Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2009

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2009"

Transkript

1 Kemi 2009 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2009 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser December 2009

2 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i kemi A ved Højere Teknisk Eksamen i eksaminander var til skriftlig prøve i kemi. I forhold til 2008 er der tale om en mindre fremgang på 86, men set i forhold til før reformen er der stadig væsentlig flere, som aflægger skriftlig eksamen i kemi på A (i 2007 var 176 til skriftlig eksamen i kemi). Gennemsnittet blandt samtlige elever, som var til skriftlig eksamen i kemi A sommeren 2009, var 5,30. Blandt eleverne, som fik 02 eller derover, var gennemsnittet 6,42, og 82,7 % af eleverne fik en karakter, så de bestod prøven. Overordnet set er der sket en forbedring i forhold til eksamen 2008, idet gennemsnittet her var 4,37 og beståelsesprocenten var 82,2 %. Til sidst i evalueringen findes statistisk oversigt over skriftlig eksamen i kemi A Censorerne ved den skriftlige prøve har medvirket ved evalueringen, idet alle på baggrund af deres erfaringer fra rettearbejdet er blevet bedt om at vurdere sættet som helhed kommentere de enkelte spørgsmål beskrive hyppigt forekommende fejl kommentere øvrige generelle forhold i forbindelse med besvarelserne Ved censuren i juni 2009 medvirkede 8 censorer. Det er anden prøve i skriftlig kemi A efter gymnasiereformen og således anden gang, at de nye elementer i skriftlig kemi indgår i prøven. De nye elementer er indført med henblik på i højere grad end tidligere at kunne teste eksaminandernes faglige kompetencer, altså teste anvendelse af den faglige viden, som eksaminanderne naturligvis stadig skal besidde. Den største nyskabelse er indførelsen af et bilag, som eksaminanderne har en halv time til at sætte sig ind og diskutere, inden selve prøven begynder. I 2008 bestod dette bilag af en artikel, som efterfølgende dannede baggrund for spørgsmålene i opgave 1. På baggrund af erfaringerne fra første år med bilagsopgaven, valgte opgavekommissionen, at bilagsopgaven ved prøven 2009 skulle omfatte en mere eksperimentelt orienteret artikel. Dette er en mulighed, som allerede de vejledende opgavesæt har peget på. Der er derfor ikke en ny tendens, men en måde at udfolde bilagopgavens forskellige muligheder. Andre nye elementer efter reformen er, at spektrofotometri er indført som nyt kernestof, og at det eksperimentelle er blevet opprioriteret i opgaverne. Linjen er forsøgt fortsat i dette års sommeropgavesæt. Vurderingen af opgavesættet og de problemer, som er knyttet til den skriftlige eksamen i kemi A på htx 2009, svarer meget til de problemer, som blev omtalt i evalueringsrapporten Derfor vil en del af det følgende svare til sidste års evalueringsrapport. Dog er censorernes og mine generelle bemærkninger, at opgavesættet 2009 og elevernes besvarelser på flere områder er forbedret i forhold til opgavesættet Det viser, at vi er i en proces, hvor vi er på rette spor, men bestemt ikke et nået til vejs ende. Generelt om opgavesættet Det generelle indtryk af sættet er, at det dækker ret bredt, og at niveauet er passende. Der er lette indgangsspørgsmål, som de fleste bør kunne være med på, men der er også vanskelige spørgsmål, som det ikke er meningen, at alle skal kunne løse. Vægtningen mellem beregningsspørgsmål og spørgsmål, hvor der skal kommenteres eller forklares vurderes som passende. Opgavesættet 2

3 indeholder både typespørgsmål og spørgsmål, som giver eksaminanderne mulighed for at kombinere stofområder og/eller oplysninger. Men der er stadig mange eksaminander, som uden tvivl er fagligt meget svagt funderede, og som har store problemer med selv nogle af de lette spørgsmål. Disse eksaminander er så svage, at det er vanskeligt at se, at de har modtaget undervisning på A-niveau i kemi. Der er en klar tendens til, at spørgsmålene bliver vanskeligere igennem en opgave og til en vis grad ned igennem sættet. Besvarelserne viser, at for en stor del af eksaminanderne virker det anderledes, idet der flere steder er forholdsvis mange eksaminander, som ikke forsøger at besvare et spørgsmål, som af censorerne er bedømt til at være let. Særlige problemfelter Censorerne var ved opgavesættet 2008 enige om, der var to problemfelter, som var meget udbredte. Det drejede sig om dels brugen af enheder og dels dokumentationen for anvendelsen af matematikprogrammer. For opgavesættet 2009 gælder de samme problemer, hvorfor disse vil blive omtalt igen. Dog nævner flere censorer, at der er en tendens til, at dokumentationen ved brug af matematikprogrammer er blevet forbedret i forhold til Det følger til dels af censorernes kommentarer på censormødet. - Enheder: Mange eksaminander har et yderst afslappet forhold til enheder. I bedste fald klistres enheder på til sidst, men det går galt, hvis man ikke er fortrolig med en enhed, som det fx er tilfældet i spørgsmålet, hvor ekstinktionskoefficienten skal bestemmes. I værste afleveres facit uden enhed. - Anvendelse af matematikprogrammer og dokumentation: Mange eksaminander anvender Mathcad og lignende programmer. Det er glimrende, at disse matematikprogrammer kan anvendes i kemiundervisningen ved løsning af kemiske problemstillinger. Men måden, som programmerne anvendes på og især den måde anvendelsen dokumenteres på, er i mange tilfælde stadig meget kritisable. Det må ikke være sådan, at programmerne tager styringen. Fx skal enheden gram angives med g ligegyldigt, hvad et program som Mathcad gør per automatik. Her er det vigtigt, at eleverne lærer at tilpasse programmet og brugen deraf til de krav, vi sætter i kemiundervisningen, fx med angivelse af enheder. For brugen af matematikprogrammer og dokumentationen af denne brug i opgavebesvarelser er der tale om en generel problemstilling, som der i de kommende år skal sættes mere fokus på; hvordan benyttes de mange relevante matematikprogrammer, CAS-værktøjer og andre itredskaber i løsningen af kemiske problemstillinger på en hensigtsmæssig måde, og hvordan skal eksaminanderne dokumentere deres brug ved den skriftlige prøve i kemi A. Udgangspunktet for svarene på disse spørgsmål vil være grundprincippet; I en besvarelse af en opgave skal elevernes tankegang fremgå tydeligt, men vi må stadig betragte kemiundervisningen og udvikling af de skriftlige opgaver i en udviklingsfase på dette punkt. En del af overvejelserne er, at vi ikke kan forvente, at censorerne kender til de mange forskellige typer af matematiske it-redskaber, der findes, og som kan anvendes på en ny og spændende måde i løsning af kemiopgaver. På den anden side kan vi heller ikke forvente, at eleverne til en skriftlig kemi prøve skal bruge uforholdsmæssig megen tid til forklaring af teknisk spørgsmål knyttet til matematiske/it-redskaber. Balancen ligger midt imellem. Men det er eksaminandens opgave, at den kemiske tankegang bag brugen af it-redskaberne er klar og tydelig, hvis fuldt pointtal skal opnås for en opgave. Det er langt fra tilstrækkeligt at bare tro, at resultatet skal være korrekt. Derfor er det et stort problem ved eksaminandens besvarelse, hvis der ikke medfølger en forklaring, men at man bare tror at automatiserede udregningsforløb er tilstrækkeligt i besvarelsen. Fx skal anvendte beregningsformler og hvad der vil beregnes opskrives, og når beregningen er foretaget, skal resultatet oversættes til den kemiske situation. Det bør, der arbejdes med i den daglige undervisning. 3

4 Kommentarer og gode råd - Organisk navngivning: Der skal gøres opmærksom på, at fra og med sommereksamen 2010 skal benyttes den korrekte navngivning (følger Dansk Kemisk Ordbog, se udmelding i følgebrevet til de vejledende opgavesæt). Dvs. fx skal forbindelsen CH 3 CH 2 OHCH 3 navngives propan-2-ol, og ikke 2-propanol, hvis der skal opnås fuldt pointtal i forbindelse med en navngivningsopgave med denne forbindelse. - Eksaminanden bør prøve at besvare alle spørgsmål. Progressionen holder ikke altid ned gennem en opgave, så der kan forekomme nemme spørgsmål et stykke nede i en opgave. Ofte vil det også være sådan, at der er dele af løsningen, som eksaminanden burde kunne regne eller skrive noget fornuftigt om og dermed få nogle points. Det vil derfor være en god idé at opfordre eksaminanderne til altid at skrive så meget som muligt, selv om det kun er mindre dele af den samlede løsning. - Undertiden skal eksaminanden anvende resultatet fra fx spørgsmål a) for at kunne løse spørgsmål b). Det største problem og det mest ærgerlige for eksaminanden er de tilfælde, hvor denne ikke har et resultat fra spørgsmål a) og derfor springer spørgsmålet over. Hvis eksaminanden er klar over, hvad der skal gøres i b), kan han/hun skrive, at han/hun antager en værdi, hvorefter der regnes videre med den. En anden situation kan være, at resultatet fra spørgsmål a) er forkert, hvorfor resultatet i b) også bliver forkert. Eksaminanden har typisk ikke problemer med dette, da han/hun ikke opdager fejlen i a), og bedømmelsesmæssigt har det ikke negativ indflydelse på b), hvis b) ellers løses korrekt. Men resultatet fra a) kan være forkert på en måde, så eksaminanden opdager det, og også her vil det være på sin plads at antage en passende værdi, hvis fejlen i a) ikke kan findes. I de tilfælde, hvor det er helt essentielt for opgave b), at der regnes videre med den rigtige værdi, vil opgaveformuleringen i a) typisk være Vis at. - Der kan forekomme todelte spørgsmål. Disse er ikke lavet for at genere eksaminanderne, men for at præcisere kravene og/eller hjælpe lidt på vej (første delspørgsmål hjælper videre til anden del). En del eksaminander undlader at svare på begge delspørgsmål, og det vil derfor være en god idé at indskærpe overfor eksaminanderne, at de skal huske at kontrollere, at der er svaret på det hele. - Eleverne skal vænnes til at dokumentere og forklare omtalt tidligere. I den forbindelse vil jeg opfordre til, at eleverne vænnes til at skrive et udtryk op, inden der indsættes tal, da det i høj grad kan bidrage til at afklare tankegangen. Dette gælder også, når der skal argumenteres for tolkning af et matematisk udtryk. - Eksaminanderne har, som sagt, ret store problemer med enheder. Eleverne bør vænnes til altid at anvende enheder og til, at de bliver fortrolige med, at en fysisk/kemisk størrelse består af et tal og en enhed. I nogle opgaver forekommer der spørgsmål, hvor eksaminanden selv skal forsyne resultatet med en enhed. Der er ofte alt for mange eksaminander, der glemmer det, og andre, som husker det, men som sætter forkert enhed på. Det vil være en god idé at opfordre til og træne eleverne i altid at huske at undersøge, om der skal enhed på og om muligt vise vha. en formel, hvad enheden bliver. Det kan fx være ved, at reaktionsbrøken skrives op, hvis det er en ligevægtskonstant, der skal forsynes med enhed. I nogle tilfælde skal der ikke enhed på ligevægtskonstanten, og også i disse tilfælde, vil det være rart at se, at den manglende enhed er et resultat af en overvejelse og ikke en forglemmelse. - Der bør være opmærksomhed på, at både eksperimentelle problemstillinger og behandling af grafer og kurver har fået plads i de skriftlige opgaver med henblik på at teste faglige 4

5 kompetencer. Fx bør eksaminanderne være i stand til at inddrage en titrerkurve i en koncentrationsberegning. - I opgaverne er der ikke en henvisning til bilagene med data, men de nødvendige data vil være at finde i et bilag. Dette betyder at vendingen Benyt bilaget kun forekommer, når et bilag skal afleveres som en del af besvarelsen og anvendes til fx at markere funktionelle grupper, aflæsning på en graf o.l.. - Endelig vil jeg opfordre til, at man gør eleverne opmærksom på opgavesættets forsidetekst og på, at der ved bedømmelsen af opgaveløsningen tages hensyn til disse forhold. Bedømmelse og karakterstatistik Ved bedømmelsen tildeles hvert spørgsmål op til 10 points. Karakterfastsættelsen foretages dels på grundlag af disse points og dels på en vurdering af, i hvilket omfang eksaminanden er i stand til på kvalificeret vis at inddrage det udleverede bilagsmateriale i besvarelsen, og om besvarelsen er ledsaget af forklarende tekst, reaktionsskemaer, udregninger, figurer og kemiske formler i et sådant omfang, at tankegangen klart fremgår. En kort omtale af karakterstatistikken for prøven 2009 er omtalt tidligere, og statistikken er samlet til sidst i denne rapport. Som det fremgår af nedenstående gennemgang af de enkelte spørgsmål i evalueringsrapporten, er det tydeligt, at en betragtelig del af eksaminander har haft problemer med opgavesættet, også med de nemme spørgsmål, hvilket der kan være flere grunde til. Man skal dog huske på, at der er sket fremskidt i forhold til 2008, hvilket blandt andet afspejles i et bedre gennemsnit og en lidt bedre beståelsesprocent. Sidste års evalueringsrapport (2008) påpegede en række vigtige problemstillinger i denne forbindelse. Jeg vurderer, at sidste års evalueringsrapport stadig kan give god inspiration for den enkelte lærer i forbindelse med træningen af elverne til den skriftlige prøve. Afsluttende bemærkninger I det følgende gennemgås de enkelte spørgsmål. I gennemgangen fokuseres der blandt andet på problemfelterne i forbindelse med eksaminandernes besvarelser. Det er derfor vigtigt at huske på, til trods for en store gruppe svagt funderede eksaminander, lever mange eksaminander på tilfredsstillende måde op til de faglige krav, der stilles i Kemi A i det tekniske gymnasium, og der er eksaminander, som leverer virkeligt gode præstationer. Håbet er, at evalueringsrapporten kan bruges til rådgivning og inspiration i den daglige undervisning i kemi, ligesom den forhåbentlig kan medvirke til at gøre opmærksom på og præcisere nogle af de krav, der stilles til en tilfredsstillende besvarelse. Jeg vil her gerne takke censorerne for deres kommentarer i forbindelse med censuren. Keld Nielsen Fagkonsulent i kemi 5

6 Censorkommentarer til sættet som helhed Nedenstående citater er taget fra censorernes indberetninger under og efter censuren. Overordnet synes jeg at sættet fungerer godt og dækker bredt i pensum. Der er færre opgaver hvor matematikken tager overhånd og til gengæld flere spørgsmål med en lidt anden indgang end typespørgsmål, dvs. spørgsmål hvor eleven skal udvise forståelse for kemien for at finde svaret. Spredningen mellem nemme standardspørgsmål og spørgsmål hvor de bedre elever kan brillere er passende, og ligeledes synes jeg, at omfanget af sættet virker passende. Dog virker det som om, at en del elever har haft travlt, især i opgave 4 og 5 er en del spørgsmål ikke besvaret. Det ser ud til at gå bedre denne gang med besvarelse af opgavesættet. Nogle elevers besvarelser bærer præg af, at der ikke har været tid nok til de sidste spørgsmål måske er der stadig lige lovligt mange delspørgsmål? Det går meget bedre i år med at aflæse ækvivalenspunkter og fortolke på grafer. Spektrofotometrien går også lidt bedre denne gang. Der er stadig mange, der ikke har angivelser på akserne på deres kurver og rigtigt mange elever mangler enheder på hastighedskonstanter, ekstinktionskoefficienter og ligevægtskonstanter. Der er stadig besvarelser, hvor mathcad er benyttet, og hvor det nærmest er umuligt at følge tankegangen, men der er meget længere imellem disse. Sættet er faldet bedre ud i år. Generelt synes jeg, det er gode opgaver. 6

7 Bemærkninger til de enkelte opgaver Opgave 1 Censorkommentarer Generelt ser det ud til at gå meget bedre med bilagsopgaven denne gang. Lixtallet er væsentligt lavere og rigtigt mange har kunnet komme i gang med opgaven også de elever der ellers ikke har så meget at byde ind med. Rigtig mange klarer det meste af denne opgave godt. Opgaven tager udgangspunkt i bilagsopgaven Bestemmelse af β-caroten indholdet i gulerødder Opgavetypen er ny i forhold til før reformen. I opgavesættet 2008 var bilagsopgaven baseret på en artikel. Den blev af mange bedømt til at være for lang og til dels for svær. Opgavekommissionen har i opgavesættet 2009 valgt en bilagsopgave, som tager afsæt i et eksperimentelt arbejde. Opgaven har vist sig at være nemmere for eksaminanderne at gå til end bilagsopgaven i 2008 opgavesættet. Næsten alle eksaminander får besvaret store dele af opgaven. Der er nemme indgangsspørgsmål, mens de sidste kræver større kemisk indsigt og overvejelser. a) Angiv molekyleformlen for retinol Langt de fleste er kommet igennem opgaven uden problemer. Dog er opgaven en enten kan man give rimelige svar eller også kan man ikke. Enkelte angiver svaret som en blanding mellem molekylformel og strukturformel, typisk C 20 H 29 OH. Fuldt pointtal kræver den rigtige molekylformel. Andre formelangivelser har ført til en graduering af pointtallet. Enkelte har talt helt forkert. Typefejl: Angiver ikke en molekylformel, men en komprimeret strukturformel og forkert optælling. b) Opskriv strukturformlen for det aldehyd der dannes, når retinol oxideres i øjet. Mange eksaminander svarer korrekt på opgaven. Erfaringsmæssigt er en opgavetype med komplicerede organiske molekyler ellers en opgavetype, som kan volde problemer. Enkelte har fejl, der bærer præg af sjusk fx dobbeltbindingen i ringen mangler eller problemer med sidegruppernes antal og placering. Fuldt pointtal kræver den fulde tegning af molekylet, men mange har valgt at tegne et fornuftigt udsnit, dog skal enden, hvor oxidationen foregår, tegnes tydeligt. Sidste besvarelse har også givet næsten fuldt pointtal. Brugen af computerbaseret tegneprogrammer, som fx ChemSketch, har med fordel været benyttet af mange eksaminander. Det er dog vigtigt, at man lærer eleverne, at de skal indstille sådanne programmer således, at alle atomer i molekylet vises på tegningen. Typefejl: Angiver at der dannes aldehyd, men tegnes forkert sted i molekylet, aldehyd kun i meget skematisk form fx R-CHO og ikke tegnet dele af molekylet korrekt. c) Forklar hvorfor man vælger at foretage målinger af absorbansen, A, ved 440 nm. Her lægges op til at eksaminanderne skal give en forklaring, hvor de bør inddrage bilaget i et vist omfang. Der er dog en del som giver meget upræcise svar. For visse svars vedkommende kan man dog gennemskue, at de forstår princippet i valget af en bestemt bølgelængde, som benyttes til målingerne. Flere eksaminander fremkommer fx med lange redegørelser om hvordan karotenoider absorberer ved bølgelængder i det grønne område, men uden at forholde sig til det absorptionsspektrum, som er findes i bilagsmaterialet. Den fulde besvarelse kræver, at absorptionsspektret fra bilagsmaterialet inddrages. 7

8 Typefejl: Upræcise svar, fx bølgelængde højest i blågrønne område, absorberer lyset bedst og bilag inddrages ikke, men ellers en rimelig forklaring. d) Optegn standardkurven og bestem ekstinktionskoefficienten (den molare absorptionsskoefficient), ε λ. Spørgsmålet er to-delt, og de tildelte point deles ligeligt mellem tegning af standardkurven og bestemmelse af ekstinktionskoefficient. En censor skriver: En god opgave med gode muligheder for point. I første del kan standardkurven tegnes med udgangspunkt i de opgivne data (på x-aksen benyttes enheden mg/100ml hexan) eller ved omregninger til stofmængdekoncentrationer. Begge metoder har været benyttet. Begge løsninger kan benyttes, så længe der er et rimeligt forklaringsniveau på fremgangsmåden i omregningerne. Mange benytter forskellige it-redskaber ved tegning af grafen mm. Desværre glemmer mange dog en rimelig dokumentation, fx angives der ikke hvad der afsættes på akserne, enheder er forkerte og lignende. Fuldt pointtal kræver en passende dokumentation for brugen af it-redskaberne. I anden del kan ekstinktionskoefficienten angives i flere forskellige enheder. Dette hænger blandt andet sammen med fremgangsmåden ved besvarelse af første del af spørgsmålet. Der er mange, som kun benytter et enkelt punkt til at bestemme ekstinktionskoefficienten. Dette er matematisk ikke korrekt, da usikkerhed for det enkelte punkt, derved kan få stor betydning. Fuldt pointtal kræver, at ekstinktionskoefficienten bestemmes ud fra grafens hældning (fx ved at forskriften for den rette linje er bestemt), og at der er anvendt korrekte enheder. Typefejl: Kun en skitse tegning af standardkurven, mangler enheder på standardkurvens graf, standardkurve med stofmængdekoncentration, men uden forklaring på omregning, udregner koncentrationerne forkert (fx c= n V ), omvendt graf, Lambert-Beers lov ikke angivet, standardkurve går ikke gennem (0,0) og uden forklaring, ekstinktionskoefficienten bestemmes ud fra ét punkt, bølgelængden 440 nm benyttes som absorbans i Lambert-Beers lov, manglende eller forkert enhed på ekstinktionskoefficient og fejl i omskrivning af Lambert-Beers lov. e) Beregn masseprocenten af β-caroten i tørret gulerodspulver. En censor kommenterer opgaven på følgende måde: En fin opgave hvor forståelsen af spektrofotometrisk analyse er nødvendig. Det viser sig også, at mange eksaminander har kunnet besvare opgaven tilfredsstillende eller kommet langt i opgaven. Kompleksiteten i besvarelsen af spørgsmålet afhænger dog til dels af metoden, som er benyttet ved tegning af standardkurven, samt bestemmelsen af ekstinktionskoefficienten. Der kan blandt andet blive behov for at omregne fra stofmængdekoncentration til masse, og dette har voldt en del eksaminander problemer. Typefejl: Fejl i omregning af enheder, omregner ikke fra stofmængdekoncentration til g, udregningerne ikke vist tilstrækkeligt og formel for masseprocent er vist, men ikke andet. f) β-caroten er mere opløselig i chloroform end i hexan. Hexan vælges på trods af dette som opløsningsmiddel. Forklar hvorfor. En fyldestgørende besvarelse kræver i et vist omfang, at bilagets oplysninger inddrages, fx R/S-sætninger eller GV værdierne. Mange besvarelser bærer også præg af, at eksaminanderne har gjort dette, men en del undlader dog at benytte R/S eller GV sætninger i deres argumentation. De fleste nævner forskelle i grænseværdier, og det faktum at chloroform er kræftfremkaldende som argument. Nogle inddrager deres erfaring fra 8

9 kemiundervisningens laboratoriearbejde. Typefejl: Det er svært at tale om typefejl, da der er så mange forskellige varianter af besvarelser. Den enkelte besvarelse må vurderes konkret. Opgave 2 Acrylonitril CH 2 CHCN, er en farveløs giftig væske. Fremstillingen af acrylonitril foregår således: 2 CH 2 CHCH 3 (g) + 2 NH 3 (g) + 3 O 2 (g) 2 CH 2 CHCN (g) + 6 H 2 O (g) a) Navngiv reaktanterne. Opgaven går godt for mange, men der er også eksempler eksaminander, der har haft problemer med navngivning af simple molekyler som ammoniak og dioxygen. I spørgsmålet står der ikke, at eksaminanden skal benytte systematisk navngivning. Derfor er ikke systematisk navngivning som fx ilt blevet accepteret som et alternativ for det systematiske navn dioxygen. For CH 2 CHCH 3 accepteres propen, prop-1-en eller 1-propen. Det skal dog her gøres opmærksom på, at fra sommereksamen 2010 og frem kræves, at navngivningen følger Dansk Kemisk Ordbog. Typefejl: Undlader en af reaktanterne eller har helt forkert navn på typisk ammoniak. Ved en syntese af acrylonitril, anvendes der 575 kg CH 2 CHCH 3. Massen af acrylonitril er efter endt reaktion 500 kg. b) Beregn udbytteprocenten af acrylonitril. Spørgsmålet kræver, at der først gennemføres en stofmængdeberegning for at bestemme det teoretiske udbytte. Mange eksaminander undlader dette trin, og udregner udbytteprocenten ud fra de angivne 575 kg propen. Typefejl: Udbytteprocenten beregnes ud fra 500 kg/575 kg, forskellige typer af fejl i stofmængdeberegningerne, fejl i udbytteudregning og omtaler ikke forholdet mellem propen og acrylonitril eller relevante formler (nødvendigt ved brug diverse matematikprogrammer eller skemaer). c) Beregn S o for reaktionen ved 25 ºC. Er værdien i overensstemmelse med forventningerne? Spørgsmålet er to-delt, og de tildelte point deles med størst vægt til bestemmelsen af entropiændringen og mindst til kommentaren. Begge spørgsmål er typespørgsmål, men hvor første del lægger vægt på beregninger og tilhørende korrekt brug af enheder, lægges der i anden del vægt på argumentation ud fra en kemisk begrebsforståelse. Den første del klares pænt af de fleste eksaminander, dog med de klassiske fejl i denne opgavetype som fx enheder og brug af koefficienter. For den anden del er der stor variation i besvarelserne, og der afsløres også langt flere problemer med den grundlæggende forståelse. Til en fyldestgørende besvarelse kræves, at fortegnet af entropiændring er bestemt, og betydningen af dette (her voksende uorden) sættes i relation til reaktionsskemaet, dvs. at det konstateres, at der dannes flere molekyler ved reaktionen. Optimalt bør det af eksaminanden fremhæves, at der er tale om gasmolekyler, men det er meget få eksaminander, der får den detalje med. En omtale af gasmolekyler indgår positivt i helhedsbedømmelsen. Men det er som sagt et krav, at reaktionsskemaet inddrages, for at besvarelsen er fyldestgørende. 9

10 Typefejl: Mangler enhed i resultat, mangler kemisk forbindelse ved udregning af entropiændring, mangler koefficienter ved udregning af entropiændring, bytter om på reaktanter og produkter ved udregning af entropiændring, benytter forkerte værdier for stoffernes entropier og glemmer sidste del af opgaven. Reaktionen foregår ved 425 ºC d) Beregn ligevægtskonstanten, Kp, for reaktionen ved 425 ºC. Der er tale om en typeopgave inden for termodynamik. Spørgsmålet kan besvares ved at beregne ændringen i Gibbs-energi, og derfra beregne K, eller ved at anvende vant Hoff. Det er en forholdsvis almindelig fejl, at ændringen i standard-gibbs-energi beregnes ud fra tabeldata ved 25 ºC, hvilket naturligvis fører til en forkert værdi for K. I den fyldestgørende besvarelse skal der argumenteres for enheden, hvilket mange eksaminander undlader. Det kan tolkes således, at en størrelse i eksaminandernes bevidsthed er et tal og ikke et tal med enhed. I den konkrete situation blev udeladelsen bedømt til at være en mindre fejl. Typefejl: Beregner G fra tabelværdier, beregner H forkert, argumenterer ikke for eller har forkert enheden på Kp, glemmer fortegnsskifte ved G i Kp, diverse mindre regnefejl, forkert temperatur, lommeregnernotation i resultat, opskriver kun udtrykket for Kp og angiver ln Kp som resultat i stedet for Kp. Opgave 3 46 mg af en organisk monovalent base opløses i vand til 10,0 ml. Opløsningen titreres med 0,100 M HCl. a) Bestem forbruget af HCl ved ækvivalenspunktet ved aflæsning på grafen. Benyt svarark. Vis, at basens molare masse er 73 g/mol. Spørgsmålet er to-delt, og de tildelte point deles ligeligt mellem bestemmelse af forbrug af 10

11 HCl (brug af svarark) og eftervisning af den molare masse. Basens molekyleformel er angivet senere i opgaveteksten, og det har betydet, at nogle eksaminander har beregnet den molare masse ud fra denne formel. Dette er naturligvis ikke intensionen med spørgsmålet. Det er meningen, at man skal benytte de eksperimentelle data, som titreringsgrafen er udtryk for. Til den fyldestgørende besvarelse kræves, at titreringsgrafen benyttes, dvs. aflæsningen vises på svararket, og relevant reaktionsskema og stofmængdeberegninger gennemføres. En censor kommenterer opgaven på følgende måde: En opgave som umiddelbart er nem, dog har kun 21 % fået fuldt point. Jeg synes opgaven er god idet den demonstrerer god forståelse for en grundlæggende metode, titreringen, samt anvendelse af grundlæggende mængdeberegning. Typefejl: Ækvivalenspunkt tegnet på bilag, men ingen volumen angivet og den molare masse beregnes ud fra molekylformlen C 4 H 11 N. Basen, som har molekylformlen C 4 H 11 N, viser sig at være butan-2-amin (2-aminobutan). Stoffet har en pk B -værdi på 3,36. b) Tegn strukturformlen for butan-2-amin. Vis, at butan-2-amin findes på to isomere former. Spørgsmålet er to-delt, og pointfordelingen er delt ligeligt mellem tegning af struktur og isomeri. Ved tegning af molekylet kan et tegneprogram som ChemSketch benyttes, men som tidligere omtalt kræves det for den fulde besvarelse, at tegningen af strukturformlen viser alle atomer. Man skal derfor vise eleverne, hvordan dette gøres i det anvendte tegneprogram, hvis et sådant benyttes. Med hensyn til isomeri skal eksaminanden angive, at der findes et asymmetrisk (eller kiralt) carbonatom i molekylet (enten vist på tegningen eller forklaret i tekst), og at den tilhørende isomeri form er spejlbilledisomeri (eller optisk ismomeri) for at have besvaret delspørgsmålet fyldestgørende. Tegninger uden forklaringer er ikke tilstrækkeligt. Typefejl: Asymmetrisk carbonatom uden angivelse af isomeri form, spejlbillede uden forklaring eller glemmer andet delspørgsmål. c) Beregn ph af den oprindelige opløsning. Der er tale om en ikke helt triviel ph-beregningsopgave, idet eksaminanden dels skal bestemme basens koncentration og dels skal afgøre hvilken type ph-beregning, der skal benyttes. Mange vælger at benytte ph-beregningsformlen for svag base uden begrundelse, også selvom nogle af disse eksaminander argumenterer for, at der er tale om en middelstærk base. Til den fyldestgørende besvarelse kræves selvfølgelig, at der argumenteres fornuftigt for den anvendte metode til beregning af ph. En censor skrives: Generelt et af de spørgsmål der er mange fejl i, og som mange vælger ikke at løse. Typefejl: Koncentrationen af basen er beregnet forkert eller indsat tilfældig, formel for svag base bruges uden argumentation, formel for stærk base benyttes (men hvor udregningerne gennemføres herfra korrekt), ph udregnes ikke ud fra poh, benytter forkert K B eller aflæser ph på grafen. Titreringen kunne også være foretaget kolorimetrisk. d) Redegør for mulige emner til indikatorer for reaktionen. Et spørgsmål som mange besvarer fornuftigt med forskellige grader af forklaringsniveau. De fleste angiver ph værdien i ækvivalenspunktet eller aflæser ph springet, hvor omslaget sker. 11

12 Dette relateres til et valg af indikatorer med eller uden angivelse af omslagsintervaller for indikatorerne. I spørgsmålet står Redegør for mulige emner til indikatorer. Det forventes derfor, at eksaminanden giver mere end ét eksempel på en brugbar indikator. Typefejl: Mangler ph værdi i ækvivalenspunktet eller angivelse af ph springet. mangler indikatorernes omslagsintervaller og kun angivet én indikator: Opgave 4 Følgende reaktion betragtes: C 2 H 5 ONa + CH 3 I CH 3 OC 2 H 5 + NaI En reaktionsblanding bestående af 0,486 M CH 3 I og 0,486 M C 2 H 5 ONa er anbragt i et termostatbad ved 0 o C. Nedenstående graf viser sammenhængen mellem den reciprokke værdi af CH 3 I-koncentrationen, 1/[CH 3 I], og tiden, t. a) Argumenter for at reaktionen er af anden orden med hensyn til CH 3 I. Bestem hastighedskonstanten, k ved 0 o C. Spørgsmålet er to-delt, og pointfordelingen er delt ligeligt mellem argumentation for reaktionsorden og bestemmelse af hastighedskonstanten. Der er mange eksaminander, som argumenterer rimeligt for, at reaktionen er 2. orden. De fleste problemer opstår ved beregning af hastighedskonstanten. Den fyldestgørende besvarelse kræver, at det matematiske udtryk for en 2. ordensreaktion opskrives, og at dette relateres til grafen. Den anden del kræver, at der argumenteres for, at k svarer til hældningen, samt en metode til udregning af denne hældning fx kan en lineær regression gennem tre punkter valgt på grafen benyttes. Angivelse af en korrekt enhed for k hører også med til den fyldestgørende besvarelse. Typefejl: Fejl i k s enhed til sidst, benytter aflæste y-værdier, som koncentration, benytter forkert [CH 3 I] 0 og forkert (meget) aflæsning af [CH 3 I]. b) Til hvilken tid er halvdelen af den oprindelige mængde CH 3 I omdannet? En standardopgave hvor de fleste bruger formlen for halveringstid. Den fyldestgørende besvarelse kræver, at der er styr på brug af enheder, også i mellemregningerne. En del har sprunget opgaven over eller lavet fået få point, men en del har klaret opgaven tilfredsstillende. Typefejl: Benytter forkert [CH 3 I] 0, (meget) forkert aflæsning af [CH 3 I], ingen enhed på k, ingen enhed på koncentration, ingen eller forkert enhed på halveringstiden og benytter T ½ 12

13 for 1. orden og beregner ud fra dette. Reaktionen gennemføres ved 30 o C med samme begyndelseskoncentrationer som før. Reaktionsmekanismen er uændret. Det varer nu 23,8 minutter før koncentrationen af CH 3 I er halveret. c) Beregn reaktionens aktiveringsenergi, E A. Løsning af opgaven kræver en del kemiske overvejelser og udregninger. For det første skal hastighedskonstanten ved 30 o C bestemmes, og dernæst skal omskrivningen af Arrheniusligningen, som giver sammenhængen mellem to temperaturer og deres tilknyttede hastighedskonstanter, benyttes. Og så er det vigtigt, at der holdes styr på enhederne. Til gengæld er der en mulighed for på fornuftig måde at benytte diverse it-redskaber. Absolut en opgave, som er til de fagligt dygtigste eksaminander. Som en censor kommenterer: Denne [opgave] er det kun de dygtigste elever, der får besvaret korrekt. Nogle får skrevet Arrheniusligningen op og går i stå undervejs. Andre får regnet den nye hastighedskonstant forkert ud, og der er i det hele taget rigtigt mange steder, hvor det går galt med beregninger. Typefejl: Fejl ved beregning af k 2, fejl ved beregning af E a, og opskrivning af udtrykket k E = R T ln 0 med ingen eller få videre overvejelser. a k Opgave 5 Tandemaljen består hovedsagligt af hydroxyapatit (calciumhydroxidphosphat), Ca 5 (PO 4 ) 3 OH. Ved opløsning af hydroxyapatit i vand indstiller der sig følgende ligevægt: Ca 5 (PO 4 ) 3 OH (s) 5 Ca 2+ (aq) + 3 PO 4 3- (aq) + OH - (aq), K o = M 9 a) Opskriv ligevægtsloven for ovenstående ligevægt. Der er generelt ikke de store problemer for eksaminanderne, som har besvaret spørgsmålet. Den typiske fejl er dog, at koncentrationen af det faste stof på venstre side af ligevægtspilene medtages i opskrivning af K. Flere eksaminander benytter it-redskaber til opskrivning af udtrykket fx MathCad. Dette er i orden, men det kræves stadig for den fyldestgørende besvarelse, at kemisk fagsprog benyttes korrekt. Fx må koncentrationen af calciumioner ikke skrive (Ca), men skal skrives [Ca 2+ ]. Det er vigtigt, at man lærer eleverne dette, også ved brug af diverse it-redskaber. Typefejl: Koncentrationen af reaktant med i ligevægtsudtryk og brug af fx MathCad notation ved koncentrationsangivelser (kemisk fagsprog er ikke acceptabelt (fx (Ca) 5 i stedet for [Ca 2+ ] 5 ) b) Beregn opløseligheden for hydroxyapatit. Resultatet angives i mg/l. En opgave, som en del eksaminander, har haft problemer med. Opgaven kræver løsning af flere trin; eksaminanden får opstillet det korrekte matematiske udtryk (brug af resultatet i a)) til de videre udregninger, løser det matematiske udtryk og til slut omregning fra stofmængdekoncentration til opløselighed i enheden mg/l. Fx kommer flere elever frem til, at x 9 =10-36 M skal løses, altså de medtager ikke koefficienterne i regnestykket Derfor er således en del at holde styr ved beregningerne. Som en censor skriver: Jeg synes opgaven er god, idet den kræver god forståelse for opløseligehedsligevægte og god mulighed for at vise dette. 13

14 Typefejl: Udtryk er opstillet korrekt, men løses ikke korrekt, resultat i mol/l og ikke i mg/l, resultat angives i forkert enhed, men omregnet korrekt, forkert molar masse og mangler koefficienter ved indsættelse i K O. Indtagelse af cola gør miljøet i munden mere surt. c) Hvordan påvirkes opløseligheden af hydroxyapatit af cola? Mange eksaminander kender til problemstillingen; indtagelse af for store mængder cola kan skade tændernes emalje. Her skal eksaminanderne med baggrund i deres kemiske viden forklare dette. I besvarelsen af spørgsmålet skal eksaminanden således kombinere sin forståelse af syre-base kemi med forskydning af kemisk ligevægt. Det forventes derfor, at den fyldestgørende besvarelse argumenterer med for en forskydning af ligevægten mod højre, som en konsekvens af indgrebet med at tilsætte en syre. Som en censor skriver: Den typiske forskydningsopgave, men lidt mere kamufleret end tidligere. Mange fører ikke argumentationen igennem, men fremfører at fordi cola giver et surt miljø øges opløseligheden af hydroxyapatit uden mere forklaring. Typefejl: Skriver bare at hydroxyapatit er mere opløseligt i cola, men uden rimelig begrundelse. 14

15 Statistik: Kemi A, htx maj-juni 2009 Antal til skriftlig eksamen 473 Gennemsnit 5,30 Antal beståede 391 Gennemsnit for beståede 6,42 Karakterer Antal Frekvenser 0,4 16,9 19,0 15,6 21,1 19,9 7,0 Frekvenser for beståede 23,0 18,9 25,6 24,0 8,4 Karakterfordeling Procentvise fordeling Karakter Karakterfordeling blandt beståede Karakterfordeling Anbefalet fordeling Procentvise fordeling Karakter 15

Kemi 2010. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2010

Kemi 2010. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2010 Kemi 2010 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2010 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Februar 2011 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2011

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2011 Kemi 2011 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2011 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser August 2011 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, htx

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, htx Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, htx Indhold Introduktion... 1 Kort om opgavesættenes opbygning... 2 Nogle områder, hvor elevtræning er vigtig... 2 Bilagsopgaven... 3 Talforståelse, herunder brug

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016 Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Kemi 2007. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2007

Kemi 2007. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2007 Kemi 2007 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2007 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser August 2007 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2008

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2008 Kemi 2008 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2008 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Juli 2008 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi 2013. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2013

Kemi 2013. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2013 Kemi 2013 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2013 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 Hermed udsendes

Læs mere

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx Indhold Introduktion... 1 Kort om opgavesættenes opbygning... 2 Nogle områder, hvor elevtræning er vigtig... 2 Talforståelse, herunder brug af betydende cifre

Læs mere

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2012

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2012 Kemi 2012 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2012 Ministeriet for Børn og Undervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen

Læs mere

Kemi 2011. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2011

Kemi 2011. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2011 Kemi 2011 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2011 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser August 2011 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011 Afdelingen for gymnasiale uddannelser Indholdskontoret Undervisningsministeriet Indhold Indhold... 2 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011... 2 Opgavesæt...

Læs mere

Kemi 2009. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2009

Kemi 2009. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2009 Kemi 2009 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2009 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser December 2009 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Kemi 2006. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2006

Kemi 2006. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2006 Kemi 2006 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2006 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Januar 2007 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt.

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Vejledning Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Opgavebesvarelsen Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument. Kildehenvisning Du

Læs mere

Kemi 2010. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2010

Kemi 2010. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2010 Kemi 2010 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2010 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Februar 2011 Kort om rapporten og link til opgavesættene Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi 2012. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2012

Kemi 2012. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2012 Kemi 2012 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2012 Ministeriet for Børn og Undervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Hermed udsendes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns

Læs mere

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens.

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens. 054129 18/05/06 12:21 Side 1 Højere Teknisk Eksamen maj 2006 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at - løse opgaverne korrekt - begrunde løsningerne med relevante beregninger,

Læs mere

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Spørgsmålene i opgavesættene stilles som udgangspunkt i den betydning der fremgår af listen over typeord, som findes på ministeriets

Læs mere

Eksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression.

Eksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression. Bilag 3: Uddrag af Matematik 1999. Skriftlig eksamen og større skriftlig opgave ved studentereksamen og hf. Kommentarer på baggrund af censorernes tilbagemeldinger HF-tilvalgsfag (opgavesæt HF 99-8-1)

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kemi 2017 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2017 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2017 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen

Læs mere

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2017

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2017 Bioteknologi 217 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 217 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juni 217 Evalueringsrapport Bioteknologi A skriftlig

Læs mere

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2016

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2016 Bioteknologi 216 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 216 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 216 Hermed udsendes

Læs mere

Noter til kemi A-niveau

Noter til kemi A-niveau Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i fysik A, htx, d. 4. juni 2008

Evaluering af den skriftlige prøve i fysik A, htx, d. 4. juni 2008 Peter Snoer Jensen, Ph.d. Fagkonsulent f. Fysik Htx, Afdelingen for gymnasiale uddannelser Indholdskontoret Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Direkte Tlf. 2565 9209 E-mail: peter.s.jensen@uvm.dk.

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx111-kem/a-2-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 6 sider Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord

Læs mere

Syre-base titreringer

Syre-base titreringer Syre-base titreringer Titrering: Er en analytisk metode til bestemmelse af mængden af et stof (A) i et kendt volumen af en opløsning. Metode: Et kendt volumen af opløsningen der indeholder A udtages. En

Læs mere

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Du skal redegøre for den teori der ligger op til forståelsen af eksperimentet Indgreb i et ligevægtssystem. Du skal som minimum inddrage begreberne: Reversibel og irreversibel

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx131-KEM/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske

Læs mere

http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560

http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560 http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560 Vurderingsgrundlag ved Skriftlig studentereksamen i matematik 2004. Det betyder

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx101-kem/a-31052010 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Evaluering Matematik på htx

Evaluering Matematik på htx Evaluering af Matematik på htx Sommeren 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Eksamensresultaterne i tal... 4 Matematik B... 4 Matematik A (ordinær prøve)... 5 Matematik A (forsøgsprøve)... 6 Vurdering

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017

Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017 Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017 Eksamensdato: fredag d. 2/6 2017 8 eksaminander skal eksamineres, og der er derfor 11 eksamensopgaver, sådan at den sidste har 4 muligheder. Opgaverne skal tilsammen

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Kemi 2008. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2008

Kemi 2008. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2008 Kemi 2008 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2008 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Juli 2008 ermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

I år afvikles den skriftlige prøve i fysik A onsdag, den 1. juni. Tiden til censorernes bedømmelse af besvarelserne er kort.

I år afvikles den skriftlige prøve i fysik A onsdag, den 1. juni. Tiden til censorernes bedømmelse af besvarelserne er kort. Kære censor i skriftlig fysik på htx 21. maj 2016 I år afvikles den skriftlige prøve i fysik A onsdag, den 1. juni. Tiden til censorernes bedømmelse af besvarelserne er kort. Censuren og håndteringen af

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Københavns

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen

Læs mere

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2 ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K

Læs mere

Kemi Skriftlig eksamen kemi A, stx Udvidet evaluering med gode råd. Maj juni 2016

Kemi Skriftlig eksamen kemi A, stx Udvidet evaluering med gode råd. Maj juni 2016 Kemi 2016 Skriftlig eksamen kemi A, stx Udvidet evaluering med gode råd Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2016 I august 2016

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 11/12 Eksamen juni 2012 Institution HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kemi A

Læs mere

Vejledning. Prøven Alle hjælpemidler er tilladt. Opgavebesvarelsen Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument.

Vejledning. Prøven Alle hjælpemidler er tilladt. Opgavebesvarelsen Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument. Vejledning Prøven Alle hjælpemidler er tilladt. Opgavebesvarelsen Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument. Kildehenvisning Du skal angive kildehenvisning til informationer, data for kemiske

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014 Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014 Kære censor På Undervisningsministeriets hjemmeside vil en række praktiske oplysninger og materialer i forbindelse den skriftlige censur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 08 Institution Odense Katedrealskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/ stx Kemi B Per Pedersen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind

Læs mere

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx maj 2017

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx maj 2017 Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2017 10. maj 2017 Kære censor Det er vigtigt at læse dette brev, da der her kan findes en række praktiske oplysninger, som forhåbentlig kan besvare spørgsmål,

Læs mere

Vedlagt følger en beskrivelse af proceduren ved skriftlig censur samt en vejledning i bedømmelse af besvarelserne.

Vedlagt følger en beskrivelse af proceduren ved skriftlig censur samt en vejledning i bedømmelse af besvarelserne. o Til censor Fagkonsulent Matematik, htx Vedr.: Skriftlig censur i matematik på htx Velkommen som skriftlig censor i matematik på htx. Marit Hvalsøe Schou Oehlenschlægersvej 55 5230 Odense M Tlf: 2565

Læs mere

Kemi B (3ckebeh11308) - juni Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland

Kemi B (3ckebeh11308) - juni Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland Kemi B (3ckebeh11308) - juni 2014 - Eksamensspørgsmål HF & VUC Nordsjælland 1. Redox reaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse Redegør for begreberne oxidation, reduktion og oxidationstal. Forklar konsekvenserne

Læs mere

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x Kemi B 2a3ax 2012 Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x De har læst kemi C efter forskellige lærebogssystemer På Kemi B har vi brugt H Mygind Basiskemi B, 1.

Læs mere

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx. Indhold

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx. Indhold Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx Indhold Introduktion... 1 Kort om opgavesættenes opbygning... 2 Nogle områder, hvor træning af eleverne især er vigtig... 2 Talforståelse, herunder brug af betydende

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Teknisk

Læs mere

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx maj 2017

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx maj 2017 Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx 2017 10. maj 2017 Kære censor Det er vigtigt at læse dette brev, da der her kan findes en række praktiske oplysninger, som forhåbentlig kan besvare spørgsmål,

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx101-KEM/A-26052010 nsdag den 26. maj 2010 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden.

Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden. 1 Reaktionshastighed Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden. Bilaget samt eksperimentet Reaktionshastighed skal inddrages i din gennemgang.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Virksomhedsøkonomi niveau B I opgavesættet til VØ B er case virksomheden Active Sportswear Int Holding A/S og omfatter i øvrigt følgende temaer

Virksomhedsøkonomi niveau B I opgavesættet til VØ B er case virksomheden Active Sportswear Int Holding A/S og omfatter i øvrigt følgende temaer Evaluering af skriftlig eksamen i virksomhedsøkonomi sommeren 2017 Evalueringen af skriftlig eksamen sommeren 2017 i virksomhedsøkonomi niveau A og B omfatter en kort karakteristik af opgaverne, censorernes

Læs mere

Test din viden D-forløb

Test din viden D-forløb Test din viden D-forløb Har du styr på D-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om syrer og baser, ph-beregning og syre-basetitrering. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle

Læs mere

Skriftlig eksamen i Almen Kemi I

Skriftlig eksamen i Almen Kemi I Skriftlig eksamen i Almen Kemi I Molekylær Biomedicin November 2005 Hjælpemidler tilladt: Lærebøger, undervisningsmateriale, opgavebesvarelser, noter, molekylbyggesæt, lommeregner og sædvanlige skrive-

Læs mere

Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1. Redoxreaktioner Du skal inddrage eksperimentet Redoxreaktioner og de vedlagte bilag. Redegør for begreberne oxidation, reduktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj.juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus htx

Læs mere

24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2013 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 27. maj, mens den anden prøve først er placeret den 3. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Flemming Madsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Vestegnens HF & VUC HFe Kemi C B Eva Egeberg Hold

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2016

Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2016 Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2016 Kære censorer På ministeriets hjemmeside offentliggøres i løbet af eksamensperioden materialer, som skal bruges i forbindelse med rettearbejde,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse

Læs mere

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse)

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Jern korrosion 1 redoxreaktioner 1. Metallers generelle egenskaber. Stikord: malm, tilstandsform, formbarhed, bindingstype, kuglepakning,

Læs mere

Kære censor i skriftlig fysik på stx 21. maj 2106

Kære censor i skriftlig fysik på stx 21. maj 2106 Kære censor i skriftlig fysik på stx 21. maj 2106 I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik onsdag, den 25. maj, mens den anden prøve først er placeret onsdag, den 1. juni. Som censor vil du normalt

Læs mere

Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015

Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015 Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Kontor for Prøver, Eksamen og Test April 2016 Indhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016

Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016 Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Rybners

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin VIN 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114V

Læs mere

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud.

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Kemi B, mundtlig eksamen (ER) Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Der kan komme større eller mindre ændringer i spørgsmålene, hvis censor har indsigelser mod dem. Spørgsmål

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Teknisk

Læs mere

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx maj 2014

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx maj 2014 Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx 2014 20. maj 2014 Kære censor På Undervisningsministeriets hjemmeside vil en række praktiske oplysninger og materialer i forbindelse den skriftlige censur

Læs mere

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK De foreliggende vejledende sæt i matematik er gældende fra sommeren 2012 på matematik B og sommeren 2013 på matematik A. Der er en del ændringer i forhold

Læs mere

Vedr.: Skriftlig censur i matematik på htx Dato: 25/5 2011

Vedr.: Skriftlig censur i matematik på htx Dato: 25/5 2011 Til censor Fagkonsulent Matematik, htx Marit Hvalsøe Schou Oehlenschlægersvej 55 5230 Odense M Tlf: 2565 9207 E-mail: Marit.Schou@udst.dk Vedr.: Skriftlig censur i matematik på htx Dato: 25/5 2011 Velkommen

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Kemi A Studentereksamen 2stx141-KEM/A-04062014 nsdag den 4. juni 2014 kl. 9.00-14.00 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Side 1 af 10 sider pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 3 bilag

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere