FRA KVANGÅRD TIL HUMLEKTJLE MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA KVANGÅRD TIL HUMLEKTJLE MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR.8 1978"

Transkript

1 FRA KVANGÅRD TIL HUMLEKTJLE MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

2

3 FRA KVANGÅRD TIL HUMLEKULE

4 ^^^

5 FRA KVAXGÅRI) TIL HUMLEKULE MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

6

7 INDHOLDSOVERSIGT A. Pedersen: Humle - Humlekule 7 K. Rask: Indberetning til Nationalmuseet om humleavl Olaf Olsen: Planteforædlingens historie i Danmark 14 Oluf Kristensen: Havebrug og gartneri på Amager 59 A. Pedersen: Gartnerslægten Bruun 69 Små meddelelser 89 De historiske haver, deres fortid og fremtid 89

8

9 HUMLE - HUMLEKULE Af A. Pedersen r Som det sidste af prof. Pedersen personligt fremsendte manuskripter modtog jeg denne artikel 1 knap trykfærdig tilstand midt 1 november Skønt jeg over for A. P. tilkendegav at den skulle bearbejdes grundigere Inden den kunne bringes, synes jeg alligevel den bør fremkomme nu 1 den form han gav den - som en sidste personlig hilsen fra ham til det selskab som han stiftede og fulgte med levende Interesse til det sidste - så levende at han havde planer om 1 sin rullestol og med sygeplejerledsagelse at deltage l generalforsamlingen 1 marts 1978; det blev dog Ikke til noget, og knap 3 gammel. Bortset fra en mindre overspringning, se note 2, artiklen helt som den forelå ved fremsendelsen. uger senere døde han på Frederiksberg Hospital 91 år og et par tilføjede noter er L I "Fra Kvangård til Humlekule", Årsskrift for Havebrugshistorisk Selskab, Meddelelse nr. 3, 1973, bragtes en artikel af C?ll Valur Hansson, Reykjavik om skærmplanten Kvan, Angelica officinalis. Om det noget mærkelige navn humlekule har der hidtil ingen forkla ring været givet (1). Jeg vil nu skrive lidt om dette emne, selv om mit kendskab til humleplanten og dens dyrkning er ret beskedent, hvorfor jeg må støtte mig til litteraturen og det jeg ad anden vej har erfaret. I mit hjemland, Salling er humleplanten vildtvoksende på jorddiger og lignende steder som en nedliggende plante, der ikke gør sig meget bemærket. Jeg har altså kendt den i mange år. Om dyrkning af den i Salling har der næppe været tale. Humleplanten er vildtvoksende over alt her 1 landet med undtagelse af nogle hedeegne 1 Midtjylland. Som prydplante findes den i pergolaer og som sommerdækplante til at skjule uskønne partier, som ønskes klædt i grønt. Naturligvis findes humleplanten i botaniske haver, skolehaver og på frilandsmuseets arealer. Tidligere var den meget dyrket 1 egne af Fyn (2). Humle kræver for at give et godt udbytte en dybtbearbejdet, muld rig, frugtbar og gødningskraftlg jord og læ for stærke vinde. For meringen sker ved rodskud. Plantes enten i rækker med ca. 4 m af stand i begge retninger eller i grupper med ca. 3 m afstand og med 4 planter i hver gruppe (humlekuler) (3). Planterne må have stænger at sno sig op ad. Disse humlestænger, der oftest er af rødgran, skal til udvoksede planter være 6-4 m lange. 7

10 Humle er en staudellgnende plante, hvis top om efteråret skæres ned til få cm højde. Af de om foråret fremvoksede skud beholdes de 4 bedste for hver plante. Humleknopperne modner l jull-sept.; de af plukkes, tørres, presses sammen og fyldes 1 sække. Om plukningen er der meddelt noget 1 Meddelelse nr. 3 fra H. H. S. under omtalen af Gartnerslægten Mose: Man lagde de afskårne stængler på kar stillet på rad, og plukkerne, mest store børn og kvinder, sad på begge sider. J. W. Hornemann har 1 sin ForsOg til en dansk oekonomisk Plan telære 1796 et afsnit om humle. Det hedder at planten bliver ca. 3 m høj. Efter 10 års forløb kasseres planterne og nye planter anbringes Det siges, at de nye skud kan spises i bleget tilstand et andet sted. f.eks. under et kar, men de er bitre. Humle har været anvendt i 800 år. Bladene og de små skud ædes af kvæget. Bierne søger hyppigt blomsterne men skal blive berusede deraf. Af mange former dyrkes almindeligt 'Brunsviger' og den engelske (i Kent der er en stor og gammelkendt humleavl). Johannes Tholle skrev i Nordisk ill. Havebrugsleksikon 1948 om humledyrkning, hvori det hedder, at den 1 ældre tid var en slags gartnerlsk kultur; deraf navnet humlemester til den, der forestod dyrkningen. Humle antages at have været dyrket l hvert fald fra år 1000 år (Vikingetiden). Den dyrkedes l humlegårde eller -haver, men var sikkert på sit højeste 1 slutningen af det 14. årh. og begyndelsen af det 15. årh.; efter 1800 har den bestandig været l tilbagegang; l 1896 avledes der 1 Danmark kun halvdelen af behovet og l 1914 Indførtes der 450 tons humle, dyrkedes der kun ca. 300 ha med humle, heraf det meste på Fyn. (Efter Tidsskrift for Landøkonomi 1930). I 1446 vedtoges på Lollands Landsting, sammenkaldt af biskop hvilke der Indførtes bestemmelse om, at enhver bonde årligt Henning for Fyn og Lolland-Falster de såkaldte Lollandske Vilkaar, 1 skal plante et antal frugttræer og anlægge et vist antal humlekuler. Dokumentet blev Ikke underskrevet af kongen, Christoffer af Bayern, men fik 1 hvert fald lovkraft ved at Indgå 1 Danske Lov af 1683, hvor det hedder at enhver bonde og vorned skal have 30 humle kuler. At dette påbud, som vel aldrig blev efterkommet fuldt og helt l lan dets mere udsatte egne, kan føres tilbage til den tyskfødte konge er meget naturligt, da han sikkert har fundet at dansk øl Ikke stod mål med det tyske. Her var altså tale om humlekuler. Da humledyrkning på den tid var velkendt fra kloster-, slots- og herregårdshaver må betegnelsen være af ældre dato. Men hvorfor netop kule, da der når det gælder humle Ingen forbindelser er med det, man ellers forstår ved kule. Det ligger nær at antage, at vi har fået navnet fra tysk, men her hedder en kule eine Mlete, der dog også kan betyde noget andet, som l Intet tilfælde kan sættes i forbindelse med det danske begreb kule. 8

11 Tilbage bliver den mulighed, at der er forbindelse til begrebet at kulegrave. Bearbejdelsen af plantestedet som anført foran kan jo lede tanken hen på kulegravning, det vil sige en grundig bearbejdning af jorden i 2 spadestiks dybde. I mit barndomshjem bryggede vi i 1890'erne selv 01 og hertil købte vi humle af omvandrende humlekræmmere, der antagelig var fynboer. De gik rundt med store humlesække på ryggen. Der bryggedes til jul øl til en måneds forbrug. Det endte gerne med, at det til sidst blev surt. Ølkruset stod på bordet let tilgængeligt for alle, hvis det var uden låg også for fluerne - en mindre behagelig erindring. Snart dukkede der små lokale bryggerier op og hjemmebrygningen mindskedes og hørte op. Nu er ølbrygning et stort industriforetagende. Der har af Carlsberg Bryggerierne været gjort forsøg med frem stilling af nye sorter humle, men vist uden større held. (Øjvind Winge, fra 1938). leder af Carlsbergs forsøgsgård, Nordgården ved Herfølge 01 er hvermands drik her l landet, hvorfor der også må være Inter esse for dyrkning af humle, såvel hos private som regeringen. Kon gerne Frederik II og Christian IV var som bekendt Ikke af holdsmænd, deraf måske deres interesse for humle. Herom fortæller Johannes Tholle i sin bog Haveanlægene og Gartnerne ved Fre deriksborg Slot, 1958 s. 6 følgende: I 1583 berettes det, at hertug Ernst Ludvig af Stettin-Pommern af Frederik n blev anmodet om at sende en kyndig humlemand til København medbringende rødder til 3000 humlekuler; sammesteds s. 11: Christian IV anmodede statholde ren 1 den kongerlgske del af hertugdømmerne, grev Henrik Rantzau om at lade kongens humlemester få så mange humlerødder som muligt, og det overdroges Elias humlemand at finde passende steder for humledyrkning. Der blev tale om Følstrup, Strødam og Hillerød. Den fynske humledyrkning foregik Især 1 Brenderup sogn på Nord vest-fyn. I Trap Danmark, Odense amt s. 423 fortælles herom: Bren derup sogn var tidligere centrum for den nordvestfynske humleavl, der i begyndelsen af 1700-tallet blev Indført af fru Anna Trolle til Korsgård, idet hun i sendte et par dygtige fæstebønder til Prøjsen for at lære humledyrkning at kende, men på grund af de van skelige dyrkningsforhold blev humlearealerne 1 løbet af 1800-tallet mindre og mindre, og avlen er nu (1950) helt ophørt. - Der nævnes litteratur om humleavlen på Fyn. Det er Ikke lykkedes for mig at finde folk 1 Brenderup, der kunne fortælle noget om sagen, og der findes Ingen der kan fortælle noget, som Ikke er anført foran (4). 9

12 JTf«a Noter 1. I forordet til 1. hæfte af vort årsskrift 1971 er bragt en præcisering af brugen af or det humlekule, se note 3.; og 1 Ordb. o. d. danske Sprog angives at humlekule beteg ner en 1 jorden gravet kule, hvori humlerødderne nedlægges. Ingen af forklaringerne er helt tilfredsstillende så Helt som den ovenfor af A. Pedersen foreslåede. 2. Et efterfølgende afsnit der bestod l excerperinger fra Rostrups Flora, Salmonsens Konversationsleksikon og Ordbog over Danmarks Plantenavne er her udeladt. 3. Denne angivelse af hvad ordet humlekule dækker svarer til den 1 dette årsskrift hft. 1. (1971) 1 forordet bragte forklaring. En tredle mulighed er at kule betyder en (rod)klump; særlig l norsk betegner kule ofte en klump eller knude (f.eks. på et træ, en rlrkule); humle formeres ligesom andre stauder oftest ved deling af gamle "rød der" hvorved fås et antal klumper. Det er formodentlig sådanne mindre, men let håndterlige "rødder", såkaldte kuler man l følge Danske Lov skulle skaffe sig og plante ved sin ejendom. Spørgsmålet trænger til nærmere undersøgelse. 4. En tidligere, nu (aug. 78) snart 89-årlg humleavler på Brenderup-egnen Kristian Rask har til Nationalmuseet leveret et manuskript hvori humleavl beskrives. Det gengives her næsten ln extenso med Nationalmuseets tilladelse og l let moderniseret ortografi. 10

13 INDBERETNING TIL NATIONALMUSEET NEU nr Gdr. Niels Kristian Rask, "Egelund", Nymark, NV-Fyn, født d. 25. januar "Kallundborg-huset" 1 Hårslev sogn, hvor mine for ældre boede; min fader var født d. 3. marts 1848 her på gården. Dette er mine egne optegnelser, som dækker tidsrummet fra 1890 til 1925, da vi holdt op med at bage rugbrød. Humleavl I første halvdel af 1800-året dyrkedes humle her på gården, den plads som dyrkedes med humle kaldes endnu humlehaven, et stykke på 1/2 skæppe land; her kunne stå 200 humlestænger med en afstand på 2 alen på begge led, efter denne tid dyrkedes Ikke humle her, men vi købte den l nabobyen Skovsgårde, hvor enkelte gårde dyrkede den Indtil 1910; efter den tid kunne man købe den 1 et humlemagasin 1 Harrendrup på Vestfyn. Enkelte år kunne vi også plukke humle l hegnene som kaldtes Vild humle, det var ikke hvert år den gav udbytte, men vi børn skulle ud og se om der var humle i hegnene. Humlen skulle helst have god havejord og lidt gødning for at give godt udbytte. Anlæg af humlehaver Skulle en gård have anlagt en humlehave, fik man planter hos dem der havde humlehave, da hver humleplante giver mange rodskud når først man havde planterne. Når jorden var tilberedt ved gravning og nedfældning af staldgødning, skulle alle som kunne, ud at plante. Man den der ledede arbejdet, markerede med et lille hul 1 jorden hvor planten skulle stå, dette skulle helst gøres om efteråret; om foråret efter skulle der sættes stænger ved hver plante, det var tynde gran stænger på 5-6 alen i højden, men det første år blev der ikke megen humle, men de kunne stå 1 de en humlehave været på samme sted 1 mange år på samme sted, i Skovsgårde hav mindst 25 år. Da jeg gik l skole, gik vi om aftenen til den gård, hvor vi fik vores humle og hjalp til med at plukke. 11

14 Humlerankerne blev om dagen taget af stængerne, de kaldtes da rusmer. Så blev det største kar sat 1 bryggerset, de satte sig så mange der kunne være omkring karret og plukkede deri. En lysestage på en træfod blev sat midt i karret, den kunne skrues op eftersom humlen steg til den blev 2 alen høj. Der blev fortalt historier til underholdning, nogle så rystende at man næsten ikke turde gå hjem. Humlehavens pasning Med et par års mellemrum blev haven gødet med staldgødning; den blev gravet ned om efteråret af karlene og en daglejer. Om foråret og sommeren skulle der bruges hakkejern og skuffejern for at holde ukrudtet nede. Skulle der fornyes planter, skulle det være om efteråret. Når man om foråret skulle stænge humlen blev stænger ne tilspidsede forneden, så de kunne sættes i jorden med hånden; de skulle stå lodret. Når humlen om efteråret blev taget af stænglerne blev de taget op og sat i pyramide, og her blev de stående til næste forår. Når de nye skud om foråret var blevet 1 alen lange, blev de bundet op med rankerne fra året før, så snoede planterne sig omkring stangen, altid til højre, da den er højredrejende. Humlehøst Når humlekopperne begyndte at blive gullige i kanten som regel i september blev rankerne skåret af nede ved jorden og stængerne truk ket op, så kunne rankerne skubbes op ovenud af stangen, båret hjem og lagt i gården til de skulle plukkes, som regel af gårdens egne folk, mest om aftenen, men de unge der kom om aftenen, fik ingen løn, men efter at have plukket en timestid, blev der serveret kaffe med æble skiver og småkager, som vi ellers ikke fik til daglig, tillige med interessante fortællinger. Hvor lang tid det tog at plukke, var afhæn gigt af hvor mange af folkene der kunne plukke om dagen og hvor man ge der kom om aftenen og hjalp til. Rankerne blev plukket hele, og kun en gang. Når humlen var plukket færdig, blev den lagt på loftet over en varm stue, når den så havde ligget der en måneds tid og var blevet rørt engang Imellem, blev den lagt 1 en alen 1 tønde eller kane, her har vi en kane der blev kaldt humlekanen, firkant og en l højden med et trælag, der passede til at gå ned i kanen, og en marmorplade til pres, ovenpå, så den kunne holde sig hele året. Rankerne kunne der laves mange ting af; en del blev brugt til opbindlng af næste års ranker, og andre til at sno til hammelreb og til at sy stråtag på med. Jeg har set på et gammelt hus her at også lægterne var bundet på spærerne med humleranker. 12

15 Købe humle Jeg mindes ikke at der her på Vestfyn har været omrejsende humle handlere. Så længe der blev dyrket humle i gårdene, købte omegnens folk humlen hos dem; da efterhånden humledyrkningen hørte op på gårdene, gik man over til at købe den hos de enkelte humlegrosserere, men enkelte egne i landet har der været omrejsende med humle; for det har været mig fortalt, at et sted kom der en mand og tilbød humle, men på en gård, hvor han kom Ind, spurgte konen ham om det nu også var god humle; han svarede da at det var han sikker på, for hans kone havde prøvet at brygge på den, og da var den god nok. Så ville konen ikke købe hans humle. Malurt Malurt havde vi selv i haven, men den har ikke været brugt her til øl. Men enkelte steder blev den brugt som tilsætning, der sammen med humlen skulle bevirke at øllet kunne bedre holde sig og ikke blive surt, også at øllet fik en lidt bedre smag. Hvordan den brugtes ved jeg ikke, nogle brugte at komme en flaske rom i tønden sammen med øllet, nogle brugte at komme 5-6 hele æg i tønden tillige med øllet og når tønden var tom var både æg og skaller forsvundet. 13

16 PLANTEFORÆDLINGENS HISTORIE I DANMARK Træk af haveplanternes udvikling Af Olaf Olsen1) Under arbejdet med artiklen om "Haveplanternes indførselshistorie 1 Danmark. II" tangeredes flere gange forhold, der vedrørte plantefor ædling, således at ideen om en selvstændig behandling af emnet groede naturligt frem. Kulturplanterne i Danmark både landbrugs- og have brugsplanterne er Indført over et meget langt tidsrum og skal ses i en større europæisk sammenhæng. Bevidst anvendelse af planteforædling er af nyeste dato, men grundlaget er det forbedrede plantemateriale, fremkommet efter Indsamling og udvælgelse af planter, især som er næringsgrundlag, igennem tusinder af år. Det danske ord forædling blev blandt gartnere oprindelig brugt i betydningen podning, formodentlig fordi Indpodning af ædelrtset bevir ker, at der fremkommer en ædlere plante. Men der sker jo Ingen ar velige forandringer af ædelrlset. Ordet forædling bør derfor kun bruges om det ubevidste og Især bevidste arbejde med kulturplanternes arvelige egenskaber forbedring af for at frembringe et ensartet plantemateriale af den bedst mulige kvalitative og/eller kvantitative beskaffenhed. Det er netop karakteristisk for haveplanteforædlingen som helhed, at man satser både på et kvalitativt og kvantitativt stort udbytte, uanset om det er planter til føde eller planter til pryd. Gart neridriftens intensive udnyttelse af mindre arealenheder får 1 vor tid med den øgede befolkningstilvækst, Især 1 byerne, tilsvarende betyd ning 1 fødevareforsyningen. Dertil kommer en ret væsentlig omlægning af kost- og Indkøbsvaner i det 20. århundrede, der har bevirket et for- Øget forbrug af grønsager og frugt, som i flere henseender kun har været muligt ved at gennemføre en systematisk forbedring af plante materialets ydeevne. For at få et overblik over de enkelte faser 1 den enorme udvikling der er sket, vil en skematisk opdeling blive bragt her. A. Generelle betragtninger a. Tidlige trin af plantedyrkningen med ubevidst forædling b. Planteforædlingens udvikling fra de første praktiske forsøg Indtil udnyttelsen af arvellghedslovene c. Betydningsfulde udenlandske planteforædlere og Institutioner til forædling af haveplanter, som har haft afgørende Indflydelse på Internationalt plan 14

17 B. Specielle forhold for Danmark I. Historisk tilbageblik a. Planteindførsel, frøavl og udvikling af gartneribedrifter b. Foreningsinitiativ og de første forsøgsplantninger c. Forsøgsstationer og fællesudvalg d. Publicering og udstillingsvirksomhed e. Undervisning f. Sammenfattende beskrivelser (leksika) II. Privat Initiativ a. Personer b. Virksomheder (bl.a. frøfirmaer med køkkenurter, frilandsog væksthusblomster m.m.) c. Nogle vigtige forædllngsobjekter m. Offentlig virksomhed a. Forsøgsstationer (afprøvning og forædling af bl.a. køkken urter, væksthusplanter, frugtbuske samt stauder og ved planter til pryd) b. Landbohøjskolen, Havebrugsinstituttet incl. Haven c. - Arboreterne, IV. Afsluttende bemærkninger A a. Tidlige trin af plantedyrkningen med ubevidst forædling De ældste vidnesbyrd om dyrkning af nytteplanter kan spores til Orienten ca år f.kr., og primitive former af Trltlcum dlcoccum og Hordeum vulgare var. dlstlchon fra Nordøst- Iraq er dateret år 4750 f.kr. (H. Helbæk) (14). Fra den nye verden i New Mexico er det ældste fund af kultur-majs dateret til 3960 f.kr. Allerede på dette tidspunkt kan man ane en vis differentiering Imellem dyrknlngsmuligheder og de foretrukne planter. Primitive dyrknings betingelser har favoriseret de plantearter, der l forvejen var tilpasset fordringsløse vækstkår, f.eks. steppeplanter. Særligt ønskede planter, som f.eks. vedplanter med velsmagende frugter, der forudsætter sær lige dyrknlngshensyn, måtte bevares med større omhu og ofte l nær heden af beboelserne. Dette kan også ses som et tidligt udgangspunkt for gartnerlsk dyrkning. Hos primitive kulturfolk kan man endnu gen finde de samme træk, som spænder fra bevarelse af formeringsdygtlge moderplanter eller af særlige, frugtbærende træer 1 naturen, der hol des fri ved rydning af anden vegetation, til bevarelsesplantnlnger af stiklinger og frøplanter ved huset. Fra eksempler ved man, at denne form for halvkultur også blev anvendt for gift-, farve- og prydplanter. Sideløbende med halvkulturen fremstod fra den primitive begyndelse tilberedelse af jorden med de samme redskaber, som samleren havde brugt: gravestokken og stenkilen. 15

18 * w ^ w C d Vildæbler fra Bornholm 1 følgende tilstande; a: recente, friske, b: recente, men skåret over og straks forkullet, c: recente, men skåret over, tørret og forkullet, d: jernalderæbler der har været skåret over for så at blive tørret

19 Under forløbet af den kommende udvikling må der være sket en ind snævring af plantematerialet fra de mere eller mindre heterogene, indsamlede vildarter til et mere ensartet dyrkningsmateriale. Ind snævringen måtte have mange årsager: ukontrollerede dyrkningsbetin gelser, stærkt konkurrerende ukrudtsbestande, indhøstningsforhold m.m., som havde en udvælgende Indflydelse på de planter, der kunne overleve. Desuden foretog mennesket et ubevidst udvalg af det, der for ham syntes bedst egnet, og som bl.a. betød en rimelig sikring af høsten, f.eks. ved at aksene bevaredes hele hos kornarterne. Helt op til vor tid har ukrudtsbestanden i jorddyrkningen spillet en væsentlig rolle, og en række arter har kunnet tilpasse sig respektive kulturer (16). Oprindelig udgjorde de en andel i kornhøsten og blev medforarbejdet. I det tilfælde, at kornet svigtede, blev ukrudtsfrøet en livsnødvendig erstatning (18) (15). Ukrudtsarters tilpasningsevne un der ekstreme forhold har endda kunnet udvikle selvstændige kultur planter, hvortil hører Havre, Rug, Linse, Bønne, Ært, Tomat og Boghvede (40). I det lange spand af tid, der er gået siden plantedyrkningens første begyndelse, har de dyrkede planter været underkastet de samme lov mæssigheder for evolutionen, som gælder planterne l naturen, og som er muliggjort ved planternes varlatlonsevne. Mennesket har blot ved sit oprindelig ubevidste, ensidige udvalg af dyrkede planter opretholdt en kunstig ligevægt, der var både til hans og planternes fordel. Modsat kunne udvalget betyde manglende muligheder for overlevelse. Eksemp ler herpå er mistet spredeevne af frøene hos kornarterne og hos Majs, forandring af frøenes spirlngsvarighed, tab af morfologiske beskyttelsesorganer eller tab af frøsætning overhovedet pelsin, Banan m.m.). (Æble, Ap Væsentlige faktorer, som har haft betydning for udviklingen af vore kulturplanter, er folkevandringer, erobringstogter og lign., hvor kul turplanter blev flyttet til områder med andre klimatiske betingelser, evt. med nært beslægtede arter eller nærstående former af kultur planter. Klimatiske påvirkninger i den ene eller anden retning skabte nye tilpasninger, og ved indkrydsninger og tilbagekrydsninger frem kom helt nye dyrkningsformer, et forhold som ikke mindst for udvik lingen af vore haveplanter har været betydningsfuldt. Den meget forenklede skitsering af det tidligste forløb og omdannel se fra vildplante til kulturplante refererer fortrinsvis til brødplanter ne. Nogle af forløberne for vore haveplanter kan dog spores som gamle kulturplanter eller som vigtige ukrudts- eller ledsageplanter til kornkulturen. Kun få af disse ledsageplanter har været brugt som havebr ugs-næringsplanter, f.eks. Pastlnaca satlva, som 1 sydligere lande har været dyrket fra for år siden, medens andre har mistet deres betydning, bl.a. Campanula rapunculus, Ca melina satlva (roden), Chenopodlum album, Eruca sa tlva, Slum slsarum, Saponaria officinalis og en række arter, der blev brugt som farveplanter. 17

20 Ældste billede af blomkål, ms. fra 1570 Ældste billede af knudekål, ms. fra 1570 Nogle få eksempler skal tegne baggrunden for enkelte haveplanters forskelligartede oprindelse. Ærtefrø er fundet sammen med primitive kornarter i For-Asien, dateret år f.kr. Pisum sativum og P. arvense er oprindelig formodentlig opstået (L. J. Govorov) (40) af et krydsningskompleks, udgået fra spontane krydsninger imellem Pisum fulvum og P. elatlus; ved fri kombination eller over krydsninger er der fremkommet 2 nye arter: Pisum abysslnlcum og P. syrlacum, dels i det østlige Middelhavsområde, dels 1 For- Asien. Ved fornyede Indkrydsnlnger til udgangsformerne er der opstå et en meget formrig krydsnlngspopulatlon, der blev udgangspunkt for egnede kulturformer, som udvikledes til den dyrkede Ært, og som nu på et meget tidligt tidspunkt spredtes fra Orienten til Mellem- og Nord-Europa samt til Mellem-og Nordøst-Asien. I Danmark er Ært første gang med sikkerhed konstateret i broncealderen, l Sverige allerede i stenalderen. En gammel kulturplante med et andet udviklingsforløb er Ræddike (52), kendt som vigtig grønsag 3000 år f.kr. 1 Ægypten (Ræddike og Løg var tlllægskost for arbejderne under bygningen af pyramiderne) og 1 Babylon. Senere tillige udbredt l Grækenland og Rom, hvorfra Ræddiken blev spredt til de nordligste provinser. Det antages, at Ræddiken er udviklet 1 kultur fra arten Raphanus maritimus, en flerårig, mediterran strandplante med fortykket rod, evt. senere krydset med den en-til toårige Raphanus landra. Ræddike har 18

21 i kultur dannet to rækker af sorter; sorter med forskellige rodtyper og sorter med olierige frø. Begge rækker har nået en vid geografisk spredning til Kina og Japan, og allerede 1100 år f.kr. var Ræddike en markkultur i Kina. Den nære slægtning R. landra's blade er blevet brugt og første gang nævnt i 1561 som grønsag i Italien. R. landra, der regnes som stamplante for Radis, har Ingen rodfor tykkelse, men planter hermed er Imellem dyrkede planter 1 begyndel sen af 1600-tallet opstået som mutanter, og ved udvalg er Radise formerne opstået. I Danmark nævnes allerede 1642 Ræddike- og Radls-former af O. Sperling 1 Rosenborg Haven. Indførslen af Ra dis på dette tidlige tidspunkt er sikkert sket fra Holland. Vore dyr kede Æbler er ligesom Ærter opstået ved krydsning mellem flere arter, fortrinsvis Malus pumila, udgået fra Mellem-Asien, og det vildtvoksende europæiske Skov-Æble, Malus silvestris. Old tidens dyrkede Æbler er da sandsynligvis først blevet spredt til Vest-Europa fra Grækenland og Italien i det 1. århundrede f.kr. I modsætning til Jordbær, Brombær og Hindbær, som umid delbart spistes, er Æblet blevet opbevaret. Det man bl.a. vidste fra pælebygningernes fund 1 Sverige (Alvastra ved Vættern fra 1900) og Schweiz, har man nu også fra Danmark fået bekræftet fra Bornholm. Fra udgravningen (H. Helbæk) (17) af en muligvis tidlig jernalder gravplads ved Nørre Sandegaard, Østerlars, fandt man l 1951 forkulle de planterester af Korn, Hirse, Hasselnødder og deriblandt 2200 rester af Æbler, heraf 2 hele samt 60 gennemskårne. Fundet tyder på, at Æblerne har været tørret forinden til opbevaring. Æb lerne har l størrelse oprindelig været 22 til 29 mm lange og 24 til 35 mm i diameter. De kan stamme fra vildtvoksende Æbler, eller de kan være af østlig mellemeuropæisk oprindelse, Importeret via østlige handelsveje. En gammel kulturplante er Rosen, der har sin oprindelse l for skellige arter. De har både været dyrket og har udviklet sig 1 tusinde år, uafhængigt af hinanden l Øst-Asien og 1 et par Orienten/Europa. Kultur-rosen er opstået 1 Orienten ca år f.kr. ved spontane krydsninger og har fra dette tidspunkt bl.a. været udnyttet til fremstil ling af rosenolle. Krydsningerne har formodentlig været følgende: Rosa gallica x R. phoenlcea = engangblomstrende R. damascena (ført til Frankrig med korsridderne l det 13. århundrede) og R. gallica x R. moschata = togangblomstrende R. damascena. For over 2000 år siden kendtes allerede Rosa x alba, der menes at være en krydsning Imellem engangblomstrende R. damascena og R. c an Ina. Et sammentræf Imellem togangblomstrende R. damascena og R. x alba 1 Syd-Frankrig blev til R. centlfolia, der som den kendte malerrose blev endeligt udviklet l Holland Den første omtale af Roser i Danmark har vi fra Hen rik Harpestreng's (d. 1244) Urtebog. - 19

22 Indførslen af de Østasiatiske Roser 1 slutningen af 1700-tallet, specielt R. chlnensis og R. x odor at a (= R. chinensis x gigantea) skabte igennem en lang række kombinationer de moderne Roser. Dette blev så grundlaget med blod fra arten R. multiflora for en ny dyrkningsgruppe Polyanthahybriderne, frembragt af Dines Poulsen i Danmark i Ab. Planteforædlingens udvikling fra de første prak tiske forsøg indtil udnyttelsen af arvellghedslovene Vor tids vidtspændende forædlingsresultater med mange forskellige kulturplanter har kun været mulige Igennem de senere århundreders botanisk-videnskabelige erkendelser og arbejdsmetoder. - Planters seksuelle forhold blev først fastslået ved eksperimenter af R. J. Camerarlus (31) ( ) l Han dyrkede bl.a. hanlige og hunlige Individer af Spinat Isoleret og opdagede, at de hunlige planter kun satte uudviklet frø. Det samme resultat kom han til ved at fjerne de hanlige blomster fra Majs og Riel nus. Den første målbevidste hybrid, nemlig Imellem Dlanthus caryophyllus og D. barbatus, blev fremstillet af en engelsk gartner Thomas Fairchlld l De tidligste konkrete vidnesbyrd om bestøvnlngsforhold er fra 1791, da J.G. KOlreuter ( ) publicerede Iagttagelser fra sine for søg, dog uden at det fik større praktisk betydning. Han skelner Imel lem selv-, vind- og lnsektbestøvere, og han viste ved krydsninger, at pollenet overførte egenskaber fra faderplanten, og dermed påviste han planternes seksualitet, fremstillede krydsninger mellem arter Inden for slægterne Aqullegla, Dlanthus, Hibiscus, Mlrabllls, Nlcotlana o.a. og fremviste forskellige kombinationsmuligheder af moder- og faderplantens karakterer. Den systematiske planteforædling tog sin begyndelse med arbejder af T.A. Knlght ( ), som fremhævede hybrldfremstllllng som en egnet metode til planteforbedring, og Van Mons* fremgangsrige ar bejde med Pære-hybrider. Det blev dog Charles Darwin ( ), der satte et afgørende skel gennem sine omfattende Iagttagelser og forsøg med dyrkede planter, fremlagt 1 tobindsværket "The variation of animals and plants under domestication". Værket må ses som en vigtig fortsættelse af "Origin of species" og danner, sammen med A. P. de Candolle's ( ) arbejde om kulturplanternes oprindelse, det første grundlag for udforskningen af kulturplanterne. C. Darwin giver ved sine forsøg og bevisførelser den systematiske arbejdsbaggrund for planteforædlingen. Han fremhæver evolutionen som grundlag for udviklingen af kulturplanterne, hvorved egenskaber hos en plante forandres. En af de mest værdifulde egenskaber er glgas-væksten, d.v.s. større vækst eller forekomst af større plantedele. Han henviser til udviklingen af stikkelsbærfrugten, hvor den dyrkede er 7 til 8 gange 20

23 større end den vildtvoksende frugt. Vigtig er Darwins fremhævelse af planternes variabilitet, som kan omfatte alle plantens organer. Et klassisk eksempel er Kål-formernes udvikling af særlige nytteorga ner, der både afviger meget fra hinanden og fra den vilde arts. Han analyserede sammenhæng og årsagen for variationerne og erkendte betydningen af menneskets ensidige udvalgsarbejde med kulturplan terne. Vendepunktet kom med Gregor Mendel's ( ) opdagelse af arvelighedslovene under hans ophold som lærer 1 Brno fra som resultat af hans veltilrettelagte forsøg med Ærter. I indlednin gen til sin afhandling fra 1866 "Versuche liber Pflanzenhybrlden" siger G. Mendel: "Kunstige befrugtninger, som gennemførtes med prydplan ter for at frembringe nye farvevariationer, var anledningen til de for søg, som 1 det følgende skal omtales. Den påfølgende regelmæssighed, med hvilken de samme hybridformer efter hver bestøvning imellem de samme arter blev dannet, gav anledningen til flere eksperimenter, hvis opgave det var, at følge hybridernes udvikling blandt udspaltnin gerne". - I modsætning til KOlreuter, som benyttede forskellige arter, arbej dede G. Mendel med sorter fra en fertil og let håndterlig art med få konstante kendetegn. Han valgte 22 sorter af Ært og gennemførte både reciprokke krydsninger og flere sideløbende krydsninger. Fra dette forsøgsmateriale udarbejdede han nedarvnlngslovene for en- og to-faktor-kombinationer. - G. Mendel's fundamentale arbejde blev længe Ikke forstået af samtiden; gennembruddet kom først med 3 forskeres samtidige genopdagelse og videre udbygning af arvelig hedslovene. Det var Carl Correns ( ) med arbejder, bl.a. over koblede anlæg hos kønnede Levkøjer og kønsbestemmelse hos den en Bryonia; Hugo d'vrles ( ) med publikationen "Die Mutationstheorle, Versuche und Beobachtungen tiber die Enstehung von Arten lm Pflanzenrelch" ( ) og Erich Tschermark ( ), som var den første, der planmæssigt anvendte de Mendelske nedarvnlngslove 1 planteforædlingen, bl.a. hos prydplanter som Levkøj, Primula og Salntpaulla. Den danske botaniker W. Johannsen ( ) udførte l årene Botanisk Have forsøg med Bønner og opstillede teorien om de rene linler. Han Indførte benævnelsen gen, genotype og fænotype. W. Johannsens forelæsninger "Arvelighedens Elementer" publiceredes 1905 og efterfulgtes af 3 udvidede, tyske udgaver. Han har også hovedæren for Indføring af varlatlonsstatlstlske metoder 1 biologien og er grundlæggeren af populationsgenetikken. Fra de nævnte pionerarbejder har arvelighedsforskningen udviklet sig til en omfattende videnskab, der har skabt den nødvendige basis for udviklingen af planteforædlingen (20). 21

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler Thomas Gammelgaard v/ HDI-GERLING forsikring Indiakaj 6 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 29. marts 2012. Klagen

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

Kar og baljer med jernbånd.

Kar og baljer med jernbånd. Kar og baljer med jernbånd. Runde kar og baljer Ovale kar og baljer Diameter Pris v/ fyr Pris v/ eg Pris v/ fyr Pris v/ eg 30 cm 1.600,00 2.300,00 2.000,00 2.800,00 40 cm 1.800,00 2.500,00 2.200,00 3.100,00

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Vinnyt nr.2, august 2010

Vinnyt nr.2, august 2010 Vinnyt nr.2, august 2010 Hej vinklubmedlem. Så er der lidt ny information. Håber ikke vi har opbrugt al jeres tålmodighed. Der er virkelig meget, som skal falde på plads, når man starter noget nyt op.

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014

38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014 38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014 NYT FRA SKOLEN Læs denne gang: En elev fortæller Pouls initiativ: Giv en skærv til skolen i stedet for en fødselsdagsgave Husk at medlemsbidraget

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klagerne, henset til ejerlejlighedens stand, har betalt for meget for ejerlejligheden.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klagerne, henset til ejerlejlighedens stand, har betalt for meget for ejerlejligheden. 1 København, den 19. december 2011 KENDELSE Klagerne ctr. Danbolig City Aarhus ApS M.P. Bruuns Gade 11-13 8000 Århus C Nævnet har modtaget klagen den 4. juli 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Vedr. aktindsigt Skive Kommune

Vedr. aktindsigt Skive Kommune 21-03- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedr. aktindsigt Skive Kommune Du har den 26. januar 2012 rettet henvendelse til Stat s- forvaltningen Midtjylland, som i medfør af styrelsesl o- vens 1 47 fører tilsynet

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 6. september 2005 afgav jeg en endelig rapport vedrørende min inspektion den 19. maj 2005 af Fængselsafdelingen på Holsbjergvej. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv.

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Turistforeningen for Sydfyn

Turistforeningen for Sydfyn Turistforeningen for Sydfyn Generalforsamling mandag den 26. marts kl. 19.00 på Hotel Svendborg Der var fremmødt 40 til generalforsamlingen. Formand Allan Mariager bød velkommen til en noget anderledes

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Lise Gervig - Altonavej 11, 5463 Harndrup - 61 75 76 31 lise.gervig@gmail.com 37 år Samlevende 2 børn. CV for Lise Gervig

Lise Gervig - Altonavej 11, 5463 Harndrup - 61 75 76 31 lise.gervig@gmail.com 37 år Samlevende 2 børn. CV for Lise Gervig Resumé CV for Lise Gervig Prisforhandling: Har tolv års erfaring i prisforhandling som indkøber og de sidste to som sælger. Jeg har derfor et helhedsbillede af prisforhandlingsprocessen. Økonomi: Bred

Læs mere

Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr

Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr SØNDAG 2. NOVEMBER NR. 44 / 2014 SØNDAG Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr På Lolland producerer ingeniøruddannede Preben Jørgensen flere hundrede flasker rødvin om året efter samme principper som i

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Hvad vil I med jeres hjemmeside?

Hvad vil I med jeres hjemmeside? Hvad vil I med jeres hjemmeside? God historiefortælling på hjemmesiden kræver, at I først har tænkt grundigt igennem, hvad I egentlig vil fortælle og hvorfor. De historier, I vælger at fortælle på hjemmesiden,

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0183

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0183 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2010-0183 Klager: Annette Klausen Sydtoften 34 8260 Viby J Indklagede: Jesper Riff Poulsen Kvistskovvej 5 4632 Bjæverskov Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede

Læs mere

AKTIVITETSKALENDER for Aabenraa Havekreds 2015

AKTIVITETSKALENDER for Aabenraa Havekreds 2015 AKTIVITETSKALENDER for Aabenraa Havekreds 2015 Tirsdag den 17. februar 2015 HAVEINSPIRATION og ORDINÆR GENERALFORSAMLING Børge Christensen, Ålsø ved Grenaa holder lysbilled-foredrag om anlæg af haver og

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem

Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem 1 3-12- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Du har som kommunalbestyrelsesmedlem klaget over b e- handlingen af en sag om undladelse af

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 196-2012 HH og NN mod Ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9780 Løkken og Ejendomsmæglerfirmaet Bredvig Søndergade 27 9780 Løkken afsagt sålydende Kendelse Ved klage

Læs mere

Hvor hurtigt læser du? Øvelse

Hvor hurtigt læser du? Øvelse Hvor hurtigt læser du? Øvelse Inden du går i gang med øvelsen, der måler din læsehastighed, skal du vide, at du skal bruge et ur med sekundviser en blyant en læseplads, hvor du ikke bliver forstyrret evt.

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Forord til dansk udgave:

Forord til dansk udgave: RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 8. januar 2013 (J.nr. 2011-0026121) Ikke godkendt

Læs mere