KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Hasselager skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Hasselager skole 501 Elever 71,4% Af distriktets elever 14 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 13,6% Af skolens elever har dansk som andetsprog Hasselager skole Koltvej Hasselager Tlf.: Skoleleder: Birgitte Julie Rasmussen bjras@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Hasselager Skole er indviet i Siden er den udbygget i flere tempi. To gange i 60 erne og en gang i 70 erne. SFO blev indviet i 1990 i en ny tilbygning bygget til formålet. Foreløbigt sidste tilbygning var i 2000, hvor skolen fik to nye klasselokaler og et nyt musiklokale. I 2008 er naturfagslokalerne blevet moderniseret. I efteråret 2008 blev et nyrenoveret hjemkundskabslokale taget i brug.i skoleåret /12 er der 501 elever på skolen. De er fordelt på 28 klasser. SFO har 160 børn indskrevet.hasselager Skole har et skoledistrikt, der rækker ud i de yderste kanter af kommunen. For at sikre elevernes skolevej er der en skolebusordning. underviser også børn fra den nedlagte Nordgaardskole, hvorfra der også daglig kører bus til og fra Hasselager skole. indtager en vigtig plads i lokalområdet. s lokaler benyttes flittigt af diverseforeninger. er del af det lokale samarbejde mellem områdets institutioner og foreninger. Hasselager skole har en række traditioner. Der afholdes hvert år en forårsudstilling og en forårskoncert, hvor elevernes arbejde med billedkunst og musik fremlægges for forældre og andre interesserede.hvert år deltager skolen i skolernes motionsløb. I maj afholdes der idrætsdag for alle. Læsebånd: Med henblik på at styrke elevernes læsefærdigheder læses der på skolen i alle klasser fra 8.15 til Efterfølgende løber eleverne fra 0-5. kl i 15.min. Vejledere. har en læsevejleder, en matematikvejleder, og en tosprogskoordinator. Vi er p.t. i forbindelse med kommunens indsats vedr. en styrket inklusion på skolerne af elever med særlige forudsætninger ved at uddanne to lærere og en pædagog til at støtte lærere/pædagoger i dette arbejde Læringscenter:s skolebibliotek trænger til at blive renoveret. I vore RULL-ansøgning skrev vi. bl.a: Vi forestiller os et Skolebibliotek/læriingscenter, placeret centralt på skolen så det også opleves centralt i brugernes bevidsthed. Et sted, hvor lærere og elever dagligt færdes, og et sted som forbindes med inspiration, undren, aktivitet og fordybelse. Vi ønsker Skolebiblioteket/Lærngscentret placeret som centrum med forbindelse til fx Mediatek, Sprogcenter og Støttecenter, pædagogisk værksted, lærerarbejdspladser, depoter, kontor Skolebiblioteket/Læringscentret skal være et levende sted, hvor eleverne oplever og inspireres, men også lærer. Et sted, der giver plads til mange brugere, men også til intime kroge. Rummet, hvor de mange funktioner skal integreres, forestiller vi os opdelt i områder, der tilgodeser alle vores forskellige brugere fra 0-18 år samt lærerne, og vi ser forskellige scenarier.i læringscenteret har vi brug for mange organisationsformer, både de individuelle, smågrupperne, klasserne, årgangene samt tværfaglige. Det er vigtig, for at kunne arbejde både med den enkelte og med fællesskabet. Hasselager Skoles pædagogiske læringscenter er åbent hver dag fra kl. 8 til 13. Læringscentergruppe: s læringscentergruppe består af 2 skolebibliotikarer, 1 læsevejleder, 1 matematikvejleder, 1 it vejleder og 1 tosprogsvejleder. Dette er et meget aktivt team som blandt andet står for at udbyde kurser til personalet indenfor mange pædagogiske områder. Desuden giver teamet vejledning/sparring på mange nivauer i organisationen. Teamet er aktivt i forhold til skoleårets planlægning og de er blandt andet med til at sikre at faglige mål i de timeløse fag indrages på de relevante årgange. Informationsteknologien er en væsentlig del af skolens hverdag men det er et område som har været præget af manglende investeringer de sidste par år. råder over 110 computere og har etableret arbejdsrum henholdvis i indskoling og på det pædagogiske læringscenter. s computere er desværre ved at være noget gamle ( i gennemsnit 5 år og der har grundet skolens økonomi ikke været forudtaget nyindkøb de sidste tre skoleår). De sidste tre har har vi primært brugt på vedligehold af de nuværende computere samt etablering af enkelte hotspots, dog er der i skoeåret /10 indkøbt 10 bærbare til udskolingen samt løbende indkøb af IT rygsække. Vi kassere efterhånden en del computere som står i vores klasselokaler, da de ikke længere er tidssvarende og som følge deraf for dyre at betale licenser for.som led i Børn og Unges IT-politik har vi pr modtaget 3 smartboards med tilbehør de bruges flittigt og der i blandt personale og elever efterspørgsel efter flere. har en IT-gruppe, som består af en pædagogiske IT-vejleder, en teknisk IT-vejleder samt skolens pædagogiske leder. Gruppen arbejder med at formulere en langsigtet IT-strategi i samarbejde med skolebestyrelsen. Derudover arbejdes der med en læseplan for brugen af elevintra. har egen hjemmeside og skolen har eget intranet kaldet Personaleintra. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Udviklingspunkter: 1. Krop, kost og bevægelse 2. Kommunikation mellem skole og hjem. 3. Udvikle et samarbejde mellem Hasselager Skole og Kolt Skole bl.a. m.h.p. at se de to skoler som et samlet skoleforløb for distriktets børn og unge. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Kommunikation skole og hjem Vi har udarbejdet principper og retningslinjer for kommunikationen mellem skole og hjem Derudover har vi som skolens egen spørgsmål til kvalitetesrapport formuleret et spørgsmål til forældrene vedr. skolens kommunikation via forældreintra. Profilering af Kolt skole og Hasselager skole som ét skoleforløb Vi har nedsat et fællesudvalg, der har som formål er at skabe et helhedsprincip for børnenes skolegang fra klasse. Vi har følgende udgangspunkt, som p.t drøftes på de to skoler: Børn skal tænkes i et sammenhængende og helt forløb fra klasse uanset hvilken skole de går på Udgangspunktet for forløbet er barnets behov, uafhængig af den fysiske ramme Der opfordres til at lærere drøfter undervisningsdifferentiering, at der skabes enighed om kriterier for vurdering af eleverne, at man benytter de samme bøger, materialer, tests m.v. Forslag om at lade skolernes faggrupper mødes og drøfte hvordan alle sikrer at barnet ses i en sammenhængende helhed igennem alle folkeskoleårene Følgende perspektiver bør afdækkes: det faglige/pædagogiske, det sociale, og evt. de fysiske rammer Hvordan kan venskabsklasser, forældretrivselsgrupper og samspil til SFO og Klub aktiveres? Overgangen fra 5. til 6. klasse er et centralt punkt i barnets skoleliv. Skolerne bør overveje, hvordan de bedst muligt forbereder overgangen, hvordan den konkrete overdragelse kan ske så flest mulige informationer følger eleverne, hvordan integrationen fra 6. klasse sker bedst muligt. Grundlæggende er der behov for et tæt samarbejde, hvor der fokuseres både på den enkelte elev og gruppen. Interessenter er bl.a. skolebestyrelser, skoleledelser, lærere, elever, forældre. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 5 KVALITETSRAPPORT I følge kvalitetsrapporten er vores kommunikation med forældrene forbedret og drøftelserne vedr. Kolt og Hasselager skoler pågår og har gjort det i de sidste 4 år. Krop, kost og bevægelse er et fokuspunkt, der nu er i drift

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... et ligeværdigt samarbejde mellem forældre, lærere og pædagoger. Dette ligeværdige samarbejde forudsætter en åben dialog, der bygger på tolerance, gensidig tillid og respekt. Alle involverede parter er medansvarlige for, at den enkelte elev/barn/unges faglige og sociale udvikling skolen sikres bedst mulig. Som resultat ser vi, at... skolens forældresamarbejde udvikler sig fortsat i positiv retning. Det er fortsat fokusområde, idet vi er opmærksomme på at forældrene er en vigtig samarbejdspartner for os for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 74,0% 64,1% 76,5% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i skolen 59,0% 49,7% 61,4% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i spørgsmål vedr. barnets læring ,9% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel ,3% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed ,7% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 34,7% 37,5% 49,1% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 64,0% 61,6% 72,3% 79,5%...SFO samlet set 73,0% 72,5% 87,0% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... har de sidste par år arbejdet målrettet elevernes læring og udvikling set i et heldag/helhedsperspektivt hvor udgangspunktet at elever lærer dagen igennem, både i en skole og sfo kontekst. Med udgangspunkt i faghæfte 47, Elevens alsidige udvikling har skolens lærere og pædagoger drøftet læring og udvikling og i fællesskab beskrevet et fælles læringssyn, der arbejdes ud fra. I forhold til at understøtte eleverne med en differentieret indsats, har vi på Haselager skole særligt fokus på undervisningsdifferentiering, både i forhold til de elever som har brug for særlig støtte og de elever som brug for ekstra udfordringer. I næsten alle klasser er der en spredning på 2-3 klassetrin. For at understøtte lærerne med opgaven i klassen afholdes der på skolen Mat/læsekonferencer, hvor det er fast punkt at drøfte undervisningsdifferentiering. Desuden afholdes der på skolen specialcentermøder hver 14 dag hvor lærene ligeledes kan få sparring til opgaven. s specialcenter understøtter i dagligdagen ved afholdes af forskellige kurser, f.eks tidlig læsehjælp, kurser i cd ord med mere, alt sammen med henbilk på, at eleven kan deltage i underviningen på klassen. Lærerne kan altid hente hjælp til materialevalg i forhold til undervisningsdifferentiering hos skolens resourcepersoner, læsevejlder, matematikvejleder, tosprogsvejleder, skolebibliotikarer. Som resultat ser vi, at... Samarbejdet mellem SFO og skole er ikke længere så opdelt i en fritids og undervisningsforståelse. Der samarbejdes ud fra en fælles læringsforståelse og med udgangspunkt i den simple devise, at et barn skal fungere og trives socialt for at lære noget og omvendt. Det er blevet almindelig hverdag i en skoleklasse på Hasselager skole at børn undervises på samme tid men arbejder på forskelligt niveau. Der tænkes kreativt for at nå alle børn. Der er en større accept hos både elever, forældre og lærere, at man skal gå mange forskellige veje for at nå det samme mål. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning 6,3 4,3 6,1 4,3 6,6 Dansk skriftlig retskrivning 5,7 5,4 7,0 4,9 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 5,8 4,5 6,8 5,6 6,6 Dansk skriftlig orden 6,4 4,7 6,5 4,9 6,0 Dansk mundtlig 6,9 7,1 6,9 5,4 7,6 Matematik færdigheder 7,5 7,5 8,4 5,1 7,0 Matematik problemløsning 6,3 6,3 7,2 3,1 6,3 Engelsk mundtlig 6,1 6,1 6,0 4,7 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig 5,5 5,4 7,0 5,2 6,3 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig 7,1 3,4 7,9 5,1 7,0 Tysk mundtlig 6,1 5,8 4,4 2,9 6,6 Fransk mundtlig ,2 Historie mundtlig - - 6,5 5,5 7,2 Samfundsfag mundtlig 7,2 7,3 4,4 3,0 7,3 Kristendomskundskab mundtlig 6,7 6,5 -. 7,4 Biologi skriftlig 6,8 6,5 8,8 4,9 7,6 Geografi skriftlig 7,3 7,0 8,9 6,0 7,8 Valgfag Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab ,2 Samlet gennemsnit 6,4 5,9 7,0 4,8 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 4,9 4,1 6,0 3,4 4,9 1,8 2,9 1,4 2,6 10,5 11,1 8,7 10,9 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 41,5% 45,7% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen klassetrin 92,0% 90,6% 100,0% 92,1% 1. klassetrin 82,9% 100,0% 96,8% 92,4% 2. klassetrin 85,4% 95,2% 95,8% 94,4% 3. klassetrin 97,4% 84,1% 89,4% 94,3% 4. klassetrin 94,4% 97,7% 92,5% 92,5% 5. klassetrin 97,9% 90,9% 97,8% 89,7% 6. klassetrin 87,7% 91,7% 82,7% 90,7% 7. klassetrin 74,2% 85,1% 92,0% 87,2% 8. klassetrin 79,0% 77,4% 88,9% 86,4% 9. klassetrin 80,0% 52,6% 79,6% 85,8% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i s konkrete mål for afgangsårgangen pct. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang 24,6% 32,4% 16,0% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 73,8% 63,4% 80,0% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter årgang - årgang årgang årgang 92,6% 93,3% 87,0% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 45,2% 48,5% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Målet for Hasselager Skoles Sundhedspolitik er, i samarbejde med forældrene, at skabe et sundhedsfremmende miljø, der giver eleverne forudsætninger, så de bliver i stand til at handle for at fremme såvel egen som andres sundhed. Eleverne skal have mulighed for at udvikle sig og trives psykisk, fysisk og socialt. tilbyder salg af sund og ernæringsrigtig kost som alternativ til madpakken. Vi opfordrer til, at alle elever bevæger sig mindst 1 time dagligt. Det tilstræbes, at eleverne tilbydes gode læringsmiljøer både ude og inde. Eleverne oplever, at skolen er et sted, der styrker fællesskabet, og hvor mobning ikke accepteres. Det tilstræbes, at skolen skaber et miljø uden misbrug af alkohol, cigaretter eller andre rusmidler. Som resultat ser vi, at... Elevernes trivsel er blevet forbedret, men det er fortsat et fokuspunkt i skolens arbejde fremover. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 76,4% 78,1% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad klassetrin 100,0% 96,9% 100,0% 98,4% 1. klassetrin 90,0% 100,0% 100,0% 96,9% 2. klassetrin 95,0% 97,6% 95,8% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 90,7% 97,9% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden klassetrin 94,4% 100,0% 100,0% 98,3% 5. klassetrin 97,9% 90,9% 100,0% 98,6% 6. klassetrin 98,6% 98,8% 98,1% 99,0% 7. klassetrin 95,4% 98,6% 98,9% 98,5% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,7% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 97,7% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen klassetrin 97,2% 100,0% 97,5% 95,1% 5. klassetrin 95,7% 87,9% 93,3% 93,2% 6. klassetrin 94,5% 97,6% 92,5% 92,8% 7. klassetrin 69,7% 86,5% 89,8% 91,0% 8. klassetrin 82,3% 81,1% 92,6% 90,5% 9. klassetrin 88,9% 76,3% 79,6% 88,6% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere klassetrin 91,7% 97,7% 85,0% 93,6% 5. klassetrin 93,6% 93,9% 100,0% 94,7% 6. klassetrin 94,5% 90,6% 92,5% 94,8% 7. klassetrin 84,8% 97,3% 95,5% 92,4% 8. klassetrin 88,7% 83,0% 98,1% 93,7% 9. klassetrin 96,2% 94,7% 87,8% 92,4% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 / / /11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 2,6 3,0 2,6 3,1 1,8 2,2 2,9 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 7,4 8,2 7,5 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 11,8 13,4 13,1 11,6 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 / / /11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 16,7% 22,8% 23,4% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 / / /11 Antal elever med handleplan Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 27,7 17,1 17,7 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 3,4% 7,6% 6,0% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe klassetrin 88,0% 50,0% 65,4% 70,6% 1. klassetrin 38,5% 95,8% 74,2% 76,2% 2. klassetrin 73,2% 58,5% 58,3% 80,1% 3. klassetrin 97,4% 69,0% 72,3% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder klassetrin 88,6% 88,4% 92,5% 94,0% 5. klassetrin 85,1% 93,9% 90,7% 94,6% 6. klassetrin 94,4% 95,3% 88,5% 95,6% 7. klassetrin 92,4% 90,4% 96,6% 95,2% 8. klassetrin 85,2% 90,6% 94,2% 92,9% 9. klassetrin 85,2% 77,8% 91,8% 93,1% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 / / /11 0. klassetrin - 10,7% 22,9% 11,1% 6. klassetrin -. 20,5% 16,8% 9. klassetrin - 0,0% 19,4% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 1,0% 8. klassetrin 16,1% 5,7% 0,0% 2,2% 9. klassetrin 3,7% 24,3% 10,2% 6,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange klassetrin 0,0% 1,4% 0,0% 0,6% 8. klassetrin 19,7% 11,3% 1,9% 3,3% 9. klassetrin 30,9% 45,9% 20,4% 16,1% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige uden fyldninger i tænderne 49,4% 51,9% 49,2% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller) 7,1% 6,2% 7,9% 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Følgende forhold, som forskningsmæssigt er påpeget som værende vigtige for en skoles arbejde med Rummelighed: Brugen af ordet Inklusion frem for Rummelighed lærerteamsamarbejde Udvikling af Fagteam Viden om undervisningsmaterialer og metoder Velkvalificerede specialundervisningslærere Tilgængelighed af AKT- og læseekspertise Forebyggende indsats Kort og koncentreret specialpædagogisk indsats Supervision og støtte fra PPR Godt forældresamarbejde Brug af handle- og elevplaner Elevindragelse på klasseniveau og organisatorisk via elevråd/skolebestyrelse Med bl.a ovennævnte faglige fokusområder er det blevet almindelig hverdag i en skoleklasse på Hasselager skole at børn undervises på samme tid, men på forskellige niveauer inden for rammen af fællesskabet. Der tænkes kreativt for at nå alle børn. Der er en større accept hos både elever, forældre og lærere, at man skal gå mange forskellige veje for at nå det samme mål. Målet er at inkludere så mange af skolens elever i klassen/på skolen Som resultat ser vi, at KVALITETSRAPPORT Vi er på vej, men har fortsat som primær opgave at videreudvikle det gode læringsmiljø med høj trivsel og faglig udvikling

28 udvikling FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven klassetrin 100,0% 96,9% 100,0% 97,8% 1. klassetrin 92,7% 100,0% 96,8% 97,8% 2. klassetrin 97,5% 100,0% 100,0% 98,4% 3. klassetrin 97,4% 95,5% 97,9% 97,8% 4. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,0% 5. klassetrin 100,0% 93,9% 100,0% 98,7% 6. klassetrin 97,3% 100,0% 96,2% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 98,6% 97,7% 98,9% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,8% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 95,9% 97,5% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr ,8% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle ,2% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen klassetrin ,0% 75,3% 5. klassetrin ,4% 71,5% 6. klassetrin ,2% 75,1% 7. klassetrin ,2% 73,5% 8. klassetrin ,6% 75,2% 9. klassetrin ,1% 70,6% 10. klassetrin ,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen klassetrin 100,0% 96,9% 100,0% 95,6% 1. klassetrin 85,4% 100,0% 93,5% 96,2% 2. klassetrin 92,7% 90,5% 100,0% 96,4% 3. klassetrin 94,7% 93,0% 95,7% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen klassetrin 5,6% 4,7% 5,3% 6,2% 5. klassetrin 2,1% 12,1% 2,2% 4,5% 6. klassetrin 6,8% 0,0% 0,0% 3,3% 7. klassetrin 4,5% 0,0% 2,3% 2,7% 8. klassetrin 3,2% 1,9% 1,9% 2,6% 9. klassetrin 1,8% 0,0% 2,0% 2,6% 10. klassetrin ,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at begrænse mobning 76,0% 51,4% 67,8% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse ,8% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen har gennemgået kvalitetsrapport og udtrykker følgende om udvalgte områder: Trivsel: Skolebestyrelsen udtrykker stor tilfredshed med at eleverne trives godt på Hasselager skole, men er meget bekymret over de udsving, som afgangsprøverne for eleverne viser år for år. Påfaldende er det dog, at forældrene mener, at deres børn trives dårligere end eleverne selv mener. Det er meget positivt, at skolens elever ikke keder sig og særligt i udskoling er der fremgang at spore. Vores elever er generelt glade for at gå i skole, og der er positive tegn på at eleverne er bevidste om, at de får ros. Det er også positivt, at vores elever stort set alle udtrykker, at de har en god ven hvilket er særdeles vigtigt i et barns udvikling. Fagligt niveau ved Afgangsprøverne: Den gode trivsel for eleverne burde give et godt fundament for læring og SB er meget bekymret over de udsving, som karaktererne ved afgangsprøverne viser år for år. En mere ensartet udvikling og et generelt højere niveau ved afgangsprøven er ønskeligt og arbejdet med højnelse af fagligheden vil være et fokuspunkt for de næste par år.. Fravær Vi vil også have et særligt fokus på elevernes fravær, da vi ved, det har betydning for elevernes faglige standpunkt. Her skelner vi mellem bekymrende fravær og fravær p.g.a. ferie med familie Medbestemmelse Derudover vil bestyrelse gerne have fokus på elevernes medbestemmelse, da det har betydning for elevernes dannelse til borgere Kommunikation: s kommunikation med forældrene er blevet bedre, men vi vil fortsat have kommunikation skole/forældre som et fokuspunkt. Elevintra er et punkt som skal have fokus Samtidig skal elevintra have et særligt fokus, så det bliver et værktøj, som dagligt bliver brugt lærer/elev imellem UU:Det lave niveau for forældretilfredshed vedr. UU er vi noget forundret over. Generelt er der tilfredshed med UUvejleders indsats og vi mener den manglende tilfredshed kan skyldes de store forandringer der er sket for de enkelte uddannelser og at tilgangen til informationerne om ungdomsuddannelserne er blevet digitaliseret. Det kan være svært for forældrene at manøvrere rundt i dette univers. Det er vigtigt at forældrene kan det, idet det er den måde de kan støtte deres børn i at udfylde de forskellige nødvendige planer, og det er derfor vigtigt at vore forældre via UU og skolens lærere undervises i at begå sig der. Det vil være et fokuspunkt fremover Andelen af elever, der fortsætter i ungdomsuddannelser efter 15 måneder er rigtig fin. Der er mange af skolens elever, der tager 10. Klasse, og der er i området tradition for at flere elever tager på efterskole i 9. Og 10. Klasse.