Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Mette Boelt Kristiansen Hedensted Kommune

Transkript

1 Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Redigeret den 21. maj 2013 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional: Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid Bofællesskabet Egespring Åparken Uldum mette.kristiansen@hedensted.dk (gå ind under sundhed og omsorg, handicapområdet, bofællesskaberne, Egespring) Mette Boelt Kristiansen Hedensted Kommune Egespring er en døgninstitution. Ældre borgere i eget hjem. Borgerne er år og har nedsat psykisk og fysisk funktionsevne i varierende grad. I sommeren 2007 blev der oprettet et internt dagtilbud, der delvis foregår med aktiviteter i fælleslejligheden samt ture ud af huset mv. Egespring består af 7 2-værelses lejligheder samt 1 fælleslejlighed og fælles opholdsrum med åbent køkken mv. Udover borgerne, der bor i lejlighederne, modtager 3 borgere i selvstændige boliger i umiddelbar nærhed af Egespring, fuldtids tilbud herfra. Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Praktikvejlederens kvalifikationer: Socialpædagoger og omsorgsmedhjælpere. Rengøringsassistent. I huset er der 3 praktikvejledere der skiftes til at varetage praktikvejlederfunktionen: Pædagogisk grunduddannelse: x 1

2 Praktikvejlederuddannelsen PD modul i praktikvejledning: x Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Praktikvejledere på Egespring: Lene Juhl, Louise Østerlund og Else Birkbak Christoffersen Overordnede praktikkoordinator: Mette Boelt Kristiansen Formål jf. lovgrundlag. Lov om Social Service 108. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. 85 Hjælp til omsorg og udvikling Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 104 Aktivitet og samvær Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Borgerne har forskellige diagnoser heriblandt enkelte med demens. Alle beboere er ældre, og de fleste er 2

3 stoppet på arbejdsmarkedet. Enkelte har psykiatriske diagnoser. Flere har aldersrelaterede sygdomme. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Ud fra den enkeltes ønsker og behov udarbejdes handleplaner. Der benyttes neuro- pædagogiske og - psykologiske, psykologiske og evt. psykiatriske udredninger til at tilrettelægge tilbuddet til den enkelte borger. Der arbejdes med afdækning af demens. Egespring er som udgangspunkt et blivende hjem for borgerne. Personalet beskæftiger sig derfor også pædagogisk med det at afslutte livet og at kunne dø i eget hjem med værdighed. Vi har fra været med i projektet Mit gode liv, i samarbejde med servicestyrelsen og 8 bofællesskaber i Hedensted kommune. Projektets formål var at øge borgernes selvbestemmelse. Vi vægter borgerdemokrati højt, hver 14. dag afholdes der husmøde, ligeledes afholdes temadage hvor borgerne deltager. Vi arbejder med den anerkendende tilgang og etikken vægtes højt i samværet med borgerne. Der arrangeres aktiviteter, udflugter og ferieture på tværs i organisationen, som desuden består af bofællesskaberne Åbo og Syrenvænget. Psykisk arbejdsmiljø er et vigtigt tema i vores personalegruppe. På tværs i organisationen er der 4-5 gange årlige pædagogiske fællesmøder, hvor forskellige temaer drøftes. På personalemøderne er der runden, hvor hver især kan komme frem med, hvordan man har det på arbejdspladsen for tiden. Vi har også fokus på, at Egespring har et godt læringsmiljø for studerede. Der er en åbenhed og god stemning i huset, så den 3

4 studerende kan føle sig tryg, og turde udfolde sig. Hun/han får betroet ansvar og opgaver, i takt med at hun/han melder sig klar til dette. Vi er bevidste om, at hver ny medarbejder har noget forskelligt at byde ind med, og det forsøger vi at udnytte til gavn for huset. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Øvrige oplysninger Borgernes sagsbehandlere, sygeplejersker, hjemmeplejen, psykologer, terapeuter, neurologer, læger, Oligofreniklinikken, intern fysioterapeut, tandlæger og -plejere. Ja, på sigt når den generelle oplæringsperiode er gennemført. Ved sygdom blandt det øvrige personale, samt når den studerende er klar til det, kan det aftales efter ønske. I weekenderne er man alene fra På Egespring er personalet delt i 2 team som hver varetager opgaverne omkring 5 borgere. Den studerende vil blive tilknyttet teamgruppen hvor vejlederen er, og på den måde få indblik i samarbejdet og arbejdsopgaver i denne gruppe. Desuden er der et team, som står for planlægningen af indkøb og rengøring. På Egespring er der fokus på, at de studerende møder hinanden og får vejledning og undervisning af forskellige ansatte i organisationen. De medarbejdere der står for undervisningen, har en relevant uddannelse indenfor dette. Der er mulighed for at deltage i aktivitetstilbuddet, og selvstændigt planlægge og gennemføre projekter med borgerne. 4

