Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Transkript

1 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opstilling af to vindmøller ved Søren Lolks Vej 2, Skiftekær og Knasthovvej 21 Navn og adresse på bygherre Peter Christian Bay Knudsen, Søren Lolks Vej 2, Tåsinge, 5700 Svendborg, , peter@skiftekaer.dk Peter Bundsgaard Rasmussen, Knasterhovvej 21, Tåsinge, 5700 Svendborg, , belt@tdcadsl.dk Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson Projektets placering Søren Lolks Vej 2, Skiftekær og Knasterhovvej 21 18d Gesinge By, Bjerreby 19a Gesinge By, Bjerreby Projektet berører følgende kommuner Svendborg Kommune Oversigtskort i målestok Kortbilag i målestok Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 6, december 2006 Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 6, december 2006: Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt Hvis ja, skal der gennemføres en screening, hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVM-reglerne og skal derfor ikke screenes. Ikke Ja Bør Nej Tekst

2 Anlæggets karakteristika: relevan t undersøge s 1. Arealbehovet i ha: Arealbehovet er begrænset idet der er tale om en sanering af et eksisterende anlæg, hvor to eksisterende vindmøller erstattes med to nye større vindmøller. Anlægsmæssigt vil der således være tale om at de eksisterende fundamenter erstattes af nye. 2. Er der andre ejere end Bygherre?: 3. Det bebyggede areal í m2 og bygningsmasse i m3 100 m 2 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: Total højde 80 meter 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: De eksisterende adgangsveje vil fortsat blive benyttet, dog med mulighed for udvidelse af vejbredden. Vejadgangene til møllerne er anlagt parallelt med dyrkningsretningen og langs markskel af hensyn til markdriften og landskabets udseende og opdeling med markskel. Vejlængen ca 250 m. 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere

3 vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Andet affald: Spildevand: 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: Ifølge bygherrens beregninger, kan støjkrav i henhold til Vindmøllebekendtgørelsen overholdes i forhold til de nærmeste naboer. Beboelser ved Søren Lolks Vej 2 samt Knasterhovvej 21 er og forudsættes benyttet som privat beboelse for mølleejerne idet støjkravene ikke kan overholdes på de nævnte ejendomme. Dette er i overensstemmelse med Vindmøllebekendtgørelsen. Støjberegninger vedlægges som bilag. I henhold til vindmølle bekendtgørelsen vil Svendborg Kommune udbede sig konkrete støjmålinger på vindmøllerne efter de er taget i drift for at sikre at nævnte støjkrav overholdes. 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener:: 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: Der kan være gener fra vindmøller som følge af skyggekast fra vingerne. Der er ikke fastsat danske grænseværdier for generne fra skyggekast. Det anbefales i vejledningen til vindmøllecirkulæret, at det ved planlægningen for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om åre. Ifølge bygherrens beregninger er det største forventede gennemsnitlige antal skyggetimer pr. år for en nabobebyggelse beregnet til 2 timer og 48 minutter. 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Anlæggets placering Møllerne er typegodkendt. Det forventes således at der ikke er en særlig risiko for uheld. 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: Der skal udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan. Vindmøllerne placeres på samme placeringer, hvor der i dag står to vindmøller.

4 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: Der udarbejdes lokalplan 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: Der skal udarbejdes kommuneplantillæg 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: Vindmøllerne står indenfor kystnærhedszonen. Det er en god udnyttelse af vindressourcen og vurderes at betyde en begrænset øget påvirkning af kystlandskabet. 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: Vindmøllerne er placeret indenfor strandbeskyttelseslinjen. Der er meddelt dispensation til opstilling af vindmøllerne indenfor strandbeskyttelseslinjen. De nye højere møller vil også efter Naturstyrelsen vurdering betyde en begrænset øget påvirkning af kystlandskabet. Dispensationen vedlægges som bilag. 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder IV Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag Forventes området at rumme danske rødlistearter: Natura 2000 Vindmølleprojektet grænser op til et internationalt naturbeskyttelsesområde, Natura 2000-område N127 (Sydfynske Øhav). Natura 2000-området udgøres bl.a. af fuglebeskyttelsesområde F71 (Sydfynske Øhav), habitatområde H111 (Sydfynske Øhav) og Ramsarområde R17 (Sydfynske Øhav) Det er undersøgt om vindmølleprojektet vil kunne medføre væsentlige påvirkninger af det tilliggende Natura 2000-område, skal der derfor i medfør af 7 i Habitatbekendtgørelsen1 gennemføres en vurdering af projektets mulige virkninger på Natura 2000-området og dets bevaringsmålsætninger. Der har i undersøgelserne været særlig fokus på havørne, der er nye i udpegningsgrundlaget. Undersøgelsen konkluderede, at det er usandsynligt, at de planlagte vindmøller ved Skiftekær vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af bevaringsstatus for havørnen i F71, Det Sydfynske Øhav. Der er heller ikke andre arter i Natura 2000 udpegningsgrundlaget, der forventes at få en væsentlig ændret påvirkning som følge af vindmølleprojektet.

5 Bilag IV Den ældre bevoksning omkring bebyggelsen ved Skiftekær er utvivlsomt hjemsted for flagermus, men det levende hegn, der går mellem bebyggelsen og den nordlige af de to kystnære vindmøller, har næppe højde eller karakter af betydning som ledelinje for flagermus. Det vurderes derfor at kunne udelukkes, at der vil være en væsentlig kollisionsrisiko mellem flagermus og de planlagte vindmøller ved Skiftekær. Det er ikke sandsynligt, at der i øvrigt vil kunne ske væsentlige påvirkninger af andre bilag IV-arter som følge af opstilling og drift af de planlagte vindmøller. 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevandt: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): Overfladevandt: nej Grundvand: Nej. Der vil muligvis være tale om en midlertidig lokal sænkning af grundvandsspejlet i forbindelse med støbning af nye fundamenter til vindmøllerne. Naturområder: nej Boligområder (støj/lys og Luft): Se punkt 13 og punkt Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: X 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: Kommuneplan Området, hvor anlægget ønskes placeret ligger indenfor et område, der i kommuneplan er udpeget som område, hvor der skal ske en tilpasning. Landskabskarakteranalyse I forhold til landskabskarakteranalysen er området placeret i 23.M1. Tåsinge moræneflade. Landskabskarakteren er især præget af det flade terræn og de intensivt dyrkede marker, som inddeles i middelstore markfelter af lange levende hegn og bevoksede diger. Karaktergivende er endvidere de mange små landsbyer, som ligger spredt i området samt de udflyttede gårde. Områdets forholdsvis store skalaforhold sammenholdt med områdets flade karakter, hvorfra nye vindmøller vil være synlige, gør området robust for opstilling af nye møller. Æstetisk og kulturelle landskabstræk Af hensyn til den landskabelige påvirkning skal afstanden mellem vindmøllegrupper, som udgangspunkt være 28 gange vindmøllernes totalhøjde. Mindste afstanden til de eksisterende højere vindmøller ved Søby er ca meter svarende til 26,9 gange Søbymøllernes totalhøjde (126,5 meter)

6 I forbindelse med nærværende projekt vil der nedtages en vindmølle ved Udflyttervej. Samtidig drejer de to eksisterende vindmøller der erstattes hver sin vej, hvilket er visuelt forstyrrende. Samlet set vurderes der at være tale om en begrænset øget landskabelige påvirkning. Bregninge Kirke er beliggende som et særligt pejlemærke i landskabet for Tåsinge. Oplevelsen af kirken vurderes ikke at blive påvirket af nærværende projekt. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): 36. Er der andre kumulative forhold? X Der er en påvirkning fra den landbrugsmæssige drift på Skiftekær, herunder anlæg til at tørre løg. Det vurderes ikke, at det ændrede støjbillede der kommer som følge af nærværende projekt vil ændre støjpåvirkningerne negativt for omgivelserne. Støj fra anlæg til tørring af løg reguleres administrativt efter støjgrænser i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder. 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen/mc s område: 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen:

7 45. Er påvirkningen af miljøet Påvirkningen er reversibel. Varig: Hyppig: Reversibel: Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Screeningen giver ikke anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Dato: 21. juni 2015 Sagsbehandler: Jan Rødland