Status for Nordbyprojektet under puljen "Byer for alle" August 2005

Transkript

1 Status for Nordbyprojektet under puljen "Byer for alle" August Overordnet status for Byer for Alle indsatsen. Randers Kommunes projekt under Byer for Alle puljen, Nordbyprojektet, omfatter statistikdistrikterne og tegner en bydel, der adskiller sig fra det øvrige Randers ved bebyggelsesform, borgernes erhvervsfrekvens samt etniske og sociale sammensætning. Projektområdet er afgrænset til bydelen Nordbyen. Nordbyen er her sammensat af områderne Nørrevang og Nordre Fælled. Nørrevang er karakteriseret ved en blanding af boligformer med fritliggende en- og tofamilieshuse samt komplekser med etageejendomme. Enfamilieshusene er opført som almennyttigt byggeri i 1948, mens resten af området er opført i perioden fra 1950 og frem gennem 1970 erne. Enkelte grunde er bebygget senere. Midt i området ligger Nordre Kirkegård og Nørrevangsskolen med tilhørende idrætsanlæg og boldbaner, en børnehave, et fritidshjem og en fritids- og juniorklub samt Skt. Andreas kirke. Der findes forskellige former for virksomheder og butikker samt et butikscenter. Nordre Fælled indeholder Jennumparken, Kaserneområdet samt et erhvervsområde. Jennumparken består overvejende af etageboliger opført i 1960 erne, og senere renoveret med nye tage, nye facader samt forbedrede friarealer. Desuden findes et plejehjem, en række ældreboliger samt et rekreativt område. Kasernen er opført i slutningen af 1930 erne, og nu forladt af forsvaret. Statens Ejendomssalg A/S Freja arbejder på en afhændelse. I Nordbyen bor der ca personer. Endvidere kendetegner følgende karakteristika Nordbyen: En stor andel unge under 16 år (ca. 25 % af Nordbyens totale antal beboere) sammenholdt med kommunens gennemsnit. At de skoledistrikter, der dækker Nordbyen, repræsenterer ca. 50 % af alle anbringelsessager i Randers Kommunes Familieafdeling. At de skoledistrikter, der dækker Nordbyen, repræsenterer ca. 45 % af alle de børn i Randers Kommune, der er visiteret til vidtgående specialundervisning. En overrepræsentation af enlige forsørgere sammenholdt med kommunens gennemsnit. En høj andel af beboere på overførselsindkomst (58 % er ledige eller uden for arbejdsstyrken ledighedsprocenten er 21 %) sammenholdt med kommunens gennemsnit. Randers Kommunes største beboerkoncentration af udenlandske statsborgere (ca. 700 personer). Nordbyprojektet kom for alvor i gang da projektkoordinator Gordon Roberts og medarbejdere i projektsekretariatet blev ansat i januar Partnerskabet for Nordbyen konstituerede sig, og der blev indgået kontrakter mellem Partnerskabet og Byrådet, samt mellem Partnerskabet og de enkelte delprojekter. Enkelte delprojekter blev startet op i løbet af vinteren, herunder Nordbyens JobCenter, Videnscenter for Integration og Ungeslusen. For andre blev der foretaget ansættelser, fundet lokaler og påbegyndt aktiviteter. I løbet af efteråret 2003 flyttede projektsekretariatet,

2 Videnscenteret, og JobCenteret i nye lokaler på Randers Kaserne, og de øvrige delprojekter CAU og JobBørsen blev startet op i de nye lokaler. Projektsekretariatet og de nævnte projekter har endnu til huse på Randers Kaserne. De første ti måneder lå hovedvægten af indsatsen på at få etableret Partnerskabet og afklare kommunale kompetencer i forhold til delprojekterne. Endvidere skulle 8 medarbejdere ansættes og sammenkøres med 6 kommunalt ansatte, som blev overflyttet til projektet med nye ansvarsområder. Fra december 2003 er tolv delprojekter under en eller anden form i gang. Ledelsesudøvelse og koordinering af delprojekternes samarbejde og fremdrift har siden været koordinators primære fokus. I januar 2005 afløste Jesper Simonsen Gordon Roberts som projektkoordinator. Partnerskabet har i den forbindelse fastholdt de samme indsatsområder for projektkoordinatoren, dog naturligt nok med større fokus på muligheder for den fremtidige forankring af projektets aktiviteter. Regnskabsmæssigt er projektet endnu et stykke fra at have forbrugt bevillingen. For nogle delprojekter er ministeriet søgt om og har fået godkendt mindre budgetjusteringer inden for den økonomiske ramme. Der arbejdes for indeværende med en analyse af de enkelte projekters økonomi med henblik på forankring en analyse, der bl.a. danner baggrund for den af Partnerskabet og ministeriet allerede godkendte forlængelse af tre projekter. I efteråret 2004 indførtes skriftlig afrapportering til Partnerskabet hvert kvartal. Disse har dels muliggjort, at Partnerskabet har fået et bedre indblik i udviklingen inden for de enkelte projekter, dels virket for konstant måling af resultater. Partnerskabet og den nye projektkoordinator har etableret et godt samarbejde. Det har bl.a. betydet, at der for alvor er sat gang i forankringsprocesserne, og at det på punkter er lykkedes at tage hul på eller gennemføre, hvad ikke tidligere virkede muligt. Tre delprojekter er forlænget til udgangen af år Ét inden for den eksisterende økonomiske ramme, de to øvrige har med øje for projekternes natur og resultater aftalt samarbejde og deling af de økonomiske midler, der ved det officielle projektophør i maj 2006 ellers ville havde været uforbrugte. 2

3 2. Redegørelse for status for de enkelte projekter: (resultatkriterier står i kursiv): Titel Status i forhold til kontraktens resultatkriterier Aftaler/organisation Nordbyens JobCenter Der lægges vægt på at fastholde en god kontakt til de ledige, hvor disse får mere og mere hold på egen situation og flytter sig fra at være passive og afventende til at blive aktive og søge en fremtid med beskæftigelse. - samkøring af systemerne i AF og kommune Denne samkøring har vist sig umulig. I lyset af den kommende projektafslutning og den forestående kommunesammenlægning og opgaveoverdragelse kan det virke paradoksalt at AF netop nu arbejder for at give AF s indvandrerkonsulent mulighed for benyttelse af computersystemet AMANDA fra Nordbyprojektets adresse. - tæt dialog med erhvervsliv De ansatte ved Nordbyens JobCenter vægter et tæt samarbejde med arbejdsgiverne. Den 30. juni 2005 lå antallet af virksomhedsbesøg på 151. Strategien er at informere virksomhederne, følge op, lave nye aftaler og skabe goodwill og opmærksomhed ved at stille sig til rådighed. - forbedre matchning og opfølgning på de ledige i Nordbyen Som et led i dette arbejde er der oprettet særlige jobklubber med en ugentlig åbningstid på 3 timer hver. Én omfattende 5-10 personer hvis eneste problem er ledighed og én omfattende 5-10 personer med problemer ud over ledighed. - øge antallet af formidlede ordinære jobs til ledige i Nordbyen med 100 % i projektperioden Antallet af formidlede ordinære jobs er fra 31. december 2003 til nu (30. juni 2005) totalt set øget med 162 % - svarende til 66 personer. - øge antallet af formidlede virksomhedspraktikker og introduktionsforløb med 100 % i projektperioden Antallet af formidlede virksomhedspraktikker og introduktionsforløb er med udgangspunkt øget med 306 % - svarende til 138 personer. - afprøve alternative jobformidlere og mentorordninger I 2004 blev der i alt iværksat 6 mentorordninger i private firmaer. I samarbejde med CAU og AF planlægges gennemført en række forløb for dagpengemodtagere og for kontanthjælpsmodtagere. Sidstnævnte med længere ledighed bag sig. To forløb for dagpengemodtagere er allerede gennemført og ét forløb for kontanthjælpsmodtagere er under afvikling. Der er ansat to jobkonsulenter fra kommunen, samt en indvandrerkonsulent fra AF. Kontorelev flyttet til delprojektet den 1. februar Hun blev færdiguddannet i september samme år. Jobkonsulenterne startede centret den 1.februar AF s medarbejder kom til i april måned samme år. Kontrakt med AF blev underskrevet den 5. august 2003, kontrakten med kommunen kom på plads i oktober Ingen ændringer i delprojektets medarbejderstab. Ved Center for Almen Uddannelses (CAU) reorganisering dec. 2004/jan løfter de tre jobkonsulenter i dag opgaver, der ligger i forlængelse af det arbejde, de udfører i regi af Nordbyens JobCenter. En spørgeskemaundersøgelse omfattende respondenter tilbage fra projektstart er planlagt til at løbe af stablen i oktober

4 Videnscenter for Integration Randers Jobkonsulenternes roller er og har været at medvirke til projektbeskrivelse, matchning og virksomhedskontakt. Der er etableret 4 nye mentorordninger i i 2010 skal beskæftigelsen i Nordbyen ligge på niveau med resten af byen, og flygt-ninge og indvandreres ledighed være på niveau med gennemsnittet for danskere. I 2005 skal der være sket en 50 % tilnærmelse Benyttes COWI s måle- og opgørelsesmetode, vil dette være første måling - tal ultimo Ledighedsprocent. Randers Nordby: 20,55 %. Randers: 8,38 %. Målet er således ca. 14 %. (Defineret som arbejdsløse, modtagere af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse mm.) Videnscenter for Integration har kortlagt Randers Kommunes ressourcer indenfor integrationsområdet. Der er arbejdet med metodeudvikling til opsamling af projektresultater og afholdt temadag om integrationsprojekter med særlig fokus på børn og unge. Ungefokus: Den oprindelige projektbeskrivelse skitserer i brede vendinger arbejdsopgaverne. I opstartsfasen har centeret fokuseret på arbejdsfeltet - siden forestået undersøgelser og arrangementer om indsamling og formidling af viden om integrationsindsatsen. En analyse af viser: Fordeling ca. 50/50 ml. lokale og tværgående/byer for alle-opgaver og en udvikling mod det lokale. Lignende 50/50 fordeling mellem fokus på unge og bredere aktiviteter. Der er sket en udvikling mod et bredere virke, men fortsat med etniske minoritetsunge som kerneområde. - erfaringsopsamling og kortlægning af integrationsindsatsen i Nordbyprojektet, samt Byer for alle og Randers, særligt inden for ungeområdet Der er lavet en database beskrivende indsatsen i Byer for Alle. Centeret indgår i netværksmøder med ministeriet, Byer for alle og Kvarterløft og har på baggrund af kortlægning og erfaringsopsamling fungeret som sparringspartner for såvel eksterne som de øvrige projekter. - indsamle og formidle anvendelsesorienteret viden Videnscenteret har forestået en række undersøgelser, lavet publikationer af forskellig art og løst enkeltstående opgaver. Centeret fungerer vidt og bredt som sparringspartner. - udvikling af praktiske værktøjer Videnscenteret arbejder løbende med metodeudvikling og udvikling af værktøjer. - rådgive og metodeafprøve Der er etableret et bibliotek og en vidensbase, hvor samlingen af materialer om integration gradvist bliver større. Projektleder ansat blev i april Projektmedarbejder i juni samme år. I øvrigt vekslende medarbejdere fra Randers Kommune i "åben stilling". Kontrakt underskrevet i oktober personer har indgået i jobtræning. Videnscenteret har haft én praktikant. 4

5 Center for Almen Uddannelse - CAU - aktive og bæredygtige netværk etableres / skabe netværk Videnscenteret har kontinuerligt brugt ressourcer på opsøgende netværksarbejde og indgår i dag i flere og flere netværk. Centeret har haft kontakt til praktikere i hele landet, særligt i Randers, Århus, Odense og de andre Byer for alle-områder. Netværksdannelse finder kontinuerligt sted. Der er lavet kortlægning af forskere og aktører på integrationsområdet. Centeret har afholdt flere konferencer og seminarer og nedsat en følgegruppe som et led i sikringen af konstruktiv feedback. Der afholdes halvårlige møder i følgegruppen. - nationalt kendt Hjemmesiden blev lanceret i marts Udover information om centeret og den indsamlede viden, indeholder hjemmesiden bl.a. relevante links, information om ungeprojekter i Byer for alle-områderne, liste over forskere på ungeområdet, artikler og nyhedsbreve. Endvidere præsenteres jævnligt en personlig profil - en person med indvandrer- eller flygtningebaggrund, hvis personlige erfaringer belyser integrationsspørgsmål. - formidling af viden om integration i form af foredrag, artikler, hjemmeside og værktøjer Videnscenteret har udgivet og udgiver til stadighed rapporter og nyhedsbreve. Målsætningerne er indfriet og centeret får hele tiden nye abonnenter. Der er etableret en velbesøgt hjemmeside til formidling af aktiviteterne. Center for Almen Uddannelse er efter en del uro blevet reorganiseret og søgt indtænkt i en sammenhæng med de øvrige beskæftigelsesprojekter JobBørsen og Nordbyens JobCenter. Centeret udsendte i dets første skikkelse en række nyhedsbreve til deres samarbejdsparter. Man udviklede et koncept og søgte afklaring på værdier og nøglebegreber. Efter reorganisering fremstår CAU som en integreret del af det samlede beskæftigelsestilbud i regi af Nordbyprojektet. CAU har som tidligere egne kursister/klienter eller brugere, der gennemgår eget program og fremstår i budgetmæssig henseende som et selvstændigt tilbud/projekt. CAU gennemfører nu forløb for kontanthjælpsmodtagere af 10 uger samt forløb for dagpengemodtagere af 6 uger. - løbende 20 fuldtidspersoner tilknyttet - årlig kontakt til mellem 80 og 100 ledige Der er pt. tilknyttet 14 personer, der enten er i uddannelse eller arbejdspraktik. 7 personer følger forløbet En chance til alle inspireret af regeringens program. CAU har indledt et samarbejde med Kommunens Job-Kontor ( Straksafklaring og Team Kronjylland) om vejledning i jobsamtaler for nogle af deres brugere. Til de infomøder, der afholdes omkring En chance til alle projektet, indkaldes ca. 20 personer pr. infomøde. To projektmedarbejdere ansat august Kontrakt underskrevet i juni Begge projektmedarbejdere sagde deres job op pr. dec Efter reorganisering er der kun tilknyttet én projektmedarbejder. Opgaver løftes via samarbejdet med de ansatte ved Nordbyens JobCenter. Der er tilknyttet en person i jobtræning. 5

6 JobBørsen - 90 % fremmøde i forbindelse med kurser Fremmødet har i 2005 ligget på ca. 85 % for kontanthjælpsmodtagere og ca. 94 % for dagpengemodtagere % af de tilknyttede giver udtryk for, at de er tilfredse med CAU s indsats De ledige, kontanthjælpsmodtagere som dagpengemodtagere, udtrykker en høj grad af tilfredshed. Der foreligger ugeevalueringer for dagpengemodtagernes vedkommende % af de gennemførte arbejdspraktikker fører til ordinært arbejde - alternativt fleksjob Der arbejdes med etablering af snusepraktikker, som led i de lediges afklaringsforløb. Det har dog i realiteten vist sig lettere at give kursisterne mod på at påbegynde uddannelse. 50 % af de gennemførte arbejdspraktikker førte til løntilskudsjob % af de virksomheder, som CAU leverer arbejdskraft til giver udtryk for, at de er tilfredse med CAU s indsats Virksomhederne udtrykker stor tilfredshed især er de begejstrede for den tætte kontakt til CAU og evnen til hurtigt at respondere på en given problematik. De fleste kursister er til nu blevet henvist fra aktiveringsstedet Team Kronjylland, enkelte fra andre delprojekter. Projektet er fra maj 2005, hvor projektlederen sagde sin stilling op, og til nu søgt håndteret ud fra et ønske om fortsættelse (se nedenfor) kontanthjælpsmodtagere løbende tilknyttet Ved udgangen af april 2005 havde der i alt været 43 kontanthjælpsmodtagere tilknyttet. - arbejde for en tæt dialog med erhvervslivet En tæt dialog opstartede januar 2004 og er til udgang april 2005 til stadighed blevet udbygget. Der er i 2005 etableret 51 praktikker, samt 32 møder med potentielle samarbejdspartnere. - alle tilknyttede får et afprøvningsforløb i en virksomhed inden 6 måneder Alle tilknyttede kommer i virksomhedspraktik inden den 10. uge i forløbet. - forbedre målgruppens personlige kompetencer for at vende tilbage til arbejdsmarkedet Undervisning inden for arbejdsmarkedskendskab, kommunikation, sociale færdigheder m.v. - øge motivationen blandt målgruppen for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet Motivation er en faktor, som sikres i de første dage deltageren er tilknyttet JobBørsen. Projektleder blev ansat den 10. marts Kontrakt blev underskrevet den 12. marts Projektleder opsagde sin stilling med virkning fra maj Ny projektleder blev i umiddelbar forlængelse heraf ansat på prøve. Med udgang juli ophørte dennes ansættelsesforhold. Der afsøges p.t. alternative løsninger med henblik på at videreføre projektet. 6

7 Fontænen - forbedre opfølgning på de ledige bosiddende i Nordbyen Opfølgning med den ledige min. én gang om ugen. Opfølgning med deltager og virksomhed mindst to gange pr. 4 ugers praktik. I 2005 er der lavet 72 opfølgninger ved virksomheder % udslusning til ordinære jobs, støttet beskæftigelse eller uddannelse, typisk indenfor industri, rengøring, lagerarbejde m.v. 43 personer tilknyttet indtil og med maj 2005, heraf er 6 indskrevne (25 %), 6 under uddannelse (25 %), 14 i job (50 %).1 på barsel, 2 er fraflyttet kommunen, 12 er udskrevet med henblik på andet tilbud og er derfor ikke medregnet. En meget aktiv gruppe frivillige er tilknyttet Fontænen. Caféen har åbent 4 dage ugentligt. Fontænen vist sig en meget stor succes. Det totale besøgstal lå i 2004 på 3512 besøgstallet for 2005 var ved udgang juni ca. halvdelen - der afholdes kurser, arrangementer og forskellige netværksskabende aktiviteter og det er i det hele taget lykkedes projektleder at engagere de frivillige på forbilledlig vis. I januar 2005 blev de første skridt mod forankring taget, idet Fontænen via den lokale kirke indledte et samarbejde med en større kirkelig organisation omkring etablering og drift af en genbrugsforretning. Et mål om etablering af en genbrugsforretning indeholdes i kontrakt og bedømmes på sigt at medvirke til at skabe et økonomisk fundament under Fontænen. Projektleder står i dette samarbejde for arbejdet med rekruttering af frivillige. Samarbejdet går godt og det økonomiske afkast tegner med et nyligt indkøb af en lastbil lysere end forventet. - øge livskvalitet for brugerne Besøgstal for caféen giver et godt billede af, hvor meget beboerne har taget tilbudet til sig. Totalt var der alene i besøg. For en række brugere er Fontænen ligefrem som et andet hjem, hvis åbning imødeses i en sådan grad, at folk venter uden for døren venter projektlederens komme og først forlader stedet ved dagens afslutning. - opstart af netværksskabende aktiviteter Projektleder for Fontænen iværksætter en række forskellige arrangementer af social karakter alt lige fra udflugter til undervisning i sundhedsfaglige og sociale forhold. I den sammenhæng er det vigtigt at forstå, at mange brugere er meget svage. Skolegangen er minimal, helbredet ofte meget ringe og det mentale overskud for manges vedkommende lille. Ved Center for Almen Uddannelses reorganisering dec. 2004/jan blev det tiltænkt projektleder at løfte opgaver. Ovenstående forløb har selvsagt haft indvirkning på planerne for og arbejdet inden for de to projekter, Center for Almen Uddannelse og JobBørsen. Projektleder blev ansat den 7. marts

8 personer fast tilknyttet genbrugscentralen, herudover flere løst tilknyttet Denne målsætning er indfriet. Med oven for omtalte samarbejde for øje er en fastholdelse af disse individer blevet langt lettere. Pulje til lokal beskæftigelsesindsats Kultur- og fritidspuljen - en mobilitet videre på 25 % årligt Fontænen skal ikke opfattes som et beskæftigelsesprojekt snarere en art værested. Mange brugere benytter Fontænen til at tage endog meget store skridt i deres personlige udvikling. Projektlederens komme og stedets åbning har for flere betydet løsrivelse fra et liv i isolation i egen lejlighed og en øget evne til at møde og omgås andre mennesker. I beskæftigelsessammenhæng kan det tilføjes, at flere frivillige er startet i projektet, mens de gik ledige, og flere er siden ophørt eller har måttet reducere deres engagement, fordi de har fået arbejde. Endnu ikke frigjort midler. Som det første af flere tiltag til anvendelse af puljen er der blevet arbejdet på en oprettelse af et såkaldt mormorprojekt udvikling og undervisning af personer, der vil indgå i en pasningsordning uden for institutionernes åbningstid samt ved børn sygdom. Der har tillige været drøftelser i Partnerskabet for igangsættelse af en indsats ikke skrinlagt. At der endnu ikke er frigjort midler skal ikke tilskrives manglende vilje. Koordinator har ganske enkelt vægtet hensynet til hovedprojekter og medarbejdere i beskæftigelsesprojekterne højere. Med manglende bud udefra er medarbejderne kommet til at stå som de primære aktører i formulering og igangsætning af projekter under denne pulje. - gennemførelse af mindst 5 tværgående fritids- og kulturbegivenheder årligt Dette mål er indfriet. Der er bevilliget flere midler end reelt forbrugt. Pr. 31. august 2005 er der bevilliget et beløb lydende kr. Det er forventningen, at det bevilligede beløb forbruges. Puljebeløbet er særligt kommet foreninger og institutioner i området til gode. Der er et udbredt kendskab til puljen, der bruges aktivt med henblik på at skabe og styrke lokale netværk. - udarbejdelse af skemaer til indsamling af info med henblik på løbende registrering og beskrivelse af gennemførte projekter og redegørelse for effekterne heraf og erfaringerne herfra Vejledningsskema og retningslinier udarbejdet. Afsluttede projekter indsender evaluering. - der etableres nye og varige netværk i området med lyst til at indgå i fremtidige samarbejder Der foregår stadig opfølgning og udvikling af de etablerede kontakter og igangsætning af nye tværgående arrangementer og projekter. - der arbejdes på tværs af forskellige kulturer i området om fælles projekter Flere af de bevilligede projekter har været og er tværkulturelle i deres målsætning. 8

9 Kursusforløb for frivillige Den 27. maj 2003 deltog ca. 45 personer fra ca. 25 foreninger. RGI kom med oplæg til kurser og var åbne for idéer og forslag. Foreningerne har efterfølgende kontaktet RGI og lavet en plan. Der afholdes sommerkurser og udbydes kurser på tværs af foreninger og institutioner. Foreningerne deltager i udviklingen. Kursusfoldere for efteråret 2003, hele 2004 og foråret 2005 er udarbejdet og uddelt. Informationen findes i indstik i lokalavisen og på kommunens hjemmeside. RGI laver foreningsbesøg og offentlige møder for at gøre opmærksom på kursustilbud. Via Nørrevangsskolen og ungdomsklubben rekvireres unge til lederkurser. Der er indgået kontrakt i april 2003 med Randers Gymnastikog idrætsforening, som står for at afholde kurserne. Lektie- og IKT-café - Nørrevangsskolen - at 50 % af nuværende ledere og ansatte har gennemført et kursusforløb i projektperioden Der er gennemført internatskursus til styrkelse af samarbejdet mellem ansatte og frivillige. Der er med 4 ungekurser i 2004 fokuseret på unges lederudvikling. Der har i 2005 været tilbudt 2 ungekurser. I alt 51 unge har gennemgået sådanne kurser. Der er i alt blevet udbudt 35 kortere kurser med direkte deltagelse af borgere fra Nordbyen. - at 10 % af øvrige beboere over 16 år har gennemført et kursusforløb i projektperioden Tæt på realisering. - at alle foreninger i området har gennemført et foreningsudviklingskursus i projektperioden Der har i 2004 været fokus på etniske foreninger. Der er opmærksomhed på at kunne tilgodese spontant opståede kursusønsker fra foreningslivet. 8 foreninger har fået tilbudt foreningskursus. Målet er 15 foreninger, men pt. er der ca. 20, der hører med til området - at kursusdeltagerne erhverver færdigheder, der kan bruges i videreudvikling af området Det er ikke fastlagt, hvordan dette kriterium skal og kan måles. Lektie- og kommunikations- og informationsteknologicaféen startede fuldt op i august Seneste måling på fremmødet på eftermiddagsholdene tæller alene i perioden fremmødte. Elever med anden etnisk baggrund udgør ca. 50 % af brugerne. - skolen opnår en central plads i borgernes bevidsthed En af caféens nærmeste samarbejdspartnere, Multimediecentret, har profileret sig i forbindelse med en EU bevilling og Lektie- og IKT-caféen har fået opmærksomhed i kølvandet heraf. - skolen i højere grad opfattes som områdets skole og som et samlende kraftcenter i lokalområdets kulturliv Vanskeligt målbar. Det vurderes dog, at Lektie- og IKT-caféen blandt eleverne medvirker til skabelse af en naturlig tilknytning til skolen. Kontrakt blev underskrevet i maj Projektet varetages af en gruppe lærere på skolen. 9

10 - andelen af børn der tilvælger skolen skal stige fra 45 % til 55 % i perioden Disse kriterier er ikke opgjort endnu. - skolen tiltrækker endnu flere af områdets børn, unge og voksne til at deltage i aktiviteter af udviklende karakter på skolen uden for den almindelige åbningstid Der er aktiv deltagelse fra mange elever, og flere af dem benytter skolen meget mere end tidligere uden for almindelig åbningstid. Caféen er meget populær blandt elever fra klasse. Skolen har lavet en undersøgelse af forældrenes holdning og interesse for IKT-caféen. - forbedre skolens tiltrækningskraft (image), idet flere brugere får et større kendskab til skolen og dens faciliteter Vanskeligt målbar. Det er primært skolen egne elver, der drager nytte af tilbuddet. Disse vurderes dog at få en mere naturlig tilknytning til skolen efter daglig skoletid. - børn og unge får adgang til at benytte skolens IT-udstyr uden for skoletiden til at arbejde videre med såvel de projekter, de har i gang i skoletiden, som egne projekter Dette er opnået ved etablering. - børn og unge, der ikke hjemme har adgang til IT-udstyr får med dette tilbud mulighed for at inddrage IT i deres forberedelse til skolearbejdet og arbejdet med egne projekter Dette er opnået ved etablering. - forældre og bedsteforældre får adgang til sammen med børnene at benytte IT-faciliteter, som de ikke har adgang til hjemme Der arbejdes konstant på dette delmål. - livslang læring i generationsintegrerede projekter skal kunne tilbydes på henholdsvis Nordbyens BiblioteksCenter (NBC) og Multimediecentret NBC, Lektie- og IKT-caféen og Multimediecenteret giver elever, for-ældre og borgere gode muligheder for udforskning i brug af computere og andre multimedieredskaber. - IT- og medieprojekter skal kunne tilbydes på Nordbyens Bibliotekscenter og Multimediecentret Nordbyens Bibliotekscenter, Lektie- og IKT-caféen og Multimediecenteret har ved en række lejligheder givet mulighed for at deltage i produktion af diverse multimedieproduktioner. 10

11 Sort Værksted Ungeslusen - Ungdomsskole Øst (1) Ungeslusen - Nørrevangsskolen (2) Sort Værksted et værkstedstilbud for lokale unge med benzin i blodet. Lokalet på kasernen har været svært at indrette indenfor budgettet. Af samme årsag er det kommet sent i gang. Projektet er startet med aktiviteter inden for ungdomsskolen, herefter er der etableret åbningstider for beboere og foreninger og senest etableret et samarbejde med den lokale skole, Nørrevangsskolen, omkring brug af værkstedet for håndværkerlinien på 10. klassecenteret. Som et led i en større strategi om at lade Randers komme til Nordbyen er senest Randers Ungdomsskoles Knallertkøreskole flyttet ind og gør brug af lokaler og værksted. - et velfungerende værksted med en høj belægningsprocent, stor grad af selvvirksomhed og undervisningsvirksomhed Dette mål er indfriet. Der arbejdes på udvidelse af åbningstid i dagtimerne. Værkstedet opnår stadig større og større interesse blandt bydelens unge. - skabelse af udviklende miljøer med såvel samværs- og samarbejdsformer som forstærkede integrationsmuligheder mellem generationer Projektet appellerer i særdeleshed til de årige, men der arbejdes konstant på styrkelse af såvel integrations- som generationsaspektet. - at styrke målgruppens lærelyst, faglige niveau og selvtillid De unge viser stor interesse og får styrket lærelyst, fagligt niveau og selvtillid. - ved afslutning af projektperioden er det projektleders ansvar at udarbejde en indstilling til eventuel forlængelse af kontrakten Der arbejdes i ungdomsskoleregi meget bevidst med en forankringsstrategi. (se nedenfor). - at styrke målgruppen til at indgå i et positivt og konstruktivt samarbejde og socialt samvær med andre samt udvikle omgangsformer præget af tillid, engagement og dynamik Et kontinuerligt arbejde. Værkstedets eksistens og funktionsdygtighed er afhængig heraf. Ungeslusen et skolepædagogisk tiltag i bestræbelserne på at få særligt udsatte unge videre i uddannelsesforløb eller arbejde at lette overgangen fra skole til samfund. Et grundvilkår for arbejdet med kompenserende undervisning og uddannelsesvejledning er, at tidshorisonten for indsatsen er meget længere end projektperioden. Derfor er forankringsproblematikken central. I ungdomsskoleregi arbejdes der bevidst med forankring f.eks. via samarbejder med nogle af byens uddannelsesinstitutioner om særlige uddannelsesforløb. Projektleder blev ansat den 4. marts Kontrakt blev underskrevet den 8. marts Kontrakt blev underskrevet henholdsvis den 3. marts 2004 og den 5. marts

12 - at alle unge, som indgår i et udslusningsforløb kommer på en ungdomsuddannelse eller ansættes i ordinært arbejde (1) 10 unge har modtaget vejledning og er i Ungeslusen.14 har modtaget tilbud om optagelse. - at 75 % af de unge som deltager i de intensiverede udslusningsforløb gennemfører en påbegyndt ungdomsuddannelse eller opretholder en tilknytning til arbejdsmarkedet (2) Af 16 unge tilknyttet Ungeslusen er 4 i arbejde, 1 er sygemeldt, mens 11 er under uddannelse. 100 % af de involverede unge er fastholdt i enten en videregående uddannelse eller fast arbejde. Siden har enkelte skiftet arbejde ud med uddannelse og omvendt. - at der udvikles metoder og tilgange til udslusningsforløb og mønsterbrydning, der kan benyttes i lignende kontekst i andre kommuner i landet Der pågår til stadighed metodeudvikling. Bydelsavis Første forsøg med at involvere frivillige i produktionen af en bydelsavis gik i vasken. Siden har der været fokus på involvering af den lokale 10. klasse. Det lykkedes kun i mindre grad. Eleverne producerede enkelte artikler og har lavet en videofilm om området. Det ca. 30 minutters Talk Show er blevet vist i lokal TV flere gange. Pga. af manglende frivillig involvering, har projektkoordinator været redaktør på et indstik i den gratis reklameavis "Din Avis" med et 4 siders indstik med ujævne mellemrum. Avisen er husstandsomdelt. Det overvejes, hvordan de resterende midler anvendes bedst muligt. Der er for kort tid siden brugt midler på informationsmateriale om Nordbyprojektet. 3. Redegørelse for forløb i relation til tidsplanen for projekterne Projekternes tidsplan er knyttet til den oprindelige projektperiode. Ministeriet har meldt ud at enkeltprojekter, der ikke har forbrugt deres midler, eventuelt kan fortsætte ud over projektperioden. Som omtalt tidligere er der for tre delprojekter truffet beslutning om forlængelse med ministeriel godkendelse. Disse er Kursusforløb for Frivillige, Ungeslusen Nørrevangsskolen og Ungeslusen Ungdomsskolen. Flere projekter oplever, at de har sat gang i aktiviteter, som indholdsmæssigt kræver videreførelse og opfølgning langt ud over projektperioden. Flere delprojekter har taget fat på denne problemstilling i forhold til arbejdet med lokal forankring. Alle er blevet opfordret. 4. Skitsemæssig beskrivelse af forankringsstrategien Randers Kommune har start satset på at forankre ideen om et helhedsorienteret løft i Nordbyen. Det forventes, at nogle projekter kan fastholdes ved en kombination af frivillige kræfter, kommunale tilskud, fondsmidler samt samarbejde med de lokale kommunale institutioner. 12

13 For fire af projekterne er det i kontrakten indarbejdet, at projektlederen skal arbejde hen imod en forankring udover projektperioden, herunder udarbejde en indstilling om, hvordan dette konkret kan gøres. Dette drejer sig om Nordbyen JobCenter, Sort Værksted samt de to ungesluseprojekter. For Nordbyens JobCenter er der formuleret en hensigtserklæring om, at videreføre et eventuelt reduceret projekt i samarbejde mellem kommunen og AF, hvis indsatsen viser sig værdifuld og fører til øget beskæftigelse. Den forestående kommunesammenlægning og den kommunale opgaveovertagelse får afgørende betydning for denne erklærings skæbne. For Sort Værksted, de to Ungesluser samt Lektie- og IKT-caféen styrkes mulighederne for forankring ved at projekterne forestås af lokale institutioner, og at medarbejderne i projektperioden er frikøbt fra andre opgaver. For frivillighedsprojektet er det oplagt, at erfaringerne fra projektperioden indgår i det videre arbejde med at støtte og udvikle foreningslivet i Nordbyen. Fontænens bestyrelse undersøger til stadighed muligheder for at skaffe finansiering fra puljer eller fonde til en videreførelse. Partnerskabet har den 7. juni 2005 sagt god for følgende køreplan : Videnscenter for Integration: Der arbejdes for et giftermål med en anden organisation. Forankringsbestræbelserne i denne retning afstemmes med Videnscenterets ressourcer i øvrigt. Projektet afsluttes i Nordbyprojektregi den 31. maj Nordbyens JobCenter: Erfaringerne fra arbejdet ved Nordbyens JobCenter foreslås og søges metodisk implementeret i et nyt projekt - en rullende beskæftigelsesindsats (selvstændigt beskrevet andetsteds). Erfaringerne fra de to øvrige delprojekter, JobBørsen og Center for Almen Uddannelse, søges om muligt metodisk tilknyttet dette nye projekt. Projekterne afsluttes i Nordbyprojektregi den 31. maj Fontænen: Delprojektet Fontænen foreslås forankret som institution i kommunalt regi. Løn bæres af Randers Kommune, drift bæres af egen kraft. Projektet afsluttes i Nordbyprojektregi den 31. maj Lektie- og IKT Café: Lektie- og IKT Caféen beliggende på Nørrevangsskolen forventes og foreslås ved projektafslutning den 31. maj 2006 forankret institutionelt i Nørrevangsskolens regi. Projektet afsluttes i Nordbyprojektregi den 31. maj Sort Værksted: Sort Værksted foreslås forankret i Randers Ungdomsskole ved projektafslutning den 31. maj Til den tid vil Sort Værksted ved partnerskabets godkendelse af omfordeling af midler fra løn til drift fremstå som et udvidet og meget attraktivt værkstedstilbud med appel til endnu flere interessenter end i dag. Projektet afsluttes i Nordbyprojektregi den 31. maj Ungesluserne: Ungeslusen, Nørrevangsskolen og Ungeslusen, Ungdomsskolen foreslås forlænget (selvstændigt beskrevet andetsteds), således at disse projekter stopper henholdsvis den 1. december 2006 og den 31. december Ungeslusen, Ungdomsskolen foreslås forankret i regi af Randers Ungdomsskole og erfaringerne og metoderne fra arbejdet ved Ungeslusen, Nørrevangsskolen forankret samme steds. Kursusforløb for frivillige: Projektet foreslås forlænget frem til den 31. december 2006 inden for den eksisterende økonomiske ramme med henblik på at sikre den optimale forankring af metoder og uddannelse. Det forventes at Partnerskabet fortsætter ud over projektperioden. 13

14 5. Beskrivelse af organiseringen Nordbyprojektet styres af Partnerskabet, som både fungerer som bestyrelse for projektet, men som også på mange andre måder deltager i det. Partnerskabet består udelukkende af personer, der har meddelt interesse for at medvirke, og samler repræsentanter for byrådet, forvaltningen, lokale institutioner, virksomheder og foreninger. Projektsekretariatet er sekretariat for Partnerskabet og koordinatoren er sekretær ved møderne. Flere medlemmer af Partnerskabet engagerer sig som frivillige i nogle af delprojekterne daglig ledelse og udvikling påhviler projektkoordinator. Partnerskabet følger udviklingen i Nordbyprojektet og delprojekterne. Der har været arbejdet noget med formen for denne opfølgning - grundlaget er nu kvartalsvise afrapporteringer i forhold til resultatkriterierne. Presserende beslutninger kan tages i et forretningsudvalg, der består af Partnerskabets formand, tidligere direktør for en lokal virksomhed, en repræsentant for foreningslivet, socialdirektøren og koordinatoren. Nordbyprojektet har en koordinator (undertegnede), der formidler viden og budskaber mellem Partnerskab og delprojekter og lokalt koordinerer indsatsen mellem delprojekterne. Koordinator er personaleleder for medarbejderne i nogle af delprojekterne, primært de, der har lokalefællesskab på Randers Kaserne, samt Fontænen. For nogle af disse delprojekter ligger en del af det faglige ansvar dog i den kommunale forvaltning. Koordinatoren har også det overordnede ansvar for de øvrige projekter, men her fungerer den daglige ledelse i samarbejde med lokale institutioner, hvor det er institutionslederne, der har personaleansvar og det faglige ansvar for medarbejderne. Frivillighedsprojektet ligger helt uden for koordinators regi. Her er der indgået kontrakt med Randers Gymnastik og Idrætsforening, hvor koordinatoren på Partnerskabets vegne står for opfølgning på kontrakten. Kontakten til den kommunale forvaltning, lokale institutioner, organisationer, boligforeninger, virksomheder m.v. sker i høj grad ved personlige kontakter i forskellige netværk. Der er etableret en formel baggrundsgruppe med repræsentanter for de involverede forvaltninger, denne fungerer dels som sparringspartnere for koordinatoren og arbejder derudover med forskellige problemstillinger vedrørende samarbejdet mellem den kommunale forvaltning og Nordbyprojektet eller dets delprojekter. Denne konstruktion løser eller kvalificerer mange problemstillinger uden, at det bliver nødvendigt at bringe dem op på direktions- eller partnerskabsniveau. Koordinator opretholder i øvrigt en tæt kontakt til de involverede forvaltninger. 6. Sammenfattende vurdering af Nordbyprojektet Partnerskabet og byrådet har ikke gjort nogen overordnet status på Nordbyprojektet. Gennemførelsen af projektet har ikke været uden udfordringer eller problemer, men repræsentanter for Partnerskab og Byråd har flere gange givet udtryk for, at Nordbyprojektet har opnået resultater og sat gang i mange positive processer. Der er endnu ikke lagt planer for en overordnet vurdering af projektet. Projektkoordinator Jesper Simonsen 14