Handleplan for hverdagsrehabilitering i Socialpsykiatrien Social og Sundhed. Godkendt af Socialudvalget 19. september 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handleplan for hverdagsrehabilitering i Socialpsykiatrien Social og Sundhed. Godkendt af Socialudvalget 19. september 2013"

Transkript

1 Handleplan for hverdagsrehabilitering i Socialpsykiatrien Social og Sundhed Godkendt af Socialudvalget 19. september 2013

2 Indhold Baggrund 2 Rehabiliteringsstrategien 3 Grundlæggende antagelser, mission og vision 4 Borgere i Socialpsykiatrien 6 Hverdagsrehabilitering og hverdagsliv 8 Recovery at komme sig 10 Sundhed og sundhedsfremme 11 Funktions- og mestringsevne 12 Formål og mål 14 Målgruppe 15 Succeskriterier 16 To fokusområder skaber resultaterne 17 Kultur, faglighed og kompetencer 18 Struktur og indsatser 19 Hverdagsrehabilitering - i alt hvad vi gør 22 Organisering i implementeringsfasen 24 Kommunikation 25 Tidsplan for implementering 26 Konklusion og perspektivering 27 1

3 Baggrund Sønderborg Kommune står på lige fod med andre kommuner i Danmark over for store udfordringer i de kommende år. Den demografiske udvikling vil medføre en befolkningssammensætning, hvor der bliver flere borgere med behov for hjælp fra det offentlige. Samtidig vil den kommunale økonomi strammes, og der vil være færre hænder til at løse opgaverne. Sønderborg Kommune ønsker at være på forkant med udviklingen, og Forvaltningen Social og Sundhed vil i samarbejde med Jobcentret arbejde aktivt med et paradigmeskifte. Et paradigmeskifte, hvor borgeren ses som en aktiv og central medspiller, og hvor der sættes fokus på hjælp til selvhjælp. På denne baggrund er der formuleret en rehabiliteringsstrategi. Formålet med den politisk godkendte rehabiliteringsstrategi er at fremme den enkelte borgers muligheder for et selvstændigt og meningsfuldt liv ved at sikre effektive og effektfulde rehabiliteringsforløb. Som et led i implementeringen af rehabiliteringsstrategien, er der udarbejdet følgende handleplan for hverdagsrehabilitering i Socialpsykiatrien. Handleplanen retter sig derfor mod borgere med sindslidelse, som er visiteret til indsatser i Socialpsykiatrien. I den resterende handleplan anvendes primært begrebet borger til at beskrive målgruppen. Modtagerne af handleplanen er primært medarbejdere og relevante samarbejdsparter i organisationen, samt borgere tilknyttet Socialpsykiatrien. Implementeringen af rehabiliteringsstrategien er tæt koblet til Byrådets strategi for et aktivt arbejdsliv og selvforsørgelse for flest mulige borgere. Sønderborg Kommune vil være kendt for at stå i spidsen for initiativer, som omfatter hele det lokale samfund, og som samlet peger frem imod, at flest mulige borgere har et aktivt arbejdsliv og forsørger sig selv. Sønderborg Kommune vil endvidere arbejde for, at den enkelte borger selv skal gøre sit yderste for at bringe sig i en situation, hvor vedkommende på kort eller lang sigt kan forsørge sig selv og at alle omkring borgeren via handlinger, aktiviteter og indsatser aktivt understøtter borgeren i at blive og forblive selvforsørgende. 2

4 Rehabiliteringsstrategien Social og Sundhed har valgt at anvende definitionen fra Hvidbogen som den definition, rehabiliteringsstrategien og dermed handleplanen for hverdagsrehabilitering i Socialpsykiatrien tager afsæt i. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og videnbaseret indsats. Kilde: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret De strategiske fokusområder i rehabiliteringsstrategien er: 1. Samarbejdsprocessen med borgeren, dennes pårørende, netværk og frivillige 2. Sammenhæng og koordination sikrer, at borgerne oplever helhed i indsatsen 3. Fokus på målrettede, tidsbestemte og vidensbaserede rehabiliteringsforløb 4. En grundlæggende sundhedsfremmende og forebyggende tilgang 5. Fokus på kompetenceudvikling. 3

5 Grundlæggende antagelser, mission og vision Grundlæggende antagelser: Social og Sundhed har følgende grundlæggende antagelser: Alle borgere er motiverede for at forblive eller blive herre i eget liv og mestre hverdagen Borgeren vil helst klare sig selv uden hjælp fra andre Der er sammenhæng mellem høj grad af selvhjulpenhed og høj grad af livskvalitet Hvis vi overkompenserer, svækker vi borgerens evne til at vedligeholde funktionsevnen. Mission: Missionen for rehabilitering er at fremme den enkeltes muligheder for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. Vision: Du tager ansvar for dit liv Sammen tager vi ansvar for din rehabilitering Vi kompenserer når der er behov for det Kilde: Rehabiliteringsstrategi, Social og Sundhed, Sønderborg Kommune 4

6 Grundlæggende antagelser, mission og vision (fortsat) Du tager ansvar for dit liv Er visionens fundament Gælder alle borgere og altid under hensyntagen til, at alle borgere har forskellige vilkår og forudsætninger Forventningen til borgeren er, at det du kan selv, gør du selv Det retningsgivende mål er at udvikle eller fastholde funktionsevnen En grundlæggende sundhedsfremmende og forebyggende tilgang i mødet med borgeren understøtter disse mål Anvendelsen af velfærdsteknologiske løsninger kan være en del af at tage ansvar for sit eget liv. Sammen tager vi ansvar for din rehabilitering Målgruppen for rehabilitering er borgere med nedsat funktionsevne eller risiko for nedsat funktionsevne samt et udviklingspotentiale for rehabilitering. Det er ikke en forudsætning for at tilhøre målgruppen for rehabilitering, at borgeren har en bestemt sygdom, ligesom sygdom i sig selv ikke fører til, at borgeren er i målgruppen for rehabilitering Det retningsgivende mål er at udvikle funktionsevnen Rehabilitering er en målrettet, tidsbestemt og vidensbaseret samarbejdsproces mellem borgeren, pårørende og fagprofessionelle Forebyggelsestilbud, genoptræning samt støtte til personlige og praktiske opgaver er eksempler på indsatser, der understøtter målet. Vi kompenserer, når der er behov for det Kompenserende indsatser er sikkerhedsnettet for borgere, der på grund af nedsat funktionsevne ikke kan klare sig selv Målet er at lindre eller kompensere for den nedsatte funktionsevne, når der ikke er et aktuelt udviklingspotentiale Hjælp til personlige og praktiske opgaver, sygepleje og hjælpemidler er eksempler på indsatser, der understøtter målet. 5

7 Borgere i Socialpsykiatrien Kerneopgaven i Socialpsykiatrien er at give socialpædagogisk støtte. Støtten gives til borgere med sindslidelse, som ikke er indlagt på et sygehus, med nedsat funktions- og/eller mestringsevne i en sådan grad, at der er behov for støtte i hverdagen. Der arbejdes mod at borgeren får mulighed for at komme sig og skabe et selvstændigt og meningsfuldt liv. Støtten kan være både individuel støtte til den enkeltes evne til at mestre hverdagslivet og det kan være at skabe rammer, som muliggør at borgeren kan udvikle sig og deltage i meningsfulde fællesskaber fx i beskæftigelse, i foreningsliv, uddannelse og netværk. Socialpsykiatrien i Sønderborg Kommune råder over botilbud og giver socialfaglig støtte, der er lovmæssigt forankret i serviceloven, samt de kommunalt fastsatte kvalitetsstandarder. Botilbud, herunder: Bofællesskaber, hvor der bor flere beboere sammen, men med daglig støtte fra socialfaglige medarbejdere. Døgnbemandede bocentre for dem som har brug for grundlæggende støtte, pleje og behandling, samt hjælp til at klare daglige gøremål. Midlertidig bolig, hvor borgeren under opholdet dagligt støttes i at øge eller opretholde sit funktionsniveau både fysisk, psykisk og socialt. Boliger som består af selvstændige lejligheder i eksempelvis opgangsfællesskaber, men med evt. fællesarealer til socialt samvær og støtte i dagtimerne. Socialpædagogisk støtte / Kontaktpersoner Kontaktpersoner yder personlig støtte og kontakt til gruppen af borgere som bor i eget hjem. Kontaktpersonen kan støtte på mange måder fx vejlede og hjælpe i personlige/sociale spørgsmål, og gå med til aftaler hos sagsbehandler, læger eller andre. Den primære opgave er at tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Herunder hjælpe den enkelte med at bryde sin eventuelle sociale isolation og støtte ham eller hende i at bevare eller opsøge nye former for netværk. Kilde: Socialstyrelsen 6

8 Borgere i Socialpsykiatrien (fortsat) Beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud og væresteder Beskyttet beskæftigelse tilbydes borgere, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Formålet er at give støtte til arbejdsopgaver tilpasset den enkelte borgers funktionsevne og mestringsevne. Formålet er også at udvikle borgerens arbejdsevne med henblik på afklaring af fremtidige muligheder. Aktivitets- og væresteder er socialpsykiatriske dagtilbud til borgere, som primært bor i eget hjem. Formålet med det sociale arbejde på disse steder er at hjælpe disse borgere med at fastholde eller udvikle deres evner i forhold til de behov og ønsker, som de måtte have til deres liv. Da det er frivilligt at komme på disse steder, så er det op til den enkelte, hvorvidt og i hvilken grad de er i stand til at deltage. For at understøtte kerneopgaven og skabe sammenhæng i forhold til rehabiliteringsstrategien beskrives følgende metoder og tilgange, som led i at skabe et fælles afsæt og en fælles faglig ramme for hverdagsrehabilitering i Socialpsykiatrien. Hverdagsrehabilitering og hverdagsliv Recovery at komme sig Sundhed og sundhedsfremme Funktions- og mestringsevne 7

9 Hverdagsrehabilitering og hverdagsliv Hverdagsrehabilitering Ifølge definitionen på rehabilitering skal Socialpsykiatrien arbejde efter mål, forløbet er tidsbestemt og det foregår i samarbejde mellem borger, pårørende/netværk og fagfolk. Det overordnede mål er et selvstændigt og meningsfuldt liv og der skal være fokus på den røde tråd gennem indsatsen. For at kunne kalde indsatser for hverdagsrehabilitering, skal indsatserne også knyttes op på hverdagslivet. Ophavskvinden til hverdagsrehabiliteringsbegrebet, Maritha Månsson, definerer det på følgende måde: Hverdagsrehabilitering er defineret som indsatser, der udføres i borgerens eget hjem og/eller i dennes nærmiljø med henblik på at borgeren skal kunne udvikle, genvinde, bibeholde eller forebygge forringelse af sine funktioner og evner (1) For at præcisere indsatsens tilknytning til hverdagen og hverdagslivet, definerer Socialpsykiatrien hverdagsrehabilitering som følger: Hverdagsrehabilitering er en indsats, der tager udgangspunkt i borgerens hverdag og hverdagsliv. Indsatsen foregår i borgerens hjem eller nærmiljø med henblik på, at borgeren skal udvikle, genvinde, fastholde eller forebygge forringelse af sin funktions- og/eller mestringsevne Hverdagsrehabilitering sætter således fokus på borgerens hverdagsliv så som de personlige aktiviteter, beskæftigelse og deltagelse i samfundslivet. Hverdagsliv Hverdagen kan ikke sættes på formel, fordi den er individuel og ikke har en afgrænset form. Hverdagslivet opretholdes og fornyes, genskabes og omskabes hver dag. Kilde: (1) Hemrehabilitering, Maritha Månsson

10 Hverdagsrehabilitering og hverdagsliv (fortsat) I hverdagslivet produceres og genskabes en form for orden, som gør det muligt for mennesker at etablere forståelse med og for hinanden. Denne orden sikrer genkendelighed og fungerer samtidig som et rum, som mennesker kan finde sig til rette i. Hverdagslivet er ikke kun noget i sig selv; det er også en del af noget større den overordnede samfundsstruktur, uden hvilken hverdagslivet slet ikke ville være. (2) Generelt tages hverdagen for givet. Alle har vaner, rutiner og foretager aktiviteter igen og igen. Hverdagen opstår af gentagelser og af relationer mellem mennesker. Hverdagen leves ikke i et tomrum, eller lukket rum, men i et samspil mellem mennesker. Kernen af hverdagslivet består således af overordnede aktiviteter og rutiner, som fx af- og påklædning, måltider, transport, og af samspils relaterede aktiviteter som fx indkøb, beskæftigelse, sport, nære relationer. Ofte forstås kernen af hverdagen dog først, når der sker en væsentlig ændring, fx på grund af sygdom eller tab af funktionsevne. Det er den kerne, som borgere i hverdagsrehabilitering ofte efterlyser og ønsker sig hen til. Hverdagsrehabilitering skal således støtte op om de elementer i hverdagslivet som har betydning for borgeren. Kilde: (2) Grib hverdagen slutevaluering, Århus kommune 2012 Hverdagslivssociologiens variationer, Hviid Jacobsen / Kristiansen

11 Recovery at komme sig I forbindelse med hverdagsrehabilitering ønsker Socialpsykiatrien også at implementere en recovery-orienteret tilgang i faglig praksis. Den læner sig op ad rehabilitering, og retter sig også mod hverdagslivet. Recovery er anerkendt som en faglig tilgang i rehabiliteringen af borgere med sindslidelse. Recovery er troen på, at borgere med sindslidelse kan komme sig helt eller delvist. Dette menneskesyn og denne erkendelse gør, at det faglige perspektiv på borgeren ændres. At komme sig er noget mennesker altid har gjort - det er ikke nyt. Men de socialfaglige medarbejdere i Socialpsykiatrien skal skabe så gode forudsætninger som muligt for at borgeren kan komme sig. Recovery kan deles i to: At komme sig socialt Borgeren kan stadig have kliniske tegn på en sindslidelse, men symptomerne forhindrer ikke, at borgeren deltager i det sociale liv. At komme sig helt Borgeren, der kommer sig helt, har totalt fravær af psykotiske symptomer og er vendt tilbage til et funktionsniveau som før sygdommen. Recovery kan ses som en personlig udviklingsproces hen imod at komme sig, hvor målet er at blive i stand til at leve et tilfredsstillende og meningsfuldt liv på trods af de begrænsninger, man bærer med sig. Selvom recovery er en personlig proces udfoldes processen med at komme sig i sociale sammenhænge. Ingen mennesker kommer sig alene, og recovery kan derfor kun opnås med støtte fra sociale relationer eller med professionel hjælp. Recovery-processen Stabilisering I Reorientering Reintegration Stabilisering II Fokus på at få kontrol over symptomerne og formindske lidelse Udforskning af umiddelbare udfordringer i forbindelse med sygdommen og af, hvordan man kan vende tilbage til et meningsfuldt liv Gendannelse af meningsfulde aktiviteter, sociale relationer og roller Opretholdelse af ønskværdig situation og begyndende rutiner i hverdagslivet Kilde: Socialstyrelsen 10

12 Sundhed og sundhedsfremme Sønderborg Kommune arbejder ud fra en bred forståelse af sundhed. Sundhed er mere end fravær af sygdom; det er at have det godt både fysisk, psykisk og socialt. Det er evnen til at udnytte sit potentiale og udfolde mulighederne for et aktivt og sundt liv med livskvalitet og trivsel. (3) Sundhed og sundhedsfremme er således vigtige elementer i hverdagsrehabiliteringen af borgere med sindslidelse. Dette understøttes af rehabiliteringsstrategiens fokusområde, hvor sundhedsfremme og den forebyggende tilgang skal være grundlæggende for den rehabiliterende indsats. En helhedsorienteret tilgang til sundhedsbegrebet er i høj grad afhængig af borgerens oplevelse af sammenhæng. Denne følelse af sammenhæng skabes ved, at der er gennemsigtighed og forudsigelighed i forhold til de sundhedsfremmende indsatser i hverdagen. En forudsætning for at dette kan lykkes bliver derfor, at borgere medinddrages omkring deres egen sundhed. Derved bliver indsatserne både håndterbare og meningsfulde for den enkelte. (4) Delagtighed giver Meningsfuldhed FØLELSE AF SAMMENHÆNG USUND Svag følelse af sammenhæng SUND Stærk følelse af sammenhæng Belastningsbalance giver Håndterbarhed SYG RASK Forudsigelighed giver Begribelighed Dårligt helbred Godt helbred Kilder: (3) Sundhedspolitikken, Sønderborg Kommune 2012 (4) Helbredets Mysterium: at tåle stress og forblive rask, Aaron Antonovsky, Hans Reitzel

