Jens Juulsgaard Larsen

Transkript

1 Jens Juulsgaard Larsen Videreuddannelseschef UC Danmark

2 NÅR SKOLEN FLYTTER SIG, SKAL SKOLEBIBLIOTEKET OGSÅ FLYTTE SIG! Mange grunde til at skolen flytter sig : * ny ramme for lærernes arbejdstid * ny forskning * målrettet indsats f.eks. digitale læremidler * digital dannelse * og selvfølgelig folkeskolereformen - længere og mere varieret skoledag - understøttende undervisning - kompetencemål - og mange andre elementer

3 DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTER Nøgleord fra arbejdet med en ny bekendtgørelse: Læringscentret skal: - udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter - støtte det fagprofessionelle personales arbejde og elevernes læring - medvirke til at fremme elevernes læring og trivsel i en motiverende og varieret skoledag - inspirere og understøtte ledelsen og de fagprofessionelles fokus på læring, læreprocesser, læremidler og læringsresultater - understøtte skoleudviklingsinitiativer - sætte viden om læring i spil på skolen - skabe synergi i samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner

4 BRYD NED FØR DER KAN BYGGES OP Skolebiblioteket er en institution i institutionen Stabilt, driftsikkert, tydelig, genkendelig, selvkørende og tamt, tungt, træt, konservativt svær at flytte og forandre eller frontløber store variationer 4 vinkler på den oprydning/ombrydning der skal til: * fjern ordene skolebibliotek og skolebibliotekar * gør op med samlingsbegrebet * lad professionelle administrere * lad de dygtigste undervisere være ressourcepersoner

5 NYE VINDE Læringscentrets funktioner og opgaver skal løses af ressourcepersoner, der kan ændre praksis i læringscentret: * fra formidling til vejledning * fra gode råd til facilitering af processer og projekter * fra administrator af læremidler til inspirator * fra inaktiv/reaktiv til proaktiv forstyrrelse * fra håndtering af et delelement til fokus på helheden: Elevernes læring og kompetenceudvikling

6 FORDRING! Læringscentrets ressourcepersoner skal kunne medvirke til, deltage i, facilitere, inspirere til, være katalysator for Den enkelte elevs læring og kompetenceudvikling Det fordrer DIDAKTISK VEJLEDNING - om læring og undervisning - om læremidler og fag - om læreprocesser - om hvordan læringsressourcer bliver til læremidler - om læringseffekt og hvordan vi sanser dette Tiden er ikke til små grupper af individuelle generalister, men til bredt sammensatte team af specialister med den didaktiske vejledning som det fælles.

7 EN SVENSK KOMPETENCEMODEL KILDE: J. ALM

8 OG ÉN TIL OGSÅ SVENSK (J.ALM)

9 HVORDAN? * Med afsæt i de 2 kompetencemodeller: en processuel tilgang over tid hvor der arbejdes med: - viden (teori, forskningsbaseret) - erfaring (praksis og refleksion over praksis) - egenskaber (personlige) - færdigheder (f.eks. didaktisk vejledning, facilitering m.m.) * Fra en række udviklingsprojekter ved vi: - at der skal arbejdes konkret - med aktion i egen praksis (flere) - med refleksion over egen praksis (flere) - med ledelsesinvolvering og opbakning * Eksempler: Udviklingsprojekter UC Syddanmark Kommunale eksempler

10 BAGGRUNDSVIDEN Læremiddel.dk: Slagelse-rapporten (2011) læs mere her Læremiddel.dk: Vordingborg-rapporten (2013) læs mere her UC Syddanmark: Fremtidens Skolebibliotek (2011) læs mere her UC Syddanmark: Nye medier Nye læringsstrategier (2013) UC Syddanmark: Vejledning 2.0 (rapport udkommer aug-sept 2014) J. Alm:

11 KONTAKT Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler videncenterleder Thomas Illum Hansen UC Syddanmark videreuddannelseschef Jens Juulsgaard Larsen T: M: