Studieordning for Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Studieordning for Bacheloruddannelsen i Historie Omfatter bacheloruddannelsen i almen Historie og bacheloruddannelsen med Historie som centralt fag og sidefag (Gymnasielæreruddannelsen) September 2014 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 960 af 2. marts 2014 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i Historie. 1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i Historie er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 120 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 (Bachelor-adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 20 af 1. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 2 Studienævn og censorkorps Bacheloruddannelsen i Historie hører under Studienævnet for Historie, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, og under censorkorpset for Historie. 3 Optagelse Stk. 1. Generelt adgangskrav Optagelse på bacheloruddannelsen i Historie forudsætter en gymnasial uddannelse. Stk. 2. Specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen Specifikke adgangskrav til uddannelserne under det humanistiske hovedområde er Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau og yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog. Specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen i Historie er Historie på A-niveau eller Samfundsfag på B- niveau i kombination med Historie på B-niveau eller Idéhistorie på B-niveau eller Samtidshistorie på B- niveau eller Historie på B-niveau kombineret med Samfundsfag på C-niveau og Religion på C-niveau. Stk. 3 Specifikke adgangskrav til sidefaget Specifikke adgangskrav til sidefaget i Historie er Historie på A-niveau eller Samfundsfag på B-niveau i kombination med Historie på B-niveau eller Idéhistorie på B-niveau eller Samtidshistorie på B-niveau eller Historie på B-niveau kombineret med Samfundsfag på C-niveau og Religion på C-niveau. 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. Bachelor (BA) i Historie og Bachelor of Arts (BA) in History. Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen i Historie er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 6 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Faglig profil Bacheloruddannelsen i Historie er en selvstændig, afrundet, forskningsbaseret uddannelse, hvorigennem den studerende opnår en række alsidige analytiske kompetencer inden for studiet af kultur- og samfundsforhold. 1/31

2 Stk. 2. Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen er, at den studerende opnår en bred grundlæggende viden om fagets teorier og metoder og om historiske kultur- og samfundsforhold, der sætter den studerende i stand til at identificere, formulere, analysere og konkludere på videnskabelige problemstillinger. Bacheloruddannelsen kvalificerer til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium og til inden for fagområdet at arbejde med undervisning, kulturformidling, udrednings- og udviklingsarbejde i såvel offentlige som private institutioner, organisationer og virksomheder. Bacheloruddannelsen giver den studerende mulighed for at vælge mellem kandidatuddannelserne i Historie, Udvikling og Internationale Relationer, Kultur, Kommunikation og Globalisering mv. - og giver umiddelbart erhvervskompetence. Stk. 3. Uddannelsens fag En gymnasielærer-bacheloruddannelse i Historie består af et centralt fag (Historie) på 13 ECTS og et gymnasiesidefag på 4 ECTS. En gymnasielæreruddannelse med Historie som sidefag består på bachelordelen af 4 ECTS. Bacheloruddannelsen i almen Historie består af konstituerende fagelementer på 16 ECTS og valgfag på 1 ECTS. Uddannelsens struktur Gymnasielæreruddannelsen med Historie som centralt fag Gymnasielæreruddannelsen med Historie som sidefag Kandidat- & bacheloruddannelsen i almen Historie 10. sem. Modul L Speciale Kandidatuddannelsen 10. sem. Centralt fag 9. sem. Modul 14, 21, sem. Centralt fag* 9. sem. 8. sem. Modul 16 Centralt fag* 8. sem. Sidefag Modul 10, 11 Kandidatuddannelsen 10. sem. Modul L Speciale 8. sem. 7. sem. Sidefag 7. sem. Modul 8, 9, 14, 1 7. sem. Forskellige specialiseringer Kandidatuddannelsen 6. sem. Sidefag 6. sem. Modul, 6, sem. Modul 16, 17, 18, 19 Sidefag. sem. Modul 13 Bacheloruddannelsen Modul 1, 20. sem. Centralt fag Bacheloruddannelsen. sem. Modul 13, 14, 1 4. sem. Modul 10, 11, sem. Centralt fag 4. sem. Modul 10, 11, sem. Modul 8, 9, 7 II 3. sem. Centralt fag 3. sem. Modul 8, 9, 7 II 2. sem. Modul, 6, 7 I 2. sem. Centralt fag 2. sem. Modul, 6, 7 I Bacheloruddannelsen 1. sem. Modul 1, 2, 3, 4 1. sem. Centralt fag 1. sem. Modul 1, 2, 3, 4 Sidefagsstuderende fra natur- og sundhedsvidenskab følger et ekstra semester (halvdelen af 8. og 9. semester) på Historie. Se Studieordning for Kandidatuddannelsen med Historie som centralt fag og sidefag (Gymnasielæreruddannelsen). 2/31

3 Stk. 4. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer, den studerende har efter afsluttet uddannelse Formålet med bacheloruddannelsen i Historie er, at den studerende efter endt uddannelse kan: - demonstrere grundlæggende viden om og indsigt i historiefagets teorier, metoder og genstandsfelter, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier, metoder og genstandsfelter, - anvende metoder, redskaber og færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for historiefaget, - vurdere og formulere historiefaglige problemstillinger, samt vælge, begrunde og anvende relevante analysemodeller, - formidle historiefaglige problemstillinger og forskningsresultater til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere, - håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge, - indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, - identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer, herunder arbejde i projektgrupper. 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag En bacheloruddannelse er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse. Bacheloruddannelsen i Historie er opbygget af moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudium 1 ECTS-point til ca. 27 timers arbejde. Spredningskrav Den studerende skal i løbet af uddannelsen arbejde med projekter inden for forskellige historiske perioder og geografiske områder: Mindst ét projekt skal have hovedvægt på før-moderne historie (før 1648). Mindst ét projekt skal have hovedvægt på perioden ca Mindst ét projekt skal have hovedvægt på perioden efter Mindst ét af projekterne skal have hovedvægt på dansk/nordisk historie. Mindst ét af projekterne skal have hovedvægt på europæisk/global historie. Studerende i almen Historie skal opfylde alle spredningskrav på bacheloruddannelsen. Studerende med Historie som centralt fag eller sidefag skal opfylde spredningskravene på den samlede bachelor- og kandidatuddannelse. 3/31

4 Bacheloruddannelsen i almen Historie og bacheloruddannelsen med Historie som centralt fag Sememester Almen Historie 1. Modul 1: Oversigtsforløb i globaliseringens historie 1 ECTS Historie som centralt fag Modul 1: Oversigtsforløb i globaliseringens historie ECTS Modul 2: Kulturmøder i historien 1 Modul 2: Kulturmøder i historien 1 Modul 3: Introduktion til problemorienteret projektarbejde Modul 3: Introduktion til problemorienteret projektarbejde Modul 4: Introduktion til historiefaget Modul 4: Introduktion til historiefaget 2. Modul : Oversigtsforløb: Danmark og Europa efter 1914 Modul : Oversigtsforløb: Danmark og Europa efter 1914 Modul 6: Moderne periode efter Modul 6: Moderne periode efter Modul 7, I: Historisk videnskabsteori og metode: Kildeanalyse 10 Modul 7, I: Historisk videnskabsteori og metode: Kildeanalyse Modul 8: Oversigtsforløb: Danmark og Europa Modul 8: Oversigtsforløb: Danmark og Europa Modul 9: Moderne periode Modul 7, II: Historisk videnskabsteori og metode: Fremstillingsanalyse 1-10 Modul 9: Moderne periode Modul 7, II: Historisk videnskabsteori og metode: Fremstillingsanalyse Modul 10: Oversigtsforløb: Danmark og Europa før 1648 Modul 10: Oversigtsforløb: Danmark og Europa før 1648 Modul 11: Før-moderne periode (før 1648) 1 Modul 11: Før-moderne periode (før 1648) 1 Modul 12: Brug af historien 10 Modul 12: Brug af historien 10. Modul 13: Bachelorprojekt 1 Modul 13: Bachelorprojekt 1 Modul 14: Politologi, Økonomi, Sociologi Sidefag (V) 1 Modul 1: Supplerende metodefag (V) Modul 16: Valgfri periode 1 Sidefag (V) 30 1 Hvis ikke andet er anført, er modulet konstituerende. 2 V = valgfag. 4/31

5 Modul 17: Introduktion til brug af arkiver Modul 18: Introduktion til brug af den materielle kulturarv Modul 19: Forskningsøvelse V= Valgfag Bacheloruddannelsen med Historie som sidefag Sememester Historie som sidefag ECTS 1. Centralt fag Centralt fag Centralt fag Centralt fag 30. Centralt fag 1 Modul 1: Modul 1: Oversigtsforløb i globaliseringens historie Modul 20: Metode og teori for sidefag 6. Modul : Oversigtsforløb: Danmark og Europa efter 1914 Modul 6: Moderne periode efter 1914 Modul 12: Brug af historien Modul 1: Oversigtsforløb i globaliseringens historie et er, at den studerende kan redegøre for og diskutere hovedtræk af globaliseringens historie. Undervisningen gennemgår og diskuterer hovedtræk af globaliseringens historie. Pensum er på ca. 70 sider. Forelæsninger. Ud over forelæsningerne skal den studerende selvstændigt læse pensumlitteraturen. /31

