Urter til leveren kroppens kemiske industri af phytoterapeut og biopat Birgith Broberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Urter til leveren kroppens kemiske industri af phytoterapeut og biopat Birgith Broberg"

Transkript

1 Urter til leveren kroppens kemiske industri af phytoterapeut og biopat Birgith Broberg Copyright Birgith Broberg 1

2 Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 Leveren kort beskrevet side 4 Leveren som afgifter side 6 Leverens sygdomme og symptomer side 16 Behandlingsstrategi leverurter side 17 Behandlingsstrategi yderligere bemærkninger side 23 Urter og allopatisk medicin side 25 Diverse informationer side 27 Copyright Birgith Broberg 2

3 Indledning Når vi arbejder som behandlere er vores mål at opnå bedst muligt helbred hos klienten. I den forbindelse kommer vi ikke udenom at tænke på leveren. Leveren er kroppens kemiske industri og dermed det organ, der spiller den mest centrale rolle i forbindelse med udrensningen af de giftige og potentielt giftige bestanddele, der virker forstyrrende på helbredet og danner grundlag for udviklingen af sygdom. Begrebet leverudrensning, der dækker over en stimulering og understøttelse af leverens mange funktioner, er baseret på ældgamle behandlingsfilosofier og ny viden om kroppens afgiftningsfunktioner. Såvel indenfor de vestlige traditioner, som i de gamle helbredelsestraditioner fra østen finder vi henvisninger til remedier, der kan anvendes til at fremme leverens funktioner. Samtidigt ser vi i disse år, hvorledes den moderne forskning understøtter de gamle teorier og filosofier, og påviser stadig flere sammenhænge imellem en dårlig leverfunktion og sygdomme som overvægt, hormonelle ubalancer, migræne, overfølsomhed og cancer. Man disponerer f.eks. med, at op mod 90% af alle cancertilfælde skyldes miljømæssige faktorer og kun 10% genetiske forhold. Dette udsagn understreger bedre end noget andet vigtigheden af en velfungerende lever. De gamle kinesere sagde, at leveren er arkitekten, der tegner bygningsværket og at det er leverenergien, der viser os fremtiden. Ifølge de gamle kinesere er foråret den perfekte tid for en lever-hovedrengøring. At leverstimulation er mere aktuel end nogensinde, understreges endvidere af det faktum, at aldrig tidligere har menneskekroppen været udsat for så mange forskellige sundhedsskadelige stoffer som i disse år: der optræder carcinogene stoffer i luften vi indånder, i vandet vi drikker og i maden vi spiser. Dertil kommer ophobninger af kroppens egne stoffer, blandt andet døde celler, hormoner, stofskifterestprodukter og neurotransmittere, som i forbindelse med en træg og overbelastet lever ikke udskilles i tilstrækkelig grad. Ja selv mikroorganismer som bakterier, svampe og protozoer, der danner toksiner i vores tarme, er et problem. Det er således leveren, der må træde til, når vi skal have rettet op på alle de ubalancer, en moderne livsstil medfører. Dette kompendium ser nærmere på leverens funktioner, de livsstilsfaktorer der påvirker dens arbejde og hvilke urter, vitaminer, mineraler m.m., vi kan anvende til at understøtte leverafgiftningen. Copyright Birgith Broberg 3

4 Leveren kort beskrevet Leveren, der er kroppens største indre organ (omkring 1,5 kg), er placeret øverst til højre i bughulen. Arkitekturen er så imponerende, at den er i stand til at tage pusten fra de fleste. Leveren er opbygget af leverlapper (lobuli), der hver især indeholder cirka leverceller (hepatocytter) og alt i alt består leveren af cirka 350 milliarder celler. Leveren har mange forskellige funktioner. Der er tale om en kompliceret kemisk fabrik, der filtrerer og bearbejder stoffer døgnet rundt. Leverens regulerende og afgiftende funktion griber ind på talrige områder og er særdeles kompliceret. Hovedområderne indenfor denne regulerende funktion omfatter: a. Depot-organ Leveren deponerer glykogen (anvendes til energidannelsen), aminosyrer, jern (stammer fra nedbrydningen af hæmoglobin - lagres i form af ferritin) samt en række vitaminer (hovedsageligt A-vitamin, D-vitamin og B12). A-vitamin kan deponeres op til 10 måneder (overdosering kan medføre leverskade), D-vitamin i cirka 3 uger og B-12 i nogle få år. b. Kulhydratstofskiftet. Leveren er involveret i nedbrydning af glucose, deponering af glucose som glykogen samt nydannelse af glucose (gluconeogenese). Det deponerede glykogen kan efter behov, f.eks. ind imellem måltiderne, gendannes til glucose og indgå i cellernes respiration. Leveren indgår også i omdannelsen af aminosyrer til glukose denne proces er dog alene aktuel, hvis kroppen igennem længere tid ikke tilføres føde. Leveren er endvidere i stand til at konvertere overskydende glucose til fedt, der deponeres i kroppens fedtceller. Det er i denne forbindelse, vi ser, at et vedvarende højt indtag af selv fedtfattige kulhydrater, kan resultere i overvægt. c. Fedtstofskiftet. Blodets lipidkoncentration og sammensætning bestemmes af produktionen af de fedttransporterende lipoproteiner i leveren, ligesom denne selv bidrager til dannelse, omdannelse og nedbrydning af de forskellige fedtstoffer (lipider). Dette foregår via produktion af galde. Der forekommer små galdekanaler i leveren. Disse kanaler opsamler den galde levercellerne producerer. De små galdekanaler samler sig i stadigt større gange og forlader til sidst leveren via 2 primære galdegange (én fra hver leverlap). Udenfor leveren løber de sammen i Copyright Birgith Broberg 4

5 én fælles udførselsgang, der har forbindelse til galdeblæren igennem en kort gang. Der dannes imellem 250 og ml galde i døgnet. Der er tale om en slimet grønlig-brun-gul tyktflydende væske, der består af cirka 60% galdesalte, cirka 20% lipider (fedtstoffer som fosfolipider, lecithin og kolesterol), cirka 10% galdefarvestoffer (bilirubin det er det stof, der farver afføringen mørk) og cirka 10% mucin, elektrolytter (salte) og simple affaldsstoffer. Da galdeproduktionen er kontinuerlig vil den stadige strøm af galde opsamles i galdeblæren, hvor den opbevares og opkoncentreres (cirka 5-20 gange) indtil næste måltid, hvor galdeblærens lukkemuskel åbnes. Selve tømningen af galdeblæren foregår via kraftige peristaltiske bevægelser, der styres af hormonet pancreozymin, der dannes i tolvfingertarmen. d. Aminosyresammensætningen. Aminosyresammensætningen i blodet er ret konstant og er i det væsentlige bestemt af leverens funktion. Aminosyrerne er desuden essentielle for leverens afgiftning. e. Proteinsyntesen. Alle plasmaproteinerne med undtagelse af immunglobulinerne syntetiseres i leveren. Visse plasmaproteiner er nødvendige for blodets størkningsproces (f.eks. koagulationsfaktorer som pro-trombin), andre er vigtige for blodets osmotiske balance. Leveren nedbryder overskydende protein, hvorved der dannes urinstof. f. Hormon-inaktiveringen. Visse hormoner inaktiveres i leveren f.eks. thyroidea hormon, insulin og kønshormoner. Det er leverens rolle at nedbryde hormonerne delvist til genbrug og delvist til udskillelse. g. Afgiftnings- og udrensningsprocesser. Leveren indgår i nedbrydning og omdannelse af mikroorganismer, stofskifteprodukter, gift- og affaldsstoffer. Leveren nedbryder f.eks. via sine enzymsystemer alkohol, omdanner giftstoffer, medicin og kunstige tilsætningsstoffer m.m. og derudover filtrerer leveren blodet for bakterier, vira og andre mikroorganismer, der derefter nedbrydes kemisk via specielle leverceller. Udskillelsen af affaldsstoffer foregår både i vand- og fedtfaser. En lang række fedtopløselige stoffer omdannes i leveren og udskilles, som oftest, med galden enten direkte eller efter videre omdannelse (f.eks. ved at de bindes til andre stoffer). Derudover omdannes en del andre stoffer til vandopløselig form, og udskilles over nyrerne. Copyright Birgith Broberg 5

6 Leveren som afgifter Alle kroppens celler rummer enzymsystemer, der er rettet mod at nedbryde og udskille giftige stoffer. Størst aktivitet ses i hjerne, lunger, nyrer, tarmene, binyrerne og mest af alt leveren. Leverens evne til at afgifte kroppen er den menneskelige organismes måde at tilpasse sig miljøet på et miljø, der altid har indeholdt skadelige stoffer. Som en reaktion på disse stoffer og for overhovedet at kunne overleve har den menneskelige organisme igennem millioner af år udviklet en række leverstofskifteprocesser. For urtidsbefolkningen drejede det sig om at beskytte sig mod mycotoksiner, plantegifte (f.eks. alkaloider), slangegifte, komponenter i røg o.s.v.. Det moderne menneske har føjet kunstige farve- og smagsstoffer, kunstige hormonstoffer, herbacider, pesticider, tungmetaller m.m. til listen over farlige stoffer. Leveren er således mere end nogensinde kommet på overarbejde. Med til billedet hører også, at for at kroppens stofskifteprocesser kan forløbe optimalt, og for at leveren kan udføre sit arbejde ordentligt, skal der være en række nutrienter til stede. Den moderne fødevareindustri med dens drivhusdyrkede og præfabrikerede fødevarer er ofte drænet for livsvigtige næringsstoffer. Slagtedyr og planter drives frem, bliver forarbejdet og gjort salgsklare på rekordtid, her er der tale om udseende og holdbarhed på bekostning af næringsstofindhold og smag. Vi anvender herbacider og pesticider, udpiner jorden og udsætter fødevarerne for en hårdhændet forarbejdning. Det 20. århundrede er på alle måder en belastning for leveren. Derudover skal vi gøre os klart, at det ikke blot drejer sig om mængden af de toksiner, det enkelte menneske udsætter sig for. Det handler også om det enkelte individs afgiftningskapacitet. Nogle er nemlig født med en velfungerende tilpasningsog afgiftningsevne, hvorimod andre har langt vanskeligere ved at klare det ekstra pres toksinerne lægger på leveren. Med andre ord betyder det, at to mennesker reagerer meget forskelligt på den samme mængde toksiner, idet leveren hos den ene er i stand til at nedbryde og udrense giftstofferne, hvorimod den anden, der har en dårligere leverkapacitet, kan udvikle symptomer og sygdomme på baggrund af forgiftningen. En undersøgelse blandt arbejdere på en kemisk fabrik i Turin, Italien, viste en unormal høj forekomst af blærecancer. Da man testede leverenzym-aktiviteten hos arbejderne, fandt man, at de der havde den dårligste afgiftningskapacitet (laveste enzym-aktivitet), var de selv samme, der udviklede cancer. Copyright Birgith Broberg 6

7 Lad os kigge lidt nærmere på de processer leveren benytter sig af i forbindelse med afgiftningen: Her er tale om sofistikerede mekanismer, der forløber i leverens celler, hvis primære opgave er, at tilpasse afgiftningen efter de miljømæssige påvirkninger, kroppen udsættes for. Filtrering af blodet: En af leverens største arbejdsopgaver er at filtrere blodet. Der løber mere end 600 liter blod igennem leverens filterenheder over et døgn, så det er ikke nogen lille arbejdsopgave. Selve filtreringsfunktionen, der betegnes det sinusoidale system, består af en række specialiserede celler, kendt som Kupffer celler. Kupffer cellerne er i stand til at nedbryde og æde toksiske stoffer. Filtreringen af blodet er meget væsentlig, ikke mindst fordi en stor del af blodet kommer fra mavetarmområdet og udover næringsstoffer endvidere rummer mere uheldige komponenter som endotoksiner (stofskiftetoksiner, der optræder når døde bakterier nedbrydes), antigenantistof komplekser (stoffer der dannes, når immunforsvarsceller binder sig til invaderende mikroorganismer) samt en mængde andre toksiner, der stammer fra føden og fordøjelseskanalen. Derudover kommer det cirkulerende blod fra kroppens blodkar også en tur igennem leveren, for at få fjernet uønskede komponenter som f.eks. døde celler, mikroorganismer, kemikalier, medicin, hormoner og andre affaldsstoffer fra blodbanen. Uden en sådan filtrering ville alle disse skadelige stoffer hobe sig op i blodkredsløbet og trænge ud i kroppens væv og vitale organer. Når leverfiltreringen fungerer optimalt, fjernes omkring 90% af alle disse stoffer, før blodet får lov til at strømme videre og indgå i den generelle cirkulation i kroppen. Er leveren derimod belastet udover sin evne, fungerer filtreringen ikke længere optimalt. Blodfiltreringen kan styrkes af kredsløbsfremmende urter (se senere). Leveren er i stand til at filtrere blodet for en lang række skadelige mikroorganismer, som bakterier, svampe, vira og parasitter, medicinrester, kunstige hormoner, tilsætningsstoffer m.m.. Galdesekretionen: En anden del af leverens eliminering af giftstoffer foregår via dannelse og ekskretion af galde. Galden fungerer som transportstof, der binder og fører toksiner med ud i tarmsystemet, hvor de videre bindes til uopløselige fiberstoffer. Fibrene er i stand til at føre giftstoffer ud af kroppen via afføringen. Det er i denne forbindelse vigtigt, at der er tilstrækkeligt med fibre til stede i kosten, da der ellers er risiko Copyright Birgith Broberg 7

8 for at giftstofferne enten reabsorberes eller forbliver i tarmen, hvor de kan indgå i forbindelse med patogene bakterier, hvorved den skadelige effekt forstærkes. Det er også væsentligt, at sikre en ordentlig galdesekretion. Følgende kan virke hæmmende på galdeudskillelsen: Galdesten Alkohol Endotoksiner Hyperthyroidisme (samt mediciner der fremmer skjoldbruskkirtlens funktion) Viral hepatitis Graviditet Visse medikamenter - f.eks.: anabolske steroider østrogener p-piller erythromycin (bredspektret antibiotika) aminosalicylsyrer (anvendes f.eks. i behandlingen af morbus Chron, ulcerøs colitis og tarmkatar) phenylbatazon (hævelsesdæmpende middel til behandling af urinsyregigt) sulfadiazin (antibiotika)) Her anvendes galdedannende og galdestimulerende urter (se senere) Fase I og Fase II: Tredje del af leverens afgiftningsproces er samlet i et to-trins-system kendt som fase I og fase II. Denne del af processen er designet til at omdanne fedtopløselige kemikalier til vandopløselige stoffer, så disse lettere kan udskilles fra kroppen via vandige sekreter som galde og urin. Fase I: Her er tale om et stort enzymsystem, under ét benævnt Cytokrom P450 eller CYP. Systemet er bygget op af omkring 100 forskellige enzymer, der optræder i det endoplasmatiske reticulum. Der er tale om såkaldte isoenzymer d.v.s. enzymer, der ligner hinanden, men som samtidigt har individuelle funktioner. Alle enzymerne i systemet er f.eks. i stand til at afgifte de samme toksiner (med varierende hastighed og effektivitet), samtidigt med at de individuelt er specialiserede i forhold til en bestemte typer toksiner. Aktiviteten i Cytokrom P450-systemet varierer fra individ Copyright Birgith Broberg 8

9 til individ afhængig af genetik, ernæringsstatus og i hvilken grad kroppen er belastet af toksiner. Det er blandt andet her, vi finder forklaringen på, hvorfor nogle mennesker kan ryge cigarer og drikke whisky og alligevel leve til de er over hundrede, mens andre langt tidligere bukker under for de skadelige effekter. Genetik spiller også ind og vi ser f.eks. en forskel forskellige racer imellem i detoxificeringshastighed: Hvid befolkning: Eskimoer: Nordafrikanere: 50% langsomt metaboliserende 10-15% langsomt metaboliserende 80-90% langsomt metaboliserende Når kroppens celler tager skade af toksiner og carcinogener skyldes det således en kombination af flere ting: leveren belastes med mange toksiner og/eller at den er belastet af en genetisk og/eller kemisk betinget svag Cytokrom P450-afgiftning. Forskning i leverens afgiftningskapacitet har afsløret ikke mindre end 5 forskellige aktivitetsniveauer. På sigt vil de data, forskerne kommer frem til, kunne få afgørende betydning for f.eks. doseringen af medicin, idet mennesker med lav metabolisme i leveren er længere om at nedbryde og udskille de medicinske stoffer end de, der har et højt leverstofskifte. Selv hos sunde og raske individer varierer effekten af Cytokrom P450 og man regner med at omkring 80% af alle har en nedsat effekt (50% med medfødt lav afgiftningseffekt + 30% med nedsat funktion på baggrund af toksinbelastninger). Mange af de toksiner, der er skadelige for vores organisme, optræder i fedtopløselig form. Det betyder, at de er i stand til at lagre sig i fedtvæv (herunder også hjernen) og i de fedtholdige cellemembraner. Afgiftningen via Cytokrom P450 sikrer os mod ophobningen af skadelige stoffer i disse vitale dele af kroppen. Udover xenotoksinerne afgifter fase I også kroppens egne stoffer som f.eks. hormoner og andre fedtopløselige signalstoffer samt inflammatoriske stoffer (f.eks. histamin og eicosanoider). Disse stoffer kan, i lighed med xenotoksinerne, udgøre en trussel for kroppens sundhed, hvis de får lov til at hobe sig op i blodbanen og vævet. Fase I enzymerne arbejder på 3 forskellige måder: 1. Reduktion: enzymerne forsøger at ændre den kemiske struktur i toksinerne til en mindre skadelig eller uskadelig udgave og neutraliserer dermed den toksiske effekt. Her er tale om en direkte udskillelse over galden. Copyright Birgith Broberg 9

