Læs og se mere inde i bladet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læs og se mere inde i bladet."

Transkript

1 Læs og se mere inde i bladet. Hjemkundskabslærerforeningens blad Nr. 3 August 2013

2 Hjemkundskabslærerforeningen er en faglig forening under Danmarks Lærerforening. Hjemmesideadressen er: Medlemskab Som medlemmer af Hjemkundskabslærerforeningen kan optages undervisere i faget hjemkundskab samt andre med interesse for faget, herunder lærerstuderende med hjemkundskab som linjefag. Kontingent Almindelige medlemmer: Lærerstuderende: Pensionister: 2 425,- kr. 200,- kr. 200,- kr. Abonnement på Hjemkundskab Skoler 500,- kr. Navne- og adresseforandringer Bedes anmeldt til det lokale posthus. Ved henvendelse til foreningen Husk altid at opgive medlemsnummeret se bag på dit blad. Bladet Manuskripter Artikler leveres i Word via til redaktøren. Anonyme artikler vil ikke blive bragt i bladet, men det er tilladt at benytte pseudonym. Illustrationer Til artiklerne ses meget gerne fotos eller tegninger. Fotos i jpgformat i en god opløsninger. Tegninger returneres efter brug, hvis det ønskes. Bestilte indlæg Betales pt. med 500 kr. pr. 1/1 tekstside. Boganmeldelser honoreres med bogen. Læserbreve optages, men honoreres ikke. Hjemkundskab er støttet af Undervisningsministeriets tips/lottomidler. August tema: Høstnummer konservering gemme overflod Indhold AUGUST Det ik så ringe, endda... 6 Høstsildens store betydning 10 Tørring af naturens og havens produkter 14 Madskolerne - en stor succes 18 Sensommerens søde og sure traditioner 26 Det er ikke så svært at håndtere en elev med cøliaki 28 Mærk smagen 32 Tag livtag med kartoflen og GoCook Smagekassen 34 Madpakkens Dag, 5. september 36 Gem havens afgrøder ved at tørre dem 42 Korn og sundhed Årets tema i Madkamp Sidste frist for indlæg til novemberbladet er: 1. oktober 2013 November: Bæredygtige køkken stop spild af mad. Hjemkundskab Tidsskrift for Hjemkundskabs lærer foreningen som er en faglig forening under Danmarks Lærer forening. Ansvarshavende redaktør og annoncer Erling Jensen, Blæsbjergvej 76, 5462 Morud, Mobil , Hjemkundskab udkommer i månederne: februar, maj, august og november. Medlemskab og abonnement. Henvendelse til foreningens forretningsfører: Erling Jensen, Layout Blæsbjerghus og Partnerhouse reklamebureau. Hjemkundskab AUGUST 2013

3 Sæt madpakken på skemaet! Sund madpakke = energi + indlæring Madpakkens Dag 2013 Deltag i den årlige temadag Madpakkens Dag torsdag d. 5. september. Sæt fokus på sundhed og værdien af madpakkens indhold sammen med dine elever. Schulstad og Hjemkundskabslærerforeningen har udarbejdet undervisningsmateriale for 4-7 klasse. Målet med undervisningsmaterialet er, at øge elevernes generelle viden om madpakken gennem en ernæringsmæssig og naturvidenskabelig tilgang. Hent mere information og tilmeld din klasse på schulstad.dk fra 17. juni De første 500 klasser der tilmelder sig, får gratis brød!

4 Det ik så ringe, endda Kundskab skal da være en del af det navn, der skal repræsentere vores fag. Af Lone Carlson, Formand for Hjemkundskabslærerforeningen. Torsdag, den 30. maj mødtes Liselotte Casimirus Nygaard og jeg med vores fagkonsulent og to repræsentanter fra Ministeriet for Børn og Unge. På dagsordenen var tankerne om en fornyelse af vores fag, herunder nyt navn. Mødet var varslet kort, og Liselotte og jeg brugte tiden på vej ind til ministeriet på at drøfte vores meninger og holdninger til dagens agenda. Vi følte os forbeholdne. Frygtede en devaluering af fagets status. Med i mine personlige overvejelser var også noget så banalt som længden af fagets fremtidige navn. Før at jeg tiltrådte som foreningens formand sad jeg i en årrække som kasserer. Hertil er knyttet mange kontakter udadtil, og aftaler, i forhold til diverse instanser. Hjemkundskabslærerforeningen er et temmelig langt og kluntet navn, som mange får stavet forkert. Ville madkundskab gøre det mindre kompliceret; jeg tvivlede. Det var den slags tanker, vi lagde for dagen, under vores møde. Vores fagkonsulent var klar i mælet: et navn, hvorunder kundskab ikke indgik, var uden interesse. Få dage senere var det nye navn ude i medierne, og vi skulle komme med en holdningstilkendegivelse. Den var præget af ovenstående. En af vores meget aktive regioner holdt bestyrelsesmøde. De drøftede vores anker, og gav os respons herpå. Vores tidligere formand, Ulla Hedegaard fortalte mig også, at foreningen faktisk tilbage omkring 2006 selv havde indsendt forslag til netop dette navn. Det var mens Bertel Haarder var vores undervisningsminister. Jo mere vi har fået tænkt over det, jo mere må vi konstatere, at; det ik så ringe, endda! Hvis man læser myten om syndefaldet, så præsenteres man for, hvorledes Eva forledte Adam, og sig selv, til at spise af frugten fra kundskabens træ, og dernæst blev sig selv pinligt bevidste. Således opstår en snæver sammenhænge mellem kundskaber, viden og ansvar og kundskabsformidling bør ikke alene begrundes ud fra informationernes oplysningsværdi, men også etisk. I Gyldendals den store danske står endvidere følgende ordforklaring: Tilegnelsen af kundskaber er en demokratisk rettighed og anses af mange for det vigtigste værn mod følelsesmæssig overrumpling, indoktrinering og manipulation. Med kundskab, set som summen af kundskaber, viden og ansvar, udvikles opmærksomhed og dømmekraft. Uden kundskab er der ingen løsningsmuligheder for problemstillinger, der indebærer en menneskelig stillingtagen. Pludselig forstår jeg bedre vores fagkonsulents uvilje til at gå på kompromis. Kundskab skal da være en del af det navn, der skal repræsentere vores fag. Vores fag, om nogen, omhandler jo netop løsningsmuligheder for problemstillinger og menneskelig stillingstagen. Og som Region Fyn så rigtigt anfører, så går alle vores overvejelser i faget, i og omkring mad, så hvorfor egentlig ikke?! Hjemkundskabslærerforeningen er også blevet meget aktiv på Facebook. På kan du linke dig videre til Facebook. Anbefal både hjemmesiden og Facebook-siden. Jo mere profil på Hjemkundskabslærerforeningen - jo bedre. 4 Hjemkundskab AUGUST 2013

5 meld klassen til gocook smagekassen - danmarks største skoleaktivitet GoCook Smagekassen løber igen i år af stablen, og temaet er denne gang livretter. Duedal & ko x x Gratis undervisningsmateriale til 6 undervisningsgange. GoCook Smagekasse-konkurrencen Deltager klassen i konkurrencen, har I mulighed for at vinde en restaurantdag med en kok. Det er gratis at tilmelde klassen. Når I er tilmeldt, modtager I gratis undervisningsmateriale, lærervejledning, opskriftshæfter og en gratis* smagekasse med råvarer til 24 elever. GoCook Smagekassen foregår i ugerne 43, 44 og 45. GoCook Smagekassen er målrettet hjemkundskab i klasse. Tilmeld din klasse fra 1. maj til 15. september på Hjemkundskab Sponsoreret AUGUST af coop 2013 *Du må påregne max. 100,-kr. til enkelte ekstra råvarer. 5

6 Høstsildens store betydning I mange århundreder har saltsild nok været den vigtigste og billigste protein- og omega3-kilde for store dele af befolkningen om vinteren, og nogle danskere spiser stadig bidesild (altså udvandet saltsild) med rugbrød med fedt eller kogesild, hvor de udvandede saltsild koges og spises med kartofler og smørklat. Af Cornelia Kaas, direktionssekretær Lykkeberg A/S, og Sild er gooooodt!. Sådan har det lydt i århundreder, når sildehandlerne over hele Danmark faldbød deres varer. Og sild er godt! Ikke alene smager silden godt, men den har også haft en kolossal økonomisk betydning for Danmark. I vikingetiden omkring år 1000 opstod en blomstrende handel med sild langs Øresunds kyster. Fra små fiskepladser fiskede man om efteråret løs af de enorme stimer af sild, der vandrede op gennem Øresund. Efter sigende stod silden så tæt i stimerne, at man kunne gå på den til Sverige Silden blev fanget i garn og net og derefter saltet i tønder, det man i dag kalder gammeldags modning. Hele Europa stod i kø for at købe de saltede sild, og faktisk opstod København på grund af denne sildehandel. I 1500-tallet sluttede det store sildeeventyr i Øresund. Silden var ikke længere så talrig på grund af ændringer i klima og vandforhold. Men sild er fortsat en vigtig del af dansk madkultur, og danskerne har aldrig glemt deres kærlighed til silden! Der er forskel på sild I dag bliver de fleste sild fisket i norske og islandske farvande, og efteråret er fortsat højsæson for sildefiskeriet. Om sommeren spiser sildene sig tykke og fede ude midt i Atlanterhavet, og om efteråret søger de ind til kysterne og det er netop her spisekvaliteten er bedst. Det høje fedtindhold giver den optimale smag og konsistens, mens sild fisket om foråret, hvor de er parat til at gyde, er magre og kedelige. Efterårets rigdom skal konserveres og i dag er der to principielt forskellige metoder: Gammeldags modning og hurtigmodning. Gammeldags modning: Friskfangede hele sild lægges i tønder med salt (til marinerede sild) eller salt, sukker og krydderier (til kryddersild). I løbet af 6 måneder modner silden naturligt ved hjælp af sine egne, naturlige enzymer fra indvoldene. Der tilsættes ikke kunstige modningsmidler. Denne modningsmetode har været brugt siden middelalderen. Det er en bekostelig og langvarig proces, som kræver tid, viden, erfaring og omhyggelig pleje men belønningen er optimal konsistens og smag. Først når silden er færdigmodnet, fileteres den, og skindet flås af. Sildefileterne udvandes forsigtigt og lægges i den smagsgivende lage med bl.a. eddike, sukker og udvalgte krydderier. Gammeldags modnede sildefileter tager god smag fra lagen, og med spændende krydderier kan man skabe nuancerede og unikke smagsoplevelser. Hurtigmodning: Sildene fileteres straks båden kommer til havn, og skindet flås af. Sildefileterne kommes i store kar med en kraftig eddikeopløsning, der sprænger sildens celler og gør den spiseklar på 7-14 dage. For at opveje den stærke eddikesmag tilsættes meget sukker til marinaden, og det betyder, at hurtigmodnede sild har en sur-sød grundsmag. Hurtigmodning kaldes 6 Hjemkundskab August 2013

7 Direktør Susanne Folmer og fabrikschef Jørgen Andersen fra Danmarks ældste sildefirma, Lykkeberg A/S, grundlagt også eddikemodning og bruges til marinerede, hvide sild. Til røde kryddersild anvendes i stedet ofte filetmodnede sild, hvor de ferske sildefileter lægges i tønder med krydderlage og modner i minimum 12 uger. Der tilsættes ikke kunstige modningsmidler, silden modner naturligt ved hjælp af sine egne enzymer fra kødet. Filetmodnede kryddersild smager ikke så sur-sødt som eddikemodnede sild, men heller ikke så intenst og afrundet som gammeldags modnede kryddersild. Sammenligning af en gammeldags modnet sild (til venstre) og en eddikemodnet filet (til højre). Hjemkundskab August 2013 Se forskel i farven: Naturligt kødfarvet med aftegning af rygbenet hhv. bleg. Se også den løsere struktur på den eddikemodnede filet. Sådan kender du forskel Kig efter ordene Gammeldags modnede på etiketten på sildeglasset. Det er nemlig en beskyttet kvalitetsbetegnelse, som producenterne gerne reklamerer med. Hvis der ikke står noget om modningsmetoden på glasset med marinerede sild, kan du gå ud fra, at det er fremstillet af hurtigmodnede sild. Sidst men ikke mindst er der en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Smag på silden Hvordan smager umami? Vi taler hele tiden om det, men når man smager en gammeldags modnet marineret sild og en hurtigmodnet marineret sild op mod hinanden, så får man en meget konkret oplevelse at tale om. Den hurtigmodnede sild har en ren, men lidt flad sur-sød smag fra eddike og sukker, mens den gammeldags modnede sild derudover har den karakteristiske smag af umami, som vi også kender det fra lufttørret skinke og modne oste. Sammen med børnene kan man kigge på de marinerede sild (for og bagside) og smage på dem. Man skal bruge alle sine sanser, for en smagstest vurderer tre ting: Sildens udseende, konsistens og smag. Hvordan præsenterer sildefileterne eller bidderne sig? Hvordan ser de ud på oversiden og undersiden? Hvordan føles sildebidden på gaflen og i munden? Hvordan dufter og smager silden? Fantasien skal også i gang til, når man skal bruge tillægsord til at beskrive f.eks. stor/lille, sølvblank, grumset, bleg, fast, fløjlsblød, gummiagtig, krydret, aromatisk, sød, sur, salt m.fl. Hvis smagstesten også omfatter kryddersild en gammeldags modnet og en filetmodnet vil man også opleve forskel på intensiteten i umami-smagen. Begge typer er modnet i en krydder-saltlage, og forskellen opstår gennem modning som hel sild hhv. filet og pga. modningstiden. Derigennem opstår også en interessant forskel på konsistensen. Sild i skolekøkkenet Sild som i gamle dage er en udfordring for skolekøkkenet, for bidesild er nok for salte til de fleste børneganer og kogesild anbefaler rigtige sildeelskere fra Lolland at tilberede udenfor på et gasblus pga. lugten. Man kan lave sine egne marinerede sild fra saltsild, som udvandes, fileteres og marineres, men det kræver planlægning, forberedelse og trækketid. Det mest oplagte er at gøre det samme, som de fleste danskere gør til søndags- og julefrokost: Anrette nogle flotte sildemadder med tilbehør f.eks. hjemmelavet karrysalat det er nemt og smager meget bedre end den billige færdigkøbte. Man kan også lave sine egne hjemmelavede karrysild med udgangspunkt i færdigkøbte marinerede sild. Råvaren: Salte fedsild Hele saltede sild er råvaren til sild Fortsætter side 8 7

8 Fortsættelse fra side 7 som i gamle dage. Kært barn har mange navne, og saltsildene kaldes også fedsild, høstsild, kogesild, bidesild, flommesild og spegesild. Hos Lykkeberg A/S, på fabrikken i Hørve, saltes de friskfangede danske høstsild ned i tønder, hvor de modner naturligt i 5-6 uger, og så er de klar til at spise. Krydderfedsildene modner længere for at opnå en god, intens kryddersmag. Midt i september kommer de første 2013-høstsild på markedet. Årgang 2012 er udsolgt. Fedsild kan købes hos fiskeforretninger samt i Super- Best, Kvickly og SuperBrugsen - og hvis ikke produktet er på hylden, så kan købmanden bestille det hjem. Udvanding: Fedsild og krydderfedsild er salte af hensyn til holdbarhed og smagsudvikling. De bør derfor altid udvandes før spisning. De skal udvandes, indtil saltsmagen er passende og det er jo en smagssag. Natten over i rigeligt koldt vand vil nok passe de fleste. Kogesild: Udvand de hele sild uden at rense dem. Pak dem enkeltvis ind i pergamentpapir f.eks. bagepapir og sno enderne sammen. Læk pakkerne i en dyb pande med koldt vand. Når vandet koger, slukkes for varmen. Sildene er færdige, når man med let hånd kan trække rygfinnen af det tager 1-5 min. alt efter størrelse. Traditionelt serveres kogesild med godt brød eller kartofler, en smørklat og løg samt øl og snaps. Bidesild: De udvandede sild renses, dvs. at hoved og hale skæres af. Silden skæres op i bugen og indvoldene skrabes ud. Skyl silden og flå skindet af. Skær silden i bidder på tværs på ca. 2 cm lad benene blive i. Ved serveringen bides eller suttes kødet af benene. Server bidesild med en fedtemad eller med kartofler og løgsovs! Hjemmelavede marinerede sild: Fedsild og krydderfedsild kan også bruges som råvare, hvis man vil lave hjemmelavede marinerede sild eller hjemmelavede kryddersild. Det er ikke svært, men det skal planlægges. Begynd 3-4 dage før silden skal serveres, for det tager tid at udvande silden, og derefter skal den have tid til at tage smag fra lagen. Som belønning for sine anstrengelser får man til gengæld en hjemmelavet sild, der smager nøjagtig, som man vil have den! Lykkeberg A/S anbefaler på kraftigste, at man benytter industrielt fremstillede saltede sild som råvare, altså ikke hjemmesaltede sild. Man skal passe meget på med at hjemmesalte sild, for hvis man ikke er meget omhyggelig med køkkenhygiejnen, kan jordbakterier forårsage botulisme (pølseforgiftning). Ingredienser til en klassisk marineret sild: 200 g saltsildefilet eller g hel saltsild 2 dl husholdningseddike 5% 200 g sukker Krydderier f.eks. laurbærblade, sorte peberkorn, allehånde, nelliker 1 løg i skiver Fremgangsmåde: Køb saltsild hos fiskehandleren eller i supermarkedet. Danske saltsild også kaldet fedsild er saltet som hele sild, mens islandske eller norske sild har fået skåret hovedet af inden nedsaltning, for at saltet hurtigere kan trænge ind i de store sild og konservere dem. Man kan selv fileteres sildene eller bede fiskehandleren om at gøre det. En del fiskehandlere forhandler også saltsildefileter. Filetering: Læg silden med ryggen mod dig selv - nakken mod højre. Læg venstre hånd fladt på sildens overside med fingrene mod sildens nakke. Lad en skarp kniv (det er vigtigt den er skarp) glide langs oversiden af rygbenet - helt ud til ha- 8 Hjemkundskab AUGUST 2013

9 len. Vend den hele flækkede sild, så den nu har bugen mod dig - og lad igen kniven glide langs oversiden af rygbenet, så du får to fileter. Læg fileterne med skindet mod bordpladen, fjern bugben ved at skære skråt fra ryg mod bug. Vend fileten og tag fat i skindet ved nakken og træk det af. Puds evt. fileten af, så der ikke er trevler, og så er din filet færdig. Udvanding: Før marinering skal sildefileterne vandes ud, indtil saltsmagen er passende for din gane. Natten over i en skål med lige dele sild og koldt vand vil nok passe de fleste. Hvis man foretrækker silden mere salt, skal man bruge mindre vand i forhold til sild eller kortere udvandingstid. Test saltsmagen ved at smage på et lille stykke. Lage: Den klassiske lage består af lige dele sukker og husholdningseddike, som koges op med krydderierne. Men da det er individuelt, hvor søde man vil have de færdige sild, så kan man tilsætte sukkeret lidt ad gangen, indtil sødmen er passende. Du kan stole på, at hvis lagen smager godt, så kommer de marinerede sild også til det. Dette princip gælder også for krydderierne. Ud over de klassiske krydderier laurbærblade, peberkorn, allehånde og nelliker kan man bruge fantasien og bruge løs af krydderihylden. Til dildsild kan laurbærblade og peberkorn erstattes med dildfrø og evt. lidt sennepsfrø. Den færdige lage skal køles af, før den hældes over sildene, som i mellemtiden er skåret i bidder og lagt i rene, skoldede glas sammen med løgskiver. Mængden af sild og lage skal være 1:1. Nu skal silden tage smag af lagen, og det tager minimum 24 timer og gerne 2-3 dage i køleskab. Gerne på øverste hylde, hvor temperaturen er lidt højere. For jo koldere silden står, desto længere tid varer det, før lagen trænger ind i silden og giver den smag. Holdbarhed: De hjemmelavede sild har en holdbarhed på minimum en uges tid, hvis silden er fuldstændigt dækket af lage. Den største fare er nemlig, at silden bliver harsk, når Inspiration til opskrifter: sildekødet og fedtet kommer i kontakt med luftens ilt. Holdbarheden påvirkes også af saltindhold og opbevaringstemperatur. Når silden har fået den rigtige smag, skal den stå så koldt som muligt i køleskabet. Til sidst er der blot at servere de hjemmelavede sild med godt rugbrød, friske løgringe og f.eks. et smilende æg. God fornøjelse i køkkenet og ved bordet. Om hjemmelavet tilbehør og hjemmelavede karrysild Om bidesild og kogesild som er gammeldags, traditionelle måder at spise saltsild på: Men det er nok lige salt nok til de fleste børneganer. Om at lave sine egne marinerede sild fra saltsild: Væsentligt er dog, at det skal planlægges, silden skal vandes ud et døgns tid og det tager 2-3 dage i køleskab, før den har taget smag af lagen. Forslag til smagsprøver: Udvalgt efter tilgængelighed og begrænset budget. Disse fire kan købes i Netto. Gammeldags modnet marineret sild: Hurtigmodnet marineret sild: Gammeldags modnet kryddersild: Filetmodnet kryddersild: Hjemkundskab AUGUST

10 Tørring af naturens og havens produkter At eje en tørremaskine kan blive en livsstil, hvor du lærer at tage vare på de gratis og dyrkede glæder fra have og natur. Af AneMette Olesen, forfatter Skarresøhus Website: Telefon: Ballevej 27, 8550 Ryomgård At kunne gemme til vinteren var en holdning vore bedstemødre delte med os, og de syltede og henkogte, så der var fyldt op i viktualierummet til den kommende vinter. At kunne tørre sine produkter er også en måde at konservere på, og de færdigtørrede produkter kan kommes på glas og poser og være lige ved hånden, når man i en håndevending vil kokkerere. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan tørre. Tørring af urter. Det kan være frugter, bær, urter, svampe, kød og grøntsager. Når gulerødderne begynder at skrumpe, kan de ligeså godt snittes og tørres, så de kan anvendes til en hurtig suppe senere, eller når bananerne begynder at blive for modne, kan de reddes og derefter blive lækker sødt tilbehør i muesli. Hvis du vil trække smagen af havens bær på snaps, vinder de også i smag og lagring ved at blive tørret først. Det gode ved at tørre på en tørremaskine er, at urter og bær samt frugter og grønsager tørres skånsomt, og deres smag og næringsværdi er stadig god efter endt tørring. Hvis man sylter med sukker eller eddike ændres varens nærings- og smagsværdi, og det er derfor ikke altid lige sundt. Har man have har man gerne i overflod af hindbær, moreller, pærer, mynte, skvalderkål osv. 10 Hjemkundskab AUGUST 2013

11 gennem sigten og derved opnås det fineste pulver af f.eks dild, brændenælde eller solsikkerandblomster osv. De findelte urter kan komme på krydderiglas og bruges når sovs, suppe eller steg skal krydres. Mange vilde og tamme urter er rige på vitaminer og mineraler og derfor et kærkomment drys på maden, der også giver mere smag og nydelse af maden. De tørremaskiner, der fås på markedet, fungerer ved, at et justerbart termostat sikrer en jævn og stabil tørretid. Temperaturen til urter må ikke komme op over 40 grader, da de smagsstoffer, der er bundet til æteriske olier herved fordamper. Den aktive varmluftcirkulation fremkommer ved, at en blæser sender den lune luft op under planterne. Urter tager kort tid cirka 2 til 3 timer. De fordeles i lag over bakkerne. Frugter og bær bør skæres i passende tynde skiver eller deles, og for æblers vedkommende bør de tørre, til frugterne er sprøde og skøre og bliver som småkager. Tørret kvan. Hvis man ikke har mulighed for at bytte eller dele med venner og naboer, kan sagerne tørres og bagefter indgå i potpourrier, te, urtebouillon og meget andet. At høste og gemme havens produkter ved at tørre dem kan også resultere i sjove værtindegaver, som mange vil værdsætte. En pose med blandet tørrede teplanter fra haven kan gå hen og inspirere modtageren til at gøre det samme, og jo mere der bruges af havens og den vilde naturs produkter, jo sjovere bliver processen, og man får en oplevelse og frisk luft ved at færdes ude og indsamle de forskellige sager. Der er selvfølgelig forskel på, hvordan de mange produkter skal tilberedes før tørring. En tørremaskine er forsynet med 4 bakker, som virker som en si. Når de tørrede urter er sprøde og gennemtørre, kan man nulre dem Selvfølgelig behøver man ikke en tørremaskine til alt, hvad der skal tørres. Man kan udmærket tørre i ovn og i fri luft, men urter bør aldrig tørres i ovn p.g.a. at laveste ovntemperatur er 50 grader. I fri luft bør buketter hænges op, hvor der ikke er sollys, da lys vil opvarme planter og herved fordamper b og c vitaminer. At hænge op over brændeovnen giver nogle gange et godt resultat, men det tager længere tid, og de tørrede frugter kan have optaget røg og andet under processen, der ændrer på smagen. Fortsætter side 12 Hjemkundskab AUGUST

12 Fortsættelse fra side 11 Chili, æbler, pærer og hunderose. Du kan også tilrettelægge havens afgrøder efter, hvad der bedst kan gemmes, så der ikke bliver spild af gode råvarer. Hunderose. Husk at når du tørrer indendørs, at der ikke er maleros eller stegeos i lokalet, da det vil blive opsuget af det, der skal tørres. Tag en tur ud i det fri og oplev hvor mange planter, bær og frugter, som du i sommerhalvåret kan finde. Tørrede produkter af hunderose, æble, pære og lindeblomster. Prøv også at tørre tomater, roser. Lav evt. et skema, hvor du skriver, hvor lang tid det varede, før sagerne var tørre og kunne gemmes væk. Der går virkelig sport i at samle til huse, og maskinen kan på en sæson have tjent sig hjem i nye råvarer. Gode tilbud En tørremaskine koster cirka kroner. Skarresøhus forhandler to forskellige typer, som er lige gode. Det er designet, der er forskelligt. Der kan købes en bog, der hedder Tørt og godt, som gennemgår de forskellige frugter, bær, svampe og urter, der med held kan tørres. Den kan bl.a. bestilles hos boghandler eller direkte fra forlaget Skarresøhus på tlf Hjemkundskab AUGUST 2013

13 Stiftende generalforsamling i Hjemkundskabslærerforeningen Region Nordjylland Kom og oplev smagen af Italien med San Giovanni Kære hjemkundskabslærer Som medlem af hjemkundskabslærerforeningen inviteres du hermed til en stiftende generalforsamling for Region Nordjylland. Det er vores ønske at skabe fornyet liv i vores forening i Region Nordjylland og få sat øget fokus på faget hjemkundskab. Gennem en aktiv foreningen har vi bl.a. mulighed for at skabe netværk og samarbejde skolerne i mellem, tilbyde faglige og kompetencegivende kurser til hjemkundskabslærere samt skabe muligheder for erfarings- og vidensdeling i regionalt regi. Vi glæder os meget til at se jer alle. Generalforsamlingen og efterfølgende spisearrangement finder sted tirsdag d. 17. september 2013 fra kl på Gl. Lindholm Skole, Lindholmsvej 65, 9400 Nørresundby PROGRAM FOR AFTENEN Velkommen Gennemgang af vedtægter Valg til bestyrelse (herunder formand, kasserer og øvrige bestyrelsesmedlemmer) En kok fra den italienske restaurant San Giovanni i Aalborg fortæller om den italienske madtradition og laver Antipasti med deltagerne til senere nydelse. TAG EN KOLLEGA MED Det er naturligvis omkostningsfrit at deltage i generalforsamlingen. Ønsker du også at deltage i det efterfølgende spændende spisearrangement koster dette 100 kr. Du er meget velkommen til at medbringe en kollega til arrangementet. For ikke-medlemmer er prisen 150 kr. Tilmelding til arrangement: Send en mail med navn og skole til: Husk at skrive om du deltager i både generalforsamling og spisearrangement. Beløb indbetales på følgende konto nr. Reg nr Husk at påføre navn ved overførsel. Sidste tilmeldingsfrist: Tirsdag d. 27. august 2013 BLIV MEDLEM Hvis du ikke allerede er medlem af hjemkundskabslærerforeningen, tilbyder vi her en særlig introduktionspris, hvor du sparer 100 kr. på dit årsabonnement. Du tilmelder til via hjemmesiden og indtaster koden Region Nord i kommentarfeltet. Læs endvidere mere om alle tilbud, kursusmuligheder og andre medlemsfordelene på Med venlig hilsen Jane Gunst, Højene Skole Gitte Windstrup Holst, UCN Hjørring Sanne Würtz, Sct. Mariæ Skole Camilla Damsgaard, Gl. Lindholm Skole Hjemkundskab AUGUST

14 Madskolerne - en stor succes Diana Flink Nielsen og tre veninder brugte en uge af deres sommerferie sammen med tyve børn i alderen 8-12 år, hvor der blev arbejdet med lækker, sund og varieret mad, hvor samværet og hyggen med børnene var lønnen i sig selv. Af Erling Jensen, redaktør Hjemkundskab. Vi har haft en sjov uge, hvor det har været krævende men også spændende at aktivere de 20 børn, hvor det har været skønt at opleve, hvor meget der er blevet grinet, og hvor interesserede børnene har været. Det har været nyt for os, men også meget livsbekræftende, og vi afviser bestemt ikke, at vi er klar igen næste år. Diana Flink Nielsen havde sammen med tre veninder meldt sig til at tage sig af en Madskole på Næsby Skole, nord for Odense i begyndelsen af juli. I stedet for at bruge ferien til at tage udenlands eller hygge sig derhjemme, var de blevet motiveret til at være sammen med børnene på Madskolen, et projekt som Landbrug og Fødevarer har været med til at arrangere siden Jeg så opslaget på UCL i Odense, hvor jeg studerer fysioterapi. Det lød spændende. Jeg ville gerne tilbyde at være leder af Madskolen i Næsby, og kontaktede derfor Siv, Eva og Mette. Eva og Mette kender jeg fra Århus, og Siv kender jeg fra studiet på UCL. Jeg spurgte, om de ikke havde lyst til at være med på ideen. Siv læser som Diana fysioterapi, Eva er netop blevet færdig som pædagog, og Mette er halvvejs i studierne på lærerseminariet i Århus, og de var alle med på opfordringen. Eva og Mette boede hos Diana i løbet af ugen. Herved har der været mulighed for at vende dagens oplevelser, men også have veninde råhygge, som vi kendte så godt, da vi boede i Århus. Sammen med Siv har der også været tid og kræfter til besøg i Odense. Herved er der blevet opbygget et godt venskab gennem arbejdet med Madskolen. Det har bare været fedt at være med i projektet og en enorm oplevelse, og jeg fortryder bestemt ikke, at jeg sagde ja, lyder det fra Siv, som står sammen med Oliver og Freja. Oliver har en smart kokkehue på og viser tydeligt, at han bare har det så hyggeligt. Fra venstre: Diana, Eva, Mette og Siv, som havde en spændende uge med Madskolerne. Foto: Diana Flink Nielsen. Vi har lavet en masse dejlig mad, og besøget på bondegården var bare sjov, men det lugtede godt nok lidt mærkeligt i stalden, fortæller Oliver, som vist ikke er så vant til dyreluften i en kostald. Onsdag havde der 14 Hjemkundskab AUGUST 2013

15 har også planer om igen derhjemme at have en ugentlig maddag. Der har været en pause på et halvt år, da foldboldtræningen har taget meget tid, men nu har han igen stor lyst til at stå for aftensmaden, en gang i ugen. Mads. Julie. Simone. Foto: Diana Flink Nielsen. nemlig været en bustur til Søby Søgårds økologiske landbrugsprojekt. En tur som børnene talte meget om bagefter og bestemt var en oplevelse, der havde gjort indtryk. I går torsdag, var dagen gået med at planlægge og lave en to retters menu, som blev serveret for forældrene, der var på besøg. Det havde børnene gået meget op i, og gjort sig meget umage for at lave noget lækkert mad, nu forældrene kom på besøg. Jacob deltog for andet år i træk i Madskolen og regner bestemt med, at han også deltager næste år. Han Oliver og Freja sammen med Siv Thøstesen. Foto: Diana Flink Nielsen. Da Hjemkundskab besøgte Madskolen om fredagen, den 5. juli, var børnene i gang med at få brunch. Hjemmelavede boller med forskellige frugtblandinger og juice. Der blev spist godt og ikke mindst grinet. Jo humøret var højt i hjemkundskabslokalet på Næsby Skole. De fire veninder gik rundt og snakkede med børnene. Fortsætter side 16 Emma. Jacob Fotos: Diana Flink Nielsen. Opvasken skulle også klares. Foto: Diana Flink Nielsen. Hjemkundskab AUGUST

16 Fortsættelse fra side 15 Fra venstre: Gitte og Tilde. Foto: Diana Flink Nielsen. Der var en rigtig god stemning, efter en uge med mange oplevelser. De fire veninder er et godt eksempel på, at mange unge gerne yder et stort frivilligt arbejde. Samværet med børnene og ideen med at give børn og unge en bedre viden om sund mad, kost og motion har så stor betydning, at man gerne bruger en uge af sin sommerferie på projektet. skolernes sommerferie, og er henvendt til børn i 8-12-års alderen, på en sjov, lærerig og aktiverende måde, så børnene har lyst til at fortsætte de gode takter, når Madskolen slutter. Sommerens Madskoler er blevet afviklet for 9. gang, hvor køkkendørene er blevet åbnet til en unik uge med madlavning, motion og sundhed for landets skolebørn. Madskolerne har i år indledt et nyt samarbejdsprojekt med studerende fra pædagog assistentuddannelsen, som med deres engagement og evner skal ud på skolerne og madglade børn. Selvfølgelig er vi lidt trætte efter en ugens arbejde, men vi skal i byen i aften, og jeg skal have lang kjole på, lød det fra Siv. Ideen bag Madskolerne Ideen med Madskolerne er at give børn og unge viden om sund mad, kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde med fokus på: Hvordan laver man lækker, sund og varieret mad? Hvor kommer fødevarerne fra? Hvorfor det er vigtigt at dyrke daglig motion? Madskolerne afholdes primært i I evalueringen af Madskolerne 2011 fortæller 87 pct. af forældrene, at deres barn har fået større interesse for at lave mad derhjemme, efter at have været på Madskole. 84 pct. fortæller, at deres barn har smagt på nye fødevarer under Madskolen. 52 pct. af forældrene svarer ja til, at deres børn skal have fast maddag Sig ikke at det ikke er sjovt at være på madskole. Foto: Erling Jensen. Suppen var bare god. Foto: Erling Jensen. 16 Hjemkundskab AUGUST 2013

17 hjemme som et resultat af deres deltagelse på Madskolen. I støtter Nordea-fonden projektet Madens pædagogik, der gennemføres i samarbejde med de Pædagogiske Assistent Uddannelser og Madskolerne. Nordea-fonden støtter projektet med med 1,5 mio. kr. Fakta om Nordea-fonden Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål. Fonden støtter aktiviteter, der fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Fonden støtter bl.a. udvikling af forandringsskabende sundhedspædagogik og projekter, der vil give sund mad i idrætshaller og mere motion på erhvervsskolerne. En grimasse der kan passe. Foto: Erling Jensen. Landbrug og Fødevarer står sammen med de lokale 4H foreninger for afholdelse af Madskolerne. Der blev lavet meget mad i ugens løb. Foto: Erling Jensen. Der var en god stemning. Foto: Erling Jensen. Den lille kalv er bare så sød. Foto: Erling Jensen. Hjemkundskab AUGUST

18 Sensommerens søde og sure traditioner - Et undervisningsperspektiv. Sarah Bang, folkeskolelærer, Odense Som nyuddannet folkeskolelærer fra UC Lillebælt juni 2013 med linjefagene dansk, kristendomskundskab og hjemkundskab kommer jeg til at skulle virke som lærer i en folkeskole, som er en del af et samfund, hvor globaliseringen er et uundgåeligt faktum, og hvor man særligt i disse år har øget fokus på bl.a. klimaproblematikken og menneskets indflydelse på denne. Beregninger 1 viser, at fødevareproduktionen forurener mere end al transport. Det er derfor igen blevet in, at man i højere grad selv dyrker, tilbereder og anvender lokale råvarer i sæson i stedet for at købe importerede varer uden for sæson. Det er in at vide, hvad man kommer i munden og mange kan lide tanken om at vide, hvordan frugterne eller grøntsagerne er dyrket fra jord til bord. Kalenderen siger nu august, og dermed er det atter ved at være højsæson for mange danske såvel frugter, grøntsager som bær. Buske og træer bugner med kirsebær, tyttebær, ribs, solbær, hindbær og blåbær, og snart følger blommer, pærer, græskar og æbler. I køkkenhaverne modnes tomaterne i den bagende augustsol og agurker samt squash vokser hurtigere, end man næsten kan nå at spise dem. Det emmer pludselig af overflod efter lang tids venten, siden man såede og plantede ud i det tidlige forår. Det er tiden på året, hvor marken skal mejes, og høet skal høstes. Grøntsager, bær og frugter skal plukkes, nippes, rengøres, syltes og konserveres samt anvendes til såvel marmelader som i kager og tærter, til saft, i salater og som tilbehør til diverse retter. I Danmark har frugt og grøntsager 4 sæsoner: forår, sommer, efterår og vinter. Om foråret og sommeren er det primært de fine grøntsager og frugter som er i sæson, mens det om vinteren er de grovere, som indeholder mange kostfibre, vitaminer og mineraler. At en grøntsag eller frugt er i sæson betyder vel i bund og grund blot, at det er på dette tidspunkt, man oplever den største og mest intense velsmag, højeste næringsindhold samt bedste spisekvalitet. Historisk set var sensommeren årstiden, hvor man henkogte, syltede og konserverede til de mørke efterårs og vintermåneder, hvor udbuddet af friske grøntsager og bær var minimalt. Sukkeret blev en almindelig dansk råvare i slutningen af det 19. århundrede 2, og man kunne derfor begynde at sukkersylte. I dag kan vi på grund af globaliseringens endegyldige indtog anvende og spise diverse eksotiske frugter og grøntsager året rundt. Sæsonen er på mange måder udvisket, da man ikke længere behøver vente på de første asparges, jordbær eller nye kartofler. Det at konservere kan dateres langt tilbage, hvor man dog tidligere tørrede, saltede og røgede mange råvarer. Tendensen med at gemme egen høst må siges at være vendt stærkt tilbage og to stærke fortalere for at spise og anvende nordiske råvarer 18 Hjemkundskab AUGUST 2013

19 for at styrke og definere det nordiske køkken er bl.a. chefkokken på NOMA, Rene Redzepi og Claus Meyer, som siden 2002 har arbejdet for at styrke det nordiske køkkens identitet. Begrundelserne lyder, med en gigantisk nordisk baghave som bugner af skønne grøntsager, bær og frugter, korn, nødder og urter, der bare venter på at blive høstet og fortæret, er det tosset ikke at bruge dem. 3 Mange mennesker i den vestlige verden lever og spiser ikke bæredygtigt. Dette resulterer i, at der anvendes store mængder fossile brændstoffer til at transportere fødevarer fra det ene kontinent til det andet. Dette er bl.a. en af begrundelserne for, at man bør spise efter sæson og lokalt. En anden grund er ifølge Claus Meyer, som han skriver i sin Almanak: Dine måltider kommer tættere på naturen du får mere mad, der smager af øjeblikket og af det landskab, du befinder dig i. 4 Ønsket om dette kan også ses i den stigende interesse for raw food samt stenalderkost. Fordelene ved at konservere dele af sin høst er, at man i løbet af vinteren, hvor udbuddet af frisk frugt og grønt er begrænset, kan spise syltede agurker og tomater til maden samt syltede pærer og blommer til desserten i stedet for importerede frugter fra fjerne himmelstrøg. Man kan stille sig selv spørgsmålet, hvorfor det overhovedet er centralt at arbejde med konservering og tanken omkring det at kunne gemme af høstens overflod ift. hjemkundskabsfaget i nutidens folkeskole? Er det ikke en smule forældet og gammeldags at undervise i emner som dette? Svaret, mener jeg, kun kan være, at det er meget samfundsrelevant og et emne, som sætter fokus på det at anvende de råvarer, vi har omkring os i den nordiske køkkenhave og undgå spild. Som nyuddannet folkeskolelærer mener jeg, at faget giver mulighed for at styrke elevernes æstetiske dannelse igennem arbejdet med emner som disse, der giver mulighed for at arbejde på forskellige måder. Dette på grund af fagets 4 virksomhedsformer, som bl.a. skal sikre, at eleverne får mulighed for: at opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æstetisk og skabende arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere viden af fagteoretisk art kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og teoretiske problemstillinger 5 Som et led i uddannelsen til hjemkundskabslærer har vi været på besøg hos lokale fynske producenter samt Haver til maver skolehaven i Odense. Besøg og oplevelser, som har givet muligheden for at erfare, hvordan råvarerne dyrkes og produceres lokalt. Jeg tror på, at oplevelser og erfaringer med lokale råvarer er helt central, da eleverne her får mulighed for at smage, analysere Fortsætter side 20 Hjemkundskab AUGUST

20 Fortsættelse fra side 19 og vurdere det friske og nyplukkede bær i dets naturlige omgivelser frem for at købe en færdigplukket bakke jordbær fra Spanien. Netop disse oplevelser og erfaringer, mener jeg, er helt unikke for faget, da eleverne skal have mulighed for at udtrykke deres egen holdning til det, de smager, oplever og erfarer, men på baggrund af faglig viden som f.eks. de 5 grundsmage. Nedenfor har jeg opstillet en række forslag til undervisningsaktiviteter til et muligt sensommerforløb fra klasse, som alle omhandler konservering af årets høst: - besøge lokale producenter, hvor eleverne vises rundt og kan smage råvarerne. - smagefemkanten hvor de skal smage, analysere og vurdere spisekvaliteten af udenlandske og lokale bær, frugter og grøntsager. - Arbejde med de 5 grundsmage surt, sødt, salt, bittert og umami - medbringe deres egne frugter og grøntsager, de gerne vil prøve at sylte fra egen have - Besøge Skolehaverne, hvor man kan indsamle frugt og grønt, som man senere konserverer. Man vises rundt af en vejleder, som kan fortælle om de forskellige afgrøder. - dyrkning af grøntsager på skolen i små krukker, i klassen eller hjemkundskabslokalet. - Besøg på det lokale grønttorv flere gange i løbet af året for at bevidstgøre om at sæsonen løbende skifter. - besøg i supermarkeder undersøge, hvor frugterne og grøntsagerne kommer fra. - Hjemmesiden: hvor de kan undersøge bl.a. CO2 aftryk. - udvikle egne opskrifter, hvor de konserverede frugter og grøntsager kan indgå. Hele klassen laver et opskriftshæfte. - Hygiejneprøve rundt på skolen, hvor eleverne skal undersøge, hvor mikroorganismerne vokser mest og bedst vha. agarplader eller sticks. - skuespil, hvor de skal agerer mikroorganismer, der udsættes for henholdsvis varme, kulde, vand, syre osv. Hvad sker der og hvorfor kan man få ting til at holde sig længere? - Lave et lokalt råvarekort- hvor de beskriver og tager billeder af de steder, de har besøgt. - deltage i DM i Hjemkundskab som arrangeres af Madkulturen.dk - Cykelture ud af huset besøge forskellige personers haver eller nogle fra klassen, hvor der dyrkes forskellige afgrøder. - Alle elever planter som afslutning deres eget frugttræ i skolens egen 20 Hjemkundskab AUGUST 2013

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

LYKKEBERG. Inspiration: 4 forslag til krydderiblandinger. Workshop: *Lrer at filetere og lave din egen hjemmelavede sildo' pfl Fiskens Da g 2014

LYKKEBERG. Inspiration: 4 forslag til krydderiblandinger. Workshop: *Lrer at filetere og lave din egen hjemmelavede sildo' pfl Fiskens Da g 2014 Workshop: *Lrer at filetere og lave din egen hjemmelavede sildo' pfl Fiskens Da g 2014 ved Cornelia Kaas, direktionssekretrer og webmaster hos Lykkeberg A/S.. Hvad er en saltsild? o Hvad er forskellen

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Aarhus 2012 Program Aarhus Torsdag d. 23 august 2012 Kl. 9.00 9.30 Morten Kromann Nielsen, Madkulturen DM i

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College Løgkompot til fisk 3 stk. Kepaløg. 2 stk. Stjerne anis. ½ spsk. Karry. 25 gram. Cashewnødder. ½ dl. Hvid balsamico. 1 stor spsk. Honning. Salt og peber. Rapsolie. Pil og rens løgene. Skær fra top til bund

Læs mere

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde

Læs mere

ewyorkerbyheart: Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med p...

ewyorkerbyheart: Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med p... 1 af 7 21-10-2009 16:51 Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med pastasalat... Ingredienserne til gazpacho blendes......og sættes på køl (beklager det dårlige billed, ved ikke lige hvad der er sket)...

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye

Læs mere

Kom æggene op i en skål med salt og peber, samt mælken. Pisk i et minut.

Kom æggene op i en skål med salt og peber, samt mælken. Pisk i et minut. Mandag Omelet med kartofler - dild og tomat-kold weekendsteg 8 stk. æg 60 gram mælk 20 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 6 stk små blomme tomter, delt i kvarte En god håndfuld dild, vasket

Læs mere

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen!

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! GOURMETTRIM røget norsk laks... - det fås ikke bedre! GOURMETTRIM røget norsk laks Med Royal Greenland GOURMETTRIM har vi skabt et højkvalitetsprodukt,

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer

Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer Go mad med Holm: Madplan for uge 18 Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 700 g kartofler, kogte 250 g gulerødder, kogte 100 g smør 900 g hakket oksekød 2 løg, finthakket

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE VELKOMMEN TIL EN HELT NY OPLEVELSE MED OSCAR SUPPEBAR ASPARGESSUPPE 90 g OSCAR Aspargessuppe, granulat OSCAR INTRODUCERER NU BEGREBET SUPPEBAR, HVOR DU MED FORSKELLIGE SUPPER

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie. Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl

Læs mere

Mandag; Omelet med danske ærter, squash og feta ost. Tomatsalat med friske krydderurter og ristet rugbrød

Mandag; Omelet med danske ærter, squash og feta ost. Tomatsalat med friske krydderurter og ristet rugbrød Madplan for uge 26 Mandag; Omelet med danske ærter, squash og feta ost. Tomatsalat med friske krydderurter og ristet rugbrød 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør ½ kilo dansk ærter 1 stk. frisk Squash Kom

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Gullaschsuppe Pitabrød med med falafel groft brød og salat Rester fra weekenden Salat sandwich Kartoffelsalat med bøf

Læs mere

Menu. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum.

Menu. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum. Menu Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Opskrift

Læs mere

Vi har gjort det grove Mens i laver det sjove. Middelhavets mange muligheder

Vi har gjort det grove Mens i laver det sjove. Middelhavets mange muligheder Vi har gjort det grove Mens i laver det sjove Tema Middelhavets mange muligheder Menu Fyldte tomater med svampe og spinat Aubergine Tzatziki med olivenfrikassé og hvidløg Porretærte og Serrano med feta

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over Solens børn er i fuld gang med at lave hybenmarmelade. Først var en gruppe børn var ude og plukke en masse hyben, og derefter skulle de klargøres til marmelade. Det krævede koncentration og finmotorik

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hakkebøf Torskeruller Stegte ris med Medister med Ribbensteg med ramsløg

Læs mere

Pocherede Limfjordsøsters

Pocherede Limfjordsøsters 5 personer Pocherede Limfjordsøsters af Jens Peter Skov, Sallingsund Færgekro 10 Limfjordsøsters medium størrelse 1 l. fiskefond ½ l. hvidvin ½ fennikel Finthakkede urter (gulerødder, porrer, selleri,

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Først kunne jeg godt tænke mig at få af vide hvor gamle i er? 1: 11 år 2: 12 år 3: 11 år Så vil jeg starte med at spørge om I er med til at lave mad derhjemme?

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

Ørred. Gravad ørred med rævesovs. Ørred carpaccio. Grillet ørred med mandler. Grillet ørred med persille og hvidløg. Terrin af røget ørred

Ørred. Gravad ørred med rævesovs. Ørred carpaccio. Grillet ørred med mandler. Grillet ørred med persille og hvidløg. Terrin af røget ørred Ørred opskrif ter Gravad ørred med rævesovs Ørred carpaccio Grillet ørred med mandler Grillet ørred med persille og hvidløg Terrin af røget ørred Røget ørred i trøffelolie med asparges Gravad ørred med

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL - Sovsen er vores DNA Sovs er sød musik, og derfor får du her på blomsterfestivalen mulighed for at smage på vores dejlige sovs. Hæftet indeholder opskrifter på bl.a. kyllingesovs,

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rosenkålspesto. og kartofler råkost. jordskokker og

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rosenkålspesto. og kartofler råkost. jordskokker og Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakkeforslag med rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Deller fra Vinter suppe Hakkebøf med Dampet Orangemarineret ovnen med med super søde sure løg sejfilet med

Læs mere

Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter

Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter Carbonara - Det skal du bruge: 1 ps fuldkornsspaghetti ca. 500 gram, koges 1 minut mindre end angivet på pakke 5 skiver bacon 2 stk. nye små gulerødder,

Læs mere

Bøffelmozzarella med røget hellefisk og råmarineret fennikel med brøndkarseolie. Jordskoksuppe med kørvel, sprøde chips og milde løg

Bøffelmozzarella med røget hellefisk og råmarineret fennikel med brøndkarseolie. Jordskoksuppe med kørvel, sprøde chips og milde løg NYTÅRSMENU TIL 4 PERSONER Bøffelmozzarella med røget hellefisk og råmarineret fennikel med brøndkarseolie Jordskoksuppe med kørvel, sprøde chips og milde løg Krogmodnet oksefilet med rodfrugtkompot, sprøde

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr.

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Brug god salt og friskkværnet peber det gælder i øvrigt til alle retter. Og så en god pande (slip-let), som du kan lide.

Brug god salt og friskkværnet peber det gælder i øvrigt til alle retter. Og så en god pande (slip-let), som du kan lide. Go mad med Holm: Madplan for uge 14 Mandag: Fynsk æggekage med gulerødder og blomkål - emmentaler og lidt gris (Med fyldet til æggekage, kan du også bare tømme din grøntbox og komme det på toppen) Æggekagen

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Test af paneret og frossen fisk

Test af paneret og frossen fisk Test af paneret og frossen fisk af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Paneret fisk findes i mange forskellige

Læs mere

PER S LOV OM GRILL FÅ TJEK PÅ PARAGRAFFERNE

PER S LOV OM GRILL FÅ TJEK PÅ PARAGRAFFERNE PER S LOV OM GRILL FÅ TJEK PÅ PARAGRAFFERNE 1 2 PØLSER ER ET MUST HUSK HYGGEN Er der dømt grill, så er der også dømt pølser. Sådan ér det bare. Kig ind i din REMA 1000 og tjek vores aktuelle udvalg af

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget

Læs mere

Korte Nyheder. Bickel-Stumpf - Glæde i Gastronomien

Korte Nyheder. Bickel-Stumpf - Glæde i Gastronomien Bickel-Stumpf - Glæde i Gastronomien Vinum Bonum har fået Christian Aarø Mortensen, restauratør og to gange dansk og en gang nordisk sommelier mester, til at vurdere nogle af Weingut Bickel-Stumps vine.

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte

Læs mere

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Ved kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen

Ved kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen Ved kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar 2017. Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen Frisk stenbiderrogn på smørristet rugbrød, med Cremefraiche og rødløg. (8 stk. små startere)

Læs mere

Opskrifterne er en del af Sluk Lyset kampagnen 29. marts

Opskrifterne er en del af Sluk Lyset kampagnen 29. marts WWF har allieret sig med madskribent og TV-kok, Anne Hjernøe, der her serverer en håndfuld forårsretter med fisk, du kan nyde med god samvittighed for klimaet. Opskrifterne er en del af Sluk Lyset kampagnen

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Kostplan En uge fra Diva Light

Kostplan En uge fra Diva Light Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

Mad og mænd. Tre opskrifter til lommen

Mad og mænd. Tre opskrifter til lommen Mad og mænd Tre opskrifter til lommen Find flere opskrifter! NØGLEHULSMÆRKET OPSKRIFT Ristet laks med revet parmesan og rå blomkål ARBEJDSTID: 30 MIN. TILBEREDNINGSTID: 45 MIN. ANTAL: 4 PERS. DET SKAL

Læs mere

Mad og mænd. Tre opskrifter til lommen

Mad og mænd. Tre opskrifter til lommen Mad og mænd Tre opskrifter til lommen Find flere opskrifter! Nøglehulsmærket opskrift Ristet laks med revet parmesan og rå blomkål Arbejdstid: 30 min. Tilberedningstid: 45 min. Antal: 4 pers. Det skal

Læs mere

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Salat og dressing Dressing Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Færdigkøbt dressing Fedtfri dressing eller dressing med max. 5 % fedt. Dressingpulvere beregnet til omrøring med olie eller creme

Læs mere

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser Eriks Mad og Musik.. 0 Kogte nye kartofler Kartofler Groft salt Smør Evt. persille eller dild TEMA: Kartofler Vask kartoflerne og kog dem men endelig ikke for længe. 0- minutter kan være nok, hvis de er

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Maj 2014 Maj måneds inspiration fra køkkenet har overskriften Du skønne rabarber. Vi har lavet 4 dejlige opskrifter, hvor rabarber indgår. Rabarber-cava med ingefær Rugboller

Læs mere

Menu til lørdag aften på korweekend 2014 ca. 40 personer

Menu til lørdag aften på korweekend 2014 ca. 40 personer Menu til lørdag aften på korweekend 2014 ca. 40 personer Stegt laks m/birkes, ingefær og paprika Kyllingebryst til de, som ikke tåler fisk tilbehør: Blomkålssalat m/avocados og saltmandler Kartofler stegt

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Papaya morgen spark. 2 personer. 1 lille agurk. 1 spsk. frisk ingefær. 6 spsk. frisk Papaya. 1 tsk kanel

Papaya morgen spark. 2 personer. 1 lille agurk. 1 spsk. frisk ingefær. 6 spsk. frisk Papaya. 1 tsk kanel Papaya morgen spark 2 personer 1 lille agurk 1 spsk. frisk ingefær 6 spsk. frisk Papaya 1 tsk kanel 6 dl ufiltreret æblemost 2 spsk. mynte Find alle ingredienserne frem Stil blenderen frem Hæld æblemost

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Nytårsmenu 2015. Kære kunde.

Nytårsmenu 2015. Kære kunde. Nytårsmenu 2015 Kære kunde. Vi er taknemmelige for at du/i har valgt os til at kokkerer for jer denne aften og håber at vi er med til at bringe jer godt ind i det nye år. Har i lyst til at dele det med

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Hindbær Hyldeblomst Jordbær. Appelsin Rabarber Sommerbær. Sådan syltes. og frugt

Hindbær Hyldeblomst Jordbær. Appelsin Rabarber Sommerbær. Sådan syltes. og frugt Hindbær Hyldeblomst Jordbær Appelsin Rabarber Sommerbær Sådan syltes sommerens bær og frugt Rabarber Nemt og hurtigt med Tørsleffs... Tørsleffs har i mere end 100 år deltaget ved syltningen af sommerens

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen ( Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned

Læs mere

Mandag: Chili con carne med bønner og perlespelt med grønne asparges 4 personer

Mandag: Chili con carne med bønner og perlespelt med grønne asparges 4 personer Mandag: Chili con carne med bønner og perlespelt med grønne asparges Chili con carne: 800 g hakket dansk oksekød, magert og af god kvalitet 2 løg, pillet og finthakket 1 chili, meget finthakket 2 fed hvidløg,

Læs mere