Læs og se mere inde i bladet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læs og se mere inde i bladet."

Transkript

1 Læs og se mere inde i bladet. Hjemkundskabslærerforeningens blad Nr. 3 August 2013

2 Hjemkundskabslærerforeningen er en faglig forening under Danmarks Lærerforening. Hjemmesideadressen er: Medlemskab Som medlemmer af Hjemkundskabslærerforeningen kan optages undervisere i faget hjemkundskab samt andre med interesse for faget, herunder lærerstuderende med hjemkundskab som linjefag. Kontingent Almindelige medlemmer: Lærerstuderende: Pensionister: 2 425,- kr. 200,- kr. 200,- kr. Abonnement på Hjemkundskab Skoler 500,- kr. Navne- og adresseforandringer Bedes anmeldt til det lokale posthus. Ved henvendelse til foreningen Husk altid at opgive medlemsnummeret se bag på dit blad. Bladet Manuskripter Artikler leveres i Word via til redaktøren. Anonyme artikler vil ikke blive bragt i bladet, men det er tilladt at benytte pseudonym. Illustrationer Til artiklerne ses meget gerne fotos eller tegninger. Fotos i jpgformat i en god opløsninger. Tegninger returneres efter brug, hvis det ønskes. Bestilte indlæg Betales pt. med 500 kr. pr. 1/1 tekstside. Boganmeldelser honoreres med bogen. Læserbreve optages, men honoreres ikke. Hjemkundskab er støttet af Undervisningsministeriets tips/lottomidler. August tema: Høstnummer konservering gemme overflod Indhold AUGUST Det ik så ringe, endda... 6 Høstsildens store betydning 10 Tørring af naturens og havens produkter 14 Madskolerne - en stor succes 18 Sensommerens søde og sure traditioner 26 Det er ikke så svært at håndtere en elev med cøliaki 28 Mærk smagen 32 Tag livtag med kartoflen og GoCook Smagekassen 34 Madpakkens Dag, 5. september 36 Gem havens afgrøder ved at tørre dem 42 Korn og sundhed Årets tema i Madkamp Sidste frist for indlæg til novemberbladet er: 1. oktober 2013 November: Bæredygtige køkken stop spild af mad. Hjemkundskab Tidsskrift for Hjemkundskabs lærer foreningen som er en faglig forening under Danmarks Lærer forening. Ansvarshavende redaktør og annoncer Erling Jensen, Blæsbjergvej 76, 5462 Morud, Mobil , Hjemkundskab udkommer i månederne: februar, maj, august og november. Medlemskab og abonnement. Henvendelse til foreningens forretningsfører: Erling Jensen, Layout Blæsbjerghus og Partnerhouse reklamebureau. Hjemkundskab AUGUST 2013

3 Sæt madpakken på skemaet! Sund madpakke = energi + indlæring Madpakkens Dag 2013 Deltag i den årlige temadag Madpakkens Dag torsdag d. 5. september. Sæt fokus på sundhed og værdien af madpakkens indhold sammen med dine elever. Schulstad og Hjemkundskabslærerforeningen har udarbejdet undervisningsmateriale for 4-7 klasse. Målet med undervisningsmaterialet er, at øge elevernes generelle viden om madpakken gennem en ernæringsmæssig og naturvidenskabelig tilgang. Hent mere information og tilmeld din klasse på schulstad.dk fra 17. juni De første 500 klasser der tilmelder sig, får gratis brød!

4 Det ik så ringe, endda Kundskab skal da være en del af det navn, der skal repræsentere vores fag. Af Lone Carlson, Formand for Hjemkundskabslærerforeningen. Torsdag, den 30. maj mødtes Liselotte Casimirus Nygaard og jeg med vores fagkonsulent og to repræsentanter fra Ministeriet for Børn og Unge. På dagsordenen var tankerne om en fornyelse af vores fag, herunder nyt navn. Mødet var varslet kort, og Liselotte og jeg brugte tiden på vej ind til ministeriet på at drøfte vores meninger og holdninger til dagens agenda. Vi følte os forbeholdne. Frygtede en devaluering af fagets status. Med i mine personlige overvejelser var også noget så banalt som længden af fagets fremtidige navn. Før at jeg tiltrådte som foreningens formand sad jeg i en årrække som kasserer. Hertil er knyttet mange kontakter udadtil, og aftaler, i forhold til diverse instanser. Hjemkundskabslærerforeningen er et temmelig langt og kluntet navn, som mange får stavet forkert. Ville madkundskab gøre det mindre kompliceret; jeg tvivlede. Det var den slags tanker, vi lagde for dagen, under vores møde. Vores fagkonsulent var klar i mælet: et navn, hvorunder kundskab ikke indgik, var uden interesse. Få dage senere var det nye navn ude i medierne, og vi skulle komme med en holdningstilkendegivelse. Den var præget af ovenstående. En af vores meget aktive regioner holdt bestyrelsesmøde. De drøftede vores anker, og gav os respons herpå. Vores tidligere formand, Ulla Hedegaard fortalte mig også, at foreningen faktisk tilbage omkring 2006 selv havde indsendt forslag til netop dette navn. Det var mens Bertel Haarder var vores undervisningsminister. Jo mere vi har fået tænkt over det, jo mere må vi konstatere, at; det ik så ringe, endda! Hvis man læser myten om syndefaldet, så præsenteres man for, hvorledes Eva forledte Adam, og sig selv, til at spise af frugten fra kundskabens træ, og dernæst blev sig selv pinligt bevidste. Således opstår en snæver sammenhænge mellem kundskaber, viden og ansvar og kundskabsformidling bør ikke alene begrundes ud fra informationernes oplysningsværdi, men også etisk. I Gyldendals den store danske står endvidere følgende ordforklaring: Tilegnelsen af kundskaber er en demokratisk rettighed og anses af mange for det vigtigste værn mod følelsesmæssig overrumpling, indoktrinering og manipulation. Med kundskab, set som summen af kundskaber, viden og ansvar, udvikles opmærksomhed og dømmekraft. Uden kundskab er der ingen løsningsmuligheder for problemstillinger, der indebærer en menneskelig stillingtagen. Pludselig forstår jeg bedre vores fagkonsulents uvilje til at gå på kompromis. Kundskab skal da være en del af det navn, der skal repræsentere vores fag. Vores fag, om nogen, omhandler jo netop løsningsmuligheder for problemstillinger og menneskelig stillingstagen. Og som Region Fyn så rigtigt anfører, så går alle vores overvejelser i faget, i og omkring mad, så hvorfor egentlig ikke?! Hjemkundskabslærerforeningen er også blevet meget aktiv på Facebook. På kan du linke dig videre til Facebook. Anbefal både hjemmesiden og Facebook-siden. Jo mere profil på Hjemkundskabslærerforeningen - jo bedre. 4 Hjemkundskab AUGUST 2013

5 meld klassen til gocook smagekassen - danmarks største skoleaktivitet GoCook Smagekassen løber igen i år af stablen, og temaet er denne gang livretter. Duedal & ko x x Gratis undervisningsmateriale til 6 undervisningsgange. GoCook Smagekasse-konkurrencen Deltager klassen i konkurrencen, har I mulighed for at vinde en restaurantdag med en kok. Det er gratis at tilmelde klassen. Når I er tilmeldt, modtager I gratis undervisningsmateriale, lærervejledning, opskriftshæfter og en gratis* smagekasse med råvarer til 24 elever. GoCook Smagekassen foregår i ugerne 43, 44 og 45. GoCook Smagekassen er målrettet hjemkundskab i klasse. Tilmeld din klasse fra 1. maj til 15. september på Hjemkundskab Sponsoreret AUGUST af coop 2013 *Du må påregne max. 100,-kr. til enkelte ekstra råvarer. 5

6 Høstsildens store betydning I mange århundreder har saltsild nok været den vigtigste og billigste protein- og omega3-kilde for store dele af befolkningen om vinteren, og nogle danskere spiser stadig bidesild (altså udvandet saltsild) med rugbrød med fedt eller kogesild, hvor de udvandede saltsild koges og spises med kartofler og smørklat. Af Cornelia Kaas, direktionssekretær Lykkeberg A/S, og Sild er gooooodt!. Sådan har det lydt i århundreder, når sildehandlerne over hele Danmark faldbød deres varer. Og sild er godt! Ikke alene smager silden godt, men den har også haft en kolossal økonomisk betydning for Danmark. I vikingetiden omkring år 1000 opstod en blomstrende handel med sild langs Øresunds kyster. Fra små fiskepladser fiskede man om efteråret løs af de enorme stimer af sild, der vandrede op gennem Øresund. Efter sigende stod silden så tæt i stimerne, at man kunne gå på den til Sverige Silden blev fanget i garn og net og derefter saltet i tønder, det man i dag kalder gammeldags modning. Hele Europa stod i kø for at købe de saltede sild, og faktisk opstod København på grund af denne sildehandel. I 1500-tallet sluttede det store sildeeventyr i Øresund. Silden var ikke længere så talrig på grund af ændringer i klima og vandforhold. Men sild er fortsat en vigtig del af dansk madkultur, og danskerne har aldrig glemt deres kærlighed til silden! Der er forskel på sild I dag bliver de fleste sild fisket i norske og islandske farvande, og efteråret er fortsat højsæson for sildefiskeriet. Om sommeren spiser sildene sig tykke og fede ude midt i Atlanterhavet, og om efteråret søger de ind til kysterne og det er netop her spisekvaliteten er bedst. Det høje fedtindhold giver den optimale smag og konsistens, mens sild fisket om foråret, hvor de er parat til at gyde, er magre og kedelige. Efterårets rigdom skal konserveres og i dag er der to principielt forskellige metoder: Gammeldags modning og hurtigmodning. Gammeldags modning: Friskfangede hele sild lægges i tønder med salt (til marinerede sild) eller salt, sukker og krydderier (til kryddersild). I løbet af 6 måneder modner silden naturligt ved hjælp af sine egne, naturlige enzymer fra indvoldene. Der tilsættes ikke kunstige modningsmidler. Denne modningsmetode har været brugt siden middelalderen. Det er en bekostelig og langvarig proces, som kræver tid, viden, erfaring og omhyggelig pleje men belønningen er optimal konsistens og smag. Først når silden er færdigmodnet, fileteres den, og skindet flås af. Sildefileterne udvandes forsigtigt og lægges i den smagsgivende lage med bl.a. eddike, sukker og udvalgte krydderier. Gammeldags modnede sildefileter tager god smag fra lagen, og med spændende krydderier kan man skabe nuancerede og unikke smagsoplevelser. Hurtigmodning: Sildene fileteres straks båden kommer til havn, og skindet flås af. Sildefileterne kommes i store kar med en kraftig eddikeopløsning, der sprænger sildens celler og gør den spiseklar på 7-14 dage. For at opveje den stærke eddikesmag tilsættes meget sukker til marinaden, og det betyder, at hurtigmodnede sild har en sur-sød grundsmag. Hurtigmodning kaldes 6 Hjemkundskab August 2013

7 Direktør Susanne Folmer og fabrikschef Jørgen Andersen fra Danmarks ældste sildefirma, Lykkeberg A/S, grundlagt også eddikemodning og bruges til marinerede, hvide sild. Til røde kryddersild anvendes i stedet ofte filetmodnede sild, hvor de ferske sildefileter lægges i tønder med krydderlage og modner i minimum 12 uger. Der tilsættes ikke kunstige modningsmidler, silden modner naturligt ved hjælp af sine egne enzymer fra kødet. Filetmodnede kryddersild smager ikke så sur-sødt som eddikemodnede sild, men heller ikke så intenst og afrundet som gammeldags modnede kryddersild. Sammenligning af en gammeldags modnet sild (til venstre) og en eddikemodnet filet (til højre). Hjemkundskab August 2013 Se forskel i farven: Naturligt kødfarvet med aftegning af rygbenet hhv. bleg. Se også den løsere struktur på den eddikemodnede filet. Sådan kender du forskel Kig efter ordene Gammeldags modnede på etiketten på sildeglasset. Det er nemlig en beskyttet kvalitetsbetegnelse, som producenterne gerne reklamerer med. Hvis der ikke står noget om modningsmetoden på glasset med marinerede sild, kan du gå ud fra, at det er fremstillet af hurtigmodnede sild. Sidst men ikke mindst er der en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Smag på silden Hvordan smager umami? Vi taler hele tiden om det, men når man smager en gammeldags modnet marineret sild og en hurtigmodnet marineret sild op mod hinanden, så får man en meget konkret oplevelse at tale om. Den hurtigmodnede sild har en ren, men lidt flad sur-sød smag fra eddike og sukker, mens den gammeldags modnede sild derudover har den karakteristiske smag af umami, som vi også kender det fra lufttørret skinke og modne oste. Sammen med børnene kan man kigge på de marinerede sild (for og bagside) og smage på dem. Man skal bruge alle sine sanser, for en smagstest vurderer tre ting: Sildens udseende, konsistens og smag. Hvordan præsenterer sildefileterne eller bidderne sig? Hvordan ser de ud på oversiden og undersiden? Hvordan føles sildebidden på gaflen og i munden? Hvordan dufter og smager silden? Fantasien skal også i gang til, når man skal bruge tillægsord til at beskrive f.eks. stor/lille, sølvblank, grumset, bleg, fast, fløjlsblød, gummiagtig, krydret, aromatisk, sød, sur, salt m.fl. Hvis smagstesten også omfatter kryddersild en gammeldags modnet og en filetmodnet vil man også opleve forskel på intensiteten i umami-smagen. Begge typer er modnet i en krydder-saltlage, og forskellen opstår gennem modning som hel sild hhv. filet og pga. modningstiden. Derigennem opstår også en interessant forskel på konsistensen. Sild i skolekøkkenet Sild som i gamle dage er en udfordring for skolekøkkenet, for bidesild er nok for salte til de fleste børneganer og kogesild anbefaler rigtige sildeelskere fra Lolland at tilberede udenfor på et gasblus pga. lugten. Man kan lave sine egne marinerede sild fra saltsild, som udvandes, fileteres og marineres, men det kræver planlægning, forberedelse og trækketid. Det mest oplagte er at gøre det samme, som de fleste danskere gør til søndags- og julefrokost: Anrette nogle flotte sildemadder med tilbehør f.eks. hjemmelavet karrysalat det er nemt og smager meget bedre end den billige færdigkøbte. Man kan også lave sine egne hjemmelavede karrysild med udgangspunkt i færdigkøbte marinerede sild. Råvaren: Salte fedsild Hele saltede sild er råvaren til sild Fortsætter side 8 7

8 Fortsættelse fra side 7 som i gamle dage. Kært barn har mange navne, og saltsildene kaldes også fedsild, høstsild, kogesild, bidesild, flommesild og spegesild. Hos Lykkeberg A/S, på fabrikken i Hørve, saltes de friskfangede danske høstsild ned i tønder, hvor de modner naturligt i 5-6 uger, og så er de klar til at spise. Krydderfedsildene modner længere for at opnå en god, intens kryddersmag. Midt i september kommer de første 2013-høstsild på markedet. Årgang 2012 er udsolgt. Fedsild kan købes hos fiskeforretninger samt i Super- Best, Kvickly og SuperBrugsen - og hvis ikke produktet er på hylden, så kan købmanden bestille det hjem. Udvanding: Fedsild og krydderfedsild er salte af hensyn til holdbarhed og smagsudvikling. De bør derfor altid udvandes før spisning. De skal udvandes, indtil saltsmagen er passende og det er jo en smagssag. Natten over i rigeligt koldt vand vil nok passe de fleste. Kogesild: Udvand de hele sild uden at rense dem. Pak dem enkeltvis ind i pergamentpapir f.eks. bagepapir og sno enderne sammen. Læk pakkerne i en dyb pande med koldt vand. Når vandet koger, slukkes for varmen. Sildene er færdige, når man med let hånd kan trække rygfinnen af det tager 1-5 min. alt efter størrelse. Traditionelt serveres kogesild med godt brød eller kartofler, en smørklat og løg samt øl og snaps. Bidesild: De udvandede sild renses, dvs. at hoved og hale skæres af. Silden skæres op i bugen og indvoldene skrabes ud. Skyl silden og flå skindet af. Skær silden i bidder på tværs på ca. 2 cm lad benene blive i. Ved serveringen bides eller suttes kødet af benene. Server bidesild med en fedtemad eller med kartofler og løgsovs! Hjemmelavede marinerede sild: Fedsild og krydderfedsild kan også bruges som råvare, hvis man vil lave hjemmelavede marinerede sild eller hjemmelavede kryddersild. Det er ikke svært, men det skal planlægges. Begynd 3-4 dage før silden skal serveres, for det tager tid at udvande silden, og derefter skal den have tid til at tage smag fra lagen. Som belønning for sine anstrengelser får man til gengæld en hjemmelavet sild, der smager nøjagtig, som man vil have den! Lykkeberg A/S anbefaler på kraftigste, at man benytter industrielt fremstillede saltede sild som råvare, altså ikke hjemmesaltede sild. Man skal passe meget på med at hjemmesalte sild, for hvis man ikke er meget omhyggelig med køkkenhygiejnen, kan jordbakterier forårsage botulisme (pølseforgiftning). Ingredienser til en klassisk marineret sild: 200 g saltsildefilet eller g hel saltsild 2 dl husholdningseddike 5% 200 g sukker Krydderier f.eks. laurbærblade, sorte peberkorn, allehånde, nelliker 1 løg i skiver Fremgangsmåde: Køb saltsild hos fiskehandleren eller i supermarkedet. Danske saltsild også kaldet fedsild er saltet som hele sild, mens islandske eller norske sild har fået skåret hovedet af inden nedsaltning, for at saltet hurtigere kan trænge ind i de store sild og konservere dem. Man kan selv fileteres sildene eller bede fiskehandleren om at gøre det. En del fiskehandlere forhandler også saltsildefileter. Filetering: Læg silden med ryggen mod dig selv - nakken mod højre. Læg venstre hånd fladt på sildens overside med fingrene mod sildens nakke. Lad en skarp kniv (det er vigtigt den er skarp) glide langs oversiden af rygbenet - helt ud til ha- 8 Hjemkundskab AUGUST 2013

9 len. Vend den hele flækkede sild, så den nu har bugen mod dig - og lad igen kniven glide langs oversiden af rygbenet, så du får to fileter. Læg fileterne med skindet mod bordpladen, fjern bugben ved at skære skråt fra ryg mod bug. Vend fileten og tag fat i skindet ved nakken og træk det af. Puds evt. fileten af, så der ikke er trevler, og så er din filet færdig. Udvanding: Før marinering skal sildefileterne vandes ud, indtil saltsmagen er passende for din gane. Natten over i en skål med lige dele sild og koldt vand vil nok passe de fleste. Hvis man foretrækker silden mere salt, skal man bruge mindre vand i forhold til sild eller kortere udvandingstid. Test saltsmagen ved at smage på et lille stykke. Lage: Den klassiske lage består af lige dele sukker og husholdningseddike, som koges op med krydderierne. Men da det er individuelt, hvor søde man vil have de færdige sild, så kan man tilsætte sukkeret lidt ad gangen, indtil sødmen er passende. Du kan stole på, at hvis lagen smager godt, så kommer de marinerede sild også til det. Dette princip gælder også for krydderierne. Ud over de klassiske krydderier laurbærblade, peberkorn, allehånde og nelliker kan man bruge fantasien og bruge løs af krydderihylden. Til dildsild kan laurbærblade og peberkorn erstattes med dildfrø og evt. lidt sennepsfrø. Den færdige lage skal køles af, før den hældes over sildene, som i mellemtiden er skåret i bidder og lagt i rene, skoldede glas sammen med løgskiver. Mængden af sild og lage skal være 1:1. Nu skal silden tage smag af lagen, og det tager minimum 24 timer og gerne 2-3 dage i køleskab. Gerne på øverste hylde, hvor temperaturen er lidt højere. For jo koldere silden står, desto længere tid varer det, før lagen trænger ind i silden og giver den smag. Holdbarhed: De hjemmelavede sild har en holdbarhed på minimum en uges tid, hvis silden er fuldstændigt dækket af lage. Den største fare er nemlig, at silden bliver harsk, når Inspiration til opskrifter: sildekødet og fedtet kommer i kontakt med luftens ilt. Holdbarheden påvirkes også af saltindhold og opbevaringstemperatur. Når silden har fået den rigtige smag, skal den stå så koldt som muligt i køleskabet. Til sidst er der blot at servere de hjemmelavede sild med godt rugbrød, friske løgringe og f.eks. et smilende æg. God fornøjelse i køkkenet og ved bordet. Om hjemmelavet tilbehør og hjemmelavede karrysild Om bidesild og kogesild som er gammeldags, traditionelle måder at spise saltsild på: Men det er nok lige salt nok til de fleste børneganer. Om at lave sine egne marinerede sild fra saltsild: Væsentligt er dog, at det skal planlægges, silden skal vandes ud et døgns tid og det tager 2-3 dage i køleskab, før den har taget smag af lagen. Forslag til smagsprøver: Udvalgt efter tilgængelighed og begrænset budget. Disse fire kan købes i Netto. Gammeldags modnet marineret sild: Hurtigmodnet marineret sild: Gammeldags modnet kryddersild: Filetmodnet kryddersild: Hjemkundskab AUGUST

10 Tørring af naturens og havens produkter At eje en tørremaskine kan blive en livsstil, hvor du lærer at tage vare på de gratis og dyrkede glæder fra have og natur. Af AneMette Olesen, forfatter Skarresøhus Website: Telefon: Ballevej 27, 8550 Ryomgård At kunne gemme til vinteren var en holdning vore bedstemødre delte med os, og de syltede og henkogte, så der var fyldt op i viktualierummet til den kommende vinter. At kunne tørre sine produkter er også en måde at konservere på, og de færdigtørrede produkter kan kommes på glas og poser og være lige ved hånden, når man i en håndevending vil kokkerere. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan tørre. Tørring af urter. Det kan være frugter, bær, urter, svampe, kød og grøntsager. Når gulerødderne begynder at skrumpe, kan de ligeså godt snittes og tørres, så de kan anvendes til en hurtig suppe senere, eller når bananerne begynder at blive for modne, kan de reddes og derefter blive lækker sødt tilbehør i muesli. Hvis du vil trække smagen af havens bær på snaps, vinder de også i smag og lagring ved at blive tørret først. Det gode ved at tørre på en tørremaskine er, at urter og bær samt frugter og grønsager tørres skånsomt, og deres smag og næringsværdi er stadig god efter endt tørring. Hvis man sylter med sukker eller eddike ændres varens nærings- og smagsværdi, og det er derfor ikke altid lige sundt. Har man have har man gerne i overflod af hindbær, moreller, pærer, mynte, skvalderkål osv. 10 Hjemkundskab AUGUST 2013

11 gennem sigten og derved opnås det fineste pulver af f.eks dild, brændenælde eller solsikkerandblomster osv. De findelte urter kan komme på krydderiglas og bruges når sovs, suppe eller steg skal krydres. Mange vilde og tamme urter er rige på vitaminer og mineraler og derfor et kærkomment drys på maden, der også giver mere smag og nydelse af maden. De tørremaskiner, der fås på markedet, fungerer ved, at et justerbart termostat sikrer en jævn og stabil tørretid. Temperaturen til urter må ikke komme op over 40 grader, da de smagsstoffer, der er bundet til æteriske olier herved fordamper. Den aktive varmluftcirkulation fremkommer ved, at en blæser sender den lune luft op under planterne. Urter tager kort tid cirka 2 til 3 timer. De fordeles i lag over bakkerne. Frugter og bær bør skæres i passende tynde skiver eller deles, og for æblers vedkommende bør de tørre, til frugterne er sprøde og skøre og bliver som småkager. Tørret kvan. Hvis man ikke har mulighed for at bytte eller dele med venner og naboer, kan sagerne tørres og bagefter indgå i potpourrier, te, urtebouillon og meget andet. At høste og gemme havens produkter ved at tørre dem kan også resultere i sjove værtindegaver, som mange vil værdsætte. En pose med blandet tørrede teplanter fra haven kan gå hen og inspirere modtageren til at gøre det samme, og jo mere der bruges af havens og den vilde naturs produkter, jo sjovere bliver processen, og man får en oplevelse og frisk luft ved at færdes ude og indsamle de forskellige sager. Der er selvfølgelig forskel på, hvordan de mange produkter skal tilberedes før tørring. En tørremaskine er forsynet med 4 bakker, som virker som en si. Når de tørrede urter er sprøde og gennemtørre, kan man nulre dem Selvfølgelig behøver man ikke en tørremaskine til alt, hvad der skal tørres. Man kan udmærket tørre i ovn og i fri luft, men urter bør aldrig tørres i ovn p.g.a. at laveste ovntemperatur er 50 grader. I fri luft bør buketter hænges op, hvor der ikke er sollys, da lys vil opvarme planter og herved fordamper b og c vitaminer. At hænge op over brændeovnen giver nogle gange et godt resultat, men det tager længere tid, og de tørrede frugter kan have optaget røg og andet under processen, der ændrer på smagen. Fortsætter side 12 Hjemkundskab AUGUST

12 Fortsættelse fra side 11 Chili, æbler, pærer og hunderose. Du kan også tilrettelægge havens afgrøder efter, hvad der bedst kan gemmes, så der ikke bliver spild af gode råvarer. Hunderose. Husk at når du tørrer indendørs, at der ikke er maleros eller stegeos i lokalet, da det vil blive opsuget af det, der skal tørres. Tag en tur ud i det fri og oplev hvor mange planter, bær og frugter, som du i sommerhalvåret kan finde. Tørrede produkter af hunderose, æble, pære og lindeblomster. Prøv også at tørre tomater, roser. Lav evt. et skema, hvor du skriver, hvor lang tid det varede, før sagerne var tørre og kunne gemmes væk. Der går virkelig sport i at samle til huse, og maskinen kan på en sæson have tjent sig hjem i nye råvarer. Gode tilbud En tørremaskine koster cirka kroner. Skarresøhus forhandler to forskellige typer, som er lige gode. Det er designet, der er forskelligt. Der kan købes en bog, der hedder Tørt og godt, som gennemgår de forskellige frugter, bær, svampe og urter, der med held kan tørres. Den kan bl.a. bestilles hos boghandler eller direkte fra forlaget Skarresøhus på tlf Hjemkundskab AUGUST 2013

13 Stiftende generalforsamling i Hjemkundskabslærerforeningen Region Nordjylland Kom og oplev smagen af Italien med San Giovanni Kære hjemkundskabslærer Som medlem af hjemkundskabslærerforeningen inviteres du hermed til en stiftende generalforsamling for Region Nordjylland. Det er vores ønske at skabe fornyet liv i vores forening i Region Nordjylland og få sat øget fokus på faget hjemkundskab. Gennem en aktiv foreningen har vi bl.a. mulighed for at skabe netværk og samarbejde skolerne i mellem, tilbyde faglige og kompetencegivende kurser til hjemkundskabslærere samt skabe muligheder for erfarings- og vidensdeling i regionalt regi. Vi glæder os meget til at se jer alle. Generalforsamlingen og efterfølgende spisearrangement finder sted tirsdag d. 17. september 2013 fra kl på Gl. Lindholm Skole, Lindholmsvej 65, 9400 Nørresundby PROGRAM FOR AFTENEN Velkommen Gennemgang af vedtægter Valg til bestyrelse (herunder formand, kasserer og øvrige bestyrelsesmedlemmer) En kok fra den italienske restaurant San Giovanni i Aalborg fortæller om den italienske madtradition og laver Antipasti med deltagerne til senere nydelse. TAG EN KOLLEGA MED Det er naturligvis omkostningsfrit at deltage i generalforsamlingen. Ønsker du også at deltage i det efterfølgende spændende spisearrangement koster dette 100 kr. Du er meget velkommen til at medbringe en kollega til arrangementet. For ikke-medlemmer er prisen 150 kr. Tilmelding til arrangement: Send en mail med navn og skole til: Husk at skrive om du deltager i både generalforsamling og spisearrangement. Beløb indbetales på følgende konto nr. Reg nr Husk at påføre navn ved overførsel. Sidste tilmeldingsfrist: Tirsdag d. 27. august 2013 BLIV MEDLEM Hvis du ikke allerede er medlem af hjemkundskabslærerforeningen, tilbyder vi her en særlig introduktionspris, hvor du sparer 100 kr. på dit årsabonnement. Du tilmelder til via hjemmesiden og indtaster koden Region Nord i kommentarfeltet. Læs endvidere mere om alle tilbud, kursusmuligheder og andre medlemsfordelene på Med venlig hilsen Jane Gunst, Højene Skole Gitte Windstrup Holst, UCN Hjørring Sanne Würtz, Sct. Mariæ Skole Camilla Damsgaard, Gl. Lindholm Skole Hjemkundskab AUGUST

14 Madskolerne - en stor succes Diana Flink Nielsen og tre veninder brugte en uge af deres sommerferie sammen med tyve børn i alderen 8-12 år, hvor der blev arbejdet med lækker, sund og varieret mad, hvor samværet og hyggen med børnene var lønnen i sig selv. Af Erling Jensen, redaktør Hjemkundskab. Vi har haft en sjov uge, hvor det har været krævende men også spændende at aktivere de 20 børn, hvor det har været skønt at opleve, hvor meget der er blevet grinet, og hvor interesserede børnene har været. Det har været nyt for os, men også meget livsbekræftende, og vi afviser bestemt ikke, at vi er klar igen næste år. Diana Flink Nielsen havde sammen med tre veninder meldt sig til at tage sig af en Madskole på Næsby Skole, nord for Odense i begyndelsen af juli. I stedet for at bruge ferien til at tage udenlands eller hygge sig derhjemme, var de blevet motiveret til at være sammen med børnene på Madskolen, et projekt som Landbrug og Fødevarer har været med til at arrangere siden Jeg så opslaget på UCL i Odense, hvor jeg studerer fysioterapi. Det lød spændende. Jeg ville gerne tilbyde at være leder af Madskolen i Næsby, og kontaktede derfor Siv, Eva og Mette. Eva og Mette kender jeg fra Århus, og Siv kender jeg fra studiet på UCL. Jeg spurgte, om de ikke havde lyst til at være med på ideen. Siv læser som Diana fysioterapi, Eva er netop blevet færdig som pædagog, og Mette er halvvejs i studierne på lærerseminariet i Århus, og de var alle med på opfordringen. Eva og Mette boede hos Diana i løbet af ugen. Herved har der været mulighed for at vende dagens oplevelser, men også have veninde råhygge, som vi kendte så godt, da vi boede i Århus. Sammen med Siv har der også været tid og kræfter til besøg i Odense. Herved er der blevet opbygget et godt venskab gennem arbejdet med Madskolen. Det har bare været fedt at være med i projektet og en enorm oplevelse, og jeg fortryder bestemt ikke, at jeg sagde ja, lyder det fra Siv, som står sammen med Oliver og Freja. Oliver har en smart kokkehue på og viser tydeligt, at han bare har det så hyggeligt. Fra venstre: Diana, Eva, Mette og Siv, som havde en spændende uge med Madskolerne. Foto: Diana Flink Nielsen. Vi har lavet en masse dejlig mad, og besøget på bondegården var bare sjov, men det lugtede godt nok lidt mærkeligt i stalden, fortæller Oliver, som vist ikke er så vant til dyreluften i en kostald. Onsdag havde der 14 Hjemkundskab AUGUST 2013

15 har også planer om igen derhjemme at have en ugentlig maddag. Der har været en pause på et halvt år, da foldboldtræningen har taget meget tid, men nu har han igen stor lyst til at stå for aftensmaden, en gang i ugen. Mads. Julie. Simone. Foto: Diana Flink Nielsen. nemlig været en bustur til Søby Søgårds økologiske landbrugsprojekt. En tur som børnene talte meget om bagefter og bestemt var en oplevelse, der havde gjort indtryk. I går torsdag, var dagen gået med at planlægge og lave en to retters menu, som blev serveret for forældrene, der var på besøg. Det havde børnene gået meget op i, og gjort sig meget umage for at lave noget lækkert mad, nu forældrene kom på besøg. Jacob deltog for andet år i træk i Madskolen og regner bestemt med, at han også deltager næste år. Han Oliver og Freja sammen med Siv Thøstesen. Foto: Diana Flink Nielsen. Da Hjemkundskab besøgte Madskolen om fredagen, den 5. juli, var børnene i gang med at få brunch. Hjemmelavede boller med forskellige frugtblandinger og juice. Der blev spist godt og ikke mindst grinet. Jo humøret var højt i hjemkundskabslokalet på Næsby Skole. De fire veninder gik rundt og snakkede med børnene. Fortsætter side 16 Emma. Jacob Fotos: Diana Flink Nielsen. Opvasken skulle også klares. Foto: Diana Flink Nielsen. Hjemkundskab AUGUST

16 Fortsættelse fra side 15 Fra venstre: Gitte og Tilde. Foto: Diana Flink Nielsen. Der var en rigtig god stemning, efter en uge med mange oplevelser. De fire veninder er et godt eksempel på, at mange unge gerne yder et stort frivilligt arbejde. Samværet med børnene og ideen med at give børn og unge en bedre viden om sund mad, kost og motion har så stor betydning, at man gerne bruger en uge af sin sommerferie på projektet. skolernes sommerferie, og er henvendt til børn i 8-12-års alderen, på en sjov, lærerig og aktiverende måde, så børnene har lyst til at fortsætte de gode takter, når Madskolen slutter. Sommerens Madskoler er blevet afviklet for 9. gang, hvor køkkendørene er blevet åbnet til en unik uge med madlavning, motion og sundhed for landets skolebørn. Madskolerne har i år indledt et nyt samarbejdsprojekt med studerende fra pædagog assistentuddannelsen, som med deres engagement og evner skal ud på skolerne og madglade børn. Selvfølgelig er vi lidt trætte efter en ugens arbejde, men vi skal i byen i aften, og jeg skal have lang kjole på, lød det fra Siv. Ideen bag Madskolerne Ideen med Madskolerne er at give børn og unge viden om sund mad, kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde med fokus på: Hvordan laver man lækker, sund og varieret mad? Hvor kommer fødevarerne fra? Hvorfor det er vigtigt at dyrke daglig motion? Madskolerne afholdes primært i I evalueringen af Madskolerne 2011 fortæller 87 pct. af forældrene, at deres barn har fået større interesse for at lave mad derhjemme, efter at have været på Madskole. 84 pct. fortæller, at deres barn har smagt på nye fødevarer under Madskolen. 52 pct. af forældrene svarer ja til, at deres børn skal have fast maddag Sig ikke at det ikke er sjovt at være på madskole. Foto: Erling Jensen. Suppen var bare god. Foto: Erling Jensen. 16 Hjemkundskab AUGUST 2013

17 hjemme som et resultat af deres deltagelse på Madskolen. I støtter Nordea-fonden projektet Madens pædagogik, der gennemføres i samarbejde med de Pædagogiske Assistent Uddannelser og Madskolerne. Nordea-fonden støtter projektet med med 1,5 mio. kr. Fakta om Nordea-fonden Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål. Fonden støtter aktiviteter, der fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Fonden støtter bl.a. udvikling af forandringsskabende sundhedspædagogik og projekter, der vil give sund mad i idrætshaller og mere motion på erhvervsskolerne. En grimasse der kan passe. Foto: Erling Jensen. Landbrug og Fødevarer står sammen med de lokale 4H foreninger for afholdelse af Madskolerne. Der blev lavet meget mad i ugens løb. Foto: Erling Jensen. Der var en god stemning. Foto: Erling Jensen. Den lille kalv er bare så sød. Foto: Erling Jensen. Hjemkundskab AUGUST

18 Sensommerens søde og sure traditioner - Et undervisningsperspektiv. Sarah Bang, folkeskolelærer, Odense Som nyuddannet folkeskolelærer fra UC Lillebælt juni 2013 med linjefagene dansk, kristendomskundskab og hjemkundskab kommer jeg til at skulle virke som lærer i en folkeskole, som er en del af et samfund, hvor globaliseringen er et uundgåeligt faktum, og hvor man særligt i disse år har øget fokus på bl.a. klimaproblematikken og menneskets indflydelse på denne. Beregninger 1 viser, at fødevareproduktionen forurener mere end al transport. Det er derfor igen blevet in, at man i højere grad selv dyrker, tilbereder og anvender lokale råvarer i sæson i stedet for at købe importerede varer uden for sæson. Det er in at vide, hvad man kommer i munden og mange kan lide tanken om at vide, hvordan frugterne eller grøntsagerne er dyrket fra jord til bord. Kalenderen siger nu august, og dermed er det atter ved at være højsæson for mange danske såvel frugter, grøntsager som bær. Buske og træer bugner med kirsebær, tyttebær, ribs, solbær, hindbær og blåbær, og snart følger blommer, pærer, græskar og æbler. I køkkenhaverne modnes tomaterne i den bagende augustsol og agurker samt squash vokser hurtigere, end man næsten kan nå at spise dem. Det emmer pludselig af overflod efter lang tids venten, siden man såede og plantede ud i det tidlige forår. Det er tiden på året, hvor marken skal mejes, og høet skal høstes. Grøntsager, bær og frugter skal plukkes, nippes, rengøres, syltes og konserveres samt anvendes til såvel marmelader som i kager og tærter, til saft, i salater og som tilbehør til diverse retter. I Danmark har frugt og grøntsager 4 sæsoner: forår, sommer, efterår og vinter. Om foråret og sommeren er det primært de fine grøntsager og frugter som er i sæson, mens det om vinteren er de grovere, som indeholder mange kostfibre, vitaminer og mineraler. At en grøntsag eller frugt er i sæson betyder vel i bund og grund blot, at det er på dette tidspunkt, man oplever den største og mest intense velsmag, højeste næringsindhold samt bedste spisekvalitet. Historisk set var sensommeren årstiden, hvor man henkogte, syltede og konserverede til de mørke efterårs og vintermåneder, hvor udbuddet af friske grøntsager og bær var minimalt. Sukkeret blev en almindelig dansk råvare i slutningen af det 19. århundrede 2, og man kunne derfor begynde at sukkersylte. I dag kan vi på grund af globaliseringens endegyldige indtog anvende og spise diverse eksotiske frugter og grøntsager året rundt. Sæsonen er på mange måder udvisket, da man ikke længere behøver vente på de første asparges, jordbær eller nye kartofler. Det at konservere kan dateres langt tilbage, hvor man dog tidligere tørrede, saltede og røgede mange råvarer. Tendensen med at gemme egen høst må siges at være vendt stærkt tilbage og to stærke fortalere for at spise og anvende nordiske råvarer 18 Hjemkundskab AUGUST 2013

19 for at styrke og definere det nordiske køkken er bl.a. chefkokken på NOMA, Rene Redzepi og Claus Meyer, som siden 2002 har arbejdet for at styrke det nordiske køkkens identitet. Begrundelserne lyder, med en gigantisk nordisk baghave som bugner af skønne grøntsager, bær og frugter, korn, nødder og urter, der bare venter på at blive høstet og fortæret, er det tosset ikke at bruge dem. 3 Mange mennesker i den vestlige verden lever og spiser ikke bæredygtigt. Dette resulterer i, at der anvendes store mængder fossile brændstoffer til at transportere fødevarer fra det ene kontinent til det andet. Dette er bl.a. en af begrundelserne for, at man bør spise efter sæson og lokalt. En anden grund er ifølge Claus Meyer, som han skriver i sin Almanak: Dine måltider kommer tættere på naturen du får mere mad, der smager af øjeblikket og af det landskab, du befinder dig i. 4 Ønsket om dette kan også ses i den stigende interesse for raw food samt stenalderkost. Fordelene ved at konservere dele af sin høst er, at man i løbet af vinteren, hvor udbuddet af frisk frugt og grønt er begrænset, kan spise syltede agurker og tomater til maden samt syltede pærer og blommer til desserten i stedet for importerede frugter fra fjerne himmelstrøg. Man kan stille sig selv spørgsmålet, hvorfor det overhovedet er centralt at arbejde med konservering og tanken omkring det at kunne gemme af høstens overflod ift. hjemkundskabsfaget i nutidens folkeskole? Er det ikke en smule forældet og gammeldags at undervise i emner som dette? Svaret, mener jeg, kun kan være, at det er meget samfundsrelevant og et emne, som sætter fokus på det at anvende de råvarer, vi har omkring os i den nordiske køkkenhave og undgå spild. Som nyuddannet folkeskolelærer mener jeg, at faget giver mulighed for at styrke elevernes æstetiske dannelse igennem arbejdet med emner som disse, der giver mulighed for at arbejde på forskellige måder. Dette på grund af fagets 4 virksomhedsformer, som bl.a. skal sikre, at eleverne får mulighed for: at opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æstetisk og skabende arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere viden af fagteoretisk art kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og teoretiske problemstillinger 5 Som et led i uddannelsen til hjemkundskabslærer har vi været på besøg hos lokale fynske producenter samt Haver til maver skolehaven i Odense. Besøg og oplevelser, som har givet muligheden for at erfare, hvordan råvarerne dyrkes og produceres lokalt. Jeg tror på, at oplevelser og erfaringer med lokale råvarer er helt central, da eleverne her får mulighed for at smage, analysere Fortsætter side 20 Hjemkundskab AUGUST

20 Fortsættelse fra side 19 og vurdere det friske og nyplukkede bær i dets naturlige omgivelser frem for at købe en færdigplukket bakke jordbær fra Spanien. Netop disse oplevelser og erfaringer, mener jeg, er helt unikke for faget, da eleverne skal have mulighed for at udtrykke deres egen holdning til det, de smager, oplever og erfarer, men på baggrund af faglig viden som f.eks. de 5 grundsmage. Nedenfor har jeg opstillet en række forslag til undervisningsaktiviteter til et muligt sensommerforløb fra klasse, som alle omhandler konservering af årets høst: - besøge lokale producenter, hvor eleverne vises rundt og kan smage råvarerne. - smagefemkanten hvor de skal smage, analysere og vurdere spisekvaliteten af udenlandske og lokale bær, frugter og grøntsager. - Arbejde med de 5 grundsmage surt, sødt, salt, bittert og umami - medbringe deres egne frugter og grøntsager, de gerne vil prøve at sylte fra egen have - Besøge Skolehaverne, hvor man kan indsamle frugt og grønt, som man senere konserverer. Man vises rundt af en vejleder, som kan fortælle om de forskellige afgrøder. - dyrkning af grøntsager på skolen i små krukker, i klassen eller hjemkundskabslokalet. - Besøg på det lokale grønttorv flere gange i løbet af året for at bevidstgøre om at sæsonen løbende skifter. - besøg i supermarkeder undersøge, hvor frugterne og grøntsagerne kommer fra. - Hjemmesiden: hvor de kan undersøge bl.a. CO2 aftryk. - udvikle egne opskrifter, hvor de konserverede frugter og grøntsager kan indgå. Hele klassen laver et opskriftshæfte. - Hygiejneprøve rundt på skolen, hvor eleverne skal undersøge, hvor mikroorganismerne vokser mest og bedst vha. agarplader eller sticks. - skuespil, hvor de skal agerer mikroorganismer, der udsættes for henholdsvis varme, kulde, vand, syre osv. Hvad sker der og hvorfor kan man få ting til at holde sig længere? - Lave et lokalt råvarekort- hvor de beskriver og tager billeder af de steder, de har besøgt. - deltage i DM i Hjemkundskab som arrangeres af Madkulturen.dk - Cykelture ud af huset besøge forskellige personers haver eller nogle fra klassen, hvor der dyrkes forskellige afgrøder. - Alle elever planter som afslutning deres eget frugttræ i skolens egen 20 Hjemkundskab AUGUST 2013

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

LYKKEBERG. Inspiration: 4 forslag til krydderiblandinger. Workshop: *Lrer at filetere og lave din egen hjemmelavede sildo' pfl Fiskens Da g 2014

LYKKEBERG. Inspiration: 4 forslag til krydderiblandinger. Workshop: *Lrer at filetere og lave din egen hjemmelavede sildo' pfl Fiskens Da g 2014 Workshop: *Lrer at filetere og lave din egen hjemmelavede sildo' pfl Fiskens Da g 2014 ved Cornelia Kaas, direktionssekretrer og webmaster hos Lykkeberg A/S.. Hvad er en saltsild? o Hvad er forskellen

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling Lærervejledning Til opskrifter kylling og kyllingeudskæringer Smag på... Kylling udskæring Vild kylling verden rundt Hygiejne Sund kylling Opskrifter kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Målgruppe

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

8 lækre opskrifter på lam

8 lækre opskrifter på lam 8 lækre opskrifter på lam Lammeskank med mørk øl og lakrids 2 store eller 4 små lammeskanke ½ spsk. lakridspulver eller ½ lakridsrod 2 store mørke øl 8 fed hakket hvidløg 3 gulerødder i tern 1 løg i tern

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Konservering af grøntsager og frugtsaft kan effektivt gøres ved mælkesyregæring. Gæringen gør faktisk vitaminer og mineraler mere tilgængelige for den menneskelige

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

H H. Madskoler VIL DU MED?

H H. Madskoler VIL DU MED? Madskoler VIL DU MED? 2015 FÅ EN SJOV OG LÆRERIG SOMMERFERIE MED MADSKOLERNE Madskolerne giver børn og unge i alderen 8-12 år viden om mad, måltider og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde -

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Smagens Dag 2012 Smag på umami

Smagens Dag 2012 Smag på umami Smagens Dag 2012 Smag på umami Elevmateriale af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Indhold Intro... 2 Workshop 1 De 5 grundsmage... 3 Workshop 2 Umami smagen... 5 Workshop 3 Med eller uden

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... Flensted flødekartofler - inspiration til din madlavning Flensted flødekartofler Flødekartofler er en klassiker som

Læs mere

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007 mixxo alsidighed og frihed hvor du er Ud over at den ledningsfri stavblender mixxo fra Bosch giver frihed hjemme i køkkenet, er den også velegnet i sommerhuset, autocamperen eller campingvognen eller hvorfor

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr Det er helt vildt - Rådyr Rødvins marineret rådyr m. pamasan og krydderurter Rådyr yderlår + lårtunge 150g pamasan, revet 50g hasselnødder, fint hakkede Basilikum, timian og persille, fint hakkede Marinade:

Læs mere

Københavns Madskole Kurser efterår 2014

Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk KØBENHAVNS MADSKOLE Skal dine elever være de skarpeste knive i skuffen? Fra 1. september 2014 tilbyder Københavns

Læs mere

Ølmenu til fredag d. 6-1-2012. Bouillon af Svampe

Ølmenu til fredag d. 6-1-2012. Bouillon af Svampe Ølmenu til fredag d. 6-1-2012 Bouillon af Svampe Madolie 1 dl Kalvefond 1,5-2 l Barleywine(stærk special øl) 1 dl Blandede svampe 300 g Skalotteløg, i små tern 2 Gulerødder, skrællede, i små tern 2 Porre,

Læs mere

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker A e og Anne lbrechts n Stine Jung lbrechtsen Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker e A Inspiration til sunde madpakker og mellemmåltider P muusmann forlag 01 Fisk Danskerne spiser generelt

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE

PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE PHILADELPHIA SOM SKABT TIL CHEESECAKE TILBEREDNINGSTID ı 80 min. SERVERINGSPORTION ı 264 g kj 2951, kcal 705, protein 11,7 g, fedt 43,3 g, kulhydrat 67,3 g Er

Læs mere

Gode ideer til turmad

Gode ideer til turmad Gode ideer til turmad Hvor meget? Afhængig af hvor længe man skal være på farten, er det vigtigt at tænke på vægten af egen mad. Jo længere tid du skal være af sted jo, mere påpasselig bør du være med

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. 7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Smør din madpakke med Sebastian

Smør din madpakke med Sebastian Smør din madpakke med Sebastian Drejebog, opskrifter og indkøb mv. Mere information, kontakt Lone Bygwraa Coop Foreningssekretariat Tlf: 2775 7531 E-mail:lone.bygwraa@coop.dk Indhold: Drejebog, opskrifter

Læs mere

100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen

100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen 100% din fastfood Læremidlet 100% din fastfood er målrettet den obligatoriske undervisning i madkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget madkundskab. Læremidlet

Læs mere

Leverpostej onderland 10056 W

Leverpostej onderland 10056 W Leverpostej Trylleri med leverpostej Martin Ib har tryllet lækre opskrifter frem med Tulip Foodservice leverpostej Mad med sjæl, ærlighed og overraskelser Martin Ib er uddannet tjener og kok med udmærkelsen,

Læs mere

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun Der er skåret ned for kalorierne og op for smagen i Louise Bruuns retter på de næste sider. Du kan faktisk spise det hele og samtidig være på fastekur. Af Louise Bruun FOTO XX Jerk W. Langer og Louise

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

GUIDE TIL AT LAVE HJEMMELAVET SUSHI

GUIDE TIL AT LAVE HJEMMELAVET SUSHI GUIDE TIL AT LAVE HJEMMELAVET SUSHI Bliv ekspert i hjemmelavet sushi Indhold 1 FORORD... 1 2 DE 10 VIGTIGSTE RÅD TIL GOD SUSHI... 1 3 SUSHI OPSKRIFTER... 8 3.1 Maki opskrifter... 8 3.2 Nigiri...12 3.3

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blå laks med kartoffelmos Lasagne med Nakkekotelet Kylling med sellerifritter

Læs mere

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling verden rundt Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og

Læs mere

Jävla godt. svensk totaloplevelse

Jävla godt. svensk totaloplevelse Jävla godt Råvarer sanket i de skånske haver og friskfangede fisk hentet fra havet lige uden for hoveddøren. Maden på spahotel Ystad Saltsjöbad er dybt inspireret af den omkringliggende natur og bliver

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

AARHUS SØFARTS MUSEUMS SILDEBOG. Inspiration til 30 forskellige slags sild

AARHUS SØFARTS MUSEUMS SILDEBOG. Inspiration til 30 forskellige slags sild AARHUS SØFARTS MUSEUMS SILDEBOG Inspiration til 30 forskellige slags sild 2015 Pernille Sonne Foto og layout: Ole Sonne Tidligere købte vi hele saltede sild, som vi flåede, fileterede og udvandede, før

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

ØKOLOGISK HAVTORN ØKOLOGISK HAVTORN VIN. Se hele sortimentet på www.biogan.dk ØKOLOGISK HAVTORN MARMELADE M/AGAVESIRUP

ØKOLOGISK HAVTORN ØKOLOGISK HAVTORN VIN. Se hele sortimentet på www.biogan.dk ØKOLOGISK HAVTORN MARMELADE M/AGAVESIRUP NYHEDER OG TILBUD MAJ/JUNI 2014 ØKOLOGISK HAVTORN Køb 2 varianter og få 5% rabat Køb 4 varianter og få 10% rabat Nyd et glas vin lavet af havtorn og ikke andet. Havtorn vin har en frisk smag Nyd den kold,

Læs mere

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse:

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse: Smagens Dag 2011 Smag på sæsonen Navn: Klasse: Intro Smag på fødevarer i sæson På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert og umami. Du skal smage på forskellige råvarer

Læs mere

Opskrifter fra Høstpicnic 2014

Opskrifter fra Høstpicnic 2014 Opskrifter fra Høstpicnic 2014 Om æbler Æblet er nok den mest anvendelige frugt, vi har i Danmark. Et æble kan gnaskes og smaskes, men kan også bruges både i det søde, sure og salte køkken. Prøv fx revet

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende.

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende. mad til hver dag fra os til dig fra os til dig den mad, vi spiser, er vigtig for vitaminerne og udseendet Go MAD til hver DAG indhold vores livskvalitet. du har måske bedst muligt. vakuumering De daglige

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra?

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? # 1 Nogle tilsætningsstoffer er nyttige, og andre kaldes af nogle for madsminke. Det er især farvestoffer og aromastoffer, der kommer i den

Læs mere

Æblesorters anvendelses egenskaber. Resultater af tests ved Pometet Ved Lektor Torben B Toldam-Andersen og Maren Korsgaard.

Æblesorters anvendelses egenskaber. Resultater af tests ved Pometet Ved Lektor Torben B Toldam-Andersen og Maren Korsgaard. Æblesorters anvendelses egenskaber. Resultater af tests ved Pometet Ved Lektor Torben B Toldam-Andersen og Maren Korsgaard. Spisekvalitet Det mest saftige æble var Gul Gråsten, dernæst sorterne Elshof,

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Sunde & sjove mellemmåltider

Sunde & sjove mellemmåltider Sunde & sjove mellemmåltider Mor, jeg er sulten! Rig på fibre UDEN tilsat sukker ingen konser veringsmidler Børn har brug for mange små måltider i løbet af dagen for at få energi nok til både at lege,

Læs mere

NYHEDER OG TILBUD JANUAR/FEBRUAR 2014

NYHEDER OG TILBUD JANUAR/FEBRUAR 2014 NYHEDER OG TILBUD JANUAR/FEBRUAR 2014 TILBUDENE ER GÆLDENDE I PERIODEN 20/1 28/2-2014 Lækre ovnbagte Bornholmske SPELT SNACKS Disse lækre snacks er velegnede både som snacks og som crackers. De er bagt

Læs mere

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 Det er sommer, himlen er blå, og havens frugtbuske bugner af bær... Vil du fryde dine smagsløg med hjemmelavet saft, marmelade og andre søde

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Vinnyt nr.2, august 2010

Vinnyt nr.2, august 2010 Vinnyt nr.2, august 2010 Hej vinklubmedlem. Så er der lidt ny information. Håber ikke vi har opbrugt al jeres tålmodighed. Der er virkelig meget, som skal falde på plads, når man starter noget nyt op.

Læs mere

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 På de næste sider finder opskrifterne til mellemmåltiderne i kostplansforslaget. Husk at mælk i kaffen kan være det, der gør det svært at komme ned i vægt! altså hvis du

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere