FRA KVANGÅRD TIL HUMLEKTJLE MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA KVANGÅRD TIL HUMLEKTJLE MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR.8 1978"

Transkript

1 FRA KVANGÅRD TIL HUMLEKTJLE MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

2

3 FRA KVANGÅRD TIL HUMLEKULE

4 ^^^

5 FRA KVAXGÅRI) TIL HUMLEKULE MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

6

7 INDHOLDSOVERSIGT A. Pedersen: Humle - Humlekule 7 K. Rask: Indberetning til Nationalmuseet om humleavl Olaf Olsen: Planteforædlingens historie i Danmark 14 Oluf Kristensen: Havebrug og gartneri på Amager 59 A. Pedersen: Gartnerslægten Bruun 69 Små meddelelser 89 De historiske haver, deres fortid og fremtid 89

8

9 HUMLE - HUMLEKULE Af A. Pedersen r Som det sidste af prof. Pedersen personligt fremsendte manuskripter modtog jeg denne artikel 1 knap trykfærdig tilstand midt 1 november Skønt jeg over for A. P. tilkendegav at den skulle bearbejdes grundigere Inden den kunne bringes, synes jeg alligevel den bør fremkomme nu 1 den form han gav den - som en sidste personlig hilsen fra ham til det selskab som han stiftede og fulgte med levende Interesse til det sidste - så levende at han havde planer om 1 sin rullestol og med sygeplejerledsagelse at deltage l generalforsamlingen 1 marts 1978; det blev dog Ikke til noget, og knap 3 gammel. Bortset fra en mindre overspringning, se note 2, artiklen helt som den forelå ved fremsendelsen. uger senere døde han på Frederiksberg Hospital 91 år og et par tilføjede noter er L I "Fra Kvangård til Humlekule", Årsskrift for Havebrugshistorisk Selskab, Meddelelse nr. 3, 1973, bragtes en artikel af C?ll Valur Hansson, Reykjavik om skærmplanten Kvan, Angelica officinalis. Om det noget mærkelige navn humlekule har der hidtil ingen forkla ring været givet (1). Jeg vil nu skrive lidt om dette emne, selv om mit kendskab til humleplanten og dens dyrkning er ret beskedent, hvorfor jeg må støtte mig til litteraturen og det jeg ad anden vej har erfaret. I mit hjemland, Salling er humleplanten vildtvoksende på jorddiger og lignende steder som en nedliggende plante, der ikke gør sig meget bemærket. Jeg har altså kendt den i mange år. Om dyrkning af den i Salling har der næppe været tale. Humleplanten er vildtvoksende over alt her 1 landet med undtagelse af nogle hedeegne 1 Midtjylland. Som prydplante findes den i pergolaer og som sommerdækplante til at skjule uskønne partier, som ønskes klædt i grønt. Naturligvis findes humleplanten i botaniske haver, skolehaver og på frilandsmuseets arealer. Tidligere var den meget dyrket 1 egne af Fyn (2). Humle kræver for at give et godt udbytte en dybtbearbejdet, muld rig, frugtbar og gødningskraftlg jord og læ for stærke vinde. For meringen sker ved rodskud. Plantes enten i rækker med ca. 4 m af stand i begge retninger eller i grupper med ca. 3 m afstand og med 4 planter i hver gruppe (humlekuler) (3). Planterne må have stænger at sno sig op ad. Disse humlestænger, der oftest er af rødgran, skal til udvoksede planter være 6-4 m lange. 7

10 Humle er en staudellgnende plante, hvis top om efteråret skæres ned til få cm højde. Af de om foråret fremvoksede skud beholdes de 4 bedste for hver plante. Humleknopperne modner l jull-sept.; de af plukkes, tørres, presses sammen og fyldes 1 sække. Om plukningen er der meddelt noget 1 Meddelelse nr. 3 fra H. H. S. under omtalen af Gartnerslægten Mose: Man lagde de afskårne stængler på kar stillet på rad, og plukkerne, mest store børn og kvinder, sad på begge sider. J. W. Hornemann har 1 sin ForsOg til en dansk oekonomisk Plan telære 1796 et afsnit om humle. Det hedder at planten bliver ca. 3 m høj. Efter 10 års forløb kasseres planterne og nye planter anbringes Det siges, at de nye skud kan spises i bleget tilstand et andet sted. f.eks. under et kar, men de er bitre. Humle har været anvendt i 800 år. Bladene og de små skud ædes af kvæget. Bierne søger hyppigt blomsterne men skal blive berusede deraf. Af mange former dyrkes almindeligt 'Brunsviger' og den engelske (i Kent der er en stor og gammelkendt humleavl). Johannes Tholle skrev i Nordisk ill. Havebrugsleksikon 1948 om humledyrkning, hvori det hedder, at den 1 ældre tid var en slags gartnerlsk kultur; deraf navnet humlemester til den, der forestod dyrkningen. Humle antages at have været dyrket l hvert fald fra år 1000 år (Vikingetiden). Den dyrkedes l humlegårde eller -haver, men var sikkert på sit højeste 1 slutningen af det 14. årh. og begyndelsen af det 15. årh.; efter 1800 har den bestandig været l tilbagegang; l 1896 avledes der 1 Danmark kun halvdelen af behovet og l 1914 Indførtes der 450 tons humle, dyrkedes der kun ca. 300 ha med humle, heraf det meste på Fyn. (Efter Tidsskrift for Landøkonomi 1930). I 1446 vedtoges på Lollands Landsting, sammenkaldt af biskop hvilke der Indførtes bestemmelse om, at enhver bonde årligt Henning for Fyn og Lolland-Falster de såkaldte Lollandske Vilkaar, 1 skal plante et antal frugttræer og anlægge et vist antal humlekuler. Dokumentet blev Ikke underskrevet af kongen, Christoffer af Bayern, men fik 1 hvert fald lovkraft ved at Indgå 1 Danske Lov af 1683, hvor det hedder at enhver bonde og vorned skal have 30 humle kuler. At dette påbud, som vel aldrig blev efterkommet fuldt og helt l lan dets mere udsatte egne, kan føres tilbage til den tyskfødte konge er meget naturligt, da han sikkert har fundet at dansk øl Ikke stod mål med det tyske. Her var altså tale om humlekuler. Da humledyrkning på den tid var velkendt fra kloster-, slots- og herregårdshaver må betegnelsen være af ældre dato. Men hvorfor netop kule, da der når det gælder humle Ingen forbindelser er med det, man ellers forstår ved kule. Det ligger nær at antage, at vi har fået navnet fra tysk, men her hedder en kule eine Mlete, der dog også kan betyde noget andet, som l Intet tilfælde kan sættes i forbindelse med det danske begreb kule. 8

11 Tilbage bliver den mulighed, at der er forbindelse til begrebet at kulegrave. Bearbejdelsen af plantestedet som anført foran kan jo lede tanken hen på kulegravning, det vil sige en grundig bearbejdning af jorden i 2 spadestiks dybde. I mit barndomshjem bryggede vi i 1890'erne selv 01 og hertil købte vi humle af omvandrende humlekræmmere, der antagelig var fynboer. De gik rundt med store humlesække på ryggen. Der bryggedes til jul øl til en måneds forbrug. Det endte gerne med, at det til sidst blev surt. Ølkruset stod på bordet let tilgængeligt for alle, hvis det var uden låg også for fluerne - en mindre behagelig erindring. Snart dukkede der små lokale bryggerier op og hjemmebrygningen mindskedes og hørte op. Nu er ølbrygning et stort industriforetagende. Der har af Carlsberg Bryggerierne været gjort forsøg med frem stilling af nye sorter humle, men vist uden større held. (Øjvind Winge, fra 1938). leder af Carlsbergs forsøgsgård, Nordgården ved Herfølge 01 er hvermands drik her l landet, hvorfor der også må være Inter esse for dyrkning af humle, såvel hos private som regeringen. Kon gerne Frederik II og Christian IV var som bekendt Ikke af holdsmænd, deraf måske deres interesse for humle. Herom fortæller Johannes Tholle i sin bog Haveanlægene og Gartnerne ved Fre deriksborg Slot, 1958 s. 6 følgende: I 1583 berettes det, at hertug Ernst Ludvig af Stettin-Pommern af Frederik n blev anmodet om at sende en kyndig humlemand til København medbringende rødder til 3000 humlekuler; sammesteds s. 11: Christian IV anmodede statholde ren 1 den kongerlgske del af hertugdømmerne, grev Henrik Rantzau om at lade kongens humlemester få så mange humlerødder som muligt, og det overdroges Elias humlemand at finde passende steder for humledyrkning. Der blev tale om Følstrup, Strødam og Hillerød. Den fynske humledyrkning foregik Især 1 Brenderup sogn på Nord vest-fyn. I Trap Danmark, Odense amt s. 423 fortælles herom: Bren derup sogn var tidligere centrum for den nordvestfynske humleavl, der i begyndelsen af 1700-tallet blev Indført af fru Anna Trolle til Korsgård, idet hun i sendte et par dygtige fæstebønder til Prøjsen for at lære humledyrkning at kende, men på grund af de van skelige dyrkningsforhold blev humlearealerne 1 løbet af 1800-tallet mindre og mindre, og avlen er nu (1950) helt ophørt. - Der nævnes litteratur om humleavlen på Fyn. Det er Ikke lykkedes for mig at finde folk 1 Brenderup, der kunne fortælle noget om sagen, og der findes Ingen der kan fortælle noget, som Ikke er anført foran (4). 9

12 JTf«a Noter 1. I forordet til 1. hæfte af vort årsskrift 1971 er bragt en præcisering af brugen af or det humlekule, se note 3.; og 1 Ordb. o. d. danske Sprog angives at humlekule beteg ner en 1 jorden gravet kule, hvori humlerødderne nedlægges. Ingen af forklaringerne er helt tilfredsstillende så Helt som den ovenfor af A. Pedersen foreslåede. 2. Et efterfølgende afsnit der bestod l excerperinger fra Rostrups Flora, Salmonsens Konversationsleksikon og Ordbog over Danmarks Plantenavne er her udeladt. 3. Denne angivelse af hvad ordet humlekule dækker svarer til den 1 dette årsskrift hft. 1. (1971) 1 forordet bragte forklaring. En tredle mulighed er at kule betyder en (rod)klump; særlig l norsk betegner kule ofte en klump eller knude (f.eks. på et træ, en rlrkule); humle formeres ligesom andre stauder oftest ved deling af gamle "rød der" hvorved fås et antal klumper. Det er formodentlig sådanne mindre, men let håndterlige "rødder", såkaldte kuler man l følge Danske Lov skulle skaffe sig og plante ved sin ejendom. Spørgsmålet trænger til nærmere undersøgelse. 4. En tidligere, nu (aug. 78) snart 89-årlg humleavler på Brenderup-egnen Kristian Rask har til Nationalmuseet leveret et manuskript hvori humleavl beskrives. Det gengives her næsten ln extenso med Nationalmuseets tilladelse og l let moderniseret ortografi. 10

13 INDBERETNING TIL NATIONALMUSEET NEU nr Gdr. Niels Kristian Rask, "Egelund", Nymark, NV-Fyn, født d. 25. januar "Kallundborg-huset" 1 Hårslev sogn, hvor mine for ældre boede; min fader var født d. 3. marts 1848 her på gården. Dette er mine egne optegnelser, som dækker tidsrummet fra 1890 til 1925, da vi holdt op med at bage rugbrød. Humleavl I første halvdel af 1800-året dyrkedes humle her på gården, den plads som dyrkedes med humle kaldes endnu humlehaven, et stykke på 1/2 skæppe land; her kunne stå 200 humlestænger med en afstand på 2 alen på begge led, efter denne tid dyrkedes Ikke humle her, men vi købte den l nabobyen Skovsgårde, hvor enkelte gårde dyrkede den Indtil 1910; efter den tid kunne man købe den 1 et humlemagasin 1 Harrendrup på Vestfyn. Enkelte år kunne vi også plukke humle l hegnene som kaldtes Vild humle, det var ikke hvert år den gav udbytte, men vi børn skulle ud og se om der var humle i hegnene. Humlen skulle helst have god havejord og lidt gødning for at give godt udbytte. Anlæg af humlehaver Skulle en gård have anlagt en humlehave, fik man planter hos dem der havde humlehave, da hver humleplante giver mange rodskud når først man havde planterne. Når jorden var tilberedt ved gravning og nedfældning af staldgødning, skulle alle som kunne, ud at plante. Man den der ledede arbejdet, markerede med et lille hul 1 jorden hvor planten skulle stå, dette skulle helst gøres om efteråret; om foråret efter skulle der sættes stænger ved hver plante, det var tynde gran stænger på 5-6 alen i højden, men det første år blev der ikke megen humle, men de kunne stå 1 de en humlehave været på samme sted 1 mange år på samme sted, i Skovsgårde hav mindst 25 år. Da jeg gik l skole, gik vi om aftenen til den gård, hvor vi fik vores humle og hjalp til med at plukke. 11

14 Humlerankerne blev om dagen taget af stængerne, de kaldtes da rusmer. Så blev det største kar sat 1 bryggerset, de satte sig så mange der kunne være omkring karret og plukkede deri. En lysestage på en træfod blev sat midt i karret, den kunne skrues op eftersom humlen steg til den blev 2 alen høj. Der blev fortalt historier til underholdning, nogle så rystende at man næsten ikke turde gå hjem. Humlehavens pasning Med et par års mellemrum blev haven gødet med staldgødning; den blev gravet ned om efteråret af karlene og en daglejer. Om foråret og sommeren skulle der bruges hakkejern og skuffejern for at holde ukrudtet nede. Skulle der fornyes planter, skulle det være om efteråret. Når man om foråret skulle stænge humlen blev stænger ne tilspidsede forneden, så de kunne sættes i jorden med hånden; de skulle stå lodret. Når humlen om efteråret blev taget af stænglerne blev de taget op og sat i pyramide, og her blev de stående til næste forår. Når de nye skud om foråret var blevet 1 alen lange, blev de bundet op med rankerne fra året før, så snoede planterne sig omkring stangen, altid til højre, da den er højredrejende. Humlehøst Når humlekopperne begyndte at blive gullige i kanten som regel i september blev rankerne skåret af nede ved jorden og stængerne truk ket op, så kunne rankerne skubbes op ovenud af stangen, båret hjem og lagt i gården til de skulle plukkes, som regel af gårdens egne folk, mest om aftenen, men de unge der kom om aftenen, fik ingen løn, men efter at have plukket en timestid, blev der serveret kaffe med æble skiver og småkager, som vi ellers ikke fik til daglig, tillige med interessante fortællinger. Hvor lang tid det tog at plukke, var afhæn gigt af hvor mange af folkene der kunne plukke om dagen og hvor man ge der kom om aftenen og hjalp til. Rankerne blev plukket hele, og kun en gang. Når humlen var plukket færdig, blev den lagt på loftet over en varm stue, når den så havde ligget der en måneds tid og var blevet rørt engang Imellem, blev den lagt 1 en alen 1 tønde eller kane, her har vi en kane der blev kaldt humlekanen, firkant og en l højden med et trælag, der passede til at gå ned i kanen, og en marmorplade til pres, ovenpå, så den kunne holde sig hele året. Rankerne kunne der laves mange ting af; en del blev brugt til opbindlng af næste års ranker, og andre til at sno til hammelreb og til at sy stråtag på med. Jeg har set på et gammelt hus her at også lægterne var bundet på spærerne med humleranker. 12

15 Købe humle Jeg mindes ikke at der her på Vestfyn har været omrejsende humle handlere. Så længe der blev dyrket humle i gårdene, købte omegnens folk humlen hos dem; da efterhånden humledyrkningen hørte op på gårdene, gik man over til at købe den hos de enkelte humlegrosserere, men enkelte egne i landet har der været omrejsende med humle; for det har været mig fortalt, at et sted kom der en mand og tilbød humle, men på en gård, hvor han kom Ind, spurgte konen ham om det nu også var god humle; han svarede da at det var han sikker på, for hans kone havde prøvet at brygge på den, og da var den god nok. Så ville konen ikke købe hans humle. Malurt Malurt havde vi selv i haven, men den har ikke været brugt her til øl. Men enkelte steder blev den brugt som tilsætning, der sammen med humlen skulle bevirke at øllet kunne bedre holde sig og ikke blive surt, også at øllet fik en lidt bedre smag. Hvordan den brugtes ved jeg ikke, nogle brugte at komme en flaske rom i tønden sammen med øllet, nogle brugte at komme 5-6 hele æg i tønden tillige med øllet og når tønden var tom var både æg og skaller forsvundet. 13

16 PLANTEFORÆDLINGENS HISTORIE I DANMARK Træk af haveplanternes udvikling Af Olaf Olsen1) Under arbejdet med artiklen om "Haveplanternes indførselshistorie 1 Danmark. II" tangeredes flere gange forhold, der vedrørte plantefor ædling, således at ideen om en selvstændig behandling af emnet groede naturligt frem. Kulturplanterne i Danmark både landbrugs- og have brugsplanterne er Indført over et meget langt tidsrum og skal ses i en større europæisk sammenhæng. Bevidst anvendelse af planteforædling er af nyeste dato, men grundlaget er det forbedrede plantemateriale, fremkommet efter Indsamling og udvælgelse af planter, især som er næringsgrundlag, igennem tusinder af år. Det danske ord forædling blev blandt gartnere oprindelig brugt i betydningen podning, formodentlig fordi Indpodning af ædelrtset bevir ker, at der fremkommer en ædlere plante. Men der sker jo Ingen ar velige forandringer af ædelrlset. Ordet forædling bør derfor kun bruges om det ubevidste og Især bevidste arbejde med kulturplanternes arvelige egenskaber forbedring af for at frembringe et ensartet plantemateriale af den bedst mulige kvalitative og/eller kvantitative beskaffenhed. Det er netop karakteristisk for haveplanteforædlingen som helhed, at man satser både på et kvalitativt og kvantitativt stort udbytte, uanset om det er planter til føde eller planter til pryd. Gart neridriftens intensive udnyttelse af mindre arealenheder får 1 vor tid med den øgede befolkningstilvækst, Især 1 byerne, tilsvarende betyd ning 1 fødevareforsyningen. Dertil kommer en ret væsentlig omlægning af kost- og Indkøbsvaner i det 20. århundrede, der har bevirket et for- Øget forbrug af grønsager og frugt, som i flere henseender kun har været muligt ved at gennemføre en systematisk forbedring af plante materialets ydeevne. For at få et overblik over de enkelte faser 1 den enorme udvikling der er sket, vil en skematisk opdeling blive bragt her. A. Generelle betragtninger a. Tidlige trin af plantedyrkningen med ubevidst forædling b. Planteforædlingens udvikling fra de første praktiske forsøg Indtil udnyttelsen af arvellghedslovene c. Betydningsfulde udenlandske planteforædlere og Institutioner til forædling af haveplanter, som har haft afgørende Indflydelse på Internationalt plan 14

17 B. Specielle forhold for Danmark I. Historisk tilbageblik a. Planteindførsel, frøavl og udvikling af gartneribedrifter b. Foreningsinitiativ og de første forsøgsplantninger c. Forsøgsstationer og fællesudvalg d. Publicering og udstillingsvirksomhed e. Undervisning f. Sammenfattende beskrivelser (leksika) II. Privat Initiativ a. Personer b. Virksomheder (bl.a. frøfirmaer med køkkenurter, frilandsog væksthusblomster m.m.) c. Nogle vigtige forædllngsobjekter m. Offentlig virksomhed a. Forsøgsstationer (afprøvning og forædling af bl.a. køkken urter, væksthusplanter, frugtbuske samt stauder og ved planter til pryd) b. Landbohøjskolen, Havebrugsinstituttet incl. Haven c. - Arboreterne, IV. Afsluttende bemærkninger A a. Tidlige trin af plantedyrkningen med ubevidst forædling De ældste vidnesbyrd om dyrkning af nytteplanter kan spores til Orienten ca år f.kr., og primitive former af Trltlcum dlcoccum og Hordeum vulgare var. dlstlchon fra Nordøst- Iraq er dateret år 4750 f.kr. (H. Helbæk) (14). Fra den nye verden i New Mexico er det ældste fund af kultur-majs dateret til 3960 f.kr. Allerede på dette tidspunkt kan man ane en vis differentiering Imellem dyrknlngsmuligheder og de foretrukne planter. Primitive dyrknings betingelser har favoriseret de plantearter, der l forvejen var tilpasset fordringsløse vækstkår, f.eks. steppeplanter. Særligt ønskede planter, som f.eks. vedplanter med velsmagende frugter, der forudsætter sær lige dyrknlngshensyn, måtte bevares med større omhu og ofte l nær heden af beboelserne. Dette kan også ses som et tidligt udgangspunkt for gartnerlsk dyrkning. Hos primitive kulturfolk kan man endnu gen finde de samme træk, som spænder fra bevarelse af formeringsdygtlge moderplanter eller af særlige, frugtbærende træer 1 naturen, der hol des fri ved rydning af anden vegetation, til bevarelsesplantnlnger af stiklinger og frøplanter ved huset. Fra eksempler ved man, at denne form for halvkultur også blev anvendt for gift-, farve- og prydplanter. Sideløbende med halvkulturen fremstod fra den primitive begyndelse tilberedelse af jorden med de samme redskaber, som samleren havde brugt: gravestokken og stenkilen. 15

18 * w ^ w C d Vildæbler fra Bornholm 1 følgende tilstande; a: recente, friske, b: recente, men skåret over og straks forkullet, c: recente, men skåret over, tørret og forkullet, d: jernalderæbler der har været skåret over for så at blive tørret

