gladsaxe.dk Kommunestrategi for Gladsaxe Kommune

Transkript

1 gladsaxe.dk Kommunestrategi for Gladsaxe Kommune Målsætninger og resultatkrav December

2 Indhold Forord...3 Vision for Gladsaxe Kommune...5 Tværgående målsætninger...7 Børn og unge Ældre...16 Voksne med særlige behov Beskæftigelsesområdet Sundhed og forebyggelse...22 Miljø og trafik...24 Kultur, fritid og idræt...27 Borger- og erhvervsservice Virksomheden Gladsaxe Kommune...32 Politikker, planer og strategier i Gladsaxe Kommune

3 Forord Byrådet lægger vægt på, at der er kvalitet i den service borgerne oplever i mødet med kommunens medarbejdere. Samtidig skal der være kvalitet i den måde vi arbejder på internt i kommunen. For at nå dette har vi vedtaget en lang række politikker for forskellige politiske indsatsområder. Disse politikker indeholder mål og hensigtserklæringer som grundlag for det daglige arbejde i Byråd og forvaltninger. Herudover træffer vi løbende beslutninger om planer for kommunens udvikling, f.eks. i Kommuneplanen og budgettet. Endvidere gennemføres brugerundersøgelser på forskellige forvaltningsområder som led i styringen af kommunens opgaveløsning. Byrådet ønsker, at borgerne inddrages, blandt andet for at kvalificere beslutningerne og for at skabe fællesskab. Samtidig skal det kommunale system møde borgerne med respekt. En gang i hver valgperiode vedtager Byrådet en kommunestrategi, som angiver de overordnede mål for byrådsperioden på en række centrale områder. Her samler vi de vigtigste visioner og mål for de næste fire år. Kommunestrategien indeholder både mål for områder, hvor kommunen er i direkte kontakt med borgerne, og mål for hvordan kommunen skal drives som virksomhed. Den viser, hvad Byrådet vil nå i perioden. Og den viser ledere og medarbejdere, hvad de skal prioritere. Hvordan målene nås, vil ofte bero på lederes og medarbejderes faglige vurdering. Indenfor rammerne af kommunestrategien arbejder fagudvalgene med at omsætte mål og politikker til virkelighed, blandt andet gennem det årlige budget. Vi ved godt, at ikke alt kan måles, og vi arbejder også til stadighed med det, der ikke måles. Men vi har behov for at måle for at se om vi nu når det, vi har sat os for. Alle mål og ikke mindst opnåelse af målene er konstant til debat. Det gælder de kvalitative mål såvel som de kvantitative mål. Herved åbnes adgang 3

4 til for borgerne i forskellige sammenhænge og roller at fremkomme med synspunkter. Det er Byrådets ambition, at målene er klare. Det skal være tydeligt, hvorfor vi har valgt de mål vi har, og det skal være tydeligt, hvornår målene er nået. Det synes jeg er lykkedes. Jeg håber, at denne kommunestrategi vil være et godt redskab til at styrke kvaliteten i vores tilbud til kommunens borgere. Kommunestrategien har sin egen plads på gladsaxe.dk, hvor vi årligt vil følge op på, i hvilken grad vi nåede målene for det forgangne år. I forbindelse med budgettet tages der stilling til om målene skal revideres. Vi ses på gladsaxe.dk/kommunestrategi Karin Søjberg Holst Borgmester 4

5 Vision for Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune skal medvirke til, at kommunens borgere nu og i fremtiden kan leve et selvstændigt, aktivt sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til gavn for samfundet. Det forudsætter et lokalsamfund, som er i balance både socialt og miljømæssigt. Og det forudsætter en velfungerende kommune i økonomisk balance. Social bæredygtighed indebærer, at alle borgere har et meningsfuldt liv, og at så mange borgere som muligt er i beskæftigelse eller under uddannelse. Forebyggelse skal forbedre den sundhedsmæssige tilstand for borgere i alle aldre. Kommunens borgere repræsenterer en mangfoldighed, som skal anerkendes og bruges konstruktivt. Der vil være fokus på integration af indvandrere og på den sociale balance i vores boligområder. Alle børn, uanset baggrund, skal have det bedst mulige udbytte af deres tid i kommunens dagtilbud og skoler. Der er særligt fokus på de svageste grupper i lokalsamfundet. De skal altid hjælpes bedst muligt i dialog og på en ligeværdig måde. Ofte føler netop disse personer, at de har et særligt behov for ligeværdighed og diskretion, når de (måske for første gang i deres liv) får behov for hjælp af professionelle medarbejdere. Miljømæssig bæredygtighed handler om at sikre miljøet og beskytte naturen og den biologiske mangfoldighed. Miljømæssig bæredygtighed handler også om at nedbringe energiforbruget og benytte miljøvenlige energikilder. Der skal også være opmærksomhed på at fremtidssikre det kommunale forsyningsområde. Kommunen har et medansvar for, at lokalsamfundet er i balance. Men kommunen har også andre opgaver. Et af de helt centrale temaer de kommende år bliver at udvikle en fagligt stærk folkeskole. Det vil være et væsentligt bidrag til væksten i samfundet. Samtidig skal vi sikre, at skolen er rummelig. For at opnå social balance skal vi lægge mere vægt på forebyggelse og rehabilitering. Vi skal tro på, at borgerne kan mere, end vi tror de kan. Det gælder på handicapområdet. Det gælder på sundhedsområdet. Og det gælder på ældreområdet. 5

6 Den miljømæssige balance vil blandt andet kræve, at der indrettes en bæredygtig infrastruktur, så det sunde valg bliver det gode og naturlige valg. Vi skal udvikle byen, så den bliver mere levende. Byen skal være for alle og indbyde til, at folk bevæger sig. Trængsel på vores veje skal begrænses. Vi kan gøre tingene bedre, blandt andet ved at tiltrække gode medarbejdere. Det kræver igen, at økonomien er i orden. Økonomisk bæredygtighed forudsætter en langsigtet planlægning, der sikrer, at balancen mellem forbrug og indtægter giver råderum til at vedligeholde og forny kommunens bygninger. Der skal ligeledes løbende være fokus på effektiviseringer af driften. Kvaliteten i de tilbud, kommunen tilbyder og stiller til rådighed for borgerne, skal tilpasses og udvikles. Der skal være økonomisk råderum til at fremme langsigtede og visionære planer for betjeningen af kommunens borgere. 6

7 Tværgående målsætninger Borgerne i Gladsaxe skal leve et godt, selvstændigt, aktivt liv og træffe egne valg. Derfor integreres sundhed, forebyggelse og rehabilitering i kommunes tilbud. Sundhed Sundhed skal være en integreret del af borgernes hverdag. Det sunde valg skal være det nemme valg. Børn og unge i Gladsaxe skal være blandt de sundeste i Danmark. Stadig flere børn i Danmark er overvægtige og en stor del af børnene forbliver overvægtige hele livet. Gladsaxe Kommune vil iværksætte målrettede tiltag for at støtte børnene og deres familier i at reducere børnenes overvægt, for eksempel gennem styrkelse af idræt og motion i folkeskolen og i klubber. Børn skal bevæge sig mindst en time om dagen. Gladsaxe Kommune vil yde en aktiv indsats for at vænne børnene til selv at transportere sig til skole og fritidsaktiviteter. Gladsaxe Kommune lægger vægt på forebyggende arbejde på børne- og ungeområdet og iværksætter indsatser, der har et forebyggende og sundheds- fremmende sigte. Det forebyggende arbejde skal betyde, at de unge ikke begynder at ryge, at de unges alkoholforbrug nedsættes og at de unge dyrker mere motion. En stadig større andel af de unge i Gladsaxe Kommune skal have et godt eller virkelig godt selvvurderet helbred. Tilknytning til arbejdsmarkedet En af de vigtigste forudsætninger for vellykket integration er tilknytning til arbejdsmarkedet. I Gladsaxe Kommune er det målet, at indvandrere og efterkommere har den samme grad af tilknytning til arbejdsmarkedet som etniske danskere, og at indvandrere er repræsenteret på alle niveauer i kommunens organisation. Energibesparelse Gladsaxe Kommune vil nedbringe CO 2 - udledningen blandt andet ved energibesparelser og en renere varmeforsyning. Kommunen vil begrænse forbruget af varme, el og vand i de kommunale bygninger og støtte borgerne i en aktiv indsats for at reducere det private el- og energiforbrug. 7

8 Tryghed Gladsaxe skal være en tryg kommune at færdes i. Byrummenes indretning og beskaffenhed skal derfor være af høj kvalitet. Hverdagens trafik for både fodgængere, bilister og cyklister skal sikres. De seneste 10 år er antallet af uheld faldet, og denne udvikling skal fortsætte. Gladsaxe Kommune har fokus på at forbedre og udvikle tilgængeligheden for handicappede i kommunen. Byrådet prioriterer en tidlig indsats og forebyggelse af kriminalitet på gadeplan og i øvrigt. Borgerinddragelse Byrådet ønsker at inddrage borgerne forud for beslutninger og som led i udviklingen af kommunens tilbud. Borgerinddragelsen skal være præget af gennemsigtighed, variation og involvering med henblik på at sikre en konstruktiv kontakt mellem Byråd og borgere som kan kvalificere Byrådets og fagudvalgenes beslutninger. 8

9 Resultatkrav for tværgående målsætninger Vægt i børnehaveklasse 16,5 % 15,5 % 14,5 % 13,5 % Den årlige vejning af skoleelever i børnehaveklasse skal vise, at procentdelen af børn, der er overvægtige, falder i perioden. Andelen af overvægtige børnehaveklasse-elever er primo ,5 procent, svarende til 134 børn. Vægt i 5. klasse 21 % 20 % 19 % 18 % Den årlige vejning af skoleelever i 5. klasse skal vise, at procentdelen af børn, der er overvægtige, falder i perioden. Andelen af overvægtige 5. klasse-elever er primo procent, svarende til 159 børn. Vægt i 9. klasse 25 % 24 % 23 % 22 % Den årlige vejning af skoleelever i 9. klasse skal vise, at procentdelen af børn, der er overvægtige, falder i perioden. Andelen af overvægtige 9. klasse-elever er primo procent, svarende til 186 børn. 9.klasse-elevers helbred 80 % 81 % 82 % 83 % Andelen af 9. klasse-elever, som angiver at have et godt eller virkelig godt selvvurderet helbred, skal være stigende over de kommende fire år. Ved måling i 2009 angav 80 procent at have et godt eller virkelig godt helbred. 9.klasse-elevers rygevaner 9 % 8 % 7 % 6 % Andelen af 9. klasse-elever fra Gladsaxe Kommune, som angiver at være dagligrygere, skal være faldende over de kommende fire år. Ved måling i 2009 angav 9 procent at være dagligrygere. Indvandreres ledighedsgrad 19 % 8,6 % 8,6 % 7,6 % Forskellen i ledighedsgraden mellem etniske danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande skal være uændret i 2013 og falde i 2014 og frem. I 2011 var forskellen i ledighedsgraden mellem etniske danskere (5,4 %) og indvandrere (14,0 %) på 8,6 %. Ledighedsgraden for efterkommere af indvandrere 13 % 4,6 % 4,6 % 4,0 % Forskellen i ledighedsgraden mellem etniske danskere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande skal være uændret i 2013 og falde i 2014 og frem. I 2011 var forskellen i ledighedsgraden mellem etniske danskere (5,4 %) og efterkommere af indvandrere (10,0 %) på 4,6 %). 9

10 Resultatkrav for tværgående målsætninger Etnisk sammensætning 9 % 9 % 10 % 10 % Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande blandt de ansatte i Gladsaxe Kommune skal mindst svare til indvandrernes andel af arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige) i kommunen. Indvandrernes andel af arbejdsstyrken udgør i 2009 ni procent. Samtidig skal indvandrere være repræsenteret på alle niveauer i kommunens organisation. Reduktion af CO 2 -udledningen tons CO 2 tons CO 2 tons CO 2 Den årlige CO 2 -udledning på tons for kommunen som helhed skal nedbringes med gennemsnitligt 2,5 procent om året. El og varmeforbrug MWh MWh MWh MWh Det samlede årlige energiforbrug til opvarmning og elforbrug i de kommunale bygninger reduceres med mindst 5 procent i 2014 i forhold til forbruget i I 2010 forventes det samlede forbrug at være MWh, og målet er dermed en samlet reduktion på MWh i løbet af perioden. Vandforbrug m 3 m 3 m 3 m 3 Det samlede årlige vandforbrug i de kommunale bygningsarealer reduceres med mindst 5 procent i 2014 forhold til forbruget i I 2010 forventes det samlede forbrug at være m 3, og målet er dermed en samlet reduktion på m 3 i løbet af perioden. 10

11 Børn og unge Ethvert barn er enestående og udvikler sig i samspil med de fællesskaber, barnet indgår i. Børn og unge udvikler sig gennem relationer og samspil med forældre, familie, kammerater og andre voksne i daginstitution, skole og foreninger. Det fælles fokus for arbejdet med børn og unge er at møde børn, unge og deres familier med respekt for og medinddragelse af børnenes, de unges og familiens tanker, ønsker og behov og med fokus på forældrenes ressourcer og kompetencer som omsorgspersoner for familiens børn og unge. Der skal være fokus på trivslen for det enkelte barn. Alle skoler skal i løbet af perioden udarbejde en trivselsstrategi. Gladsaxe Kommune vil sikre børn og unge adgang til fritidsaktiviteter med sunde og lærende miljøer og målretter andre tiltag, der fremmer leg og bevægelse. 11

12 Dagtilbud Gladsaxe Kommunes dagtilbud skal i samarbejde med børnenes forældre - give børnene omsorg og støtte så det enkelte barn kan udvikle sine sociale og almene færdigheder. Dagtilbuddene vil understøtte det enkelte barns selvværd og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Dagtilbuddene skal fremme børnenes trivsel, udvikling og læring gennem oplevelser, pædagogisk tilrettelagte aktiviteter og leg. Sammen med forældrene skal de sikre en god overgang til skolen. Professionelt uddannet personale er af stor betydning for kvaliteten af læringsog udviklingstilbuddene. Børn og forældre skal opleve, at der er helhed og sammenhæng i de tilbud, de modtager. At tale og forstå dansk er en væsentlig forudsætning for vellykket integration. En tidlig sprogstimulering og særlig indsats i dagtilbuddene, skal bidrage til at tosprogede børn får en bedre skolestart. Det er et mål, at alle børn skal kunne tale og forstå dansk, når de kommer i skole. Skole Skolerne i Gladsaxe skal sikre elevernes faglige udbytte af undervisningen. Samtidig skal eleverne udvikle alsidige, sociale og personlige kompetencer, som gør dem i stand til at deltage selvstændigt, aktivt og ansvarligt i samfunds- 12

13 udviklingen. Undervisningen skal være med til at øge den enkelte elevs lyst til og mulighed for at fortsætte sin uddannelse efter folkeskolen f.eks. i et gymnasialt tilbud eller en erhvervsuddannelse. Det er vigtigt at motivere elevernes lyst til at uddanne sig i fortsættelse af folkeskolen. Visionen for Gladsaxe Kommunes skoler er, at: Alle børn og unge opnår uddannelse og dannelse Fagligheden vægtes højt Skolen er rummelig Skolen er præget af trivsel og samarbejde Undervisning er skolens kerneydelse. Undervisningstimetallet skal medvirke til at sikre visionen. Elevernes timetal fastsættes af skolebestyrelsen inden for de økonomiske rammer, som skolen får tildelt. Skolerne har mulighed for at tilbyde et elevtimetal med udgangspunkt i undervisningsministeriets vejledende timetal. Eleverne skal mødes med passende krav og faglige udfordringer, så deres evner til at erhverve kundskaber og færdigheder udnyttes bedst muligt. Dansk er en grundlæggende forudsætning for undervisningen i de øvrige fag. Derfor skal elevernes læsefærdigheder styrkes. Læsefærdigheder er også afgørende for mulighederne for at fortsætte et uddannelsesforløb efter folkeskolen og dermed for at have et grundlag for at blive en velfungerende og positivt bidragende borger i samfundet. Det nuværende fokus på matematik og naturfag fastholdes. For at eleverne skal kunne udnytte deres faglige potentiale skal undervisningen gennemføres af fagligt kompetente undervisere. Folkeskolen i Gladsaxe kommune skal ikke kun fokusere på faglighed. Det er væsentligt, at skolen også kan udvikle elevernes sociale og personlige kompetencer, eksempelvis det at vise hensyn og forståelse for andre og indgå i grupper. Det er vigtigt for at fremme demokratiforståelsen og medborgerskab. Efteruddannelsesmidlerne målrettes en indsats for at styrke kompetencer, der understøtter skolernes rummelighed. 13

14 Resultatkrav på børne- og ungeområdet Brugertilfredshed med dagtilbud - 82 % - 82 % Forældretilfredsheden med dagtilbuddene skal som minimum fastholdes på niveauet fra seneste brugerundersøgelse. Sprogvurdering 55 % 54 % 52 % 50 % I 2010 er andelen af skolestartere, der har behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog 56 procent. Denne andel skal reduceres. Uddannet personale i dagtilbud 60 % 63 % 65 % 70 % 70 procent af personalet i Gladsaxe Kommunes børnehuse skal i 2014 være pædagogisk uddannet. Andelen af pædagogisk uddannet personale var i procent. Særlige tilbud til børn og unge Det er kommunens opgave at inkludere så mange som muligt af de børn, der kan drage nytte af folkeskolens tilbud. Alle børn skal så vidt muligt inkluderes, så det enkelte barn og barnets skolekammerater er rustede til livet i et samfund, som er præget af mangfoldighed. Særlig støtte skal tilbydes i samspil med barnets nære voksne Særlig støtte skal tilbydes i tilknytning til barnets øvrige lokale tilbud (for eksempel skole og daginstitution) Hvis barnet har brug for specialtilbud, bruges kommunens tilbud, når disse modsvarer barnets behov. Udenbys specialtilbud skal fortsat benyttes, når andre hensyn til barnets behov taler for det. Der ydes en tidlig, forebyggende og mindst muligt indgribende indsats over for udsatte børn og unge. Den forebyggende indsats overfor udsatte familier styrkes, så færre børn har behov for at blive fjernet fra hjemmet. 14

15 Resultatkrav på børne- og ungeområdet Karaktergennemsnit dansk retskrivning 5,8 6,1 6,1 6,2 Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i dansk retskrivning skal stige i perioden. Karaktergennemsnittet i 2008 var 5,8. Karaktergennemsnit i skriftlig dansk 6,8 6,8 6,8 6,8 I Gladsaxe er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i skriftlig fremstilling i faget dansk tilfredsstillende. Målet er, at det skal fastholdes i forhold til resultatet fra i skoleåret 2008/09. Karaktergennemsnit i mundtlig dansk 7,7 7,7 7,7 7,7 I Gladsaxe er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i mundtlig fremstilling i faget dansk tilfredsstillende. Målet er, at det skal fastholdes i forhold til resultatet fra i skoleåret 2008/09. Læsesikkerhed - 87 % - 88 % Andelen af sikre og nogenlunde sikre læsere på 5. klassetrin skal stige i perioden frem til Undervisers faglige niveau 94 % - 95 % - Andelen af timer, som planlægges gennemført af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende hertil, skal være øget fra 93 procent i 2009 til 95 procent i Unge i ungdomsuddannelser 91 % 92 % 93 % 94 % Andelen af unge der fortsætter i ungdomsuddannelse efter skole skal stige. Genplacering i ungdomsuddannelse 84 % 92 % 93 % 94 % Genplaceringsfrekvensen af unge, der forlader uddannelsessystemet i utide skal stige. I perioden august december 2009 var antallet af unge, der forlod uddannelsessystemet 174, hvoraf 136 blev genplaceret. Genplaceringsfrekvensen var 78 %. 15

16 Ældre Borgerne i Gladsaxe skal leve et godt, selvstændigt, aktivt liv og træffe egne valg. Derfor integreres sundhed, forebyggelse og rehabilitering i kommunes tilbud. Gladsaxe Kommune prioriterer aktivitetstilbud til ældre højt, da et socialt netværk og et aktivt seniorliv har betydning for et sundt liv. Aktivitetstilbuddene kan for eksempel være senioridræt eller kulturtilbud. I kommunens tilbud til ældre lægges der særligt vægt på rehabilitering og genoptræning, så den ældres egne ressourcer bevares. Gladsaxe Kommunes tilbud til ældre skal også tilgodese ældre fysisk og psykisk handicappede. Det gælder såvel hjemmehjælp, seniorcentres service, plejeboliger, som rehabilitering og genoptræning. Når der er behov for hjælp, er det vigtigt, at kommunen hurtigt og kompetent yder den rette indsats. Gladsaxe Kommune skal give en sammenhæn- gende genoptræning af høj kvalitet til kommunens borgere. Det er målet at Gladsaxe Kommune i løbet af de kommende år skal varetage flere af de genoptræningsforløb, som hospitalerne i dag står for. Gladsaxe Kommune vil sørge for, at de svageste af de ældre borgere kan få tildelt en plejebolig hurtigst muligt og senest indenfor 2 måneder. Kommunens seniorcentre skal yde en service af høj kvalitet. Brugere og pårørende skal opleve, at den faglige kvalitet er i orden, og at der hele tiden arbejdes på at udvikle kvaliteten af den service kommunen yder. Der skal være høj tilfredshed med Gladsaxe Kommunes hjemmehjælp til hjemmeboende pensionister, hvad angår kvalitet og service. Gladsaxe Kommune undersøger derfor brugernes tilfredshed for at få viden om i hvor høj grad, tilbuddene lever op til forventningerne. Gladsaxe Kommune lægger vægt på at have tilstrækkelig botilbud til demente med fagligt uddannet personale. 16

17 Resultatkrav på ældreområdet Genoptræning 80 % 80 % 80 % 80 % Andelen af almene genoptræningsforløb i forhold til specialiserede genoptræningsforløb skal være mindst 80 %. Andelen i januar til september 2009 var på 77,8 procent. Plejeboliger 100 % 100 % 100 % 100 % Alle borgere der visiteres til en plejebolig, og som søger bredt blandt kommunens tilbud, skal tildeles en plejebolig inden for to måneder. Seniorcentre 100 % 90 % 90 % 90 % Forholdene på Gladsaxe Kommunes seniorcentre skal vurderes som tilfredsstillende ved mindst 90 % af de social- og sundhedsfaglige tilsyn. Hjemmehjælp personlig pleje - 83 % - 85 % Brugernes tilfredshed med hjemmehjælp (personlig pleje) skal stige i perioden. Hjemmehjælp praktisk hjælp - 65 % - 70 % Brugernes tilfredshed med hjemmehjælpen (praktisk hjælp) skal stige i perioden. Ved brugerundersøgelsen i 2010 var tilfredsheden 62 %. 17

18 Voksne med særlige behov Gladsaxe Kommune skaber rammer for at borgere med nedsat funktionsevne kan deltage i samfundslivet på egne vilkår. Gladsaxe Kommune prioriterer lokale kvalitetsløsninger, der giver borgeren mulighed for at fastholde, og udbygge sit netværk. Tilbuddene skal dog tilpas- ses borgerens individuelle behov og ønsker og skal være fleksible og tage udgangspunkt i borgerens egne ressourcer. Pårørende skal inddrages når det er relevant. Der lægges vægt på en rehabiliterende indsats over for handicappede og sindslidende, med det formål, at borgerne Resultatkrav for voksne med særlige behov Sociale tilbud til voksne 100 % 90 % 90 % 90 % Forholdene på Gladsaxe Kommunes sociale tilbud til voksne skal vurderes som tilfredsstillende ved mindst 90 % af de social- og sundhedsfaglige tilsyn. Brugertilfredshed med sociale tilbud på handicapområdet - 90 % - 92 % Brugernes tilfredshed med tilbuddene skal være mindst 90 procent. Brugertilfredshed med sociale tilbud på det psykosociale området - 80 % - 85 % Brugernes tilfredshed med de sociale tilbud på det psykosociale område, skal være mindst 80 procent. Andel visiteret til lokale tilbud 67 % 55 % 58 % 61 % Andelen af Gladsaxe borgere, der er visiteret til et lokalt tilbud frem for et eksternt tilbud, skal stige i perioden. 18

19 kan leve et så selvstændigt og aktivt liv som muligt på lige vilkår med andre. Det er særligt væsentligt at have fokus på sundhed og motion for disse borgere. Gladsaxe Kommune har en række sociale bo- og dagtilbud til handicappede og sindslidende, der benyttes af borgere fra både Gladsaxe og andre kommuner. Tilbuddene skal være af høj kvalitet. Bo- og dagtilbuddene skal med et udviklende perspektiv løbende tilpasses borgernes behov og ønsker. Ikke mindst bofællesskaber vil fremover indgå i viften af tilbud. En brugerundersøgelse i 2008 viste gennemgående en høj grad af tilfredshed. Kvaliteten af de lokale bo- og dagtilbud skal udvikles for at tilgodese flere borgeres behov. Misbrugere Gladsaxe Kommune behandler borgere med afhængighed af alkohol og stoffer lokalt. Behandlingen skal være baseret på bedste viden og være helhedsorienteret. Der iværksættes en stærk social- og sundhedsfaglig indsats med fokus på borgerens individuelle behov og ressourcer med vægt på en integreret beskæftigelsesrettet indsats for alle borgere, hvor det er relevant. Informationsindsatsen om Rusmiddelcentret øges. Alle borgere som søger hjælp til en afhængighedsproblematik tilbydes screening for psykiatriske lidelser, og om nødvendigt en integreret behandling for dobbeltbelastning; misbrug og psykiatrisk lidelse. Der arbejdes med en indsats på tværs af hele kommunen, og indsatsen samles i en samlet plan for borgeren. 19

20 Beskæftigelsesområdet Gladsaxe Kommune fører en målrettet og fagligt velfunderet indsats for at fremme borgernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Det overordnede formål med beskæftigelsesindsatsen er at få flest muligt i beskæftigelse og at understøtte borgerne i en god og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal derfor satses på såvel ordinær uddannelse og arbejde, som revalidering, fleks- og skånejob. Jobcentrene skal fagligt kunne understøtte at borgerne inkluderes på arbejdsmarkedet uanset borgernes sociale, kulturelle, fysiske og psykiske ressourcer. Gladsaxe Kommune vil styrke beskæftigelsesindsatsen igennem et samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Gladsaxe Kommune vil arbejde for at flest mulige af kommunens borgere er selvforsørgende og at kommunens udgifter til forsørgelse ikke stiger i de kommende år. Samtidig vil der være fokus på at nedbringe antallet af lange sygefraværsforløb. Gladsaxe Kommune vil øge andelen af selvforsørgende med fokus på unge (18-29 årige), da denne gruppe har mange år foran sig på arbejdsmarkedet. Gladsaxe Kommune vil derfor arbejde for at alle unge kommer i ordinær uddannelse eller job. Ledige borgeres arbejdsmarkedsparathed øges ved en aktiv beskæftigelsesindsats. Derfor skal Gladsaxe Kommune fortsat arbejde for, at en stor andel af ledige deltager i en relevant beskæftigelsesindsats, der kan hjælpe den ledige tilbage i arbejde. Der skal fokuseres på uddannelse som et langsigtet middel til at fastholde og sikre kontakt til arbejdsmarkedet. Der skal tages særlige hensyn til de svage ledige. I Gladsaxe Kommune skal borgere med nedsat funktionsevne have mulighed for at komme i beskæftigelse. Gladsaxe vil derfor gøre en særlig indsats for, at borgere, der er tilkendt førtidspension på grund af en nedsat funktionsevne, får mulighed for at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. 20

21 Resultatkrav på beskæftigelsesområdet Udgifter til forsørgelse Under Under Under Under gennem- gennem- gennem- gennemsnittet snittet snittet snittet Kommunes udgifter til forsørgelsesydelser pr. indbygger i alderen år skal i 2010 ligge under gennemsnittet blandt sammenlignelige kommuner 1. I 2008 var Gladsaxes udgifter til forsørgelsesydelser kr. pr. borger år. For de sammenlignelige kommuner var tallet kr. Længerevarende sygedagpengeforløb Mindre Mindre Mindre Mindre end 96 end 64 end 62 end 60 Antallet af borgere, som modtager sygedagpenge i mere end 52 uger, skal i 2014 være mindre end 60. Selvforsørgende unge under 30 år I den I den I den I den bedste bedste bedste bedste fjerdedel fjerdedel fjerdedel fjerdedel Jobcenter Gladsaxe skal fortsat ligge i den bedste fjerdedel blandt sammenlignelige kommuner målt i forhold ved den laveste andel unge ledige (18-29 år) i forhold til den samlede befolkning i alderen år. I oktober 2009 havde Gladsaxe den næstlaveste andel sammenlignet med sammenlignelige kommuner. Antallet af virksomhedspraktikker I den og løntilskudsjob bedste halvdel Antallet af borgere i virksomhedspraktikker og løntilskud skal i en treårig periode frem til 2014 stige til 479. I 2010 var der 284 fuldtidspersoner i virksomhedspraktik og løntilskud. Der søges etableret flest mulige pladser i det private erhvervsliv. Løntilskudsjobs til førtidspensionister Antallet af løntilskudsjob til førtidspensionister med nedsat funktionsevne skal stige i perioden. 1 Gladsaxe sammenlignes i Jobindsats.dk med følgende kommuner: Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg. 21

22 Sundhed og forebyggelse Gladsaxe Kommune prioriterer indsatser for alle aldersgrupper, der forebygger de store folkesygdomme, og indsatser for borgere med kronisk sygdom, som minimerer de menneskelige og økonomiske omkostninger. Forebyggelse skal også være i centrum overfor de udsatte grupper i samfundet. Fysisk og psykisk sundhed og velbefindende er fundamentet for et liv af kvalitet for individ, familie og for samfundet som helhed. Gladsaxe Kommune vil være kendt som forgangskommune i forhold til at fremme lighed i sundhed. Det skal blandt andet ske ved aktivt at øge socialt udsatte borgeres mulighed for at leve et sundt og godt liv. Derfor arbejder Gladsaxe Kommune målrettet med at mindske ulighed i sundhed. Der følges op i forbindelse med Region Hovedstadens sundhedsprofil, som udarbejdes hvert fjerde år. Indsatserne skal hjælpe borgerne med at træffe sunde valg og skabe rammer for et aktivt liv. Ambitionen er at skabe sammenhængende forløb for borgerne samt forebygge kroniske sygdomme og risikoadfærd. Forebyggelsescentret skal understøtte borgernes bevidsthed for at styrke den igangværende positive udvikling. Forebyggelse og rehabilitering har fokus på at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser på hospital og på at understøtte den enkeltes livskvalitet og selvhjulpenhed. Gladsaxe Kommune ønsker at medvirke til at borgerne kommer hurtigt hjem, når de er lægeligt færdigbehandlede på hospitalet. Kommunen har en række målrettede indsatser for at sikre dette. Der skal følges op i nødvendigt omfang på udskrevne patienter. Genoptræningscentrets tilbud medvirker til at flest mulige hurtigt kan komme tilbage i aktivt erhverv og/eller i eget hjem. 22

23 Resultatkrav på sundhed og forebyggelse Sygehusliggedage 0,1 dag 0,1 dag 0,1 dag 0,1 dag Antallet af sygehusliggedage om året for færdigbehandlede patienter over 65 år i Gladsaxe skal falde i forhold til niveauet , som i gennemsnit pr. år var 0,18 dage pr. borger over 65 år i kommunen. Genindlæggelser på sygehus 5,0 % 4,9 % 4,8 % 4,7 % Andelen af gladsaxeborgere over 65 år, der efter udskrivning fra sygehus genindlægges indenfor 30 dage, skal fastholdes på 2011 niveau. I 2011 var andelen 6,1 %. Borgere i Forebyggelsescentret Antallet af borgerkontakter i og uden for Forebyggelsescentret skal fastholdes. I 2011 var der i alt borgerkontakter i Forebyggelsescentret og borgerkontakter ved udgående aktiviteter. I alt borgerkontakter. 23

24 Miljø og trafik Miljømæssig bæredygtighed handler om at sikre miljøet og beskytte naturen og den biologiske mangfoldighed. Miljømæssig bæredygtighed handler også om at nedbringe energiforbruget og benytte miljøvenlige energikilder. Der er en lang tradition for at prioritere et rent miljø i Gladsaxe Kommune. Gladsaxe er en grøn kommune. Kommunen vil i samarbejde med borgerne bidrage aktivt til at løse de globale klimaudfordringer ved blandt andet at begrænse mængden af CO 2 -udledning. naturværdierne. Kommunen vil styrke naturformidlingen til borgerne gennem kortmateriale og information om blandt andet naturtyper, beskyttede arter og styrke mulighederne for gode naturoplevelser i kommunen. Desuden vil kommunen bekæmpe invasive arter. Miljøindsatsen går hånd i hånd med en indsats for at beskytte naturen i Gladsaxe. Der er mange fine naturområder i kommunen, som der skal værnes om. Kommunen lægger vægt på at formidle viden om naturområderne, så flere borgere opsøger naturoplevelser og får ny indsigt i, hvordan man skal passe på 24

25 Kraftige regnskyl har betydet, at mange borgere har fået overløb i kældrene. I de kommende år skal kommunen tilpasse kloakker og beredskab, så de stigende nedbørsmængder kan håndteres. For at reducere de regnvandsmængder, der belaster kloaknettet, vil Gladsaxe Kommune tilbyde grundejere at få tilbagebetalt en del af tilslutningsbidraget til kloakken mod, at borgeren håndterer regnvandet på egen grund. Kommunen ønsker, at trafikken og den kollektive trafik udvikler sig, så borgernes behov for transport og muligheder for at komme omkring bliver opfyldt, samtidig med at miljøbelastningen reduceres. Trængslen på vejene skal begrænses. Kommunen fortsætter den aktive indsats med cykelstiplanen med henblik på at skabe større sikkerhed for de bløde trafikanter og mindske trængslen på vores veje. Det er Byrådets målsætning at prioritere affaldshåndteringen, så mest muligt af affaldet i Gladsaxe Kommune genanvendes, og mindst muligt affald bliver deponeret. 25

26 Resultatkrav på miljø- og trafikområdet Naturformidling til borgerne Information Information Information Information om mindst om mindst via QR-koder via QR-koder tre natur- fem natur- i mindst i mindst områder på områder på ét natur- tre naturgladsaxe.dk gladsaxe.dk område områder Naturformidling skal have fokus på formidling direkte i naturen om det specifikke område, borgeren står i. Information hentes via håndholdte enheder (smartphones/tablets) ved at scanne en QR-kode. Genanvendeligt affald 31 % 32 % 33 % 34 % Den andel af affald fra kommunens indsamlingsordninger, der genanvendes, skal vise en årlig fremgang 2. Håndtering af regnvand Antallet af grundejere, der vælger at håndtere regnvand på egen grund, skal stige i byrådsperioden Invasive arter 10 % 20 % 30 % 40 % Udbredelsen af Bjørneklo skal i 2014 være reduceret med 40 %. Reduktionen sker i forhold til den registrerede mængde Bjørneklo i vækstsæsonen Nedbringelse af trafikuheld - - Højst uheld Antallet af politiregistrerede trafikuheld på vejene i Gladsaxe i skal nedbringes med 10 procent i forhold til perioden , hvor antallet af uheld var 472. Børn der cykler til skole Antallet af børn, der cykler til skole ved den årlige Alle børn cykler, skal stige. I 2009 deltog 175 børn. 2 I procentsatsen er ikke medregnet organisk affald til eksempelvis bioforgasning. Miljøudvalget træffer beslutning i 2010 om eventuel indsamling af grønt affald. I givet fald justeres målet efterfølgende. 26

27 Kultur, fritid og idræt I Gladsaxe Kommune skal alle borgere have mulighed for at have et alsidigt og aktivt kultur- fritids- og idrætsliv. Kommunens tilbud skal være attraktive og understøtte borgernes mulighed for en sund og aktiv levevis uanset alder, social status, etnisk baggrund, økonomi eller fysisk formåen. Fritidslivet i Gladsaxe består af en bred vifte af aktiviteter og tilbud blandt andet i aftenskoler og foreninger. Det er væsentligt, at kommunens fritidsmuligheder følger med tiden. Derfor har kommunen fokus på at hente inspiration, ny viden og indgå i dialog med alle, der ønsker at bidrage til udviklingen af fritidslivet i Gladsaxe. Der findes allerede mange muligheder i Gladsaxe Kommune for at have et aktivt og en oplevelsesrig fritid i trygge omgivelser. I de kommende år vil der være fokus på at sikre synlighed og sikre, at alle borgere har kendskab til mulighederne, så tilbuddene kan vælges til eller fra. Gladsaxebibliotekerne skal levere service af høj faglig kvalitet. Bibliotekets tilbud skal være præget af kvalitet, alsidighed og aktualitet og skal afspejle medieudviklingen. Der ydes en særlig indsats for at øge borgernes brug af det virtuelle bibliotek via internettet, ligesom der gives øget adgang til borgernes brug af internettet ved udbygning af antallet af hotspots (steder med trådløs internetadgang) omkring kommunale bygninger og institutioner. Foreningslivet er en central del af kommunens fritidsliv. Gennem foreningsaktiviteter får børn og de unge mulighed for at afprøve sig selv i positive rammer og vil her kunne få opbygget gode sociale netværk. Foreningerne er demokratisk opbyggede og kan give borgere i alle aldre et lokalt engagement og tilhørsforhold. Gladsaxe Kommune vil gerne medvirke til at de lokale foreninger har mulighed for at udvikle deres talentfulde medlemmer. I de kommende år vil der være fokus på det samarbejde der skal til mellem kommunen, foreningerne og erhvervslivet for, at der sker talentudvikling og udøves sport på eliteniveau i foreningerne. 27

28 Gladsaxe Kommunes aktivitetshuse og idrætsanlæg danner ofte rammerne for fritidslivet. De skal derfor være funktionelle, tidssvarende og omstillingsparate, så de kan rumme de aktiviteter, som der er interesse for. De skal motivere til og give mulighed for oplevelser og aktiviteter for borgere både inden for og uden for foreningslivet. Resultatkrav på kultur, fritid og idræt Brugertilfredshed med bibliotekerne 86 % - 90 % - Brugerundersøgelser af tilfredsheden med Gladsaxe Bibliotekerne skal vise en brugertilfredshed på minimum 90 % i perioden. Brugertilfredshed med aktivitetshuse og idrætsanlæg - 86 % - 86 % Brugernes tilfredshed med rammer og faciliteter i aktivitetshuse og idrætsanlæg skal stige i perioden. Besøgende på biblioteket besøgende besøgende besøgende besøgende Årligt antal besøgende på Gladsaxebibliotekerne skal fastholdes på niveauet fra Deltagere i bibliotekets undervisning deltagere deltagere deltagere deltagere Årligt antal deltagere i Gladsaxebibliotekernes brugerundervisning skal minimum være på 800 i perioden. 28

29 Borger- og erhvervsservice Borgeren skal mødes med respekt. Kommunens borgere og virksomheder tilbydes den ydelse eller information, de har brug for på en korrekt, effektiv og let tilgængelig måde. Sagsbehandlingen sker ud fra en helhedstilgang. Det betyder at sager skal koordineres bedst muligt blandt andet på tværs af fagområder. Det tilstræbes at begrænse antallet af kontaktpersoner, når den enkelte borger retter henvendelse i en konkret sag. Gladsaxe Kommune vejleder og informerer borgere og virksomheder via de lokale medier og nettet. Gladsaxe Kommune skal i det daglige servicere borgere og virksomheder tilfredsstillende og effektivt. 29

30 Kommunen løser sine opgaver effektivt og brugervenligt blandt andet ved at stille gode selvbetjeningsmuligheder til rådighed på gladsaxe.dk eller borger.dk. Borgerservice tager i mødet med borgeren primært udgangspunkt i at tilbyde borgeren selvbetjeningsløsninger. De borgere der møder op i Borgerservice skal have en målrettet og kvalificeret betjening. Ved byggesager skal sagsbehandlingstiden være kort og informationsniveauet højt, så de gældende regler er tilgængelige for borgeren. Erhvervslivet er vigtigt for Gladsaxe Kommune. Det er med til at sikre kommunens økonomiske grundlag gennem selskabsskatter og arbejdspladser for kommunens borgere. Virksomhederne skal opleve, at kommunen er imødekommende og leverer en kvalificeret og effektiv service. Gladsaxe Kommune ønsker at være blandt de 10 bedste erhvervskommuner i landet. Kommunen skal tiltrække nye virksomheder. 30

31 Resultatkrav for borger- og erhvervsservice Kommunens hjemmeside Blandt Blandt Blandt Blandt de 10 de 10 de 10 de 10 bedste bedste bedste bedste Gladsaxe Kommune skal være blandt de ti bedste kommuner i landet på selvbetjeningsområdet. Brugertilfredshed i Borgerservice 87 % - 89 % - Brugernes tilfredshed med betjeningen i Borgerservice skal stige i perioden. Ved målingen i 2009 var der en brugertilfredshed på 82 %. Virksomhedernes tilfredshed Blandt 80 % 80 % 90 % de 10 bedste Virksomhedernes tilfredshed med kommunens erhvervsservice skal være mindst 80 % i 2013 og mindst 90 % i Byggesagsbehandling 85 % - 90 % - Brugernes tilfredshed med byggesagsbehandlingen skal stige i perioden. God erhvervskommune Blandt Blandt Blandt Blandt de 10 de 10 de 10 de 10 bedste bedste bedste bedste Gladsaxe Kommune skal være blandt de 10 bedste erhvervskommuner i landet. 31

32 Virksomheden Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune lægger vægt på langsigtet økonomisk planlægning, der sikrer balancen mellem udgifter og indtægter. Dette giver råderum til at udvikle og modernisere kommunens tilbud samt vedligeholde og forny kommunens bygninger, veje og øvrig infrastruktur. God økonomistyring skal medvirke til økonomisk stabilitet, som er en forudsætning for at kommunens ressourcer udnyttes effektivt, og giver rum til udvikling af kvaliteten i kommunens service. Kommunens administration skal understøtte opgaveløsningen i alle kommunens funktioner. Der er fokus på at sammenligne egne resultater med andres og at lære af erfaringerne. Der fastsættes løbende nye udviklingsorienterede mål. Mødet mellem medarbejder og borger har stor betydning for kvaliteten af Gladsaxe Kommunes service. Medar- bejdernes trivsel - medvirker til at sikre kvalitet, stabilitet og effektivitet i den leverede service. For at bevare og udvikle kvalitet og service i kommunens tilbud, er det væsentligt at Gladsaxe Kommune kan fastholde og tiltrække kvalificeret personale. Indsatsen for at motivere medarbejderne med henblik på at nedsætte sygefraværet fortsættes. Gladsaxe Kommune skal arbejde for at sikre integration og social balance. Kommunen vil understøtte en bedre integration via tilbud og hjælp, men også ved at stille krav til den enkelte. Gladsaxe Kommunes integrationsindsats bygger på tre værdier: Integration er et fælles ansvar for alle. Integration kræver respekt for grundlæggende værdier i det danske samfund. Integration bygger på gensidig respekt og fravær af diskrimination. Det er vigtigt, at alle borgere føler sig som en del af fællesskabet i kommunen. 32

33 Resultatkrav for virksomheden Gladsaxe Kommune Soliditet 35 % 35 % 35 % 35 % Soliditetsgraden er en indikator for kommunens evne til at bære tab. Soliditetsgraden opgøres som egenkapitalens andel af den samlede aktiv- og passivmasse. Soliditetsgraden skal være mindst 35 procent. Strukturel balance mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. Den strukturelle balance er et udtryk for, om de løbende driftsudgifter og -indtægter balancerer. Et strukturelt overskud sikrer, at der er midler til at foretage anlægsinvesteringer og til at afdrage gæld. Det strukturelle overskud skal være mindst 150 millioner kroner, svarende til hvad der kræves for at opretholde kommunens infrastruktur og dække afdrag på gæld. Likviditet mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet skal årligt i være mindst kroner pr. indbygger, svarende til 150 millioner kroner. Sygefravær 15,1 14,8 13,5 13,2 arbejds- arbejds- arbejds- arbejdsdage dage dage dage Det gennemsnitlige sygefravær for kommunens ansatte skal i perioden reduceres i forhold til sygefraværet i 2008, hvor det var 15,6 arbejdsdage. Medarbejdertilfredshed 80 % 80 % 85 % 85 % Tilfredsheden blandt kommunens ansatte skal stige. 33

34 Politikker, planer og strategier i Gladsaxe Kommune Økonomiudvalget Planstrategi 2008 (revideres 2011) Kommuneplan 2009 (revideres 2013) Integrationspolitik 2008 Erhvervspolitik 2007 Indkøbspolitik IT-strategi Personalepolitik Sprogpolitik Beredskabsplan 2003 (revideres 2010) Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget Sundhedspolitik Handicappolitik 2008 Misbrugspolitik 2009 Frivillighedspolitik Børne- og Undervisningsudvalget Sammenhængende Børnepolitik 2010 Fælles børn fælles ansvar 2006 Plan for rummelighed 2009 Målsætning for daginstitution og dagpleje, 2000 Helhed og sammenhæng i børns liv i overgang fra daginstitution til SFO og skole, 2006 Skolepolitik Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO 2010 Pædagogisk kontinuitet 2006, herunder overgang mellem skole og fritidsklub 2006 Målsætning for fritids- og ungdomsklubber, 2005 Politik for Mad, Måltider og Bevægelse

35 Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget Fritids- og Idrætspolitik Kulturpolitik Miljøudvalget Affaldsplan Agenda 21 plan CO 2 -handlingsplan (under udarbejdelse) Spildevandsplan 2006 (revideres 2010) Vandforsyningsplan (revideres 2010) Handleplan for statens vandplaner (udarbejdes 2011) Energiplan udarbejdes 2011/2012 Naturplan 2010 Trafik- og Teknikudvalget Tilgængelighedsplan 2009 Trafiksikkerhedsplan 2009 Støjhandlingsplan 2009 Cykelstiplan 2005 Designmanual 2005 Arkitekturpolitik (udarbejdes 2010/2011) Seniorudvalget Demenspolitik 2009 Ernæringspolitik Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesplan

36 Sats: Jette Klingsholm Tryk: Gladsaxe Kommune Trykt på miljømærket papir Oplag: 200 November 2012 Gladsaxe Kommune Ledelsessekretariatet Gladsaxe Rådhus 2860 Søborg 36 gladsaxe.dk/kommunestrategi Telefon: