Vejledning nr af 9. februar 2011 om privatsfære og fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning nr. 9034 af 9. februar 2011 om privatsfære og fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen"

Transkript

1 Vejledning nr af 9. februar 2011 om privatsfære og fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen Fødevarestyrelsen J.nr

2 1 Indledning Introduktion af begreberne privatsfære og bagatelgrænse Fødevarelovgivning i forhold til privatsfære og bagatelgrænse Ansvar for fødevareaktiviteter i privatsfæren og i virksomheder under bagatelgrænsen Kendetegn for fødevareaktiviteter i privatsfæren Fødevareaktiviteter i privatsfæren Almindelig privat husholdning i hjemmet Andre aktiviteter i hjemmet som også hører til privatsfæren Private fødevareaktiviteter i andre lokaler end hjemmet Arrangementer med fællesspisning i institutioner eller foreninger Undervisning i madlavning Kendetegn for fødevareaktivitet under bagatelgrænsen Regler for og kontrol med fødevareaktivitet under bagatelgrænsen Hvilke regler gælder Offentlig kontrol af virksomheder under bagatelgrænsen Private køkkener som virksomheder under bagatelgrænsen Under bagatelgrænsen virksomheder uden en vis kontinuitet lejlighedsvise arrangementer Under bagatelgrænsen virksomheder uden en vis grad af organisation Virksomheder med ubetydelig fødevareaktivitet Børneinstitutioner med begrænset behandling af fødevarer Bidrag til madordninger og skoleboder Modtagekøkken i virksomheder og institutioner, der modtager fx færdig frokost Side 2/24

3 1 Indledning Denne vejledning handler dels om afgrænsningen mellem privatsfæren og fødevarevirksomheder, dels om, hvornår en fødevarevirksomhed hører under bagatelgrænsen. Vejledningen skal være med til at skabe klarhed om hvilke fødevareaktiviteter, der ikke er omfattet af fødevarelovgivningen generelt og om, hvornår en fødevareaktivitet hører under bagatelgrænsen og dermed kun er omfattet af visse dele af fødevarelovgivningen, men bl.a. er fritaget fra kravet om registrering eller autorisation. Vejledningen beskriver en række af de overvejelser, den ansvarlige for fødevareaktiviteten må gøre sig for at vurdere, om aktiviteterne er omfattet af fødevarelovgivningen, og i hvilket omfang aktiviteterne eventuelt er omfattet. Der er eksempler på de forskellige typer af fødevareaktiviteter i de enkelte kategorier. Vejledningen retter sig både til borgere, fødevarevirksomheder og fødevareregioner. 2 Introduktion af begreberne privatsfære og bagatelgrænse Det er ikke alle fødevareaktiviteter, der er omfattet af fødevarelovgivningen, og nogle aktiviteter er kun dækket af dele af lovgivningen. I den sammenhæng definerer denne vejledning fire begreber privatsfære og bagatelgrænse, kontinuitet og organisation. Side 3/24

4 Figur 1. Grafisk oversigt over privatsfære og fødevarevirksomheder Privatsfæren er private husholdninger og aktiviteter, der kan sidestilles med private husholdninger. Under bagatelgrænsen Fødevarevirksomheder, hvor aktiviteterne ikke har en vis kontinuitet eller ikke har en vis grad af organisation, ligger under bagatelgrænsen. Kontinuitet handler i denne sammenhæng om, hvor ofte og hvor længe ad gangen fødevareaktiviteterne finder sted. Hvis fødevareaktiviteterne foregår få gange og kort tid ad gangen, falder aktiviteterne under bagatelgrænsen. Organisation handler i denne sammenhæng om, at aktiviteterne ikke er organiseret som en egentlig fødevarevirksomhed, herunder at behandlingen af fødevarerne er en biaktivitet og hermed bagatelagtig i forhold til de øvrige ikke-fødevareaktiviteter, der foregår. Over bagatelgrænsen Fødevarevirksomheder, hvor aktiviteterne både har en vis kontinuitet og en vis grad af organisation, ligger over bagatelgrænsen. Side 4/24

5 3 Fødevarelovgivning i forhold til privatsfære og bagatelgrænse Fødevarelovgivningen gælder ikke for fremstilling, håndtering eller opbevaring af fødevarer i hjemmet til brug i private husholdninger eller for primærproduktion til brug i private husholdninger. Det vil blive beskrevet nærmere, hvilke aktiviteter, der kan sidestilles med privat husholdning og derfor tilhører privatsfæren. Læs mere i kapitel 5 og 6. Fødevarestyrelsen har på forskellige områder udarbejdet råd og vejledning til private. Disse findes på Fødevarestyrelsen hjemmeside hvor der også vil være svar på ofte stillede spørgsmål (FAQ). Fødevarelovgivningen gælder for fødevarevirksomheder. Ethvert foretagende, der udfører en aktivitet, der indgår i produktion, tilvirkning eller distribution af fødevarer, er en fødevarevirksomhed. De grundlæggende regler gælder for alle fødevarevirksomheder, både under og over bagatelgrænsen. Det gælder for reglerne i fødevareloven, fødevareforordningen og kontrolforordningen. Fødevareloven: Lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer (med senere ændringer) Fødevareforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 178/ af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (med senere ændringer) Kontrolforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foder- og fødevarelovgivningen samt dyresundhedsog dyrevelfærdsbestemmelser overholdes (med senere ændringer) For fødevarevirksomheder under bagatelgrænsen gælder fødevarelovgivningen på nær den del, der står i hygiejneforordningen, hygiejneforordningen for animalske fødevarer og hygiejnebekendtgørelsen. Det er visse primærproducenter, der afsætter frugt og grønt og visse detailvirksomheder, der kan være virksomhed under bagatelgrænsen. Læs mere i kapitel 7, 8, 9 og 10. Hygiejneforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/ af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (med senere ændringer) Hygiejneforordningen for animalske fødevarer: Europa-Parlamentets og Rådets Side 5/24

6 forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (med senere ændringer) Hygiejnebekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 788 af 24. juli 2008 om fødevarehygiejne (med senere ændringer) I fødevarevirksomheder over bagatelgrænsen gælder hele fødevarelovgivningen. Fødevarelovgivningen dækker alle led i produktion, tilvirkning og distribution af fødevarer. Reglerne om fødevarehygiejne i hygiejneforordningen og i hygiejneforordningen for animalske fødevarer gælder kun for fødevarevirksomheder, hvis aktiviteter indebærer en vis kontinuitet og en vis grad af organisation. Det fremgår af pkt. 9 i betragtningerne til hygiejneforordningen. Det er bl.a. reglerne om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder. Markedsføring af fødevarer betyder enhver opbevaring eller overdragelse af fødevarer med eller uden gevinst for øje. I denne vejledning benyttes termen sælge, som netop i denne vejledning betyder det samme som markedsføre. Når man skal finde ud af, om en fødevareaktivitet hører til privatsfæren eller ligger under eller over bagatelgrænsen, kan man hente hjælp i beslutningsdiagrammet i figur 2. Side 6/24

7 Figur 2. Beslutningsdiagram. Hører fødevareaktiviteten til privatsfæren? Er det en virksomhed over eller under bagatelgrænsen? 4 Ansvar for fødevareaktiviteter i privatsfæren og i virksomheder under bagatelgrænsen Som beskrevet i kapitel 3 er fødevareaktiviteter i privatsfæren ikke omfattet af fødevarelovgivningen. Det betyder, at hvis man serverer mad for andre, og de bliver syge af maden, har man som privatperson selv ansvar for at have gjort andre syge. Eventuelt kan de personer, som er blevet syge, rejse sag mod én, men i så fald vil der være tale om et civilretligt søgsmål. Fødevarestyrelsen vil ikke være involveret i forholdet, og Fødevarestyrelsen vil ikke have mulighed for at foretage tilsyn med fødevareaktiviteter i privatsfæren. Hvis man har en virksomhed under bagatelgrænsen, er man som beskrevet i kapitel 3 ikke omfattet af bestemmelserne i hygiejneforordningen, hygiejneforordningen for animalske fødevarer og hygiejnebekendtgørelsen. Det betyder, at der er en række bestemmelser om indretning og om håndtering af fødevarer, man ikke skal rette sig efter. Det betyder dog ikke, at man ikke har ansvar for den mad, man fremstiller og sælger eller giver til andre. Man har ansvar for, at maden ikke gør andre syge. Se nærmere i kapitel 7, 9 og 10, hvilke aktiviteter, man kan have som virksomhed under bagatelgrænsen og i kapitel 8, hvilke regler, der gælder samt hvilken kontrol Fødevarestyrelsen fører med virksomheder under bagatelgrænsen. Side 7/24

8 Nogle virksomheder under bagatelgrænsen leverer fødevarer til andre virksomheder. I denne sammenhæng opstår spørgsmålet hvem har ansvar for hvad? Hvis man går ud i naturen og samler fx svampe, bær eller humle, som efterfølgende afsættes til en restaurant eller et bryggeri, har man selv som samler ansvar for ikke at samle produkter, som kan gøre andre syge. Fx må man ikke indsamle fra områder, som er forurenet, så der er risiko for, at de indsamlede produkter er farlige. Man må kun indsamle svampe, som ikke er giftige. Samtidig har restauranten og bryggeriet ansvar for kun at modtage produkter, som man kan være rimelig sikker på, ikke er farlige. Restauranten og bryggeriet skal vurdere produkterne i forbindelse med modtagelsen, og skal stille spørgsmål til indsamleren om produkterne, fx hvor produkterne er samlet. Den modtagende virksomhed skal fx selv være i stand til at bedømme, om der er tale om giftige svampe, eller være sikker på, at indsamleren har den nødvendige viden til at sikre, at der kun bliver leveret ikke-giftige svampe. De generelle regler om sporbarhed af fødevarer, dvs. hvor har man fået fødevarerne fra og hvor har man leveret til, gælder både for den leverende og modtagende virksomhed. I forbindelse med forældres levering af bidrag til madordninger i børnenes institution, har forældrene ansvar for, at den mad, de kommer med, ikke gør børnene syge. Personalet i institutionens køkken har samtidig ansvar for ikke at modtage mad, som tydeligt ikke er i orden. Det kan fx være, hvis der er tale om mad, som burde være afkølet og opbevaret på køl, men som ikke er kølet ved modtagelsen, eller hvis der er tale om mad, som burde være holdt varmt, og ikke er varmt ved modtagelsen. Hvis maden opbevares i institutionen i nogen tid, før den serveres, har personalet ansvaret for, at maden bliver opbevaret korrekt, fx på køl eller holdt varmt. De generelle regler om sporbarhed af fødevarer, dvs. hvor man har fået fødevarer fra og hvor man har leveret dem til, gælder både for den leverende og modtagende virksomhed. 5 Kendetegn for fødevareaktiviteter i privatsfæren Begrebet privatsfære dækker fødevareaktiviteter i den private husholdning og fødevareaktiviteter, der kan sidestilles med den private husholdning. Fødevarelovgivningen gælder ikke for privatsfæren. Maden spises på brugerens eller forældrenes/værgens ansvar. Håndteringen af fødevarer eller typen af mad er ikke afgørende for, om et arrangement hører til privatsfæren eller ej. Det er også underordnet, hvor maden stammer fra, fx et privat køkken, lejede lokaler eller institutionskøkken. Det er heller ikke afgørende, om der er offentlig adgang til et arrangement, eller der er tale om en lukket kreds. Når der i det efterfølgende anvendes udtrykkene deltager, modtager, bruger eller lignende, menes herunder også forældre eller eventuelt værge for deltagere eller brugere, hvor dette kan være relevant. Følgende kendetegn kan være medvirkende til at identificere, om et arrangement hører til privatsfæren: Deltageren regner naturligt med, at maden bliver fremstillet i privat regi. Deltagerne har valgfrihed i forhold til at spise maden. Det er ikke en madordning. Maden er ikke hovedaktiviteten. Fødevareaktiviteten har ikke kommerciel karakter. Side 8/24

9 6 Fødevareaktiviteter i privatsfæren Som hjælp til at afgøre, om et arrangement hører til privatsfæren, eller om der er tale om fødevarevirksomhed under fødevarelovgivningen, beskriver de næste fem kapitler forskellige typer aktiviteter i privatsfæren. Herudover er der en række mere specifikke eksempler, og det hele er delt op i følgende kapitler: Almindelig privat husholdning i hjemmet (kapitel 6.1). Andre fødevareaktiviteter i hjemmet, som også hører til privatsfæren (kapitel 6.2). Private fødevareaktiviteter i andre lokaler end hjemmet (kapitel 6.3). Arrangementer, hvor deltagere bidrager til fælles mad i institutioner eller foreninger (kapitel 6.4). Undervisning i madlavning (kapitel 6.5). 6.1 Almindelig privat husholdning i hjemmet Privatsfæren omfatter først og fremmest helt almindelige husholdninger i private hjem, hvor der laves mad til hjemmets beboere og gæster. Det kan være familier, herunder plejefamilier, men også større enheder som kollektiver, bofællesskaber og kollegier, hvor beboerne på skift laver mad til hinanden. Køkkener i fængsler, hvor de indsatte selv køber ind og laver mad, regnes også til privatsfæren. Hvis en almindelig familie selv avler eller dyrker produkter til eget forbrug eller forærer produkterne bort i beskeden målestok til familie, venner og bekendte, er det også en del af den private husholdning. Når familie og venner hjælper hinanden og fx indbyrdes aftaler at hjælpe hinanden med madlavning til en fest, hører det selvfølgelig også til privatsfæren. Her er der ingen tvivl om, at det er privat. Det hører også til privatsfæren, når private benytter en kogekone eller kok til at komme i eget hjem for at lave mad til en privat fest, og al tilberedning foregår her. Kogekonen eller kokken kan eventuelt være behjælpelig med indkøbene, når det forgår i umiddelbar tilknytning til arrangementet. Derimod hører det ikke længere til privatsfæren, hvis kogekonen eller kokken laver maden i sit private køkken eller opbevarer de indkøbte varer i sit hjem. Se også eksemplet herom i kapitel 9 om fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen. Når der leveres mad til en beboers privatadresse som led i fx en kommunal udbringningsordning, er fremstilling og transport omfattet af fødevarelovgivningen. Efter leveringen hører maden til privatsfæren. Madlavning i institutioner som plejehjem, leve-bomiljøer, andre døgninstitutioner og børneinstitutioner er normalt fødevarevirksomheder. Men visse typer bo- eller væresteder hører til privatsfæren. Det er typisk institutioner med ret velfungerende beboere, som blot skal have pædagogisk støtte i at varetage deres egen husholdning. Læs mere om dette i Fødevarestyrelsens vejledning for boenheder (tidligere benævnt Leve-bovejledning). Side 9/24

10 Privatsfære Eksempler på almindelig privat husholdning Institutioner, skoler eller terapikøkkener med bo-træning for unge, der er på vej ud i samfundet, men stadig har brug for overvågning. Der er flere unge om et køkken, og der er tilknyttet pædagoger. Unge med lette funktionsforstyrrelser har hver deres lille ungdomsbolig og kan vælge at deltage i spisning i fælles lejlighed. Typisk har personerne et beskyttet job med en ugentlig fridag, hvor de på denne dag med støtte fra en pædagog på skift laver aftensmad til de øvrige i køkkenet i den fælles lejlighed. En kogekone laver mad til et guldbryllup hjemme hos guldbrudeparret. Et familiemedlem laver mad derhjemme, og en i vennekredsen bager kage derhjemme, som medbringes til en beboer på et plejehjem. Plejehjemsbeboeren inviterer sine to naboer til at deltage i spisningen. En plejefamilie tilbyder bolig og pleje for et mindre antal børn i sit private hjem. 6.2 Andre aktiviteter i hjemmet som også hører til privatsfæren Udover den almindelige madlavning til familien kan der være andre aktiviteter i hjemmet, hvor man overdrager mad og drikke til andre, men stadig indenfor privatsfæren. Det kan være: Dagpleje for små børn. Bed & Breakfast. Bondegårdsferie. Pensionater. Kursusaktivitet og idrætslejre, fx ridelejre. Offentlige møder i private hjem. Når man skal vurdere, om aktiviteten hører til privatsfæren, skal man især lægge vægt på, om det har karakter af privat husholdning eller af et privat arrangement, og om man naturligt regner med, at madlavningen foregår privat. Der er en grænse for, hvor omfattende aktiviteter som Bed & Breakfast, bondegårdsferie, pensionat og kursusaktiviteter kan være, før der bliver tale om hotel- og restaurationsvirksomhed. Igen skal man særligt vurdere, om arrangementet har karakter af privat husholdning. Her har antallet af gæster eller deltagere en betydning. Hvis antallet overstiger ca.12 personer, kan man normalt ikke betragte det som privatsfære. Hvis aktiviteterne foregår et andet sted end arrangørens eget hjem, kan det normalt heller ikke betragtes som privatsfære, men får karakter af hotel- eller restaurantvirksomhed. Det kan fx ikke regnes til privatsfæren, hvis man driver Bed & Breakfast i tre forskellige huse og selv bor et helt andet sted. Side 10/24

11 Det spiller også ind på vurderingen, om der er etableret særlige bygninger eller særlige køkkener og spisefaciliteter, så det får mere erhvervsmæssig karakter. Maden skal som udgangspunkt laves i familiens køkken, for at arrangementet kan regnes til privatsfæren. Det gælder også for sådanne aktiviteter, der hører til privatsfæren, at maden kun indgår som en del af arrangementet, fx dagpleje, kursusaktivitet eller pensionat. Hvis der alene er tale om madlavning og servering for gæster, er det en restaurant og dermed en fødevarevirksomhed. Privatsfære Eksempler på andre aktiviteter i hjemmet, som også hører til privatsfæren En dagplejemor passer tre børn. Hvis gruppen af dagplejemødre har sygdom eller ferie, kan der være op til seks børn i hjemmet. Der tilbydes morgenmad og frokost, samt mellemmåltider. Bed & Breakfast med fire dobbeltværelser og en lejlighed til seks personer. Der tilberedes morgenmad hver dag samt varm mad lørdag aften i familiens køkken. Bondegårdsferie på en landejendom med fire værelser og en lejlighed, i alt tolv sengepladser. Der tilbydes fuld forplejning, og maden fremstilles i familiens køkken. Der afholdes bibeltimer i private hjem. Bibeltimerne annonceres i lokalavisen, og arrangementet indeholder et traktement. En konkurrencerytter afholder kursus i dressur på sin landejendom for 14 deltagere med fuld forplejning og overnatning på ejendommen. 6.3 Private fødevareaktiviteter i andre lokaler end hjemmet Nogle private arrangementer har man af praktiske grunde brug for at flytte helt eller delvist til andre lokaler end hjemmet, mens andre arrangementer naturligt vil foregå fx på arbejdspladsen. Eksempler på sådanne arrangementer, der hører til privatsfæren er: Private fester i forsamlingshuse Frokostordninger på arbejdspladsen Receptioner på arbejdspladsen Middag på arbejdspladsen for samarbejdspartnere En del frokostordninger på arbejdspladser hører til privatsfæren. Det kan være en gruppe kolleger, som skiftes til at indkøbe og måske også tilberede frokost til hinanden. Hvis det er virksomheden, der står for frokostordningen og tilbyder den til sine ansatte, hører aktiviteten ikke til privatsfæren, men er en fødevarevirksomhed. Side 11/24

12 Privatsfære - Eksempler på private fødevareaktiviteter i andre lokaler end hjemmet Et lille håndværkerfirma inviterer sine kunder på middag i virksomhedens lokaler. Maden tilvirkes i virksomhedens ikke registrerede køkken. Et ægtepar holder guldbryllup i det lokale forsamlingshus og har hyret en kok, der kommer og laver mad i forsamlingshusets køkken. Medarbejderne på en arbejdsplads har på eget initiativ arrangeret en frokostordning, hvor otte personer på skift tilbereder frokost i afdelingens tekøkken til hinanden. En medarbejder i et firma holder 25-års jubilæum for kolleger, familie og venner. Firmaet giver diverse drikkevarer og medarbejderen har selv sørget for at tilberede sandwich og bagt kager derhjemme. 6.4 Arrangementer med fællesspisning i institutioner eller foreninger Ved mange arrangementer er der tradition for, at deltagere laver mad til fælles spisning til sig selv og andre. Tit er maden lavet hjemme. Det kan være arrangementer i skole og børneinstitutioner eller i foreninger og i kirkelig sammenhæng. Det er arrangementer, som er en naturlig del af hjemmets aktiviteter, og som pga. traditionen i skole-, børnepasnings-, kirke- og foreningsliv opfattes som private. Eksempler på sådanne arrangementer indenfor privatsfæren er: Sammenkomster i kirkelig sammenhæng, fx kirkekaffe med kage eller fællesspisning. Arrangementer i skolen, børneinstitutionen eller plejehjemmet. Det kan også være et bidrag af kage eller mad til fx børnehavestuen, men det må ikke erstatte en fast madordning. Arrangementer i foreninger, fx sportsklubber, spejdere og bankoklubber. De arrangementer i kirkelig sammenhæng, der regnes til privatsfæren, er typisk sammenkomster for menigheden, der holdes i forbindelse med gudstjenester eller andre menighedsarrangementer. Det gælder, både når deltagerne tager mad med hjemmefra, og når maden laves på stedet i menighedens lokaler. En del menigheder råder over menighedshuse eller sognegårde, hvor der er indrettet køkkener med egentligt restaurationspræg, ofte med fast tilknyttet personale. Private kan booke lokaler og bestille køkkenet til at lave mad til arrangementer. Det er ikke forhold, der kan regnes til privatsfæren. Her er tale om fødevarevirksomhed. I andre tilfælde fungerer menighedslokalerne nærmest som et forsamlingshus, som private kan benytte til forskellige arrangementer, fx sammenkomster efter begravelser, hvor man selv sørger for en kok eller andre personer til at stå for maden. Det hører til privatsfæren på linje med forsamlingshuse. Når foreninger og klubber afholder arrangementer, som ikke er i umiddelbar tilknytning til foreningens/- klubbens anlæg eller lokaler, men fx på byens torv, hører det ikke til privatsfæren, men er en fødevarevirksomhed. Hvis det er lejlighedsvise arrangementer eller ubetydelige fødevareaktiviteter, vurderes det at være under bagatelgrænsen. Se eksemplet om spejdere, der bager snobrød og pandekager Side 12/24

13 som led i en hvervekampagne i kapitel 10.1 eller eksemplet om cykelklubben, der serverer kyllingesalat til et cykelløb i byen i kapitel 9. Privatsfære - Eksempler på arrangementer, hvor deltagere bidrager til fællesspisning i institutioner eller foreninger Sammenkomster i kirkelig sammenhæng, fx kirkekaffe med kage eller fællesspisning efter gudstjenesten ( spagettigudstjeneste ). Kagerne laves i private køkkener af menighedsrådets medlemmer, men maden laves i køkkenet, der hører til kirken. Årlig sommerafslutning på en skole. Elever, forældre, søskende og bedsteforældre inviteres til grillaften på skolen. Man medbringer selv det kød, man ønsker at grille. Skolen er vært med varme kul og flutes, salatbar og kaffe. Flutes og salatbar laves af elever og lærer i hjemkundskabslokalerne. Fællesspisning på en folkeskole. Alle medbringer en ret til fællesbordet. En loge med et ugentligt møde for broderlogen og hver 14. dag for søsterlogen. Sæsonen er fra september til maj. Der serveres et let måltid. Typisk anrettes sild og karrysalat i skåle. Lun ret får man fra ekstern leverandør, fx skinke med flødekartofler. Der er ikke ansat køkkenpersonale, men en af søstrene står for anretning og opvask i logens køkken. Fællesspisning i fælleslokale i en kolonihaveforening. Fællesspisningen annonceres med opslag ved fælles hus. Ingen tilmelding. Man møder bare op. Man er også velkommen, selv om man ikke er medlem. Man medbringer mad hjemmefra til fælles buffet. Den Tyrkiske Forening i en mindre by holder i forbindelse med foreningens øvrige aktiviteter fællesspisning for deltagerne hver onsdag. Maden laves af frivillige i det tilknyttede, ikke registrerede køkken. Forældre til børn på en børnehavestue skiftes til at medbringe hjemmebagte boller til spisning om eftermiddagen og som supplement til madordningen. Bollerne kan afleveres i forvejen og fryses ned i børnehaven. Forældre bager fastelavnsboller, som børnene medbringer til en fælles fastelavnsfest på skolen for alle elever og lærere. Sommer-spejderlejr i lejet hytte med 35 deltagere i en uge. Frivillige tanter indkøber mad til ugen og laver morgenmad, frokost, eftermiddags- og aftensmad. Alle fødevareaktiviteter foregår i hyttens køkken. Forældre bidrager med kager og boller, som er lavet i hjemmene. En idrætsklub har vedtaget at sælge sodavand og hjemmelavede toast til deltagere og tilskuere i forbindelse med træningsaftenerne, til hjemmekampe og stævner arrangeret af klubben selv. Side 13/24

14 6.5 Undervisning i madlavning Madlavning, som foregår i undervisningssammenhæng, herunder madlavning i pædagogisk eller terapeutisk sammenhæng, hører også til privatsfæren. Madlavning i skolekøkkener, hvor eleverne laver mad til sig selv, sidestilles med madlavning i private husholdninger og hører altså til privatsfæren. Baggrunden er, at formålet med undervisning i hjemkundskab bl.a. er at lære eleverne at lave mad til en privat husholdning. Skolekøkkener er normalt indrettet næsten som en privat husholdning, og typisk tilbereder eleverne mad i portioner, der svarer til en privat husholdning. Det må ikke træde i stedet for en madordning. Der kan være tilfælde, hvor skolen ønsker at bruge skolekøkkenet som en fødevarevirksomhed i bestemte tidsrum. Køkkenet er da omfattet af fødevarelovgivningen i de pågældende tidsrum, enten som fødevarevirksomhed over eller under bagatelgrænsen. Undervisning i madlavning i andre sammenhænge, fx på aftenskole, hører også til privatsfæren. Det gælder også madlavning i pædagogisk øjemed i børneinstitutioner. Køkkener i fødevarevirksomheder, fx restauranter eller institutioner, bruges nogle gange til private arrangementer. Det kan være undervisnings-events med en kok eller private arrangementer i forskellige institutioner. Her skal fødevarevirksomheden have tilladelse fra fødevareregionen til, at de private arrangementer afholdes i virksomhedens lokaler, og virksomheden har ansvaret for, at tingene er i orden, efter at arrangementerne er afholdt. Privatsfære Eksempel på undervisning i madlavning Et restaurantkøkken bruges jævnligt til private arrangementer, hvor firmaer eller private selskaber køber sig til en oplevelse. Deltagerne går i restaurantens køkken og tilbereder forskellige retter sammen med restaurantens kokke. Arrangementet afsluttes med middag og vine for deltagerne. Fødevarevirksomheden har fået tilladelse til at afholde private arrangementer i virksomheden. Det er kun selve arrangementerne, der hører til privatsfære. Et naturvejledningsarrangement afsluttes med et måltid, fx en svampetur, hvor der tilberedes svampesuppe sammen med deltagerne. En aftenskoleorganisation afholder kurser én gang ugentligt med Finere madlavning for mænd. Maden tilberedes og spises af kursusdeltagerne. En børnehave inddrager børnene i madlavningen ved at lade dem skrælle og rengøre grønsager i et udekøkken. Køkkenet, hvor selve madlavningen foregår, er registreret af fødevareregionen. 7 Kendetegn for fødevareaktivitet under bagatelgrænsen Som nævnt i kapitel 2 ser man på kontinuiteten i og organiseringen af fødevareaktiviteterne, når man skal vurdere, om en virksomhed ligger over eller under bagatelgrænsen. Fødevarevirksomheder, hvis Side 14/24

15 aktiviteter ikke har en vis kontinuitet eller en vis grad af organisation, omtales fremover som virksomheder under bagatelgrænsen. Fødevareaktiviteter under bagatelgrænsen kan fx være kendetegnet ved: Markedsføring af fødevarer er ikke den primære aktivitet. Der er tale om fødevareaktivitet, som er begrænset i enten hyppighed eller omfang. Aktiviteterne erstatter ikke eksisterende lovpligtige eller faste madordninger. Modtagerne vil naturligt antage, at tilberedningen kan være sket i et ikke registreret eller autoriseret køkken, herunder et privat køkken. Aktiviteten foregår ikke kontinuerligt, men kun lejlighedsvist. Fødevarevirksomheder under bagatelgrænsen bliver grupperet som virksomheder uden en vis kontinuitet og virksomheder uden en vis grad af organisation. Virksomheder uden en vis kontinuitet er lejlighedsvise arrangementer. I disse virksomheder kan der fremstilles alle slags fødevarer. Disse virksomheder beskrives i kapitel 9. Virksomheder uden en vis grad af organisation beskrives i kapitel 10. I disse virksomheder vil der normalt være tale om begrænset behandling af fødevarer. Disse virksomheder beskrives nærmere i de enkelte underkapitler: Virksomheder med ubetydelig fødevareaktivitet (kapitel 10.1). Børneinstitutioner med begrænset behandling af fødevarer (kapitel 10.2). Bidrag til madordninger og skoleboder (kapitel 10.3). Modtagekøkkener i virksomheder og institutioner (kapitel 10.4). Virksomhed, der består i, at primærproducenter af vegetabilske fødevarer har et vist salg af frugt og grønt af egen avl direkte til den endelige forbruger ved salg fra vejbod e.l., kan betragtes som en fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen. Dette gælder, hvad enten der er tale om egentligt landbrug eller gartneri, eller der er tale om private personer med en have, hvor de dyrker grønsager eller frugt i mindre mængder, som de så afsætter i løbet af sæsonen. Virksomhed, der består i, at folk går ud i naturen og samler fx svampe, bær eller humle, som de efterfølgende afsætter til restauranter eller bryggerier, kan også betragtes som fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen. Jægeres salg af et mindre antal stykker vildt eller kød af vildt direkte til den endelige forbruger falder under bagatelgrænsen. Virksomhed, der består i, at primærproducenter af animalske fødevarer har et vist salg af animalske fødevarer direkte til den endelige forbruger ved stalddørssalg, kan ikke betragtes som hørende under bagatelgrænsen. Det drejer sig fx om landmænds stalddørssalg af æg eller mælk eller salg af slagtet fjerkræ, kaniner eller opdrættet vildt, eller fiskeres salg af fisk direkte fra båden. Lyst- og fritidsfiskere må ikke markedsføre fisk, de har fanget, i henhold til fiskerilovgivningen. Derfor må lyst- og fritidsfiskere heller ikke sælge fisk, de selv har fanget og røget. En sådan aktivitet vil være ulovlig. Side 15/24

16 Sælger virksomheden fødevarer, som er omfattet af reglerne om fødevarer til særlige medicinske formål, modermælkserstatninger eller tilskudsblandinger, skal virksomheden altid autoriseres eller registreres, og kan altså ikke høre under bagatelgrænsen. Derimod kan virksomheder, der sælger andre end ovennævnte produkter omfattet af reglerne om særlig ernæring, som fx sports- og slankeprodukter eller gluten- og laktosefri produkter, godt høre under bagatelgrænsen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det samme gælder for virksomheder, der sælger kosttilskudsprodukter. En detailvirksomhed under bagatelgrænsen må kun afsætte sine fødevarer direkte til den endelige forbruger og til nogle få typer af andre virksomheder. Detailvirksomheder under bagatelgrænsen kan levere til andre detailvirksomheder under bagatelgrænsen, medmindre modtagervirksomheden er en egentlig butik, fx en blomsterbutik, som også sælger lidt fødevarer. Detailvirksomheder under bagatelgrænsen kan også levere til andre detailvirksomheder over eller under bagatelgrænsen, når modtagervirksomheden bespiser en afgrænset kreds af personer, og der er tale om bidrag til madordningen, dvs. fx bidrag til madordningen i en børneinstitution. Når en virksomhed leverer fødevarer til en anden, vil virksomheden normalt blive betragtet som en engrosvirksomhed. Som en afvigelse fra det normale skal detailvirksomheder under bagatelgrænsen, som leverer til andre virksomheder i den udstrækning, som lovgivningen åbner mulighed for, stadig betragtes som detailvirksomheder. Virksomheder, der indfører fødevarer herunder kosttilskud og produkter til særlig ernæring fra andre EU-lande eller fra lande uden for EU, skal altid have denne aktivitet registreret hos fødevareregionen. Da man kun kan blive registreret til at indføre fødevarer, hvis man i forvejen er registreret som fødevarevirksomhed, skal man altså lade sin virksomhed registrere eller autorisere som fødevarevirksomhed, selv om virksomheden i øvrigt falder under bagatelgrænsen. Hvis en detailvirksomhed under bagatelgrænsen efter ansøgning bliver registeret eller autoriseret af fødevareregionen, gælder alle bestemmelser i fødevarelovgivningen for virksomheden. 8 Regler for og kontrol med fødevareaktivitet under bagatelgrænsen Selvom en virksomhed ligger under bagatelgrænsen, er det stadig fødevarevirksomheden, der skal vurdere, om den lever op til sit ansvar for at sikre, at maden ikke gør folk syge. Det betyder, at maden ikke må indeholde skadelige stoffer eller sygdomsfremkaldende bakterier, virus eller parasitter. 8.1 Hvilke regler gælder Virksomheder under bagatelgrænsen er ikke omfattet af reglerne i hygiejneforordningerne og hygiejnebekendtgørelsen. Det betyder bl.a., at de ikke behøver være registreret hos fødevareregionen, at kravene til indretning og drift i hygiejneforordningen ikke gælder, og at der ikke er krav om HACCPbaseret egenkontrol, men dog om egenkontrol (se længere nede). Kravene i fødevareforordningen gælder dog fortsat for fødevareaktiviteter under bagatelgrænsen. Virksomheder under bagatelgrænsen skal derfor overholde bl.a. følgende krav i fødevareforordningen: En fødevare må ikke være sundhedsskadelig eller uegnet til menneskeføde, jf. art. 14. Side 16/24

17 Markedsføringen må ikke være vildledende, jf. art. 16. Fødevarevirksomhederne har ansvaret for at overholde art. 17. Det betyder, at de skal overholde de krav i fødevarelovgivningen, der er relevante for deres virksomheder, herunder selv at føre kontrol med dette, dvs. at udføre egenkontrol. Det betyder også, at fx regler om mærkning, beskyttelse mod allergener, anvendelsen af tilsætningsstoffer og fødevarekontaktmaterialer stadig skal følges. Fødevarevirksomheden skal sikre sporbarhed, dvs. den skal vide hvorfra den modtager råvarer, jf. art. 18. Fødevarevirksomheden skal sørge for tilbagetrækning af eventuelle farlige fødevarer, fx ved advarsel i pressen for varer, der allerede er markedsført, jf. art. 19. For at overholde de relevante krav i fødevarelovgivningen skal den ansvarlige for fødevareaktiviteterne sørge for at have de nødvendige faciliteter, uanset om man bruger et privat køkken, et køkken i et forsamlingshus eller står i en bod på en markedsplads. Det betyder bl.a., at der skal være den nødvendige plads til at håndtere fødevarerne, så de ikke bliver forurenede, og at der skal være de nødvendige muligheder for at vaske hænder osv. Hvis man skal opvarme fødevarer, skal der være den nødvendige kapacitet, dvs. der skal være tilstrækkeligt mange kogeplader eller ovne. Hvis fødevarerne skal holdes varme, skal der være den nødvendige plads og kapacitet til det. Hvis fødevarerne skal køles ned eller holdes kolde, skal der være den nødvendige kølekapacitet, dvs. det nødvendige antal køleskabe eller frysebokse. Hvis man står i en bod på en markedsplads, kan der være behov for at sørge for overdækning for at undgå forurening af fødevarerne. 8.2 Offentlig kontrol af virksomheder under bagatelgrænsen Der vil ikke nødvendigvis ske offentlig kontrol i virksomheder under bagatelgrænsen. Aktiviteterne vil være omfattet af reglerne om offentlig kontrol i kontrolforordningen, men da der ikke er krav om registrering, har fødevareregionerne ikke nødvendigvis kendskab til aktiviteterne og kan derfor ikke føre kontrol med virksomhederne regelmæssigt. Der vil dog ofte blive ført kontrol med større arrangementer, som fødevareregionerne får kendskab til enten via medierne eller via henvendelser fra borgere. Fødevarestyrelsen fortsætter med at foretage tematiserede kontroller (kontrolkampagner) for at sikre, at fødevareforordningens krav overholdes, også i virksomheder under bagatelgrænsen. Fødevareregionen skal ved kontrollen have adgang til alle dele af virksomheden, også køkken og opbevaringsrum i private hjem, hvis det er en del af virksomheden, jf. 53 i fødevareloven. Hvis virksomheden ikke lever op til kravene i fødevareforordningen, kan fødevareregionerne sanktionere overtrædelsen, fx give forbud mod produktion og markedsføring af fødevarer eller påbud om ændringer i produktionen. 8.3 Private køkkener som virksomheder under bagatelgrænsen Private køkkener kan være en virksomhed, som hører under bagatelgrænsen, eller være en del af en sådan virksomhed. Det gælder fx i forbindelse med: Side 17/24

18 Salg af hjemmelavet marmelade fra vejboder. Børneinstitutioner, hvor forældrene bidrager til madordningen med fx hjemmebagt brød, kager eller hjemmelavet marmelade. Skoleboder, der sælger boller bagt af forældrene til børnene i 6. klasse, fordi de samler ind til et lejrskoleophold. Den enkelte forbruger skal kunne gennemskue, om de fødevarer, de køber eller modtager, kommer fra en autoriseret eller registreret fødevarevirksomhed, eller om der er tale om fødevarer, der sælges eller overdrages i privat regi eller eventuelt i forbindelse med en fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen. Som hovedregel kan produkter fremstillet i virksomheder under bagatelgrænsen herunder private køkkener ikke sælges fra steder, som har karakter af egentlig butik. Fx må en blomsterhandler, der laver blomsterkurve med vin og marmelade, ikke anvende marmelade fra en virksomhed under bagatelgrænsen, ej heller marmelade fremstillet i blomsterhandlerens private køkken. Dette gælder også, selv om blomsterhandleren selv er en fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen. Når man som forbruger køber færdigvarer i en egentlig butik, skal man kunne regne med, at de varer, der købes, kommer fra virksomheder, som er under regelmæssig offentlig kontrol. Den eneste undtagelse fra denne hovedregel er honning. Det er tilladt for biavlere at afsætte mindre mængder af honning og andre biprodukter beregnet til konsum direkte til detailbutikker, jf. kapitel 6, og selvfølgelig også for detailbutikken at sælge honningen videre til forbrugeren. 9 Under bagatelgrænsen virksomheder uden en vis kontinuitet lejlighedsvise arrangementer Kontinuitet handler i denne sammenhæng om, hvor ofte og hvor længe ad gangen, aktiviteterne med fødevarer finder sted. Hvis kontinuiteten er passende lav, er der tale om lejlighedsvise arrangementer under bagatelgrænsen. Afgørelsen er en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Ved vurderingen kan der lægges vægt på følgende kendetegn: Hvor ofte arrangementet finder sted. Hvor længe ad gangen arrangementet varer. En kombination af de nævnte forhold. Arrangementer, som finder sted én gang om ugen, skønnes ikke at være en virksomhed under bagatelgrænsen, mens arrangementer, som finder sted op til ca. 10 gange om året, kan vurderes som en virksomhed under bagatelgrænsen. Det kan være forskellige typer af aktiviteter, fx kan en markedsbod have fødevareaktiviteter ca. 10 gange om året med en varighed på et par dage. Madboder i forbindelse med en festival kan fx have fødevareaktiviteter en til tre gange om året med en varighed på op til ca. 10 dage, eller en landmand kan formidle salg af kød fra ca. 10 af sine dyr. Der skal foretages en vurdering af, om det kan henføres til en fødevareaktivitet under bagatelgrænsen ved at se på kombinationen af hyppighed og varighed. Samlet set bør det ikke være mere end ca. 30 dage totalt i løbet af et år. Side 18/24

19 Hvis arrangementer har en vis kontinuitet, der overskrider grænserne for lejlighedsvise arrangementer, kan de kun høre under bagatelgrænsen, hvis arrangementerne ikke samtidig har en vis grad af organisation. Til lejlighedsvise arrangementer er der ingen begrænsninger for, hvilke fødevarer, der kan håndteres eller behandles, når bare der er de egnede faciliteter og de generelle krav i fødevarelovgivningen er overholdt (se kapitel 8.1). Under bagatelgrænsen Eksempler på lejlighedsvise arrangementer En privatperson sælger hjemmelavet solbærmarmelade og hjemmebagte muffins og julesmåkager på en stand på en 2-dages julemesse arrangeret på bytorvet af den lokale handelsstandsafdeling. Et 1. maj arrangement arrangeres af den lokale partiforening varer 4 dage. De har eget øltelt og spisetelt på pladsen, ligesom andre organisationer har salg af fødevarer. En musical på et lokalt amatørteater. Det drejer sig ca. om 18 forestillinger, fordelt på seks dage. Frivillige fremstiller sandwich og muffins, som sælges i forbindelse med forestillingerne. Lions Klub (lokalafdeling) bager og serverer pandekager på torvet i en weekend. En rideskole tilbyder ridelejr én uge om året for ca. 20 børn. Der tilbydes fuld forplejning til børnene. Reception i anledning af ny fødevarevirksomhed: Hele lokalområdet er inviteret i avisen. Der forventes at deltage et par hundrede gæster. Maden består af virksomhedens vareudvalg samt tilbehør i form af forskellige kolde sovse. En medarbejder vil hjemme i sit eget private køkken tilvirke de forskellige sovse til arrangementet. Et lokalt, kommunalt museum arrangerer middelalderfestival i en uge. Festivalen annonceres lokalt. Museet har selv to boder med frivillige, mens andre lokale foreninger driver to andre boder. Fra museets bod sælges tærter bagt i museets lille køkken, som ikke er registreret. Et sommerspil (teater) opføres hvert år i 14 dage. Her kan købes kaffe/te og kolde drikke samt kage, popcorn, is m.m. (kioskvarer). Der kan bestilles skovtursmenu fra den lokale café (grønsagstærte med bønner og løg, rebildsalat og frikadelle, mexicansk svinefilet og blandet salat med blommer og hvedekerner, ostebidder med abrikos, brownies, brød og smør). En varighed på 14 dage accepteres i dette tilfælde, fordi arrangementet kun foregår én gang om året. En cykelklub afholder et cykelløb for både klubmedlemmer og folk udefra. Frivillige i klubben laver kyllingesalat derhjemme og sælger til deltagerne, deres familier og tilskuere. En kogekone laver mad til konfirmationer 11 gange på et år. Maden tilberedes i kogekonens private køkken. Opvarmning og anretning finder sted i kundens køkken. Side 19/24

20 En kok laver mad til et sølvbryllup og står for indkøb og opbevaring i sit eget køkken, men tilbereder al maden i sølvbrudeparrets køkken. En landmand formidler kød direkte fra slagteriet af tre lam og fem kalve på et år. 10 Under bagatelgrænsen virksomheder uden en vis grad af organisation Fødevarevirksomhed uden en vis grad af organisation betyder, at aktiviteterne ikke er organiseret som en egentlig fødevarevirksomhed og de foregår i et begrænset omfang. Det normale kendetegn for alle typer af fødevarevirksomhed uden en vis grad af organisation er, at graden af behandling er begrænset: Der er tale om en ubetydelig fødevareaktivitet, enten fordi håndteringen af fødevarerne er en biaktivitet i forhold til det egentlige formål med virksomheden, eller at aktiviteten i sig selv er meget ubetydelig, fx vejboder eller visse skoleboder. I nogle tilfælde er der blot er tale om en ekstra service for brugerne/kunderne (kapitel 10.1). Børneinstitutioner med begrænset behandling af fødevarer kan ikke fremstille frokostretter. Der er udelukkende tale om mellemmåltider, der kun kræver en begrænset grad af behandling (kapitel 10.2). Bidrag til madordninger og skoleboder, i form af fx brød og kager, er udelukkende et supplement til den egentlige frokost. Madordninger kan være i såvel børneinstitutioner som på plejehjem og andre døgninstitutioner (kapitel 10.3). Modtagekøkkenet modtager maden og foretager kun anretning og evt. køleopbevaring i kort tid (kapitel 10.4). En fødevareaktivitet, der ikke har en vis grad af organisation, kan foregå uden begrænsninger i hvor ofte, den finder sted. Det kan fx være fremstilling af syltetøj i privat køkken til salg ved basarer o.l., og forældres bidrag til madordninger og skoleboder hver dag. Det er en konkret vurdering, om fødevarevirksomheden har en vis grad af organisation. Følgende kendetegn taler for, at det kan dreje sig om en fødevarevirksomhed med en vis grad af organisation: Virksomheden har som en væsentlig del af sit formål at servere mad og drikke. Fx folkekøkkener, væresteder, restauranter i golfklubber, visse loger og lignende. Virksomheden har personale til at lave mad. Kunder kan have en rimelig forventning om, at aktiviteten er underlagt regelmæssig offentlig kontrol. Der opkræves betaling med gevinst for øje, så arrangementet får karakter af kommerciel servering af mad og drikke. I vurderingen af den kommercielle karakter indgår blandt andet markedsføring, herunder om der er menukort, skiltning udenfor og reklame i øvrigt. Side 20/24

Vejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (Autorisationsvejledningen)

Vejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (Autorisationsvejledningen) Vejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (Autorisationsvejledningen) 18. oktober 2013 Side 1 af 107 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 7 1.1 Regler om autorisation, registrering,

Læs mere

Vejledning nr. 9007 af 9. januar 2015 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (Autorisationsvejledningen)

Vejledning nr. 9007 af 9. januar 2015 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (Autorisationsvejledningen) Vejledning nr. 9007 af 9. januar 2015 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (Autorisationsvejledningen) 9. januar 2015 Side 1 af 117 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 7 1.1 Regler

Læs mere

Retningslinjer for autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Retningslinjer for autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. Retningslinjer for autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 12. juni 2013 Side 1 af 103 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 7 1.1 Regler om autorisation og registrering, privatsfære og

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1 I bekendtgørelse nr. 1356 af 27. november 2015 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

1 Område Hvad skal kontrolleres vedr. hygiejne Registrerede virksomheder... 2

1 Område Hvad skal kontrolleres vedr. hygiejne Registrerede virksomheder... 2 Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-28-33-00024 7. juli 2014 Notat om kontrol med boder m.v. INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Område... 2 2 Hvad skal kontrolleres vedr. hygiejne... 2 2.1 Registrerede virksomheder... 2

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere

Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere Fødevarestyrelsen - Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med m... Side 1 af 11 Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere publikationsliste forside forside

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

Virksomhedsplan for Specialinstitutionen Magnoliahuset. Mad og måltidspolitik.

Virksomhedsplan for Specialinstitutionen Magnoliahuset. Mad og måltidspolitik. Mad og måltidspolitik. Udarbejdet 2008/2009. Revideret maj 2010 Revideret oktober 2012 Revideret juni 2016 1 INSTITUTIONENS VISIONER OG MÅL. Magnoliahusets mål er at servere sund og varieret kost, hvor

Læs mere

Praktisk info om kost og ernæring

Praktisk info om kost og ernæring Kostpolitik på Liselund Liselund skal for den enkelte opleves som det bedste sted: At bo. At gæste. At arbejde. For at Liselund kan være det bedste sted at bo har ernæringstilstanden stor betydning for

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?

Læs mere

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger NOTAT 20.07.2007 Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger fødevarer Baggrund Fødevarevirksomheders ansvar for at overholde fødevarelovgivningen er bestemt

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER Side/Page/Seite 1 / 5 Forplejning Maden er det halve ophold Vort køkken, som er sammensat af faglært personale, tilbereder alle måltider af friske råvarer. Der lægges stor vægt på årstidens grøntsager,

Læs mere

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1)

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1) Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1) I medfør af 28-30, 31, stk. 1, 34, stk. 2, 35, 36, stk. 2, 37, stk. 3, 48-49, 59 a - 59 b og 60, stk. 3, i lov om fødevarer,

Læs mere

HYGIEJNE REGLER I samarbejde med Coop Kvalitet, september 2016

HYGIEJNE REGLER I samarbejde med Coop Kvalitet, september 2016 Høj fødevaresikkerhed er meget vigtigt for Coop. I dette dokument beskrives derfor, hvilke forventninger og krav, der stilles til aktørerne, som håndterer eller tilvirker/fremstiller fødevarer under aktiviteten.

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder Ny fødevarevirksomhed - kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed Når Fødevarestyrelsen kommer på besøg i din restaurant, supermarked, kiosk eller lignende, kontrollerer

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 1007 af 19/09/2014 Gældende (Autorisationsbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 20-09-2014 Fødevareministeriet Lovgivning forskriften vedrører LBK nr 467 af 15/05/2014 Ændrer i/ophæver BEK nr

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

National lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation:

National lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation: BILAG Bilag 1 Oversigt over regler på hygiejneområdet National lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation: www.retsinfo.dk EU-lovgivning i form af

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Holdning til allergi/vegetarbørn og børn fra andre kulturer:

Holdning til allergi/vegetarbørn og børn fra andre kulturer: Kostpolitik 2015. Forældrebestyrelsen, personalet og køkkenassistenten har i samarbejde udarbejdet en kostpolitik, der vil blive set på 1 gang om året. Kostpolitikken vil blive fulgt i det daglige arbejde.

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Kostpolitik. for. Solgården

Kostpolitik. for. Solgården Kostpolitik for Solgården INDHOLD: 1. Formål med kostpolitikken 2. De 10 kostråd 3. Måltidsammensætning 4. Råvare 5. Indkøb 6. Spisemiljø 7. Køkkenets åbningstider 8. Køkkenet service 9. Elever i køkkenet

Læs mere

Hygiejnelovgivningen for fødevarer

Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, (herefter: Muslinger m.m.) Thyra Bjergskov og Salima Benali Fødevarestyrelsen 28. august 2006

Læs mere

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m.

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m. HÅNDTERING AF VILDT VILDTDEPOT Alle jagtvæsner, skovdistrikter eller jagtkonsortier skal være autoriseret som et vildtdepot, for at kunne sælge eller overdrage vildt til en vildtbehandlingsvirksomhed.

Læs mere

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner Børn & Kultur Dagtilbud Oktober 2014 RETNINGSLINIER Frokostordning i daginstitutioner LOVGIVNING Folketinget vedtog den 4. juni 2010 lov om fleksibel frokostordning i daginstitutioner. Med denne lov er

Læs mere

Kostpolitik for Børnehuset Katamaranen

Kostpolitik for Børnehuset Katamaranen Kostpolitik for Børnehuset Katamaranen I samarbejde med bestyrelsen har Børnehuset Katamaranen udarbejdet en kostpolitik, som beskriver institutionens holdning til kost, og hvordan vi udmønter den i praksis

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1)

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1) BEK nr 1356 af 27/11/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 19. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 201528-31-00171 Senere ændringer

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

BILAG 1. OVERSIGT OVER REGLER PÅ AUTORISATIONSOMRÅDET

BILAG 1. OVERSIGT OVER REGLER PÅ AUTORISATIONSOMRÅDET BILAG 1. OVERSIGT OVER REGLER PÅ AUTORISATIONSOMRÅDET National lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation: www.retsinfo.dk EU-lovgivning i form af

Læs mere

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL EGENKONTROL For kantinen på Næshøjskolen 2008 Side 1 2. september 2013 FORORD... 4 REVISION & UNDERSKRIFTER... 5 DAGLIG ARBEJDSGANG I KANTINEN.... 6 PRODUKTION... 7 VARM PRODUKTION... 7 KOLD PRODUKTION...

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt Bilag til notat om fortolkning af marginal, lokal og begrænset aktivitet Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-261-01803 Belgien

Læs mere

Kvalitetsstandard for Ernæring Madservice med udbringning

Kvalitetsstandard for Ernæring Madservice med udbringning Kvalitetsstandard for Ernæring Madservice med udbringning Kvalitetsstandard for ernæring Hvad er ydelsens lovgrundlag Hvilket behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen indgår i ydelsen Servicelovens

Læs mere

Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater

Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater I medfør af 50, 56 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 15. maj 2014, 1 a i lov om frø, kartofler

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2012 - BØRNEHUSENE BULDERVANG MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSENE BULDERVANG Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt Vi spiser

Læs mere

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 06. september 2016 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr. 2012-20-2301-00909 Den 8. juni 2012 FVM 039 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til: Kommissionens

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange

Læs mere

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Overordnede rammer - visioner og mål for politikken Formålet med at have en mad- og måltidspolitik i Kræmmerhuset er at sikre den ernæringsmæssige kvalitet af den mad,

Læs mere

Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009

Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009 Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune Institutionsforum 18. Maj 2009 Program: Temadrøftelse om det sunde frokostmåltid 1. Rammer for det sunde frokostmåltid v/ Kjeld Kristensen 2. Børneudvalgets

Læs mere

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING Frokostmåltid i daginstitutioner 2015-17 Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ

Læs mere

Vordingborg Madservice

Vordingborg Madservice Vordingborg Madservice God og veltilberedt mad lige til døren September 2015 Vordingborg Madservice mad med høj kvalitet - og den gode smag Vi tilbereder velsmagende mad af friske råvarer, fra de bedste

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra AFGIV STEMME SENEST onsdag den 12. juni klokken 17.00 Bestyrelsen for Vibereden har på bestyrelsesmødet den 30. maj besluttet at

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Velkommen til Sognets Hus

Velkommen til Sognets Hus Velkommen til Sognets Hus Fløng Byvej 16, Fløng 2640 Hedehusene Telefon: 46 56 27 49 Anvendelse af det nye Sognets Hus Udover konfirmand- og juniorkonfirmandundervisning, som kirkens præster og sognemedhjælper

Læs mere

Det er afgørende for kommunerne at få afklaret, hvilke krav Fødevarestyrelsen vil stille, og hvilke gode råd Fødevarestyrelsen har til kommunerne.

Det er afgørende for kommunerne at få afklaret, hvilke krav Fødevarestyrelsen vil stille, og hvilke gode råd Fødevarestyrelsen har til kommunerne. Fødevarestyrelsen 4. kontor Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg 9. december 2008 Høringssvar om Vejledning i regler for hygiejne i køkkener i børneinstitutioner Tak for muligheden for at afgive høringssvar udkastet

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Velkommen i Labyrinten. Børn og voksne

Velkommen i Labyrinten. Børn og voksne Velkommen i Labyrinten Børn og voksne Velkommen i Labyrinten! Adresse: Tlf.nr.: Hjemmeside: e-mail: Børnenormering: Børnehaven Labyrinten Langgade 80 7321 Gadbjerg 76 81 88 50 (kontor) 76 81 88 52 (køkken)

Læs mere

Mad politikken tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost.

Mad politikken tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost. KOSTPOLITIK FOR BØRNEHUSET STJERNEN. Mad politikken tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost. Formålet med Frederiksberg kommunes mad og måltids politik er

Læs mere

September Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

September Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune September 2012 Frokostordning for daginstitutioner i Rudersdal Kommune Hvorfor frokostordning? I 2008 besluttede Folketinget, at alle børn i daginstitutioner skal tilbydes et sundt frokostmåltid hver

Læs mere

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster.

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster. Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster. De fleste børn tilbringer meget tid i daginstitution og to måske tre af dagens måltider, bliver spist her. I måltidspolitikken for Tønder

Læs mere

April Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

April Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune April 2016 Frokostordning for daginstitutioner i Rudersdal Kommune Hvorfor frokostordning? I 2008 besluttede Folketinget, at alle børn i daginstitutioner skal tilbydes et sundt frokostmåltid hver dag.

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Børne- og Skoleudvalget

Mødesagsfremstilling. Børne- og Skoleudvalget Mødesagsfremstilling Børne- og Kulturforvaltningen Børne- og Skoleudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-01-2009 Dato: 05-01-2009 Sag nr.: BSU 4 Sagsbehandler: Frida Jans Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune 1. Indledning Mad og drikke er et vigtigt fundament for, at barnet trives og kan udvikles. Undersøgelser fra Fødevarestyrelsen viser, at

Læs mere

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue Velkommen til Nøddekrattets vuggestue Vi vil gerne byde dig og dine forældre velkommen Vores telefonnummer er 43 35 32 35 Vores hjemmeside er www.detgroenneomraade.htk.dk/afdelingerne I denne folder kan

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik 1 Mad- og måltidspolitik 2 Denne folder er udarbejdet i et samarbejde mellem forældrebestyrelsen og personalet i foråret 2011. Ansvarlig leder: Søren Fynbo Daginstitution Højvang Tyrstedvej 2 8700 Horsens

Læs mere

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om

Læs mere

Mad og drikke i Gl. Brabrand Dagtilbud

Mad og drikke i Gl. Brabrand Dagtilbud Mad og drikke i Gl. Brabrand Dagtilbud - 1 - Med henblik på, at alle børn i dagtilbuddet skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt, vil vi udvikle mål og handlingsplaner

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Markedsføring af sundhedsskadelige fødevarer er ikke tilladt, jf. art. 14 i fødevareforordningen (178/2002).

Markedsføring af sundhedsskadelige fødevarer er ikke tilladt, jf. art. 14 i fødevareforordningen (178/2002). Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 28/2006 fødevareloven Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået efter den 21. februar 2007.

Læs mere

FAKTA 5:1. Sikre fødevarer fra jord til bord. Sikre fødevarer fra jord til bord. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

FAKTA 5:1. Sikre fødevarer fra jord til bord. Sikre fødevarer fra jord til bord. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 FAKTA 5:1 Sikre fødevarer fra jord til bord Der er mange involveret i en fødevares vej fra jord til bord. F.eks. starter fremstillingen af en ost hos landmanden, der malker sine køer. Mælken køres til

Læs mere

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker?

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Program Lovgivning Myndigheder - overordnet. Forskellige former for salg. Registrering.

Læs mere

Står for at lave og servere to daglige måltider: morgenmad indtil kl. 07.00 eftermiddagsmad ca. kl. 13.30-14.00. Basisvarer er økologiske

Står for at lave og servere to daglige måltider: morgenmad indtil kl. 07.00 eftermiddagsmad ca. kl. 13.30-14.00. Basisvarer er økologiske BILAG 3 Farveladen Servere sund, enkel, varieret og nærende mad Maden skal overvejende være økologisk og fra en grossist eller lokal leverandører Børnene kan altid få lidt mad (f.eks. en rugbrødsmad),

Læs mere

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE 2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen Fuldmægtig Per Rathmann Hansen Mejeriingeniør Kontoret for kontrolstyring 2. Kontor Ny kontrolstrategi

Læs mere

BRUNCH & MORGENBORD 2015

BRUNCH & MORGENBORD 2015 BRUNCH & MORGENBORD 2015 1 GOD MORGEN Hvor ikke andet er nævnt leveres brunch og morgenbord uden hjælp. Morgenbord kan leveres hvor til samarbejdshuse med overnatning. Indkøb og levering efter bon og timepris

Læs mere

Børnehuset Hanens kostpolitik

Børnehuset Hanens kostpolitik Børnehuset Hanens kostpolitik Kostpolitik i Børnehuset Hanen I Børnehuset Hanen bliver der lavet mad til alle børn hver dag. Maden består af økologiske produkter, friske varer, årstidens grønsager og hjemmebagt

Læs mere