19 Under forløbet af den kommende udvikling må der være sket en ind snævring af plantematerialet fra de mere eller mindre heterogene, indsamlede vildarter til et mere ensartet dyrkningsmateriale. Ind snævringen måtte have mange årsager: ukontrollerede dyrkningsbetin gelser, stærkt konkurrerende ukrudtsbestande, indhøstningsforhold m.m., som havde en udvælgende Indflydelse på de planter, der kunne overleve. Desuden foretog mennesket et ubevidst udvalg af det, der for ham syntes bedst egnet, og som bl.a. betød en rimelig sikring af høsten, f.eks. ved at aksene bevaredes hele hos kornarterne. Helt op til vor tid har ukrudtsbestanden i jorddyrkningen spillet en væsentlig rolle, og en række arter har kunnet tilpasse sig respektive kulturer (16). Oprindelig udgjorde de en andel i kornhøsten og blev medforarbejdet. I det tilfælde, at kornet svigtede, blev ukrudtsfrøet en livsnødvendig erstatning (18) (15). Ukrudtsarters tilpasningsevne un der ekstreme forhold har endda kunnet udvikle selvstændige kultur planter, hvortil hører Havre, Rug, Linse, Bønne, Ært, Tomat og Boghvede (40). I det lange spand af tid, der er gået siden plantedyrkningens første begyndelse, har de dyrkede planter været underkastet de samme lov mæssigheder for evolutionen, som gælder planterne l naturen, og som er muliggjort ved planternes varlatlonsevne. Mennesket har blot ved sit oprindelig ubevidste, ensidige udvalg af dyrkede planter opretholdt en kunstig ligevægt, der var både til hans og planternes fordel. Modsat kunne udvalget betyde manglende muligheder for overlevelse. Eksemp ler herpå er mistet spredeevne af frøene hos kornarterne og hos Majs, forandring af frøenes spirlngsvarighed, tab af morfologiske beskyttelsesorganer eller tab af frøsætning overhovedet pelsin, Banan m.m.). (Æble, Ap Væsentlige faktorer, som har haft betydning for udviklingen af vore kulturplanter, er folkevandringer, erobringstogter og lign., hvor kul turplanter blev flyttet til områder med andre klimatiske betingelser, evt. med nært beslægtede arter eller nærstående former af kultur planter. Klimatiske påvirkninger i den ene eller anden retning skabte nye tilpasninger, og ved indkrydsninger og tilbagekrydsninger frem kom helt nye dyrkningsformer, et forhold som ikke mindst for udvik lingen af vore haveplanter har været betydningsfuldt. Den meget forenklede skitsering af det tidligste forløb og omdannel se fra vildplante til kulturplante refererer fortrinsvis til brødplanter ne. Nogle af forløberne for vore haveplanter kan dog spores som gamle kulturplanter eller som vigtige ukrudts- eller ledsageplanter til kornkulturen. Kun få af disse ledsageplanter har været brugt som havebr ugs-næringsplanter, f.eks. Pastlnaca satlva, som 1 sydligere lande har været dyrket fra for år siden, medens andre har mistet deres betydning, bl.a. Campanula rapunculus, Ca melina satlva (roden), Chenopodlum album, Eruca sa tlva, Slum slsarum, Saponaria officinalis og en række arter, der blev brugt som farveplanter. 17

20 Ældste billede af blomkål, ms. fra 1570 Ældste billede af knudekål, ms. fra 1570 Nogle få eksempler skal tegne baggrunden for enkelte haveplanters forskelligartede oprindelse. Ærtefrø er fundet sammen med primitive kornarter i For-Asien, dateret år f.kr. Pisum sativum og P. arvense er oprindelig formodentlig opstået (L. J. Govorov) (40) af et krydsningskompleks, udgået fra spontane krydsninger imellem Pisum fulvum og P. elatlus; ved fri kombination eller over krydsninger er der fremkommet 2 nye arter: Pisum abysslnlcum og P. syrlacum, dels i det østlige Middelhavsområde, dels 1 For- Asien. Ved fornyede Indkrydsnlnger til udgangsformerne er der opstå et en meget formrig krydsnlngspopulatlon, der blev udgangspunkt for egnede kulturformer, som udvikledes til den dyrkede Ært, og som nu på et meget tidligt tidspunkt spredtes fra Orienten til Mellem- og Nord-Europa samt til Mellem-og Nordøst-Asien. I Danmark er Ært første gang med sikkerhed konstateret i broncealderen, l Sverige allerede i stenalderen. En gammel kulturplante med et andet udviklingsforløb er Ræddike (52), kendt som vigtig grønsag 3000 år f.kr. 1 Ægypten (Ræddike og Løg var tlllægskost for arbejderne under bygningen af pyramiderne) og 1 Babylon. Senere tillige udbredt l Grækenland og Rom, hvorfra Ræddiken blev spredt til de nordligste provinser. Det antages, at Ræddiken er udviklet 1 kultur fra arten Raphanus maritimus, en flerårig, mediterran strandplante med fortykket rod, evt. senere krydset med den en-til toårige Raphanus landra. Ræddike har 18

21 i kultur dannet to rækker af sorter; sorter med forskellige rodtyper og sorter med olierige frø. Begge rækker har nået en vid geografisk spredning til Kina og Japan, og allerede 1100 år f.kr. var Ræddike en markkultur i Kina. Den nære slægtning R. landra's blade er blevet brugt og første gang nævnt i 1561 som grønsag i Italien. R. landra, der regnes som stamplante for Radis, har Ingen rodfor tykkelse, men planter hermed er Imellem dyrkede planter 1 begyndel sen af 1600-tallet opstået som mutanter, og ved udvalg er Radise formerne opstået. I Danmark nævnes allerede 1642 Ræddike- og Radls-former af O. Sperling 1 Rosenborg Haven. Indførslen af Ra dis på dette tidlige tidspunkt er sikkert sket fra Holland. Vore dyr kede Æbler er ligesom Ærter opstået ved krydsning mellem flere arter, fortrinsvis Malus pumila, udgået fra Mellem-Asien, og det vildtvoksende europæiske Skov-Æble, Malus silvestris. Old tidens dyrkede Æbler er da sandsynligvis først blevet spredt til Vest-Europa fra Grækenland og Italien i det 1. århundrede f.kr. I modsætning til Jordbær, Brombær og Hindbær, som umid delbart spistes, er Æblet blevet opbevaret. Det man bl.a. vidste fra pælebygningernes fund 1 Sverige (Alvastra ved Vættern fra 1900) og Schweiz, har man nu også fra Danmark fået bekræftet fra Bornholm. Fra udgravningen (H. Helbæk) (17) af en muligvis tidlig jernalder gravplads ved Nørre Sandegaard, Østerlars, fandt man l 1951 forkulle de planterester af Korn, Hirse, Hasselnødder og deriblandt 2200 rester af Æbler, heraf 2 hele samt 60 gennemskårne. Fundet tyder på, at Æblerne har været tørret forinden til opbevaring. Æb lerne har l størrelse oprindelig været 22 til 29 mm lange og 24 til 35 mm i diameter. De kan stamme fra vildtvoksende Æbler, eller de kan være af østlig mellemeuropæisk oprindelse, Importeret via østlige handelsveje. En gammel kulturplante er Rosen, der har sin oprindelse l for skellige arter. De har både været dyrket og har udviklet sig 1 tusinde år, uafhængigt af hinanden l Øst-Asien og 1 et par Orienten/Europa. Kultur-rosen er opstået 1 Orienten ca år f.kr. ved spontane krydsninger og har fra dette tidspunkt bl.a. været udnyttet til fremstil ling af rosenolle. Krydsningerne har formodentlig været følgende: Rosa gallica x R. phoenlcea = engangblomstrende R. damascena (ført til Frankrig med korsridderne l det 13. århundrede) og R. gallica x R. moschata = togangblomstrende R. damascena. For over 2000 år siden kendtes allerede Rosa x alba, der menes at være en krydsning Imellem engangblomstrende R. damascena og R. c an Ina. Et sammentræf Imellem togangblomstrende R. damascena og R. x alba 1 Syd-Frankrig blev til R. centlfolia, der som den kendte malerrose blev endeligt udviklet l Holland Den første omtale af Roser i Danmark har vi fra Hen rik Harpestreng's (d. 1244) Urtebog. - 19

22 Indførslen af de Østasiatiske Roser 1 slutningen af 1700-tallet, specielt R. chlnensis og R. x odor at a (= R. chinensis x gigantea) skabte igennem en lang række kombinationer de moderne Roser. Dette blev så grundlaget med blod fra arten R. multiflora for en ny dyrkningsgruppe Polyanthahybriderne, frembragt af Dines Poulsen i Danmark i Ab. Planteforædlingens udvikling fra de første prak tiske forsøg indtil udnyttelsen af arvellghedslovene Vor tids vidtspændende forædlingsresultater med mange forskellige kulturplanter har kun været mulige Igennem de senere århundreders botanisk-videnskabelige erkendelser og arbejdsmetoder. - Planters seksuelle forhold blev først fastslået ved eksperimenter af R. J. Camerarlus (31) ( ) l Han dyrkede bl.a. hanlige og hunlige Individer af Spinat Isoleret og opdagede, at de hunlige planter kun satte uudviklet frø. Det samme resultat kom han til ved at fjerne de hanlige blomster fra Majs og Riel nus. Den første målbevidste hybrid, nemlig Imellem Dlanthus caryophyllus og D. barbatus, blev fremstillet af en engelsk gartner Thomas Fairchlld l De tidligste konkrete vidnesbyrd om bestøvnlngsforhold er fra 1791, da J.G. KOlreuter ( ) publicerede Iagttagelser fra sine for søg, dog uden at det fik større praktisk betydning. Han skelner Imel lem selv-, vind- og lnsektbestøvere, og han viste ved krydsninger, at pollenet overførte egenskaber fra faderplanten, og dermed påviste han planternes seksualitet, fremstillede krydsninger mellem arter Inden for slægterne Aqullegla, Dlanthus, Hibiscus, Mlrabllls, Nlcotlana o.a. og fremviste forskellige kombinationsmuligheder af moder- og faderplantens karakterer. Den systematiske planteforædling tog sin begyndelse med arbejder af T.A. Knlght ( ), som fremhævede hybrldfremstllllng som en egnet metode til planteforbedring, og Van Mons* fremgangsrige ar bejde med Pære-hybrider. Det blev dog Charles Darwin ( ), der satte et afgørende skel gennem sine omfattende Iagttagelser og forsøg med dyrkede planter, fremlagt 1 tobindsværket "The variation of animals and plants under domestication". Værket må ses som en vigtig fortsættelse af "Origin of species" og danner, sammen med A. P. de Candolle's ( ) arbejde om kulturplanternes oprindelse, det første grundlag for udforskningen af kulturplanterne. C. Darwin giver ved sine forsøg og bevisførelser den systematiske arbejdsbaggrund for planteforædlingen. Han fremhæver evolutionen som grundlag for udviklingen af kulturplanterne, hvorved egenskaber hos en plante forandres. En af de mest værdifulde egenskaber er glgas-væksten, d.v.s. større vækst eller forekomst af større plantedele. Han henviser til udviklingen af stikkelsbærfrugten, hvor den dyrkede er 7 til 8 gange 20

23 større end den vildtvoksende frugt. Vigtig er Darwins fremhævelse af planternes variabilitet, som kan omfatte alle plantens organer. Et klassisk eksempel er Kål-formernes udvikling af særlige nytteorga ner, der både afviger meget fra hinanden og fra den vilde arts. Han analyserede sammenhæng og årsagen for variationerne og erkendte betydningen af menneskets ensidige udvalgsarbejde med kulturplan terne. Vendepunktet kom med Gregor Mendel's ( ) opdagelse af arvelighedslovene under hans ophold som lærer 1 Brno fra som resultat af hans veltilrettelagte forsøg med Ærter. I indlednin gen til sin afhandling fra 1866 "Versuche liber Pflanzenhybrlden" siger G. Mendel: "Kunstige befrugtninger, som gennemførtes med prydplan ter for at frembringe nye farvevariationer, var anledningen til de for søg, som 1 det følgende skal omtales. Den påfølgende regelmæssighed, med hvilken de samme hybridformer efter hver bestøvning imellem de samme arter blev dannet, gav anledningen til flere eksperimenter, hvis opgave det var, at følge hybridernes udvikling blandt udspaltnin gerne". - I modsætning til KOlreuter, som benyttede forskellige arter, arbej dede G. Mendel med sorter fra en fertil og let håndterlig art med få konstante kendetegn. Han valgte 22 sorter af Ært og gennemførte både reciprokke krydsninger og flere sideløbende krydsninger. Fra dette forsøgsmateriale udarbejdede han nedarvnlngslovene for en- og to-faktor-kombinationer. - G. Mendel's fundamentale arbejde blev længe Ikke forstået af samtiden; gennembruddet kom først med 3 forskeres samtidige genopdagelse og videre udbygning af arvelig hedslovene. Det var Carl Correns ( ) med arbejder, bl.a. over koblede anlæg hos kønnede Levkøjer og kønsbestemmelse hos den en Bryonia; Hugo d'vrles ( ) med publikationen "Die Mutationstheorle, Versuche und Beobachtungen tiber die Enstehung von Arten lm Pflanzenrelch" ( ) og Erich Tschermark ( ), som var den første, der planmæssigt anvendte de Mendelske nedarvnlngslove 1 planteforædlingen, bl.a. hos prydplanter som Levkøj, Primula og Salntpaulla. Den danske botaniker W. Johannsen ( ) udførte l årene Botanisk Have forsøg med Bønner og opstillede teorien om de rene linler. Han Indførte benævnelsen gen, genotype og fænotype. W. Johannsens forelæsninger "Arvelighedens Elementer" publiceredes 1905 og efterfulgtes af 3 udvidede, tyske udgaver. Han har også hovedæren for Indføring af varlatlonsstatlstlske metoder 1 biologien og er grundlæggeren af populationsgenetikken. Fra de nævnte pionerarbejder har arvelighedsforskningen udviklet sig til en omfattende videnskab, der har skabt den nødvendige basis for udviklingen af planteforædlingen (20). 21

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

I fortsættelse af mit brev af 13. marts 2006 vender jeg hermed tilbage til sagen om Aldershvile

I fortsættelse af mit brev af 13. marts 2006 vender jeg hermed tilbage til sagen om Aldershvile FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Gladsaxelisten v/ John Damm Sørensen Stenkrogen 6 2800 Lyngby Dato: J.nr.: 2003-4082-120

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Tal om gartneriet 2015

Tal om gartneriet 2015 Tal om gartneriet 2015 Tabeloversigt Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion 1999 2002 2005 2008 2011 Væksthusproduktion i alt* 707 633 503 403 395 Grøntsager................. 206 182 142 107

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Det åbne land Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Indholdsfortegnelse Taksonomi Græsser Hvede Havre Byg Rug Ansvarsområder:

Læs mere

Onsdag den 10. februar Generalforsamling og foredrag med Thomas Uhre Husk tilmelding senest den 7. februar

Onsdag den 10. februar Generalforsamling og foredrag med Thomas Uhre Husk tilmelding senest den 7. februar Haveselskabet Ringkøbing og omegns kreds Kredsens aktivitetsblad for 2016 32. årgang Årets aktiviteter kort: Gratis arkitekttegnet haveplan læs hvordan sidst i bladet Onsdag den 10. februar Generalforsamling

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 1 Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 2 Kom godt i gang med at dyrke køkkenhaven Anmeldt af Maja Grønbæk, Idenyt.dk 2013 Er du nybegynder udi kunsten at dyrke køkkenhave og vil

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene

Læs mere

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

Best Practice Neonectria ædelgrankræft Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve

Læs mere

Projekt KORN PÅ FYN 2011. Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN

Projekt KORN PÅ FYN 2011. Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN Overgaard Projekt KORN PÅ FYN 2011 Børge Jensen var initiativtager til Genbevaring ved oprettelsen af museumsmarken på Hjemstavnsgården i Gummerup, der drives med henblik på at bevare gamle kulturplanter.

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr. Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:

Læs mere

Carsten Lawets, CLA og Ida Thyssen, IT. CL ønsker et separat dagsordenspunkt vedr. avlsrådet.

Carsten Lawets, CLA og Ida Thyssen, IT. CL ønsker et separat dagsordenspunkt vedr. avlsrådet. REFERAT (Offentlig) Af bestyrelsesmøde nr. 3-2013 i Langhårsklubben Fredag den 24. maj 2013 kl.: 17:00 i Ejby hallen Deltagere: Bent Hansen, BH Just Mikkelsen, JM Jens Jensen, JJ Leif Hansen, LH Carsten

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

HAVEHISTORISK SELSKAB

HAVEHISTORISK SELSKAB Beretning fra Havehistorisk Selskabs udflugt til Sydsjælland lørdag 6. juni 2015. Programmet for udflugten indeholdt - ud over oplysninger om planter og haver - også plads til supplement af vores kulturhistorisk

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012

DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012 DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012 Vestfyns Hjemstavnsgård Tekst og fotos: Iris og Børge Jensen Museerne på Vestfyn og forfatteren. Vestfyns Hjemstavnsgård er et frilandsmuseum bestående af en

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Gjorde kinesere kunsten efter

Gjorde kinesere kunsten efter Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde Gjorde kinesere kunsten efter Et knap 250 år gammelt håndmalet tapet er»genfødt«på Gammel Estrup Herregårdsmuseet på Djursland. En malermester har med små pensler

Læs mere

Frede Tønnesen. Kanariefugle. - til udstilling. Atelier

Frede Tønnesen. Kanariefugle. - til udstilling. Atelier ISBN 87-7857-447-1 9 788778 574473 Kanariefugle findes i mange forskellige varianter, som er fremavlet gennem mange år. Få et overblik over de mange varianter, og læs om hvordan man fremavler særlige former

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling 1 Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling Da dette er Lokalhistorisk forenings 10. generalforsamling vil beretningen blive anderledes end tidligere års beretninger.

Læs mere

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistik og dets forgængere har gennemført et væld af undersøgelser af landbrugets og landboernes vilkår siden midten af 1800-tallet. Selv

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014

38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014 38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014 NYT FRA SKOLEN Læs denne gang: En elev fortæller Pouls initiativ: Giv en skærv til skolen i stedet for en fødselsdagsgave Husk at medlemsbidraget

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

HVAD BETYDER ORDET ARKIV?

HVAD BETYDER ORDET ARKIV? ARKIV I DAG Arkivfoto, arkivklip Lydarkiv DRs digitale arkiv Politikens avisarkiv O.s.v. Et broget landskab, hvor vi i vores verden nok bedst kender Statens Arkiver, lokalarkiver og 7-arkiver HVAD BETYDER

Læs mere

Havelivet. dk potteroser

Havelivet. dk potteroser I loftet hænger potter med de lus, som giver næring til snyltehvepse, der lægger deres æg i bladlus på rosenplanterne ren biologisk. skadedyrsbekæmpelse. Denne røde sort hedder Kiss Kordana. Potteroser

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Om planterne. Læge-alant. Bumleurt. Glat burre

Om planterne. Læge-alant. Bumleurt. Glat burre Om planterne Læge-alant Planten hører til den gruppe, vi i dag kalder kurvblomstfamilien. Hos denne familie er det, vi opfatter som én blomst, faktisk mange blomster samlet på en skive, i en kurv. Hos

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Ny viden om tamkattens oprindelse

Ny viden om tamkattens oprindelse Ny viden om tamkattens oprindelse Af Tommy Asferg Hvor stammer tamkatten fra? Det ligefremme svar er, at den stammer fra vildkatten. Men det er langtfra et udtømmende svar, for vildkatten findes i et antal

Læs mere

1. Generalforsamling i SKAGEN BRYGHUS den 16. april 2016. Nok engang velkommen til den 10. generalforsamling i Skagen Bryghus.

1. Generalforsamling i SKAGEN BRYGHUS den 16. april 2016. Nok engang velkommen til den 10. generalforsamling i Skagen Bryghus. 1. Generalforsamling i SKAGEN BRYGHUS den 16. april 2016 Nok engang velkommen til den 10. generalforsamling i Skagen Bryghus. Hele bestyrelsen er til stede i dag og jeg vil begynde med at præsentere dem

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Korte Nyheder. Bickel-Stumpf - Glæde i Gastronomien

Korte Nyheder. Bickel-Stumpf - Glæde i Gastronomien Bickel-Stumpf - Glæde i Gastronomien Vinum Bonum har fået Christian Aarø Mortensen, restauratør og to gange dansk og en gang nordisk sommelier mester, til at vurdere nogle af Weingut Bickel-Stumps vine.

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til Forord Små historier, som jeg har hørt fra Serafim Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til mig i nattens stille timer og fortæller alle de historier, som jeg skriver. Det er ikke mine

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø

Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø 1 af 5 Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø Rådsmødet den 25. august 1999 1. Resumé Foreningen af Danske Havefrøgrossister har på vegne af tre frøgrossister anmeldt en aftale med

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Oversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling

Oversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling Bygherrerapport Undersøgelse af diverse gruber og stolpehuller i forbindelse med separatkloakering i området omkring Hostrup Strandpark og Lem. Sagsinfo SMS 1231 Hostrup Strandpark Stednr. 13.10.04-121

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

KULTURHISTORISK ANALYSE AF RODFRUGTER

KULTURHISTORISK ANALYSE AF RODFRUGTER AF RODFRUGTER DANSK LANDBRUGSMUSEUM, Gl. Estrup FORSKNING OG FORMIDLING AF MÅLTIDETS KULTURHISTORIE I DANMARK Mål og problemstilling: Udarbejde en kulturhistorisk analyse af rodfrugter i det danske køkken.

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Kar og baljer med jernbånd.

Kar og baljer med jernbånd. Kar og baljer med jernbånd. Runde kar og baljer Ovale kar og baljer Diameter Pris v/ fyr Pris v/ eg Pris v/ fyr Pris v/ eg 30 cm 1.600,00 2.300,00 2.000,00 2.800,00 40 cm 1.800,00 2.500,00 2.200,00 3.100,00

Læs mere