DST - nyt. Læs bl.a. om: CE-mærket lukker de små håndværksmestre virksomheder bag fælles indkøb

Transkript

1 DST - nyt Juli 2009 Læs bl.a. om: CE-mærket lukker de små håndværksmestre virksomheder bag fælles indkøb 3 gange bronzemedaljer i Tømrerfirmaet Henning Hansen Sygedagpengereglerne ændres Små virksomheder forsvarsløse over for netbanksvindel

2 ( Nye medlemmer er i dette nr. flyttet til s. 18) Byggeriets Nøgletal Byggeomkostningsindeks for boligbyggeri (2003=100) Fremskrevne indekstal Byggeomkostningsindeks i alt 121,3 121,3 121,2 120,9 120,5 120,2 120,1 120,1 120,0 119,7 119,3 119,0 Jord og betonarbejde 119,9 119,7 120,9 120,4 119,9 119,4 119,1 118,7 118,4 117,9 117,4 117,0 Undergrund 118,7 118,3 121,9 121,9 121,8 121,8 122,3 122,7 123,2 123,2 123,1 123,1 Betonelementarbejde 129,1 129,8 130,4 128,9 127,3 125,8 126,4 127,0 127,7 126,2 131,9 132,5 Murerarbejde 121,4 121,8 119,4 119,3 119,2 119,1 118,8 118,6 118,3 118,2 118,1 123,3 Tømrerarbejde 121,9 121,7 119,7 119,6 119,5 119,4 119,0 118,7 118,3 118,2 118,1 118,0 Snedkerarbejde 112,9 112,6 118,8 118,8 118,7 118,7 118,7 118,7 118,7 118,7 118,6 118,6 Malerarbejde 116,1 115,5 114,9 115,0 115,0 115,1 114,5 113,9 113,3 113,4 113,5 113,5 VVS-arbejde 130,2 130,5 118,0 117,7 117,7 117,0 116,7 116,3 116,0 115,7 115,4 115,0 VVS-anlæg 124,9 125,4 117,3 116,9 116,4 116,0 115,5 115,0 114,4 114,0 113,6 113,2 El-arbejde 120,3 119,9 119,5 119,4 119,4 119,3 119,5 119,7 119,9 119,8 119,8 119,7 El- og mekaniske anlæg 123,8 123,4 123,0 122,5 121,9 121,4 121,0 120,6 120,2 119,7 119,2 118,7 Bygningsinventar 109,2 109,1 124,9 124,2 123,4 122,7 122,9 123,2 123,4 122,7 121,9 121,2 Tunge betonelementer 130,0 130,7 126,3 125,3 124,2 123,2 123,1 123,1 123,0 122,0 121,0 120,0 Kilde: Danmarks Statistik og Håndværksrådet DST-nyt udgives af: Danske Snedker- og Tømrermestre, Islands Brygge, 2300 København S, dst@dst-mestre.dk Udgivelse: 4-5 gange årligt, Oplag: Tryk: Kailow Tryk - Layout og produktion: Katja Petersen, Håndværksrådet, petersen@hvr.dk Annoncering: Kontakt Erik Møbius, em@dst-mestre.dk Ansvarshavende redaktør: Erik Møbius, em@dst-mestre.dk Foto forsiden: Venligst udlånt af Det Faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse 2 DST-nyt

3 kort og godt Profil på - Har du 5 minutter til overs? - så brug dem på at oprette din profil på Det er oven i købet gratis for medlemmerne at oprette en profil på vores hjemmeside. Hjemmesiden bliver brugt mere og mere til at finde håndværkere, så det er da ærgerligt, hvis du ikke kommer med i søgningen, blot fordi du ikke har oprettet dig endnu. Det værste der kan ske er, at du risikerer at få mere arbejde på sigt, fordi du kommer frem i forbrugernes søgning efter håndværkere. I sekretariatet får vi nemlig ofte henvendelser fra forbrugere, som ønsker at benytte en DST håndværker. Derfor har vi sørget for, at vores hjemmeside indeholder en søgefunktion, hvor forbrugere kan søge efter DST håndværkere. Forbrugeren vælger hvilket fagområde han har arbejde inden for, og derefter vælger forbrugeren det geografiske område. Ved at oprette en profil, kommer din virksomhed altså med i det søgeresultat, som forbrugeren får, - hvis du altså har brugt de 5 minutter på at oprette dig selv. Hvis du er i tvivl om, hvordan du opretter en profil, så kontakt sekretariatet på telefon Leder Sommerferien er så småt ved at være over os, og vi er allerede halvt gennem året. Et halvår, der desværre har betydet lukkedøden for en del af vore kolleger. For mange andre har det været et halvår med afskedigelser, færre opgaver, nedskæringer og tilpasninger. I DST kan vi også mærke, at tiderne er skiftet. På den positive side kan det nævnes, at vi får flere og flere henvendelser fra virksomheder, der ønsker medlemskab af DST på grund af DST-Garantiordning. Tidligere var det sjældent, at garantiordningen blev nævnt som årsag til indmeldelse. Virksomhederne oplever nu, at de bliver fravalgt på grund af den manglende garantiordning. Det bekræfter den tendens vi har set komme: Forbrugerne vil have større sikkerhed og mere kvalitet. Jeg kan derfor kun opfordre til, at du som DST medlem bruger Garantiordningen aktivt i din markedsføring og derved bliver foretrukket til opgaven. På generalforsamlingen tog DST et meget vigtigt skridt, da det enstemmigt blev vedtaget, at der kan optages andre faggrupper inden for håndværk og byggeri. Det var en fremtidssikring af DST, som jeg glæder mig utroligt meget over. Overenskomsten på murerområdet er færdigforhandlet med 3F og træder i kraft den 1. juli. 3F har ligeledes tiltrådt vores Byggeoverenskomst med TIB på det øvrige område inden for byggeriet. Som en ny medlemsfordel, har DST sammen med DS Håndværk og Industri, Danske Anlægsgartnere og Håndværksrådet Af Erik Møbius, direktør Danske Snedker- og Tømrermestre indgået samarbejde om en fælles indkøbsportal. De 4 organisationer repræsenterer tilsammen virksomheder. Indkøbsportalen skal gerne opnå rabatter, som ellers kun tilkommer de store virksomheder. Jeg forventer mig meget af dette samarbejde og er overbevist om, at det vil blive en medlemsfordel af de store. Portalen forventes at gå i luften 1. oktober. Sekretariatet ønsker jer alle en god sommer. DST-nyt 3

4 ce-mærket Af Lars Blicher, faglig konsulent, Danske Snedkerog Tømrermestre CE-mærket lukker de små håndværksmestre Mange små håndværksmestre vil lukke helt eller stoppe deres egen produktion af vinduer og døre, når CE-mærkningen træder i kraft den 1. februar år Det er et faktum, efter en undersøgelse DST har fortaget. Ud af de 40 håndværksmestre, som DST vidste skulle CE-mærkes, er der kun 9 virksomheder som bliver CEmærket. Resten har valgt at stoppe produktionen af vinduer og døre eller, hvad værre er, lukke virksomheden helt. Det er alle de omkostninger, der er ved at blive CE-mærket, som gør, at de små producenter må sige stop. De har simpelthen ikke en stærk nok økonomi til at betale for en CE-mærkning. Det er lidt tankevækkende, at i en tid, hvor man fra EU og regeringen prøver at fjerne alt, hvad der er af stopklodser for at drive selvstændig virksomhed, indfører man dette. Hvis man alligevel forsætter med at producer vinduer og døre uden at CE-mærke dem efter den 1. februar år 2010, skal man forberede sig på at det kan blive en dyr fornøjelse. Erhvervs- og Byggestyrelsen, som står for kontrollen af CE-mærket, har flere sanktionsmuligheder over for virksomhederne. Den mest sandsynlige udgang vil være, at virksomheden bliver bedt om at bringe forholdene i orden, hvilket betyder, at de skal udskifte de døre og vinduer de selv har produceret, med CE-mærkede produkter. Det kan nås endnu DST har i samarbejde med Teknologisk Institut, udarbejdet en samlet kursuspakke, der indeholder alle de informationer og redskaber, virksomhederne skal bruge for at blive klar til at CE-mærke. Overvejer du alligevel at fortsætte med at producere døre og vinduer, vil jeg opfordre til, at du omgående tager kontakt til sekretariatet og tilmelder dig vores kursuspakke. Det tager tid at blive klar til at CE-mærke, så det er med at komme i gang nu. 4 DST-nyt

5 indkøb virksomheder bag fælles indkøb små og mellemstore virksomheder opretter nu en fælles indkøbsportal små og mellemstore virksomheder opretter nu en fælles indkøbsportal. Det sker for at opnå rabatter, som normalt kun kommer de store virksomheder til gode. Små og mellemstore virksomheder har ofte svært ved at opnå mængderabatter, når de køber materialer ind. Derfor har de fire organisationer Danske Snedker- & Tømrermestre, DS Håndværk & Industri, Danske Anlægsgartnere og Håndværksrådet dannet en ny indkøbsportal. De fire foreninger har valgt at samle alle indkøbsaftaler i en pulje og drive portalen på kommerciel basis. Det er udsigten til at påvirke konkurrencesituationen ved at skaffe små og mellemstore virksomheder de samme rabatter som de store virksomheder og entreprenører, der har fået os til at skabe en fælles indkøbsportal. Sådan lyder det sammenstemmende fra de fire organisationers formænd, som er ophavsmænd til portalen. Blandt leverandører er parolen: Stort indkøb - stor rabat. Lille indkøb - ingen rabat. Målet med portalen er at sidestille små virksomheder med store, når de køber ind. Vi kommer til at repræsentere indkøb for virksomheder, og det giver et markant indkøbsvolumen, som burde være tilstrækkeligt til, at vi også kan få del i de store indkøbsrabatter, siger direktør Michael Petersen, ProVerte A/S, som er udset til at lancere og drive den nye portal. Danmarks største indkøbsportal ProVerte ejes af Danske Anlægsgartnere og har gennem de seneste år indgået indkøbsaftaler for den grønne sektor. Erfaringerne fra dette arbejde viser med al tydelighed, at der er penge at spare, når en hel branche køber samlet ind. Når de fire organisationer puljer medlemsvirksomhedernes indkøbsvolumen, skabes formentlig Danmarks største indkøbsportal for virksomheder. Portalen forventes i luften den 1. oktober, og det bliver i første omgang medlemsvirksomhederne i de fire foreninger, som får gavn af det store indkøbsvolumen. De fire foreningsformænd ved underskriftsceremonien. Fra venstre: Niels Techen, Danske Snedker- og Tømrermestre, Jim Stjerne Hansen, DS Håndværk & Industri, Ole Kjærgaard, Danske Anlægsgartnere samt Niels-Erik Lundvig, Håndværksrådet DST-nyt 5

6 medaljer 3 gange bronzemedaljer i Tømrerfirmaet Henning Hansen Det er vist ikke sket før at tre lærlinge fra samme virksomhed får bronzemedalje på samme tid. Under alle omstændigheder er det exceptionelt flot, at samme firma på en gang kan udlære 3 svende af så høj kvalitet. Henning Hansen, der i en lang årrække sad i bestyrelsen for DST, er naturligvis meget stolt over sine medaljesvende, der alle 3 fortsætter i firmaet. Alle vores lærlinge som vi har udlært, ligger i den gode ende ved svendeprøverne og vi har tidligere haft medaljemodtagere. Vores første lærling fik bronze og en af vore nuværende svende fik sølvmedalje lyder det med stolthed i stemmen fra Henning Hansen. Hustru og medarbejder i virksomheden, Margit Hansen mener, at de gode resultater kan tilskrives flere ting: For det første er det i de fleste tilfælde dygtige unge mennesker, der søger ind i firmaet og for det andet har vi nogle meget dygtige svende som er gode til at lære de unge op og ikke mindst har lyst til at arbejde med de unge mennesker. Og så er vi en alsidig virksomhed, hvor lærlingene får prøvet alle former for håndværket. Vi har især udført mange restaureringsopgaver både i kirker og slotte. I disse opgaver er der virkelig brug for at kunne det traditionelle håndværk til bunds. Endelig sker der jo også det, at de dygtige folk trækker hinanden op, fortæller Margit Hansen. Brænder for håndværket Tømrermester Henning Hansen brænder selv for det traditionelle håndværk og har deltaget i kurser på Center for Bygningsbevaring i Raadvad og firmaet er på centrets liste over anbefalede snedkerog tømrerfirmaer, sammen med blot 2 andre virksomheder på Fyn. I de seneste år har virksomheden også begyndt at renovere bindingsværksbygninger. Måske netop på grund af de mange alsidige renoveringsopgaver, har firmaet ikke mærket meget til krisen. Vi måtte afskedige nogle medarbejdere før jul, men vi har nok at lave lige nu og har stadig 23 dygtige og travle medarbejdere, slutter Henning Hansen. 6 DST-nyt

7 energi Nyt Videncenter for energibesparelser i bygninger Håndværkergolf 2009 Odense Golfklub, fredag 28. august Videncenteret har til opgave at servicere de professionelle parter i byggeriet og gøre dem endnu dygtigere til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger. Videncentrets gratis tilbud til dig er: Konkrete anvisninger til energirigtige byggeløsninger Vejledning og uddannelse Telefontjeneste Hjemmeside: Du kan kontakte Videncentret på Tlf mandag til torsdag mellem kl og fredag mellem kl Du kan også skrive til info@byggeriogenergi.dk Er du håndværker (mester, svend, ansat) kan du deltage i fagenes fest på golfbanen 28. august Fag kæmper mod fag. Overskuddet går til Dansk Golf Fond under Dansk Golf Union. Fonden støtter bl.a. talentudviklingen af unge danske golfspillere. Deltagere. Mestre og ansatte i håndværksvirksomheder med et registreret handicap på højst 36. Konkurrencen afvikles over 18 huller i A- og B række. Der er fem flotte præmier til hver række. Man kan deltage i tomandshold eller individuelt. Der kåres en Dansk Håndværks Golfmester 2009 i hver række. Program 9.00 Morgenkaffe og orientering om matchen Gunstart (der spilles fag mod fag i 4 bolde!) Frokost og præmieoverrækkelse. Under turneringen er der indlagt forskellige sjove udfordringer til spillerne. Matchfee kr. for et to personers hold. 850 kr. for individuelle deltagere. Prisen er inkl. spil, fortæring og præmier. Tilmelding. På www. danskeanlaegsgartnere.dk under Håndværkergolf. Man er tilmeldt når man har modtaget bekræftelse og faktura er betalt. Tilmeldingsfrist 17. august Maks. 72 deltagere der udvælges efter først til mølle-princippet. Arrangør: Danske Anlægsgartnere, Golfsektionen, i samarbejde med Dansk Golf Fond, DS Håndværk og Industri, Danske Snedker- og Tømrermestre, Bager- og Konditormestre i Danmark, Licitationen Byggeriets Dagblad. Sponsorer: fpr, Ludv. Bjørns Vinhandel, Golf Management. DST-nyt 7

8 sygedagpenge Af Anne Bisgaard, juridisk/faglig konsulent, Danske Snedkerog Tømrermestre Sygedagpengereglerne ændres Som led i bestræbelserne på at nedbringe sygefraværet, har folketinget vedtaget en række ændringer af sygedagpengeloven. Ændringerne afspejler regeringens ambitioner om at fastholde medarbejderen i arbejde. Ændringerne forudsætter derfor større kontakt mellem arbejdsgiver og den sygemeldte medarbejder. Ændringerne træder i kraft i tre omgange. De datoer du som arbejdsgiver skal være opmærksom på i relation til sygedagpengereglerne er den 6. juli 2009, den 5. oktober 2009 samt 4. januar De ændringer, der træder i kraft den 6. juli 2009, som især har betydning for dig som arbejdsgiver er: - Nye regler om arbejdsgiverperioden ved ansættelsesforholdets ophør. Hvis en opsagt medarbejder bliver syg den 6. juli 2009 eller senere, skal arbejdsgiveren efter de nye regler kun betale sygedagpenge frem til det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor ansættelsesforholdet ophører. - Lempeligere regler for arbejdsgiveren, når medarbejderen er skyld i, at refusionen standses. En sygemeldt medarbejder har pligt til at medvirke til kommunens opfølgningsarbejde. Hvis medarbejderen ikke overholder denne pligt, ophører sygedagpengeudbetalingerne og som en konsekvens heraf, ophører arbejdsgiverens sygedagpengerefusion. De nye regler betyder, at sygedagpengeudbetalingerne og dermed sygedagpengerefusionen kun mistes i den periode, hvor medarbejderen ikke har opfyldt sin pligt i forhold til kommunen. Der er dog indført en 4-ugers frist, inden for hvilken den sygemeldte medarbejder skal leve op til sine forpligtelser overfor kommunen. Fristen løber fra den dag, hvor medarbejderen er blevet underrettet om, at vedkommende skal leve op til sine forpligtelser ugers dagpengeret til 65-årige. Medarbejdere der er fyldt 65 år får udvidet perioden med ret til sygedagpenge fra 13 uger til 26 uger. Den udvidede dagpengeperiode gælder for sygdom, der indtræder den 6. juli eller senere. De ændringer, der træder i kraft den 5. oktober 2009, som især har betydning for dig som arbejdsgiver, er: - En ny lægeerklæring Mulighedserklæringen. Denne erklæring erstatter den eksisterende lægeerklæring, som i dag kan udstedes 4. sygedag. Mulighedserklæringen forudsætter, at medarbejder og arbejdsgiver drøfter mulighederne for at udføre arbejdet trods sygdommen. Denne drøftelse finder sted, før lægen udfylder sin del af erklæringen. Erklæringen sætter fokus på, hvilke muligheder der er for at medarbejderen kommer tilbage på arbejde. - Nye regler om refusion ved deltidsfravær. Inden udgangen af 8. sygeuge skal kommunen holde opfølgningssamtaler med den sygemeldte. Disse samtaler bruges til at vurdere, hvorvidt medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet, eventuelt på deltid. Kommunen skal herefter kontakte arbejdsgiveren for at undersøge muligheden for, at den sygemeldte helt eller gradvist kan vende tilbage til arbejdspladsen. Arbejdsgiveren har ret til at afvise at tage imod en medarbejder på deltid, hvis arbejdsgiven ikke kan tilbyde et deltidsjob. Afvisningen får ikke betydning for arbejdsgiverens ret til at modtage fuld sygedagpengerefusion. - Kommunens pligt til at orientere arbejdsgiver, når der er risiko for, at refusionen standses. Når der er risiko for, at sygedagpengerefusionen ophører som følge af, at den sygemeldte medarbejder ikke deltager i kommunens opfølgningsarbejde, skal kommunen orientere arbejdsgiveren. Dermed har arbejdsgiveren mulighed for at påvirke medarbejderen således at perioden, hvor arbejdsgiveren kan få refusion ikke, reduceres. De ændringer der træder i kraft den 4. januar 2010, som især har betydning for dig som arbejdsgiver er: - Pligtmæssige sygefraværssamtaler. 8 DST-nyt

9 sygedagpenge For sygdom indtrådt 4. januar 2010 eller senere har arbejdsgiveren pligt til at afholde en personlig samtale med den sygemeldte. Samtalen skal omhandle, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet, og skal afholdes senest i 4. fraværsuge. Samtalen kan afholdes, som det findes mest hensigtsmæssigt. Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel, f.eks. på et par dage. Oplysningerne om samtalen gives til kommunen. - Fastholdelsesplaner. For sygdom indtrådt den 4. januar 2010 eller senere kan en sygemeldt medarbejder, som ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden 8 uger fra første sygedag, anmode arbejdsgiveren om en fastholdelsesplan. Arbejdsgiveren kan afslå denne anmodning, såfremt arbejdsgiveren vurderer, at der ikke er behov for en sådan. Fastholdelsesplanen skal beskrive, hvordan lønmodtageren hurtigst muligt kan vende helt eller delvis tilbage til arbejdspladsen. En fastholdelsesplan kan laves, når som helst i sygeforløbet. DST vil løbende informere om ændringersom de forskellige regler træder i ne i sygedagpengereglerne efterhånden, kraft. Hvis du har spørgsmål til de nye sygedagpengeregler eller sygedagpengereglerne generelt, er du naturligvis velkommen til at kontakte sekretariatet på telefonnummer DST-nyt 9

10 netbank Små virksomheder forsvarsløse over for netbanksvindel Mens forbrugere har en selvrisiko på kr., må virksomheder selv dække hele tabet ved hackerangreb på deres netbank. Små og mellemstore virksomheder kan blive ruineret af at få deres bankkonto lænset af hackere. Det var nær sket for maskinfabrikken Jymika, der pludselig mistede 1,8 mio. kr. ved et hackerangreb på deres netbank. Virksomheden undgik kun tabet, fordi der var begået en administrativ fejl i deres bank. Virksomheder er nemlig kun dækket, hvis indbruddet ikke skyldes en sikkerhedsbrist i deres eget sikkerhedssystem. Kommer hackeren ind den vej, må virksomheden altså selv dække tabet, hvis dens netbankkonto bliver udsat for indbrud. Minister reagerer Efter at sagen kom til offentlighedens kendskab har økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen reageret med et krav om, at der findes en løsning. Jeg beder Finanstilsynet om at tage kontakt til Finansrådet for at få afklaret omfanget af problemet. Samtidig beder jeg om udspil til, hvordan det i givet fald kan løses, siger ministeren. DST opfordrer Finansrådet og PBS til at formulere og formidle nogle meget klare retningslinjer for hvilke forholdsregler, erhvervskunder skal tage, for at være sikret i tilfælde af indbrud i deres netbank. Ny og forbedret Dynamic Endnu bedre ydeevne ved høj belastning Endnu bedre benzinøkonomi en anelse Qvikkere 10 DST-nyt

11 indlæg Indlæg fra medlemmerne Af Jacob M. Jacobsen, Saga Møbler Hjørring A/S Så er vores årlige generalforsamling vel overstået, alt er gået godt, lige efter bogen, og både vejret og stedet var igen med os. Set ud fra disse parametre er alt såre godt, men der er negative og dårlige vibrationer i luften, ikke medlemmerne imellem generelt, men i det totale. Omsætning - arbejde - økonomi - bank, ja alt det som gør, at det er muligt at drive et firma. Værdierne smuldrer, og det føles som at have håndjern på, eller skal vi sige fængsel, hvor det er umuligt at slippe ud. Men som selvstændige håndværkere ser vi lyst på livet, og sure opstød kan vi ikke bruge, vi er 500 medlemmer, kun 50 møder op til generalforsamling og fest, det er vel ikke meget, men ok. Men de 500 burde da i langt højere grad støtte og hjælpe hinanden med alle de opgaver, som det enkelte firma støder ind i. Det er ikke velgørenhed jeg tænker på, men fornuftig samhandel, hvor det er muligt. Hvis der kan hjælpes med ydelser, som er billigere eller samme pris, kunne det måske være til stor nytte for det firma, som har overkapacitet på nogle områder. Når vi kan leverer fodlister-gerigter mm. til Grønland og til andre mestre i det nordjyske, er det ikke fordi vi er specielle venner, men fordi vi har 3 stk. høvle med mange spindler, som higer efter at arbejde, og naturligvis er prisen rigtig, ellers duer det ikke. Når Skotland køber svalehale-zinkede skuffer hos os, er det fordi vi kan hjælpe dem hermed, og tilsvarende med mange andre specielle opgaver. Der er næsten ingen grænser for, hvad vi kan hjælpe med, og tilsvarende må der være andre i DST, som kan levere ydelser til hjælp for andre. Vi mangler lidt netværk, lidt oplysninger og kendskab til, hvad andre kan og vil. Vi er kollegaer og ikke konkurrenter. Netop det forhold, at vi er så spredt, gør, at vi næsten aldrig træder hinanden over tæerne. Derfor bør vi i langt højere grad støtte og hjælpe hinanden, ikke blot ved bonusaftaler og indkøb eksternt, men så sandelig også os DST medlemmer imellem. Vil I vide lidt mere om Saga Møbler Hjørring A/S, er vi tæt på. Vi hjælper gerne! Høvlearbejde, standard lister og spec.profiler, CNC fræse og boreopgaver, af enhver art udføres. Overfladebehandling bejdsning oliering og UV-lakering. Inventar-reoler og stande til butikker og varehuse. Trækomponenter i massivtræ limtræ eller plade. Limtræ bundplader trappetrin vanger og bordplader. Saga Møbler Hjørring A/S Mads Clausensvej 15 - DK-9800 Hjørring Telefon: Fax: Mobil: Mail: saga@saga-moebler.dk DST-nyt 11

12 entrepriseret Fokus på risikobegrænsninger i entrepriseretten Som alle vist er bekendt med, undergår samfundet generelt, og byggebranchen i særdeleshed, en forandring i disse tider grundet finanskrisen. For entreprenøren bør dette sætte ekstra fokus på minimering af risici - ud fra et fundamentalt spørgsmål om, hvor kan entreprenøren undgå at lide tab? Denne artikel retter fokus på området mellem en entreprenør og en bygherre, når AB 92 er vedtaget. Hvad der nedenfor er skrevet om relationen entreprenør-bygherre, gælder tilsvarende mellem entreprenør-underentreprenør. 1. Vedtagelse af AB 92 AB 92 er ikke en lov. Den gælder således ikke automatisk mellem byggeriets parter. Den er et vilkår i enhver aftale nøjagtigt ligesom træsorten eller farven på taget er. Det er derfor vigtigt altid at få det nedskrevet i sit tilbud og i en eventuel senere ordrebekræftelse, at AB 92 er gældende mellem parterne. 2. Hvornår skal mangler være gjort gældende? Entreprenøren hæfter, når AB 92 er vedtaget - som udgangspunkt - kun for mangler i 5 år fra afleveringen. Såfremt AB 92 ikke er vedtaget, er denne periode 10 år (!) for byggerier opført i år 2008 eller senere. Hermed kan - på sigt - opnås en væsentlig risikobegrænsning, uden en økonomisk udgift på et tidligere tidspunkt. Der kan ikke herfra drages den slutning, at en entreprenør kan lempe sine håndværksmæssige standarder ved at aftale AB 92 - Arbejdet skal udføres håndværksmæssigt korrekt og i henhold til gældende normer, mv. Pointen er blot: Hvorfor påtage sig en potentiel hæftelse og dermed risiko, hvis man kan undgå det? 3. Sikkerhedsstillelse Begge parter kan kræve en garanti for betaling/udførelse af arbejde ved aftaleindgåelsen. Garantien stilles oftest af parternes banker eller gennem forsikringsselskaber. Entreprenøren kan kræve en garanti svarende til 3 måneders gennemsnitsbetaling, dog mindst 10 % af den samlede entreprisesum. Såfremt entreprisens udførelsesperiode er under 3 måneder, kan der altså kræves 100 % sikkerhed(!). 12 DST-nyt

13 entrepriseret Bygherren kan kræve en garanti svarende til 15 % af entreprisesummen indtil byggeriets aflevering. Herefter reduceres denne gradvist. Disse garantier koster for begge parter et mindre beløb at stille. Anvendes sikkerhedsstillelsen korrekt med de nedenfor nævnte a conto betalinger, vil entreprenøren ved bygherrens konkurs i mange situationer kunne undgå tab, eller i hvert tilfælde begrænse dette i et vist omfang. Der er intet i vejen for, at de nævnte procentsatser forøges. I så tilfælde skal det blot fremgå udtrykkeligt, ved fremsendelse af tilbuddet og indgåelsen af aftalen, hvad de aftalte procentsatser måtte være. 4. A conto betalinger Entreprenøren har i henhold til AB 92 ret til a conto betalinger én gang om måneden for udført arbejde. Dette skal ikke fremhæves særligt for at være vedtaget. Entreprenøren kan endvidere under visse omstændigheder kræve betaling for købte, men endnu ikke leverede materialer. Situationen er selvfølgelig, at den entreprenør, der hele tiden forsøger at begrænse sine tilgodehavender mest muligt, vil lide et mindre tab, end den der afregner samlet til sidst, hvis en bygherre går konkurs undervejs. Yderligere oplysninger: For yderligere information, udarbejdelse af dokumenter og rådgivning om konkrete problemstillinger kontakt Advokatfuldmægtig Jesper Ebbesen Schmidt, Advokataktieselskabet Kirk Larsen & Ascanius på tlf eller jes@kirklarsen.dk. For yderligere information se også DST-nyt 13

14 jura Af Advokat (H) Jes A. Rosenvinge, LETT Advokatfirma, Rådhuspladsen 4, 1550 København. KONKURS I ENTREPRISE- FORHOLD Den seneste tids markante stigning i konkurser blandt andet indenfor byggebranchen har gjort det nødvendigt at forholde sig til konsekvenserne af, at aftalepartneren går konkurs. Denne artikel vil give et overblik over rettigheder og forpligtelser i tilfælde, hvor henholdsvis bygherre og entreprenør går konkurs, samt beskrive de væsentligste faldgrupper i den forbindelse. Artiklen vil desuden kaste lys over bygherrens ret til at bruge entreprenørens materiel på byggepladsen, når bygherren har ophævet entreprisekontrakten på baggrund af entreprenørens konkurs. Indledende bemærkninger Ifølge AB 92 medfører konkurs, at kontrakten kan hæves af den anden part, hvis ikke konkurslovens regler er til hinder herfor. Ifølge konkurslovens regler har et konkursbo ret til at indtræde i en kontrakt, hvis ikke retsforholdets beskaffenhed udelukker dette. Det betyder, at boet (kurator) kan vælge at fortsætte aftalen, hvis ikke selve aftaleforholdet afskærer dette. Reglerne er bredt og noget uklart formuleret. I det følgende vil vi give et overblik over, hvilke begrænsninger der ligger i disse regler. Udgangspunktet er som nævnt, at konkursboet kan vælge at opfylde (fortsætte) kontrakten, på samme måde som den konkursramte person eller virksomhed skulle have gjort. Det er altid frivilligt for et konkursbo, om det vil indtræde i en kontrakt. Hvis konkursboet vælger at indtræde det kan ske enten udtrykkeligt eller stiltidende afskæres den anden part i aftalen fra at hæve kontrakten. Til gengæld forpligtes konkursboet til at opfylde den oprindelige aftale som massekrav. Det vil sige, at kravet dækkes forud for andre simple krav (de såkaldte dividendekrav). Hvis konkursboet vælger ikke at indtræde i kontrakten, kan den anden kontraktpart hæve aftalen/kontrakten. Alle krav mod konkursboet, herunder erstatningskrav, bliver herved simple krav i konkursboet. Bygherrens konkurs Der er enighed om, at bygherrens konkursbo kan indtræde i entreprisekontrakten med entreprenøren, hvis boet ønsker det. Dette hænger sammen med, at bygherrens væsentligste forpligtelse i kontraktforholdet er betaling af entreprisesummen. Det har selvsagt ingen betydning for entreprenøren, om betalingen kommer fra bygherren eller dennes konkursbo, og vælger boet at indtræde, bliver betalingen til entreprenøren for arbejde leveret efter boets indtræden som nævnt et massekrav, det vil sige et fortrinsstillet krav. 14 DST-nyt

15 jura Gode råd: o Sørg altid for at kræve en bygherregaranti i henhold til AB Så er entreprenøren sikret i hvert fald for denne del af sit tilgodehavende. o Sørg altid for at a conto afregne så hurtigt som muligt og ryk hurtigt og konsekvent for manglende betaling. o Lever ikke materialer til byggepladsen forud for disses anvendelse i byggeriet. Materialer leveret på byggepladsen er bygherrens ejendom, jf. AB 92 10, stk. 3. De samme forhold gør sig også gældende i underentrepriseforhold, hvor total-/ hovedentreprenøren går konkurs. Entreprenørens konkurs Det afhænger af en lang række forhold, om entreprenørens konkursbo kan indtræde i entreprisekontrakten med bygherren, hvis entreprenøren går konkurs, inden arbejdet er færdiggjort. Det skyldes, at den ydelse, som entreprenøren skal levere, oftest er langt mere omfattende og kompliceret end bygherrens ydelse. Desuden er kontrahering med det givne entreprenørfirma typisk baseret på tillid til netop dette firma, hvilken tillid næppe lader sig overføre til et konkursbo med en kurator i spidsen. Udgangspunktet er, at bygherren kan ophæve kontrakten, hvis entreprenøren går konkurs, eller hvis det med sikkerhed kan fastslås, at konkursboet ikke vil blive i stand til at opfylde kontrakten korrekt og rettidigt og det vil boet sjældent. afhænger af en konkret vurdering. Hvis entreprenørens ydelse er kompliceret, hvis entreprenørens person (ekspertise) har spillet en særlig rolle for bygherren, hvis arbejdet lige er påbegyndt, eller hvis der er længerevarende forpligtelser for entreprenøren - f.eks. i forbindelse med service og vedligehold - er det alle forhold, som taler imod konkursboets ret til at indtræde. Er der derimod tale om et næsten færdiggjort arbejde, som må antages at kunne udføres af enhver med branchekendskab, taler dette for, at entreprenørens konkursbo kan indtræde i aftalen. Noget andet er, at entreprenørens konkursbo ofte vil være yderst tilbageholdende med at indtræde i entreprisekontrakten. Dette skyldes, at erstatningskrav for eventuelle senere konstaterede fejl og mangler ved entreprisen som hovedregel vil blive massekrav og altså være fortrinsstillede, uanset at årsagen til manglen ligger forud for eller efter konkursen. De samme forhold gør sig gældende i underentrepriseforhold, hvor underentreprenøren går konkurs. Gode råd: o Sørg altid for at kræve en entreprenørgaranti i henhold til AB o Sørg for, at entreprisekontrakten er præcis i sin formulering omkring eventuelle særlige forudsætninger for valg af entreprenør. o Afstem forventninger med nye folk på byggepladsen. Brugsret til materiel Hvis bygherren ophæver en kontrakt f.eks. fordi entreprenøren er gået konkurs er bygherren eller den, som han lader færdiggøre arbejdet, berettiget til mod sædvanligt vederlag at benytte entreprenørens materialer og materiel, som befinder sig på byggepladsen, hvis fjernelse forinden arbejdets færdiggørelse vil påføre bygherren tab. Omfattet heraf er blandt andet maskiner, stilladser, støbeforme og skurvogne. Er materiellet ejet af en tredjemand f.eks. fordi entreprenøren har lejet eller leaset det, eller fordi det ejes af en underentreprenør har bygherren derimod ikke ret til at benytte materiellet til færdiggørelsen af arbejdet. Vederlaget for brugsretten vil i praksis ofte blive modregnet i bygherrens erstatningskrav som følge af ophævelsen. Dette gælder uanset, om AB 92 er aftalt eller ej. Som ovenfor illustreret er der, ikke mindst i disse tider, en lang række hensyn at tage for både bygherre og entreprenør, når man indgår entrepriseaftaler. Artiklens gode råd er selvfølgelig ikke udtømmende men efter vores opfattelse minimumskrav, som bør være omfattet af aftalen. Yderligere spørgsmål kan rettes til advokat Jes A. Rosenvinge eller advokatfuldmægtig Helle Søgaard Andersen, Lett Advokatfirma, Rådhuspladsen 4, 1550 København V, på tlf Om entreprenørens konkursbo har ret til at indtræde i entreprisekontrakten DST-nyt 15