Grønt Miljø 10 / DECEMBER 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø 10 / DECEMBER 2013"

Transkript

1 Grønt Miljø 10 / DECEMBER 2013 SALTE, SYGE OG SUNDE VEJTRÆER Salttørke, tømidler, sygdomme, gødskning og beskæring på årets bytræsemiar. Side 4 SAVANNE OG JUNGLE I LAHOLM Peter Gaunitz står bag et naturinspireret, men eksotisk design som blev årets park i Sverige. Side 10 DET NYE GULV OM RIBE DOMKIRKE Dristige løsninger i den nye belægning hvor mønstret af natursten er inspireret af kirkens gulv og mure. Side 16 GENERENDE GRENE I NABOENS HAVE En parcelhusejer har ret til at gøre indsigelse hvis naboen ikke passer sine træer, men naboen skal selv føre saven. Side 22 NY STANDARD OM BROLÆGNING DS 1136 er efter ti år ude i en ny udgave med få og små ændringer til et fag med faste traditioner. Side 28 GRØNT MILJØ 10/2013 1

2 2 GRØNT MILJØ 10/2013

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT KOMMENTAR DEN GRØNNE LAKMUSPRØVE Vinterens vejsaltning kan lyde som et trivielt og kedeligt emne, men vi skal hele tiden minde os om at det er en af fagets allerstørste udfordringer både i byplanlægning, projektering, anlæg og drift. Vej- og gadetræerne er det mest synlige grønne element vi har, og når de står små og skrantende med brunt løv allerede i juli giver de indtryk af alt andet end en grøn, sund og frisk by. Efter de senere år relativt hårde og saltede vintre er problemet aktualiseret og det var et naturligt tema på årets bytræseminar. Med meget opløftende og perspektivrige nyheder. SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- Et af dem er alternative, miljøvenlige tømidler hvor både CMA og kaliumformiat er under praktisk og forskningsmæssig afprøvning. De fungerer rent praktisk, og det er allerede veldokumenteret at de ikke skader træerne som almindelig vejsalt. Og selv om tømidlerne i kr. pr. ton er mange gange dyrere end almindelig vejsalt, så tyder det på at de ikke er dyrere når man medregner saltværn og udskiftning af træer. Bare én stor fældning og alternativet har betalt sig. Og så har man oveni den værdi som store, ældre træer skaber. For veje, hvor træer prioriteres højt, er løsningen derfor allerede oplagt. Man skal bare gå ud over kassetænkningen. Med stigende efterspørgsel kan man også håbe på lavere priser på de alternative tømidler Ringsted Tlf Teknisk kan man også komme længere ved at bruge vejsalt så smart som overhovedet muligt. Vejdirektoratet går foran med statsvejene med det mål at man bruger lige præcist den mængde salt der er nødvendig. Ikke et gram mere. Man vil tage højde for den restsalt der er på vejene og få et meget præcist spredningsbillede der minimerer splash, spray og saltkorn der danser ud i rabatten. I forvejen er de saltbesparende saltlage forlængst indført. Desværre er ikke alle vej- og belægningsforvaltere lige progressive, og især på stier og fortove mødes vi stadig af en til tiden unødig, og voldsom grovsaltning der bør vises vintervejen. Vej- og gadetræerne er om noget den grønne sektors visitkort og lakmusprøve. Kan vi klare den opgave, kan vi kalde os professionelle. Vi skal give træerne så gode forhold som muligt: afstand til vejen, plads til rod og top, kantsten, gødning, vanding, beskæring. Og så skal saltningen håndteres optimalt. Her er vi afhængige af andre faggrupper og de politiske valg, men vi kan i hvert argumentere og foreslå - med stadig mere dokumentation. SØREN HOLGERSEN FORSIDEN. Fra tårnets top ser man Ribe Domkirkeplads få nye granitfliser. De er i deres farve, form og mønster inspireret af kirkers gulv og murkvadre. Foto: Jan Støvring. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen (lt). Tlf Abonnement: Inge Andersen, Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. Tlf Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Medlem af Danske Specialmedier. 31. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 10/2013 3

4 Den fysiologiske tørke Salt er ikke et specielt dansk problem, og det er ikke kun vejtræer det går ud over. Salt er et stort globalt problem, ikke mindst i lande hvor fordampningen er større end nedbøren, og hvor man derfor vander meget. Her trækkes salte op i jorden og forurener vækstlaget, forklarede lektor Helge Ro-Poulsen fra Biologisk Institut, Københavns Universitet. Saltet i jorden skaber en såkaldt fysiologisk tørke. Vandet søger mod det mest saltholdige miljø for at udligne koncentrationsforskellene. I en saltet jord søger vandmolekylerne derfor ud af planterne og ind i jorden. Osmose som det hedder, skyldes i sidste ende at vandmolekylerne fordeler sig så der er så langt imellem dem som muligt. Planten kan dog godt optage vand alligevel ved selv at ændre på koncentrationsforskellene i plantens forskellige dele. Det kan de takket være de membraner der omgiver plantecellerne og de vacuoler der er inde i cellerne. Men det koster planten energi, og det bliver sværere at få vandet op i planten. Roden trykker vandet op nedefra. Oppe i bladene suges vandet samtidigt op. Da sukkerkoncentrationen er større i bladet end udenfor, vil vandet i strengene strømme mod bladet som derfor holdes udspilet (såkaldte turgortryk). Fra cirka ti meter højde er det kun bladenes eget sug der giver dem vand. Hele mekanismen svækkes når der er salt i jorden. Så der skal et større - måske umuligt - sug til oppefra. Den fysiologiske tørke er en realitet. Der er planter der kan tage det. En strandeng er som en saltplaget vejrabat, og alligevel er den grøn. Strandengens arter optager det salte vand, men de har hver deres tricks til at håndtere saltet på. Kveller har f.eks. store vacuoler hvor saltet koncentreres, og vandet derfor følger med. Andre arter kan udskille saltet aktivt, f.eks. ved at føre saltet op til bladene som derefter smides. Generelt er planterne nødt til at have højere stofkoncentration inde i planten end der er uden for for at kunne optage vandet. Det bruger de meget energi på, så derfor er biomasseproduktionen lav. Det er prisen, men ellers er det jo et dejligt sted at bo, fastslog Helge Ro-Poulsen. SALTE, SYGE OG SUNDE VEJTRÆER Salttørke, alternative tømidler og saltspredning var forrest på menuen på årets bytræseminar der også oplyste om træsygdomme, beskæring og årets træplantningsprojekt Salt har vi hørt om før, men vi har haft flere saltvintre i træk, og især i år har vi set mange saltskader. Sådan indledte konferencevært Oliver Bühler Bytræseminar 2013 der igen i år blev en publikumssucces med 174 deltagere. Saltet skaber fysiologisk tørke i træerne. Det kan begrænses hvis man salter rigtigt og bruger miljøvenlige tømidler som CMA og kaliumformiat. Det bliver det ikke nødvendigvis dyrere af når træernes sundhed og vækst tages med i regnestykket. Til vejtræernes øvrige fjender hører sygdomme og skadedyr, men tøv en kende med at fælde. At et træ har det skidt, kunne jo være saltets skyld. Ellers kan vejtræerne hjælpes lidt på med lidt gødning og en beskæring der tilsyneladende har videre rammer end hidtil antaget. Læs selv artiklerne om de enkelte indlæg. sh Lind på Center Boulevard i Ørestaden, København. Vejen er traditionel saltet. Det giver træerne mindre vækst og dårligere sundhed end hvis man salter med kaliumformiat. Foto: Simon Skov. Strandengsarten strandvejbred trives fint på den saltede Jagtvej. Foto: H. Ro-Poulsen. 4 GRØNT MILJØ 10/2013

5 Tømidlerne og deres effekt afprøves bl.a. i en iskarussel. Saltets helt rigtige spredningsbillede kg pr. bil. 1,1 kg pr. m 2 vej. Så meget salt spredes på vejene i et gennemsnitligt år. Med cirka km vej er det gennemsnitlige årlig forbrug af vejsalt omkring tons, fortalte seniorkonsulent Michel E. Eram fra Vejdirektoratet. Og det er ikke fordi Vejdirektoratet er vild med at salte sine 3800 km statsveje, for det koster 4 mio. kr. pr. saltning og 50 mio. kr. hvis der er sne som først skal væk. Og kritikken er hele tiden lige om hjørnet. Så bliver der saltet for lidt, så bliver der saltet for meget. Sker der en ulykke på en usaltet vej, falder der straks brænde ned, men det påtales også at saltet forurener grundvandet og ødelægger vejtræerne. Vejdirektoratet vil gerne nå dertil at man salter det der er brug for. Hverken mere eller mindre. Derfor undersøger man bl.a. tømidler, udbringning og dosering. En af undersøgelserne handler om hvor længe saltet bliver liggende på vejen. Kender man mængden af restsalt, kan man modregne den i doseringen i næste udkald eller måske helt undgå at salte. I vådt vejr falder salteffekten skræmmende hurtigt, også selv om trafikken ikke er overvældende, fortalte Eram. Udover vejret og trafikken kommer det også an på vejoverfladen og saltets fordeling på vejen. F.eks. kan en ru, tør vej gemme meget salt i asfaltens hulrum. Af betydning er også splash- og sprayeffekten, altså hvor meget salt der sprøjter og eller forstøves ud i rabatten under udbringningen. Ønsket om at få det optimale spredebillede hvor saltet fordeles optimalt - og ikke i rabatten - stiller store krav til maskinellet. Vejdirektoratets test viser at det ikke altid holder hvad leverandøren lover. Spredningen skal bl.a. sikre at saltkornene ikke danser ud i rabatten når de spredes. Spredningen skal derfor ikke indstilles til vejkanten, men et stykke før. Der skal også tages højde for at bilerne selv fordeler saltet. Vejdirektoratet bidrager selv til teknologiudviklingen, bl.a. med spredere som automatisk fordeler saltet optimalt så det ikke er chaufføren der skal regulere lidt til højre og lidt til venstre. Tømidlerne og deres effekt testes i en iskarrussel hvor bilhjul tonser rundt i en lille rotunde. Ud over det sædvanlige vejsalt, NaCl, testes også alternative produkter som magnesiumklorid, CMA (kalium-magnesium-acetat) og kaliumformiat. De er meget dyrere, men mere miljøvenlige og virker ved lavere temperaturer. Sigtet er at udgive en håndbog hvor midlerne får karakter. Det dyre CMA virker fint i Furesø Det dyre alternative salt CMA virker fint i Furesø Kommune. Det er taget i brug i et forsøg, især for at undgå det meget store udfald af vejtræer. CMA blev bl.a. valgt fordi der i forvejen er forsøg med kaliumformiat, og fordi CMA er billigere og klæber bedre til vejen end kaliumformiat, forklarede overgartner Christina Kastrup Madsen. Midlet prøves på en 3 km strækning på Kirke Værløsevej, Kollekollevej og Jonstrupvej. Der er meget trafik, men det er ikke primærveje, og fartbegrænsningen er km/t. På strækningen blev der for tre år siden plantet nye træer med fodposer af stauder, og siden har man i to vintersæsoner brugt CMA. Det er sket uden at bruge ekstra udgifter på selve spredningen, for den har været gps-styret, De nye vejtræer har fået bedre villår: en fodpose af stauder og vejsaltning med det miljøvenlige CMA. Foto: Christina Kastrup Madsen. og saltmaskinen har haft CMA i den ene tank og almindelig vejsalt i den anden. Spredningen har i praksis været problemfri, men CMA er længere tid om at virke, så derfor er forsøgsstrækningen nu lagt først på ruten. CMA en forsinkede virkning har også understreget behovet for at rydde vejen godt for sne før saltning, men det bør i alle tilfælde være fast praksis, fastslog overgartneren. Hun forklarede samtidig at vejen ikke virker glat, selv om overfladen endnu ikke ser smeltet ud. Det har af og til fået hjælpsomme sjæle til selv at sprede salt ud nogle steder. CMA er dyrt kr. pr. ton hvor almindelig vejsalt koster 455 kr. Og så har man brugt lidt større dosis CMA, 20 g/m 2 mod ellers 15 g/m 2. På de 3 km har merprisen i runde tal været = kr. på et år. Men så har man sparet saltværn. Så er man nede på knap kr. i merpris. Så sparer man også på ekstra vanding og undgår ødelagt jord og døde træer der skal udskiftes. Så værdien af disse fordele afgør om forsøget også økonomisk set kan kaldes en fordel, vurderede. Christina Kastrup Madsen. Hun efterlyste klarere retningslinjer for brugen af alternative midler så vi ikke selv skal vurdere alle mulige oplysninger, og så man bedre kunne bedømme begrænsningerne i forhold til afstrømning og lokal afledning af regnvand. GRØNT MILJØ 10/2013 5

6 De nye linde er i Østre Allé er i fin vækst. Det er påvist at tømidlet kaliumformiat giver træerne en fordel i forhold til almindelig vejsalt. Foto: Simon Skov. Kaliumformiat giver lindene vækst Kaliumformiat er i fire vintre afprøvet i Københavns Kommune, nemlig i den totalrenoverede Østre Allé hvor der er plantet 145 nye lindetræer på den 1,1 km lange strækning. Man vil se om kaliumformiat forbedrer miljøet og træerne, og om der kan være en samfundsøkonomisk gevinst ved det alternative middel. Alléens linde er sammenlignet med 5 ikke-saltede linde inde i Fælledparken og 10 linde ved den traditionelt saltede Center Boulevard på Amager. Det er samme art, størrelse og alder alle tre steder. I Østre Allé blev træerne plantet i november 2009, 6 meter høje og 25 cm i stammeomfang. Og træerne gror faktisk bedre på Østre Allé end på Center Boulevard. No bullshit, meddelte seniorkonsulent Simon Skov, Skov & Landskab. Træerne har bedre af kaliumformiat end almindeligt vejsalt. Man kan bare ikke se om det er som følge af tømidlet eller som følge af stedet generelt, erkendte han. Stammeomkredsen er efter tre år signifikant større i Østre Anlæg end på Center Boulevard. Træerne er også blevet højere. Det samme gælder grentilvæksten som dog i alle tilfælde var større i planteskoletiden. Kronevolumen, krone- Morten Ingerslev Skov & Landskab. Og det var natrium og klorid fra almindelig vejsalt man fandt i Østre Allé selv om dette salt slet ikke havde været brugt. Forklaringen er formentligt at jorden inden da havde været meget saltet, vurderer Morten Ingerslev. Under den friske plantejord ligger den gamle saltede jord, og saltet kan måske ikke vaske ud på grund af tætte lerlag. Tværtimod kan det trænge længere op i jorden på grund af fordampningen fra træerne og jordoverfladen. Problemet er ikke nærmere undersøgt, men det er i alle tilfælde ny viden at ophobet salt på den måde kan forurenet ny ren vækstjord. De senere resultater viste dog faldende natriumindhold på Østre Allé, så problemet er nok toppet, vurderede Ingerslev. Saltindholdet er til gengæld stigende på Center Boulevard. Formiat kunne man måle store koncentrationer af i begyndelsen, men derefter faldt det til ingenting. Forklaringen kan ifølge Ingerslev være at formiat omsættes mikrobielt i muldjorden så hurtigt at man ikke kan måle noget, og at det også kan udvaskes hurtigt. I alle tilfælde er tallene tegn på en jord der endnu ikke er kommet i balance, vurderede Ingerslev. Bladanalyser viste de første tre år ikke klare tegn eller fortæthed, blade, klorofyl, bladnekroser, insektgnav og sundhed følger samme mønster med lindene i Østre Allé som de bedste. Men træerne inde i Fælledparken er vel allerbedst? Nej, ikke i alle tilfælde, f.eks. hvad angår højdetilvækst, men det er også træer i en helt anden vækstsituation, bl.a. mere bevoksning og insektliv tættere på, forklarede Simon Skov. Er den bedre tilvækst og sundhed så pengene værd? Det er i sidste ende en politisk vurdering, men regnskabet vipper hvis træerne på de normalt saltede veje dør, og man skal bekoste en udskiftning, sagde Simon Skov. Indtil videre er ingen af træerne på Center Boulevard dog døde, og deres reducerede vækst og sundhed kan ikke uden videre omsættes til reduceret levetid og økonomisk kalkule. En gammelsaltet jord Da træerne blev plantet, blev der ved enkelte træer på hvert sted installeret måleudstyr til at måle jordvæsken. Hver måned blev blev der taget prøver i 40 og 75 cm dybde. Heldigvis fulgte der fire regulære vintre hvor der blev saltet meget. De første resultater var forbløffende. I Østre Allé stod man nemlig med en meget saltbelastet jord, meget mere belastet end på Center Boulevard og i den saltfrie Fælledpark, forklarede seniorforsker skelle mellem de tre lokaliteter. I træerne på Center Boulevard steg kloridindholdet dog fra 2009 til Her kunne man også se faldende indhold af calcium og mangan. Virker teknisk set til ug Vejteknisk set virker kaliumformiat til ug, forklarede Kim N. Sørensen der er fagansvarlig for vintertjenesten i Københavns Kommune. Midlet blev valgt bl.a. fordi det virker hurtigt, har stor smeltekapacitet, virker ned til meget lave temperaturer og hæfter sig godt til vejoverfladen. Det holder. Midlet spredes både som væske med en lagespreder med ml pr. m 2 og som granulat med 20 g pr. m 2. For at undgå fejlsaltninger er ruterne organiseret så saltbilerne med almindelig salt slet ikke kører ad Østre Allé. Udbringningen af kaliumformiatet har om året kostet kr. hvortil skal lægges kr. for ekstra snerydning før saltning. I alt kr. En traditionel saltning ville koste kr., men hertil skal lægges de kr. saltværnene om de 145 linde koster. Forskellen er dermed kr. fastslog Kim. N. Sørensen. Ifølge Simon Skov svarer forskellen omtrent til at skifte jord og genplante ét træ. Den forbedrede sundhed og skønhed får man da gratis. Forsøget fortsætter i øvrigt tre år endnu. 6 GRØNT MILJØ 10/2013

7 Elmebarkbillerne og dem der følger Hans Peter Ravn, seniorforsker lod tankerne gå tilbage til elmesygen. I Østdanmark spirer elmen stadig, men den når kun at blive en stor busk før den får elmesyge og dør. Enkelte store elme har overlevet, men det er ikke noget genetisk, men fordi de står meget isolerede. I det nordlige Jylland er mange elme bevaret, men siden 2009 er mange angrebet år efter det kulminerede andre steder. Forklaringen kan ifølge Ravn være at store elmebarkbille har bredt sig mod nord selv om den foretrækker stille vejr og varme. Den er en mere effektiv sygdomsspreder end lille barkbille som før var den almindelige. Også dværg-elmebarkbillen ser ud til at brede sig. De gnaver på fingertykke grene hvor de andre elmebarkbiller skal Platantræer får også minermøl. De ses dog kun på bladenes underside. Foto: Hans Peter ravn. have tykkere grene. Så elmen kan også forsvinde som busk. Til de kedelige zoologiske besøg hører minermøl. Vi kender kastanjeminérmøllet som i 2009 nåede Nordvestjylland. Platan har sit eget minérmøl der er næsten lige så udbredt, men man ser dem ikke lige så let da møllene er på bladenes underside, og træerne dør ikke af det. Kongeskjoldlus blev opdaget i Danmark i De skal have varme, så de er mest i de større byer. Flere træarter angribes, men uden at dø af det med mindre de er svækkede i forvejen. Tjørnepragtbillen præsenterede sig ved den danske grænse i 2007, og siden har den lavet en ravage i bl.a. pæretræer der ofte dør af det. De 1 cm lange bronzefarvede insekter laver nogle karakteristiske D- formede udflyvningshuller. Spindemøl er velkendt, f.eks. i hæg, men hvor vi før sagde at de forsvandt efter et år, kan de nu blive ved 4-5 år i træk, sagde Ravn. Han sluttede af med egeprocessionsspinderen der i Tyskland er et stort problem, især fordi de hår der frigøres ved larvernes hudskifte er så allergifremkaldende at man i værste fald kan dø af det. I Hamborg overvejes det at fælde egetræerne. Egetræerne dør ellers ikke normalt af angrebet. Der er i Danmark fanget ca 200 hanner i lysfælder på Lollands sydkyst, men endnu ingen hunner. Tøv lidt med at fælde de syge træer Nye sygdomme og skadedyr giver træerne mange problemer, men sygdommene får også skyld for meget som måske ikke holder. Når træerne er dårlige, kan der være andre grunde, f.eks. salt, fortalte seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab. Tag f.eks. hestekastanje, der trues af kastanjekræft. Vi har sygdommen selv om den endnu ikke er officielt konstateret. Men derfor behøver det ikke være kastanjekræft hver gang en hestekastanje har mistænkelige symptomer. Det er mest unge individer der får kastanjekræft, og sygdommen kommer ikke fra dag til dag. Kun en laboratorieanalyse kan i sidste ende stille diagnosen. Så styrt ikke ud og fæld træer med mindre det er et ungt træ der er sygt. Men rengør for en sikkerheds skyld redskaber og brug ikke træet som dækflis, advarede Iben M. Thomsen. Og fælder man, så lad gerne torsoen - stammens nederste del og måske de store grene - stå tilbage eller læg den ind i skoven bagved. Det er også til fordel for nyttige svampe og insekter. Tøv også en kende med at fælde asketræer der er angrebet af asketoptørre. I skoven fælder man ask for at få noget ud af veddet mens man kan, men i byen kan store, gamle aske godt regenerere og stå i mange år, sagde Iben M. Thomsen og henviste til en svensk undersøgelse hvor man har fulgt 100 veteran-aske. På lang sigt ser dog ikke godt ud. Og de aske der overlever asketoptørre, kan blive ofre for de askepragtbiller der er på vej mod vest fra Asien af. Af nyere sygdomme pegede Iben M. Thomsen på ædelgrankræft samt rød nåleringplet, en ny og spændende svampesygdom der går på fyr. Sygdommen kan måske få betydning hvis vi får varmere somre. Den viser sig som røde bånd på tværs af nålene Det samme par aske med 4 år imellem. Træet til højre fik asketoptørre i 2009, men er regeneret og kan sikkert leve i flere år. Foto: I.M. Thomsen. GRØNT MILJØ 10/2013 7

8 Opbygning Opstamning Indklipning Tynding Eksempler på de fem behandlinger efter tre vækstsæsoner. M.P. Allerups Vej, Odense Ubeskåret Opbygningsbeskæringen kan også være en opstamning eller indklipning At give unge allétræer en omhyggelig opbygningsbeskæring har i flere år været et af de vigtige budskaber fra Palle Kristoffersen, tidligere forsker på Have & Landskab, og nu slotsgartner i Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. På bytræseminaret præsenterede han ikke desto mindre et forsøg der sår tvivl om opbygningsbeskæringen. Det er en fordel at reducere grenenes længde, men hvordan man gør det er ikke afgørende, bare man derved undgår de tunge bundgrene der senere gør det bøvlet at stamme træet op. Forsøget er dog kun baseret på 3 års vækst. På en vej i Tietgenbyen i Odense blev der i 2009 plantet lindetræer med cm i stammeomfang. Efter to år, hvor træerne endnu ikke var kommet i vækst, blev ti af hver behandlet på en af fire måder: 1) Opbygning hvor grenene blev reduceret ud over den største udadvendte gren. 2) Opstamning i ét hug op til træets halve højde og top keglebeskæres. 3) Indklipning hvor alle grene blev klippet ind til cm. 4) Tynding hvor de tykkeste sidegrene (cirka 6 pr. træ) blev skåret helt af, og resten reduceret med en tredjedel. Hvert år blev de 40 træer målt og sammenlignet med de træer på vejen der ikke blev beskåret. Efter tre år havde de opbyggede træer tætte grønne kroner, men også de opstammede og indklippede træer så fine ud selv om deres kroner var smallere og de op- stammede træes kroner også kortere. De tyndede træer og de ubeskårne kontroltræer havde en mere åben krone og klart mindre løv. Denne forskel kom klart til udtryk i de generelle vurderingen af form, vækst og topvækst. Forskellen kom også klart til udtryk i målingerne af klorofyl-fluorescens - altså hvor meget kloryfyl bladene samlet har til at lave fotosyntese. Målt som tilvækst i stammeomfang var forskellene derimod ret små og statistisk set ikke signifikante. Et tilsvarende forsøg blev lavet på Tønder Kirkegård, ogsåmed lind. Det var dog med mindre træer (12-14 cm), de var plantet i 2010 og blev ikke udsat for opstamning. Her - i et bedre og mere beskyttet gromiljø - var forskellene generelt mindre markante. Alt i alt peger forsøget på at man kan beskære som man vil, bare man reducerer grenlængden eller fjerner de tunge bundgrene. Derfor kan også opstamningen og den komiske indklipning være i orden. De giver alle en flot form og performance som Kristofsen understregede. De er tilmed lettere for ufaglærte at udføre - og nok også hurtigere at udføre for alle, bl.a. fordi man ikke skal vurdere så meget. Opbygningsbeskæringen efterlader dog nok et bedre grundlag for den senere beskæring. Og så skal det også med at forsøgene kun har været fulgt i få år. De næste 3-4 år kan ende med at give et noget andet billede. Motorvejens 4000 linde og 500 robinier 4000 lindetræer i afbrudte linjeplantninger langs motorvejen. 500 robinier i de store grønninger i udfletningerne. Så meget nyt er der plantet ved den nu udvidede motorvej 11 km rundt om Roskilde. De fire spor fra vejens fødsel var ikke længere nok. Træerne indgår i en landskabsplan for den flade strækning hvor kun et par viadukter får trafikanterne lidt op. Og hvor der derfor ingen træer er til at hindre udsigten over landskabet. Landskabsarkitekt Charlotte Skibsted fortalte om den næsten 10 år lange proces hvor Barrodede - med masser af rødder. Foto: C. Skibsted. hendes tegnestue var underrådgiver for Claus Bjarrum Arkitekter. Kun selve vejen havde været med i VVMredegørelsen hvor projektets miljøbelastning blev vurderet. Vejens omgivelserne med nyplantninger havde ikke været med, men det burde de have været. Så havde det været lettere at overbevise Vejdirektoratet om den grønne plan. Det lykkedes nu alligevel. Træleverancen var så stor at den skulle i EU-udbud som P. Kortegaard Planteskole endte med at vinde. Og trods størrelsen på cm, ville Charlotte Skibsted have træerne barrodede. Jeg har ikke så god erfaring med klumpplanter, og vi får plantet træer om året, så jeg har en vis baggrund for at sige det, fortalte hun. Helt op til stammeomkreds på cm foretrækker Charlotte Skibsted barrodede planter. De får bedre fat end mange klumpplanter gør. Det er nok fordi at klumpplanter ofte plantes når der skal vandes - hvad der så ikke altid bliver. Barrodede bliver altid plantet på det rigtige tidspunkt. 8 GRØNT MILJØ 10/2013

9 ENEMARK GRUPPEN H.G. ENEMARK A/S Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj hge-enemark.dk En kop gødning pr. træ giver målbar effekt. Foto: Kjell Nilsson. Gødningen hjælper bytræerne på vej Godt nok kommer ernæring efter vanding og beskæring når man ser på de plejefaktorer der afgør bytræets succes. Men alligevel. Hvorfor ikke optimere gødskningen når det er let og billigt? Samtidig kan man justere den basiske byjord hvis høje ph hæmmer optagelsen af næringsstoffer som jern og mangan. Alligevel har der ikke været ret stor opmærksomhed på hvad gødning kan gøre for byens træer og buske. At råde bod på det var formålet med det projekt om vedplanters gødning som blev lavet i PartnerLandskab-regi sidste år, forklarede gødningsprojektets researcher Oliver Bühler, bytræseminarets vært. Projektet er grundigt omtalt i Grønt Miljø 6/2012 s Samtidig blev der sat gødningsforsøg i gang i Odense (med lind) og i København (med avnbøg og tulipantræ). De blev gødet med Blaukorn (hurtigt virkende), Agromaster (langtidsvirkende) og NovaTec. Efter de første to år reagerer de gødede træer positivt set i forhold til de ikke gødede, især hvad angår tilvækst i stammeomfang. Den foreløbige konklusion er at gødning med 6 g kvælstof pr. cm stammediameter fremmer tilvæksten sikkert for to af tre undersøgte arter, mens selve gødningsproduktet ikke er afgørende. Bühler anbefaler dog en langsomt virkende gødning. Forsøget omtales mere detaljeret senere i Grønt Miljø. Og vel kan det betale sig at gøde. Gødning og udbringning koster ikke meget pr. træ. Årets mertilvækst er imidlertid kr. værd når man sammenligner med priser på forskellige størrelser af planteskoletræer. Der findes desuden flere tyske forsøg og eksempler der påpeger den effekt gødningen kan have. Træer under helt ens vilkår - bortset fra gødningen - viser klart at de gødede træer har større tilvækst og en tættere og mere mørkegrøn beløvning. Vi lagerfører et meget bredt udvalg inden for snerydningsmateriel. 2- og 4-hjulede traktorer leveres i flere forskellige modeller med både diesel- og benzinmotorer og tilhørende fejemaskiner Ring for oplysning om nærmeste forhandler. Det berlinske bytræ til venstre er gødet. Træet til højde er ikke. Der er tydelig forskel i bladfarve og bladmasse. Foto: Hartmut Balder. GRØNT MILJØ 10/2013 9

10 Misteltenens grene kan ikke bruges til at lave pile. Alligevel siger myten at Loke lavede en pil af mistelten og brugte den til at dræbe Balder. Misteltenen breder sig ved at de klistrede bær sætter sig fast på fuglenes næb og tørres af på et andet træ. Foto: Jeanette Roust Thysen. Hvis der vokser op mod hundrede mistelten på et træ, kan det stoppe træets vækst. Her er der kun 5, og det kan træet sagtens klare. Den største er 12 år og tilsammen fylder træets mistelten ca. 80 cm i diameter. Forneden en hanplante uden bær. Foto: Kalundborg Planteskole. En smuk, stedsegrøn, mytologisk halvsnylter Misteltenen er indbegrebet af jul selv om den er en giftig snylter som engang var forbudt i kirken, bl.a. på grund af den hedenske myte om Balder der blev myrdet med en pil af mistelten Af Lars Thorsen Man kan halvsnylte sig til et kys hvis man fanger sin udkårne under en mistelten. Meget passende, da misteltenen selv er en halvsnylter. Men det er ikke kun ungkarle på frierfødder og overrislede onkler der har udnyttet planten. Allerede i stenalderen blev plantens saft brugt som pilegift til jagt på så store dyr som urokser. Hvis man presser saft fra grene og bær, frigiver man nemlig bl.a. stofferne histamin og viscotoxin. I dag har den lille, stedsegrønne snylter fundet en niche som juledekoration. Misteltenen var ellers oprindeligt forbudt i kirkerne. Den blev anset som ukristelig på grund af de hedenske sagn og myter. Jernalderens keltiske præster gik i hvide dragter og guldsegl ud i skovene den sjette dag efter nymåne i det nye år for at hente mistelten. Myten fik i 1700-tallet unge briter til at drage ud i skoven for at samle mistelte til pynt (og magi), og det er netop fra de britiske øer at vi har traditionen med at hænge misteltenduske op og kysse. Tog ikke misteltenen i ed I Norden havde misteltenen ellers mest været berygtet på grund af myten om Balder og Loke i den nordiske mytologi. Guden Balders mor, Frigg, fik alle verdens dyr, ting og planter til at sværge at de aldrig vil gøre den smukke og populære Balder ondt, men hun havde glemt at tage misteltenen i ed. Det opdagede den jalous Loke der var halvt gud og halvt jætte. Han lavede en pil af misteltenen og fik Balders blinde halvbror til at skyde den efter Balder der døde af såret. Sjovt nok kan man ikke lave en pil af mistelten der vokser som en snylter på træer. Og sjovt nok bliver misteltenen i både Den Yngre Edda og Den Ældre Edda - hvor myten er fra - beskrevet som en plante der vokser i jord. Måske er det misteltenens giftige saft der er baggrunden for myten. Eller en helt anden plante. Polsk og fransk ukrudt Uanset hvad er misteltenen i dag en af julens faste følgesvende. Men da misteltenen kræver en værtsplante, er det de færreste planteskoler som står klar med et parti til salg. De mistelten som er til salg på grønttorve og i supermarkeder kommer ofte fra Polen og Frankrig hvor gesjæftige folk henter de små snyltere. Hernede bliver mistelten set som et problem. I Polen vokser misteltenen især højt oppe i popler, mens de i Frankrig rammer frugtplantager. Det kan være et stort problem for hvis 100 mistelten spirer frem på et æbletræ, stopper det træets vækst. Derfor er franske plantageejere kun glade for at nogen vil komme og fjerne de besværlige planter. Herhjemme er der dog også folk som målrettet dyrker mistelten. Som Knud Larsen, indehaver af Kalundborg Planteskole, fortæller: Når den først er etableret, er det intet problem at dyrke, men den er langsommelig. Hvis vi poder et paradisæbletræ, så går der to år fra man har podet før man kan sætte den på. Derefter går der to år mere før du kan se overhovedet en lille spire. Og det kan sagtens være at der slet ikke er nogen spire, for fuglene er slemme til at tage dem til at begynde med. Spiringen er stor hos mistelten, de spirer med over 90%, men musvitten og blåmejsen som alle haveejere har, piller gerne den nyeste af, og derfor skal man jo sætte mange på, siger Knud Larsen. Planteskolen sætter omkring frø på et træ, og hvis der kommer 4-5 misteltenplanter ud af det, så er han tilfreds. Få træer med mistelten Kalundborg Planteskole er sammen med Erling Nielsens Planteskole ApS nogle af de eneste i Danmark som sælger træer - primært paradisæbletræer - med mistelten på. Et træ med en stamme på 1 meter og en lille krone med mistelten koster omkring 800 til kr., og så kan man hver jul klippe en lille dusk af. Misteltenen fordobler sin størrelse hvert år og kan sagtens tåle en årlig julebeskæring. Der er dog ingen grund til at frygte at misteltenen overtager hele træet, for efter 15 år er misteltenen som regel kun nået 1 meter i diameter. Når mistelten først er i træet, breder den sig som regel. I hvert fald hvis misteldrossel, munk eller silkehaler lægger vejen forbi. De spiser bærrene som er klistrede og sætter sig på fuglenes næb som de derefter tørrer af på en anden gren. I løbet af et par år kommer der en ny mistelten frem. Desuden er misteltenen stedsegrøn, så hvis du har et paradisæbletræ med mistelten, kan du nyde blomsterne om foråret, frugterne kan i efteråret bruges til snaps eller gele, og når bladene falder af åbenbares de grønne mistelten med hvide bær som pynt i vinterhaven. Læs mere om misteltenens historie og brug på eller lær at dyrke din egen mistelten på dine træer i haven på haveselskabet.dk/ artikel/dyrk-din-egen-mistelten. 10 GRØNT MILJØ 10/2013

11 GRØNT MILJØ 10/

12 Stadsparken består af forskellige parktyper som savanne, woodland, natureng, junglesti, traditionel svensk park og naturlegeplads. Den er placeret mellem nye moderne boligblokke og et ældre parcelhuskvarter. Savanne og junglestier i Laholm Peter Gaunitz står bag et naturinspireret, men eksotisk design som blev årets park i Sverige Af Jens Thejsen Laholm er den sydligste og mindste købstad i Halland. En by som mest er kendt for laksefiskeri. Det er en gammel dansk by og også meget dansk at se på. Der ikke så mange træhuse, her har man bygget i sten. Der er kvarterer med gamle brolagte gader med små lave huse, og der er nyere moderne boligblokke. På mange måder er det en lidt almindelig by. Og så alligevel ikke. For kommer man forbi byparken, må man åbne øjnene. Her er noget som på ingen måde er almindeligt. En meget stor bypark åbner sig med et hav af græsser og et mylder af stauder. Vildt som ikke ret mange andre steder og smukt på sin egen måde. Stadsparken Laholm hedder den 7,5 ha store park. Når man bevæger sig rundt i den, er det naturinspirerede design så vellykket at det er vanskeligt at gennemskue hvordan de har kunnet plante så vildt uden at man fornemmer landskabsarkitektens og gartnernes trang til orden. Ser man nøje efter, så åbenbares det: Det hele er sået, både prydgræsser og stauder. Savanne og woodland At kaste sig ud i et stort parkanlæg med såede stauder og græsser kræver både mod og stor faglig viden og kunnen. Det har også været nødvendigt med mange overvejelser og diskussioner inden det hele er kommet på plads. Det startede med at en banestrækning skulle nedlægges. Et stort areal blev ledigt, og tankerne om en park udviklede sig. Man kontaktede den svenske landskabsdesigner Peter Gaunitz som er kendt for at arbejde med biotopinspireret design. Hans udspil var noget kontroversielt. Han forslog en stor savanneplantning og et woodland. Spredte træer og buske med staudebund. Og som noget specielt forslog han at alt urteagtigt skulle sås. Det endte med at man i november 2007 tog de første spadestik til både savanne og woodland. Savannen startede med at jorden med græs og tilfældigt ukrudt blev fjernet i cirka 40 cm tykkelse, hvorefter hele arealet blev jævnet. Der blev kørt cm ny jord på, og øverst kom cirka 15 cm grus. Derefter blev der plantet træer og buske. Og så blev der sået stauder og græsser direkte på stedet. Naturligvis frø fra planter som passer til området og som kan klare klimaet, og som er villig til at spire. Masser af eksoter I virkeligheden er mange af planterne hjemmehørende på den amerikanske prærie. F.eks. en skønhedsøje (Coreopsis palmata), purpur solhat (Echinacea purpurea), bleg solhat (Echinacea pallida), præriekløver (Dalea purpurea), hestemynte (Monarda bergamo), stor mexicohat (Ratibida pinnata) og græsser som præriehirse (Panicum virgatum), kærlighedsgræs (Eragrostis spectabilis), moskitogræs (Bouteloua gracillis) og mange flere. Woodland blev etableret med andre typer urter og naturligvis mange flere træer og buske. Her blev der heller ikke sparet på eksperimenterne. Der blev plantet mange træer og buske som går for at være vanskelige, og et hav af spændende skovbundsurter skulle udgøre bunddækket. Træerne var f.eks., skovtupelotræ (Nyssa sylvatica), ambratræ (Liquidambar styraciflua), rød løn (Acer rubrum), sneklokkebusk (Halesia monticola). Der var urter som amerikansk blå anemone (Hepatica americana), kanadisk venushår (Adiantum pedatum), skumblomst (Tiarella cordifolia), vejbredstar (Carex plantaginea). Og både i savanne og wood- 12 GRØNT MILJØ 10/2013

13 land er der sat i tusindvis af forårsløg som også passer til de forskellige miljøer. Det kom til at fungere Og 2008 spirede frøene. Langt det meste kom. Snart dækkede det, og allerede i 2010 fungerede det perfekt, og ikke kun i højsæsonen. Foråret ser smukt ud med løgplanterne, sommer og eftersommer er stauderne og græsserne på deres højeste, men også om efteråret står græsser med mange farvenuancer, og de afblomstrede stauder gør sig godt mellem græsserne. Det skal naturligvis passes og plejes. Der skal vandes i meget tørre perioder, og nogle steder må man skifte enkelte planter ud som ikke har etableret sig så godt. Men plejen er minimal i forhold til store græsarealer og traditionelle staudeplantninger. Junglestien på legepladsen Der blev også etableret en stor legeplads hvor man fik kunstneren Anders Ölund til at lave legeredskaber af naturmateriale, inspireret af naturen. Dette arbejde er videreført i en junglesti langs junglebækken. En sti som snor sig gennem spændende buske og træer. Et projekt som om få år vil blive en god, eventyragtig oplevelse for børn og voksne. Savannen hvor alle urter er sået på stedet, består af mange forskellige græsarter og forskellige præriestauder. Indhegning til brændenælder. Et skilt fortæller at det er til sommerfugle og om hvordan sommerfuglene har nytte af nælderne. Længere væk på arealet er der et stort blomsterengareal hvor der er en pudsig, lidt underlig indhegning: et kvadratisk bed indrammet af et kastanjehegn. I indhegningen er der brændenælder. Et fint skilt fortæller at det her er for sommerfuglene, og tilsyneladende synes folk at det er en god og sjov ide. Man har i Laholm tænkt biodiversiteten med når der skal tænkes park. I dag udgør det hele en stor flot park med vild savanne, woodland, blomstereng, sommerfugle refugium, naturlegeplads og masser af gode gangstier og siddepladser. Landskabsdesigner Peter Gaunitz har været meget visionær og havde stor faglig forståelse. Desværre døde han kort efter etableringen, men dygtige medarbejdere i kommunen har fulgt arbejdet op i hans ånd. Bl.a. Charlotte Fajerson som er afdelingschef for offentlig miljø og Stefan Persson som er arbejdsleder for parkpersonalet. Det har bl.a. resulteret i at parken i 2013 blev årets park i Sverige. SKRIBENT Jens Thejsen er konsulent, underviser og forfatter. Han er tidligere faglærer på jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus. På savannen blev jorden med græs og ukrudt fjernet i cirka 40 cm tykkelsen, hvorefter hele arealet blev jævnet. Der blev kørt cm ny jord på, og øverst kom der cirka 15 cm grus. Foto: Stefan Persson. PÅ TUR TIL LAHOLM juni arrangerer Jens Thejsen en faglig tur til svenske parker, anlæg og naturområder - og naturligvis også til Laholm. Bed om nærmere oplysningen via GRØNT MILJØ 10/

14 Råjorden stabiliseres så man sparer på gruset Jordstabilisering har erstattet kalkstabilisering i Vejdirektoratets nye udbudsforskrift Kalken fræses ned. Foto: SR Gruppen. At stabilisere lerjord ved at blande kalk i den er en gammel metode der i de senere år igen er taget op. Det er den især i vejbyggeriet hvor man ved at stabilisere vejkassens underjord kan spare på det tykke lag bundsikringsgrus. Til mindre befæstelser er fordelen knap så åbenbar, da man i forvejen bruger den mindste lagtykkelse for bundsikringsgrus eller er ret tæt på. Vejdirektoratet udgav i 2010 sin første udbudsforskrift om kalkstabilisering som også blev kaldt Kalkstabilisering. Nu er der kommet en ny der hedder Jordstabilisering. Det er ikke tilfældigt at man fokuserer på jorden der skal stabiliseres og ikke det materiale man skal stabilisere med. For man kan bruge andet end kalk. Man kan også bruge cement, og man kan blande op med slagge og flyveaske. Disse materialer har egenskaber kalk ikke har. De kan ikke kun stabilisere leret jord, men også sandet og siltet jord. Det er f.eks. aktuelt når man skal indbygge den slags jord i dæmninger og diger. Baggrunden for at anvende jordstabilisering er det voldsomme forbrug af sten og grus i vejbyggeriet. Det årlige forbrug er cirka 25 mio. m 3 sand, grus og sten hvoraf 70% bruges til veje. Hver dansker bruger 10 tons sand, grus og sten om året. Derfor venter Vejdirektoratet både en mangelsituation og højere priser, bl.a. fordi transporten forlænges. Et af svarene er at udvikle mere råstofbesparende vejbefæstelser. Og det kan jordstabilisering hjælpe med. Når man stabiliserer lerjord med kalk, bruger man brændt kalk (kalciumoxid) eller hydratkalk hvor den brændte kalk er tilsat vand. Kalken, der fræses ned i jorden på stedet, skaber stærkere bindinger mellem lerpartiklerne. Den øger derfor jordens bæreevne PLASTICITETSINDEKS Bruges til at bedømme hvor plastisk jordarten er. og gør jorden mere tør. Hvis man vil stabilisere sandet og gruset jord, kan kalk ikke bruges til noget, men cement kan skabe stærke bindinger mellem sandkornene og øge bæreevnen. Hvis jorden er mere blandet og moræneagtig, er det en fordel at bruge både kalk og cement så man får både kalkens og cementens bindinger. Til de fleste jordtyper kan man supplere kalk og cement med slagge og flyveaske. Det giver dog ikke nogen egentlige fordele ud over at man får en måde at slippe af med stofferne på. Den forøgede styrke kommer ikke lige med det samme. Bindingerne bliver stærkere over tid. Når man bruger cement, kan det - afhængig af Man finder først den øvre plasticitetsgrænse, flydegrænsen. Det er grænsen mellem flydende og plastisk konsistens hvor leret er formbart og beholder formen når det påvirkes. Man finder så den nedre plasticitetsgrænse (udrulningsgrænsen). Det er grænsen mellem plastisk og fast konsistens hvor leret uden at briste netop lader sig rulle ud til 3 mm tykke tråde. Forskellen i vandindhold ved de to grænser kaldes plasticitetsindexet (PI) og måles i procent. vejret - tager flere dage. Er der blandet slagge eller aske i, tager det endnu længere tid. Det gør det mere kompliceret at beregne komprimeringen fordi man ikke kan lave en referenceværdi i laboratoriet. I alle tilfælde er det vigtigt at bindemidlerne blandes godt sammen med jorden. Det forudsætter at jorden ikke klumper. Højst 30% af det miksede materiale må bestå af klumper over 16 mm. Bindemidlerne skal mikses 40 cm ned i jorden, og der komprimeres og jævnes ud med en kotetolerance på +/- 40 mm. Udbudsforskriften beskriver hvordan, også hvordan arbejdet kontrolleres og udføres. Det støver, så blæser det over 10 meter pr. sekund, må man værsgod vente. sh KILDER Kalkstabilisering. Af vejregelgruppen for jord, grus og brolægning. Vejdirektoratet hæfter/filer med vejledning, almindelig arbejdsbeskrivelse, paradigme for særlig arbejdsbeskrivelse, paradigme for udbudskontrolplan, paradigme for tilbudsog afregningsgrundlag samt paradigme for tilbudsliste. Flemming Berg (2013): Ny udbudsforskrift for jordstablisering - spar penge og råstoffer. Trafik & Veje 11/2013. JORDSTABILISERING Velegnet Undertiden anvendelig FEDT Fed /meget fed ler / moræneler RET FEDT Knap så fed ler / moræneler SILTET Siltet / meget siltet ler / moræneler RET SILTET Siltet ler- eller sandjord SAND GRUS Plasticitetsindeks (lp, %) Over Brændt kalk Brændt kalk / cement Brændt kalk / højovnsslagge Brændt kalk / flyveaske Cement / højovnsslagge Cement / flyveaske Cement 14 GRØNT MILJØ 10/2013

15 Vi ønsker en glædelig jul og et godt nytår Kärcher MIC 34 C redskabsbærer GRØNT MILJØ 10/

16 Den færdige plads i sommeren 2013 med kirken som centrum i den flade skålform. Foto: Jens Lindhe. Domkirkepladsens nye gulv Særlige forudsætninger og dristige løsninger præger den nye belægning på Domkirkepladsen i Ribe hvor mønstret af natursten er inspireret af kirkens gulv og mure Af Tilde Tvedt Fugerne er noget af det første der springer i øjnene. En centimeter brede danner de deres eget mørkegrå mønster i den mangefarvede granitbelægning. De er fyldt med skærver og indgår i et hidtil uset afvandingssystem der både sørger for at regnvand fugter kulturlagene under byen, og at Ribe Domkirke holder fødderne tørre. Indtil for et par år siden lå kirken nærmest nede i et hul. Terrænet udenom havde i historiens løb vokset sig højere og højere, til sidst 1,5 meter. Derfor ønskede byen sig en ny udformning af pladsen. Udfordringen var både at skabe en mere harmonisk sammenhæng mellem kirken og byen, og at holde kulturlagene fugtige så de ikke synker sammen. Det har landskabsarkitekttegnestuen Schønherr A/S løst med en skålformet plads der elegant løfter kirken frem, og en gennemtrængelig belægning som fortsætter kirkegulvets sindrige mønster af granit i flere farver og størrelser. Projektet er resultatet af en arkitektkonkurrence i 2009 med 39 deltagere fra bl.a. Danmark, Norge, Tyskland og Holland. Esbjerg Kommune er bygherre. Realdania har bidraget med 34 mio. kr., mens kommunen har lagt 11 mio. kr. i projektet der blev gennemført i Terrænet der voksede De første sten til Ribe Domkirke blev lagt midt i 1100-tallet. Kirken blev bygget på en indlandsklit som dengang hævede sig tre meter over byen. Efterhånden lagde affald, rester af nedbrændte bygninger, jord og skidt lag på lag oven på det omgivende terræn. Omkring 1800 var det så grelt, at jorden lå mere end en meter op ad kirkemuren. Derfor besluttede man at grave soklen fri og etablere en 1,5 meter høj støttemur et par meter fra bygningen. Det fik kirken til at stå nede i et hul. Udenom var der parkeringspladser, små stykker græs, træer og trafik. Omtrent sådan så pladsen ud frem til efteråret Den 14. oktober tog borgmesteren så det første spadestik til renoveringen af den m 2 store plads. Få dage senere kørte en gravemaskine fra Stürup/Arkil Anlæg A/S forsigtigt ind på området. Med en vinkelsliber blev metalgelænderet skåret fri af støttemuren ned til kirken og løftet væk. Selve muren blev løsnet og fjernet i store stykker. Teske og gravemaskine Så gik entreprenøren i gang med at skrælle jord af zone for zone, og arkæologerne begyndte deres undersøgelser. De havde på forhånd opdelt pladsen i sektioner. Ved hjælp af gamle kort havde de fundet ud af hvor de ville bruge tid og penge. I den fase følte anlægsfolkene nok lidt at de gik rundt med hænderne i lommen og ikke kom nogen vegne, fortæller projektleder Torben Hartung fra Esbjerg Kommune. Det område de kunne skrælle af på én dag, brugte arkæologerne måske seks dage på at undersøge. Det var kontrasten mellem teske og gravemaskine. Carsten Grumsen fra Stürup bekræfter at arkæologien var lidt af en joker. Vi kunne ret hurtigt se at vi måtte ændre på etapeplanen og køre bemandingen helt ned i nogle perioder. Men vi havde nu også på forhånd sagt til os selv at der nok blev noget stilstand, og vores skøn passede meget 16 GRØNT MILJØ 10/2013

17 godt med virkeligheden, konstaterer han. I alt tons jord blev kørt væk fra pladsen for at danne den nye skålform. Forureningsgraden var på forhånd undersøgt meget grundigt. Der har foregået alt muligt på den plads gennem tiderne, bl.a. blystøbning. Derfor fik vi et rådgivningsfirma til at lave en minutiøs vurdering, og arealet blev delt op i zoner hvor jorden skulle behandles forskelligt, fortæller Torben Hartung. Målet var at få jorden deponeret forsvarligt uden at det blev dyrere end nødvendigt. Ikke helt jævnt fald Grundideen var at den nye plads skulle falde jævnt ned mod kirken. Derfor blev der nogle steder gravet op til 30 cm væk langs husfacaderne, og nogle af husene fik brug for ekstra trappetrin. Flere steder sænkede man også de gader der går ind til pladsen, lidt. Men helt jævnt kan faldet alligevel ikke blive fordi terrænforskellen er så forholdsvis stor over en kort afstand. Kørearealet langs med husene er nødt til at være nogenlunde fladt, så zonen langs kirken er brugt til at finregulere terrænet, forklarer landskabsarkitekt Lars Nybye Michel fra Schønherr A/S. Det betyder at vi især mod nord og vest ikke overholder normerne på højst 50 promille fald. Nogle steder er vi helt oppe på 200 promille, men vi har sørget for ikke at have stort fald i de naturlige ganglinjer. Vi diskuterede hældningerne meget med bygherren, og jeg synes vi har fået en tilfredsstillende løsning selv om den ikke overholder alle regler, siger han. Samtidig er det stejle terræn med til at styre bilisterne der naturligt holder sig til de fladeste områder. Helt lokalt er der også nogle små brud i faldet, bl.a. fordi man nogle steder har valgt ikke at fjerne alle gamle fundamentrester. Det er et udtryk for at pladsen også skal følge byen og tilpasse sig den, siger Lars Nybye Michel. De 10 mm brede fuger er fyldt med 2-5 mm skærver der lader vandet sive igennem. Den lokale afledning af regnvandet skal være med til at holde kulturlagene under pladsen fugtige. Foto: Torben Dam. Domkirkepladsen er m 2. Tegning: Schønherr A/S. Afretningslaget består af 5-8 mm skærver der er med til at lede regnvandet hen til de nedsivningsrender der går ned gennem den tætte bund af stabilgrus. Foto: Jan Støvring. Skræddersyet afvanding I marts 2012 rykkede Esbjerg Brolægning ind på domkirke- GRØNT MILJØ 10/

18 pladsen og gik i gang med at etablere selve belægningen som underentreprenør for Stürup. Det var jo lidt den omvendte verden at arbejde med fordi vandet skulle ledes ned i undergrunden, fortæller Carsten Grumsen. Kulturlagene under pladsen består af århundreders skrald, snavs og byggeaffald og har et stort organisk indhold. Hvis det ikke holdes fugtigt begynder det at blive omsat ligesom en mose. Og så sætter terrænet sig. I udbudsmaterialet var der detaljerede rapporter om kulturlagene, men der var ikke taget stilling til hvordan de rent teknisk kunne holdes fugtige. Løsningen blev en skræddersyet afvanding med et tredobbelt system, udviklet af Schønherr A/S i samarbejde med ingeniører fra Rambøll der har projekteret bundlagene. Første punkt var at gøre belægningen gennemtrængelig. Derfor er fugerne 10 mm brede mod normalt 4-6 mm, og de er fyldt med skærver på 2-5 mm som vandet kan sive ned igennem. Afretningslaget består også af skærver (5-8 mm), hvor vandet til en vis grad kan bevæge sig oven på den tætte bund af stabilgrus. For at få vandet ned til kulturlaget har vi lavet nogle render med skærver gennem stabilgruset på tværs af højdekurverne. Løsningen er ikke prøvet før, men udtænkt til projektet, fortæller Lars Nybye Michel. På den måde kunne man nøjes med at bruge almindeligt stabilgrus som bund. Med de store mængder vi skulle bruge, var det ikke realistisk at vælge et andet materiale, siger han. Med livrem og seler Den lokale nedsivning er suppleret med et traditionelt regnvandssystem der er dimensioneret til at kunne klare nedbøren 100% - for en sikkerheds skyld. Torben Hartung fortæller at systemet er stort nok til at kunne tage 360 liter pr. sekund pr. ha, hvilket er lidt mindre end det skybrud København oplevede i juli Her var intensiteten cirka 390 liter. Smalle riste i belægningen opsamler vandet. Renderne kan i princippet fryse til og hindre smeltevand i at komme væk. Derfor er de elopvarmede. Alligevel var det også nødvendigt at tage en anden situation i betragtning. Kraftig regn kan overbelaste byens kloaksystem og få vandet til at stå op af brøndene. Og så løber det med sikkerhed ned mod kirken som ligger på det laveste sted i byen. Derfor har vi som ekstra Til venstre en af de smalle riste der kan afvande pladsen 100% så kirken ikke kommer til at stå under vand. Foto: Jan Støvring. sikring lavet et særligt afløb fra det traditionelle regnvandssystem. En ledning på 40 cm i diameter er boret under en del af byen og ud til Ribe Å. Her kan overskydende vand i nødstilfælde løbe ud, fortæller Torben Hartung. Med de tre systemer går afvandingen både med livrem og seler. Der ligger jo en domkirke vi skal tage hensyn til, siger Lars Nybye Michel. Den største af sin art Domkirkepladsen er formodentlig Danmarks største gennemtrængelige belægning af sin art, vurderer Jan Støvring. Han er belægningsekspert på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Der findes en del arealer med græsarmering eller andre typer betonsten med huller hvor vandet kan løbe ned. Men vi har ikke hidtil set så store arealer med almindelig belægning hvor vandet ledes væk via brede fuger mellem traditionelle belægningsmaterialer, konstaterer Jan Støvring. Det usædvanlige her er også at bunden kun er delvis gennemtrængelig. Derfor er det fornuftigt, både at have en plan A og en plan B for afvandingen, siger han. Desuden ser han det som en fordel at jorden er sandet i denne del af landet og derfor dræner vandet væk hurtigere end andre jordtyper. Jan Støvring peger også på at brede fuger danner en iøjnefaldende struktur i belægningen. På tegningen ser man Belægningen er inspireret af kirkens gulv, men farver og formater spiller også tæt sammen med granitkvadrene i murene. Foto: Jan Støvring HELE VEJKASSEN Den samlede vejkasse er på 55 cm. Nederst på planum ligger der et geonet for at stabilisere belægningen der ligger på en ret uensartet bund. Nettet er dækket af 2 cm skærver der låser nettet fast. Dernæst 20 cm bundsikringsgrus, et nyt lag geonet og 15 cm almindelig stabilgrus. Afretningslaget består af skærver på 5-8 mm. Det har vi rigtigt gode erfaringer med både her og andre steder. Skærverne er lidt dyrere, men brolæggerne er glade for dem, siger Lars Nybye Michel. Den helt store fordel er at man også kan afrette i vådt vejr. Øverst slutter belægningen med de 15 cm tykke fliser og sten i granit og enkelte i sandsten og skifer. 18 GRØNT MILJØ 10/2013

19 Byggepladsen set fra domkirkens tårn. Gravemaskinen løfter de store granitfliser på plads. Foto: Jan Støvring. fugerne som tynde streger, men når man går på pladsen, ser man dem mere skråt, og så kan de nogle steder virke dominerende. Det er med andre ord vigtigt at være opmærksom på at gennemtrængeligheden også kan have indflydelse på æstetikken. Sindrigt mønster Lidt efter lidt blev bunden klar til den mest synlige del af projektet: belægningen i granit med indslag af sandsten og skifer. Store formater inderst mod kirken - med inspiration fra gulvet indenfor. Farver og formater spiller også tæt sammen med granitkvadrene i kirkens mure. Der er brugt 13 størrelser i forskellige materialer i et sindrigt puslespil. Derefter mindre og mindre formater der slutter med en mere ensartet flade af små granitsten langs husfacaderne - med reference til byens brosten og husenes mursten. Der er ikke noget i mønstret der går igen. Derfor har vi tegnet hele belægningen igennem sten for sten for de store formaters vedkommende. Vi var meget ærlige omkring belægningsmønstret i udbudsmaterialet og håbede at entreprenøren ville synes, det var spændende at arbejde med, fortæller Lars Nybye Michel. Stürup/Arkil Anlæg A/S havde tidligere lavet en lignende opgave sammen med Esbjerg Brolægning. Men i Ribe var der endnu flere formater og mange tilskæringer, bl.a. på grund af pladsens uregelmæssige form, fortæller Carsten Grumsen. Han printede belægningstegningen del Der er ingen gentagelser i belægningsmønstret. Alle de store formater har landskabsarkitekten tegnet op sten for sten. Foto: Jan Støvring. GRØNT MILJØ 10/

20 for del i A3-format og forsynede brolæggerne med deltegninger efterhånden som de arbejdede sig frem. Ude på pladsen vidste brolæggerne hele tiden hvor hver sten skulle ligge. Hvis tegningen og virkeligheden ikke helt passede sammen, fulgte de nogle særlige spilleregler der var aftalt med landskabsarkitekten. I det hele taget krævede processen et tæt samspil. Derfor var det også en fordel at det samme sjak tog sig af hele pladsen, siger Lars Nybye Michel. Logistikken var en stor opgave med sten i spil. Bl.a. var det en udfordring at få leverancerne i hus til det rigtige tidspunkt, især da etapeopdelingen måtte ændres. Og hver dag skulle vi så tage stilling til hvilke sten der skulle bruges og køre dem til Ribe fra vores plads midt i Esbjerg. Der var ikke plads til at holde noget lager på selve byggepladsen, forklarer Carsten Grumsen. Dog havde man et lille mellemlager lige uden for Ribe med paller. Forsigtig trafik Ribe Domkirkeplads blev indviet den 12. juni i år. Borgerne har taget godt imod den nye plads, selv om de bl.a. har mistet 76 parkeringspladser og har måttet leve med flere års gener i anlægsfasen. De har også nogenlunde fundet ud af NATURSTEN DER LIGNER KIRKENS GULV OG KVADRE Rød Bohus granit (Sverige) Grå Bohus granit (Sverige) Mørkerød Vånga granit (Sverige) Blå Rønne granit (Danmark) Grå/rød Moselykke granit (Danmark) Kinesiske granitter G352, G354, G398, G399 Lys/hvid Steigewald sandsten (Tyskland) Blåsort Otta skifer (Norge) hvordan man færdes på pladsen. Området har status som gågade med kørsel tilladt, og man må i princippet køre overalt - på de gåendes præmisser. Ingen skilte hjælper bilisterne på vej, kun plinte med træer opdeler pladsen. I og med, at der ikke er nogen afmærkninger af kørebanen, har folk tendens til at køre mere forsigtigt, så vi tror det er en fordel, siger Lars Nybye Michel. Desværre har biltrafikken givet nogle sætninger. Vi har ikke gravet længere ned end nødvendigt af hensyn til de arkæologiske interesser, og derfor er bunden ikke optimal, forklarer Lars Nybye Michel. Noget tyder på at sætningerne især kommer der hvor arkæologerne har været dybest nede. Selv om hullerne fyldes med kulturmateriale, er det svært at banke tilpas sammen bagefter. Derfor er de nye afløbsledninger også lagt i de kanaler hvor de gamle lå for Belægningen består hovedsageligt af nordiske sten. Kun de små granitsten kommer fra Asien. Man kunne have sparet mange penge ved at brug mere asiatisk granit, men det var vigtigt for Schønherr A/S at skabe sammenhæng med kirkens nordiske granitkvadre. En ekstrabevilling fra Realdania gjorde det muligt. Granitstenene har jetbrændt eller stokhugget overflade. Esbjerg Kommune fremhæver på sin hjemmeside at alle stenene er produceret under socialt ansvarlige forhold, både i forhold til brydning og forarbejdning. ikke at grave mere end højst nødvendigt. Spindelvæv i rørene Afvandingssystemet har endnu ikke været til den store eksamen. Der er sikkert spindelvæv i rørene, for de har ikke været i brug endnu. Vi har ikke haft større regnskyl, siden pladsen blev færdig, men jeg har stået herude i et almindeligt regnvejr og oplevet hvordan fugerne tager vandet, siger Torben Hartung. En svaghed er at fugerne på sigt kan slemme til og blive mindre gennemtrængelige. Hvor hurtigt det går afhænger bl.a. af hvor meget snavs der lægger sig på belægningen. Ifølge Jan L. Støvring findes der ikke målinger, men udenlandske erfaringer viser at fugerne på 5-8 år kan miste 50-90% af nedsivningsevnen. Det er muligt at suge de øverste cm skærver op og rense dem eller udskifte til nye skærver. Et andet problem er at bilerne har tendens til at suge det øverste af fugerne op, når de kører på pladsen. Fugerne er allerede blevet efterfyldt nogle steder, og på trafikarealet har vi udskiftet det øverste af fugerne med en lidt finere fraktion der pakker en smule mere sammen, fortæller Lars Nybye Michel. Brolæggerprisen Den 9. oktober fik Schønherr A/S Brolæggerprisen for Ribe Domkirkeplads. Prisen uddeles hvert år af Brolæggerlauget. Pladsen er nu blevet forvandlet til et smukt byrum. De mere end sten er sat med millimeterpræcision i et spektakulært mønster, sagde oldermand Claus Johansen fra Brolæggerlauget. Det harmonerer med kirkemurens 800 år gamle sten og med det velbevarede gadenet i den historiske bykerne. Det har løftet hele byrummet. Pladsens eneste større elementer er lind og eg plantet i lave plinte. Rodhalsen er lidt under plintens top for at der ikke skal være for langt ned til muldlaget. Under og omkring plinten ligger rodvenligt bærelag. Træerne vil også have glæde af det regnvand, der siver ned gennem de skærvefyldte fuger. Desuden er underbunden generelt fugtig. Foto: Jens Lindhe. KILDER Interviews: Torben Hartung, projektleder, Esbjerg Kommune, Lars Nybye Michel, landskabsarkitekt, Schønherr A/S, Jan L. Støvring, seniorforskningskonsulent, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Carsten Grumsen, projektleder, Stürup/Arkil Anlæg A/S, Brit Brus (2013): Esbjerg Kommune: Gammel domkirke får ny plads. Teknik & Miljø 9/ > Borger > Vej og Trafik > Trafikplanlægning (bl.a. små film fra anlægsprocessen) Karsten Ifvesen (2013): Nyt torv holder kultursvampen fugtig. Politiken Jesper Vind: Kongebyens metamorfose. Weekendavisen GRØNT MILJØ 10/2013

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. LeT svært Sværhedsgrad: Det er kun middelsvært at lægge en ordentlig flisegang. Men det er til gengæld hårdt arbejde,

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige

Læs mere

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012 BR01 KANTSTEN Kantsten er kantbegrænsning af forskellige materialer, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Tømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram

Tømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Tømiddelgruppen Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Agenda Baggrund Forskning Viden Praksis SIDE 2 SIDE 3 www.vejregler.dk Oversigt Håndbog for drift af veje og stier, juli 2003 Vejregel for Tømidler, sand

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Vandgennemtrængelige belægninger

Vandgennemtrængelige belægninger Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Værdisætning af træer

Værdisætning af træer Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser

Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Status - 10 år efter etablering af Krinsen på Kongens Nytorv Morten Ingerslev Indhold Jordbundsforhold Komprimering Hulrum Iltforhold Jordbundsanalyse

Læs mere

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi Glatførebekæmpelse miljø og økonomi - selv om det bliver varmere, skal vi stadig kunne fjerne is fra vejen ATV Vintermøde 2015 Fagsession 3 Klimatilpasning Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske

Læs mere

Medlemsnyt september 2007

Medlemsnyt september 2007 Medlemsnyt september 2007 Bestyrelsen lovede på den ordinære generalforsamling, at der fremover jævnligt ville udkomme nyhedsbreve til medlemmerne. I dette nyhedsbrev vil vi orientere om det der er sket

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Forurenet jord i haven

Forurenet jord i haven Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Grønne træer, sorte veje Vejsalts effekt på miljøet

Grønne træer, sorte veje Vejsalts effekt på miljøet Grønne træer, sorte veje Vejsalts effekt på miljøet Indhold UDARBEJDET AF Konsulentgruppen Grønne træer, sorte veje Ivan Yanchev Jaime Pérez Molina Jonas Nørgaard Klügel Michael Pedersen Sarah Ingemann

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942 Page 1 of 5 I stedet for at regnvandet løber ud i kloakken, kan du lede vandet til et regnbed i haven. I regnbedet opsamles og opbevares vandet, indtil det af sig selv synker ned i jorden eller fordamper

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) VSD Entreprise 06 Beplantning På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 68 af 8 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage.

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage. Grundejerforeningen Ovesdal Bestyrelsesmøde d. 27. marts (hos Mads) Til stede: Mads, Preben, Niels, Keld og Hans Chr. (Ref). 1. Konstituering Formand: Preben Sørensen Næstformand: Mads Reffstrup Pedersen

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

Elementliste brolægning:

Elementliste brolægning: Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 6 Elementliste brolægning: Element Kantsten Brosten og chaussesten Fliser Betonbelægningssten Trapper Svingsten Græsarmering Vandrender Element-nr. BR1 BR2 BR3

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

LUNDEGÅRDS- PARKEN. Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken

LUNDEGÅRDS- PARKEN. Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken LUNDEGÅRDS- PARKEN Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken Nr. 110 Årgang 40 December 2014 2 Lundegårdsparken Glædelig Jul Beboerne i Lundegårdsparken ønskes en rigtig glædelig jul samt

Læs mere

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte Græs klippet 2016 - plejeniveau 3 Græsset er i god vækst og ikke højere end 8 cm med 3,5 cm klippehøjde, dog 15 cm tæt ved genstande og øvrige elementer. Plænen fremstår som en overordnet jævn flade. Der

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg"

Artikel om Kalkstabilisering til vejanlæg Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg" Forfatter: Specialkonsulent Tony Kobberø Andersen, Vejdirektoratet tka@vd.dk Projektchef Arne Blaabjerg Jensen, COWI A/S anj@cowi.dk Resumé Ved stabilisering

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Anlægsgartner Hegn Naturpleje

Anlægsgartner Hegn Naturpleje Anlægsgartner Hegn Naturpleje Passion er drivkraften Når du vælger Vejle Anlægsteknik til at etablere grønne områder, haveanlæg, indkørsler og indhegning, gør vi det med passion og fokus på kvalitet.

Læs mere

Stiholmsvej, Birkerød. LAR Permeabel Belægning

Stiholmsvej, Birkerød. LAR Permeabel Belægning Stiholmsvej, Birkerød LAR Permeabel Belægning Permeabel belægning på gågaden udført som LAR Der er foretaget fuld afkobling fra kloak og ikke etableret overløbsforanstaltning. Anlægget er konstrueret som

Læs mere

3-9. Udsigt fra pladsen

3-9. Udsigt fra pladsen 3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Notat om vejtræer på Hvidovrevej, strækningen mellem Præstemosen og Allingvej

Notat om vejtræer på Hvidovrevej, strækningen mellem Præstemosen og Allingvej Notat om vejtræer på Hvidovrevej, strækningen mellem Præstemosen og Allingvej Midterhellen på Hvidovrevej mellem Baunebakkevej og Toft Sørensens Vænge. Udarbejdet af Teknisk Forvaltning Juni 2012 Indhold

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 24. Brug en regnvandstønde for enden af dit nedløbsrør, så er vandet gratis. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 24. Brug en regnvandstønde for enden af dit nedløbsrør, så er vandet gratis. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 24 Af: Marianne Bachmann Andersen Sommervarme midt i foråret? Billeder: Sommerkrukker.jpg Det er ikke nemt at planlægge noget ud fra vejret, så tag nogle dages vejrudsigt in

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade.

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade. Jeg har altid bøjet en del i akryl, og altid brugt en varmluftblæser til formålet. Det var hvad jeg havde til rådighed og fungerede fint når man først har fået lidt erfaring med det. Man kan så købe en

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Eventyret om det skæve slot

Eventyret om det skæve slot 24 Eventyret om det skæve slot Tema I Børnekulturhus Ama r er et eventyr om, hvordan det lykkedes at bygge landets første børnekulturhus opført fra grunden på baggrund af hårdt arbejde fra en ildsjæl og

Læs mere

Hvordan sikrer vi en mere effektiv vintertjeneste i fremtiden. Freddy Knudsen 4. december

Hvordan sikrer vi en mere effektiv vintertjeneste i fremtiden. Freddy Knudsen 4. december Hvordan sikrer vi en mere effektiv vintertjeneste i fremtiden Freddy Knudsen 4. december Doseringsinstruks 2014/15 Max. 15 ml Skema B Rev. 25 08 2014 Doserings valg Udkaldsårsag Kombi spreder (fugtsalt

Læs mere

Instruktioner til spor

Instruktioner til spor Instruktioner til spor Indhold Introduktion... 2 Generelle sikkerheds regler... 2 Leverede enheder... 3 Ting du selv skal huske... 3 Anbefalet værktøj... 3 Landskabs forberedelser... 4 Samling af sporsektioner...

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Når der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne.

Når der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne. Dato: 09.08.15 Mini-frugtplantage, gennemgang af grønne arealer A, B og C samt Tre-kanten. Deltagere: Hanne, Gitte, Susanne og anlægsgartner Ludmila Liljensøe med medhjælper Anders. Vi foreslår at vi koncentrerer

Læs mere

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Baggrund: De to boldbaner ved Multihuset i Rødvig har alvorlige problemer med afvandingen. Da Multihuset på Vemmetoftevej 5 blev bygget, blev al overskudsjord med

Læs mere

Rio 400 liter Indsendt af Kenneth H Jørgensen Jan :55

Rio 400 liter Indsendt af Kenneth H Jørgensen Jan :55 Rio 400 liter Indsendt af Kenneth H Jørgensen - 26. Jan 2010 15:55 Før tilsætning af USB gødning. KH 5,0 - ledningsvand er på 2 KH, hvorfor jeg har tilsat 6 gram faxekalk. ph 7,0. CO2, trykflaske. Absolut

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL DANFUGESAND DANFUGESTENMEL Skal opbevares tørt DANFUGESAND til betonstensbelægninger DANFUGESTENMEL til betonsten, chaussesten og brostensbelægninger www.danfugesand.dk DANFUGESAND Lug ud i kemikalierne

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Nye udbudsforskrifter for Jordarbejder. Vejforum 3. december 2015 Caroline Hejlesen

Nye udbudsforskrifter for Jordarbejder. Vejforum 3. december 2015 Caroline Hejlesen Nye udbudsforskrifter for Jordarbejder Vejforum 3. december 2015 Caroline Hejlesen chha@vd.dk Vejregelgruppen for Jord, grus og brolægning hvem er vi Civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, formand

Læs mere

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup?

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Smukke omgivelser tiltrækker ressourcestærke nytilflyttere Træerne vil skjule grimme facader langs vejen, så byen opleves som smuk, istedet for grim og nedslidt

Læs mere