10 2. Hydrolyse: enzymerne ændrer det fedtopløselige toksiner til en vandopløselig udgave. Her er tale om en udskillelse over både galden og via nyrerne. For så vidt at toksinerne ikke er neutraliserede eller udskilte via reduktion eller hydrolyse, griber leveren til en tredje mulighed. Her er tale om et samarbejde, der involverer fase II afgiftningsenzymerne. Man siger, at fase I aktiverer giftstoffer, hvorigennem fase II systemet anspores : 3. Oxidation: enzymerne ændrer toksinerne til en mere aktive (og dermed mere giftig) form, hvorved fase II enzymsystemet aktiveres. Det er langt det sikreste for kroppen at eliminere toksiner ved hjælp af reduktion og hydrolyse. Oxidationen derimod rummer en vis risiko, idet hele processen hviler på oxidering (fri radikal-reaktion). I den såkaldt aktiverede tilstand er toksinets giftighed således kraftigt forstærket, og det er derfor uendeligt vigtigt at fase 2- systemet fungerer optimalt og omgående viderebearbejder de aktiverede toksiner. Ellers kan følgen være alvorlige forgiftninger og leverskader. Da der dannes frie radikaler og dermed optræder en risiko for sekundære skader på cellerne, er af samme grund essentielt at tilføre kroppen ekstra antioxidanter. Hvis der optræder antioxidant-mangler kan de toksiske stoffer forrette skade. Meget pædagogisk kan man sige, at for hvert neutraliseret toksin optræder et frit radikal. Kroppens eget forsvar mod de frie radikaler, der optræder i forbindelse med oxideringen, er gluthation et tripeptid opbygget af 3 aminosyrer: cysteine, glutaminsyre og glycine der er tale om en meget kraftig antioxidant. I den antioxidative proces omdannes gluthation til det inaktive glutathion disulfid. Denne inaktivering kan i sig selv skabe et problem, idet gluthation ligeledes er essentielt for fase II afgiftningen. Det betyder med andre ord, at hvis toksin-niveauet er højt, er der et højt forbrug af gluthation i fase I, og dermed optræder mangel på aktivt gluthation. Da fase II afgiftningen videre er afhængig af gluthation for at kunne fungere, betyder manglen at fase II blokeres. Sker det, er der gang i en ganske farlig proces. Fase I enzymerne har nemlig ved oxideringen opkoncentreret den giftige effekt af toksinerne markant og hvis ikke disse giftstoffer fjernes af fase II enzymerne, kan de forårsage en del problemer. Det er derfor meget vigtigt for en velfungerende leverafgiftning, at fase I og fase II fungerer og er afstemt efter hinanden: de resttoksiner der ikke er klaret ved hjælp af reduktion og hydrolyse må ikke oxideres hurtigere og i større mængder end fase II enzymerne kan følge med til. Det er blandt andet meget vigtigt, at vi som behandlere husker at fremme og understøtte både fase I og II, når vi igangsætter en leverafgiftning. Copyright Birgith Broberg 10

11 Gluthation-syntesen fremmes af C-, B6-, E-vitamin, betacaroten samt en række urter (se under behandling senere). Desuden fremmes Cytokrom P450 generelt af antioxidanter: A-vitamin C-vitamin E-vitamin Betacaroten Vitamin B6 Vitamin B1 Vitamin B2 Vitamin B3 Vitamin B5 Selen Zink Kobber Mangan Q10 Alpha-liponsyre Endvidere har kål (broccoli, rosenkål, grønkål m.fl.) en generel stimulerende effekt på hele fase I systemet. Store mængder pesticider kan ødelægge Cytokrom P450 spis økologisk!!! Fase II: I fase II afgiftningen bindes de aktiverede toksiner til forskellige stoffer, hvorved de neutraliseres og gøres klar til udskillelse med galden eller urinen. Processen kaldes konjugering (sammenkobling). I processen anvendes glutathion, aminosyrer, svovlforbindelser m.fl.. Disse stoffer binder og neutraliserer giftstoffer, hvorefter disse kan udskilles. Nogle fase II enzymer er i stand til at interagere direkte med toksinerne, mens andre først må aktiveres af fase I enzymerne. Fase II afgiftningen kan inddeles i 7 hovedgrupper: Gluthation-konjugering Aminosyre-konjugering Metylering Svovl-konjugering Sulfoxidation Acetylering Glucuronsyre-konjugering For at kunne fungere har hver af disse afgiftningsprocesser behov for nutrienter. Samtidigt behøves en vis mængde energi f.eks. i forbindelse med bindingen af toksinet til det neutraliserende komponent. Her er brug for en god mitokondrie- Copyright Birgith Broberg 11

12 funktion i levercellerne. En svag mitokondrie-funktion kan i denne forbindelse skyldes magnesium-mangel og mangel på motion. Hvis fase II afgiftningen af samme årsag hæmmes, kan det medføre en ophobning af stofskiftetoksiner. En utilstrækkelig leverfunktion kan over en periode føre til stofskifteforgiftning. Her er tale en ophobning i kroppens celler, væv og organer af stofskifterestprodukter, som leveren ellers skulle have nedbrudt og udskilt. Disse stofskifterestprodukter kan medføre en forskydning i kroppens ph, forstyrrelser i elektrolytprocesser og hæmme enzymprocesser, der i den sidste ende fører til forstyrrelser i bioenergitiske processer i cellerne. En nedsat afgiftningseffekt er således i nyere studier sat i direkte forbindelse med mitokondrie-dysfunktioner og udviklingen af kronisk fatique. Her er brug for adaptogene urter, samt urter der generelt afgiftende. Hermed en kort oversigt over de enkelte fase II processer: Gluthation-konjugering: Her er tale om en proces, der omdanner fedtopløselige toksiner til vandopløselige. En primær afgiftning af kroppen sker ved at opslemme de fedtopløselige toksiner i galde. Problemet i denne forbindelse er bare, at omkring 99% af galden genoptages fra tarmen. Ved hjælp af binding til gluthation neutraliseres de reabsorberede giftstoffer og gøres vandopløselige, hvorved de kan udskilles over nyrerne. Især tungmetaller som bly og amalgam fordrer binding til glutahtion for udskillelse. Derudover er der tale om stoffer som østrogener, prostaglandiner og leucotriener. Gluthation dannes både i kroppen (egenproduktion) og optages igennem føden. Der er faktisk tale om vores vigtigste selvproducerende antioxidant. I føden forekommer stoffet i frisk frugt og grønt (især asparges, avocado, kål (broccoli, grønkål, blomkål, rosenkål), limonen-holdige fødevarer (f.eks. det hvide i citrusskrællerne samt olie af kommensfrø), valnødder, fisk og kød). Forsøg har vist, at tilskud af gluthation ikke er specielt effektfuldt. Den bedste måde at sikre kroppen et tilstrækkeligt niveau af denne vigtige antioxidant er gennem en kombination af de rigtige fødeemner og C- vitamintilskud. C-vitamin fremmer kroppens egen dannelse af stoffet med 50% ved indgivelse af 500 mg og en øgning af dosis til 2 gram C-vitamin viste kun en yderligere øgning på 5%, hvorfor 500 mg i denne forbindelse er tilstrækkeligt den generelle anbefaling er dog højere, da C-vitamin har en lang række positive antioxidative effekter. E-vitamin og selen er endvidere co-faktorer i gluthationprocessen - og E- og C-vitamin er synergister. Derudover har processen brug for og gavn af tilskud af B2, B6 og zink. Copyright Birgith Broberg 12

13 Svovl spiller en stor rolle som indhold i vigtige stoffer med antioxidant virkning, f.eks. gluthation, liponsyre og aminosyrerne L-cystein og methionin, der arbejder sammen med C- og E-vitamin samt co-emzymet Q10 (der findes naturligt i kroppen) i antioxidant netværket. Glutathion er det hyppigst forekommende antioxidant i netværket og findes i næsten alle celler. Fra 40-års alderen begynder produktionen af gluthation at aftage. Zink indgår i over 300 forskellige enzymprocesser i kroppen og er dermed også stærkt indikeret i denne forbindelse anvend zinktest. Aminosyre-konjugering: Her er det vigtigt at sikre et ordentligt indtag af proteiner i kosten eller proteintilskud. Vær særligt opmærksom på vegetarer i denne forbindelse. Proteinkomplementering skal være i orden, for at sikre kroppen tilstrækkeligt med essentielle aminosyrer. Vi ser især en ineffektiv aminosyre-konjugering hos klienter med leverskader p.g.a. alkohol, hypothyroidisme, hepatitis, urinsyregigt, svangerskabsforgiftning og i forbindelse med en øget udsættelse for giftstoffer (f.eks. i industri- og landbrug). Metylering: Metyleringen indebærer binding af en række methyl-grupper til toksiner. Hovedparten af afgiftningen klares af S-adeno-sylmethionin (SAM). Kroppen danner SAM udfra aminosyren methionin og i processen anvendes cholin, B12 og folsyre. SAM er en meget væsentligt medspiller i afgiftningsprocessen, idet stoffet er i stand til at inaktivere østrogen (både naturlige og xeno-østrogener). En styrkelse af fase II og dermed metyleringen er derfor påkrævet i forbindelse med en lang række hormonelle ubalancer med baggrund i østrogen-overskud (f.eks. PMS). Et forhøjet østrogenniveau i leveren kan endvidere bevirke en stagnation i galdestrømmen (cholestasis). Denne tilstand kan blandt andet optræde hos gravide og kvinder, der spiser P-piller. For at sikre at methyleringen fungerer optimalt er det vigtigt at indtage folsyrerig kost (mørkegrønne bladgrøntsager), B6 (tilskud samt i bælgeplanter og fuldkornsprodukter), B12 (tilskud eller animalsk føde), samt cholin i form af Lecithingranulat udvundet af sojabønner eller i føden (okselever, æggeblomme, indmad, spinat, blomkål, kartofler, nødder, hvedekim, sojabønner). Svovl-konjugering: Her er tale om en binding af toksiner til svovlholdige komponenter. Svovlkonjugeringen er væsentlig i forhold til afgiftningen af medicinske stoffer, Copyright Birgith Broberg 13

14 tilsætningsstoffer i fødevarer og i særlig grad bakterier (både fra kosten og fra tarmen). Derudover afgiftes neurotransmittere og hormoner (f.eks. østrogen og thyroideahormon) også ad denne vej. Fejl i systemet kan f.eks. føre til ubalancer i nervesystemet. Processen fremmes af svovlholdig føde (f.eks. æg, hvidløg og løg), aminosyretilskud eller aminosyrerig kost (f.eks. æggeblommer, rød peber, hvidløg, løg, broccoli og rosenkål). Desuden kan indgives tilskud af MSM. Acetylering: Her bindes toksinerne til acetyl CoA. Her er specifikt tale om afgiftning af sulfapræparater (antibiotika). B2, B5, C-vitamin, samt fødeemner rige på B-vitamin (fuldkorn) og C-vitamin (peber, kål, citrusfrugter m.fl.) fremmer acetyleringen. Der er god effekt af tilskud med B-vitaminer (især B2 og B5 der behøves i processen) samt C-vitamin. Glucuronsyre-konjugering: Dette system er ligeledes involveret i medicinafgiftning. Her er tale om en lang række medicinske præparater (f.eks. aspirin), menthol, vanillin (syntetisk vanille), fødevaretilsætningsstoffer (f.eks. benzoater) og hormoner. Målinger har vist, at omkring 5% af befolkningen lider af Gilberts syndrom, der er karakteriseret ved dårligt velbefindende, appetitløshed og fatique symptomer, der er karakteristiske i forbindelse med leverubalancer. Syndromet afslører sig ved, at disse klienter har en svag gulfarvning af huden og sclera (det hvide i øjnene). Gulfarvningen skyldes en utilstrækkelig nedbrydning og udskillelse af bilirubin. Derudover kan de resterende 95% af befolkningen have problemer i svagere grad. Her er specielt tale om en hæmmet glucuronsyre-konjugering på baggrund af betaglucuronidase et enzym der dannes af patologiske bakterier. Forsøg har vist, at calcium d-glucurate, et naturligt komponent i mange grøntsager og frugter, kan hæmme beta-glucuronidase aktiviteten og dermed øge afgiftningen. Glucuronsyrekonjugeringen styrkes endvidere igennem indtag af svovlholdig grøntsager som hvidløg og løg samt limonen-holdige citrusfrugter (dog undtaget grapefrugt) samt fiskeolie (Omega-3-fedtsyrer). Derudover er det væsentligt at klienten drikker rigeligt med vand. Vær opmærksom på at Aspirin og Probenecid (til behandling af urinsyregigt øger udskillelsen af urinsyre i urinen) hæmmer processen. Sulfoxidation: Her er tale om metaboliseringen af svovlholdige molekyler som f.eks. er indeholdt i hvidløg og visse medikamenter (f.eks. antidepressiva som chlorprocazine). Det er Copyright Birgith Broberg 14

15 samtidigt den kanal, hvorigennem kroppen afgifter sulfit. Stoffet indgår f.eks. i kemisk konservering og findes bag betegnelserne E Der er tale om et allergifremkaldende stof, der anvendes til bekæmpelse af mikroorganismer i fødevarer. Sulfit optræder f.eks. i tørret frugt (æbler, rosiner, pærer, abrikoser), øl og vin, skrællede kartofler, kogte krebsdyr og blæksprutter samt visse medikamenter m.m.. Derudover anvendes sulfitternes antioxidative egenskaber til at hæmme brunfarvning af fødevarer som f.eks. blomkål. Ja man bruger såmænd også sulfit til at hindre at kiks bliver skæve under bagningen!!! Under sulfoxiationen omdannes sulfit til sulfat, der udskilles via urinen over nyrerne. Hvis denne omdannelsesvej ikke fungerer optimalt, optræder intolerancer, allergi og hovedpine. Desuden er fejl i sulfoxidationsprocessen særligt alvorligt for astmatiker, der i forbindelse med indtag af drikke- eller fødevarer, der indeholder sulfitter, kan opleve alvorlige livstruende astmaanfald (1 registeret dødsfald). Funktionen af sulfoxidationen er afhængig af tilstedeværelsen af molybdæn, hvorfor indgivelse har en positiv effekt på sulfit-stofskiftet. Blandt andet har indgivelse af molybdæn til astmatikere med en høj sulfit (modsat sulfat) udskillelse i urinen, haft en meget positiv effekt på tilstanden. Hertil kan tilføjes, at australske undersøgelser af mennesker, viste molybdæn-mangel hos 41,5%. Af fødevarer, der er rige på molybdæn, kan nævnes bælgplanter og fuldkornsprodukter. B12-vitamin virker ligeledes aktiverende på sulfoxidationen igennem sin co-enzym-funktion. Her er tale tilskud af B-12 i størrelsesordenen 1-5 mg. Vær endvidere opmærksom på at NSAIDpræparater (f.eks. aspirin) og tartrazin (et citrongult farvestof der anvendes til at farve slik og sodavand) hæmmer processen. Schisandra sinensis har desuden en fremmende indvirkning på hele fase II systemet. Copyright Birgith Broberg 15

16 Leverens sygdomme og symptomer Symptomerne på dårlig leverfunktion og toksinophobninger er mange og mangeartede, men blandt de almindeligst forekommende er: En række diffuse symptomer: Tilbagevendende sygdomme (f.eks. forkølelser, influenzaer, febrile tilstande). Lavt energiniveau/træthed/depression/manglende sexlyst/apati Søvnløshed Fordøjelsesproblemer (f.eks. forstoppelse, candida albicans) Smerter/ømhed i muskler og led Problemer med koncentration og indlæring Hovedpiner og migrænetilstande Hudproblemer (f.eks. leverpletter, hudkløe, bylder) Neurologiske forstyrrelser Samt en række specifikke sygdomme/uabalancer: Forstyrrelser i tarmslimhindens gennemtrængelighed ( leaking gut syndrom ) Autoimmune tilstande Kronisk trætheds syndrom/fibromyalgi Fødevareallergier/-intolerancer Hepatitis Ulcerøs colitis, morbus Chron Hypersensitivitet f.eks. multiple chemical sensitivities PMS og andre østrogenbaserede hormonubalancer Alkoholmisbrug og anden stimulansmisbrug Overvægt Psoriasis Diabetes Gigt (urinsyre-, muskel- og leddegigt) Cancer Heldigvis har vi tilgang til en række behandlingsremedier, der kan gavne, beskytte og afhjælpe leveren. Og husk på at den leverbeskyttende effekt af disse stoffer, ikke blot gavner leveren, men alle kroppens systemer som helhed. Både fordi der er tale om afgiftende effekter og fordi en lang række af de urter og vitaminer og mineraler vi benytter os af i processen, har antioxidative egenskaber. Copyright Birgith Broberg 16

17 Behandlingsstrategi - leverurter Følgende behandlingsstrategier må ikke anvendes i forbindelse med gravide og ammende. I behandlingen kan vi benytte os af en række spændende og virksomme urter, hvis egenskaber på forskellig vis er i stand til at understøtte leveren i dens arbejde. Her er tale om urter, med følgende egenskaber: Egenskab Virkning Leverbeskyttende beskytter levercellerne mod toksinskader Leverhelbredende regenererer leveren, hvor skaden er sket Galdestimulerende stimulerer galdestrømmen Immunstimulerende Via stimulering af Kupffer cellerne Afgiftende stimulerer biotransformationen (fase I og II) Blodrensende traditionelt begreb fremmer udskillelsen af toksinophobninger i kroppens væv disse frisættes til blodbanen og føres med blodet til leveren Når du arbejder med leverafgiftningen er det uhyre vigtigt, at arbejde komplekst. Der kan optræde problemer, hvis behandlingen alene stimulerer et enkelt af ovennævnte områder. Hvis du f.eks. alene anvender urter, der stimulerer fase I afgiftningen, kan niveauet af de toksiner fase II, idet videre forløb skal tage vare på, blive så højt, at der optræder en flaskehals imellem fase I og fase II. Toksinerne, der som du nu er bekendt med, befinder sig i en tilstand, hvor giftigheden er potenseret, strander således i levercellerne, hvor de har en kraftig fri radikal effekt, der kan medføre skader på cellernes membraner og DNA. Vi søger derfor i behandlingen at styrke både Kupffer celle-screeningen, udskillelsen via galden over tarmen, udskillelsen over nyrerne samt fase I og II. Den optimale leverblanding består således af urter, der dækker alle ovennævnte virkeområder. Urter der understøtter blodfiltreringen: Her er det vigtigt at fremme et ordentligt flow i kroppen. Vi har brug for en god gennemblødning af kroppens væv og en god blodcirkulation. Kredsløbsstimulerende urter som f.eks. Zingiber officinale (fremmer desuden effekten af andre aktive indholdsstoffer samt fremmer optagelsen af næringsstoffer), Angelica archangelica (bittertonic der toner leveren) og Ginkgo biloba (kraftig antioxidant) er indikerede. Copyright Birgith Broberg 17

18 Derudover er urter, der stimulerer leverens Kuppfer celler og dermed fagocytosen af toksiner, særligt interessante. Her er tale om urter som Echinacea arter (virker endvidere generelt immun- og lymfestimulerende), Andrographis paniculata (galdedrivende, mulig adaptogen effekt), Uncaria tomentosa (antioxidativ effekt nedsætter niveauet af mutagener i urinen hos rygere) samt Astragalus membranaceus (kraftig antioxidant, regenererer og stimulerer immunsystemet bl.a. Natural Killer Celler og er dermed medvirkende til at forebygge cancer). Både i Europa og Østen optræder en lang tradition for leverafgiftning og de lægende planter har i den forbindelse spillet en væsentlig rolle. Vores leverurter er derfor alle beriget med en omfattende empirisk anbefaling, foruden for en dels vedkommende en videnskabelig understøttelse af det, empirien kan fortælle os, om deres effekter. Urter der stimulerer galdestrømmen: For at opslemningen og udskillelsen via galden over tarmen kan fungere, er vi nødt til at sikre os både en ordentlig galdeproduktion og galdeudskillelse. Galdefunktionen kan stimuleres af galdestimulerende urter som Cynara scolymus (se senere), Silybum marianum (se senere) samt Taraxacum officinalis husk endvidere tilskud af lecithin-granulat. Taraxacum officinalis: Kodeord: ekstrakt af roden virker generelt stimulerende på hele fordøjelsessystemet, der er tale om en bitterdroge der fremmer både leverens, galdens (forebygger bl.a. galdesten) og nyrernes funktioner. Mælkebøtterod kan betragtes som et tonicum til fordøjelsen og er et glimrende middel til enhver form for dysfunktion i fordøjelsessystemets organer. Den bitre smag skyldes sesquiterpene lactoner (bitterstoffer). Roden har igennem århundreder været anvendt både i forbindelse med en doven lever og i forbindelse med deciderede sygdomme i leveren (cirrhose, hepatitis m.fl.). I nyere tid har den endvidere vist sig effektfuld i forbindelse med lægemiddel- eller stimulansinduceret leverskade. Der er tale om en af vores mest effektive generelt afgiftende droger. Mælkebøtterodens indholdsstoffer understøtter og stimulerer lever og galdeblære og fremmer afgiftningen af affaldsstoffer både via lever, galde, tarm og nyrer. Der er tale om et remedium, der er så afbalanceret og komplekst, at alene naturen kan fremstille det. Se endvidere under nyrestimulerende urter for anvendelse af mælkebøtteblade. Copyright Birgith Broberg 18

19 Urter der fremmer leverens fase I og II afgiftning: Silybum marianum: Kodeord: ekstrakt af frøene fremmer fase I, hæver gluthation-niveauet, galdedrivende, antioxidativ. Marietidsel, der har været anvendt som medicinsk droge i århundreder, er måske den bedst kendte af alle leverurterne. Over 100 kliniske og farmakologiske forsøg har vist at Marietidslen er i stand til at beskytte leveren imod en lang række forskellige toksiner (svampetoksiner, alkohol, fri radikaler, vira, tungmetaller m.fl.) og føre leveraktiviteten tilbage til normale tilstande efter skadelig påvirkning. Det vigtigste aktive stof silymarin (flavonoidlignan bestående af silydianin, silychristin og silybin), er i stand til at beskytte og regenerere levercellerne igennem en ændring af cellemembranstrukturen, der øger cellernes modstandsdygtighed, og via en aktivering af RNA-polymerase A (et enzymstof), der øger ribosomernes proteinsyntese og dermed regenereringen af levercellerne. Der optræder desuden en kraftig antioxidativ virkning (beskytter cellerne og disse arvemateriale), idet Silybum marianum har en positiv indvirkning på både super oxid dismutase (SOD) og gluthation-syntesen (hæver gluthation-niveauet i leveren med op mod 35%). Den antioxidative virkning er kraftigere end både E- og C-vitaminets. Der er desuden tale om en bitterdroge, der virker galdedrivende og fremmer fordøjelsen generelt. Bemærk: Vær opmærksom på, at Silybum marianum primært synes at have en aktiverende effekt på fase I enzymerne, og selvom der dannes gluthation, synes der ikke at optræde en egentlig stimulerende påvirkning af fase II enzymerne drogen bør derfor kombineres med en urter, der aktiverer fase II her kan Schisandra sinensis f.eks. anvendes. Tyske herbalister har tradition for at anvende Silybum marianum i kombination med Cynara scolymus en dynamisk duo der både beskytter, reparerer og regenererer leverceller. Schisandra sinensis: Kodeord: ekstrakt af frugten fremmer fase I og II og gluthation-syntesen, virker leverregenererende og -beskyttende, galdestimulerende, antioxidativ, adaptogen. Schisandra sinenis er en af de vigtigste kinesiske leverurter. Her er tale om en kraftig adaptogen effekt, der modvirker de skadelige effekter af stress (psykisk og fysisk herunder toksinbelastninger) og virker normaliserende på kroppens funktioner. Schisandra sinensis øger gluthation-niveauet og fremmer fase I og II enzym-aktiviteten. Det er specifikt schisandrin B, der fremmer gluthation-aktiviteten Copyright Birgith Broberg 19

20 og cytokrom P 450-aktiviteten (fase I), mens gomisin A står for den leverregenererende effekt (fremmer formeringen af hepatocytter), fase II aktiviteten og det øgede galdestofskifte. Gomisin A er endvidere en interessant antioxidant, der udviser en stærkere effekt end E-vitamin (hæmmer lipidoxidation, virker antiinflammatorisk), og som fremmer udskillelsen af cancerfremkaldende kemikalier fra leveren. rygere inhalerer op til 4000 forskellige kemikalier. Nyere forskning peger på, at kemikalier fra tobaksrøg kan forstærke andre kemikaliers virkning. Curcuma longa: Kodeord: ekstrakt af roden hæmmer fase I og fremmer fase II enzymerne, fordøjelsesfremmende, galdestimulerende, antioxidativ (kraftig cancerforebyggende effekt), inflammationshæmmende. Her er tale om en spændende leverurt, med en meget interessant effekt i forhold til leverens fase I og II afgiftning. Som nævnt tidligere i kompendiet, kan det være forbundet med store gener, hvis fase II afgiftningen ikke kan følge med fase I. F.eks. hvor der er tale om mennesker, der har været/er udsat for et forhøjet toksinniveau (f.eks. cancerpatienter der har gennemgået kemoterapeutisk behandling eller folk der har været stimulansmisbrugere), kan en aktivering af fase I enzymerne betyde, at niveauet af toksiner stiger voldsomt, og hvis ikke fase II afgiftningen kan følge med, står vi med en situation, hvor der er risiko for alvorlige oxidationsskader. I Curcuma longa har vi den perfekte urt i denne forbindelse, idet der her optræder en svag og hensigtsmæssig hæmning af fase I, samtidigt med at fase II afgiftningen anspores. Aktive indholdsstoffer er endvidere i stand til at forebygge skader på baggrund af cancerfremkaldende aflatoxiner. Aflatoxiner er svampegiftstoffer (mycotoxiner) der produceres af svampene Aspergillus flavus og Aspergillus parasiticus disse toksiner er stærkt cancerfremkaldende og sættes i forbindelse med udviklingen af levercancer. Aflatoxiner forekommer især i jordnødder, paranødder, dadler og figner samt i muggent brød. Der er endvidere påvist øget udskillelse af mutagener i urinen (fase II aktivitet) i forbindelse med rygere, der befinder sig i højrisikogruppen for udvikling af cancer. Drogen modvirker endvidere inflammatoriske tilstande (bl.a. i lever, galdeblære). Urter der fremmer gluthation-syntesen: Her er urter som Schisandra sinensis (se ovenfor), Silybum marianum (se ovenfor) og Cynara scolymus, Copyright Birgith Broberg 20

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield. Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere

Tak for sidst. Hermed et sammendrag af de ting jeg talte om i netcafeen forleden. Tak for jeres søde modtagelse en fredag aften

Tak for sidst. Hermed et sammendrag af de ting jeg talte om i netcafeen forleden. Tak for jeres søde modtagelse en fredag aften Tak for sidst. Hermed et sammendrag af de ting jeg talte om i netcafeen forleden. Tak for jeres søde modtagelse en fredag aften Fedtstofferne: Stege i kokos olie og rigtig smør. Olivenolie gerne stege

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. 7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

AV LARSEN HORSELUX FORHANDLER Ø. THORUPVEJ 12, 9330 DRONNINGLUND TLF.

AV LARSEN HORSELUX FORHANDLER Ø. THORUPVEJ 12, 9330 DRONNINGLUND TLF. Brochure: Horselux Tilskudsfoder Tilskudsprodukter HorseLux B-vit Koncentreret B-vitamintilskud til heste med hele B-vitaminpaletten, MSM og ølgær. Til afhjælpning af B-vitaminmangel, f.eks. ved ældning/pelssætning,

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Dag 2 Væske - dit helbred

Dag 2 Væske - dit helbred Velkommen til Herbal Centers vægttabskursus Dag 2 Væske - dit helbred Her får du et spørgsmål, som du har hørt mange gange før: "Hvor mange glas vand drikker du om dagen?" To, tre, fire - eller flere?

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Candida. Har du svamp?

Candida. Har du svamp? Candida Har du svamp? Mange har hørt om Candida-infektion eller overvækst af gærsvampe. De færreste er dog klar over, at de kan være medvirkende årsag til gener som fordøjelsesproblemer, træthed, stress,

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Hvis du er gravid eller ammer

Hvis du er gravid eller ammer Hvis du er gravid eller ammer Der er ikke tvivl om at en vegansk ernæring fuldt ud kan dække dine behov, også selv om du er gravid eller ammer. Der er dog visse vitaminer og mineraler man skal være ekstra

Læs mere

DeTox Guide. forårsrengøring af krop og sind. Copyright: Caroline Fibæk, Naturopath i Biologisk Medicin. www.greengoddessguide.dk

DeTox Guide. forårsrengøring af krop og sind. Copyright: Caroline Fibæk, Naturopath i Biologisk Medicin. www.greengoddessguide.dk DeTox Guide forårsrengøring af krop og sind Copyright: Caroline Fibæk, Naturopath i Biologisk Medicin 1 Velkommen! Mangler du energi? Er du ofte stresset og utilpas? Bliver du nemt træt og er din hud kedelig

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Sundheds- og sygeplejefag 2

Sundheds- og sygeplejefag 2 Tillæg til Sundheds- og sygeplejefag 2 Kostfibre, vitaminer, mineraler og sporstoffer, side 116-132 Af Alice Linning Gads Forlag Kostfibre Der er stor forskel på mængden af kostfibre i den daglige kost,

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

SPORTSMAN S PET FOOD APS.,THORSVEJ 106, 7200 GRINDSTED, DANMARK TLF. 75337555, FAX 75337556, EMAIL@SPORTSMANS.DK WWW.SAMSFIELD.COM

SPORTSMAN S PET FOOD APS.,THORSVEJ 106, 7200 GRINDSTED, DANMARK TLF. 75337555, FAX 75337556, EMAIL@SPORTSMANS.DK WWW.SAMSFIELD.COM SPORTSMAN S PET FOOD APS.,THORSVEJ 106, 7200 GRINDSTED, DANMARK TLF. 75337555, FAX 75337556, EMAIL@SPORTSMANS.DK WWW.SAMSFIELD.COM SUPERPREMIUM DOG FOOD SUPER PREMIUM KVALITETSFODER Grain LIVSLANG, FOREBYGGENDE

Læs mere

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk HØFEBER Naturlige strategier til din pollenallergi Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk 1 Høfeber er den mest almindelige overfølsomhedssygdom i Danmark og det estimeres

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

APO PHARM CLINIC ApS AKUPUNKTØR HELGE LARSEN Herlev Torv 15, 2730 Herlev, Tlf 44-922284 www.apoklinik.dk info@apoklinik.dk

APO PHARM CLINIC ApS AKUPUNKTØR HELGE LARSEN Herlev Torv 15, 2730 Herlev, Tlf 44-922284 www.apoklinik.dk info@apoklinik.dk APO PHARM CLINIC ApS AKUPUNKTØR HELGE LARSEN Herlev Torv 15, 2730 Herlev, Tlf 44-922284 www.apoklinik.dk info@apoklinik.dk Patientinformation om mad og kosttilskud, som lindrer og helbreder Interstitiel

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

FØDEVAREKVALITET OG DENS BETYDNING FOR SUNDHED

FØDEVAREKVALITET OG DENS BETYDNING FOR SUNDHED FØDEVAREKVALITET OG DENS BETYDNING FOR SUNDHED Kostråd fokuserer oftest på kvantitet frem for kvalitet og dermed overses en vigtig faktor når det gælder kost og sundhed. Af Nikolaj Lehmann Der hersker

Læs mere

Naturlig mad hvad er det?

Naturlig mad hvad er det? Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

KONSULTATION HOS CAROLINE FIBÆK

KONSULTATION HOS CAROLINE FIBÆK KONSULTATION HOS CAROLINE FIBÆK WWW.CAROLINEFIBAEK.DK HEJ@CAROLINEFIBAEK.DK T:22255111 1 Du har en tid til en konsultation hos Caroline Fibæk. Du vil her få en grundigere indsigt i hvordan en konsultation

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Vores kost har ændret sig betydeligt gennem de sidste mange år, og vores kost består i dag i langt højere grad af raffineret mad med et højere sukkerindhold,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere