Aalborg Stiftsavis Aalborg Stiftsavis 17. årgang nr Barnedåb. Læs side 2 og 3. Foto: Johan Holmriis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Stiftsavis Aalborg Stiftsavis 17. årgang nr. 2-2012. Barnedåb. Læs side 2 og 3. Foto: Johan Holmriis"

Transkript

1 Aalborg Stiftsavis Aalborg Stiftsavis 17. årgang nr Barnedåb Foto: Johan Holmriis Læs side 2 og 3

2 Dåben Tekst: Thomas Reinholdt Rasmussen Den helt centrale handling i kristendommen er dåben. Det er ved dåben, at vi træder ind i kristendommen, og det er dåben, der holder os fast på kristentroen. I vore dage har vi i kirkerne dåbshandlinger året rundt, hvor forældre bærer deres spæde børn til dåben, og svarer på troen i form af trosbekendelsen. I oldkirken var det således at man havde særlige dåbsterminer, hvor de nyoptagne i kirken kunne døbes. Det var påskedag og særligt Hellig tre Kongers dag. Det bærer læsningerne i kirken stadig præg af: på søndagene efter Hellig tre Konger læses der fortløbende fra romerbrevets formaninger, hvor den døbte retledes i det nye liv. Dåbens centrale indhold er trosbekendelsen og dåben i vand. Ved bekendelsen svarer man på troen ved at man svarer ja til at tro på Guds Fader, Søn og Helligånd. Trosbekendelsen Som ritualet er i dag, kunne man godt fristes til at tro, at det var en slags eksamen, man var til. En slags test eller overhøring. Men egentlig burde dåbens svar på trosbekendelsen ikke blot følges af et ja, men af et ja, det vil jeg rigtig gerne tro. For der kan jo sagtens være noget i trosbekendelsen, man ikke kan tro lige nu, eller som man ikke kan rumme nu, men som tiden går, så får vi nye og andre erfaringer, der gør, at vi kan se trosbekendelsen i et nyt lys. Man gror på den måde i sin dåb. Hvis vi blot skar trosbekendelsen til, således at den udtrykte, hvad vi forstod og kunne tro lige nu, så ville vi jo aldrig kunne blive klogere. Nu står trosbekendelsen som et mægtigt rum, som den nydøbte træder ud i og skal gro i. Det er sikkert også derfor, at små børn ofte er iklædt en lang, hvid dåbskjole. Den er hvid, fordi den symbolisere det nye liv, der gror ud af dåben, men den er lang, fordi det peger på en tro, vi skal gro i og blive større i. Alt er givet, vi skal gro i det. Dåb i vand og Helligånd Vi døbes i vand. Vandet kan vi ikke leve uden, og derfor er dåbens vand udtryk for at vi træder ud i livet. Vandet er så konkret, at vi kan føle det og høre det. Og vandet er udtryk for Helligåndens nærvær. Ånden i kristendommen er nemlig altid konkret. Ånd i kristendommen forstås ikke spirituelt, men håndgribeligt. Den viser sig i dåbens vand, nadverens brød og vin og i forholdet til næsten, - det menneske vi møder på gaden. Ånd er altid konkret, og kirken bliver fattig ved at blive spirituel, for så mister den det konkrete liv af syne. I vandet udtrykker vi, at det gamle menneske, der er uden tro, druknes, og det nye menneske i troen vokser frem. Barnedåb Tit hører man, at man først bør døbes som voksen og når man kan forstå det. Og nogle kirker afviser også barnedåb. Problemet er, at når man døbes som voksen, så kan man tro, at man døbes på sin egen overbevisning. Hvis man først skal døbes, når man er klar til det, hvornår er man så egentlig klar? Var man klar, da man blev døbt som tyveårig, eller skulle man ikke have ventet? Vi døbes ikke på vores egen tro, men på Kristi tro på os. Derfor døber vi spædbørn, og derfor er enhver dåb en barnedåb, hvad enten vi er spæde, unge eller voksne. Alle er vi børn for vores himmelske Fader. Og alle, uanset alder, bliver vi som børn overfor Gud, i det vi tror, at vi har en Fader i himlen. Guds tro på os For dåben er grundlæggende Guds tilsagn til os, og ikke vores tilsagn til Gud. Derfor siger Jesus også ved dåben, at han er hos os alle dage indtil verdens ende, hvilket betyder, at han er det afgørende. Jesus holder ikke op med at være hos os, fordi vores tro skulle svigte, for der står ikke jeg er hos dig indtil troens ende, og der står heller ikke indtil livets ende, men indtil verdens ende. Dåben er udsagnet om, at Gud er hos os, som en Fader er hos sine kære børn, og som en Fader ikke kan forlade sine børn, sådan kan Gud ikke forlade os. Man skal huske at takke for sin dåb, for her har Gud givet os et klart udtryk for sin kærlighed til os. NYT OM PRÆSTER I AALBORG STIFT Fratrådt : Kaj Anker Jensen, Bistrup, Hjørring : Poul-Erik Tranholm-Pedersen, Hune Nyansatte : Mette Tved Hansen, Als-Ø. Hurup & Skelund-Visborg : Anne-Marie Godiksen Sloth, Tømmerby : Susan Bisgaaard Storm, Sindal og fængselspræst : Laila Kristine Øland Lynge Olesen, Buderup-Gravlev : Sine Kilstrup, Vejgård RETTELSE Ved en beklagelig fejl fik vi de forkerte præster og sogne mikset med hinanden på midtersidernes fotoreportage fra ordinationsgudstjenesten i Budolfi kirke. Sanne Birkely Sørensen blev ordineret og er præst i Gerding-Blenstrup og Skørping Fræer sogne. 2 Aalborg Stiftsavis nr

3 Det som sker i dåben... Fyldt af bæven foran ukendt fremtid lægger vi vort barn i dine hænder. Det, som sker i dåben, gør os trygge. DDS 448 v. 2 Tekst: Dorte Haubro // Foto: Jonas Holmriis FAKTA I 2011 var der i alt dåb i Folkekirken, heraf i Aalborg Stift, heraf 10 i Visborg Kirke. Kilde: Kirkeministeriets hjemmeside Når et lille nyfødt barn registreres i den elektroniske kirkebog af præsten eller kordegnen, sætter systemet markeringen Afventer ved barnet. Det barnet afventer er navngivning, som kan ske ved dåb eller uden dåb. Bliver barnet døbt skifter markeringen til medlem, bliver barnet navngivet uden dåb markeres dette med udenfor. For det er netop det, der sker, ved dåben: Vi bliver budt indenfor som medlemmer i det kristne fællesskab, som Folkekirken er, mens de, som ikke døbes, står udenfor Folkekirken. Det er forældrenes beslutning, om barnet skal være medlem eller skal være udenfor. Hvorfor dåb? Anne og Martin Holmriis fra Visborg var ikke et øjeblik i tvivl om, at deres lille datter Maren skulle døbes og dermed blive medlem af Folkekirken, nøjagtig ligesom hendes to store brødre, Oscar og Frederik på 6 og 5 år blev det, da de var spæde. Anne og Martin er begge kristent opdraget og folkekirken har været en del af deres dagligdag hele deres liv. Det falder dem derfor naturligt, at folkekirken også skal være en del af deres børns liv. Hvornår dåb? Der var heller ingen tvivl om, at Maren skulle døbes som lille, hvilket hun blev, da hun var 4 måneder gammel. Der er forældre, som lægger op til, at deres børn selv skal have lov til at vælge, om de vil døbes eller ej. For Anne og Martin giver det ikke mening. Hvad er det, de skal vælge? spørger Anne og svarer selv: Dåben, kristendommen er en del af børnenes opdragelse. Børn vælger ikke selv deres opdragelse, det gør forældrene. At være døbt, at være kristen er ikke bare et spørgsmål om at gå i kirke om søndagen, det er den måde man omgås, det er spillereglerne, vores spilleregler, det, børnene får med hjemmefra siger Martin. Den kristne opdragelse Ved dåbens faddertiltale forpligter forældre og faddere sig til at oplære barnet i den kristne tro, men hvordan praktiserer man det i dagligdagen? Anne og Martin synes, at der er rigtig mange muligheder Vi beder Fadervor for og med børnene og læser bibelhistorie for dem alle tre børn har fået børnebibler i dåbsgave og det er bøger, der her i familien bliver slidt op. Der er mange gode historier, som bliver brugt som godnatlæsning. Og så er det vigtigt at tage de store spørgsmål op, når de dukker op: om liv og død, hvor kommer vi fra? hvad er Gud? Maren er i sagens natur endnu for lille til at stille den slags spørgsmål, men hendes storebrødre er meget spørgelystne og Gud og tro bliver diskuteret både ved middagsbordet og i bilen på vej til gymnastik, selvom det -, som Anne siger, kan være svært at nå i dybden, når der kun er 2 km til hallen Derudover går Oscar til FDF og da netop FDF altid har været en stor del af både Annes og Martins liv, vil også Frederik og Maren være selvskrevne. Som kristen børne- og ungdomsorganisation formidler FDF kristendommen ikke blot ved at fortælle bibelhistorie og tage børnene med i kirke i forskellige sammenhænge, men som Martin siger: Der er også kristen opdragelse i at binde knob sammen det er omgangstonen, forholdet til medmennesket, der er det væsentlige. Det som sker i dåben gør os trygge Kirkens rolle Og så kan man jo benytte sig af kirkens tilbud: Anne har sammen med Maren gået til babysalmesang eller babybongo, som det hedder i Hadsund kirke. Det giver fortrolighed med kirkerummet, med præst og med kirkens personale og ikke mindst med de salmer, der synges. Anne fortæller, at I østen stiger solen op og Hil dig Frelser og Forsoner hitter! Derudover er der børnegudstjenesterne, som familien flittigt FAKTA Dåbsprocenten på landsplan var i 2010 på 69,2 mod 80,6 i Kilde: Kirkeministeriets hjemmeside kommer til. Hidtil har det mest været Vive og Hadsund kirker i familiens nærområde, der har haft børnegudstjenester, men efter at deres hjemsogn, Visborg, har fået ansat en børneog ungepræst i samarbejde med nabosognene, vil det være oplagt at benytte sig af de arrangementer, der vil være i hjemligt regi. Anne og Martin indrømmer, at det bliver for få almindelige højmesser, de kommer til, selvom de godt engang imellem kan savne højmessens struktur og de rigtige salmer ved nogle af børnegudstjenesterne, men det er godt, at der med børnegudstjenesterne bliver skabt rum til børnene og at børnene føler sig velkomne. Så bliver kirken et trygt og godt sted at komme, også for de yngste. Det vigende dåbstal Det er et statistisk faktum, at der i dag er færre og færre, der får deres børn døbt som spæde. I Aalborg Stift, som er et af de stifter, der har den højeste barnedåbsrate i landet er tallet fra 2005 til 2010 faldet fra 85,1 til 81 % af de nyfødte. Som tredjegangs far har Martin et bud på, hvad denne nedgang kan skyldes: da Oscar og Frederik blev født, var Martin en tur på kirkekontoret med fødselsanmeldelsen og i den forbindelse fik han en snak med præsten. Da Maren kom til verden var fødselsanmeldelsen FAKTA afskaffet og erstattet med en digital meddelelse fra sygehuset til sognet. Det er i dag muligt at fødselsregistrere, registrere faderskab og navngive sit barn helt uden at komme personligt i kontakt med kirken. Måske en fordel for ateister og folk fra andre trosretninger, men det kan medføre at mange af den grund glemmer at få deres barn døbt. De navngiver barnet digitalt, så det kan få sygesikringsbevis og pas med det rigtige navn og bliver altså ikke mere mindet om barnedåben. Den bliver så udskudt, passer ikke lige i kalenderen og med tiden går tanken om dåben i glemmebogen. En anden årsag som Anne nævner, kan være, at man i nogle kirker ikke føler sig særligt velkommen som dåbsfamilie. Man skal tages godt imod siger Anne, Kirken og præsten skal formå at få folk til at føle sig hjemme, dåben skal være en fest. Mange unge forældre føler sig usikre i kirken de ved ikke, hvorfor og hvornår man skal rejse sig og sætte sig og de føler sig utrygge ved ritualerne, som forekommer dem meningsløse. Anne har oplevet, at andre nybagte mødre ikke har kunnet få sig selv til at bede Fadervor for deres barn de føler det simpelthen for grænseoverskridende. Derfor vil Anne og Martin gerne anbefale nybagte forældre, der er i tvivl, om de skal lade deres barn døbe, at deltage i en af de rigtig gode gudstjenester for børn, hvor der bliver prædiket, fortalt og forkyndt i børnehøjde. Så kan de se og opleve, hvad kirken kan give børnene. For, siger Martin, det er vigtigt at tage børnene med i kirken for at give dem troen og håbet! I den tidligste oldkirke var al dåb voksendåb, men allerede omkring år 240 blev det lidt efter lidt almindeligt også at døbe børn. Helt op til Reformationen i 1500-tallet var det mest almindeligt at både voksne og børn blev dyppet helt ned under vandet. Efter Reformationen blev skikken med kun at overøse hovedet i forbindelse med dåben mere og mere udbredt. Kilde: Kirkeministeriets hjemmeside Aalborg Stiftsavis nr

4 Gud - det rager mig! Tekst: Lone Olsen // Foto: Fra kampagnematerialet Gud - det rager mig er titlen på et kampagnemateriale til menighedsrådsvalget i november, som Budolfi Provsti har fået udarbejdet i samarbejde med reklamefirmaet Conexia. Domprovst Niels Christian Kobbelgaard fortæller, at ideen kommer fra sognepræst Steen Thomsen i Sct. Markus sogn. Og startsignalet var en erkendelsen af, at det er mere end en almindelig udfordring at rekruttere medlemmer til menighedsrådet på grund af en skæv demografisk udvikling. Unge mellem 20 og 24 år udgør således en overvægt af medlemmer, og da det sandsynligvis primært er studerende, er de ikke fastboende. Derfra kom ideen til en kampagne, der skulle målrettes til de årige, da man må formode at denne aldersgruppe er fastboende og stabil. På et møde i provstiet i november 2011 med deltagelse af 9 ud af 10 menighedsråd, tilsluttede alle sig, at en arbejdsgruppe måtte gå videre med kampagnen.. I skrivende stund melder menighedsrådene tilbage til provsten, om de vil deltage eller ej. Kampagnen skydes i gang i den sidste uge af august og den første uge af september, således, at sognenes orienteringsmøder om det kommende menighedsrådsvalg i løbet af den 2. uge af september, bliver forberedt bedst muligt. Kampagnens titel I oplægget til kampagnematerialet kan man læse om titlen Gud-det rager mig - at overskriften for kampagnen skal skille sig ud og provokere målgruppen, så det skaber en stopeffekt og vækker nysgerrighed og får folk til at tænke på, hvad kirken betyder for dem. Domprovst Niels Christian Kobbelgaard tilføjer Fra livets start ved dåben, ved konfirmationen, vielsen og ved livets slutning, begravelsen, kommer over 80 % af danskerne i kontakt med kirken. Så ja, kirken rager folk!. Titlen på kampagnen er endvidere flertydig- den kan læses som en bøn, den kan læses som Reklamesøjle for menighedsrådsvalget. en aha-oplevelse- ja selvfølgelig rager kirken mig og endelig kan den jo læses som at kirken er mig ligegyldig- som i sætningen Gud hvad rager det mig. Kampagnens elementer Niels Christian Kobbelgaard fortæller: Kampagnen indeholder plakater, som skal anbringes på 20 regionale busruter, ved busstoppesteder osv, sadelbetræk til cykler, en invitation til en grill-event i sognene, en husstandsomdelt lille plakat, annoncer til kirkeblade og endelig kommer der en 50m 2 stort banner på kirketårnene rundt omkring i Budolfi Provsti. Gud-det rager mig er hovedoverskriften og på plakaterne kan man så have billeder af de fire begivenheder - dåb, konfirmation, vielse og begravelse, - samt alle vegne henvisning til en hjemmeside er stadig omkring 80% medlemmer af Den danske Folkekirke, vi hører sammen og har brug for at styrke fællesskabet. Det skal denne kampagne hjælpe os med. Kobbelgaard understreger, at det vigtige at formidle ikke er de institutionelle rammer og al det ydre i og omkring Folkekirken - men det indre, relationen mellem os og mellem det enkelte menneske og kirken. Den landsdækkende kampagne Kobbelgaard fortæller, at provstiudvalget anbefaler Budolfi Provstis egen kampagne Gud-det rager mig, men at den landsdækkende kampagne, udformet af Landsforeningen af menighedsråd, naturligvis kan bruges som supplement. Den landsækkende kampagne alene, er næppe anvendelig i alle sogne over hele landet. - 4 Aalborg Stiftsavis nr

5 Med får og æsler i Hadsund Kirke Tekst: Inger Røgild // Foto: Christian Roar Pedersen Hadsund Kirke De kommer løbende ovre fra kirkegården. Først Steffi, Charlotte og Sandra. Lige bagefter resten af 3.a. De har været ovre at finde symboler sammen med Erik og Carsten. De har et klistermærke foran på blusen og er opdelt i får og æsler. Vi følger med æslerne i det videre program. Eleverne har om formiddagen har været til musikalsk værksted, hvor de har lyttet til fortællinger om påsken og øvet sig på salmer til familiegudstjenesten palmesøndag. Nu skal de lige have spist madpakkerne, før de skal videre i programmet. Der bages alterbrød Kirkens tilbud til skolens 3. klasser Det er ugen inden påske. Præsterne ved Hadsund Kirke Carsten Bøgh, Erik Bang og Winnie Huus har inviteret Hadsund Skoles 3. klasser til at lære om påsken gennem sanseoplevelser. Præsterne har som led i skole-kirkesamarbejdet - lavet et veltilrettelagt og spændende program, der slutter med gudstjeneste i Hadsund Kirke palmesøndag. Programmet er opdelt i sansestationer over påskeugens dage. Der bages nadverbrød Ved den første station skal der bages nadverbrød til søndagens gudstjeneste. Det er lidt svært især når der skal trykkes et kors i midten. Men eleverne får sagkyndig hjælp af kirkens ansatte. Fodvask og nadverindstiftelse Næste station er skærtorsdag. I et dunkelt belyst rum sidder en gammel kone. Ligesom Jesus vaskede disciplenes fødder, får eleverne vasket fødder, inden de går videre ind i et helt mørkt rum, kun oplyst af stearinlys. Ved enden af et langt bord sidder Carsten Bøgh på gulvet i en hvid kutte og fortæller, hvorfor skærtorsdag er renselsesdag, og hvordan Jesus rensede templet. Efter at have fortalt om nadverindstiftelsen brækker han et stort brød midt over og lader det gå videre til eleverne. De får også saft. Lytter i koncentreret tavshed med undtagelse af nogle enkelte, som bliver lidt forlegne ved den anderledes situation. Carsten Bøgh fortæller om Judas, der forrådte Jesus, og om, hvordan nogle mennesker den dag i dag regner det for ulykke at være 13 til bords. En af eleverne spørger, om man kan være 95 til bords. Det blev en lang fredag Næste sansestation er kapellet. Her bliver eleverne mødt af apostelen Peter i skikkelse af Erik Bang i brun kappe og med sort paryk. Peter beretter, hvordan han og de øvrige disciple svigtede Jesus. Først ved at falde i søvn, senere ved at han Peter fornægtede Jesus tre gange. Ved hjælp af en pisk, en tornekrone og et stort trækors fortæller Peter levende og medrivende om Jesu sidste lidelser. Det blev en lang fredag, siger Peter. Englen ved graven Ved den sidste station møder eleverne en engel i skikkelse af Winnie Huus. Englen sidder i lang tid tavst foran gravhulen. Gulvet er pyntet med påskeliljer. Eleverne ligger på puder og madrasser på gulvet og lytter til klassisk musik. Efter en tid begynder englen at tale om kvinderne, der kom ud til den tomme grav, og om, at Jesus var opstået. Dagen afsluttes i kirken med fællessang og et rungende Jesus er konge! Eleverne husker symbolerne på kirkegården og Peters fortælling. De er klar til søndagens gudstjeneste. Provst Carsten Bøgh Pedersen fortæller om nadveren i et mørkelagt rum i kælderen under sognegården Sognepræst Erik Bang fortæller om langfredag Aalborg Stiftsavis nr

6 Fra Hadsund Kirkes påskeprojekt 2012 Foto: Christian Roar Pedersen

7

8 Diakoni i Aalborg Stift Tekst: Bjarne Hougaard, formand for Stiftsudvalget for diakon // Foto: Birgitte Viftrup Mortensen Portrætfoto: Niels Clemmensen Mange diakonale aktiviteter i sognene, men ofte uden hjælp fra frivillige. Arbejdet ligger hos præsten, sognemedhjælperen og andre ansatte i kirken. Stiftsudvalget for diakoni har netop afsluttet en spørgeskemaundersøgelse i Aalborg Stift. 40% af alle sogne i stiftet har besvaret undersøgelsen. Målet var at afdække, hvordan diakonien har det anno Men med hovedsigte på, hvilke udfordringer og tanker man står med lokalt i sognet. Er man i fuld gang med diakonale aktiviteter? Er man på vej? Og har man brug for støtte og inspiration udefra? Det er blot nogle af vores anliggender i stiftsudvalget og vi ønsker at fortsætte og forstærke denne dialog med de enkelte sogne. For det er et fælles anliggende for os i Den Danske Folkekirke at styrke diakonien. Vi har som kirke fire ben at stå på, nemlig Forkyndelsen (Gudstjenesten), Undervisningen, Mission og Diakoni. Alle fire ben er uundværlige og alle fire ben må være stærke og prioriteres højt. Ellers halter vi. Der er for mig at se, ikke nogen tvivl om, at diakonien i mange år alt imens velfærdssamfundet voksede sig stor har været lidt stækket. Det gælder især diakonale tiltag med udgangspunkt i de enkelte sogne. De diakonale organisationer, der voksede frem omkring forrige århundredeskifte har dog fortsat deres arbejde, selvom deres arbejdsformer og -vilkår også ændrede sig med velfærdssamfundets vækst. Det betød en lang række samarbejdsaftaler mellem de offentlige sociale kasser og de diakonale organisationer, som betød at det var muligt at køre arbejdet, men som også betød en fare for afhængighed af de offentlige tilskud. Samtidig er der i mange sogne også et godt samarbejde mellem sognemenigheden og lokale afdelinger af diakonale organisationer, såsom Blå Kors, Kirkens Korshær. Det er særlig tilfældet i genbrugsbutikker og væresteder. Sognenes diakonale indsats Men den enkelte menighed har også at ansvar for at kirken lokalt kan stå solidt på alle fire ben. Vores omfattende spørgeskema-undersøgelse er med til at afdække, at mange sogne gør meget for at virkeliggøre dette. Ud af de ca. 150 vidt forskellig sogne vi har fået svar fra, finder En kold vand til afkøling efter gåturen over Limfjordsbroen - sammen med mange andre frivillige. vi det interessant, at ca. 1/3 af sognene har en besøgstjeneste, enten organiseret ud fra menighedsrådet eller i samarbejde med en af de diakonale eller Bjarne Hougaard, formand for Stiftsudvalget for diakon sociale organisationer. Der er generelt mange, der har diakonale aktiviteter, der henvender sig mod seniorer og ældre. Ud over besøgstjeneste er det ofte sogneeftermiddage- og aftener. Men der er også en stor bredde i aktiviteterne. Vi kan f.eks. se at mere end 1/3 af sognene har babysalmesang. Vi har valgt at tage babysalmesang med i vores undersøgelse af diakoni, fordi der er en del mødre, der opfatter dette sociale fællesskab i forbindelse med babysalmesang og musikalsk legestue, som en væsentlig del af deres netværk. Her finder de nogen at snakke med og dele erfaringer med. Der er nogen, der ser èn og hører én. Det viser, at der er mulighed for at tænke diakoni ind i et af de andre af Folkekirkens ben: Undervisning. Kirken er blevet et meget synligt og godt tilbud for mødre og fædre på barsel, både med babysalmesang, legestuer og andet. Og det er værd at glæde sig over! Hvad med familierne? Et af spørgsmålene drejer sig om sognenes tilbud om samvær for familien. Et lidt bredt udtryk som kan indeholde mange forskellige ting, som også kommentarerne i undersøgelsen viser. Der er 110, der har besvaret dette spørgsmål og af dem har 50% forskellige former for samvær for familien. Det kan f.eks. være spaghettigudstjenester eller lignende, hvor der, ud over gudstjenesten og forkyndelsen, også er mulighed for at opleve fællesskab for hele familien, fra spædbørn til bedsteforældre. Tilbage står spørgsmålet om de udsatte familier. Ved den første umiddelbare gennemgang af svarene tyder det på, at kirken ikke har mange tilbud til dem. Der er f.eks. ikke mange sogne, der tilbyder Folkekirkens Feriehjælp som er ét eksempel på, hvordan vi rækker ud til den gruppe. Feriehjælpen giver også mulighed for andre arrangementer i løbet af året. Der kan f.eks. arrangeres fællesspisning mellem de frivillige og familier, der har været på ferie sammen. Hvorfor frivillige i kirken? I forbindelse med undersøgelsen har vi også været meget interesseret i brugen af frivillige i sognene. Hvis diakonien skal vokse, er der behov for et godt netværk af frivillige, der i samarbejde med de forskellige ansatte kan række ud til mange mennesker. Det er vigtigt at understrege at behovet for 8 Aalborg Stiftsavis nr

9 ter ind med kursus og inspiration. Vi ønsker ikke en kirke, der kun går på 3 ben derfor vil vi gerne hjælpe og inspirere sognene til at tænke diakoni med ind i visions og målsætningsarbejdet. Spørgsmål vedr. viderebehandling af spørgeskema Hvordan skal vi arbejde videre med spørgeskemaet? 1. Skal vi arbejde videre med de gode historier, så vi tager kontakt til lokale steder med en uddybning? Nogle af de mange frivillige gik en tur over Limfjordsbroen for at markere Frivillighedens Dag. 2. Skal vi udarbejde en mere uddybende liste med en oversigt over diakonalt arbejde i stiftet? frivillige ikke først og fremmest skyldes økonomi, men engagement. Frivillige brænder for det arbejde de er engageret i, og frivillige er gode til at knytte kontakt til mennesker i arbejdet. Samtidig er det sådan at de frivillige selv får stor glæde af arbejdet. Det giver glæde at mærke, at der er brug for mig og at nogen møder èn med forventning. Der er ca.100 sogne, der har besvaret hvor mange frivillige, der skønnes at være i sognet, og her er der i alt ca frivillige, der er aktive. De 25 sogne, der har flest frivillige har tilsammen ca frivillige. Ikke overraskende er de fleste frivillige aktive i de forskellige genbrugsbutikker. Men også på væresteder er der oftest stort behov for frivillige. I materialet er der 21 sogne, der melder, at de har et værested. Både for væresteder og genbrugsbutikker gælder det, at her finder de frivillige tydelige/ klare rammer og de kan se tydelige resultater af deres arbejde. Dette kan vi måske lære af også på andre områder af det kirkelige liv, så vi udarbejder klare og tydelige opgaver, og så vi også tilbyder den frivillige hjælp, støtte og mulighed for udvikling. Frivilligpolitik hvad er det? Når der i mange sogne kun er meget få eller slet ingen frivillige, er det ikke overraskende, at kun få sogne (17 %) har en frivilligpolitik. Eller måske er det omvendt? Fordi man ikke har en frivilligpolitik, så har man heller ingen frivillige. Gennem arbejdet med at formulere en frivilligpoliti, får menighedsrådet anledning til at drøfte forskellige spørgsmål om brugen af frivillige: Hvorfor vil vi gerne have frivillige i kirken og ikke kun ansatte? Hvad forventer vi af den frivillige? Vågekone og aflaster deler erfaringer og nærhed. Hvad kan vi tilbyde den frivillige? Jo flere af den slags spørgsmål et sogn stiller sig selv og finder svarene på, jo bedre mulighed er der for at få et godt korps af frivillige, og jo bedre rustet står man, når man møder de vanskelige situationer, der også kan opstå i en frivilliggruppe. Hvad nu? Vi er ikke færdige med at samle tråde fra undersøgelsen. Det store materiale rummer et væld af ideer, som vi på forskellig måde ønsker at lære af og give videre til andre. Lørdag den 22. september inviterer stiftsudvalget for diakon til stiftsdag for diakoni i Skalborg kirke. Her håber vi rigtig mange sogne vil deltage for at blive inspireret og selv være med til at inspirere andre. Udvalget vil også arbejde videre med undersøgelsen for at finde de områder, hvor der er behov for at vi på en særlig måde sæt- 3. Skal vi have resultatet af undersøgelsen på hjemmesiden, - og i hvilket omfang? 4. Hvordan skal resultatet fra undersøgelsen behandles på kursusdagen i september? 5. Skal vi have en oversigt over Sådan kommer I i gang i sognet! 6. Skal vi arbejde med forslag til, hvordan en dialogdrøftelse kunne gribes an til et menighedsrådsmøde? 7. Skal vi arbejde videre med konkrete emner indenfor diakonien og på hvilken måde skal dette offentliggøres? 8. Skal vi arbejde med en deling af, hvad der er diakoni og hvad der er diakoni-arbejde ind i andet arbejde. (f.eks. er besøgstjeneste konkret diakoni, imens babysalmesang er et religions pædagogisk arbejde, men der kan være diakoni her også i form af omsorg). 9. Skal vi sætte fokus på noget af det, der ikke er omtalt så meget; f.eks. hjælp til ressourcesvage familier? Aalborg Stiftsavis nr

10 Hvem skal bestemme i kirken? - politikerne eller kirkens egne folk Tekst: Jens F. Munksgaard, Sydthy Provsti Kirken skal selv bestemme i indre anliggender. Sådan lyder det igen og igen i debatten i disse uger. Men det har kirken aldrig haft let ved, for vi kommer let til at skændes i stedet for at debattere. I stedet for at strides skaber vi splittelse. Vi kommer let til at erklære hinanden for ikke ret-troende; ja ordet kætteri har været brugt imod enkelte for få år siden. Det skete, da der var en præst i Københavnsområdet, som ikke troede på Gud; og det skete, da en præst i Aalborg blev kaldt kætter. Biskoppen i stifterne trådte i karakter og udtalte sig. Men det sker også, at politikerne træder ind i kirkens rum. For godt 10 år siden ville kirkeministeren pludselig til at blande sig i udgivelse af salmebogen. Og lige for tiden går den store debat om et ritual for homoseksuelles ønske om kirkelig velsignelse. Hvem skal bestemme i kirken? Politikerne eller kirken selv? Stat og kirke Verdslig magt og kirkelig indflydelse har alle dage haft konflikter. Tro og politik er tit blevet blandet sammen. Nu vil politikerne have indført en styringsmodel for kirken. Da Grundloven af 1848 blev lavet, fik man ganske enkelt ikke tid FAKTA til at gøre kirkelovene færdige. Staten understøtter Folkekirken står der i 4, men kirkens forhold skulle ordnes ved lov.. mange af lovgiverne er slet ikke medlem af Folkekirken, så det er på tide, at der bliver lavet en ordning, så kirken ikke skal løbes over ende af politikerne Det står i den såkaldte løfteparagraf 67. Det blev aldrig gjort, og kirkens forhold blev derfor gennem årtierne ordnet ved lovgivning, når det blev nødvendigt. Det skete f.eks. i 1948, da loven om kvindelige præster blev vedtaget under stor ståhej. Grundloven af 1848 bestemmer at, stat og kirke hører sammen. Men hvem skal bestemme hvad i fremtiden? Folketinget skal til at diskutere en ny styringslov for Folkekirken. Skal det lykkes, uden at kirken splittes indefra? I dag er mange af lovgiverne slet ikke medlem af Folkekirken, så det er på tide, at der bliver lavet en ordning, så kirken ikke skal løbes over ende af politikerne. Men så skal vi i kirken lære at løse problemerne selv. Kan vi lære at leve med uenighed? Indtil nu har det somme tider været sådan, at politikerne gennem lovgivning har grebet ind, når kirkens folk ikke har kunnet enes. Vi må finde en måde at leve på, så vi kan holde politikerne ude og så lære at klare vore problemer selv. Hvad sker der, hvis biskopperne ikke kan blive enige? Skal et flertal af biskopper så kunne bestemme? Hvad sker der, hvis nogle præster ikke vil arbejde under en biskop, som de er uenige med? Skal sådanne præster så kunne løse stiftsbånd? Hvad sker der, hvis et menighedsråd ikke vil finde sig i, at deres kirke skal lukkes? Skal der så være et kirkeråd, som skal bestemme det? Hvordan skal der skelnes med lære-spørgsmål og almindelige økonomiske og administrative anliggender? Hvem skal svinge pisken, når der bliver brug for at skabe ro i huset? i præstesager, i sager vedr. ansattes medlemskab af folkekirken, og andre lignende tilfælde. Og hvad kan et eventuelt kommende kirkeråd beslutte eller udtale sig om? I Norge har Kirkemødet lige rejst kritik af, at kirkens penge er investeret u-etisk. Skal et dansk kirkeråd kunne beskæftige sig med det? Kan det gå sådan, at et kirkeråd begynder at udtale sig på kirkens vegne om politiske spørgsmål? Kan vi lære at være u-enige? Strid eller splittelse Alt dette hører med i de svære forhandlinger, som begynder nu i folketinget og i kirken som helhed. Sidst der blev forsøgt at lave en kirkeforfatning blev det opgivet efter flere årtiers snak. Skal det lykkes denne gang? Strid er altid godt, men splittelse er skidt for Folkekirken. Kirke og stat skal ikke skilles. Kirke og stat skal lære at skelne mellem kirkenorden og samfundslove. Staten skal fortsat understøtte Folkekirken. Kirken skal lære at styre i eget hus. Held og lykke med debatten. 10 Aalborg Stiftsavis nr

11 Kirkeministeren besøger Sydthy Tekst og foto: Jens F. Munksgaard Der tales meget om Udkants- Danmark. Der tales om kirkelukninger. Der flyttes præsteembeder fra tyndt befolkede områder af landet. Der er sogne, som rejser sig og kæmper for deres eksistens og deres præst. Samtidig lægges menighedsråd sammen i håb om, at de administrative opgaver lettere kan løses ved at færre laver lidt mere og dermed holder bedre på ekspertisen. Derfor blev kirkeminister Manu Sareen indbudt til at komme på besøg i Sydthy Provsti, hvor vi med 25 kirker til godt mennesker er særdeles godt bekendt med de nævnte problemer. Indbydelsen gik ikke på, at ministeren skulle tale til en stor forsamling, men mødes enkeltvis med mennesker, som holder af netop deres egen kirke, sogn og menighedsråd. Den 30. april om formiddagen rullede ministerbilen op foran præstegården. Ministeren steg ud sammen med fuldmægtig og ministersekretær. Efter en kort redegørelse for provstiets og menighedsrådenes økonomiske virkelig, besøgte vi provstiets mindste kirke. Vi gemte den største til sidst. Og så tog vi til formiddagskaffe på gården hos den kirkeværge, som i luftlinje bor længst væk fra København. Vera Møller fortalte ministeren om sin kærlighed til den kirke og det sogn, som hun har hele sit liv i. Det er en kærlighed, som er hele drivkraften i forholdet til kirkehus, menighedsråd, præst Kirkeminister Manu Sareen på besøg hos Vera og Jørgen Møller. og fællesskab. Manu Sareen mødte åbenhed og ærlighed, og kirkeværgen var synlig lettet og lidt stolt, da hun i døren tog afsked med kirkens minister, der kom forbi til formiddagekaffe. Siden besøgte Manu Sareen menighedsrådsformand Holger Dreschler ved Hørsted kirke. Efter dette møde bekræftede ministeren lidt for sig selv, men med provsten som chauffør, at dette møde bekræftede ham i en ide om at nogle små sogne skulle have fri-sogns-status. For det er meningsløst at udskiftning af en kirkedør i en lille kirke skal involvere mange myndigheder. Ud over disse to besøg talte ministeren med præster, en rektor for kirkemusikskolen i Vestervig og andre. Og så viste det sig, at ministerchaufføren havde den længste erfaring af alle dagens aktører, for han havde været chauffør siden midten af firserne, hvor han begyndte med at køre for embedsmænd. Men Jeg fik mit eget ministerium i 1989!, Menighedsrådsformand Holger Dreschler talte med ministeren ved Hørsted Kirke. sagde han, inden han kørte mod syd. Ministerens facebook-profil fortalte allerede inden de kørte over broen om gode timer i Thy. Tak for besøget! S T E N E N E F O R T Æ L L E R S T E N E N E F O R T Æ L L E R S T E N E N E F O R T Æ L L E R S T E N E N E F O R T Æ L L E R S T E N E N E F O R T Æ L L E R S T E N E N E F O R T Æ L L E R S T E N E N E F O R T Æ L L E R STENENE FORTÆLLER Tekst og foto: Sognepræst Niels Clemmensen, Børglum Basilisk Basilisken er et fabeldyr med fuglehoved, vinger, klør og slangekrop. Hanen lægger en sjælden gang et æg. Det er uden blomme og udruges af varmen i den mødding, hvor hanen ynder at opholde sig. Ægget kan dog også udruges af en tudse. Af sådan et æg kommer basilisken, som er så giftig, at bare det at krydse dens spor er nok til at dræbe et menneske. Både dens ånde der dræbende ligesom dens blik. Blikket er så farligt, at den dør, hvis den ser sig selv i et spejl. Ordet basilisk kommer af et græsk ord, der betyder lille konge. Den magt, den har, er ondskabens magt. Forestillingerne om basilisken kan spores tilbage til den betydning, som slangen har i Det gamle Testamente og i den omverden, som Det gamle Testamente er blevet til i. Dermed går der også en tråd til slangen i Edens Have. Basilisken er et sjældent motiv i den romanske stenbilledkunst. Men i Tømmerby kirke findes der er et usædvanlig smukt eksemplar udvendigt i apsismuren. Hvorfor den sidder der? Ja, det må være, fordi man har ønsket at sætte navn på ondskaben, som Kristus tager kampen op imod. Basilisken i Tømmerby har prydet 100 kronesedlerne indtil den nye serie af pengesedler, der kom for få år siden. I Mellemamerika findes der i regnskoven en grøn øgle, der hedder basilisk. Den har sikkert fået sit navn, fordi den ser ud, som man har forestillet sig dette uhyre. Den er cm lang inklusiv hale og vejer omkring 200 gram. Den lever i træer ved vandflader. Takket være hud mellem tæerne er den i stand til at løbe 4-5 meter på vandoverfladen, inden den synker i og må fortsætte med at svømme. Fordi den kan løbe på vandet, har den fået det folkelige navn Kristusøgle eller på engelsk Jesus Christ lizard. Basilisken i Mellemamerika er i modsætning til fabeldyret helt ufarlig for mennesker. S T E N E N E F O R T Æ L L E R S T E N E N E F O R T Æ L L E R S T E N E N E F O R T Æ L L E R S T E N E N E F O R T Æ L L E R S T E N E N E F O R T Æ L L E R S T E N E N E F O R T Æ L L E R S T E N E N E F O R T Æ L L E R Aalborg Stiftsavis nr

12 Nyt fra Stiftsrådet Stiftsrådet giver til fejring af Luther Folkekirke TV AALBORG STIFT Tekst og foto: Christian Roar Pedersen Stiftsrådet i Aalborg Stift har besluttet at afsætte kr ,- hvert år fra 2013 og til og med 2017 til fejringen af jubilæet for reformationen Ord kan forandre verden. I 1517 slog munken Martin Luther 95 teser på kirkedøren i den tyske by Wittenberg. Det blev starten på den reform af både kirken og samfundet, som senere blev kendt som reformationen. I 1536 kom reformationen til Danmark, og vi blev lutherske i landet. Gudstjenesterne begyndte at foregå på dansk, og prædikenen fik en helt central plads i højmessen. Bænke og prædikestole fik deres indtog i kirkerummet, og vi hører ikke længere under paven i Rom. I 2017 er det 500 år siden alle disse skelsættende begivenheder begyndte. Det fejres over hele verden. Nu også i Aalborg Stift, hvor stiftsrådet på dets møde den 27. februar beslut- Jørgen Nielsen var et af de stiftsrådsmedlemmer, der på mødet den 27. februar havde checkhæftet fremme for at give penge til kirkelivet i stiftet tede at give kr ,- til fejringen af reformationsjubilæet. Pengene gives i portioner af kr ,- de næste fem år. Det bliver provst Ole Dybro, der skal være ankermand på projektet. Ungdomspræst, salmebog og teologi Stiftsrådet afsætter penge til ungdomspræst, indspilning af salmebog samt promovering af teologi Stiftsrådet har til opgave at fremme kirkeliv i stiftet. En af måderne rådet løser denne opgave på, er ved at ansætte en ungdomspræst for hele stiftet. Foreløbig har man fundet penge til en 50% stillingen. Beslutningen falder i forlængelse af det fokus stiftet har haft på unge og kirke de sidste par år. For at sikre en fortsat tilstrømning af præster til stiftet, har stiftsrådet støttet Teologiens Døgn. Det er en begivenhed der blev afholdt i Århus, hvor folkekirken og universitetet søger at gøre unge interesserede i teologi. Endelig har stiftsrådet givet kr ,- til indspilning af samtlige salmer fra Den Danske Salmebog. Indspilningen kommer til at ligge på internettet, hvorfra den kan streames af præster og andre til brug i fx undervisning af konfirmander. Fra 1. januar 2012 har Folkekirke TV fået nye sendetider på Kanal Nord: Tirsdag Præstens Værksted Onsdag Vorherrebevares Torsdag Præstens Værksted Fredag Vorherrebevares Lørdag Præstens Værksted Søndag Vorherrebevares Desuden kan du se Folkekirke TV på Youtube: com/user/folkekirketv Eller du kan finde Folkekirke TV på facebook: com/group.php?gid= Folkekirkeligt TV - Kanal Midtvest Tirsdag Præstens Værksted / Kort nyt Onsdag Magasinprogram 1 Torsdag Magasinprogram Præstens Værksted / Kort nyt (G) Lørdag Præstens Værksted / Kort nyt (G) Søndag Magasinprogram 2 (G) AALBORG STIFTSAVIS Abonnementsprisen på Aalborg Stiftsavis 2012: Aalborg Stiftsavis Ordination i Domkirken FOLKEKIRKELIGT TV Aalborg Stiftsavis 17. årgang nr Kanal Midtvest Mandag Præstens værksted Tirsdag Magasinprogram 1 Onsdag Præstens værksted (G) Torsdag Magasinprogram Præstens værksted (G) Fredag Præstens værksted (G) Lørdag Magasinprogram 1 (G) Søndag Magasinprogram 2 (G) Aalborg Stiftsavis anstrænger sig altid for at bringe spændende artikler om kirkelivet i Aalborg Stift. Avisen er helt afhængig af at have abonnenter, derfor opfordrer vi til at forny abonnement i forbindelse med årsskriftet Årsabonnement 1: (40 eks. pr. nr.) Årsabonnement 2: (20 eks. pr. nr.) Årsabonnement 3: (5 eks. pr. nr.) Årsabonnement 4: (1 eks. pr. nr.) Årsabonnement 5: (30 eks. pr. nr.) kr kr. 485 kr. 160 kr kr. AALBORG STIFTSAVIS Redaktør: Lone Olsen Kragholmvej 8, 7742 Vesløs Tlf I redaktionen: Jens F. Munksgaard Tlf Mariann Dahl Amby Tlf Christian Roar Pedersen Tlf Niels Clemmensen Tlf Dorte Haubro Tlf Inger Roegild Tlf Ekspedition og abonnement: Kirkevej Hurup Thy Tlf Bestyrelse: Formand: Biskop Henning Toft Bro Provst Jens-Anders Djernes Civilingeniør Poul Jacobsen Priser 2011: Årsabonnement 1 (40 eks. pr. nr.) kr. Årsabonnement 2 (20 eks. pr. nr.) kr. Årsabonnement 3 (5 eks. pr. nr.) 485 kr. Årsabonnement 4 (1 eks. pr. nr.) 160 kr. Årsabonnement 5 (30 eks. pr. nr.) kr. Læserbreve, debatindlæg eller forslag til manuskripter kan indsendes til redaktøren. Indlæg til næste nummer af Aalborg Stiftsavis skal være redaktøren i hænde senest den 13. august Næste nummer af Aalborg Stiftsavis udkommer sensommeren Aalborg Stiftsavis udkommer 4 gange årligt Sats og tryk: Dantryk A/S, Hurup Thy

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 110751/12 MJOH Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti),

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.3. februar. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: 15. februar Fastelavn Kl. 10.30 Birgit Lundholm, 22. februar 1. søndag i fasten Kl. 12.15 Birgit Lundholm,

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 8. ordinære møde den 23. august 2011 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 8. ordinære møde den 23. august 2011 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 76404/11 MJOH Referat af Stiftsrådets 8. ordinære møde den 23. august 2011 i Aalborg Bispegård Til stede: Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti), Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti),

Læs mere

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Om at være frivillig I Zions sogn vil vi gerne, at kirken er en levende og aktiv kirke. Derfor tilbyder vi mange forskellige aktiviteter.

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Herning Valgmenighed En Grundtvigsk valgmenighed Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Hvem er vi? Herning Valgmenighed er en fri sammenslutning indenfor folkekirken i den grundtvigske tradition.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16 Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK En palet af gudstjenester Alle mennesker er forskellige. Derfor tilbyder Christianskirken en bred

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30 Dagsorden Fraværende Referat Mette Obel og Tove Bendixen med anmeldt forfald. 69. Godkendelse af dagsorden Godkendt 70. Godkendelse af referat fra mødet den 9. april 2015 71 Meddelelser 1. Provstiet 2.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Kirkebladet INDHOLD. Sept. - Okt. - Nov. 2015 36. årgang nr. 201. Sognekalenderen Nyttige adresser Gudstjenester

Kirkebladet INDHOLD. Sept. - Okt. - Nov. 2015 36. årgang nr. 201. Sognekalenderen Nyttige adresser Gudstjenester Kirkebladet FOR SKODBORG OG SKRAVE SOGNE Sept. - Okt. - Nov. 2015 36. årgang nr. 201 Nu falmer skoven trindt om land Mel.: Johan H. Nebelong 1889 Jeg ved et evigt Himmerig 1) Nu falmer skoven trindt om

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Lejlighedskor søges! Menighedsrådsvalg Krea-klub eller åben sognegård Babysalmesang et forsøg

Lejlighedskor søges! Menighedsrådsvalg Krea-klub eller åben sognegård Babysalmesang et forsøg September 2012 Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn Lejlighedskor søges! Menighedsrådsvalg Krea-klub eller åben sognegård Babysalmesang et forsøg På bl.a. Facebook kan du se kirkens nye video, hvor medlemmer

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Brændkjær sogns menighedsråd Menighedsrådsmøde tirsdag den 22. april 2014 kl. 19 00 i Sidehuset. Afbud: Ole Pihl. Ansvar Formand: PW Blad nr: 679

Brændkjær sogns menighedsråd Menighedsrådsmøde tirsdag den 22. april 2014 kl. 19 00 i Sidehuset. Afbud: Ole Pihl. Ansvar Formand: PW Blad nr: 679 Brændkjær sogns menighedsråd Menighedsrådsmøde tirsdag den 22. april 2014 kl. 19 00 i Sidehuset. Afbud: Ole Pihl Ansvar Formand: PW Blad nr: 679 Dagsorden: Sagsfremstilling: Beslutning: 1 Godkendelse af

Læs mere

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirkeblad for Hjerm Sogn Her bor de... nternetadresser... Vigtige nternetadresser Sognepræst: Jonas Jonas Serner-Pedersen Kirkevej Kirkevej 9, 7560 9, 7560 Hjerm Hjerm www.hjermkirker.dk tlf. 97 tlf. 46 9741 4614 41 14 Hjemmeside

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 19. ordinære møde den 3. juni 2014 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 19. ordinære møde den 3. juni 2014 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 67565/14 MJOH Referat af Stiftsrådets 19. ordinære møde den 3. juni 2014 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Jens Peter Skjølstrup Madsen (Hjørring

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Indledning De formelle bestemmelser om dåb i folkekirken findes i Anordning om dåb i folkekirken af den 2. januar 2008. I denne anordning forudsættes det, at

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Kirkebladet Nr. 4-25. årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Kirkebladet Nr. 4-25. årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne Kirkebladet Nr. 4-25. årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne Navne og adresser: I ferie- og vakanceperioden kan man rette henvendelse til følgende: September og november måned: Asger

Læs mere

NYHEDSBREV for resten af august 2015. En ny begyndelse

NYHEDSBREV for resten af august 2015. En ny begyndelse NYHEDSBREV for resten af august 2015 En ny begyndelse Sommeren går nu på hæld og en ny sæson i kirkens arbejde går i gang. Også i efteråret vil vi arbejde på at blive et udadrettet fællesskab med Jesus

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN!

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! 5 VELKOMMEN til ÅVM-familien! 5 Hjertelig velkommen i Aarhus Valgmenighed! Vi er en fornyet folkekirke, som blander velkendt tradition med nutidig fornyelse, og alle

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Referat. Skelund Menighedsråd. Møde i kirkehuset. 15.januar 2015 kl. 17.00-19.00. 1. Bemærkninger til dagsorden Afbud fra Titti Busk

Referat. Skelund Menighedsråd. Møde i kirkehuset. 15.januar 2015 kl. 17.00-19.00. 1. Bemærkninger til dagsorden Afbud fra Titti Busk 15.januar 2015 kl. 17.00-19.00 Afbud fra Titti Busk 2. Siden sidst Lyd til udendørsarrangement Aftale om hjælp til lyd til gudstjenesten på Visborggård. 1300kr. pr. menighedsråd Frivillighed Hvordan fanger

Læs mere

Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne

Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne Stift: Viborg Provsti: Herning Nordre Vi ønsker en præst, der: - kan og vil være præst for alle i sognet

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 18. ordinære møde den 24. februar 2014 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 18. ordinære møde den 24. februar 2014 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 25493/14 MJOH Referat af Stiftsrådets 18. ordinære møde den 24. februar 2014 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti),

Læs mere

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD 56.årg. Marts - April - Maj Nr.2 Prædiken til 3. søn i fasten 2015 Vi hører om djævelen, den onde, - i dag. I teksterne der læses, og i salmerne der synges. Der tales

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Karlslunde Strandsogn. Januar - april 2015

Karlslunde Strandsogn. Januar - april 2015 Karlslunde Strandsogn Januar - april 2015 Tilværelsens to poler af sognepræst Gerhard Jónsson Mikkelsen Julen ligger bag os. Nytåret er også snart en gammel nyhed. Men så får vi lov til at se frem mod

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

SKIBET SOGNS MENIGHEDSRÅD

SKIBET SOGNS MENIGHEDSRÅD Der indkaldes til menighedsrådsmøde tirsdag den16. april 2013 kl. 19.00 i kirkehuset Fraværende: Christina. Dagsorden: Beslutninger: 1. Bemærkninger til dagsordenen 1. Ingen bemærkninger 2. Meddelelser

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK

ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK NYHEDSBREV FORÅR 2015 MEDARBEJDERE: Tina Brixtofte Andersen Skrydstrupvej 11 2.tv. 8200 Århus N tlf 25 30 23 73 e-mail TIBA@km.dk

Læs mere

ORØ KIRKEBLAD. Nr. 2. Marts/april 2012. 21. årg.

ORØ KIRKEBLAD. Nr. 2. Marts/april 2012. 21. årg. ORØ KIRKEBLAD Nr. 2 Marts/april 2012 21. årg. 1 Redaktionelt: Ansvarshavende redaktør: Kirsten Schmidt. Deadline for næste nummer af Orø kirkeblad Maj/juni 2012 er mandag d. 26. marts. Vielser af homoseksuelle

Læs mere

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011 KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE Nr. 2 Juni, Juli, August 2011 48. årg. Det er et kirkeblad om årets konfirmation, indbydelse til udendørsgudstjeneste og med masser af nyt om navne Først

Læs mere

kirkebladet for hvidovre sogn

kirkebladet for hvidovre sogn kirkebladet for hvidovre sogn Maj - juli 2015 Gudstjeneste under åben himmel 2. pinsedag kl. 11.00 www.hvidovrekirke.dk HØJMESSER OG GUDSTJENESTER MAJ-JULI 2015 Kl. 10.00 hvor intet andet anføres MAJ 1.

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE Nr. 3 51. årg. 2014 September Oktober November Høst Afskedsreception Syng sammen Koncert Musikgudstjenester Alle Helgen Velkommen til årets konfirmander

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

den. Det er dem, jeg længes hjem til, når jeg er ude at rejse. Det er dem, der får mig til at holde

den. Det er dem, jeg længes hjem til, når jeg er ude at rejse. Det er dem, der får mig til at holde Anden søndag efter trinitatis, 17.juni 2012. Domkirken 10.00. Salmer: 745 Vågn op, 292 Kærligheds og sandheds ånd, 163 Fuglen har rede, 140 I Nazareth, 391 Dit ord, oh Gud. Nadver: 492 Guds igenfødte,

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013 PÅ BØLGELÆNGDE APRIL-MAJ-JUNI 2013 Norea Radio Haderslev FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET ANDAGT Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer Luk 24,6 Efter Jesu opstandelse og disciplenes

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Nyhedsbrev. august september oktober

Nyhedsbrev. august september oktober Nyhedsbrev august september oktober Gudstjenester i Jerne og Skads Kirke J - JERNE KIRKE S - SKADS KIRKE Søndag den 2. august 9. søndag efter Trinitatis Søndag den 27. september 17. søndag efter Trinitatis

Læs mere

Nu er jeg der, hvor det hele foregår. Jeg er tilbage i første række.

Nu er jeg der, hvor det hele foregår. Jeg er tilbage i første række. Kirke Nimtofte Sogn Tøstrup 37. årgang Nr. 15 Oktober - November - December 2015 Nu er jeg der, hvor det hele foregår. Jeg er tilbage i første række. Sådan sagde den fornyligt afdøde Niels Henrik Arendt,

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE 45. ÅRGANG NR. 2 MARTS - JUNI 2015 Sig det med blomster I København på Krystalgade lå der i dagene efter den frygtelige hændelse lørdag d. 14. februar, hvor en jødisk vagtmand

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE MUNKEBO KIRKE FOLKEKIRKEN MAR-APR-MAJ 2015 Påske og Pinse Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække Tanke og tro - en foredragsrække

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

kvinder kunne samtaler med en præst være en hjælp. Der findes i dag en række tilbud, hvis man er i risiko for at udvikle fødselsdepression

kvinder kunne samtaler med en præst være en hjælp. Der findes i dag en række tilbud, hvis man er i risiko for at udvikle fødselsdepression Tekst: Alex Kjær Foto: Michael Bo Rasmussen NÅR LYKKEN IKKE MELDER SIG Præst Therese Strand Nielsen efterlyser åndelig hjælp og støtte til gravide med ondt i livet Der er fokus på faldende dåbstal i folkekirken.

Læs mere

tv. Informationstjenesten har fået sendetid i TV2 Nords sendeområde.

tv. Informationstjenesten har fået sendetid i TV2 Nords sendeområde. Årsrapport 2010 I nformationstjenestens opgave er at gøre folkekirken synlig i massemedierne på en god måde. Vores indsats er primært koncentreret om tre områder: TV, Pressetjeneste og støtte til sognenes

Læs mere