5 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Jf. bilag 7-8 i uddannelsesbekendtgørelsen (Praktikuddannelse) Praktikperiode 1 På 1. semester Uddannelsesmål Periodens Faglige Kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bilag 7 Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. 5

6 b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. Egesprings uddannelsesmål: At den studerende udviser forståelse, for den kompenserende støtte, som hver borgere har behov for At den studerende kan opnå borgernes tillid og med sin viden om deres kompensationsbehov derefter indgå i relation med hver af de 10 borgere. At den studerende kan indgå i alle Egesprings dagsrutiner. At den studerende kan gennemføre en hjemmedag med en borger. At den studerende kan støtte borgerne i deres relation til andre. At den studerende har øje for samspillet borgerne imellem At den studerende via tale og adfærd viser at hun/han kan kommunikere hensigtsmæssigt med den enkelte borger såvel som i gruppesammenhænge. At den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere mindre pædagogiske processer med en eller flere borgere. At den studerende løbende fremlægger sine observationer og undrende spørgsmål omhandlende personalets praksis. At den studerende løbende fremlægger sine egne erfaringer og stiller spørgsmål til sin egen praksis. At den studerende gennem tale og adfærd viser forståelse for sin magt i relationen til borgerne. At den studerende arbejder på, at forstå egen andel i relationen med beboerne og herigennem udvikle egen relationskompetence. 6

7 At den studerende deltager i etiske og værdimæssige drøftelser. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? At skrive dagsorden og maile den til vejlederen minimum 2 dage før vejledningstimen. Sende logbogen på mail til vejlederen. At medbringe en eller flere situationer fra hverdagen med borgerne/kollegaerne til vejledningstimerne, som du ønsker vejledning i. Deltage aktivt i vejledningstimerne. At skrive referat fra vejledningstimen og maile den til vejlederen efterfølgende. Deltager i fællesundervisning for studerende sammen med de øvrige studerende i ÅSE Hele tiden have fokus på opfyldelsen af læringsmålene. Selv søger relevant vejledning og teoretisk viden for at nå læringsmålene. Dine læringsmål skal gøres synlige for hele personalegruppen. Brug Den studerendes mappe og mail. Præsenter dine mål på personalemøderne. Udviser respekt for borgerne, pårørende og kollegaer. At være åben omkring dine tanker og refleksioner på personalemøderne, på teammøderne, på overlap og generelt i dagligdagen overfor dine kollegaer. Tage del i husets praktiske opgaver: madlavning, opvask, rengøring, indkøb 7

8 osv. Udviser ansvarlighed for de arbejdsopgaver/projekter du påtager dig. Efterlever organisationens værdigrundlag i din praksis og overholder tavshedspligten. Passer på dig selv, sætter grænser og siger fra, når du føler behov for det. Tage initiativ Forholder dig undrende. Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Pårørendearrangementer, udflugter, kolonier, idrætslejr, øvrige arrangementer. Al deltagelse sker efter nærmere aftale. Deltagelse i supervision. Indehaver af kørekort. Tilrettelægges efter overenskomsten. Aftales med den studerende, som vil indgå på lige fod i arbejdsplanen i de tidsrum, hvor der er personaledækning, dog ikke i nattevagt. Angivelse af relevant litteratur: Vis mig dit klædeskab og jeg skal fortælle dig hvem din socialpædagog er -SL udgivelse 1996, Fra rejseleder til stifinder - Peter Vestergård Sørensen. Hjerner på begynderstadie- Susanne Freltofte og Viggo Pedersen. Demens - Peter Johannesen, Psykiatrifonden. Udviklingshæmmede m/ sindslidelser, om demens og udviklingshæmning o.a. - Biger Perlt m. fl., Socialt Udviklingscenter - handicapkonventionen M.fl. Om diagnoser: For generel viden anbefales at søge på følgende hjemmesider: 8

9 På forbesøget aftales hvilket litteratur, den studerende læser inden praktikkens start. Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Ca. 1-1,5 time ugentligt efter aftale. Vejledning vil foregå med praktikvejleder såvel som med leder og andre kollegaer afhængigt af aftale og indhold. Visse praktikvejledningstimer vil eventuelt blive afholdt på tværs af organisationen. Uddannelsesindhold: Praktikvejleder og afdelingsleder indgår i dialog med den studerende og uddannelsesstedet. Overenskomstmæssige forhold: Afklares med afdelingsleder. Såfremt den studerende er medlem af PLS kan TR inddrages. Udannelsesstedet kontaktes. 9

10 Uddannelsesplan Praktikperiode 2 På 3. semester Uddannelsesmål Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bilag 7 (se også under praktikperiode 1) 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. Egesprings uddannelsesmål: At den studerende udviser forståelse, for den kompenserende støtte, som hver borger har behov for At den studerende kan opnå borgernes tillid og med sin viden om deres kompensationsbehov derefter indgå i relation med hver de 10 10

11 borgere. At den studerende kan indgå i alle Egesprings dagsrutiner. At den studerende kan gennemføre en hjemmedag med en borger. At den studerende kan støtte borgerne i deres relation til andre. At den studerende har øje for samspillet borgerne i mellem At den studerende via tale og adfærd viser at han/hun kan kommunikere hensigtsmæssigt med den enkelte borger såvel som i gruppesammenhænge. At den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere mindre pædagogiske processer med en eller flere borgere. At den studerende løbende fremlægger sine observationer og undrende spørgsmål omhandlende personalets praksis. At den studerende løbende fremlægger sine egne erfaringer og stiller spørgsmål til sin egen praksis. At den studerende gennem tale og adfærd viser forståelse for sin magt i relationen til borgerne. At den studerende arbejder på, at forstå egen andel i relationen med beboerne og herigennem udvikle egen relationskompetence. At den studerende deltager i etiske og værdimæssige drøftelser. At den studerende forstår og forholder sig til de samfundsmæssige, kulturelle, organisatoriske og institutionelle vilkår, som har betydning for Egesprings borgere og personale i dagligdagen. At den studerende forstår og forholder sig til, hvilke faktorer i Egesprings interne og eksterne samarbejde, der har betydning for borgernes livskvalitet 11

12 Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? At skrive dagsorden og maile den til vejlederen minimum 2 dage før vejledningstimen. Sende logbogen på mail til vejlederen. At medbringe en eller flere situationer fra hverdagen med borgerne/kollegaerne til vejledningstimerne, som du ønsker vejledning i. Deltage aktivt i vejledningstimerne. At skrive referat fra vejledningstimen og maile den til vejlederen efterfølgende. Deltager i fællesundervisning for studerende sammen med de øvrige studerende i ÅSE Hele tiden have fokus på opfyldelsen af læringsmålene. Selv søger relevant vejledning og teoretisk viden for at nå læringsmålene. Dine læringsmål skal gøres synlige for hele personalegruppen. Brug Den studerendes mappe og mail. Præsenter dine mål på personalemøderne. Udviser respekt for borgerne, pårørende og kollegaer. At være åben omkring dine tanker og refleksioner på personalemøderne, på teammøderne, på overlap og generelt i dagligdagen overfor dine kollegaer. Tage del i husets praktiske opgaver: madlavning, opvask, rengøring, indkøb osv. Udviser ansvarlighed for de arbejdsopgaver/projekter du påtager dig. 12

13 Efterlever organisationens værdigrundlag i din praksis og overholder tavshedspligten. Passer på dig selv, sætter grænser og siger fra, når du føler behov for det. Tage initiativ Forholder dig undrende. Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Pårørendearrangementer, udflugter, kolonier, idrætslejr, øvrige arrangementer. Al deltagelse sker efter nærmere aftale. Deltagelse i supervision. Indehaver af kørekort. Tilrettelægges efter overenskomsten. Aftales med den studerende, som vil indgå på lige fod i arbejdsplanen i de tidsrum, hvor der er personaledækning, dog ikke i nattevagt. Angivelse af relevant litteratur: Vis mig dit klædeskab og jeg skal fortælle dig hvem din socialpædagog er... -SL udgivelse 1996, Fra rejseleder til stifinder - Peter Vestergård Sørensen. Hjerner på begynderstadie- Susanne Freltofte og Viggo Pedersen. Demens - Peter Johannesen, Psykiatrifonden. Udviklingshæmmede m/ sindslidelser, om demens og udviklingshæmning o.a. - Biger Perlt m. fl., Socialt Udviklingscenter - handicapkonventionen M.fl. Om diagnoser: For generel viden anbefales at søge på følgende hjemmesider:

14 På forbesøget aftales hvilket litteratur, den studerende læser inden praktikkens start. Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Ca. 1-1,5 time ugentligt efter aftale. Vejledning vil foregå med praktikvejleder såvel som med leder og andre kollegaer afhængigt af aftale og indhold. Visse praktikvejledningstimer vil eventuelt blive afholdt på tværs af organisationen. Uddannelsesindhold: Praktikvejleder og afdelingsleder indgår i dialog med den studerende og uddannelsesstedet. Overenskomstmæssige forhold: Afklares med afdelingsleder. Såfremt den studerende er medlem af PLS kan TR inddrages. Udannelsesstedet kontaktes. 14

15 Uddannelsesplan for Specialiserings-praktikken Praktikperiode 3 På 6. semester I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder: På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne x Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: Uddannelsesmål Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og 15

16 e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 8: Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (se også under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. Egesprings uddannelsesmål: At den studerende udviser forståelse, for den kompenserende støtte, som hver borger har behov for At den studerende kan opnå borgernes tillid og med sin viden om 16

17 deres kompensationsbehov derefter indgå i relation med hver de 10 borgere. At den studerende kan indgå i alle Egesprings dagsrutiner. At den studerende kan gennemføre en hjemmedag med en borger. At den studerende kan støtte borgerne i deres relation til andre. At den studerende har øje for samspillet borgerne i mellem At den studerende via tale og adfærd viser at han/hun kan kommunikere hensigtsmæssigt med den enkelte borger såvel som i gruppesammenhænge. At den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere mindre pædagogiske processer med en eller flere borgere. At den studerende løbende fremlægger sine observationer og undrende spørgsmål omhandlende personalets praksis. At den studerende løbende fremlægger sine egne erfaringer og stiller spørgsmål til sin egen praksis. At den studerende gennem tale og adfærd viser forståelse for sin magt i relationen til borgerne. At den studerende arbejder på, at forstå egen andel i relationen med beboerne og herigennem udvikle egen relationskompetence. At den studerende deltager i etiske og værdimæssige drøftelser. At den studerende forstår og forholder sig til de samfundsmæssige, kulturelle, organisatoriske og institutionelle vilkår, som har betydning for Egesprings borgere og personale i dagligdagen. At den studerende forstår og forholder sig til, hvilke faktorer i Egesprings interne og eksterne samarbejde, der har betydning for borgernes livskvalitet At den studerende i tale og adfærd 17

18 udviser socialpædagogisk fagidentitet At den studerende forholder sig bevidst til grænser og sammenfald med øvrige faggruppers ekspertiser. At den studerende på baggrund af praktisk og teoretisk viden kan formulere sig om og forholde sig kritisk og reflekterende til Egesprings samfundsmæssige opgavevaretagelse. At den studerende kan formulere sig om og forholder sig til handicappedes historiske og aktuelle rettigheder i samfundet. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? At skrive dagsorden og maile den til vejlederen minimum 2 dage før vejledningstimen. Sende logbogen på mail til vejlederen. At medbringe en eller flere situationer fra hverdagen med borgerne/kollegaerne til vejledningstimerne, som du ønsker vejledning i. Deltage aktivt i vejledningstimerne. At skrive referat fra vejledningstimen og maile den til vejlederen efterfølgende. Deltager i fællesundervisning for studerende sammen med de øvrige studerende i ÅSE Hele tiden have fokus på opfyldelsen af læringsmålene. Selv søger relevant vejledning og teoretisk viden for at nå læringsmålene. Dine læringsmål skal gøres synlige for hele personalegruppen. Brug Den studerendes mappe og mail. Præsenter 18

19 dine mål på personalemøderne. Udviser respekt for borgerne, pårørende og kollegaer. At være åben omkring dine tanker og refleksioner på personalemøderne, på teammøderne, på overlap og generelt i dagligdagen overfor dine kollegaer. Tage del i husets praktiske opgaver: madlavning, opvask, rengøring, indkøb osv. Udviser ansvarlighed for de arbejdsopgaver/projekter du påtager dig. Efterlever organisationens værdigrundlag i din praksis og overholder tavshedspligten. Passer på dig selv, sætter grænser og siger fra, når du føler behov for det. Tage initiativ Forholder dig undrende. Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Pårørendearrangementer, udflugter, kolonier, idrætslejr, øvrige arrangementer. Al deltagelse sker efter nærmere aftale. Deltagelse i supervision. Indehaver af kørekort. Tilrettelægges efter overenskomsten. Aftales med den studerende, som vil indgå på lige fod i arbejdsplanen i de tidsrum, hvor der er personaledækning, dog ikke i nattevagt. Angivelse af relevant litteratur: Vis mig dit klædeskab og jeg skal fortælle dig hvem din socialpædagog er... -SL udgivelse 1996, Fra rejseleder til stifinder - Peter Vestergård Sørensen. Hjerner på begynderstadie- Susanne Freltofte og Viggo Pedersen. Demens - Peter Johannesen, 19

20 Psykiatrifonden. Udviklingshæmmede m/ sindslidelser, om demens og udviklingshæmning o.a. - Biger Perlt m. fl., Socialt Udviklingscenter - handicapkonventionen M.fl. Om diagnoser: For generel viden anbefales at søge på følgende hjemmesider: På forbesøget aftales hvilket litteratur, den studerende læser inden praktikkens start. Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Ca. 1-1,5 time ugentligt efter aftale. Vejledning vil foregå med praktikvejleder såvel som med leder og andre kollegaer afhængigt af aftale og indhold. Visse praktikvejledningstimer vil eventuelt blive afholdt på tværs af organisationen. Uddannelsesindhold: Praktikvejleder og afdelingsleder indgår i dialog med den studerende og uddannelsesstedet. Overenskomstmæssige forhold: Afklares med afdelingsleder. Såfremt den studerende er medlem af PLS kan TR inddrages. Udannelsesstedet kontaktes. 20

21 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. Beskriv hvilke punkter man kan arbejde med i institutionen og hvorledes. Via praktikvejledning og almindeligt personalesamarbejde vil den studerende få mulighed for at reflektere og redegøre for eget og Egesprings menneske, - lærings- og udviklingssyn. Vil indgå i praktikvejledningen samt ved at den studerende får kendskab til den enkelte borger samt borgergruppen som helhed samt borgernes ønsker og muligheder. Vil indgå i praktikvejledningen, den generelle oplæring og i det daglige pædagogiske arbejde via kendskabet til den enkelte borger. d) Inklusion og eksklusion. Vil indgå i praktikvejledningen. Udviklingshæmmedes historie som særlige og deres og lovgivningens syn på det at være samfundsborger i Danmark i dag. Den studerende kan undersøge den enkelte borgers egen opfattelse. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for Vil indgå i praktikvejledningen med udgangspunkt i lovstoffet og dilemmaerne for pædagogen. Er aktuelt dagligt i al deltagelse i det pædagogiske arbejde. Al dagligt arbejde foregår i samarbejde med borgerne. Borgerne på Egespring har mange individuelle ønsker og behov ift. Relationen til personalet, hvilket forsøges tilgodeset vides muligt. En del af praktikvejledningen, den generelle oplæring og det 21

22 brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. pædagogiske arbejde. Der er nedsat et udvalg bestående af borgere og personale, der har til formål at planlægge fælles aktiviteter. Vil indgå i praktikvejledningen. Egesprings tilbud tilrettelægges i samarbejde med den enkelte borger ud fra dennes ønske og behov. Der afholdes desuden husmøder. Egespring arbejder desuden med særligt fokus på yderligere inddragelse af den enkelte borger ved udformning af handleplanen samt med henblik på ansvarliggørelse af den enkelte. Vil indgå i praktikvejledningen j) Kompensationsmuligheder. En del af praktikvejledningen: Pædagogens rolle er at kompensere for handicap. Vi undersøger sammen, hvad det betyder for den studerendes tilgang til den enkelte borger, og de dilemmaer det giver i forhold til borgernes ret til at vælge. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Vil indgå i praktikvejledningen og den generelle oplæring. Kommunikation med borger er tilrettelagt ud fra neuropædagogiske overvejelser. Alle borgere har verbalt sprog, men enkelte supplerer med skrift og pictogrammer/billeder mht. overblik over daglig struktur. 22

23 Bilag 7 Praktikuddannelse 1. Signalement Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. 1. praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i 2. praktikperiode, for endelig i 3. praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. 2. Faglige kompetencemål Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. 23

24 Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. 24

25 f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. 25

26 Bilag 8 Specialisering 1. Signalement Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde. Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Børn og unge a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. 26

27 Mennesker med nedsat funktionsevne a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Mennesker med sociale problemer a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise. 27