NU FALDER STRAFFEN ADVOKATERNES UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET. Kan advokater og dommere tage ved lære af sportens verden?

Transkript

1 KONTROL DOMSTOLE BLÅSTEMPLER POLITIETS INDGREB VIDNER ETISKE GRÆNSER FOR AT PÅVIRKE VIDNER STATSBORGER FOLKETINGET TILSIDESÆTTER FORVALTNINGSRET ADVOKATERNES SERVIC UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET NU FALDER STRAFFEN Kan advokater og dommere tage ved lære af sportens verden?

2 Indhold Advokaten 87. årgang LEDER Når advokater taler med vidner SIDE 5 NOTER SIDE 6 NYE BØGER SIDE 32 Vedtægt Opbakning til nyt advokatsamfund SIDE 44 NYT OM NAVNE SIDE 50 Direkte kommunikationsorgan for ca advokater og advokatfuldmægtige. Bladet tilgår endvidere Folketinget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. Udgiver/Redaktion: Advokatrådet Kronprinsessegade København K Telefon Fax samfund@advokatsamfundet.dk Artikler FÆLDET AF SPONTAN STRAFUDMÅLING Dommere og advokater kan lære meget om empati og kommunikation ved at skæve til deres fløjtende kolleger på grønsværen, mener divisionsdommer og jurist Bjarne Nigaard. SIDE 8 FORVALTNINGSRET UD AF KRAFT Det strider mod grundlæggende forvaltningsret, når Folketinget i sager om statsborgerskab vælger at træde borgernes retssikkerhed under fode. SIDE 14 ADVOKATER KENDER DERES KRUDTUGLER Selv om Bagmandspolitiet (SØK) og advokater står skarpt over for hinanden, når det gælder om at indberette hemmeligheder om advokaternes kunder, lyder der ros fra SØK. SIDE 18 Retspolitik KRITIK AF DOMSTOLSKONTROL Dommere bliver i for høj grad brugt til at blåstemple dubiøse indgreb i retssikkerheden i terrorsager, lyder bred kritik. SIDE 22 ANSATTE TVINGES TIL DYRE VOLDGIFTER En ny bekendtgørelse afskærer højskolelærere og -forstandere fra adgang til domstolene. Det er en alvorlig brist i retssikkerheden for mange ansatte. SIDE 24 KONGE, KONFLIKTRÅD, KLAGER OG KAPPER Skal alle dommere bære kapper? Rege ringen har lanceret sit ny lovprogram. SIDE 26 SIKKE VI GUNGRER, SAGDE MUSEN EF-Domstolen er blevet skarpt kritiseret for at være retsaktivistisk, og det er blevet foreslået, at Danmark skal undlade at følge dommene. SIDE 30 Fagligt GRÆNSER FOR AT PÅVIRKE VIDNER Der bør indføres etiske regler for advokaters kontakt med vidner. SIDE 34 AT SKRUE TIDEN TILBAGE Kommentar til Peter Gardes kritik af retskredsreformen. SIDE 38 SALÆR I SMÅSAGER En retshjælpsforsikring dækker som udgangspunkt ikke advokatens salær til forberedelsen af en småsag. SIDE 40 NYT FRA ADVOKATNÆVNET Om advokater, der glemmer at oplyse pris og sager om forældremyndighed. SIDE 42 INTET SALÆR VED RESPONSUMSAGER En advokat kan ikke kræve salær for at indbringe en sag for Responsumudvalget. SIDE 46 KRAV OM NY FORSIKRING Digital tinglysning giver nyt forsikringsbehov for de advokater, der ønsker autorisation som anmelder. SIDE 48 REDAKTIONSPANEL Morten Broberg, lektor, Københavns Universitet og projektforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Ole Dybdahl, landsdommer, København Thomas Elholm, lektor, Syddansk Universitet Carsten Fode, advokat Henrik Stagetorn, advokat Lars Hjortnæs, afdelingschef, Justitsministeriet Trine Binett Jørgensen, advokat Allan Ohms, advokat Birgitte Kofod Olsen,vicedirektør, Institut for Menneskerettigheder Peter Pagh, professor, dr.jur., Københavns Universitet Karsten Havkrog Pedersen, advokat Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, Helsingør Lars Lindencrone Petersen, advokat Hellen Thorup, advokat Peter Volkers, advokat Ansvarshavende redaktør: Henrik Rothe hro@advokatsamfundet.dk Redaktør: Rasmus Lindboe rli@advokatsamfundet.dk Redaktionel sekretær: Bente Busck bbu@advokatsamfundet.dk Annoncer: JUNGERSTED MEDIA Frederiksberg Runddel Frederiksberg Telefon info@jungersted.com Layout: Adman Kommunikation ApS Struenseegade København N Telefon info@ad-man.dk Tryk: Jørn Thomsen Offset Essen Kolding Telefon jto@jto.dk Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside og Advokatnet. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. Medlem af Dansk Fagpresse ISSN ISSN (online) 2 ADVOKATEN nr 09/08

3 Second opinion? Investering er ikke nogen let disciplin. Har De eller Deres klient brug for en second opinion på investering eller skat, er De velkommen til at kontakte Formuepleje. Vi tilbyder gerne en vurdering af Deres klienters muligheder for optimal formuesammensætning uforbindende og altid uden honorar. Formueplejes nyeste koncept er 20 år gammelt og bygger på den Nobelprisbelønnede porteføljeteori, som sikrer den optimale sammensætning af aktier og obligationer. Vores forretningsmodel bygger på at minimere enhver form for konflikt mellem investor og rådgiver. Vi er således primært resultat aflønnede og har dermed et unikt interessefællesskab med vores investorer. Kontakt vores formuerådgivere på tlf eller besøg os på formuepleje.dk Formuepleje er Danmarks største uafhængige investeringshus, stiftet 1986, med hjemsted i Århus og rådgivnings kontor i København. Vi tilbyder investering i obligationer og aktier efter Nobelprisbelønnede investeringsmodeller gennem syv børsnoterede Formueplejeselskaber, ejet af ADVOKATEN nr 09/08 3 aktionærer og med en samlet portefølje på 35 mia. kr. Læs mere på formuepleje.dk.

4 Xxxxxxxxx AF XXXXXXX XXXXXXXxX UNIK ADVOSYS 4 ny generation med Office 2007 layout Nyhed! Nu introduceres Unik Advosys 4, der er baseret på Microsoft Vista og Office 2007 standarder, hvilket gør Unik Advosys enkel at betjene og giver et moderne udseende. Advosys 4 indeholder en række nye eller ændrede funktioner, bl.a.: Automatisk journalisering af s. Gem en på sagen blot ved er par klik med musen eller via genvejstaster i Outlook Advosys finder selv den rigtige sag. Meget lettere bliver det ikke. DOWNLOAD UNIK ADVOSYS 4 Den nye generation kan downloades som en del af programserviceaftalen. Dokumenthåndtering. Vi har genopfundet sagsmappen og integreret funktioner fra Microsoft Outlook som f.eks. autoindhold og indholdsrude. Det giver et hurtigt overblik over dokumenter og s, og du sparer tid, når du lige skal finde et bestemt dokument. Magnus integration. I Advosys 4 er det muligt at foretage opslag hos Magnus finde og vælge det rigtige dokument, få det overført til Advosys med Advokatkontorets skrifttype og samtidig journaliseret på sagen. BOULEVARDEN 19E 7100 VEJLE LERSØ PARKALLÉ KØBENHAVN Ø TLF ADVOKATEN nr 09/08

5 leder Når advokater taler med vidner Det er mere end en gang blevet fremhævet, at en dygtig advokat ikke under afhøringen af et vidne i retten bør stille et spørgsmål, som advokaten ikke på forhånd mener at kende svaret på. Dogmet hviler vel på både hensynet til klientens sag og til advokaten selv. Det er naturligvis fagligt udfordrende, når et kronvidne pludselig siger noget helt andet, end man som advokat har forberedt, men det er først og fremmest sveddryppende og det kan få fatale konsekvenser for sagens udfald. Det er derfor ikke underligt, at dogmet om faktum, faktum og faktum ofte fremhæves som afgørende for advokater. Men hvor går grænsen for, på hvilken måde advokaten må søge at opnå kendskab til faktum, hvis det indebærer, at man drøfter sagen med den, der senere skal afgive forklaring under en retssag? Hvornår bliver en samtale med et vidne til utilbørlig påvirkning af vidnet? Holdningen kan spænde fra det meget puritanske til det meget praktiske udgangspunkt. Men hvilket er det rigtige? Har puritaneren ret? Eller bør advokaten i virkeligheden have nærmest frie hænder til at forfølge beviser, så længe det ikke medfører vildledning af retten? Der findes ikke en vedtaget sandhed i spørgsmålet. Men det bør der være, ifølge Advokatrådets tidligere formand, advokat Niels Fisch- Thomsen, som ved det 38. nordiske Juristmøde i august stod for et debatoplæg, som siden har optaget sindene hos mange advokater. Niels Fisch-Thomsen spørger, om en advokat inden hovedforhandlingen må tale med et vidne om sagen og i bekræftende fald om hvad. Må advokaten fremsende eller gennemgå processkrifter, dokumenter eller bilag og på forhånd orientere det kommende vidne om en forestående retssags juridiske spørgsmål, om parternes modsatrettede holdninger til disse og sin interesse i et bestemt resultat? Og hvilken forskel gør det, om vidnet er ansat hos parten? Fisch-Thomsen forsøgte på Juristmødet at udkrystallisere de centrale spørgsmål, når det gælder vidnepåvirkning, og indlægget udtrykker en klar holdning om, at advokater ikke bør have nogen vid adgang til at drøfte en sags forhold med et vidne forud for selve afhøringen i retten. Og det anbefales, at det rejste spørgsmål, der i dag ikke er omtalt i de advokatetiske regler, gøres til genstand for en nærmere regulering. Anbefalingen hviler på et hensyn, som ingen kan være uenig i, nemlig at sikre, at vidnet ikke bliver påvirket af advokaten og dermed bevidst eller ubevidst ændrer sit vidneudsagn som følge af de informationer, vidnet nu er kommet i besiddelse af. Der er imidlertid tale om en vanskelig problemstilling. For på den ene side er det selvfølgelig oplagt, at en samtale med et vidne ikke må udvikle sig til holdningsbearbejdning, men på den anden side er der forhold, der kan tale for en mere liberal tilgang til emnet. Det er helt afgørende for at kunne yde kvalificeret rådgivning til sin klient, at advokaten har overblik over en sags faktiske omstændigheder, herunder hvad der vil kunne bevises under en retssag. Desuden kan det være procesbesparende, hvis det på forhånd er afklaret, hvad vidnet må forventes at ville afgive forklaring om, blandt andet fordi vidnets relevans, behovet for yderligere vidneindkaldelse eller anden bevisførelse og i sidste instans partens stilling til sagens påstand kan være afhængig af et vidnes forklaringer. En restriktiv regulering af emnet vil derfor kunne føre til en usmidig praksis. Fisch-Thomsens forslag og overvejelser kommenteres andet sted i dette nummer af Advokaten og har været drøftet i Advokatrådet, som har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der nærmere vil analysere området og overveje, om der er behov for at foreslå en vejledende regulering i de advokatetiske regler. Det handler i sin kerne om advokatens integritet, og netop værnet om advokaternes integritet er blandt hovedopgaverne for Advokatsamfundet, også i den nye vedtægt, der træder i kraft den 1. december. Uanset, hvad resultatet af dette arbejde bliver, er det glædeligt, at der i professionen er en faglig debat om og holdninger til rammerne for advokaternes virke, ikke mindst når målet er at sikre, at en samtale ikke udvikler sig til utilbørlig påvirkning. AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET ADVOKATEN nr 09/08 5

6 aktuel information AF XXXXXXX XXXXXXXxX Ny EU-rapport om retsudgifter Hvilke udgifter er der egentlig forbundet med at føre retssager i EU og hvad betyder det for retssikkerheden? De spørgsmål bliver der kastet nyt lys over i en ny rapport fra EU-Kommissionen. En arbejdsgruppe har set på, hvor stor gennemsigtighed der er, når det gælder udgifter i forbindelse med retssager. Og hvilke barrierer, der i øvrigt er, som forhindrer borgere i at benytte retsvæsenet i medlemslandene. Arbejdsgruppen kommer med en stribe anbefalinger: Den vindende part i en sag bør i højere grad kompenseres for sine udgifter. Oprettelsen af en form for europæisk retshjælp. Tvungen oversættelse af sagens dokumenter, hvis modparten er en udlænding, etc. Læs rapporten på publications/publications_en.htm Forsvarsadvokater på barrikaderne Som beskrevet i det seneste nummer af Advokaten klager de tyrkiske forsvarsadvokater over særdeles ringe arbejdsbetingelser. Senest har der lydt et ramaskrig fra forsvarsadvokaterne under en højt profileret retssag, hvor 86 personer er tiltalt for kupplaner mod regeringen. Efter en kaotisk start på retsmødet, blev sagen nærmest øjeblikkeligt udskudt. Advokaterne klager bl.a. over, de alle må deles om ét lille lokale i byens fængsel, når de skal mødes med de tiltalte for at forberede sagen, samt at de ikke har mulighed for at bruge deres bærbare computere i retslokalet. Anklageskriftet er sider langt, og regeringen betegner de anklagede som terrorister. Brugerundersøgelse af domstole Advokater og domstolenes kunder får nu lejlighed til at vurdere domstolene efter gennemførelsen af domstolsreformen. Det oplyser Domstolsstyrelsen, som til foråret planlægger at udføre en brugerundersøgelse med henblik på at fremme dialogen med domstolenes brugere. Hæderspris til advokat Erik Hørlyck Dreyers Fonds Hæderspris 2008 på kr. tildeles advokat Erik Hørlyck for hans arbejde med bygge- og entrepriseret og hans omfangsrige forfatterskab om samme. Dreyers Fonds Hæderspris tildeles hvert år en advokat og en arkitekt, der har udmærket sig inden for sit felt. I år går prisen til advokat Erik Hørlyck, partner i Hørlyck & Steffensen Advokatfirma i Århus og medlem af Højesteretsskranken, samt medredaktør af Kendelser om fast ejendom. Advokat, lic.jur. Erik Hørlyck har i mange år rådgivet om byggeriets kontraktforhold, om kontraktforhold vedrørende ordreproduktion og plan- og miljølovgivning samt ført sager ved domstolene, Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed og Klagenævnet for Udbud og er forfatter af flere bøger. Procesbevillingsnævnets åbningstider Procesbevillingsnævnet fik fra 1. januar 2008 nye åbningstider, så åbningstiden nu er på hverdage. 6 ADVOKATEN NR 09/08

7 AdvoPro En vigtig ingrediens i jeres succes EDB Gruppen A/S - jeres samarbejdspartner Kontakt Lotte Juul Key Account Manager telefon lju@edbgruppen.dk Dorte Baltzer Johannessen Produktchef telefon dbj@edbgruppen.dk May-Britt Buchardt Projektleder telefon mbb@edbgruppen.dk Mere information Læs mere på ADVOKATEN NR 09/08 7

8 Retsledelse AF THORSTEN ASBJØRN LAURITSEN & PETER BORBERG, journalister Foto: Kennet Havgaard Fældet af spontan strafudmåling Dommere og advokater kan lære meget om empati og kommunikation ved at skæve til deres fløjtende kolleger på grønsværen, mener divisionsdommer og jurist Bjarne Nigaard. Enhver fodboldelsker kender situationen: En spiller tackles voldsomt. Der må komme en advarsel. Men det gør der ikke. Dommeren har vurderet behovet for en sanktion anderledes. Det hedder situationsbestemt ledelse, og det burde der være mere af i danske retssale. I hvert fald hvis det står til divisionsdommer og formand for Københavns Fodbolddommerklub, Bjarne Nigaard, der også er jurist. - Jeg ser et stort udviklingspotentiale i at lade den situationsbestemte ledelse, der er helt afgørende for rettens gang i sportens verden, gøre sig stærkere gældende i den danske dommer- og advokatstand, siger Bjarne Nigaard. - Min erfaring er, at tingene glider nemmere, når kommunikationen er situationsafpasset og tydelig. Dette synes ikke altid at være tilfældet i danske retssale, siger han, samtidig med at han dog betoner sin allerstørste respekt for dommere, advokater og juristers arbejde i retssalen. Hvad Bjarne Nigaard i særlig grad hæfter sig ved, er empatien, den ligefremme kommunikationsform og den fleksible graduering af regelsættet, der konstant sættes på prøve i kampens hede. - Som fodbolddommer prøver man hele tiden at sætte sig ind i den situation, man aktuelt står i. I modsætning til domstolen, der søger en lovbestemt retfærdighed ud fra en til enhver tid gældende 8 ADVOKATEN nr 09/08

9 ADVOKATEN nr 09/08 9

10 retsledelse Danske dommere - dem i retssalene - glemmer for ofte at afpasse deres ledelse og kommunikation til den konkrete situation under en sag. De juridiske dommere kunne lære af fodbolddommere, mener jurist Bjarne Nigaard. lovtekst. Jeg kunne også formulere det mere direkte: Hvis jeg dømte efter fodboldloven, ligesom en dommer ville dømme efter civile love, så ville der ikke være en eneste spiller tilbage på banen efter få minutter. Når bolden er ude, er den selvfølgelig ude. Men for eksempel står der også i fodboldloven, at hvis en spiller tackler en mand hårdt uden at røre bolden, så skal han udvises. Eller hvis en spiller protesterer mod en dommerkendelse, skal han have en advarsel. Det står der. Helt håndfast. Men hvis ikke vi bøjede disse tekster og situationsbestemte budskaber, så ville fodbold være noget af det mest dødssyge, man kunne fordrive i sin fritid, siger Bjarne Nigaard. - Når jeg dømmer fodbold, må jeg løbende tage temperaturen på kampen. Måske hælder jeg mere benzin på bålet ved at vise en mand ud? Er vi i kampens første eller sidste minut? Jeg er hele tiden nødt til at tænke mig selv ind i den konkrete situation og vurdere og analysere det, der er gået forud. Tillid og åbenhed Bjarne Nigaard, der startede sin dommerkarriere som 16-årig, arbejder til daglig som chefjurist i Boligkontoret Danmark. I den egenskab har han ofte fornøjelsen af at procedere i danske retssale. Her møder han et system, som han mener, ville kunne vinde meget menneskelig tillid, hvis kommunikationsgangen var mindre stiv og byggede på større åbenhed. - Retslokalet og dets repræsentanter har altid været omgivet af institutionel respekt. Men den institutionelle respekt indeholder alt for lidt menneskelig respekt netop fordi den er institutionel. Her mener jeg, at et retssystem, baseret på en langt højere grad af tillid, som evner at se ud over loven, kommunikere åbent og forholde sig til sagens situation og de implicerede personer, som en helhed vil give os et mere dynamisk og imødekommende retsvæsen. Ja, man kan fristes til at sige et mere folkeligt retsvæsen, siger Bjarne Nigaard. Den københavnske fodbolddommer ser dog et konkret eksempel på en opblødning, der kunne være en tilnærmelse mod en mere inddragende retsproces. Han nævner den såkaldte småsagsproces indført ved domstolsreformen. Her kan enhver borger i princippet nedfælde en sag på bagsiden af en bagerpose og på egen hånd føre proces, så længe sagsgenstanden ligger under kroner. - Tankesættet er glimrende, fordi det åbner systemet op. Imidlertid oplever jeg, at denne imødekommenhed går fløjten, fordi kommunikationen er, som den altid har været. Og her var ellers muligheden for at afprøve tankerne og kommunikationen fra den situationsbestemte ledelse, fremhæver Bjarne Nigaard. Stagetorn giver modspil En af Danmarks førende forsvarsadvokater Merethe Stagetorn går dog i rette med Bjarne Store dommere på fodboldscenen Italienske Pierluigi Collina regnes af mange for den største fodbolddommer i nyere tid. Den skaldede Collina, der blandt spillere og trænere var kendt for sit overblik og sin ro i tilspidsede situationer, opnåede status som et decideret dommerikon. I Danmark er Peter Mikkelsen løbet med titlen som alle tiders bedste fodbolddommer. Han har blandt andet rekorderne som yngste superligadommer og yngste VM-dommer. Mikkelsen blev desuden i 1996 kåret som 1990 ernes bedste internationale dommer. Nigaards udfald mod retsvæsenets manglende fornemmelse for situationsbestemt ledelse. Hun fremhæver straffelovens paragraf De såvel skærpende som formildende omstændigheder ved strafudmåling er nemlig udtryk for, at dommeren skal applicere loven på det enkelte individ. Som eksempel fremdrager hun paragraf 82, stk 4, hvor det lyder som formildende omstændighed: at gerningsmanden har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingens foretagelse. Ja, ifølge Merethe Stagetorn er denne del af straffeloven netop udtryk for, at situationsbestemt ledelse og menneskelige hensyn hører til i retslokalet. Alligevel erkender forsvarsadvokaten, der blandt andet har ført sager for de danske topidrætsfolk, cykelrytteren Bo Hamburger og rekordsvømmeren Mette Jacobsen, at Bjarne Nigaard har en pointe. Ikke omkring de rent lovmæssige forhold, men hvad angår retsvæsenets ydre form. - Når befolkningen i et vist omfang kan opfatte domstolsbehandlingen som stiv og meget lidt menneskelig, skyldes det formentlig den ydre fremtoning. Dommerpodiet er typisk hævet mindst ét trin. Der tales i bestemt rækkefølge, hvor det er kutyme, at der kun afbrydes i helt særlige situationer. Der er altså ikke nogen løbende dialog mellem dommer, anklager, den tiltalte eller vidner samt forsvarer, siger Merethe Stagetorn. Hun ser dog eksempler på, at juraens dommere forstår sig på menneskelig empati. - Mange dommere vælger efter den formelle domsafsigelse at forklare parterne i ganske almindelige ord om baggrunden for, at sagen fik sit bestemte udfald. Det finder jeg særdeles gavnligt, da det ofte er hér, at klienten egentlig forstår, hvad det er, der er foregået, siger hun. Når det er sagt, gør hun det også klart, at 10 ADVOKATEN nr 09/08

11

12 retsledelse den spontane strafudmåling har sine klare begrænsninger i retslokalet. Simpelthen fordi spontane afgørelser vil have vitale konsekvenser: - Hvad angår selve strafudmålingen, står det udtrykkeligt i loven, at der skal være en ensartethed i retsanvendelsen. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at en dommer lader sig rive med af sin helt personlige opfattelse, som ikke kan dækkes i straffelovens her nævnte paragraffer. Det er og skal være uden betydning, hvorledes en dommer ser på seksuelle krænkelser, butiksrøveri eller checkforfalskninger, betoner hun. Situationsbestemt ledelse Situationsbestemt ledelse er udviklet af de to amerikanske psykologer Paul Hersey og Kenneth Blanchard i 1960'erne. Situationsbestemt ledelse omfatter en model og en række værktøjer, der gør lederen i stand til at håndtere hver enkelt medarbejder forskelligt bestemt af den enkeltes behov for at blive ledet. Har du fuldstændig styr på IT-situationen i din virksomhed? Mange virksomheder har svært ved at finde ressourcerne til at sikre en stabil IT-drift. Derfor tilbyder vi en skræddersyet driftsaftale, som passer til din virksomheds behov. Med en EASYLAN driftsaftale er du både sikret løbende overvågning af virksomhedens IT-installationer og hurtig support, når uheldet er ude. Det betyder, at du kan glemme IT-bekymringerne og istedet koncentrere dig om at servicere dine klienter. Du kan læse mere om EASYLAN på På kan du teste, hvordan det står til med virksomhedens IT-drift. Samtidig deltager du i konkurrencen om et gratis servicetjek til en værdi af kr. 12 ADVOKATEN nr 09/08

13 xxxxxx SKILSMISSERET - DE ØKONOMISKE FORHOLD Af Linda Nielsen En grundig behandling af økonomiske forhold ved skilsmisse. Få blandt andet indblik i: - Skilsmisserettens formål, betydning, udvikling og fremtidsvisioner samt betingelserne for separation og skilsmisse - Vilkårene for separation og skilsmisse - Ægtefælleskiftet med bodelingen og de mange problemer, der følger af det - De stadig øgede muligheder for særeje i mange forskellige former samt andre aftaler forud for eller i forbindelse med skilsmisse NYHED PRIS: kr. 496,- ekskl. moms ISBN.NR.: UDGAVE: 1/2008 SIDER: 352 DIGITAL TINGLYSNING I PRAKSIS - EN GUIDE TIL DEN DIGITALE TINGBOG Af Anja Olsen Et detaljeret overblik både juridisk og praktisk - over den nye digitale tinglysningsordning som loven fra 2006 indfører. NYHED Læs blandt andet om, hvordan man får adgang til digitale oplysninger om fast ejendom, hvordan man anmelder digitale dokumenter om ejerforhold, pant m.v. vedrørende fast ejendom, samt de juridiske forudsætninger for indførelsen af og brug af det digitale tinglysningssystem. PRIS: kr. 496,- ekskl. moms ISBN.NR.: UDGAVE: 1/2008 SIDER: 336 Bestil bøgerne på thomson.dk eller kontakt kundeservice på tlf Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Best. under kr ,- tillægges kr. 47,- i eksp. gebyr. ADVOKATEN nr 09/08 13

14 Forvaltning Af Michael Jørgensen, advokat, Ret&Råd Hørsholm FOLKETINGET SÆTTER forvaltningsret ud af kraft Det strider mod grundlæggende forvaltningsret, når Folketinget i sager om statsborgerskab vælger at træde borgernes retssikkerhed under fode. 14 ADVOKATEN nr 09/08

15 Reglerne for at få dansk pas er voldsomt komplicerede og genstand for en betydelig politisk kamp. Derfor er det måske bedst at begynde et helt andet sted med et parallelt eksempel på, hvad der er galt. Forestil Dem derfor en sag om førtidspension. Denne pension tilkendes efter et konkret skøn, som afhænger af, om personen er uarbejdsdygtig. Folketinget har selvfølgelig vedtaget de generelle regler på området, men selve afgørelsen bygger på et skøn, som foretages af den relevante myndighed, her kommunen. Forestil Dem nu, at Folketinget besluttede sig for at blande sig i det skøn ved at lave en regel, som hed, at alle med dårlig ryg ikke kunne få førtidspension uanset hvad. Dermed ville Folketinget fratage kommunerne deres mulighed for at udøve et konkret skøn. Administrationens skøn ville blive sat under regel, som det hedder. Netop den slags er almindeligt kendt som en uskik i forvaltningsretten og kan medføre, at den pågældende instruks bliver ugyldig. Ikke desto mindre er det tilfældet på området for indfødsret, altså når en person ansøger om dansk statsborgerskab. Her afskæres fastboende udlændinge fra at ansøge om statsborgerskab alene, fordi de lider af post traumatisk stress syndrom (PTSD), der f.eks. kan være en følge af krigstraumer eller tortur. Min påstand er derfor, at indfødsret er en ret blottet for retssikkerhed. VEJEN TIL DANSK PAS Først kunne det være nyttigt lige at se på, hvordan man egentlig bliver dansk statsborger. Det sker ikke ved en administrativ myndigheds afgørelse, men ved lov. Sagerne behandles af Folketingets Indfødsretsudvalg, der suverænt bestemmer, om en ansøgning om dansk indfødsret skal fremmes til et lovforslag. Inden sagerne kommer til indfødsretsudvalgets kendskab, sies de fra i Indfødsretskontoret, der er en del af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Indfødsretskontoret instrueres i sagsbehandlingen gennem en cirkulæreskrivelse af 12. januar 2006, der bygger på en mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti indgået aftale om de fremtidige generelle retningslinjer for ministerens udarbejdelse af lovforslag. Det hedder i aftalens 24, at det er en betingelse for at blive optaget på et lovforslag om indfødsret, at ansøgeren dokumenterer ADVOKATEN nr 09/08 15

16 Forvaltning danskkundskaber ved bevis for danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 mv. Videre kræves det, at ansøgeren dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for en særlig indfødsretsprøve. I bestemmelsens stk. 3 er der dog en dispensationsadgang, idet det, hvor særlige forhold taler herfor, forelægges Folketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra betingelserne i stk. 1 og 2. Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren dokumenterer at lide af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter og som følge heraf ikke mener at være i stand til eller have rimelig udsigt til at kunne opfylde betingelserne i stk. 1 og 2. VEJEN BLOKERES I en fodnote til aftalens 24 står der til instruktion af Indfødsretskontoret, at forelæggelse (om dispensation fra kravet om danskkundskaber) forudsættes at ske, hvor ansøgeren lider af svære fysiske handicaps, er hjerneskadet, blind eller døv, eller har Nye krav til statsborgerskab Der blev givet afslag på statsborgerskab i I 2008 er der indtil nu givet afslag på indfødsret. Regeringen og Dansk Folkeparti har netop besluttet at stramme reglerne for indfødsret på baggrund af dommen fra EF-Domstolen, som gør det nemmere for udlændinge at få ophold i Danmark. Det indebærer bl.a. kortere tid til prøven og krav om en højere karakter for at bestå. Kilde: Politiken. svære psykiske lidelser som skizofreni, en psykose eller en svær depression. Integrationsministeriet forudsættes endvidere at meddele afslag til ansøgere, som lider af PTSD, også selvom tilstanden er kronisk, og dette er dokumenteret ved en erklæring fra en person med lægefaglig baggrund. I praksis betyder det, at enhver ansøger til dansk statsborgerskab, der lider af PTSD, vil få afslag fra Indfødsretskontoret. Der foretages således ingen konkret vurdering af den enkelte ansøgers individuelle forhold. Retningslinjerne for administrationens skøn er her sat under regel. Har man PTSD, kommer sagen aldrig videre til Indfødsretsudvalget. Hvis en administrativ myndighed af en overordnet myndighed får instrukser om, at en skønsmæssig formuleret lovbestemmelse skal administreres på en helt bestemt måde, kan det i mange tilfælde medføre ugyldighed. Hvis ikke en lovbestemmelse indeholder hjemmel til at følge klare kriterier, vil det normalt være op til forvaltningsmyndigheden (ministeriet) at udøve et konkret skøn. Forvaltningsmyndigheden vil oven i købet være forpligtet til at begrunde sin afgørelse med angivelse af de hovedhensyn, der har været afgørende for udøvelse af skønnet samt de konkrete omstændigheder faktum der er blevet lagt til grund for udøvelse af skønnet. I indfødsretsafgørelser er der ikke denne retssikkerhed. Der er netop ikke tale om 16 ADVOKATEN nr 09/08

17 en forvaltningsretlig afgørelse, da det er Folketinget, der har kompetencen til at afgøre, om der skal gives dispensation eller ej. Forvaltningslovens krav til begrundelse og almindelige forvaltningsretlige regler som f.eks. forbud mod at sætte skøn under regel, er ude af kraft. Men i virkeligheden udøves skønnet faktisk af en administrativ myndighed, nemlig Indfødsretskontoret. Den enkelte sag bliver derfor ikke forelagt for Indfødsretsudvalget, men sies fra i det administrative system. LIGNER DISKRIMINATION Jeg finder praksis betænkelig. At frasortere herboende udlændinge, der har en diagnose kaldet PTSD, således at der end ikke af det kompetente Indfødsretsudvalg kan blive foretaget en individuel bedømmelse af den konkrete persons evne til at aflægge en sprogprøve, ligner diskrimination. At have fået en diagnose som PTSD skal selvfølgelig ikke i sig selv give ret til dansk statsborgerskab. Men så sandelig heller ikke det modsatte. Jeg har netop på en herboende udlændings vegne fået afslag fra Indfødsretskontoret. Ansøgeren har PTSD og har været underkastet tortur. Han har boet i 15 år i Danmark med kone og børn og modtager pension, da han anses for helt uarbejdsdygtig. Der foreligger lægeerklæring om, at han ikke vil kunne indlære så meget sprog, at han kan aflægge en sprogprøve. På direkte forespørgsel om, hvorvidt den fremlagte lægeerklæring var utilstrækkelig, fik jeg i første omgang intet svar. En telefonopringning til Indfødsretskontoret gav heller ikke et tilstrækkeligt svar på, om en ny og mere fyldig speciallægeerklæring ville ændre sagen. Det ville man ikke kræve, da det jo var dyrt for den enkelte ansøger, og resultatet ikke kunne garanteres. Praksis var jo meget streng, som det blev sagt. Jeg kunne heller ikke få et klart svar på, om sagen var mangelfuldt oplyst, eller hvad der i øvrigt skulle til for at få sagen fremmet. Integrationsministeren har i Folketinget besvaret et spørgsmål d. 21. januar 2008 om samspillet mellem de to instanser, men fandt intet betænkeligt ved denne praksis. Hun var helt klar over, at det kun er Indfødsretsudvalget, der har dispensationsmulighed, hvorimod ministeren ikke har mulighed for at dispensere. Jeg finder, at denne sammenblanding af den lovgivende og den udøvende magt er betænkelig. Folketingets Ombudsmand har kendskab til reglerne, men er som følge af Ombudsmandsloven afskåret fra at kritisere denne praksis. Havde det været et rent administrativt anliggende, føler jeg mig overbevist om, at den omtalte cirkulæreskrivelse ville blive kritiseret. Jeg har en stærk mistanke om, at det er en helt bevidst praksis, der udøves i disse sager. Den indgåede aftale mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti i 2006 var udtryk for en skærpelse af herboende udlændinges mulighed for at få dansk indfødsret. Den fastlagte praksis er udtryk for et helt klart ønske om at begrænse antallet af nye danske statsborgere. Og så har man pillet en diagnose som PTSD ud som et kriterium, hvor der blot skal gives afslag uden videre. Uden krav om en konkret begrundelse for, at den enkelte sag ikke anses for dispensationsegnet. ADVOKATEN nr 09/08 17

18 Hvidvask Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet ADVOKATER KENDER DERES krudtugler Selv om Bagmandspolitiet (SØK) og advokater står skarpt over for hinanden, når det gælder om at indberette hemmeligheder om advokaternes kunder, lyder der ros fra SØK. To advokater. To selskaber. I to forskellige lande. Det er ifølge Bagmandspolitiet (SØK) udgangspunktet for det ultimative mareridt i sager om økonomisk svindel. Den simple formel giver mulighed for at jonglere rundt med penge på en måde, som gør det svært for myndighederne at afsløre, om der er tale om, at sorte penge bliver vasket hvide. Men selv denne formel er ikke længere en ren trylleformular for kriminelle eller terrorister. På internationalt plan har den såkaldte Financial Action Task Force (FATF) siden 1989 skridt for skridt gjort spillerummet mindre for økonomiske forbrydelser og siden terrorangrebet på USA i 2001 er der taget syvmileskridt. Advokaternes tavshedspligt er kommet under pres. Og myndighederne har adgang til flere og flere oplysninger om, hvad borgere måtte foretage sig i banker, hos revisorer og hos deres advokat. Blandt se seneste skud på stammen er, at advokater skal fastslå kundernes reelle identitet gennem f.eks. at sikre sig kopi af pas. Og at virksomhedskundernes ejerkreds skal legitimeres. Mere arbejde for advokaterne, flere gener for kunderne, flere indberetninger til Bagmandspolitiet. Men bliver der afsløret flere terrorister på den konto? Advokaten har bedt SØK om at fortælle lidt om, hvordan sagen ser ud fra politiets skriveborde. Terroristerne vender vi tilbage til. Først en ganske usædvanlig ros fra Bagmandspolitiet til netop advokaterne. ER ADVOKATERNE DOVNE? Tallene i Bagmandspolitiets seneste årsberetning taler egentlig deres eget tydelige sprog: Ud af i alt indberetninger om mistanke om økonomisk kriminalitet sidste år stod advokater for pauvre seks indberetninger. Det tal bør ikke regnes om til procenter. Umiddelbart ser det på tallene ud, som om de kriminelle simpelt hen ikke frekventerer advokater; at advokater er særdeles milde væsener, der ikke aner ondt hos deres medmennesker; eller at advokaterne er dovne, når det gælder om at informere myndighederne. Men sådan ser Bagmandspolitiet slet ikke på det: - Jeg tror, advokaterne er dygtige til at sortere i deres kunder. De kan godt se, hvem der er på vej ind i forretningen, og siger nej tak til opgaven, hvis det ser sort ud. Og så skal advokater, modsat alle andre erhverv ikke indberette, hvis de afviser en klient på dørtrinnet, siger politikommissær Ole Kahlen, der leder den operative efterforskning af hvidvaskningssagerne hos SØK. Langt de fleste indberetninger til Bagmandspolitiet kommer fra banker, vekselererkontorer og firmaer, der overfører penge. - Og så ved advokater jo godt, hvordan en kriminel ser ud. Jeg tror hurtigt, advokater får en 18 ADVOKATEN nr 09/08

19

20 Hvidvask fornemmelse af, at det her er nogle krudtugler, som har gang i et eller andet. Og så siger de: Ved du hvad, dét skal jeg ikke tjene penge på, du må gå et andet sted hen, siger Ole Kahlen. Hotline om hvidvask Bagmandspolitiet har en hotline, hvor advokater og andre kan ringe døgnet rundt og få vejledning om reglerne. For advokater kan det typisk være et spørgsmål om, hvorvidt en sag er omfattet af hvidvaskloven. For advokater gælder det særlige, at kun nogle af deres kundeforhold er omfattet af pligten til at indberette, mens andre faggrupper som banker og revisorer har al deres aktivitet omfattet. I generelle vendinger kan man få afklaret et spørgsmål, uden at man behøver at sige, hvem sagen drejer sig om. Telefonnummeret er ET KLOGT SYSTEM Lad os se på princippet bag det danske system for at indberette mistanker om hvidvask. Med en positiv udlægning af det danske system kan man sige, at systemet modsat i andre lande baserer sig på en vis grad af intelligens. I lande som f.eks. USA skal alle pengestrømme på mere end dollars indberettes til hvidvasksekretariatet. Banker, advokater og andre skal som sådan ikke foretage nogen vurdering af, om aktiviteten kan tænkes at være kriminel. Det giver myndighederne en frygtelig masse indberetninger. Sverige har f.eks indberetninger om året. - Alt skal indberettes. Sort som hvidt, alle transaktioner. De samler jo underretninger ind i ladebygninger pr. dag. Så er det myndighedernes rolle at finde nålen i høstakken, forklarer Ole Kahlen. Skulle man blive i det billede, kan man sige, at det danske system går ud på, at advokater, banker, revisorer og andre bliver bedt om at lede efter nålen, før Bagmandspolitiet gør det. - Vi har vendt det om og sagt: Det er jer, der har fingeren på pulsen og kender kunderne, siger Ole Kahlen. Bolværket er så at sige skubbet ud til de faggrupper, der har med pengestrømmene at gøre. Hvis en mistanke om urent trav ikke kan afkræftes, skal advokaten gribe telefonen og ringe ind til enten SØK eller til Advokatsamfundet, som så kan stå for indberetningen. Kan der være en svaghed i det system hvis nogen i bolværket er korrupt? - Ja, men det problem vil der også være i det andet system. Her vil man bare lave en masse transaktioner under beløbsgrænsen for at undgå at skulle indberette, forklarer Ole Kahlen. Men hvad sker der egentlig, når Bagmandspolitiet kaster sig over en mistanke? SVINDEL I NORDSJÆLLAND Per Fiig er vicestatsadvokat og leder af hvidvasksekretariatet. Han beskriver, hvordan en konkret sag med en advokat involveret udfoldede sig. Sagen er illustreret i grafikken på modsatte side. En mindre nordsjællandsk bank har haft en kunde, som i nogle år ikke har haft nogen særlig aktivitet på en konto i banken. Så begynder der at ske lidt på kontoen igen. Og lige pludselig går der 11 millioner euro ind på kontoen. Banken finder transaktionerne mistænkelige og kan ikke fra kontohaver få oplysninger, som afkræfter mistanken. Den slags situationer skal banker indberette. Når en kunde afviger fra sit normale mønster og ikke kan give tilfredsstillende oplysninger, skal der ifølge loven almindeligvis indberettes. Banken tager derfor fat på SØK og afleverer en underretning om, at det ser underligt ud. Tilsyneladende er det store beløb på den mistænktes konto kommet fra udlandet. Efter at pengene er gået ind, begynder han at bruge lidt småbeløb på kontoen: Han sender dollars til en konto i Dubai og køber sig en BMW og en Mercedes i Tyskland. Så sender han dollars til USA for at få oprettet et firma derovre. Det hjælper en amerikansk advokat med. Et par dage efter den første indberetning ringer banken igen til SØK: Nu er mistænkte ved at overføre 6,5 millioner euro til en engelsk bank. Han har forklaret banken, at de 11 millioner euro var et lån fra en bank i Hongkong. Da den nye transaktion bliver varslet, går SØK ind og beslaglægger alle de 11 millioner euro, på nær de småpenge, der var blevet brugt. SØK begynder nu at optrevle sagen: Først fører sporene til Hongkong, hvor SØK hører, om den mistænkte har fået det lån, han sagde, han havde. Det har han ikke. Banken i Hongkong kan oplyse, at der er kommet 17 millioner dollars fra en amerikansk bank efter salg af aktier. Og at det er Microsoft aktier, der er blevet overført fra en fransk bank. SØK følger sporet til den franske bank, hvor det viser sig, at danskeren har arbejdet sammen med en fransk og en amerikansk svindler. De har givet en falsk ordre til den franske bank om på vegne af en enke at overføre de aktier fra enkens konto til banken i USA. Den amerikanske advokat, der hjalp med at oprette selskabet for svindlerne, har været uvidende om de kriminelle bagtanker. I dag kører sagen som en bedragerisag i Frankrig. FLERE REDSKABER Bagmandspolitiets internationale efterforsk- 20 ADVOKATEN nr 09/08