Kvalitetssikring - med fotodokumentation

Transkript

1 Vejledning og øvelser: Kvalitetssikring - med fotodokumentation - et katalog med øvelser og eksempler Efteruddannelsesudvalget for Bygge - Anlæg og Industri Udarbejdet ultimo 2008 på VIA University College, Horsens, af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard

2 Indledning. Der venter byggebranchen en lang række krav om IT-anvendelse i de kommende år, og med efteruddannelseskurser og bl.a. Den digitale Skurvogn, har vi nu mulighed for at rykke ud til kursuscentre, virksomheder, og på byggepladserne, og gennemføre kurser i de IT-aktiviteter, der er knyttet til det daglige arbejde som byggeleder, formand eller håndværker - og dermed give det input der skal til, for at få en god og positiv start på brugen af de mange nye ITværktøjer. Formålet med Kvalitetssikrings-kurset er at opkvalificere deltagerne til at kunne anvende de nyeste IT-værktøjer i forbindelse med udførelse af kvalitetssikring af byggearbejder, så kvaliteten og dokumentationen i det udførte kontrolarbejde bliver bedst muligt, og de digitale muligheder udnyttes i videst muligt omfang. Gennemførelse af kvalitetssikring og den tilhørende dokumentation skal have en form, der gør det let for aktørerne at udføre kontrollerne, og det skal være let, efterfølgende at administrere og gemme til senere overdragelse til bygherren eller driftsherren. Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for Bygge/anlæg og industri (BAI) i samarbejde med faglærer Finn Ingwersen og lektor Jens Heldgaard, Via University College, Horsens. Med kildeangivelse kan materialet frit anvendes til kursusformål indenfor byggeområdet, og kombineret med denne tilhørende vejledning og opgaver, giver det et godt grundlag for gennemførelse af kurset der afholdes over 2 dage. (Eventuelt 4 halve dage, hvis det passer bedre ind i deltagernes øvrige aktiviteter). VIA University College - december Jens Heldgaard - Yderligere oplysninger om IT-projektet og skurvognen i særlig brochure, eller på - under: Samarbejde med erhvervslivet - eller henvendelse på mail: JHS@VIAuc.dk Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 2

3 Indhold. 1. Grundlag for byggevirksomhedens kvalitetssikring 5 2. Virksomhedens kvalitetshåndbog 6 3. Kvalitetssikring under byggeprocessen 8 4. Deltagerne udarbejder egne KS-dokumenter Introduktuion til Etjek Oprettelse af sager og aktiviteter på Etjek Feltarbejde med KS-aktiviteter på byggepladsen Dokumentstyring og rapporter Udstyr Notater 25 Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 3

4 Dette kompendium er opbygget, så det matcher programmet for AMU-kursus: Kvalitetssikring og dokumentation i bygge & anlæg. Kvalitetssikring - med fotodokumentation Kursus den xx-xx-20xx - på adr.: Dag 1: 8.00 Ankomst og introduktion + kaffe/rundstykker Orientering om Principperne for kvalitetssikring, og de krav det stil ler til bl.a. dokumentation og fotos m.v 8.30 Virksomhedens Kvalitetssikringshåndbog 9.00 Kvalitetssikring af den konkrete proces på byggepladsen Deltagerne udarbejder egne KS-dokumenter på baggrund af udleverede cases og fotos Frokost Introduktion til Etjek elektronisk KS-system Oprettelse af sager og aktiviteter på Etjek Kurset slutter Dag 2: 8.00 Ankomst og opsamling fra dag 1 + kaffe/rundstykker Etjek opsættes med aktiviteter til de enkelte grupper, så det passer til kursistens faglige baggrund Gennemførelse af feltarbejde med fotos, aktiviteter og øvelser på PDAérne - med de relevante faglige tilknytninger Dataflow i Etjek gennemgås, og resultatet af de gennemførte øvelser på byggepladsen studeres på PCén i skurvognen (eller kursuslokalet) Frokost Rapporter ses i mappestrukturen, og der printes nogle eksempler på de KS-rapporter deltagerne har lavet Kursusforløbet evalueres, og det afklares, om nogle af virksomhederne har brug for opfølgning til at komme videre Kurset slutter Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 4

5 1. Grundlaget for byggevirksomhedens kvalitetssikring Formålet med kvalitetssikring er at forebygge mangler og svigt i byggeriet, ikke mindst fordi de ofte vil være billigere at forebygge end at udbedre. Dertil kommer, at færre mangler og svigt betyder færre konflikter og krav om erstatning. Målet med kvalitetssikring er ikke et fejlfrit byggeri. Målet er at undgå større skader og alvorlige eller måske helt grundløse svigt. I 1986 gennemførtes en kvalitetssikringsreform, som navnlig var rettet mod byggeskader i det støttede nybyggeri. Byggeskadefondens årsberetninger viser, at indsatsen har gavnet. Antallet af alvorlige svigt i nybyggeriet ligger nu på et meget lavt niveau. Reglerne om kvalitetssikring gælder for det statslige og det statsstøttede byggeri. Reglerne findes i bekendtgørelser fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Ud over det støttede byggeri anvender hovedparten af danske byggevirksomheder kvalitetskontrol af deres planlægning og udførelse af byggearbejder - nogle af virksomhederne skal endvidere anvende bestemte kvalitetssikringsprocedurer for at opretholde autorisationer ( f.eks. El og VVS ) Mange organisationer udfører et stort arbejde med at forsyne medlemmerne med materiale, der skal gøre kvalitetsstyringen mere sikker og overkommelig - det er hovedsagelig i form af skemasystemer, som stilles til rådighed for medlemmerne, eller helt frit over Internettet til hele branchen. Et eksempel på en frit tilgængelig samling regler, skemaer og anvisninger er Dansk Byggeris system til Forenklet Kvalitetssikring, der netop er frigivet samtidig med at dette kursus er udviklet. Efter aftale med Dansk Byggeri, vises på de følgende sider eksempler på dette materiale, og det indgår i første del af kurset. Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder I medfør af 2 og 8 i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v. fastsættes: Kapitel 1: Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen gælder for: 1) Byggeri, som får tilsagn om offentlig støtte efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. 2) Byggeri efter kapitel 3, 4 og 5 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, som får tilsagn om offentlig støtte efter samme lov. 3) Statsligt byggeri. 4) Andet byggeri, når vedkommende styrelse sætter bekendtgørelsen i kraft for byggearbejder, hvortil der ydes statsstøtte eller statslig udgiftsrefusion, eller hvor arbejdet i øvrigt helt eller delvist finansieres over de årlige bevillingslove. Stk. 2. Stk. 1 gælder også for ombygningsarbejder, når disse gennemføres efter et projektmateriale og har et sådant omfang, at de i det væsentlige organiseres og afvikles som en byggesag. Bekendtgørelsen gælder ikke for bestående bygningsdele. Kapitel 3: Sikring af byggeteknisk kvalitet 3. Bygherren skal sikre, at det færdige byggeri opnår en byggeteknisk kvalitet som fastlagt efter 2, således at svigt i byggeriet modvirkes. Stk. 2. Rådgivere og entreprenører skal hver for sig kvalitetssikre deres byggetekniske ydelser i overensstemmelse med god kvalitetssikringsskik og herunder i fornødent omfang udnytte de hjælpemidler, der til enhver tid findes som alment teknisk fælleseje. Rådgivere skal inden afgivelse af deres projektdel have gennemført projektgranskning, og entreprenører skal inden projektgennemgang have gennemført procesgranskning. Stk. 3. God kvalitetssikringsskik omfatter en fagmæssig og omhyggelig brug af den byggetekniske og organisatoriske viden, der på tidspunktet for en ydelse findes i fagkredse om sikring af ydelsens kvalitet. Stk. 4. Hovedvægten i kvalitetssikring skal lægges på forhold, der erfaringsmæssigt er behæftet med størst risiko for svigt. Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 5

6 2. Virksomhedens Kvalitetssikringshåndbog Håndbogen fastlægger virksomhedens målsætning og politik for kvalitet. Håndbogen beskriver virksomhedens organisationsstruktur, ansvarsfordeling og de forretningsgange / procedurer, som er nødvendige for gennemførelse af målsætning og politikker. Rammerne for den sagsbestemte kvalitetssikring gennemgås i senere afsnit.. Håndbogen er desuden stedet, hvor virksomhedens medarbejdere kan få kendskab til virksomhedens system for styring af kvalitet. Håndbogen beskriver således rammerne for virksomhedens systematiske indsats for at reducere omfanget af udførelsesmæssige svigt som grundlag for at forbedre tilfredsheden hos kunder og medarbejdere. Endelig skal håndbogen endvidere medvirke til at øge virksomhedens effektivitet. Målsætning Målsætningen kan bl.a. dreje sig om kundetilfredshed og begrænsede mangellister, men der kan også være en målsætning om rettidig afklaring af projekterings-mangler, et bestemt niveau for medarbejdernes faglige viden, hyppigheden af kvalitetskontroller og/eller omfanget og tilgængeligheden af dokumentation. Politikker Politikkerne er en redegørelse for, hvad virksomheden vil gøre for at opnå sine mål. Det kan f. eks. være at stille mindstekrav til projekters detaljeringsgrad, at leverandører og underentreprenører skal godkendes, inden der må bestilles materialer eller ydelser hos dem, eller at medarbejdere skal gennemføre bestemte kurser, før de må udføre bestemte opgaver. Procedurer Procedurerne er en beskrivelse af, hvordan forskellige politikker skal gennemføres for at sikre en fyldestgørende og systematisk kvalitetssikring. Materialet der vises her er fra Dansk Byggeri s nyeste udgave af det åbne system til Forenklet Kvalitetssikring - som kan hentes på Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 6

7 I basismaterialet, der kan downloades, er der forslag til 14 forskellige procedurer, men der kan være andre eller flere, der er relevant for netop din virksomhed. Da materialet omkring disse emner er meget omfattende, vises der ikke flere eksempler her, da det er meningen, at deltagerne selv skal arbejde med den WEB-baserede udgave af Dansk Byggeris materiale, der indeholder alle relevante dokumenter til oplysning om, og styring af Kvalitetssikring i en byggevirksomhed. Kursisterne går derimod i gang med en øvelse, der bringer dem rundt i dette store udvalg af materiale. Øvelse 1. I denne første øvelse gennemgår vi Dansk Byggeris koncept for kvalitetssikring - det består af en lang række eksempler, demoer og fortrykte blanketter o.l., som ligger frit tilgængelige på Internettet under: Kursisterne skal selv hente nærmere angivne dokumenter og prøve at udfylde disse med egen virksomheds data - bl.a. virksomhedsnavne, fagrelevante oplysninger, og data fra en konkret sag, som de selv vælger. Resultatet af disse øvelser gemmes på egen disk, så de senere kan tage det frem hjemme i virksomheden, og evt. arbejde videre på oplysningerne. Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 7

8 3. Kvalitetssikring under byggeprocessen. Når procedurer og betingelser er fastlagt i Kvalitetssikringshåndbogen, skal vi se på den praktiske udførelse af kvalitetssikring på byggepladsen. Der opdeles i følgende KS-aktiviteter, når vi er på byggepladsen: - Modtagekontrol - Proceskontrol - Slutkontrol - Eventuelle vejledninger til vedligehold. Under dette punkt på kurset, gennemgår deltagerne betingelser og eksempler på disse forskellige faser i kvalitetssikringsproceduren. Der hentes skemaer fra det omtalte system under Dansk Byggeri, og deltagerne prøver selv at tilrette og udfylde dette materiale, så de får brugbare eksempler med hjem fra kurset. Men først nogle generelle oplysninger om de enkelte faser: Modtagekontrol Inden en entreprise, eller et afsnit startes, er det vigtigt, at der foregår en gennemgang af de fysiske forhold for at sikre, at alle forudsætninger for en korrekt gennemførelse af arbejdet er i orden. Det kan f.eks. være tilgængelighed, koter, udgangsmål for montage, afdækninger for vejrlig, sikkerhed i arbejdsområdet, leverede komponenter o.s.v. Modtagekontrollen dokumenteres på skemaer, på en PDA, og med fotos. Afvigelser skal straks afklares INDEN arbejdet påbegyndes. Til højre ses nogle grundlæggende gode råd til denne fase, og nererst ses et udpluk af de mange eksempler på skemaer, der kan hentes på Dansk Byggeris hjemmeside. Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 8

9 Proceskontrollen Proceskontrollen skal sikre, at arbejdet udføres i overensstemmelse med projektets krav herunder at leverandørernes anvisninger følges. Omfanget af proceskontroller fremgår af kontrolplanen. Kontroller kan foretages af formanden eller en svend i sjakket. Den sagsansvarlige skal sikre, at de enkelte kontroller udføres i fastlagt omfang. Proceskontroller bør udføres i forbindelse med aktivitetsstart for at sikre, at fejl begået i arbejdets begyndelse hurtigt kan rettes og ikke gentages under det videre forløb. Herunder ses et eksempel på et fortrykt skema til proceskontrol, og det indgår i den efterfølgende øvelse, så deltagerne får kendskab til denne genvej til et gennemarbejdet KS-koncept - og kan vende tilbage til virksomheden, og direkte arbejde videre. Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 9

10 Slutkontrollen I god tid før entreprisens afslutning foretager den sagsansvarlige en gennemgang af entreprisen. Den administrative del skal sikre, at alle kontraktlige ydelser er leveret, samt at den aftalte kvalitetsdokumentation er udført. Den tekniske del indeholder en gennemgang på stedet af de udførte arbejder. Den tekniske gennemgang skal sikre, at arbejdet så vidt muligt kan afleveres til bygherren uden synlige fejl og mangler. Ved gennemgangen benyttes et slutkontrolskema, hvorpå evt. fejl eller mangler noteres med tydelig angivelse af, hvilken fejl/mangel der er observeret, hvor den er observeret, samt afhjælpningen heraf. Slutkontrollens omfang vil være meget afhængig af hvilke fag der er tale om - idet f.eks. installationsfag kan have meget omfattende prøvekørsler og tests involveret i forbindelse med aflevering og overdragelse af byggeriet og anlægget.. Ofte vil disse særlige procedurer være beskrevet i branchespecifikke krav og tilhørende dokumentation - så dette er ikke medtaget i detaljeret i dette kursus. Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 10

11 4. Deltagerne udarbejder egne KS-dokumenter på baggrund af udleverede cases og fotos. Øvelse 2. Deltagerne får udleveret materiale, indeholdende cases, der kan danne grundlag for at udarbejde egne forslag til KS-dokumenter, og der gives adgang til at arbejde med de forslag der er udarbejdet af bl.a. Dansk Byggeri - Der arbejdes ved PCér i et undervisningslokale, eller i Den digitale Skurvogn. Deltagerne bør tage udgangspunkt i egne virksomheder og fagområder, så øvelserne bliver så realistiske, og brugbare som muligt. Eksempler på øvelser der kan udføres: Med udgangspunkt i eksemplerne fra Dansk Byggeri og andre faglige organisationer, udarbejder deltagerne eksempler på kontrolplaner og tilhørende kontrolskemaer for udvalgte fagområder. Der opstilles kriterier for, at en effektiv kontrol kan gennemføres - herunder vurdering af hyppighed og realistiske tolerancekrav m.v. Der udføres tilpasning og udfyldning af følgende skemaer: - Modtagekontrol - Proceskontrol - Slutkontrol I denne øvelse anvendes Fotos, tegninger og eksempler fra byggesager - udleveres af kursuslederen, eller det kan på forhånd være aftalt, at deltagerne medbringer eget materiale. De viste eksempler er fra projekt Horsenscentret, der opføres , og som forfatterne har fulgt tæt gennem byggeperioden - en del eksempler vil blive hentet herfra. Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 11

12 5: Introduktion til Etjek elektronisk KS-system Deltagerne præsenteres nu efterfølgende for principperne i Etjek KS-systemet, der benytter Internet og PDAér til aktiviteterne. Instruktøren viser hvordan sammenhængen mellem den allerede gennemgåede teori og den ITbaserede metode kan sammenkædes, så den praktiske gennemførelse af kvalitetssikring bliver let og overkommelig, og med en sikker og god dokumentation. Udgangspunktet for en IT-baseret metode er, at kvalitetssikringen skal udføres samtidig med at den aktuelle konstruktion udføres på byggepladsen - det vil sige, at det skal være så let, at det bliver en naturlig del af formandens arbejde - og det skal ikke involvere en masse blanketter, der skal udfyldes og efterfølgende forsynes med fotos og samles i ringbind o.l. - Hvis det er for besværligt, bliver det ikke udført under processen, men i bedste fald efterfølgende i skurvognen, og med tilfældige fotos der knyttes til manuelt. - og i værste fald bliver det slet ikke udført. Etjek fungerer ved at KS-aktiviteterne fremkommer når brugeren logger ind på systemet fra en PDA, og derpå ser de KS-aktiviteter der skal udføres. Der tilknyttes små tekstafsnit, anvisninger, tegninger og andre muligheder for at udføre KS - f.eks. med felter med JA/NEJ, eller forud bestemte valg, der blot skal bekræftes. Når aktiviteten er kontrolleret visuel og ved f.eks. opmåling af tolerencer, vælges sidste punkt på menuen, og PDAén skifter til at fungere som kamera, og der tages det nødvendige antal fotos af den pågældende konstruktion eller aktivitet. Og nu kommer så den store tidsbesparelse, idet data sendes direkte til en server, og idet data er modtaget her, dannes automatisk en rapport, der indeholder de oplysninger der er indtastet på byggepladsen + de fotos der er taget. Derefter kan mester eller tilsynet gå ind hjemmefra, via Internettet, og se hvordan KS er udført, og data gemmes, og er tilgængelige overalt indtil de fjernes fra serveren, efter f.eks. 5 år. Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 12

13 6: Oprettelse af sager og aktiviteter på Etjek I det efterfølgende vises nogle principper for opsætning af de grundlæggedne data i Etjek - det kan være lidt forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvordan dette gøres, og her skal kun vises nogle principper, da det oftest vil være en tekniker fra Etjek, der sammen med virksomhedens KS-ansvarlige fastlægger kriterierne for de KSaktiviteter der udføres på byggepladsen. Princippet i de efterfølgende vejledninger er, at der her til venstre er nogle korte tekster med forklaring - og de forskellige faser vises som skærmdump i boksen til højre. Nye projekter oprettes under oversigten over eksisterende projekter - vælg Nyt projekt Her er oprettet AMU-kursus. Dernæst skal der oprettes nogle Produktionsdele - dette er naturligvis afhængig af virksomhedens arbejdsområder - her oprettes lidt forskellige fag, for demonstrationens skyld. Der oprettes (12) Fundamenter - og der vælges, at dette hører under betonentreprisen. Der rulles en menu ned, der viser de forskellige fagområder - omfanget er afhængig af virksomhedens startopsætning - her er alle fag medtaget. - se indsat billede med afkrydsning. Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 13

14 Der operettes nu et antal kontroller, så KS-aktiviteten iopdeles i henhold til sædvanlig standard - der startes med at undersøge om området er klar til aktivitetet, og det vises her til højre, hvordan denne opsætning foretages. Der vælges Opret ny kontrol, og felterne udfyldes. Derefter kommer nogle muligheder for at underopdele aktiviteten - her gives mulighed for forskellig opsætning på PDA-skærmen, når brugeren skal se disse aktiviteter. Dette sker under Type Her valgt 2 felter med Tekst, da dette giver mulighed for at indskrive flere linier i efterfølgende felter. I sidste felt er valgt Boolean, som giver muligheden for Ja/Nej - funktion. I nederste rude er så vist hvordan der kan indskrives forklarende tekster - som bliver vist på PDAén - her er det vigtigt, at formulere korte og præcise oplysninger, der let forstås, når brugeren står på byggepladsen, og skal tage stilling til om han kan godkende aktiviteten. ( de her viste eksempler er ikke tilknyttet en bestemt sag, og derfor lidt mere generelle, og tænkt som oplæg på kurset) Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 14

15 Der fortsættes med at oprette aktiviteter og kontroller - og her ses hvordan de indskrevne krav til kvalitetssikring af fundamentstøbning og kantblokke bliver synlig når man kører musemarkøren hen over kontrollen. Det er meningen, at operatøren ude på pladsen, skal kunne se disse krav og korte beskrivelser, samt tolerance På kurset vil denne del af indlæringen bestå af at oprette Produktionsdele og kontroller - og der vil kunne oprettes helt fagspecifikke data, som passer til den enkelte kursusdeltager. Efter inddatering og opsætning af den enkeltes forslag til aktiviteter og kontroller, kan disse data evt. overføres til firmaets version af Etjek, så noget af materialet fra kurset, kan danne grundlag for de videre KSaktiviteter i den enkeltes virksomhed. Hvis kurset gennemføres for en bestemt virksomhed, vil der i første del af kurset blive opsat de relevante kontroller og betingelser, og der vil så direkte i kursusforløbet kunne inddateres data, der efterfølgende direlte kan anvendes i virksomhedens videre planlægning af elektronisk kvalitetssikring. Ovennævnte forhold aftales inden kursusforløbet. Nederst til venstre ses 4 Produktionsdele, der herefter danner grundlag for de resterende beskrevne øvelser. ( -dette kan som nævnt ovenfor blive anderledes på de konkrete kurser.) Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 15

16 Vi gentager lige oprettelse af kontroller under en oprettet PRODUKTIONS- DEL - nemlig Ydermur: Der vælges funktionen Kontroller, og der oprettes her 3 områder, nemlig: Modtagekontrol, Opmuring og Aflevering. I eksemplet her til venstre, er derefter valgt at indskrive kontroller til Ydermur - og der indskrives 3 områder der skal kontrolleres, nemlig: Opmuring, Isolering og Murpap. Der vælges -for øvelsens skyld- at de to aktiviteter er med tekst, og den tredje med en indsat vejledning - derfor valget Binary. Under Binary indsættes en vejledning som --.pdf fil - f.eks. en tegning som her - se senere. Der indskrives nu de krav der ønskes opstillet for den pågældende kvalitetskontrol, og her skal der naturligvis være overensstemmelse med de krav der evt. er opstillet i en udbudskontrolplan, eller vedtaget i en kvalitetssikringshåndbog - som omtalt i første del af kurset. Det er vigtigt, at der er taget stilling til f.eks. tolerancer og målbare krav, da det ellers kan være svært at afgøre, om en konstruktion kan godkendes, eller ej!! ( Vendingen pæn og i orden er jo ikke målbar, og bør ikke bruges.) Nederst ses, hvordan der bliver hentet en tegning fra en anden mappe - og denne vil fremkomme på PDAén, som en vejledning. Dette kan også være tekster eller fotos o.l. Se senere billeder af PDAén -- Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 16

17 7: Feltarbejde med udførelse af KS-aktiviteter på byggepladsen. Nu tager kursisterne (evt. i grupper) ud på en byggeplads, eller på et værksted, hvis kurset foregår på en fagskole. De medbringer en PDA, som er sat op til Etjek - d.v.s. at der er indlagt et lille program, der sikrer, at Etjek kører på PDAén. Der startes med login med de opgivne date på kurset - eller med virksomhedens egne data. Som regel vælges Stikprøvekontroller. Vi kan nu se de Produktionsdele vi oprettede i de tidligere øvelser, og der vælges den kontrol der ønskes gennemført. Her vælges først Fundamenter Nederst på skærmen ses en række knapper - det mest logiske er at starte fra venstre. Info indeholder et felt hvor der kan skrives en kommentar til KS-aktiviteten - det kan f.eks. være hvor man tager kontrollen - hvor mange - og evt. særlige oplysninger, der er vigtige for dokumentationen af kvalitetssikringen - Tænk altid på, at det er andre der skal læse dokumenterne, og det skal være let at se, hvad der er udført og hvor det er foregået. Det er under Krav - man finder de indskrevne krav til konstruktionen. Dokumentation kan indeholde yderligere oplysninger om den pågældende aktivitet. Medier - sætter PDAén op som kamera, og der tages direkte de fotos som er relevante for kontroldokumentationen. Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 17

18 Øvelse 3. Vi starter en lille øvelse, for at blive fortrolig med systemet: Nederst på skærmen kan et tastatur tændes, hvis der ikke er et på PDAén. - ved pilen her til venstre. Her er vist en tekst, der er indskrevet inden KS-kontrollen påbegyndes - der er skrevet hvor det foregår, og en ekstra oplysning om en ændring i bygningsdelen, og endvidere er der angivet hvem der har kontrolleret afsætningskoten. På næste skærmbillede kommer de krav vi indskrev under Produktionsdele, og her skal den ansvarlige se godt på krav og betingelser, inden den pågældende konstruktion godkendes, idet disse oplysninger jo efterfølgende er hele grundlaget for en godkendelse, eller en afvisning. Sidste del af kontrollen er at tage nogle fotos af den pågældende produktionsdel - dette gøres under den sidste knap på skærmen -Medier- og PDAén aktiverer kameraet - vælg Tilføj. Det er vigtigt med foto-dokumentation, idet det viser meget mere end tekster kan fortælle - tag nærbilleder af kritiske detaljer, og sørg for at udnytte PDAéns indstillingsmuligheder - de kan være noget forskellige - men mange har en lille indbygget blitz - brug denne, eller sæt noget eksternt lys på, så billederne viser detaljen tydeligt. Tag også gerne et oversigtsbillede, så man kan se hvor det hele foregår. Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 18

19 Øvelse 3. Vi ser et enkelt eksempel mere på opsætningen fra indskrivningen i systemet, og hvordan det ser ud, og fungerer på PDAén. Her vælges Ydermur og Opmuring, og under Krav fremkommer viste skærmbillede. Læg især mærke til den funktion vi satte ind under Murpap og type Binary - dette har bevirke, at den tegning vi indsatte, nu bliver vist på skærmen som en ---.pfd fil. Der kan bruges tegninger som her, men det kunne også være fotos og tekster med f.eks. monteringsdata m.v. - en meget nyttig funktion, hvis der skal nogle ekstra oplysninger til, for at sikre den planlagte kvalitet. Lidt afhængig af PDAén, kan der nu bruges zoom-funktioner, så der, selv på de forholdsvis små skærme, kan læses tekster og mål, og detaljer kan trækkes frem, så der er sikkerhed for at folkene på pladsen, har forstået hvordan detaljen ønskes udført, for at kunne godkendes i KS-kontrollen. På næste side vises foto-funktionen. Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 19

20 KS-aktiviteten på byggepladsen: Kursisterne skal nu ud på pladsen med PDAér og gennemføre den kvalitetssikring, der er planlagt på de enkelte bygningsdele. Her i eksemplet anvendes et byggeri på VIA UC i Horsens - december det er råhuse af Expan-elementer i bagmure og indvendige vægge - skalmuret med røde mursten. Der bliver i det efterfølgende vist et eksempel vedr. opmuring, og det er disse rapporter der vises didst i dette kompendium. Der er anvendt det udstyr der vises i afsnit 8. Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 20

21 8: Dokumentstyring og rapporter: Når feltarbejdet er overstået, og der er taget de nødvendige fotos, synkroniseres data fra PDAén, med serveren hos Etjek - og i første omgang overføres alle tekster, men der skal foretages en ekstra synkronisering, for at overføre fotos. Dette kan godt tage lidt tid - afhængig af antal fotos, opløsning og den datakraft der er på PDAén - samt naturligvis forbindelsen til nettet. Det kan anbefales, at man anvender kabel til PCén til denne sidste synkronisering, og så evt. samler op dagen igennem - så alle date overføres samlet. Når data er overført er rapporterne allerede dannet, og de ses under sidste knap i bunden: Projektweb Mappestrukturen dannes af brugeren, og der kan sættes bestemte betingelser op, så rapporterne og fotos ryger ind i bestemte mapper - som så tildeles rettigheder, så administrator bestemmer hvem der må se hvad - f.eks kan en entreprenør tillade at Ingeniørens tilsyn får adgang til de dokumenter der kræves for godkendelse af entreprisen - meneds øvrige dokumenter kan placeres i andre interne mapper. Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 21

22 Rapporter De rapporter der dannes, består af en forside, med stamoplysninger - eget logo, og dato + navn på den, der er logget ind når aktiviteten gennemføres. Derefter er billeder indsat i den rækkefølge de er taget - og med et filnavn ved siden af. Disse billeder eksisterer også som selvstændige filer, der kan bruges i andre sammenhænge. De kommentarer der skrives på PDAén ude på stedet, hommer ind som tekstfelt i starten af rapporten - dette kan f.eks. være bygningsnummer, etage, verdenshjørner - eller andet af betydning. Kontrollen kan naturligvis også afvises - så dannes en særlig rapport for dette - ogspå her er det en god idé at tage billeder af årsagen til at der afvises - og skrive en kommentar til dette. Der findes flere muligheder for at udtrække oversigter over alle rapporter, samt statistikker m.v. Alle rapporter ligger som ---.pdf filer, og kan jo derfor sendes videre til f.eks. interne systemer/mapper, eller vedhæftes mails, for nærmere drøftelse med kolleger. Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 22

23 Funktioner: Vi vil her gennemgå de knapper der giver menuvalg i bunden af skærmen, når du er logget ind på Etjek. Knap1 bringer dig retur til forsiden. Knap 2 giver mulighed for at indsætte eget logo på de rapporter der dannes for de enkelte KS-aktiviteter. Knap 3 giver mulighed for at indlægge virksomhedens KS-håndbøger i Etjek - så har man alle dokumenter samlet, og kan give relevante deltagere adgang til selv at hente disse - f.eks. ved udbud. Knap 4 viser projektdeltagerne, og den struktur der er opbygget med f.eks. fagentrepriser under en kontraktholder - som så styrer de fagentreprenører der placeres under. Knap 5 og 6 er aktiviteter og jobkort - også nyttige aktiviteter, men de indgår ikke i dette kursus. Knap 7 indeholder kvalitetssikringens opsætning i skemaform, og med oversigter over de enkelte produktionsdele og kontroller der er indlagt - og her kan man genkende de data, der er indlagt tidligere i denne gennemgang. Til højre på siden ses godkendte og afviste kontroller. Hvis der ikke er brug for fotos, kan KSaktiviteten foretages herfra, ved at klikke på GRØN eller RØD knap, og evt. skrive en kort kommentar i det hvide felt. Knap 8 er til notater - vises ikke her. Knap 9 er projektweb, som indeholder alle de rapporter og fotos der genereres i systemet - kan styres med en mappestruktur, der sikrer rettigheder og orden i alle dokumenterne - dette gennemgås senere. Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 23

24 9: Udstyr Arbejdet med Etjek på byggepladsen foregår med en PDA - d.v.s. en lille håndholdt computer, der skal have Windows Mobile som styresystem. Der installeres et lille styreprogram fra Etjek på PDAén, men ellers skal der ikke foretages noget - og der gemmes ingen blivende data på PDAén. Der er jo mange forskellige betingelser for udførelse af kvalitetssikringsaktiviteterne, og de fysiske forhold varierer meget - skal der arbejdes i fugtigt miljø og med risiko for tilsmudsning kan det anbefales, at anvende de robyste (og dyre) typer PDAér som vist til venstre på billeder her. De bedste typer kan tåle at blive tabt og de er robuste for snavs og fugt. Til mere almindelige forhold er de gængse typer i handelen udmærkede, og der findes typer med tastatur, hvis der kræves meget indskrivning af kommentarer - nederst på billedet. De mindste og letteste typer er f.eks. HTC TOUCH - som forfatterne af dette kursus selv har gode erfaringer med - De er letet at anvende, og har samtidig alle andre nødvendige funktioner med - f.eks. mail, sms, telefon, kalender synkr. m. outlook o.s.v. - altså funktioner der gør, at man altid er opdateret. Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 24

25 10: Notater Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 25

26 Kurset er udviklet i 2008 af Finn Ingwersen og Jens Heldgaard - VIA University College, Horsens. 26