6 - gøre rede for (beskrive, sammenfatte og sammenligne) væsentlige træk af globaliseringens historie, - identificere og argumentere for centrale forandringer i globaliseringens historie og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser, - uddrage det væsentlige af en tekst og sammenfatte og formidle pensumlitteraturen i en velstruktureret form. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende har - inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget og argumenteret for alle de væsentligste karakteristika. Den studerende kan redegøre og argumentere for alle de centrale forandringer og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser. Den studerende kan diskutere og formidle den tilegnede viden på en klar og velstruktureret måde. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende har inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget en række væsentlige karakteristika. Den studerende kan gengive hovedtræk af pensumlitteraturens beskrivelser af centrale forandringer i globaliseringens historie. Den studerende kan formidle den tilegnede viden i et rimeligt korrekt sprog. Individuel, bunden, skriftlig 48-timers hjemmeopgave med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Opgaven skal kunne besvares på grundlag af pensum. Opgavens omfang: Max. 10 normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Modul 2: Kulturmøder i historien et er, at den studerende kan analysere samfund og kulturer, der er fremmede i tid og/eller rum i forhold til nutidens vestlige samfund. Undervisningen omfatter dels et eller flere emneområder (kulturmøder), afgrænset i tid og rum, dels teorier, begreber og metoder, der indgår i diskussioner af sammenhænge mellem kulturmøder og historiske forandringer. Der lægges vægt på kildeanalyse. Der er ingen kronologiske eller geografiske bindinger på modulet, men det er et krav, at begge (alle) de samfund og kulturer, der indgår i et konkret kulturmøde, belyses. Pensum omfatter faglitteratur, der dækker et eller flere emneområder, litteratur af teoretisk-metodisk karakter, samt kildemateriale, i alt ca. 900 sider. Herudover består pensum af den litteratur, den studerende anvender i projektrapporten, svarende til ca. 600 sider. Samlet pensum: Ca sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: 1 ECTS. Modulet indledes med et seminar, der efterfølges af problemorienteret projektarbejde under vejledning inden for seminarets emneområde(r). 6/31

7 - demonstrere viden om og indsigt i samfund, der er fremmede i tid og/eller rum i forhold til nutidens vestlige samfund, - demonstrere forståelse for og refleksion over metoder til at vurdere kildemateriale, der belyser kulturmøder, - anvende teorier, begreber og metoder til at vurdere og tolke forandringsprocesser, - anvende metoder til at vurdere kildemateriale i konkrete analyser af kulturmøder, - formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. Herunder reflektere over gruppeprocessen i et procesafsnit i projektrapport. opfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klart formuleret problemstilling, der tager udgangspunkt i et eller flere historiske kulturmøder. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur er fundet, og den studerende kan beskrive og sammenfatte hovedtræk af og udvikling i de analyserede samfund/kulturer. Begrebet kulturmøde er defineret og anvendes stringent i projektets analyser, og den studerende kan reflektere over, hvordan forskellige måder at definere og forstå kulturmøde på giver forskellige metoder, forskellige måder at strukturere historiske fremstillinger og tolke kildemateriale på. Kildematerialet er analyseret med udgangspunkt i en bevidst forholden sig til den valgte/anvendte tekstlæsningsmetode. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Projektrapporten indeholder et procesafsnit med en vurdering af og refleksion over gruppens arbejdsprocesser og brug af vejleder. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan sammenfatte og reflektere over den relevante historiske kontekst. Den studerende kan præsentere en tolkning af kildemateriale med udgangspunkt i argumenterede valg af teorier og metoder og relatere denne tolkning til den historiske kontekst. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selvstændigt i samarbejde med andre. opfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en problemstilling, der tager udgangspunkt i et eller flere historiske kulturmøder. Begrebet kulturmøde er defineret, relevant faglitteratur er fundet, og den studerende kan på grundlag af litteraturen beskrive forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant kildemateriale er inddraget og anvendt til at belyse kulturmødet/kulturmøderne. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Projektrapporten indeholder et procesafsnit med en beskrivelse gruppens arbejdsprocesser og brug af vejleder. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan gøre rede for et delemne inden for eget projekt og relatere det til den historiske kontekst. Den studerende kan beskrive hovedtræk i den relevante pensumlitteratur. Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. 7/31

8 Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 sider for 2 studerende, 40 sider for 3 studerende og 0 normalsider for 4 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende, 0 minutter for 3 studerende og 60 minutter for 4 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 1 ECTS. Modul 3: Introduktion til problemorienteret projektarbejde et et er, at den studerende opnår grundlæggende viden om dokumentation og afgrænsning af en videnskabelig problemformulering, samt viden om styring og ledelse et gruppearbejde på et grundlæggende niveau. Undervisningen fokuserer på forskellige typer af problemformuleringer på samfundsvidenskabelige uddannelser samt læringsprocesser, vejleder- og grupperoller. Pensum er på ca. 00 sider Seminarer og workshops med tilknyttede øvelsesopgaver. - redegøre for, hvad det betyder at dokumentere, begrunde og afgrænse en problemformulering - redegøre for forskellen mellem forskellige typer af samfundsvidenskabelige problemformuleringer - redegøre for forskelle mellem videnskabelig argumentation og holdninger/ meneri - demonstrere viden om styring og ledelse af projektarbejde på et grundlæggende niveau. Forudsætningen for at bestå modulet er, at den studerende kan demonstrere grundlæggende forståelse af begreber vedrørende udarbejdelse af problemformulering samt arbejde i projektgrupper. Modulet bestås ved aktiv deltagelse, dvs. tilfredsstillende løsning af et antal øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen. Koordinator udmelder ved undervisningens start de nærmere regler for at bestå ved aktiv deltagelse. Hvis den studerende ikke består ved aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig omprøve af samme omfang og sværhedsgrad som det samlede antal øvelsesopgaver. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes bestået / ikke-bestået. 8/31

9 Modul 4: Introduktion til historiefaget et er, at den studerende kan formidle og opbygge et historieprojekt. Undervisningen fokuserer på, hvordan et historieprojekt gribes an fra problemformulering til konklusion. Desuden vil kurset indeholde introduktion til udarbejdelse af forskningsoversigter, samt introduktion til historieskrivningens historie og udvikling. Pensum er på cirka 00 sider. Seminarer med tilknyttede øvelsesopgaver. Den studerende kan efter at have gennemført modulet - demonstrere forståelse for opbygning af et historieprojekt, - anvende tidligere forskning (en forskningsoversigt) i arbejdet med en historisk problemstilling, - formidle i et forståeligt sprog under overholdelse af videnskabelige konventioner med hensyn til dokumentation i tekst, noter og litteraturliste. Forudsætningen for at bestå modulet er, at den studerende kan demonstrere forståelse for afgrænsning af en historievidenskabelig problemformulering, for anvendelse af tidligere forskning og formidle under overholdelse af videnskabelige konventioner. Modulet bestås ved aktiv deltagelse, dvs. tilfredsstillende løsning af et antal øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen. Koordinator udmelder ved undervisningens start de nærmere regler for at bestå ved aktiv deltagelse. Hvis den studerende ikke består ved aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig omprøve af samme omfang og sværhedsgrad som det samlede antal øvelsesopgaver. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes bestået / ikke-bestået. Modul : Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie efter 1914 et er, at den studerende kan redegøre for og diskutere hovedtræk af dansk og europæisk historie efter Undervisningen gennemgår og diskuterer hovedtræk af dansk og europæisk historie efter Pensum er på ca. 70 sider. 9/31

10 Forelæsninger. Ud over forelæsningerne skal den studerende selvstændigt læse pensumlitteraturen. - gøre rede for (beskrive, sammenfatte og sammenligne) væsentlige træk i periodens historie, - identificere og argumentere for centrale forandringer i historien efter 1914 og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser, - uddrage det væsentlige af en tekst og sammenfatte, diskutere og formidle pensumlitteraturen i en velstruktureret form. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende har - inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget og argumenteret for alle de væsentligste karakteristika. Den studerende kan redegøre og argumentere for alle de centrale forandringer og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser. Den studerende kan formidle og diskutere den tilegnede viden på en klar og velstruktureret måde. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende har inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget en række væsentlige karakteristika. Den studerende kan gengive hovedtræk af pensumlitteraturens beskrivelser af centrale forandringer i periodens historie. Den studerende kan formidle den tilegnede viden i et rimeligt korrekt sprog. Individuel, mundtlig evaluering med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Spørgsmålet skal kunne besvares på grundlag af pensum. Efter udlevering af spørgsmål har den studerende ½ times forberedelse med henblik på fremlæggelse. Den mundtlige evaluerings omfang: max. 30 minutter, inklusiv votering. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Modul 6: Moderne periode efter 1914 et er, at den studerende kan analysere moderne samfund og kulturer. Desuden er målet, at den studerende på systematisk vis kan indhente litteratur og informationer til brug for projektskrivning. Der udbydes et seminar med en specifik kronologisk, geografisk og tematisk afgrænsning. Litteratur- og informationssøgning indgår i undervisningen, herunder at den studerende kan anvende en række værktøjer, både bøger og it-baserede værktøjer, til systematisk søgning af litteratur og til vurdering af kvaliteten af det fundne. Pensum omfatter såvel brede værker/et bredt værk som videnskabelige artikler og/eller kilder, i alt ca. 700 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende anvender i projektrapporten, svarende til ca. 800 sider. Samlet pensum: Ca sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. 10/31

11 Vægt: 1 ECTS. Seminar med oplæg fra underviser(e) og studerende, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning inden for seminarets emneområde. - demonstrere viden om og indsigt i moderne samfund og kulturer, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier og metoder til at analysere moderne samfund og kulturer, - anvende historiefaglige teorier, begreber og metoder til at forklare væsentlige træk i moderne samfunds historie og relatere økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser til hinanden, - selvstændigt formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og evt. kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stilling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - selvstændigt samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. - skitsere og anvende en litteratursøgningsmodel, der er gennemtænkt og argumenteret i forhold til emne/problemstilling, - vurdere kvaliteten af den fundne litteratur. opfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, der er begrundet ud fra faglitteraturen og den historiske kontekst. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur og evt. kildemateriale er fundet, og der argumenteres teoretisk-metodisk for tolkninger af litteratur og evt. kilder. Den studerende kan relatere begreber og fænomener til hinanden og med udgangspunkt heri vurdere forklaringer på samfundsændringer i perioden. Der konkluderes på grundlag af egne analyser sammenholdt med den historiske faglitteratur. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Projektrapporten indeholder en litteratursøgningsprofil. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om perioden og vurdere forklaringer i litteraturen og eget projekt. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selvstændigt i samarbejde med andre. opfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en begrundet problemstilling. Analysen opregner og beskriver forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant litteratur og evt. kildemateriale er fundet og inddraget i analysen. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Projektrapporten indeholder en litteratursøgningsprofil. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan sammenfatte og redegøre for eget projekt. 11/31

12 Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 sider for 2 studerende, 40 sider for 3 studerende og 0 normalsider for 4 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende, 0 minutter for 3 studerende og 60 minutter for 4 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 1 ECTS. Modul 7, I: Historisk videnskabsteori og metode: Kildeanalyse et er, at den studerende kan anvende historiefagets metodiske greb og sluttemåder til at analysere og udnytte forskellige typer af kilder fra forskellige historiske perioder med henblik på at fremstille et stykke fortidig virkelighed. Den studerende kan desuden reflektere over disse metoder. Undervisningen indeholder metodiske, teoretiske, og kildekritiske elementer af relevans for historikere. Gennem øvelsesopgaver trænes den studerende i at gøre bevidste og eksplicitte metodiske valg i behandlingen af historiske problemstillinger. Den studerende trænes desuden i metodisk repræsentation af den fortidige virkelighed. Pensum omfatter værker og artikler af metodisk og teoretisk karakter, såvel som konkrete eksempler og kildesæt i forbindelse med løsning af øvelsesopgaver. Pensum er på ca. 00 sider. Vægt 10 ECTS. : Undervisningen består af en kombination af forelæsninger og seminarer med tilknyttede øvelsesopgaver. - selvstændigt tolke og anvende forskellige typer af kilder til at fremstille et stykke fortidig virkelighed. - reflektere over metodiske valg i forbindelse med denne fremstilling. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan bruge historiske metoder i en selvstændig analyse af historiske kilder med sigte på at fremstille et stykke fortidig virkelighed. Den studerende kan desuden argumentere reflekteret over egen tolkning af disse kilder, og tolkningen hviler på en stillingtagen til og et bevidst valg af metodisk grundlag. Materialet analyseres metodisk stringent. Argumenterne er formidlet på en klar og velstruktureret måde. 12/31

13 opfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan analysere historiske kilder ved brug af basale metodiske greb. Den studerende kan redegøre for egen tolkning af disse kilder. Argumenterne er formidlet i et forståeligt sprog. Individuel, bunden, skriftlig ugeopgave, der indeholder en analyse af empirisk materiale, der udleveres ved ugens begyndelse. Opgavens omfang: Max 10 normalsider. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Modul 7, II: Historisk videnskabsteori og metode: Fremstillingsanalyse et er, at den studerende kan reflektere over forskellige historiefaglige traditioners kildebrug, fortolkninger, historieforståelse og teoretiske grundlag. Den studerende kan desuden reflektere over disse traditioners brug af forskellige narrative former. Undervisningen indeholder historiografiske, metodiske og videnskabsteoretiske elementer af relevans for historikere. Gennem øvelsesopgaver trænes den studerende i at analysere og reflektere over historiske fremstillinger. Pensum omfatter værker og artikler af metodisk og teoretisk karakter, såvel som konkrete eksempler på historisk faglitteratur til analyse. Pensum er på ca. 00 sider. Vægt 10 ECTS. Undervisningen består af en kombination af forelæsninger og seminarer med tilknyttede øvelsesopgaver. - analysere de metoder, der er anvendt i forskellige typer af historisk faglitteratur, herunder vurdere denne litteratur med henblik på at analysere forholdet mellem problemstilling, fortolkning, argumentation og dokumentation. - analysere historisk faglitteratur med henblik på dennes videnskabsteoretiske grundlag og historieforståelse. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan analysere og reflektere nuanceret og stringent over den måde, den historiske faglitteratur har tolket og fremstillet fortidige begivenheder og fænomener, herunder vurdere forholdet imellem problemstilling, argumentation, kildeudnyttelse og narrativ form. Den studerende kan desuden reflektere systematisk og stringent over den grundlæggende historieforståelse og videnskabsteori bag denne faglitteratur. Argumenterne er formidlet på en klar og velstruktureret måde. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan redegøre for problemstilling, fortolkning, argumentation og dokumentation i faghistoriske fremstillinger. Argumenterne er formidlet i et forståeligt sprog. Individuel, bunden, skriftlig ugeopgave, der indeholder en analyse af historisk faglitteratur, der udleveres ved ugens begyndelse. Opgavens omfang: Max 10 normalsider. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen 13/31

14 Modul 8: Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie et er, at den studerende kan redegøre for og diskutere hovedtræk af dansk og europæisk historie i perioden fra den Westfalske Fred 1648 til Første Verdenskrig Undervisningen gennemgår og diskuterer hovedtræk af dansk og europæisk historie mellem 1648 og Pensum er på ca. 70 sider. Forelæsninger. Ud over forelæsningerne skal den studerende selvstændigt læse pensumlitteraturen. - gøre rede for (beskrive, sammenfatte og sammenligne) væsentlige træk i periodens historie, - identificere og argumentere for centrale forandringer i historien i perioden og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser, - uddrage det væsentlige af en tekst og sammenfatte, diskutere og formidle pensumlitteraturen i en velstruktureret form. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende har - inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget og argumenteret for alle de væsentligste karakteristika. Den studerende kan redegøre og argumentere for alle de centrale forandringer og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser. Den studerende kan formidle, og diskutere den tilegnede viden på en klar og velstruktureret måde. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende har inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget en række væsentlige karakteristika. Den studerende kan gengive hovedtræk af pensumlitteraturens beskrivelser af centrale forandringer i periodens historie. Den studerende kan formidle den tilegnede viden i et rimeligt korrekt sprog. Individuel, mundtlig evaluering med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Spørgsmålet skal kunne besvares på grundlag af pensum. Efter udlevering af spørgsmål har den studerende ½ times forberedelse med henblik på fremlæggelse. Den mundtlige evaluerings omfang: max. 30 minutter, inklusiv votering. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Modul 9: Moderne periode et er, at den studerende kan analysere moderne samfund og kulturer i perioden /31

15 Der udbydes et seminar inden for perioden med en specifik geografisk og tematisk afgrænsning. Pensum omfatter såvel brede værker/et bredt værk som videnskabelige artikler og kilder, i alt ca. 700 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende anvender i projektrapporten, svarende til ca. 800 sider. Samlet pensum: Ca sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: 1 ECTS. Seminar med oplæg fra underviser(e) og studerende, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning inden for seminarets emneområde. - demonstrere viden om og indsigt i samfund og kulturer, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier og metoder til at analysere samfund og kulturer, - anvende historiefaglige teorier, begreber og metoder til at forklare væsentlige træk i samfunds historie og relatere økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser til hinanden, - formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og evt. kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stilling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. opfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, der er begrundet ud fra faglitteraturen og den historiske kontekst. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur og evt. kildemateriale er fundet, og der argumenteres teoretisk-metodisk for tolkninger af litteratur og evt. kilder. Den studerende kan relatere begreber og fænomener i perioden til hinanden og med udgangspunkt heri vurdere forklaringer på samfundsændringer i perioden. Der konkluderes på grundlag af egne analyser sammenholdt med den historiske faglitteratur. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om perioden og sammenligne forklaringer i litteraturen og eget projekt. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selvstændigt i samarbejde med andre. opfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en begrundet problemstilling. Analysen opregner og beskriver forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant litteratur er fundet og inddraget i analysen. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Den mundtlige præsentation og eksamination 1/31

16 Den studerende kan sammenfatte og redegøre for eget projekt. Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 sider for 2 studerende, 40 sider for 3 studerende og 0 normalsider for 4 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende, 0 minutter for 3 studerende og 60 minutter for 4 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 1 ECTS. Modul 10: Oversigtsforløb i før- moderne historie før 1648 et er, at den studerende kan redegøre for og diskutere hovedtræk af dansk og europæisk historie i perioden før Undervisningen gennemgår og diskuterer hovedtræk af dansk og europæisk historie fra oldtid til Pensum er på ca. 70 sider. Forelæsninger. Ud over forelæsningerne skal den studerende selvstændigt læse pensumlitteraturen. - gøre rede for (beskrive, sammenfatte og sammenligne) væsentlige træk i periodens historie, - identificere og argumentere for centrale forandringer i historien før 1648 og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser, - uddrage det væsentlige af en tekst og sammenfatte, diskutere og formidle pensumlitteraturen i en velstruktureret form. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende har - inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget og argumenteret for alle de væsentligste karakteristika. Den studerende kan redegøre og argumentere for alle de centrale forandringer og for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser. Den studerende kan formidle, og diskutere den tilegnede viden på en klar og velstruktureret måde. 16/31

17 opfyldelse til karakteren 02: Den studerende har inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter inddraget en række væsentlige karakteristika. Den studerende kan gengive hovedtræk af pensumlitteraturens beskrivelser af centrale forandringer i periodens historie. Den studerende kan formidle den tilegnede viden i et rimeligt korrekt sprog. Individuel, mundtlig evaluering med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Spørgsmålet skal kunne besvares på grundlag af pensum. Efter udlevering af spørgsmål har den studerende ½ times forberedelse med henblik på fremlæggelse. Den mundtlige evaluerings omfang: max. 30 minutter, inklusiv votering. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Modul 11: Før-moderne periode (før 1648) et er, at den studerende kan analysere før-moderne samfund og kulturer. Der udbydes et seminar med en specifik kronologisk, geografisk og tematisk afgrænsning. Den kronologiske afgrænsning dækker perioden frem til Pensum omfatter såvel brede værker/et bredt værk som videnskabelige artikler og/eller kilder, i alt ca. 700 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende anvender i projektrapporten, svarende til ca. 800 sider. Samlet pensum: Ca sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: 1 ECTS. Seminar med oplæg fra underviser(e) og studerende, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning inden for seminarets emneområde(r). - demonstrere viden om og indsigt i før-moderne samfund og kulturer, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier og metoder til at analysere moderne samfund og kulturer, - anvende historiefaglige teorier, begreber og metoder til at forklare væsentlige træk i før-moderne samfunds historie og relatere økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser til hinanden, - formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og evt. kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stilling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. 17/31

18 opfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, der er begrundet ud fra faglitteraturen og den historiske kontekst. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur og evt. kildemateriale er fundet, og der argumenteres teoretisk-metodisk for tolkninger af litteratur og evt. kilder. Den studerende kan relatere begreber og fænomener til hinanden og med udgangspunkt heri vurdere forklaringer på samfundsændringer i perioden. Der konkluderes på grundlag af egne analyser sammenholdt med den historiske faglitteratur. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om perioden og sammenligne forklaringer i litteraturen og eget projekt. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selvstændigt i samarbejde med andre. opfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en begrundet problemstilling. Analysen opregner og beskriver forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant litteratur er fundet og inddraget i analysen. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan sammenfatte og redegøre for eget projekt. Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 sider for 2 studerende, 40 sider for 3 studerende og 0 normalsider for 4 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende, 0 minutter for 3 studerende og 60 minutter for 4 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 1 ECTS. Modul 12: Brug af historien 18/31

19 et er, at den studerende kan analysere og vurdere forskellige måder at formidle og bruge fortiden på i erindrings- og identitetspolitiske sammenhænge. Undervisningen omfatter teorier om historiebevidsthed, kollektiv erindring og mytologisering af historien. Teoriernes anvendelse eksemplificeres gennem analyser af brug af fortiden i såvel populær historieskrivning som gennem rejsning af monumenter og manifestationer i form af mindedage mv. De konkrete eksempler relaterer brugen af fortiden både til den fortid, der henvises til, og til politiske, sociale og kulturelle forhold i den eftertid, hvor en bearbejdning af fortiden finder sted. Pensum omfatter den litteratur, der er anvendt i undervisningen, ca. 400 sider, samt film, monumenter og andre ikke-skriftlige kilder. Hertil kommer den litteratur og de kilder, den studerende anvender i eksamensopgaven. Samlet pensum: Ca. 70 sider, samt ikke-skriftligt materiale. Vægt: 10 ECTS. Seminarer med oplæg fra såvel underviser(e) som studerende. anvende teorier om historiebevidsthed mv. til at analysere konkrete eksempler på brug af historien, - relatere bearbejdningen af fortiden til den fortid, der henvises til, og til politiske, sociale og kulturelle forhold i den eftertid, hvor bearbejdningen finder sted, - analysere bearbejdningens form og indhold og vurdere dens virkninger. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan anvende begreber, teorier og metoder fra den teoretiske litteratur til at analysere eksempler på historiebrug, der ikke er blevet gennemgået i undervisningen. Den studerende kan analysere, hvilke dele af fortiden der er valgt ud og gjort til genstand for bearbejdning med hvilke formål, både relateret til den fortid, der henvises til, og til den eftertid, hvor bearbejdning finder sted. Den studerende kan analysere form og indhold af eftertidens bearbejdning og vurdere, hvilken betydning bearbejdningens udtryk har haft i eftertiden. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan referere den relevante teoretiske del af pensumlitteraturen og sammenfatte eksempler herfra. Den studerende kan identificere, hvilke dele af fortiden der er valgt ud og gjort til genstand for bearbejdning med hvilke formål. Den studerende kan beskrive relevante politiske, sociale og kulturelle forhold af betydning for eftertidens bearbejdning. Individuel, bunden, skriftlig ugeopgave, hvor der stilles spørgsmål i det samlede pensum. Opgavens omfang: Max 1 normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt:10 ECTS. Modul 13: Bachelorprojekt 19/31

20 et er, at den studerende kan gennemføre en mindre, selvstændig historisk analyse under vejledning. Som ramme om bachelorprojektet udbydes et seminar, afgrænset geografisk og tematisk, inden for henholdsvis en før-moderne (før ca. 1648) og en moderne periode. Seminaret omfatter såvel teoretiske og metodiske elementer som kronologisk og tematisk specifik viden. Pensum omfatter ca. 00 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende anvender i bachelorprojektet, svarende til ca sider. Samlet pensum: Ca sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: 1 ECTS. Seminarer med oplæg fra underviser(e) og studerende, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning. Den studerende kan efter at have gennemført bachelorprojektet: - demonstrere viden om og indsigt i bachelorprojektets emne/problemstilling, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier og metoder til at analysere emnet/problemstillingen, - anvende de teoretiske og metodiske færdigheder, der er øvet under studiets tidligere dele, på en afgrænset historisk problemstilling, - selvstændigt formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og evt. kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stilling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - selvstændigt samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. opfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan vurdere formulering og afgrænsning af projektets problemstilling i forhold til faglitteraturen og den historiske kontekst. Hvis projektet inddrager kildemateriale, kan den studerende argumentere for valg af kilder og tolke kildematerialet teoretisk og metodisk stringent. Er projektet baseret på andres fremstillinger, kan den studerende argumentere for valg af faglitteratur og argumentere for egen tolkning. Den studerende kan anvende sin realhistoriske viden til at argumentere for og vurdere det metodiske og teoretiske grundlag, herunder det kildegrundlag, andres tolkninger hviler på, og sammenligne med egen tolkning. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om emnet/problemstillingen og vurdere fortolkninger i litteraturen og eget projekt. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selvstændigt i samarbejde med andre. opfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan formulere og afgrænse en problemstilling. 20/31