13 Funktions- og mestringsevne Når den rehabiliterende tankegang, recovery, sundhedsfremme og forebyggelse ønskes indtænkt i indsatserne omkring borgeren, skal der være fokus på funktionsevne såvel som mestringsevne. Funktions- og mestringsevne er derfor tænkt som et fælles begreb for menneskers evne til at fungere, herunder arbejde, i de sammenhænge, de lever i og er en del af. Komponenterne i funktions- og mestringsevnebegrebet øger fokus på de individuelle behov. Der kan nemlig være stor forskel på, hvordan to forskellige borgere håndterer samme udfordringer, og hermed også på hvilken indsats, der er den rigtige for den enkelte borger. Funktions- og mestringsevne sætter på den måde en begrebsmæssig ramme for indsatsen. Det er op imod denne ramme at hverdagsrehabilitering skal forstås og leveres. De to grundbegreber defineres herunder. Definitionen på funktionsevne Nedsat funktionsevne kan være medfødt men kan også erhverves senere i livet som følge af ulykke, alvorlig sygdom eller sociale omstændigheder. En nedsat funktionsevne kan endvidere være varig eller midlertidig. ICF-modellen giver mulighed for en fælles forståelse af funktionsevnebegrebet. Funktionsevne består iflg. ICF af tre komponenter: Kroppens funktioner Aktivitet Deltagelse (5) Kilde: (5) ICF 12

14 Funktions- og mestringsevne (fortsat) En persons funktionsevne afhænger af samspillet mellem disse tre komponenter. Derudover påvirkes funktionsevnen af personens helbredstilstand og faktorer i omgivelserne samt af personlige faktorer - og modsat. (5) Definition på mestringsevne Den hensigtsmæssige håndtering i en given situation, som omhandler borgerens evne til at tage initiativ, omsætte viden til handlinger, kunne overskue processer og foretage ændringer, handle passende i forhold til den enkelte situation og have adfærd, der afspejler den gældende samfundsnorm. (6) (5) Kilde: (5) ICF, Sundhedsstyrelsen 2003 (6) ISU+ 13

15 Formål og mål Formål med handleplanen: Handleplanens formål er konkret at sætte en fælles ramme for udmøntningen af Rehabiliteringsstrategien i Socialpsykiatrien. Mål med handleplanen: At borgeren opnår eller bevarer et selvstændigt og meningsfuldt liv At der i hverdagsrehabiliteringen og med afsæt i recovery-tilgangen skabes så gode forudsætninger som muligt for, at borgeren kan komme sig At fastholde og/eller styrke den sindslidende borgers funktions- og mestringsevne med afsæt i måltyper: Udredende, Udviklende, Fastholdende, Lindrende/understøtte At kunne tilbyde koordinerede, tidsbestemte, målrettede og vidensbaserede indsatser i Socialpsykiatrien til den enkelte borger med udgangspunkt i borgerens funktions- og mestringsevne og i et tværfagligt samarbejde med involverede parter At kunne tilbyde differentierede indsatser, der tager udgangspunkt i borgerens livssituation og bygger bro til dennes hverdagsliv At minimere indsatser eller afslutte forløb ved at øge fokus på rehabiliterende, recovery-orienterede, sundhedsfremmende og forebyggende indsatser At implementere metoder og værktøjer, så der sker en systematisk kvalitetssikring, dokumentation af indsatsen samt effektmåling af indsatsen At gennemføre kompetenceudvikling af de socialfaglige medarbejdere, som understøtter det teoretiske grundlag og den faglige praksis med fokus på borgerinddragelse At samarbejde med Jobcentret om borgernes muligheder for ordinær eller støttet beskæftigelse 14

16 Målgruppe Målgruppen for hverdagsrehabilitering i Socialpsykiatrien: Borgere der visiteres til indsatser i Socialpsykiatrien har som udgangspunkt en nedsat funktionsog/eller mestringsevne. Den specifikke målgruppe for hverdagsrehabilitering vil således være: Borgere med et potentiale for at udvikle funktions- og/eller mestringsevnen og Borgere med nedsat eller risiko for nedsat funktions- og/eller mestringsevne på grund af Sindslidelse Psykisk sårbarhed Misbrug Social marginalisering Borgere som ikke ved egen indsats, men gennem samarbejde, kan genvinde, udvikle eller bevare funktionsog/eller mestringsevnen Borgere der ved egen indsats kan genvinde, udvikle eller bevare funktions- og/eller mestringsevnen er ikke i målgruppen for hverdagsrehabilitering. 15

17 Succeskriterier At 85 % af de borgere der påbegynder en visiteret hverdagsrehabiliterende indsats i Socialpsykiatrien fastholdes og motiveres indtil målene for indsatsen er nået At den pædagogiske handleplan og målene heri anvendes til systematisk dataindsamling, der beskriver borgerens udvikling og resultatet af indsatsen At indsatserne koordineres med relevante samarbejdsparter At 85 % af borgerne, der har modtaget indsatser for hverdagsrehabilitering, oplever en øget livskvalitet i form af medinddragelse og indflydelse At der udarbejdes et struktureret metodekatalog som sikrer en bred metodevifte, der vil kunne tage udgangspunkt i borgerens hverdagsliv. At de socialfaglige medarbejdere i Socialpsykiatrien oplever, at de har de nødvendige kompetencer/redskaber til at arbejde ud fra den hverdagsrehabiliterende tilgang At den rehabiliterende og recovery-orienterede tilgang bliver funderet i de socialfaglige medarbejderes faglige praksis At den sundhedsfremmende og forebyggende tilgang bliver funderet i de socialfaglige medarbejderes faglige praksis At antal af kontakter til andre faggrupper (fx sundhedscentret, fys./ergoterapeuter, sygeplejersker mv.) stiger At der udarbejdes formaliserede samarbejdsaftaler med Jobcentret for at understøtte borgerens muligheder for ordinær eller støttet beskæftigelse At 20 % af borgerne, der har deltaget i hverdagsrehabilitering i Socialpsykiatrien har udviklet sig så meget i funktions- og/eller mestringsevnen at de er afsluttet eller henvist til et værested i Socialpsykiatrien At 50 % af borgerne, der har deltaget i hverdagsrehabilitering i Socialpsykiatrien har udviklet sig så meget i funktions- og/eller mestringsevnen at de er revisiteret til en mindre pakke Status ved udgangen af 2012 Antal borgere* Procentsats Socialpsykiatrien Beskyttet beskæftigelse / Aktivitets- og samværstilbud % Hjemmevejledning og bostøttetilbud % Midlertidigt botilbud 64 9 % * Eksklusiv halvtidspladser og udenbys borgere 16

18 To fokusområder skaber resultaterne I forbindelse med implementering af hverdagsrehabilitering er det nødvendigt at fokusere på to områder, der afhængigt af hinanden vil danne fundamentet for at opnå de ønskede resultater set i relation til borgeren, den socialfaglige medarbejder samt økonomi og ressourcer. Det ene fokusområde rettes mod de socialfaglige medarbejdere i forhold til kompetence og faglighed. Men også kulturen i organisationen er af afgørende betydning for den socialfaglige medarbejders tilgang til borgeren og for det tværfaglige samarbejde. I forbindelse med paradigmeskiftet ses kompetenceudvikling som en forandringsproces. Det andet fokusområde rettes mod organisationens struktur og indsatser i forhold til borgerens forløb gennem en indsats. Hvad skal der ske, hvordan, hvornår, hvem er involveret, hvilke roller samt ansvarsfordeling. Kultur, faglighed og kompetencer Resultat Borgeren: Et selvstændigt og meningsfuldt liv Fastholde og/eller styrke borgerens funktions- og mestringsevne Struktur og indsatser Indsatser og forløb Borgerinddragelse og koordinering Økonomi og ressourcer Kvalificerede og effektive indsatser Medarbejderen: Tværfagligt samarbejde Trivsel Kilde:Type2dialog 17

19 Fokusområde: Kultur, faglighed og kompetencer Hverdagsrehabilitering kræver en rehabiliterende adfærd hos den socialfaglige medarbejder og sker ud fra en grundlæggende antagelse om, at alle borgere helst vil klare sig selv uden hjælp fra andre. Med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov sættes der mål og arbejdes ud fra hjælp til selvhjælp og fokus rettes mod borgerens muligheder og ressourcer med henblik på, at borgeren bevarer og/eller forbedrer sin funktions- og mestringsevne - og dermed bevarer eller opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. En stærk monofaglighed er en forudsætning for at indgå i det tværfaglige samarbejde. Det tværfaglige samarbejde er en nødvendighed for at opnå et helhedssyn på borgeren, og at borgeren får oplevelsen af et sammenhængende forløb. Grundlaget for at kunne lykkes med en tværfaglig og rehabiliterende tilgang er et fælles fundament og et fælles sprog hos medarbejderne. Der udarbejdes med udgangspunkt i ovenstående et metodekatalog med beskrivelse af det teoretiske grundlag og den faglige praksis for indsatserne i Socialpsykiatrien - et fælles fundament og fælles sprog, som indsatserne baseres på. Det teoretiske grundlag og den faglige praksis vil tage udgangspunkt i funktions- og mestringsevnebegreberne og indeholde beskrivelser af de faglige metoder og tilgange, som skal inddrage og sætte borgeren i fokus. Kompetenceudviklingen i 2013 og 2014 i Socialpsykiatrien vil tage udgangspunkt i det teoretiske grundlag og den faglige praksis, og følgende emner kan tænkes ind: Vurdering af funktions- og mestringsevne Faglige metoder og værktøjer fx recovery og kognitiv terapi Kollegial sparring og refleksion Kultur og værdiforståelse Vidensdeling og udvikling af det tværfaglige samarbejde Inddragelse af borgere med sindslidelse og borgerperspektivet i forbindelse med kompetenceudvikling Kultur, faglighed og kompetencer 18

20 Fokusområde: Struktur og indsatser Som et led i implementeringen af handleplanen vil der under overskriften struktur og indsatser være fokus på: Indsatser og forløb Borgerinddragelse og koordinering For at sikre høj kvalitet og effektivitet er det besluttet, at implementere følgende flowchart (s. 20), der viser borgerens vej, gennem hverdagsrehabiliteringen. Denne metode vil sikre struktur og sammenhæng. Metoden understøtter ligeledes målet om at tilbyde koordinerede, tidsbestemte, målrettede og vidensbaserede indsatser til den enkelte borger. Hverdagsrehabilitering foregår i en samarbejdsproces med borgeren og, hvis borgeren ønsker det, med dennes pårørende og netværk. Borgerinddragelse er således altid i fokus i forbindelse med hverdagsrehabilitering. Struktur og indsatser Indsatser og forløb Borgerinddragelse og koordinering 19

21 Fokusområde: Struktur og indsatser (fortsat) Indsatser og forløb Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 Vurdering og identifikation Borger henvender sig eller henvises til Myndigheden Handicap og Psykiatri med henblik på støtte, aktivitetsog samværstilbud mv. Herefter sker en vurdering af funktions- og mestringsevne og identifikation af rehabiliterings Potentiale. Visitation til indsatser og formulering af indsatsformål Socialfaglig rådgiver bevilger indsats indeholdende 141 handleplan* med mål, som sendes til udfører. Planen tager udgangspunkt i borgerens behov, ønsker, ressourcer og rehabiliteringspotentiale. Udarbejdelse af pædagogisk handleplan Med udgangspunkt i målene fra 141 handleplan udarbejder udførerne en pædagogisk handleplan indeholdende delmål og handlinger. Relevante faggrupper inddrages før udarbejdelse af pædagogisk handleplan Hverdagsrehabilitering Indsatsen opstartes med afsæt i metodekataloget. Relevante faggrupper samarbejder i forhold til at nå borgerens mål. Faggrupperne samarbejder ud fra den rehabiliterende, sundhedsfremmende og forebyggende tilgang. Løbende evaluering og justering Indsatsformål, mål og delmål evalueres og effektmåles løbende. De justeres i takt med, at borgerens funktionsog/eller mestringsevne udvikles. Borgeren har opnået sit mål og er nu blevet selvstændig. Indsatsen afsluttes. Borgeren har opnået sit mål og er nu blevet delvis selvstændig. Indsatsen justeres. Borgeren revisiteres til samme eller større indsats. * En handleplan jf. SEL 141. Handleplanen skal angive formålet med indsatsen, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, 3) den forventede varighed af indsatsen og 4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. 20

22 Fokusområde: Struktur og indsatser (fortsat) Borgerinddragelse og koordinering Borgerinddragelse Den sundhedsfremmende, forebyggende, recovery-orienterede og rehabiliterende tilgang i mødet med borgeren skal være grundlæggende og integreret i organisationen. Dette således at alle medarbejdere, som i hverdagen er tæt på borgeren i alle sammenhænge, har fokus på at udvikle og fastholde den enkelte borgers funktions- og mestringsevne. Ved hverdagsrehabilitering tages udgangspunkt i, at mål og delmål sættes ud fra borgerens ønsker og muligheder. Det skal give mening for borgeren. Derfor planlægges mål og delmål omkring indsatserne fortrinsvis i samarbejde med borgeren, og medarbejderne skal sikre, at borgeren oplever en helhed i indsatserne. Koordinering I relation til de strategiske fokusområder beskrevet i Rehabiliteringsstrategien er samarbejdsprocessen, sammenhæng og koordination nøgleord for hverdagsrehabilitering, hvorfor koordinering vil få stor betydning for at opnå de ønskede resultater. Derfor vil der i forbindelse med implementeringen være fokus på koordinering af arbejdet ved hjælp af fælles mål, fælles viden og gensidig respekt. Samarbejde og koordinering kan ske med flere aktører og evt. på flere niveauer: Internt med kommunale og private aktører Eksternt med sygehuse og praktiserende læger Andre eksterne aktører fx frivillige foreninger. 21

23 Hverdagsrehabilitering i alt hvad vi gør Elementerne i implementeringen af hverdagsrehabilitering i Socialpsykiatrien kan slutteligt sammenfattes som udviklingen af: Kultur, faglighed og kompetencer Struktur og indsatser Forløb og indsatser Borgerinddragelse og koordinering Indsatserne udmøntes i Socialpsykiatrien efter visitation fra Myndigheden. 141 handleplanens indsatsmål og den visiterede pakke sætter rammen for indsatsen. Udførerne inddrager relevante faggrupper og udarbejder en pædagogisk handleplan i samarbejde med borger. Herefter udvælges metoder til opfyldelse af de samlede mål med afsæt i Socialpsykiatriens metodekatalog og borgerens hverdagsliv. Den grundlæggende hverdagsrehabiliterende, recovery-orienterede, sundhedsfremmende og forebyggende tilgang ønskes indtænkt i alle indsatser i Socialpsykiatrien. Der vil således ikke blive visiteret særlige hverdagsrehabiliteringspakker fra Myndigheden til Socialpsykiatrien. Hverdagsrehabilitering skal derfor tænkes som en paraplybetegnelse for den teoretiske baggrund og faglige tilgang til arbejdet med borgeren med sindslidelse. Denne tilgang vil blive afspejlet i udarbejdelsen af metodekataloget, hvor de grundlæggende teorier vil blive beskrevet og skabe fundamentet for faglig praksis i Socialpsykiatrien. 22

24 Hverdagsrehabilitering i alt hvad vi gør (fortsat) Handleplanen for hverdagsrehabilitering vil føre til nytænkning af faglig praksis og ændret tilrettelæggelse af indsatsen for borgeren. Dette betyder eksempelvis, at: Der etableres koordinatorfunktion frem for kontaktperson Funktionen som kontaktperson ændres til koordinatorfunktion med henblik på at skabe sammenhæng på tværs. Koordinator vil sikre indsatsen omkring borgeren ved at gøre brug af individuelle forløb og tilmelde borgeren til gruppeforløb på tværs af Socialpsykiatrien. Koordinator skal ligeledes sikre kommunikation og samarbejde på tværs af afdelinger og faggrupper i Social og Sundhed samt med andre relevante samarbejdsparter. Der etableres gruppeforløb og individuel støtte på tværs af Socialpsykiatrien Som resultat af metodekataloget udvikles og kvalitetssikres nye og eksisterende tilbud i Socialpsykiatrien. Borger vil ikke alene få individuel støtte af den socialfaglige medarbejder, men også kunne drage nytte af et bredere udvalg af gruppeforløb på tværs af Socialpsykiatrien uanset bopæl eller distrikt. Værestedstilbudet vil blive udbygget og mange aktiviteter vil foregå her. Den sundhedsfremmende og forebyggende tilgang tænkes ind overalt Den socialfaglige medarbejder vil have fokus på at inddrage fysisk aktivitet i indsatserne. Aktiv livsstil og KRAM faktorerne vil ligeledes danne grundlag for udviklingen af tilbud i Socialpsykiatrien samt anvendelse af Sundhedscentrets tilbud. Indsatserne i Socialpsykiatrien vil kunne tage afsæt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker og anbefalinger for voksne. Der udarbejdes en værkstedsanalyse i Socialpsykiatrien med henblik på udvikling af beskæftigelsesrettede aktiviteter der kan støtte borgere til et aktivt arbejdsliv og selvforsørgelse. 23

25 Organisering i implementeringsfasen Styregruppe: Chefgruppen i Social og Sundhed fungerer som styregruppe, der følger op på og evaluerer implementeringsplanen. Chefgruppen har beslutningskompetencen for implementeringen. Arbejdsgruppe for implementering: Arbejdsgruppen vil bestå af medarbejder- og/eller ledelsesrepræsentanter fra Socialpsykiatrien, Myndigheden, Sygeplejen, Hjemmeplejen, Sundhedscentret, Misbrugscentret og Jobcentret. Repræsentanterne udpeges af ledelsen for hvert område. Udviklingskonsulenten i Psykiatri og Misbrugsafdelingen er tovholder for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppens opgave er at sikre kompetenceudvikling, videreudvikling, justering og koordinering af handleplanens initiativer, herunder præcisere valg af målinger af effekt samt give beslutningsoplæg til styregruppen. Implementeringsansvarlig er Psykiatri- og Misbrugschefen. 24

26 Kommunikation Der vil blive udarbejdet en kommunikationsplan målrettet intern og ekstern kommunikation - såvel skriftligt som mundtligt. Følgende interessenter er aktuelle: Sygehuse, praktiserende læger, speciallæger og praktiserende fysioterapeuter Borgere Pårørende Netværk Presse Interessenter Politikere Medarbejdere Samarbejdsparter i kommunen Handicapråd Frivillighedsråd Ældreråd Foreninger Kommunikationsplan og materialer skal udarbejdes, herunder: Pressestrategi de gode historier i pressen Sønderborg Kommunes hjemmeside Informationsmateriale til borgere, pårørende og samarbejdspartnere De gode historier ud i organisationen og omverdenen. 25

27 Tidsplan for implementering Nedenstående skitseres en tidsplan for aktiviteter på et overordnet niveau. Tidsplanen illustrerer de planlagte aktiviteter som skal finde sted i Hverdagsrehabiliteringsaktiviteter 2. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2015 Etablering af implementeringsarbejdsgruppe Udarbejde beskrivelse af teoretisk grundlag og faglig praksis i form af metodekatalog Udarbejde kvalitetsstandard for indsatser i Socialpsykiatrien Udarbejde indsatskatalog for indsatser i Socialpsykiatrien Udarbejdelse af nye arbejdsgange mv. Revidere Implementering Opstart af hverdagsrehabilitering i Socialpsykiatrien Planlægning Udarbejde evalueringsdesign Pilot Dataindsamling Evaluering Udarbejde kommunikationsplan Kommunikation Udarbejde kultur- og kompetenceudviklingsplan Kompetenceudvikling Involvering af foreninger Ovenstående tidsplan er et arbejdsdokument, hvilket betyder at der kan ske justeringer. 26

28 Konklusion og perspektivering Implementering af handleplanen vil medføre en forandringsproces i Socialpsykiatrien, hvor der vil ske en tydeligere rammesætning af struktur og indsatser og kvalitetssikring af faglig praksis Kompetenceudvikling af de socialfaglige medarbejdere skal sikre, at den rehabiliterende og recovery-orienterede tilgang funderes i medarbejdernes faglige praksis og ligeledes sikre en grundlæggende sundhedsfremmende og forebyggende tilgang. Hverdagsrehabilitering vil tage udgangspunkt i koordinerede, tidsbestemte, målrettede og vidensbaserede indsatser med udgangspunkt i den sindslidende borgers funktions- og mestringsevne. Der vil blive udarbejdet et metodekatalog i Socialpsykiatrien, som skal sikre en bred metodevifte, der kan tage udgangspunkt borgerens hverdagsliv. Der vil foregå koordinering og samarbejde på tværs af fag- og funktionsområder, så borgeren oplever en helhed i indsatserne. Afdelingerne i forvaltning Social og Sundhed og Jobcentret vil kunne bidrage på tværs, så der opstår synergieffekter til gavn for såvel borgere og medarbejdere. Dette vil ligeledes understøtte optimalt forbrug af ressourcer. Der er mange elementer, der indeholder de afgørende ressourcer for en god og aktivt fungerende hverdag. Hverdagsrehabilitering udvikler derfor hele tiden borgerens egne mål og motivation gennem deltagelse i hverdagslivets konkrete sammenhænge. Hverdagsrehabilitering iværksættes typisk, når en borger får problemer med at klare sine daglige gøremål, men konceptet har også stærke forebyggelsespotentialer ved tidligere indsats. 27

29 Konklusion og perspektivering (fortsat) De 10 vigtigste principper i hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering Genopbygger borgerens hverdag Er aktivitetstræning før passiv hjælp Perspektiverer pleje og genoptræning af borgerens individuelle funktion til et samlende fokus på borgerens daglige tilværelse i de konkrete omgivelser Er effektiv, når det er den personlige motivation for en tilfredsstillende hverdag, der driver borgerens lyst og vilje til at være aktiv hver dag Er altid en sammenhængende proces mellem borgeren, pårørende/netværk og faggrupper Understøtter ønskede livsstilsændringer for den enkelte og familien Omsætter borgerens konkrete mål til praktisk handling Er tidsafgrænsede forløb med klare delmål Fundamentet er at udvikle et ligeværdigt og målrettet samarbejde mellem borger, pårørende/netværk og faggrupper Skaber afklaring af borgerens vilkår og fælles løsninger på komplicerede problemstillinger (7) Kilde: (7) Ergoterapeutforeningen,

30 Titel: Handleplan for hverdagsrehabilitering i Socialpsykiatrien Udviklingsproces: Handleplanen er udarbejdet i et bredt samarbejde på tværs af afdelingerne i Social og Sundhed såvel som Jobcentret og Handicaprådet. 29

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering i Handicapafdelingen

Handleplan for hverdagsrehabilitering i Handicapafdelingen Handleplan for hverdagsrehabilitering i Handicapafdelingen Godkendt af Socialudvalget 11. november 2014 Indhold Indhold... 2 Baggrund... 3 Rehabiliteringsstrategien... 4 Sammenhængende borgerforløb/koordinering...

Læs mere

Handleplan for kronikerområdet. Social og Sundhed

Handleplan for kronikerområdet. Social og Sundhed Handleplan for kronikerområdet Udmøntning af rehabiliteringsstrategien Social og Sundhed Godkendt af Sundhedsudvalget 7. maj 2013 Indhold Baggrund 2 Rehabiliteringsstrategien 3 Borgere med kronisk sygdom

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på misbrugsområdet

Handleplan for rehabilitering på misbrugsområdet Handleplan for rehabilitering på misbrugsområdet Godkendt af socialudvalget den 14. april 2015 Indhold Indhold 2 Baggrund 3 Rehabiliteringsstrategien 4 Grundlæggende antagelser, mission og vision 5 Grundlæggende

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed Indhold Baggrund 2 Rehabiliteringsstrategien 3 Grundlæggende antagelser, mission og vision 4 Funktionsevne og mestringsevne 6 Målgruppe

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012 Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Sønderborg Kommune: 76.000 indbyggere Socialpsykiatrien: 550 borgere + væresteder ca.150 borgere Rehabiliteringsstrategi Grundlæggende antagelser: Sønderborg Kommune

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration

Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser Servicedeklaration 1 Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Hvad består den specialiserede indsats af?... 3 Dagtilbud, 85... 3 Midlertidig botilbud,

Læs mere

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Rehabilitering dansk definition:

Rehabilitering dansk definition: 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi

Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi 1 Indhold Forord... 3 Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi... 4 Rehabiliteringsbegrebet... 6 Funktionsevnebegrebet... 6 Målgruppen for rehabilitering... 6 Samarbejde på tværs af fagligheder

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi. Et selvstændigt og meningsfuldt liv

Rehabiliteringsstrategi. Et selvstændigt og meningsfuldt liv Rehabiliteringsstrategi Et selvstændigt og meningsfuldt liv Godkendt af Byrådet, 12. september 2012 Indhold 1. Baggrund og formål 5 med en fælles rehabiliteringsstrategi 2. Rehabiliteringsbegrebet 7 3.

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Midlertidige botilbud

Midlertidige botilbud Midlertidige botilbud Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for midlertidige botilbud Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det serviceniveau, som tilbydes i Sønderborg Kommune. Hvem kan få ophold i et

Læs mere

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området

Læs mere

107 - midlertidige botilbud

107 - midlertidige botilbud Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015 2017 Indhold 1. Hvorfor en rehabiliteringsstrategi?... 2 2. Det strategiske afsæt vision, mål og værdier... 3 3. Hvordan tænker vi rehabilitering

Læs mere

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-

Læs mere

Udkast til ny Handicappolitik for Ældre- og Handicapudvalget. Version 27. august 2018

Udkast til ny Handicappolitik for Ældre- og Handicapudvalget. Version 27. august 2018 Udkast til ny Handicappolitik for Ældre- og Handicapudvalget Version 27. august 2018 1 Forord Det er Rådmandens forord, hvorfor dette kun er et udkast. I Ældre og Handicapforvaltningen befinder vi os ligesom

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004 3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på plejecentrene Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på plejecentrene Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på plejecentrene Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Formål og mål Målgruppe Plejecentrets rolle og opgaver

Læs mere

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5020 Afdelingsleder: Rikke J Pedersen E-mail: Rikke.J.Pedersen@99454545.dk

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang Knud Erik Jensen Udvikling og Dokumentation udvikling@jensen.mail.dk 31214307 Ord der gør en forskel Samskabelse Sammen Skabe Rehabiliterende tilgang

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens Februar 2018 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...2 Værdier for dit kommende samarbejde med Ballerup Kommune...2 Hvordan søger jeg?...2 Hvem

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 108

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 108 SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 108 - LÆNGEREVARENDE BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5020 Afdelingsleder: Rikke J Pedersen E-mail: Rikke.J.Pedersen@99454545.dk

Læs mere

Handleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse

Handleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse Handleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse Bilag til Fokusområde 3 i Velfærdspolitikken Forfatter: Birgitte Lindegaard Nielsen Revideret den 11. September 2017 Dokument nr. 480-2016-303699

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: 1.1.3.5 Udrede og udvikle færdigheder til at mestre hverdagens aktiviteter Indsats med henblik på at: Udrede borgerens funktionsevne Udarbejde mål og plan for rehabiliteringsforløbet i samarbejde

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed

Læs mere

Handicappolitik. Lige muligheder for alle

Handicappolitik. Lige muligheder for alle Handicappolitik Lige muligheder for alle Forord Dette er den 3. udgave af Frederikshavn Kommunes Handicappolitik siden kommunesammenlægningen i 2007. Handicappolitikken er blevet til i en fælles indsats,

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5017 Afdelingsleder: Birgitte Maliki Christensen E-mail: birgitte.maliki.christensen@99454545.dk

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Plan for det psykosociale område

Plan for det psykosociale område Plan 2020 - for det psykosociale område J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Borgmesteren skriver et forord, når den korte version af Plan 2020 er vedtaget. J. nr. 00.01.00P22 2 Begreber vi anvender Gladsaxe Kommune

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Serviceniveau. for Voksen / Handicap

Serviceniveau. for Voksen / Handicap Serviceniveau for Voksen / Handicap Ældre- og Handicapforvaltningen 2012 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 PRINCIPPER FOR INDSATSEN... 3 STØTTE TIL MESTRING AF EGET LIV 3 EN SAMMENHÆNGENDE

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Vejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85

Vejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85 Vejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85 Indhold 1. Formålet med støtten... 3 2. Kerneopgaven... 3 3. Målgruppen og indsatsen... 3 4. Den rehabiliterende tilgang...

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte 107-botilbud på Munkegården, Avernakø Baggrund for 107-tilbud: Unge med særlige behov som følge af nedsat funktionsniveau eller særlige sociale problemer kan henvises til et midlertidigt botilbud gennem

Læs mere

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk

Læs mere

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online

Læs mere

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 108

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 108 SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 108 - LÆNGEREVARENDE BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5017 Afdelingsleder: Birgitte Maliki Christensen E-mail: birgitte.maliki.christensen@99454545.dk

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere