NOTAT 1 INDHOLDSFORTEGNELSE. Trængselskommissionen OAN. Udkast

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT 1 INDHOLDSFORTEGNELSE. Trængselskommissionen OAN. Udkast"

Transkript

1 NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 21. december 2012 OAN Udkast 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indledning Fordeling af trængsel Udpegning af flaskehalse Fordeling af flaskehalse over tid på vejtyper, geografi og årsag, Fordeling af forsinkelser på vejtyper og årsag, Geografisk fordeling af flaskehalse i forskelligt tidsrum Analyse af trafikmønstre og flaskehalse Rejsemønstre i hovedstadsområdet Start og slutpunkter for rejsende på specifikke strækninger Hvordan så trafikken ud, hvis der ikke var trængsel Danmarks Tekniske Universitet Institut for Transport Bygningstorvet 116B 2800 Kgs. Lyngby Tlf Dir

2 2 INDLEDNING Dette notat opsummerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation på trængselskommissionens konference den 1/10, der omhandlede fordeling af trængsel i Hovedstadsområdet. Notatet er siden opdateret baseret på supplerende data og validering af klassificeringen af de enkelte årsager til trængsel. 2.1 Fordeling af trængsel Figur 1 nedenfor illustrerer fordelingen af personture i Hovedstadsområdet, jf. Transportvaneundersøgelsen. Det er værd at bemærke, at der er en meget stor spidsbelastning i togsystemet i morgenmyldretiden. Samlet set er spidsen og bredden af myldretiden større om eftermiddagen end om morgenen for biltrafik. Derudover er det ikke overraskende - værd at bemærke, at der er forholdsvis få ture midt om dagen. Der er således en stort uudnyttet kapacitet i trafiksystemet, hvis man kunne fordele turene mere jævnt over døgnet. Dette gælder både biltrafik, men i endnu højere grad tog- og bustrafik. 16% Andel af dagens ture pr. transportmiddel 12% 8% 4% Gang Cykel Bus Tog Bilfører Bilpassager Øvrige 0% Afgangstime Figur 1 Fordeling af personture på afgangstimer og transportmiddel (mandag torsdag). (Kilde transportvaneundersøgelsen) Figur 2 viser tilsvarende fordelingen af ture fordelt på forskellige aldersgrupper. Ved at sammenholde kørt hastighed i forhold til tilladt hastighed, illustrerer Figur 3 og 4 nedenfor den geografiske fordeling af trængsel over tid: Hvor er problemerne på det overordnede vejnet. Det ses at der om morgenen både er trængsel på indfaldsvejene til København og i centralkommunerne, mens der i dagtimerne stort set kun er trængsel i centrum af København. 2

3 16% Andel af dagens ture pr. aldersgruppe 12% 8% 4% år år år år år år år 0% Afgangstime Figur 2. Fordeling af personture på afgangstimer og aldersgrupper (mandag torsdag). (Kilde transportvaneundersøgelsen) Figur 3 Morgenspids 7-9 Figur 4 Dagtimer 9-15 (Kilde: Per Jacobsen, Vejdirektoratet Speed map data. Hastighed i % af fri fremkommelighed. 3

4 Figur 5 nedenfor viser tilsvarende den absolutte spids i myldretiden om morgenen og om eftermiddagen. Figur 5 Morgen og eftermiddagsspidser med mest trafik (Kilde trængselskommissionens arbejdsgruppes 3 afrapportering, november 2012) 3 UDPEGNING AF FLASKEHALSE Udpegning af flaskehalse kan foregå efter forskellige principper, f.eks. Kritisk trængsel over en bestemt tidsperiode. Eventuelt geografisk størrelse Eksempelvis har Vejdirektoratet i de følgende opgørelser (baseret på data i notat af Allan Christensen, Vejdirektoratet), opgjort kritisk trængsel for de strækninger, hvor der er kritisk trængsel (hastighed under 40% af fri hastighed) i mindst 1 time og med en kølængde på mindst 250 meter. Den frie hastighed er defineret som den målte nathastighed, dog aldrig højere en den skiltede hastighed. 3.1 Fordeling af flaskehalse over tid på vejtyper, geografi og årsag, 2010 Figur 6 viser fordelingen af flaskehalse på det overordnede vejnet (fortolkning af lokaliteterne angivet i Allan Christensen notat). Som det fremgår ligger en stor del af de kritiske flaskehalse i Hovedstadsområdet på kommunale veje. I særlig grad om eftermiddagene er dette tilfældet. Den overvejende forklaring her er, at morgenmyldretiden er domineret af pendling ind mod byen og mellem fingrene, mens turmønstret er mere divergent om eftermiddagen med blanding af pendlerture hjem, fritids- og indkøbsture og erhvervstrafik m.v. 4

5 Motorveje (1) Andre Statslige veje (1&2) Regionale strategiske kommunale veje (3) Overordnede Kommuneveje (5) Figur 6 Fordeling af største flaskehalse på det overordnede vejnet vejtyper (antal lokaliteter). Figur 7 viser tilsvarende den geografiske fordeling af de overordnede flaskehalse inden for Ring 2 eller uden for Uden for 02 Inden for O2 Figur 7 Fordeling af største flaskehalse på overordnede vejnet lokalitet (antal lokaliteter). 5

6 I morgenspidstimerne udgør statsvejene hovedparten af flaskehalsene målt på længde (ca. 20 km mod 7 km) (se Figur 8). I eftermiddagstimerne er fordelingen mellem statsveje og kommuneveje mere lige (ca. 9 km mod 8 km). Af de ca. 30 km statsveje hidrører ca. 8 km fra igangværende eller nu afsluttede vejudbygninger på motorvejene. Figur 8 Antal kilometer med kritisk trængsel over 1 time og på en strækning over 250 meter en typisk hverdag 2010 i hovedstadsområdet, det overordnede vejnet fordelt på statsveje og kommuneveje På de ca. 45 km vej med kritisk trængsel er forsinkelserne vægtet med antallet af køretøjer i hver time og summeret. I alt på de ca. 45 km vej opgøres det daglige forsinkelsesarbejde til ca køretøjstimer. Det skal nævnes, at denne opgørelse af forsinkelsesarbejdet disse steder omfatter hele døgnet og ikke blot de timer, hvor der er kritisk trængsel (se Figur 9). Hovedparten af disse timer, godt 7300, ligger på statsvejene i kraft af disses større trafikvoluminer. På kommunevejene ligger de resterende godt af de registrerede godt køretøjstimer af forsinkelsesarbejdet. 6

7 Figur 9 Forsinkelsesarbejde i køretøjstimer pr. hverdag på strækninger med kritisk trængsel i det overordnede vejnet. Derudover giver Figur 10 en fortolkning af årsagerne til flaskehalsene. Som det fremgår forårsages trængslen i morgenmyldretiden både af manglende kapacitet på motorveje og i signalanlæg. Om eftermiddagen er flaskehalse op til signalregulerede kryds den overvejende forklaring på de største flaskehalse i Hovedstadsområdet. Ombygning af motorvej er flaskehalse i 2010 data på strækninger, der i dag er udvidet og derfor ikke mere har flaskehalse. Lyssignal til/fra motorveje er regulering af trafikken ind til byen (f.eks. ved Hans Knudsens Plads), hvor man med vilje begrænser kapaciteten for trafikken ind i centrum for at undgå sammenbrud her. Andre årsager er lokaliteter, der ikke falder under de andre kategorier, eller hvor forklaringerne ikke er entydige eller kræver nærmere analyser. 7

8 Flaskehals på og ved motorvej Ombygning af motorvej Lyssignal til/fra motorveje Signalanlæg Andre årsager Figur 10 Fordeling af største flaskehalse på det overordnede vejnet årsager (antal lokaliteter). Kilde: Vejdirektoratet Speedmap data. OAN fortolkning af VD notat. 3.2 Fordeling af forsinkelser på vejtyper og årsag, 2011 I de følgende opgørelser er der benyttet GPS-data fra Københavns Kommune og DTU Transport for 2011 sammenholdt med beregnet trafik i 2011 (fremskrevne OTM matricer). Ved brug af denne kilde er det muligt at opgøre antal ekstra timer biler bruger som følge af trængsel, samt på det samlede vejnet både det overordnede vejnet og øvrige veje. De geografisk største områder med flaskehalse er manuelt lokaliseret. flaskehalsområder rummer en flaskehals med kritisk trængsel, men delsegmenter af vejene omkring flaskehalsen kan godt have trængsel, på lidt lavere niveau. Opgørelsen omfatter alle strækninger i nettet, hvor der er kritisk trængsel (hastighed under 40% af fri hastighed) i den målte periode og med en kølængde på mindst 250 meter. Måleperioden i datakilden er 7-8 og 8-9 (summet til 7-9), 9-15 og Dette betyder datateknisk, at en kø skal være mere omfattende i tid om eftermiddagen for at tælle med end om morgen, samt at der er en tendens til at underestimere eftermiddagen. Den frie hastighed er defineret som den målte nathastighed, dog aldrig højere en den skiltede hastighed. Hvis hastigheden midt på dagen er højere end den målte nathastighed, eller der ikke er nok observationer om nattet, så er daghastigheden benyttet som fri hastighed. Det bemærkes at arbejdet blev gennemført hurtigt op til konferencen den 1/10. Der er derfor foregået en efterfølgende validering af resultaterne, og sammenligning heraf med Vejdirektoratets Speed-map data. Det vil også være muligt at udtrække flere resultater, end der er præsenteret i denne rapport. For eksempel er der i datamaterialet også enkelte observationer af kritiske flaskehalse af andre årsager 8

