Der gøres opmærksom på at etablering af opstemningsanlæg vil kræve en VVM godkendelse, da det vil påvirke dyre- og plantelivet i de oversvømmede ådale, når anlæggene tages i brug. Vandstandsmålere i Storåsystemet. De lilla stationer er eksisterende stationer der drives af Naturstyrelsen og Vestforsyning.Naturstyrelsen har desuden en station ved Skærum Bro ved Vemb, og Herning Kommune har også nogle stationer der ikke er markeret på kortet. De 2 gule markeringer er forslag til placering af målestationer i Vegen Å. 11

12 Storå Ved store vandføringer går Storå over sine bredder og oversvømmer de lavtliggende enge. Derved udjævnes afstrømninger af vand i åen. På arealerne omkring Grydholt, Yllebjerg og Hodsager står der af og til står vand på engene om vinteren. Denne effekt kan forstærkes ved bygning af et eller flere regulerbare dæmningsanlæg, der ved store vandføringer kan aktiveres og derved ophobe vand i en højde på 2-4 m over engen. Det mest oplagte sted at etablere et opstemningsanlæg i Storå er lige øst for Tvis Møllevej op ad den eksisterende dæmning. Det er en placering der vil skæmme ådalen mindre end et fritliggende anlæg, da den kan lægges op ad den nuværende vejdæmning. Tvis Møllevej ligger i omkring kote 15,00 m, så der skal laves et dæmningsanlæg til kote 17,00 m ved siden af vejen. Det vil altså rage 2-3 m højere op end vejen. Kote 17 m er valgt fordi det er grænsen for oversvømmelser af opstrøms liggende huse. Ved opstemning til kote 17,00 ved Tvis Bro vil der kunne opnås et opsamlingsvolumen på ca. 2,5 mio. m 3, hvilket, optimalt anvendt, vil være tilstrækkeligt til at kunne tage cm af en oversvømmelse i Holstebro, afhængig af dens højde og varighed. Det er vigtigt at understrege at vejdæmningen kun er bygget til at bære vejen, så der skal bygges et særskilt dæmningsanlæg ved siden af vejen, der skal kunne holde til et vandtryk på mindst 3 m. Anlægget må gerne bygges op ad Tvis Møllevej. Den nuværende Tvis Bro har 2 brofag, der begge er 11 m brede og 4 m høje. Et nyt dæmningsanlæg skal have nogenlunde samme dimension for ikke at stemme vandet op, når det ikke er i brug, og for at sikre fuld sejlads gennem anlægget når det ikke er i brug. Der har været tale om at opgradere / ændre Tvis Møllevej, og i den forbindelse kan man evt. indtænke et dæmningsanlæg. En anden og måske mere oplagt mulighed for placering af et opstemningsanlæg i Storå, er ved den kommende motorvej, der krydser åen et stykke øst for Tvis Møllevej. Der kan laves en kombineret vejbro og opstemningsanlæg. Alt efter placeringen af motorvejsbroen vil det give et opsamlingsvolumen på omkring 1,5 mio. m 3. En rå overslagspris for et opstemningsanlæg vil ligge på mio. kr. Vandkraftsøens vandspejl ligger normalt i kote 13,70. Den røde kurve angiver kote m, den grønne kurve angiver kote 15,00 m, den gullige kurve angiver kote 16,00 m og den blå angiver kote 17,00 m. 12

13 Plan for den måske kommende motorvej over Storå. En ny vejbro ved Grydholt kan kombineres med et opstemningsanlæg for tilbageholdelse af vand. Ønskes et endnu større volumen end det beskrevne, så skal man op i kote 18 m. hvor 5 6 huse og ejendomme kommer til at stå i vand. Disse bygninger vil man formodentlig kunne beskytte ved bygning af små lokale diger omkring bygningerne. Ved 18 m. vil man kunne få et volumen på ca. 5,0 mio. m 3 og det er nok til at kunne tage cm af en oversvømmelse i Holstebro, afhængig af dens højde og varighed. Volumen på ca. 5,0 mio. m 3 ved en opstemningshøjde til kote 18 m. i Storå, Savstrup Å og Tvis Å 13

14 Vegen Å Det er muligt at deponere vand på engene ovenfor Ringvejen ligesom i Storå. Vegen Å udgør ca. 10 % af Storåoplandet til Holstebro. Der er ikke vandstandsmålere i Vegen Å, men der kunne etableres 2 vandstandsmålere; f.eks. en ved Munkbrovej og en ved Vegen Møllevej. Det vil give mulighed for at måle på og analysere vandafledningsforholdene i åen. Ringvejen ligger i omkring kote 17,25 m, og hvis opstemningsanlægget maksimalt skal stemme vandet op til kote 16,00 m, så kan dæmningen laves relativt diskret ved at sammenbygge den med Ringvejen. Der kan opnås et volumen på ca. 0,5 mio. m 3, hvilket i sig selv kan give nogle få cm mindre vandstand i Holstebro under en given oversvømmelse. Vegen Å opstrøms Ringvejen. Grøn streg angiver kote 13,00 m, rød streg angiver kote 14,00 m, blå streg angiver kote 15,00 m. og lilla streg angiver kote 16 m. Ved brug af hele området kan der skabes et volumen på ca. 0,5 mio. m 3. 14

15 Tvis Å Det er muligt at deponere vand på engene ovenfor det gamle Tvis Dambrug. Tvis Å udgør ca. 5 % af Storåoplandet til Holstebro. Der er ikke vandstandsmålere i Tvis Å, men der kunne anlægges 2 vandstandsmålere; f.eks. en ved Bakgårdsvej og en ved Gjedbovej. Det vil give mulighed for at måle på og analysere vandafledningsforholdene i åen. Ved anlæggelse af et opstemningsanlæg lige ovenfor Tvis Dambrug kan der opnås et opsamlingsvolumen på ca. 0,17 mio. m 3. Dette volumen er så beskedent i forhold til hvad der kan opnås med et anlæg i selve Storå, så tilbageholdelse af vand i Tvis Å vil blive mere omkostningstungt end de andre placeringer. Tvis Å med placering af et opstemningsanlæg lige opstrøms for dambruget. Der kan opnås et opsparingsvolumen på ca. 0,17 mio. m 3, hvilket er for beskedent til at kunne mærkes i Holstebro. 15

16 2 Forøgelse af Storås gennemstrømningsareal gennem Holstebro Efter den store oversvømmelse i 1970 blev Storå reguleret ved afgravning af bunden med ca. 05-1,0 m og en sideudvidelse på ca. 2-4 m. Det skete på strækningen fra Vængerne til Østerbrogade, hvor der nu ligger et stejlt stryg der forbinder den regulerede strækning med den uregulerede strækning. Således blev den vestlige og centrale del af byen tilgodeset med forbedrede afvandingsforhold, mens den østlige del af byen ikke fik forbedrede afvandingsforhold. Hvis man ønsker, at den østlige del af byen også skal have forbedret afvandingsforholdene, så kan man fuldføre den oprindelige plan fra 1970 erne ved at fortsætte reguleringen fra Østerbrogade til et stykke forbi kolonihavehusene. Det er en strækning på ca. 900 m. En sådan regulering vil indbefatte at man inddrager en strimmel jord på ca. 2 m på begge sider af åen hvor dette er muligt. Det drejer sig både om privat jord og kommunal jord. I 1970 erne gik alle lodsejerne i den vestlige og centrale del af byen frivilligt med at afstå en strimmel jord, mod at få en mindre oversvømmelse af deres huse. Det kan være at denne aftalemodel kan bruges igen i den østlige del af byen. Der er dog et særligt problem ved nogle af kolonihavehusene, for de ligger meget tæt på åen. Den 8 m bygningsfri bræmme der skal respekteres i henhold til vandløbsregulativet, er ikke alle steder blevet overholdt. Hvis det oprindelige projekt færdiggøres vil det kunne gavne områderne ved Sveavej, Granbakken og ikke mindst kolonihaveområderne. Det vurderes at en regulering vil kunne sænke vandstanden lokalt ved en given oversvømmelse med cm, men det afhænger stærkt af projektet og hvilken oversvømmelseshændelse man går ud fra. Et sådant projekt kræver opmåling og beregning af konsekvenserne ved f.eks. den oversvømmelseshændelse vi lige har set i januar måned. Den foreslåede regulering vil kunne skabe en bedre og mere sammenhængende å, for der kan skabes nogle gode gydebanker på strækningen til gavn for laks og ørreder. Storå gennem Holstebro den regulerede vestlige og centrale strækning ses med orange streg og den uregulerede østlige strækning ses med lilla streg. 16

17 Længdeprofil af Storås bund, sort streg, og vandoverflade, blå streg, på opmålingsdagen. Vandkraftværket ligger helt til venstre på grafen, mens den stejle hældning på bunden er det kunstigt skabte stryg ved Østerbrogade. Den røde streg er et forslag til ny åbund, der kan fremkomme ved afgravning af bunden. Der skal ca. afgraves m 3. Storebro udgør en særlig mulighed for forbedring af gennemstrømningskapaciteten, for der er to muligheder for at forbedre afstrømningsforholdene. Nødudgangen fra diskoteket Buddy Holly er beskyttet med en betonkasse der udgør en vandbremse på vandgennemstrømningen i broen. Den kan med fordel fjernes, både af hensyn til vandafledningen og af hensyn til en mere hensigtsmæssig placering af nødudgangen. Der er planer om at ombygge Storebro, og i den forbindelse kan bropladen laves meget tyndere, så der bliver mere plads til vandet under broen. Den forøgede plads i højden kan så delvis kompensere for den voldsomme indsnævring i broens bredde, der er lavet gennem årene ved de forskellige byggerier. Ved den store oversvømmelse i 1970 stod vandet så højt at det ramte brodækket. Der må derfor have været en vis opstuvning af vandet, så der var tydelig forskel på vandstanden ovenfor og nedfor broen. I januar 2011 var vandet ikke oppe og ramme broen, så Storebro gav ikke anledning til ret meget opstuvning, bortset fra nødudgangstrappen. 17

18 Storebro er opbygget med et meget tykt brodæk på meget høje betonbjælker. I alt en højde på m. Denne store tykkelse af broen kan mindskes væsentligt med et nyt tyndere selvbærende brodæk. Broen ved Vesterbrogade har et brodæk der er betydeligt tyndere og mere elegant end Storebro. 18

19 3 Bygge diger eller anden beskyttelse der kan holde vand væk fra bygninger tilpasning varsling Musikteateret Som nævnt er Musikteateret særlig udsat da den er bygget med fuld kælder og da der er en uhensigtsmæssigt placeret nødudgang ved diskoteket. Nødudgangen bør flyttes et sted hen hvor den ikke kan være til fare for at kunne lukke vand ind i diskoteket og dermed hele kælderen til Musikteateret. Desuden bør der laves en form for beskyttelse ved trappen ned til kælderen og ved kældervinduespartiet nedenfor Storebro. Den store oversvømmelse i 1970 toppede i kote 11,30 m, og hvis man ønsker beskyttelse for de store hændelser kan man vælge sikring af musikteateret til f.eks. kote 11,50 m. Man kan vælge at bygge et fast anlæg eller man kan man bygge forankringsfundamenter til et vandtæt hegn der hurtigt kan sættes op hvis der er varsling om meget høj vandstand. Museet Ved oversvømmelsen den 16. januar 2011 stod vandet 40 cm op ad vinduerne på den nye fløj, og heldigvis holdt vinduerne til det. I museumsparken er der en slags voldanlæg og dette kan med fordel udbygges på en sådan måde at vandet fra Vegen Å holdes væk fra bygningen. Det kan gøres enkelt ved at bygge en jordvold på ca. 90 m. Det vil kunne holde almindelige oversvømmelser som den i år. Ved en oversvømmelse som i 1970, vil det ikke være tilstrækkelig. Her kan volden suppleres med et vandtæt hegn som nævnt for Musikteateret. 19

20 Mulige kommunale tiltag Langs med Storå og Vigen kan der bygges en lav mur i stedet for det nuværende autoværn. Det vil kunne holde vandet væk fra vejen hvis vandstanden ikke kommer over ca. kote 10,25 m. Der er måske flere steder hvor der kan laves noget lignende, måske ved Danasvej. Desuden arbejder Vestforsyning Spildevand på at etablere et system der skal forhindre at vandet kan løbe baglæns gennem kloaksystemet, som ved Kielgasten. Private husejere Det er husejernes eget ansvar at beskytte deres huse, så derfor opfordres borgerne til selv at være beredt til at mindske skader med forskellige former for materialer og tekniske foranstaltninger. Ved oversvømmelsen i januar 2011 var der flere eksempler på at husejere var bedre forberedt med forskelligt udstyr der holdt vandet ude af husene. Holstebro Kommune er ved at udarbejde en pjece med forslag til hvordan husejerne selv kan sikre sin egen grund. Foruden at have udstyret liggende til at beskytte boliger mod vandmasserne, er det vigtigt nogenlunde at vide hvornår man kan få brug for at montere udstyret. Derfor er det vigtigt at kunne forudsige hvor stor oversvømmelse der venter. Det kræver pålidelige og tilgængelige målestationer (kalibrerede) med information om vandstande i Storå og Vegen Å. Denne information kan så bruges til at varsle om risiko for høj vandstand nogle timer før den kommer til Holstebro. Det vil give husejerne tid til selv at installere de foranstaltninger der skal holde vandet væk fra husene. Varslingen kan ske med sms og tilmelding via kommunens hjemmeside. Det foreslås derfor at der opsættes 2 målestationer i Vegen Å og at de eksisterende målestationer fra Vestforsyning og Naturstyrelsen opgraderes til at kunne levere data til en hjemmeside eller andet system, så data kan bruges og analyseres. Det anbefales at Natur og Miljø arbejder videre med følgende: Etablering vandstandmålere i Storå og Vegen Å. Få samlet oplysninger fra alle vandstandsmålere i et samlet system på en hjemmeside. Få etableret et sms varslingssystem med udgangspunkt i information om vandstande. Få opmålt Storå og Vegen Å i og omkring Holstebro. Få udarbejdet et skitseprojekt for regulering af Storå fra Østerbrogade til kolonihaverne. Få udarbejdet et skitseprojekt til at mindske oversvømmelser af Kielgasten og Vigen området ved hændelser op til f.eks. kote m. Få udarbejdet et skitseprojekt for beskyttelse af Musikteateret og Museet. Få indarbejdet bedre gennemstrømning i Storebro i det kommende broprojekt. Afvente motorvejs beslutningen før der tages stilling til andre opstemningssteder. Flemming Kofoed Natur og Miljø Holstebro Kommune 20