9 end nævnt i denne rapport (f.eks. rundkørsler og ramper), der er lagt sammen med trængsel i øvrigt, men som i en mere detaljeret opgørelse kan opgøres separat. Rådata foreligger for 7-8 og 8-9 i morgenmyldretiden, hvor hver periode er bearbejdet for sig og lagt sammen. Dette betyder, at der i en del tilfælde forekommer kritiske trængsel i den ene eller anden af de to perioder, som derfor er talt med, selvom der ikke er kritisk trængsel i hele morgenmyldretiden. For eftermiddagen foreligger der kun data for hele perioden Dette betyder, at det kun er de største flaskehalse med trængsel det meste af eftermiddagen, der er registreret som kritisk trængsel. I klassificeringen af de enkelte årsager er der dog taget strækninger med stor trængsel med, såfremt de ligger i forlængelse af en flaskehals med kritisk trængsel. De to forskellige klassificeringsmetoder i data for morgen- og eftermiddagsmyldretiden er sandsynligvis årsag til forskellene på resultaterne for motorvejene. Figur 11 viser antal køretøjstimers forsinkelse på vejnettet fordelt på vejtyper. Trængsel i øvrigt er antal timers forsinkelse som foregår på steder i vejnettet, hvor der ikke er kritisk trængsel i større områder/længere tidsrum, dvs. summen af forsinkelser på de dele af vejnettet, der ikke er udpeget som kritiske flaskehalse Motorveje, kritisk trængsel Motorveje i øvrigt Nationale veje Regionale strategiske kommuneveje Kritisk trængsel kommuneveje Trængsel i øvrigt Figur 11 Forsinkelser (timer) fordelt på vejtyper hele vejnettet Kilde: KK og DTU Transport data, Bearbejdning af OAN. 9

10 Figur 12 viser tidsforbrug for hele vejnettet fordelt på årsager. Vejkorridor forstås som en strækning, der generelt er præget af trængsel, der både skyldes manglende kapacitet på vejen som sådan, og manglende kapacitet i signalregulerede kryds og i få tilfælde også rundkørsler. Bycentre er tilfælde, hvor centrale dele af byer har trængsel mere eller mindre over alt. Det er således bycentret som sådan, der har for lille kapacitet (eller der kommer for mange biler samtidigt), og hvor trængslen forårsages af en blanding af manglende vejkapacitet, signalregulerede kryds og andre kryds, rundkørsler, m.v. Anden trængsel er forsinkelser, der er mindre end kritisk trængsel, som ikke falder under de andre kategorier Trængsel på og ved motorveje Flaskehals, Signalregulerede kryds Flaskehals, Vejkorridor (strækning og kryds) Kritisk trængsel bycentre Anden trængsel Figur 12 Tidsforbrug hele vejnet, årsagsfordelt, overordnede årsager Kilde: KK og DTU Transport data, Bearbejdning af OAN. Figur 13viser årsager til trængsel dekomponeret på flere årsager. Kritisk trængsel motorvejsramper optræder kun få steder i nettet, nemlig ved udfletningerne mellem Motorring 3 og Lyngbyvejen, Hillerødmotorvejen, og i begrænset omfang Holbækmotorvejen, samt udfletningen mellem Øresundsmotorvejen og centrumsforbindelsen mod Sjælandsbroen. Kritisk forsinkelse ved rundkørsler optræder primært ved rundkørslen for enden af Isterødvejen. Derudover i mindre omfang ved Femvejen og rundkørslen ved Ring 3/Søborg Hovedgade. Rundkørsler indgår også i nogle af flaskehalsene langs vejkorridorer og bycentre, hvor de indgår i disse kategorier. 10

11 Flaskehals, Motorvej Anden trængsel, Motorvej Kritisk Trængsel, Motorvejsramper Flaskehals, Motortrafikvej Flaskehals, Signalregulerede kryds Flaskehals, Rundkørsel Flaskehals, Vejkorridor (strækning og kryds) Kritisk trængsel bycentre Anden trængsel Figur 13 Tidsforbrug hele vejnet, årsagsfordelt, dekomponeret på flere årsager Kilde: KK og DTU Transport data, Bearbejdning af OAN. 3.3 Geografisk fordeling af flaskehalse i forskelligt tidsrum De følgende Figur 14 - Figur 21 viser de kritiske flaskehalse i forskellige tidsperioder, herunder den primære årsag til de pågældende flaskehalse for henholdsvis hele Hovedstadsregionen og håndfladen. Kilde er data fra DTU Transport / Københavns Kommunes trængselsmålinger baseret på GPSdata. Generelt bør det bemærkes, at data er før udvidelsen af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde, samt før anlæg af den første etape af Frederikssundsmotorvejen mellem Motorring 3 og Ring 3. Efterfølgende viser Figur 22 - Figur 25 trængselsniveauerne i regionen. 11

12 Figur 14 Flaskehalse 7-8, efter kategori (kritisk trængsel > 250 meter eller område/korridor) 1 1 Bemærk at data er før udvidelsen af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde. 12

13 Figur 15 Flaskehalse 8-9, efter kategori (kritisk trængsel > 250 meter eller område/korridor) 13

14 Figur 16 Flaskehalse 9-15, efter kategori (kritisk trængsel > 250 meter eller område/korridor) 14

15 Figur 17 Flaskehalse 15-18, efter kategori (kritisk trængsel > 250 meter eller område/korridor) 15

16 Figur 18 Flaskehalse 7-8, efter kategori (kritisk trængsel > 250 meter eller område/korridor) 2 2 Bemærk at data er før udvidelsen af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde. 16

17 Figur 19 Flaskehalse 8-9, efter kategori (kritisk trængsel > 250 meter eller område/korridor) 17

18 Figur 20 Flaskehalse 9-15, efter kategori (kritisk trængsel > 250 meter eller område/korridor) 18

19 Figur 21 Flaskehalse 15-18, efter kategori (kritisk trængsel > 250 meter eller område/korridor) 19

20 Figur 22 Trængselsniveauer 7 8 (hastighed i forhold til fri hastighed). 20

21 Figur 23 Trængselsniveauer 8 9 (hastighed i forhold til fri hastighed). 21

22 Figur 24 Trængselsniveauer 9 15 (hastighed i forhold til fri hastighed). 22

23 Figur 25 Trængselsniveauer (hastighed i forhold til fri hastighed). 23

24 4 ANALYSE AF TRAFIKMØNSTRE OG FLASKEHALSE Analyser af hvor trængslen forekommer, illustrerer de kritiske flaksehalse og problemer i nettet. Analyser af overordnede trafikmønstre i regionen og hvor trafikken i flaskehalsene kommer fra og kører til, kan som supplement hertil benyttes som en forklaring på hvorfor flaskehalsene forekommer. 4.1 Rejsemønstre i hovedstadsområdet Figur 26 og Figur 27 illustrerer den samlede personbiltrafik ifølge fremskrevne OTM matricer mellem hovedområder i Hovedstadsområdet, C; Centrum parkeringszoneområde, B København- og Frederiksberg kommuner i øvrigt, og A resten af Hovedstadsområdet. Som det fremgår, foregår en meget stor del af biltrafikken i Hovedstadsområdet mellem forstæderne. Her vil det således ikke ændre på trængselsbilledet at forbedre forbindelserne til centrum af København og internt i centralkommunerne hverken vejnettet eller den kollektive trafik. Det er bedre forbindelser mellem forstæderne både radialt og på tværs - der vil kunne afhjælpe disse flaskehalse. Derudover bemærkes, at en betragtelig del af biltrafikken internt i centralkommunerne faktisk er ture, der starte og slutter i centralkommunerne. Politiske initiativer, der fokuserer på den radiale trafik mellem forstæderne og city, vil ikke hjælpe på denne interne trafik. Endeligt er det værd at bemærke, at retningsfordelingen til/fra København er ved at blive mere symmetrisk, end den fra år tilbage, således kører ud fra København om eftermiddagen, men kører ind til byen her. Figur 26 Antal bilture fordelt på forskellige områder Bilture, morgenmyldretid (7-9) 24

25 Figur 27 Antal bilture fordelt på forskellige områder Bilture, eftermiddagsmyldretid (15-18) 4.2 Start og slutpunkter for rejsende på specifikke strækninger I det følgende er vist analyser (på Landstrafikmodellens datagrundlag, 2010 tal) af nogle af de største flaskehalse i Hovedstadsområdet, og hvorfra og hvortil bilerne her kommer fra og kører til. Et generelt billede i figurerne er, at turene oftest foregår til/fra stationsfjerne områder. I Figur 28 kan man f.eks. se, at det kun er en forsvindende andel af biltrafikken på Helsingørmotorvejen, der har destination i centrum af København tæt på stationer. Trafikken fordeler sig derimod ligeligt mod København, Vestegnen samt fjernere destinationer på Sjælland. Men den trafik, der kører ind til København kører også overvejende til områder i byen, der ikke er stationsnære. Dette svarer til konklusioner fra Transportvaneundersøgelsen, hvor biltrafik har en lav og kollektiv trafik høj markedsandel for rejser til/fra stationsnære områder. 25

26 Figur 28 Analyse af flaskehalse. Personbiler, der passerer snit på Helsingørmotorvejen ved Gl. (hvor de kommer fra og kører til). Til højre det samlede billede, til venstre destinationer i København. 26

27 Figur 29 viser lastbiltrafik ad Helsingørmotorvejen. Det ses, at hovedparten af lastbiltrafikken her er fjerntrafik, og kun en meget lille andel har mål i Centrum af København. Figur 29 Analyse af flaskehalse. Helsingørmotorvejen, snit ved Gl. Holte. Lastbiler 27

28 Figur 30 viser tilsvarende personbiltrafikken ad Hillerødmotorvejen, der passerer et snit nord for Bagsværd. Som det ses kommer trafikken fortrinsvist fra stationsfjerne områder i Nordsjælland. En del trafik kører ad Kongevejen-Nymøllevej syd om Allerød for at undgå flaskehalsen på det stykke, der kun er motortrafikvej nord mellem Hillerød og Allerød. Det ses, at trafikken også fortrinsvist har ærinde i stationsfjerne områder i København samt i vestegnen, og at en relativt større andel af trafikken end fra Helsingørmotorvejen har ærinde på Amager og kører gennem byen til Amager. Figur 30 Analyse af flaskehalse. Hillerødmotorvejen nord for Bagsværd. Personbiltrafik. 28

29 Figur 31 viser det tilsvarende billede for lastbiler. Her ses at lastbilerne på Hillerød motorvejen meget mere har lokale mål i Hovedstadsområdet. For lastbiltrafik er Hillerødmotorvejen således mere en lokal korridor for interne transporter i Hovedstadsområdet, hvor Helsingørmotorvejen mere er en overordnet transitkorridor. Figur 31 Analyse af flaskehalse: Hillerødmotorvejen nord for Bagsværd. Lastbiler 29

30 Figur 32 viser et tilsvarende snit for H.C. Andersens Boulevard. Som det ses kommer trafikken her fra store dele af Nordsjælland dog fortrinsvist fra Hillerødmotorvejen. Målene er på store dele af Amager. Figur 32 Analyse af flaskehalse: H.C. Andersens Boulevard 30

31 Endelig viser Figur 34 trafikken, der passerer Grønningen ved Kastellet. Som det fremgår er trafikken her væsentligt mere lokal end trafikken ad H.C. Andersens Boulevard. Figur 33 Analyse af flaskehalse: Grønningen ved Kastellet Snitanalyserne ovenfor illustrerer således, at karakteren af trafikken på de enkelte indfaldsveje og veje i København kan have meget forskellig karakter, og derved er det også forskellige trafikpolitiske virkemidler, der skal til for at reducere trængslen. 31

32 5 HVORDAN SÅ TRAFIKKEN UD, HVIS DER IKKE VAR TRÆNGSEL En alternativ måde at analysere trængslen på er at gennemføre trafikmodelberegninger, hvor man sammenligner basissituationen med trængsel, med en hypotetisk situation hvor alle veje havde uendelig kapacitet. En sådan analyse kan benyttes til at analysere, hvor bilisternes foretrukne valg ville ligge, og hvor de i stedet kører for at undgå de værste flaskehalse i vejnettet. Figur 34 og Figur 35 viser absolutte og relative ændringer af biltrafikken, såfremt der var ubegrænset kapacitet i vejnettet. Ser man på vejnettet i Nordsjælland ville der her være markant mere trafik på Hillerødmotorvejen og på Helsingørmotorvejen, og markant mindre trafik på Kongevejen. Hele det sekundære vejnet i Nordsjælland og de vestlige dele af Hovedstadsregionen ville også blive aflastet for trafik. Man kan tolke resultatet som en dominoeffekt, hvor flaskehalsene på de to motorveje får bilisterne til at køre ad alternativer ruter bl.a. Kongevejen og det igen får bilister til at vælge det sekundære vejnet for at undgå flaskehalse. En overordnet konklusion på dette er, at trængselsanalyser viser flaskehalse på Kongevejen, men en forklaring herpå er mertrafik som følge af manglende kapacitet på motorvejene. I den sammenhæng vil det således måske være mere naturligt at udbygge motorvejene end Kongevejen. Ser man på den sydlige del af Hovedstadsregionen ville ubegrænset kapacitet derimod give mere trafik ad Roskildevej og mindre ad Køge Bugt Motorvejen Kalvebod. Dette skyldes at Roskildevej er så meget kortere, at noget at trafikken naturligt ville søge herhen, hvis der var kapacitet nok. Også i dette eksempel vil det nok være mere hensigtsmæssigt at udbygge motorvejene, for at undgå for stor trafikbelastning i boligområderne langs Roskildevejen. 32

33 Figur 34 Rutevalg hvis der ikke var trængsel Absolut ændring personbiler. 33

34 Figur 35 Relativ ændring af biltrafik, hvis der ikke var trængsel. %-ændring personbiler. 34

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis

Læs mere

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 1 16. Maj 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 2 Udgangspunktet Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet?

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

MOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid

MOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid MOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid Rapport Dato: 19. marts 218 Indledning Baggrund I dag har Region Hovedstaden begrænset viden om konkurrenceforholdet mellem

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6

OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6 TRANSPORTMINISTERIET OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Resultater 2 3 Generelle

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN

SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN TRÆNGSELSINDIKATORER er udgivet af COWI A/S GPS-data er stillet til rådighed af 3x34 Transport www.3x34.dk Design: COWI A/S

Læs mere

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040 Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Hvor langt kan man nå med forskellige tiltag - Road pricing og vejudbygning?

Hvor langt kan man nå med forskellige tiltag - Road pricing og vejudbygning? Hvor langt kan man nå med forskellige tiltag - Road pricing og vejudbygning? Otto Anker Nielsen, Professor Hvor stort er problemet? Kørt hastighed i forhold til tilladt hastighed: Morgenspids Dagtimer

Læs mere

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND FREDERIKSSUND, HALSNÆS, GRIBSKOV, HILLERØD, FREDENSBORG OG HELSINGØR KOMMUNER INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Trafikale beregninger af langsigtede vejprojekter i hovedstadsområdet

Trafikale beregninger af langsigtede vejprojekter i hovedstadsområdet Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 B 14 Bilag 7 Offentligt Dato 21. marts 2016 Sagsbehandler Ulrik Larsen/Anette Jacobsen Mail ul@vd.dk Telefon Click here to enter text. Dokument 16/03770 Side Trafikale

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for

Læs mere

Evaluering af variable tavler på Motorring 3. Steen Merlach Lauritzen, Vejdirektoratet Lars Jørgensen, Rambøll Vejforum - 7.

Evaluering af variable tavler på Motorring 3. Steen Merlach Lauritzen, Vejdirektoratet Lars Jørgensen, Rambøll Vejforum - 7. Evaluering af variable tavler på Motorring 3 Steen Merlach Lauritzen, Vejdirektoratet Lars Jørgensen, Rambøll Vejforum - 7. december 2016 Indhold Baggrund og rammer for evalueringen Resultater Kapacitet

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040 Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning

Læs mere

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND INDLEDNING 3 Indledning Mobilitet: Udfordringer og muligheder De seks nordsjællandske kommuner Frederikssund, Halsnæs,

Læs mere

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ August 2004 PROJEKT TRÆNGSEL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 3 2 Projektorganisation og - finansiering 3 3 Trængselsbegrebet 4 4 Metoder til opgørelse af trængsel 6 5

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse.

Indholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse. Hørsholm Kommune Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest Trafikanalyse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejforum. Trængselskommissionens arbejde

Vejforum. Trængselskommissionens arbejde Vejforum 6. december 2012 Trængselskommissionens arbejde v. kommissionens formand Leo Larsen Baggrund Betalingsringen forkastet men fortsat vigtigt at afdække mulighederne for at begrænse trængsel og luftforurening

Læs mere

Trafikale konsekvenser ved nyt boligområde

Trafikale konsekvenser ved nyt boligområde Notat Dato: 12.09.2016 Projekt nr.: 1005832 T: +45 2540 0382 E: tfj@moe.dk Projekt: Nyt boligområde Tommerup Vest Emne: Trafikale konsekvenser ved nyt boligområde Notat nr.: 001 Rev.: 1 Fordeling: Jimmy

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafikbelastninger 3

RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafikbelastninger 3 VEJDIREKTORATET RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT, TRAFIKMODELBEREGNING

Læs mere

1 Baggrund og formål

1 Baggrund og formål Paper Emne: Personer pr. bil Til: Trafikdage 2003 Fra: Allan Christensen, Vejdirektoratet Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 26. juni 2003 1 Baggrund og formål Oplysninger om bilernes belægningsgrader

Læs mere

Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/

Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/ Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen 23. marts 2018 Dokument 17/13603-8 Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen INDHOLD Baggrund for evalueringen... 2 Opsummering af evalueringens

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB, OAN

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB, OAN NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 21. december 212 CAB, OAN Dette notat er udarbejdet af DTU Transport med input fra Vejdirektoratet og Movia. Notatet kommer

Læs mere

FNV Foreningen Naturparkens Venner

FNV Foreningen Naturparkens Venner FNV Foreningen Naturparkens Venner 4Naturparken mellem Farum og Slangerup3 Til Trængselskommissionen Farum, den 9. september 2013 Vedr. Ring 5 i Trængselskommissionens rapportering Vi beklager, at vi må

Læs mere

Landstrafikmodellen version 0.1. Camilla Riff Brems

Landstrafikmodellen version 0.1. Camilla Riff Brems Landstrafikmodellen version 0.1 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen version 0.1 Hvorfor en version 0.1? Modelstruktur Basismatricer Fremskrivning Eksempel Diskussion Landstrafikmodellen

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

tendensen dog klart, at trængselen i hovedstadsområdet er stigende og udgør et stigende problem.

tendensen dog klart, at trængselen i hovedstadsområdet er stigende og udgør et stigende problem. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområde NOTAT Dato J. nr. Trafik og trængsel på vejnettet i hovedstadsområdet 1. Baggrund Mobilitet

Læs mere

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter

Læs mere

Stationsnærhed på Jysk

Stationsnærhed på Jysk Stationsnærhed på Jysk Kan transportens sammensætning påvirkes af lokaliseringen? Anette Enemark Tetraplan ae@teraplan.dk Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet DK ngo@trekantomraadet.dk 1 Hovedspørgsmål

Læs mere

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

NOTAT. 1. Hovedkonklusioner

NOTAT. 1. Hovedkonklusioner NOTAT Projekt Sammenhæng mellem trængsel og hændelser på E20 over Fyn Kunde Byregion Fyn og Region Syddanmark Notat nr. 02 Dato 24. august 2017 Til Thomas Thume Nielsen, Byregion Fyn Erik Ørskov, Region

Læs mere

Hele Danmark. TU-rapport for. Dataperiode 2012 Dataperiode 2012

Hele Danmark. TU-rapport for. Dataperiode 2012 Dataperiode 2012 TU-rapport for Hele Danmark Dataperiode 2012 Dataperiode 2012 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Transport Bygningstorvet 116 Vest 2800 Kgs. Lyngby Rapporten er udarbejdet: 30-10-2013 TU-rapport

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Vejdirektoratet Trafikberegninger Nordhavnstunnel Trafikale konsekvensberegninger

Vejdirektoratet Trafikberegninger Nordhavnstunnel Trafikale konsekvensberegninger Vejdirektoratet Trafikberegninger stunnel Trafikale konsekvensberegninger... 1 Indledning Dette notat beskriver og dokumenterer resultaterne af de gennemførte trafikmodelberegninger for en række scenarier

Læs mere

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for

Læs mere

Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004

Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004 Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.

Læs mere

Trafikken bliver værre og værre

Trafikken bliver værre og værre Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder

Læs mere

AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER

AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER Dato 25. juni 2018 Sagsbehandler Ida Hvid Mail idh@vd.dk Telefon 72443012 Dokument Click here to enter text. Side 1/9 AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2012 2016 UDEN FIGURER Vejdirektoratet

Læs mere

Indførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune. v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen

Indførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune. v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen Indførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen Vej & Park, Københavns Kommune Trafikstyret programvalg er en overordnet signalstyring, der automatisk

Læs mere

På vej mod det brugerorienterede transportsystem

På vej mod det brugerorienterede transportsystem 1. februar 2013 På vej mod det brugerorienterede transportsystem En central anbefaling fra kunne handle om opstilling af servicemål (mobilitetsmål). Kommissionen kunne samtidig skitsere, hvilke typer af

Læs mere

Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM

Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Dyrehavegårds Jorder Supplerende Trafikanalyse for Tracéet

Lyngby-Taarbæk Kommune Dyrehavegårds Jorder Supplerende Trafikanalyse for Tracéet Dyrehavegårds Jorder Supplerende Trafikanalyse for Tracéet NOTAT 3. juni 2015 tfk/ms 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 3 2 Forudsætninger og metode... 4 2.1 Turrater... 4

Læs mere

TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ

TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ Projekt Boligområde mellem Toftegårdsvej og Elgårdsmindestien Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. 1 Dato 2017-06-12 Til Fra Skanderborg Kommune Michael Wolf

Læs mere

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport, Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt

Læs mere

Analyse af muligheder for øget kapacitet på Motorring 3, herunder kørsel i nødspor

Analyse af muligheder for øget kapacitet på Motorring 3, herunder kørsel i nødspor Opgavebeskrivelse Analyse af muligheder for øget kapacitet på Motorring 3, herunder kørsel i nødspor November 2014 Dato 19. november 2014 Sagsbehandler Hans-Carl Nielsen Mail hcn@vd.dk Telefon 7244 3652

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet HUR. Notat

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet HUR. Notat HUR Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Generelle forudsætninger

Læs mere

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

3. Trafik og fremkommelighed

3. Trafik og fremkommelighed 3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)

Læs mere

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af

Læs mere

Skautrupvej. Trafiktal fra VVM-analysen for Holstebro i Sorte tal viser trafikken uden motorvejen, og de røde med motorvejen.

Skautrupvej. Trafiktal fra VVM-analysen for Holstebro i Sorte tal viser trafikken uden motorvejen, og de røde med motorvejen. Dato 2017-07-04 Sagsbehandler Niels Boesgaard Lauridsen Mail nbje@vd.dk Telefon 7244 2048 Dokument DokNr Side 1/12 Vurdering af trafik på H422 Herningvej ved Tvis I krydset mellem Herningvej og Skautrupvej

Læs mere

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,

Læs mere

NOTAT. 1. Trafikale forudsætninger

NOTAT. 1. Trafikale forudsætninger NOTAT Projekt Usserød Kongevej trafiksimulering Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 1100025067-02 Dato 2017-12-11 Til Fra Charlotte Skov Rambøll - By og Trafik 1. Trafikale forudsætninger En række byudviklingsprojekter

Læs mere

Hvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi

Hvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi Hvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi Vejforum 2. December 2015 Christian Juul Würtz, Vejdirektoratet Karakteristika for selvkørende biler Øget kapacitet Mindre energiforbrug lavere

Læs mere

Notatet indeholder en afrapportering af trafiksimuleringen og DanKap beregningerne, herunder de anvendte forudsætninger, samt resultater.

Notatet indeholder en afrapportering af trafiksimuleringen og DanKap beregningerne, herunder de anvendte forudsætninger, samt resultater. Notat Projekt: Bogensevej/Gl. Hovedvej Dato: 12.09.2016 Projekt nr.: 1006064 T: +45 2540 0108 E: ivi@moe.dk Dato: 07.09.2016 Emne: Kapacitetsanalyse af to-sporet rundkørsel Notat nr.: 001 Rev.: 1 Fordeling:

Læs mere

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

Rundkørsel i Bredsten

Rundkørsel i Bredsten Rundkørsel i Bredsten Trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel før, 2 måneder efter samt 10 måneder efter ændret afmærkning. Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt 17. september 2014 Scion-DTU Diplomvej 376

Læs mere

Projekt Trængsel. Erling L. Hvid, COWI A/S, Morten Klintø Hansen, COWI A/S,

Projekt Trængsel. Erling L. Hvid, COWI A/S, Morten Klintø Hansen, COWI A/S, Projekt Trængsel Erling L. Hvid, COWI A/S, elh@cowi.dk Morten Klintø Hansen, COWI A/S, mkh@cowi.dk Baggrund Den voksende vejtrafik medfører i stigende grad en forværring af fremkommeligheden for trafikanterne

Læs mere

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 12. oktober 2012 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2007 2011 MED FIGURER Niels Juels Gade 13 1022 København

Læs mere

TRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning Konklusioner 2

TRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning Konklusioner 2 RANDERS KOMMUNE TRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og sammenfatning 2

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed

Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed Kommissionsmøde 16. januar 2013 Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Definitioner Mobilitet Mobilitet er et udtryk for hvor hurtigt, man ved brug af transportsystemet

Læs mere

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen Kollektiv trafik i Landstrafikmodellen - Otto Anker Nielsen Hvorfor en Landstrafikmodel? Forbedret beslutningsgrundlag Samme beslutningsgrundlag Sammenligning af projekter Fokus på projekterne Understøtter

Læs mere

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket. Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat Region Nordjylland Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse. Arbejdsrapport August 2007

Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse. Arbejdsrapport August 2007 Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse Arbejdsrapport August 2007 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Rapportens tilblivelse... 3 3. Ikke en ny tanke... 3 4. Trafikken i regionen på langs og på tværs... 5 5. Hvilken

Læs mere

Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC

Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i

Læs mere

Landstrafikmodellens anvendelse

Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Fra Landstrafikmodel til beslutningsgrundlag Lands- trafikmodel Basis- fremskrivning Scenario- fremskrivning 2

Læs mere

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030 Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Anlægsområdet Hovedstadsprojekterne 16.oktober Indledning. Trafikale udfordringer i anlægsperioden

Anlægsområdet Hovedstadsprojekterne 16.oktober Indledning. Trafikale udfordringer i anlægsperioden Anlægsområdet Hovedstadsprojekterne 16.oktober 2005 Trafikafvikling på Motorring 3 - herunder erfaringer med brug af trafikledelsessystem under anlægsarbejdet. Af koordinator for trafikafvikling, Charlotte

Læs mere

Fremkommelighedsanalyse

Fremkommelighedsanalyse Næstved Kommune NOTAT 11. oktober 2018 MS/LRM/TVO Bilag til Trafiksikkerhedsplan Indhold 1 Indledning... 3 2 Vejstruktur...4 Trafikbelastning... 4 3... 6 Rådmandshaven... 6 3.1.1 Dobbeltkryds Slagelsevej/Karrebækvej

Læs mere

HOLBÆK HAVE INDHOLD. 1 Indledning 3. 2 Grundtrafik Biltrafik Lastbiltrafik Cykeltrafik 6. 3 Nygenereret trafik 7

HOLBÆK HAVE INDHOLD. 1 Indledning 3. 2 Grundtrafik Biltrafik Lastbiltrafik Cykeltrafik 6. 3 Nygenereret trafik 7 HOLBÆK HAVE TRAFIKANALYSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 3 2 Grundtrafik 5 2.1 Biltrafik 5 2.2 Lastbiltrafik

Læs mere

UDKAST. EUC Sjælland. Indhold. 1 Indledning. Skolegade, Haslev Trafikanalyse. 1.1 Baggrund. NOTAT rev december 2017 adp/uvh

UDKAST. EUC Sjælland. Indhold. 1 Indledning. Skolegade, Haslev Trafikanalyse. 1.1 Baggrund. NOTAT rev december 2017 adp/uvh UDKAST EUC Sjælland Skolegade, Haslev Trafikanalyse NOTAT rev. 1 6. december 2017 adp/uvh Indhold 1 Indledning 1.1 Baggrund 1 Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 2 Området... 3 3 Trafikale vurderinger...

Læs mere

INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2

INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2 FREDERIKSBERG KOMMUNE DECEMBER 2018 INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Trafikafvikling M60 frakørsel 55, Horsens Nord

Trafikafvikling M60 frakørsel 55, Horsens Nord Trafikafvikling M60 frakørsel 55, Horsens Nord l kk Vejdirektoratet Teknisk Notat Marts 2004 Notat vedrørende trafikafviklingen på rampekryds ved frakørsel 55 Horsens Nord. Indholdfortegnelse Side 1. Indledning

Læs mere

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Uffe Kousgaard Afd. for systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 357 Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Indledning Et

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående

Læs mere