Definition Graviditet, der udstrækker sig til dag 294 (dvs. uge 42+0) eller senere 1.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Definition Graviditet, der udstrækker sig til dag 294 (dvs. uge 42+0) eller senere 1."

Transkript

1 GRAVIDITAS PROLONGATA Oplæg til Sandbjerg 2008 Arbejdsgruppens medlemmer: Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Ole Bredahl-Rasmussen, Lillan Kempf, Jacob Lauesgaard Nielsen, Pernille Danneskiold Lassen BAGGRUND Definition Graviditet, der udstrækker sig til dag 294 (dvs. uge 42+0) eller senere 1. Prævalens Prævalensen af graviditas prolongata (GP) afhænger af patientsammensætningen. Andelen af førstegangsfødende samt hyppigheden af præterm fødsel, elektivt sectio og igangsættelse er nogle af de vigtigste faktorer. Først og fremmest afhænger prævalensen dog af den metode, der anvendes til terminsfastsættelse. Beregnet efter sidste menstruation er den omkring 10-% 1. Beregnet ved tidlig UL-scanning nedsættes den helt ned til omkring 3 % 2 ; - formentligt fordi de fleste kvinder har langt flere cyklusser med forsinket end med tidlig ovulation, hvilket vil give en tendens til overvurdering af fostrets alder. I Danmark er hyppigheden af gravide, der går 1 uge over terminen 29 %, faldende til 8 % efter yderligere 1 uge (egne data ). Hyppigheden af GP er reduceret over de sidste år, hvor tidlig nakkefoldscanning med terminsfastsættelse er blevet rutine på langt de fleste fødeafdelinger. Ætiologi Som anført ovenfor er langt den hyppigste årsag til GP en forkert terminsberegning. I de fleste tilfælde af sand GP er årsagen ikke kendt. Førstegangsgravide, overvægtige og gravide med tidligere GP har en øget risiko, ligesom det er tilfældet for gravide med placenta sulfatasedefekt, misdannede fostre og måske drengefostre 3. Komplikationer Fødsler, der finder sted efter 42 uger, er associeret med både maternelle og føtale komplikationer. GP mødre har en øget hyppighed af dystoci (RR 2.0), alvorlige perinealbristninger (RR 1.27) og akutte sectioer (RR 2.0) 4. GP fostre har en større risiko for dysmaturitet og makrosomi (RR 3.75), ligesom de har en øget hyppighed af asfyksi, mekoniumafgang, mekoniumaspiration og neonatale kramper (RR 1.43) 5. Langt den alvorligste komplikation er dog den signifikant øgede risiko for perinatal død. Den perinatale dødelighed udgøres af summen af intrauterine og tidligt neonatale dødsfald (dvs. < 1 uge efter fødslen). Heraf udgør de intrauterine dødsfald langt hovedparten. Intrauterin død (IUD) Risikoen for IUD efter terminen er formentligt større end antaget i mange af de tidligere studier. Dette har 2 årsager. For det første er mange af studierne publiceret før det blev rutine at fastsætte terminen ved UL. De har derfor inkluderet mange graviditeter, der ikke var sande GPgraviditeter, hvorved forskellen i komplikationsrate mellem graviditeter til terminen og GPgraviditeter formindskes. For det andet er antallet af IUD inden for en given gestationsuge angivet i forhold til alle fødte i ugen. Med denne beregning og en i forvejen lav baggrundsrisiko for IUD

2 gennem graviditeten (i Danmark 4.6, i Sverige 3.5 og i Irland 6.7 pr fødsler 6 ) bliver risikostigningen efter terminen lille eller ikke-eksisterende 7,8. Beregnes antallet af IUD inden for en gestationsuge derimod i forhold til alle igangværende gravide ved ugens start (hvilket må være mere korrekt, da dette tal repræsenterer de eksponerede fostre), bliver risikostigningen langt mere markant og begynder allerede efter uger. Fig 1 stammer fra et engelsk studium omfattende mere end fødsler 8. Døde pr igangværende graviditeter Gestationsuger Neonatal død Intrauterin død Fig. 1. Gravide med kendte risikofaktorer for IUD såsom diabetes, IUGR, præeklampsi eller tidligere IUD sættes i gang før terminen. Det er således kun kvinder uden obstetriske komplikationer, der tillades at gå over tiden. Hvilke af disse kvinder, der rammes af IUD, har været genstand for adskillige studier. De fleste studier er case-control studier med anvendelse af multivarians logistisk regressionsanalyse i et forsøg på at isolere den enkelte risikofaktors betydning. Data er varierende og i nogle tilfælde modstridende, hvorfor vi i Tabel 1 kun har medtaget de mest konsistente risikofaktorer og kun de studier, der kigger på IUD efter uger. Den mest tungtvejende synes at være alder; - med en RR for IUD på 3.6 for gravide over 35 år 9. Vigtig er også overvægt, idet overvægtige (BMI ) har en RR på 2.7, medens adipøse (BMI>30) har en RR på 2.8 sammenlignet med normalvægtige 9. En stor vægtøgning gennem graviditeten synes derimod ikke at være associeret med risiko for IUD. Lav social klasse tyder ligeledes på at at være en risikofaktor for IUD, idet ufaglærte og lavtuddannede har en RR på 2.0 sammenlignet med middelklassen 10. Mens adskillige studier støtter denne hypotese, tyder et enkelt dansk studium på, at gravides uddannelse er uden indflydelse på risikoen for IUD 11. Endelig synes man at være i let øget risiko som førstegangsfødende; - et stort svensk studium tyder på, at RR er omkring 1.1 7, medens vores egen opgørelse af danske tal fra Sundhedsstyrelsen giver en RR på omkring 1.3 (Fig 2). Ligesom for de engelske data i Fig 1 ses risikoen for IUD pr igangværende graviditeter at stige fra uge 38 for både første- og flergangsfødende. En velkendt risikofaktor for IUD er rygning, men den øgede risiko synes udelukkende at være til stede tidligt (dvs. før 37 uger) i graviditeten og forekommer først og fremmest hos kvinder med IUGR og placentakomplikationer såsom abruptio eller prævia 12. Samme forhold gør sig gældende for maternel høj hæmoglobinkoncentration, hvor den forøgede risiko først og fremmest ses i præterme, vækstretarderede fostre 13. Disse risikofaktorer er derfor ikke medtaget i Tabel 1. Igangsættelse Det er nærliggende at omgå den øgede risiko for IUD samt de øvrige risikomomenter forbundet med GP ved at igangsætte fødslen hos gravide over terminen. Adskillige randomiserede undersøgel-

3 IUD pr 1000 igangværende graviditeter 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Gestationsuger Førstegangsfødende Flergangsfødende Fig 2. ser har beskæftiget sig med denne problematik. Langt den største er en canadisk multicenterundersøgelse omfattende mere end 3000 kvinder 14. Raske gravide over 41 uger blev randomiseret til enten igangsættelse eller føtal overvågning med henblik på afventning af spontan fødsel (Fig 3). Ved abnorme fund under den føtale overvågning eller hvis graviditeten nåede 44 uger blev graviditeten afsluttet ved igangsættelse eller akut sectio. Igangsættelse af fødsel medførte en signifikant reduktion i antallet af akutte sectioer grundet asfyksi (5.7 vs. 8.3 %, p=0003), mens antallet af sectioer grundet dystoci og antallet af instrumentelle forløsninger ikke var forskelligt i de 2 grupper. Der var sjældnere mekoniumafgang efter igangsættelse, men ingen forskel i perinatal morbiditet eller mortalitet i denne undersøgelse, hvor fosterdødeligheden var lav. Ud af 3407 fostre døde kun 2 i overvågningsgruppen og ingen i igangsættelsesgruppen, dvs. en mortalitet på 0.6 promille. Foruden den lille mortalitet indeholder studiet andre svagheder. I rapporteringen af antal sectioer anvendes intentionto-treat analyse. I igangsættelsesgruppen bliver 34 % af kvinderne imidlertid ikke sat i gang (spontan fødsel forinden, ønske om elektivt kejsersnit), og i ikke-igangsættelsesgruppen bliver 34 % af kvinder sat i gang (abnorm føtal overvågning, patientønske) (Fig 3). I sidstnævnte gruppe anvendes ikke modning med prostaglandin (PGE2), hvilket formentligt har bidraget yderligere til en øgning af sectiofrekvenen i igangsættelsesgruppen og en sløring af en eventuel forskel mellem grupperne. Spontan fødsel Sectio før fødsel (34%) 3407 singleton gravide med graviditas prolangata (>41 uger)) 1701 igangsættelse (HSP/PGE2) (66%)) 1706 føtal overvågning (daglige fosterspark, CTG and AFI / 3. dag) (88%) normal abnorm 44 weeks spontant i fødsel (67%) igangsættelse (HSP/S-drop/ akut sectio) (33%) Fig 3. De beskrevne metodologiske problemer er svære at omgå og præger også de andre, mindre randomiserede studier. Studierne er sammenfattet i en Cochrane metaanalyse, der blev publiceret første gang i 2004 og opdateret sidste år 15. Metaanalysen medtager 19 studier omfattende knapt 8000

4 kvinder. Det konkluderes, at igangsættelse, som i langt de fleste af studierne finder sted efter 41 uger, ikke påvirker antallet af akutte kejsersnit eller instrumentelle forløsninger, men signifikant nedsætter antallet af børn med mekonium aspirationssyndrom og antallet af perinatale dødsfald (RR 0.30; CI ). Også her er mortalitetsraten imidlertid lav; - med 7 dødsfald i monitoreringsgruppen og ingen i igangsættelsesgruppen. Af de 7 dødsfald optrådte kun 2 hos kvinder, som 1) var blevet sufficient føtalt overvåget, 2) var mindre end 43 uger og 3) hvor dødsfaldet med rimelighed kunne tilskrives GP (og ikke faktorer som IUGR, pneumoni eller overset abnorm glukosebelastning) 16. Der var ingen signifikant association mellem de cervikale forhold og sectiofrekvensen, dog med det forbehold, at mindre end halvdelen af studierne redegjorde for denne parameter. Risiko for akut kejsersnit ved igangsættelse Cochrane metaanalysens konklusion om, at igangsættelse ikke påvirker indgrebsfrekvensen, er i modstrid med tidligere observationelle studier, hvor igangsættelse er associeret med en øget sectiofrekvens, særligt ved umodne cervikale forhold 17,18. Denne diskrepans skyldes formentligt designet af de tidligere studier, hvor igangsatte gravide sammenlignes med gravide, der oplever spontan fødsel ved samme gestationsalder. Dette afspejler imidlertid den optimale og ikke den kliniske situation, hvor man ikke kan vælge spontan fødsel. I en nylig retrospektiv kohorteundersøgelse har man forsøgt at tilnærme sig den kliniske situation ved at foretage sammenligning mellem gravide, som blev sat i gang i en given gestationsuge med gravide, som enten blev sat i gang eller fødte spontant i en senere gestationsuge 19. Elektive sectioer udgik af opgørelsen ligesom kvinder med tidligere kejsersnit. Man fandt ligesom i tidligere studier større hyppighed af akut sectio, når man sammenlignede igangsættelsesgruppen med de spontant fødende i samme gestationsuge. Men ved sammenligning mellem gravide, som fik deres fødsel sat i gang i en given gestationsuge, med gravide som enten blev sat i gang eller fødte spontant i en senere gestationsuge, fandt man i den samlede gruppe statistisk signifikant højere sectiofrekvens i gruppen der afventede end i igangsættelsesgruppen i uge 38, 39 og 40, mens der ikke var signifikant forskel i uge 41. Når man analyserede de førstegangsfødende for sig, var sectioraten højere i gruppen der afventede i alle gestationsaldre i den multivariate analyse. En analyse af danske data fra (første halvdel inklusiv) ud fra samme principper viser, at der ikke er forskel i frekvensen af akut sectio for førstegangsfødende der blev sat i gang i henholdsvis uge 40 og 41 sammenlignet med de kvinder som afventede fødsel (Fig 4). For flergangsfødende ses signifikant højere sectiofrekvens frem til og med uge 40, men ikke signifikant forskel i uge 41 (Fig 5). 25,0 20,0 Procentvis andel 15,0 10,0 5,0 0, Gestationsuge Fig 4 Hyppigheden af akut kejsersnit hos førstegangsfødende med ét barn i hovedstilling uden medicinske sygdomme og alder mere end eller lig med 20 år og mindre end 36 år undtagen kejsersnit forårsaget af graviditetskomplikation samt elektive kejsersnit. Der er signifikant forskel i uge 37, 38, og 39, men ikke i uge 40 og 41. Akut CS ved igangsætning i gestationsugen Akut CS ved senere fødsel

5 6,0 5,0 Procentvis andel 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Gestationsuger Akut CS ved igangsætning i gestationsugen Akut CS i senere fødsel Fig 5. Hyppigheden af akut kejsersnit hos flergangsfødende uden tidligere kejsersnit med ét barn i hovedstilling uden medicinske sygdomme og alder mere end eller lig med 20 år og mindre end 36 år undtagen kejsersnit forårsaget af graviditetskomplikation samt elektive kejsersnit. Der er signifikant forskel i uge 37, 38, 39 og 40, men ikke i uge 41. Kvinders holdning til GP I Cochrane metaanalysen indgår ikke kvinders holdning til igangsættelse af fødsel. Studier, der belyser dette spørgsmål, er sparsomme. I en ældre undersøgelse findes spørgsmålet om igangsættelse at være helt underordnet i forhold til fødselsudfaldet 20. En nylig undersøgelse tyder imidlertid på, at langt de fleste kvinder med GP (74 %) foretrækker at blive sat i gang, når de er 41 uger, og at oplevelsen af igangsættelse overvejende er positiv 21. Kvinder, der ikke bliver sat i gang, synes at være mere tilbøjelige til at vælge igangsættelse i en kommende graviditet (62 %, p<0.001). Føtal overvågning Det er generelt accepteret, at GP er indikation for antenatal føtal overvågning. I mange af de nævnte studier anvendes i observationsgruppen CTG og måling af fostervandsindeks (AFI) 2-3 gange ugentligt. Doppler UL synes ikke at være anvendelig. Hvorvidt måling af AFI er bedre end CTG alene vides imidlertid ikke, da der naturligt nok ikke foreligger randomiserede undersøgelser på dette område. Konklusion Der er evidens for en lille reduktion af den perinatale mortalitet uden en påvirkning af sectiofrekvensen eller antallet af instrumentelle forløsninger, når fødslen sættes i gang fulde 41 uger. Gevinsten er imidlertid lille, og måske endnu mindre end vist i Cochrane metaanalysen. Her er den perinatale mortalitet nedsat fra 7 til 0 per 8000 fødsler, svarende til 1 foster pr 1140 igangsættelser. For en dansk fødeafdeling med 2500 fødsler vil en omlægning af procedure fra 42 til 41 uger øge antallet af igangsættelser fra 125 til 725 årligt, og der vil blive reddet 1 foster ca. hvert andet år. Den gravides tilfredshed vil formentligt blive øget ved et tilbud om igangsættelse ved 41 uger. På baggrund af den store ekstra arbejdsbyrde forbundet med de mange igangsættelser kombineret med den lille, men dog signifikante reduktion af fosterdødeligheden, foreslår vi en selektiv snarere end en rutinemæssig igangsættelse af alle 41 ugers gravide. I et opsigtsvækkende studium, hvor igangsættelse af fødslen blev anbefalet alle kvinder med risiko for cephalopelvin disproportio eller intrapartum asfyksi, blev sectiofrekvensen reduceret fra 17 % i kontrolgruppen (26 % igangsatte) til 4 % i den risikofaktor-behandlede gruppe (63 % igangsatte) 22. Ved denne metode, kaldet AMOR- IPAT (Active Management Of Risk In Pregnancy At Term) opereres med begrebet det optimale tidspunkt for forløsning. Kvindernes risikofaktorer for sectio kvantificeres ved RR fundet i litteraturen. Disse RR omregnes til gestationsdage og trækkes fra 41 uger, dog således at man tidligst kan

6 sættes i gang ved fulde 38 uger. Vi foreslår en lignende model for overbåren graviditet (som man kunne kalde AMOR-IPPT = Active Management Of Risk In Pregnancy Post-Term), hvor man i stedet for risikoen for sectio beregner risikoen for IUD. Denne metode indebærer ikke nødvendigvis ekstra lægekontroller. Den gravides risikofaktorer for IUD kunne opgøres ved en jordemoderkontrol uger, og RR omregnes til gestationsdage ved hjælp af Tabel 1 og 2. Det optimale tidspunkt for igangsættelse ville derved blive fastlagt 1-2 uger før terminen for alle gravide, således at de allerede på det tidspunkt var bekendt med planen, hvis de skulle gå over tiden. I følge AMOR-IPPT ville gravide uden risikofaktorer fortsat skulle afvente igangsættelse til fulde 42 uger, og vi foreslår, at de som hidtil monitoreres med CTG x 2 ugentligt. Denne metode ville optimalt set nedsætte antallet af igangsættelser sammenlignet med at sætte alle i gang ved fulde 41 uger, men samtidig reducere antallet af IUD. Der foreligger dog ingen studier til at belyse dette. Jordemoderkontrol uger Individuel vurdering af risikofaktorer efter AMOR-IPPT tabel Omregning af RR til gestationsdage og fastlæggelse af dato for igangsættelse Plus risikofaktorer Minus risikofaktorer Igangsættelse på den fastlagte dato Føtal overvågning (CTGx2 ugentligt) Spontan fødsel Igangsættelse 42 uger Bishops score>5: HSP Bishops score<5: Modning med cytotec

7 AMOR-IPPT: Active Management Of Risk In Pregnancy Post-Term Tabel 1. Vigtigste risikofaktorer for intrauterin død (IUD) efter uger. Variabel Relativ risiko (RR) for IUD > uger Mean RR Førstegangsfødende , egne data 1.2 Alder år >35 år Overvægt BMI kg/m 2 BMI 30 kg/m Lav social klasse Ufaglærte og lavtuddannede ,4 1.5 Tabel 2. Beregning af det optimale tidspunkt for igangsættelse hos den enkelte gravide. Det samlede antal dage trækkes fra 42 uger. Det tidligste tidspunkt for igangsættelse er fulde 40 uger. RR antal gestationsdage Udelukkede variable: Rygning den forøgede risiko for IUD forekommer fortrinsvis før 37 uger hos kvinder med IUGR eller placentakomplikationer såsom abruptio eller placenta prævia 2,5 Høj hæmoglobin den forøgede risiko for IUD forekommer næsten udelukkende før 37 uger og først og fremmest i vækstretarderede fostre 6 Eksempler: En 28-årig førstegangsfødende med BMI 30. Risikofaktorer: førstegangsfødende (RR 1.2, 2 dage) og overvægt (RR 2.8, 7 dage). Igangsættelse: 42 uger minus 9 dage = 40 uger + 5 dage. En 38-årig med BMI 25 og belastet social baggrund. Risikofaktorer: overvægt (RR 2.7, 7 dage), alder (RR 3.6, 10 dage) og lav social klasse (RR 1.5, 2 dage). Igangsættelse: 42 uger minus 19 dage = 39 uger + 2 dage, hvilket rundes op til 40 uger + 0. En 25-årig slank andengangsfødende. Risikofaktorer: Ingen. Igangsættelse: 42 uger.

8 Referencer 1. American College of Obstetricians and Gynecologists. Management of postterm pregnancy. ACOG Practice Bulletin No. 55. Washington, DC: ACOG: Sawistz DA, Terry JW Jr., Dole N, et al. Comparison of pregnancy dating by last menstrual period, ultrasound scanning, and their combination. Am J Obstet Gynecol. 2002;187: Annette Wind Olesen. Prolonged pregnancy: Methods, causal determinants and outcome. Phd. Syddansk Universitet Rand L, Robinson JN, Economy KE, et al. Post-term induction of labor revisited. Obstet Gynecol. 2000;96: Olesen AW, Westergaard JG, Olsen J. Perinatal and maternal complications related to postterm delivery: A national register-based study, Am J Obstet Gynecol. 2003;189: Health Statistics in the Nordic Countries Copenhagen: NOMESCO, 2001). 7. Ingemarsson I and Källen K. Stillbirths and rate of neonatal deaths in postterm pregnancies in Sweden, : a register study. Acta Obstet Gynecol Scand. 1997:76; Hilder L, Costeloe K, Thilaganathan B. Prolonged pregnancy: evaluating gestationspecific risks of fetal and infant mortality. Brit J Obstet Gynecol. 1998:105; Stephansson O, Dickman PW, Johansson A, Cnattingius S. Maternal weight, pregnancy weight gain, and the risk of antepartum stillbirth. Am J Obstet Gynecol 2001;184: Stephansson O, Dickman PW, Johansson AL, Cnattingius S. The influence of socioeconomic status on stillbirth risk in Sweden. Int J Epid 2001;30: Olsen O, Madsen M. Effects of maternal education on infant mortality and stillbirths in Denmark. Scand J Public Health 1999;28: Raymond EG, Cnattingius S, Kiely JL. Effect of maternal age, parity and smoking on the risk of stillbirth. Br J Obstet Gynaecol 1994;101(4): Stephansson O, Dickman PW, Johansson A, Cnattingius S. Maternal haemoglobin concentration during pregnancy and risk of stillbirth. JAMA 2000;284: Hannah ME, Hannah JH, Hellmann J, Hewson S, Milner R, Willan A. Induction of labor as compared with serial antenatal monitoring in post-term pregnancy. N Engl J Med. 1992;326: Gülmezoglu AM, Crowther CA, Middleton P. Induction of labour for improving birth outcomes for women at or beyond term. The Cochrane Collaboration. The Cochrane Library 2007, issue Routine induction of labour at 41 weeks gestation: nonsensus consensus. Br J Obstet Gynecol. 2002;109: Vahratian A, Zhang J, Troendle JF, Sciscione AC, Hoffman MK. Labor progression and risk of caesarean delivery in electively induced nulliparas. Obstet Gynecol 2005;105: Luthy DA, Malmgren JA, Zingheim RW. Cesarean delivery after elective induction in nulliparous women: the physician effect. Am J Obstet Gynecol. 2004;191: Caughey AB, Nicholson JM, Cheng YW, Lyell DJ, Washington E. Induction of labor and cesarean delivery by gestational age. Am J Obstet Gynecol. 2006;195: Cardozo L, Fysh J, Pearce JM.. Prolonged pregnancy: The management debate. Br J Obstet Gynecol 1986;293:

9 21. Heimstad R, Romundstad PR, Hyett J, Mattson L, Salvesen KÅ. Women s experiences and attitudes towards expectant management and induction of labor for post-term pregnancy. Acta Obstet Gynecol 2007:86: Nicholson JM, Kellar LC, Cronholm PF, Macones GA. Active management of risk in pregnancy at term in an urban population. Am J Obstet Gynecol. 2004;191:

Graviditas prolongata

Graviditas prolongata Graviditas prolongata Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Ole Bredahl Rasmussen, Lillian Kempf, Jacob Lauesgaard Nielsen, Pernille Danneskiold Lassen, Tine Greve, Annette Wind Olesen Guidelinen forholder

Læs mere

Igangsætning af fødsler i Danmark

Igangsætning af fødsler i Danmark Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke

Læs mere

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt

Læs mere

Graviditas prolongata

Graviditas prolongata Graviditas prolongata Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Pernille Danneskiold Lassen, Tine Greve, Annette Wind Olesen, Tom Weber, Misan Anne Cathrine Stehouwer, Dorthe Louise Ahrenkiel Thisted, Laura

Læs mere

Graviditet efter termin

Graviditet efter termin Graviditet efter termin Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Pernille Danneskiold Lassen, Tine Greve, Annette Wind Olesen, Tom Weber, Misan Anne Cathrine Stehouwer, Dorthe Louise Ahrenkiel Thisted, Laura

Læs mere

Forskningsmetodologisk opgave

Forskningsmetodologisk opgave Forskningsmetodologisk opgave Kønsratio ved overbåren graviditet Sarah Koch Stud. med. Årskort nr. 20063335 Foråret 2011 Vejleder: Niels Uldbjerg Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Skejby sygehus 1 Formål:

Læs mere

Graviditas prolongata

Graviditas prolongata Graviditas prolongata Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Pernille Danneskiold Lassen, Tine Greve, Annette Wind Olesen, Tom Weber, Misan Anne Cathrine Stehouwer, Dorthe Louise Ahrenkiel Thisted, Laura

Læs mere

Maternal request Sandbjerg 2007

Maternal request Sandbjerg 2007 Maternal request Sandbjerg 2007 Medfører elektivt setio i en lavrisikopopultion øget risiko for neonatal og maternel død efter fødslen? I 2006 blev publieret 2 epidemiologiske studier som indierer at elektivt

Læs mere

Igangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder -

Igangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder - Igangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder - Igangsættelse af fødsel ved store fostre angives næsten alle steder at have vist sig uhensigtsmæssig (Sanchez-Ramos

Læs mere

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

At komplicere det ukomplicerede.

At komplicere det ukomplicerede. Eva Rydahl Lektor, jordemoderudd. Professionshøjskolen Metropol Ph.d Studerende, Aarhus Universitet - ET DEBATOPLÆG OM DEN DANSKE FØDSELSOMSORG 1997-2014 At komplicere det ukomplicerede. Kan det handle

Læs mere

IUGR Intrauterine growth retardation. Rikke Bek Helmig

IUGR Intrauterine growth retardation. Rikke Bek Helmig IUGR Intrauterine growth retardation Rikke Bek Helmig Fostervækst Komplekst samspil mellem fosterets genom forhold hos moderen moderkagen og Fosteret selv Dvs fosteret har et forudbestemt vækstpotentiale

Læs mere

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Igangsættelse af fødsler Metode og regime Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Opdateret 26.11.2010 Nyheder Læger vil sætte fødsler tidligere i gang Skal du sættes i

Læs mere

Case 1. Case 1. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad

Case 1. Case 1. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad 27+2, henvist med SF mål på 19 cm 380 g Negativt flow i navlesnor 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad er normalt symfyse fundus mål? UL 380 g Negativt flow i navlesnor Symfyse Fundus mål SF (cm) =

Læs mere

Graviditas prolongata - Kvindens valg? INDHOLDSFORTEGNELSE

Graviditas prolongata - Kvindens valg? INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Problemafgrænsning... 7 1.4 Metode... 8 1.4.1 Litteratursøgning... 9 2. Begrebsafklaring... 11 2.1 Lav-risiko gravid... 11 2.2 Graviditas

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen

Læs mere

Gestationel diabetes

Gestationel diabetes Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget

Læs mere

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013 Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke

Læs mere

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens

Læs mere

Case 1 IUGR. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. Synonymer (næsten) 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm. Praktisk obstetrik

Case 1 IUGR. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. Synonymer (næsten) 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm. Praktisk obstetrik IUGR Synonymer (næsten) FGR: Fetal Growth Retardation IUGR: IntraUterine Growth Retardation Placentainsufficiens Væksthæmning 27+2, henvist med SF mål på 19 cm 380 g Negativt flow i navlesnor Praktisk

Læs mere

Ved hvilken gestationsalder er det sikkert at sætte fødslen i gang?

Ved hvilken gestationsalder er det sikkert at sætte fødslen i gang? Ved hvilken gestationsalder er det sikkert at sætte fødslen i gang? Risici for barnet ved ikke-medicinsk indiceret fødsel < uge 39+0 Tværfagligt Obstetrisk Forum 1/11-14 Julie Glavind, hoveduddannelseslæge,

Læs mere

anno 2014 CTG med eller uden STAN?

anno 2014 CTG med eller uden STAN? Fosterovervågning anno 2014 CTG med eller uden STAN? TOF Middelfart 31.10.2014 Lone Hvidman Lone Hvidman 1 Fødestuen et travlt sted Omsorg Overvågning progression Mobilisering Smertebehandling Vestimulation

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /

Læs mere

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel

Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Julie Glavind PhD, Hoveduddannelseslæge i Gynækologi & Obstetrik, Randers Ole Bredahl Rasmussen Overlæge i Obstetrik, Herning-Holstebro

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Syntocinon til vestimulation i Danmark

Syntocinon til vestimulation i Danmark Syntocinon til vestimulation i Danmark Konsulent Steen Rasmussen, Sundhedsstyrelsen Overlæge Ole Bredahl Rasmussen, Herning TOF, Middelfart, 4.-5. nov. 2011 Syntocinon: et high-alert medikament 2008: Institute

Læs mere

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

VISITATIONS- RETNINGLINJER

VISITATIONS- RETNINGLINJER VISITATIONS- RETNINGLINJER DADJ OG DSOG 2002-1 - Indledning DADJ og DSOG aftalte på et fællesmøde i 1999 at nedsætte 3 arbejdsgrupper, der skulle udarbejde fælles retningslinjer for den normale fødsel,

Læs mere

Langtidsfølger af kejsersnit for moderen

Langtidsfølger af kejsersnit for moderen Langtidsfølger af kejsersnit for moderen Anna Aabakke PhD, kursist Gynækologisk-Obstetrisk afd. Herlev Hospital Kejsersnitrater i Danmark Scheduled CS Emergency CS 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1997 1998 1999

Læs mere

FOETUS MAGNUS SUSPICIO (DO366) Udkast til Sandbjerg 2007 på basis af diskussion på Sandbjerg2006

FOETUS MAGNUS SUSPICIO (DO366) Udkast til Sandbjerg 2007 på basis af diskussion på Sandbjerg2006 FOETUS MAGNUS SUSPICIO (DO366) Udkast til Sandbjerg 2007 på basis af diskussion på Sandbjerg2006 Arbejdsgruppens medlemmer: Niels Uldbjerg, Per Ovesen, Lone Storgaard, Jens Lyndrup, Michael Væth, Ellen

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes

Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes Bettina Breitowicz, Tine Dalsgaard Clausen, Elisabeth Mathiesen & Peter Damm DIABETES 827 Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes Type 2-diabetes hos gravide er associeret med både forøget perinatal

Læs mere

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer

Læs mere

Skanning af cervix uteri

Skanning af cervix uteri Skanning af cervix uteri Camilla Bernt Wulff, læge, ph.d. stud. Center for Føtalmedicin og Graviditet, Obstetrisk Klinik Rigshospitalet U-kursus i føtalmedicin 2014 Hvorfor måles cervix? 1 Risiko for spontan

Læs mere

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet

Læs mere

Igangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010

Igangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Kvalitetssikring i obstetrikken Igangsættelser Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Ole Bredahl Rasmussen, Herning Kirsten Marie Schiøtt, Horsens Hvad kan I vente jer? Hvad er kvalitetssikring?

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Kompliceret vaginal fødsel

Kompliceret vaginal fødsel Kompliceret vaginal fødsel Årsager Foster Størrelse Lejring Hypoksi/acidose Veer Den protraherede fødsel Primært Sekundært Uteroplacentare enhed Abruptio Navlesnorsfremfald Uterusruptur Læsioner fødselsvej

Læs mere

VIDENSKAB. Ønsket sectio blandt førstegangsfødende. Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard

VIDENSKAB. Ønsket sectio blandt førstegangsfødende. Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard 2075 VIDENSKAB Ønsket sectio blandt førstegangsfødende Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard RESUME INTRODUKTION: Viden om baggrunden for, at et stigende

Læs mere

Titel: Fosterovervågning under fødslen - indikationer

Titel: Fosterovervågning under fødslen - indikationer Titel: Fosterovervågning under fødslen - indikationer Forfattere: Ane Cecilie Nordentoft (jordemoder) Anne Gjesing, Anne Cathrine Hoffgaard Munk, Anne-Katrine Bertelsen, Carsten Henriques, Charlotte Brix

Læs mere

Summary The thesis consists of three subprojects:

Summary The thesis consists of three subprojects: Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort

Læs mere

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Sæt i gang! - En vurdering af evidensen bag rutinemæssig igangsættelse

Sæt i gang! - En vurdering af evidensen bag rutinemæssig igangsættelse Sæt i gang! - En vurdering af evidensen bag rutinemæssig igangsættelse Udfærdiget af: Marie Wettergren Opgave: Bacheloropgave Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Hold: F2010,

Læs mere

Vurdering af det truede IUGR/SGA barn

Vurdering af det truede IUGR/SGA barn Vurdering af det truede IUGR/SGA barn Vores opgave er: -at forebygge fosterdød -at forbygge eller minimere perinatal morbiditet ved at optimere fødselstidspunktet -at konfirmere at fosteret har det godt,

Læs mere

Brugen af Misoprostoli Danmark

Brugen af Misoprostoli Danmark Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 212 Offentligt Brugen af Misoprostoli Danmark Møde med Sundhedsstyrelsen 2 oktober 2012 Point of departure Igangsættelse af fødsler sker i dag

Læs mere

Den overvægtige gravide Sandbjerg 2012

Den overvægtige gravide Sandbjerg 2012 Den overvægtige gravide Sandbjerg 2012 Arbejdsgruppe 2012: Kristina Renault (Tovholder) ( krenault@dadlnet.dk ), Christina Anne Vinter, Mette Tanvig, Lise Lotte Torvin Andersen, Sara Liest, Klara Naver,

Læs mere

Intrapartum fetal surveillance Indications.

Intrapartum fetal surveillance Indications. Intrapartum fetal surveillance Indications. English Summery Ane Cecilie Nordentoft (Midwife) Anne Gjesing, Anne Cathrine Hoffgaard Munk, Anne- Katrine Bertelsen, Carsten Henriques, Charlotte Brix Andersson

Læs mere

Sectio på maternal request

Sectio på maternal request UGESKR LÆGER 171/7 9. FEBRUAR 29 497 Sectio på maternal request Originalartikel Stud.med. Malene Merete Forstholm & professor Øjvind Lidegaard Københavns Universitet, Det Sundhedsfaglige Fakultet, og Rigshospitalet,

Læs mere

Titel: Fosterovervågning under fødslen - indikationer

Titel: Fosterovervågning under fødslen - indikationer Titel: Fosterovervågning under fødslen - indikationer Forfattere: Ane Cecilie Nordentoft (jordemoder) Anne Gjesing, Anne Cathrine Hoffgaard Munk, Anne-Katrine Bertelsen, Carsten Henriques, Charlotte Brix

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL GEMELLIGUIDELINE AFSNIT: 6.3.1. Monoamniotiske tvillinger(ma): Forfattere:

ÆNDRINGSFORSLAG TIL GEMELLIGUIDELINE AFSNIT: 6.3.1. Monoamniotiske tvillinger(ma): Forfattere: Endeligt forslag Til afsnit om MA tvillinger e 1 FORSLAG TIL REKOMMENDATION: MONOAMNIOTISKE TVILLINGER ÆNDRINGSFORSLAG TIL GEMELLIGUIDELINE AFSNIT: 6.3.1. Monoamniotiske tvillinger(ma): Forfattere: Arbejdsgruppens

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE OM FØRSTEGANGSFØDENDE MED DYSTOCI (MANGLENDE FREMGANG)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE OM FØRSTEGANGSFØDENDE MED DYSTOCI (MANGLENDE FREMGANG) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE OM FØRSTEGANGSFØDENDE MED DYSTOCI (MANGLENDE FREMGANG) 2014 National klinisk retningslinje om førstegangsfødende med dystoci (manglende fremgang) Sundhedsstyrelsen, 2014.

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering

Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering Temaeftermiddag Hjemmefødsler 23.11.2010 Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser og Jordemoderforeningen Motivation Opgavens struktur

Læs mere

SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1

SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1 SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

Case 1. Partus provocatus. Case 2. Case 1. Partus provocatus. Case 3 15-10-2012. Graviditas prolongata

Case 1. Partus provocatus. Case 2. Case 1. Partus provocatus. Case 3 15-10-2012. Graviditas prolongata Case 1 Partus provocatus Graviditas prolongata Molimina, kan ikke sove 37+4, gravid med lidt færre ressourcer Plager mig, synspunkt: autonomi Mod givet råd: 38+0 pp-med Prostaglandin, prostaglandin, ballon

Læs mere

Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4. Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro

Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4. Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4 Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro Hvor og hvornår? Sygehusenheden Vest Herning: 2.200 fødsler pr år Holstebro: 600

Læs mere

Titel: Fosterovervågning under fødslen

Titel: Fosterovervågning under fødslen Titel: Fosterovervågning under fødslen Forfattere: Ane Cecilie Nordentoft, Anne Cathrine Hoffgaard Munk, Anne-Katrine Bertelsen, Charlotte Brix Andersson, Diana Riknagel, Hanne Brix Westergaard, Kristina

Læs mere

Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn

Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn BSMB j. nr 2010-35 Titel Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn Protokol Udarbejdet af Susanne Eifer Møller, studerende på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, SDU. Sundhedsplejerske.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 1997-2001 2003:12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge

Læs mere

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Jeppe Bennekou Schroll, læge, phd, Hvidovre Hospital TOF 30. okt 2015 Interessekonflikter: ingen Take home message

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet? Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning

Læs mere

Den normale fødsel. Husk: under symfysen. Elementer. Elementer. Hvorfor er cervix ueftergivelig hos mennesker?

Den normale fødsel. Husk: under symfysen. Elementer. Elementer. Hvorfor er cervix ueftergivelig hos mennesker? Husk: under symfysen 1 2 Elementer Elementer Moderen Veer: Cervix Bækken Moderen Veer: udvidningsfase uddrivningsfase Cervix udvidningsfase Bækken uddrivningsfase Fosteret Placenta Størrelse Fosteret Placenta

Læs mere

Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie.

Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Formål Formålet med studiet er at undersøge fertiliteten, samt risikoen for fødselskomplikationer, blandt

Læs mere

Risikograviditeter. UpToDate. Hyper. Screening 3 & 6 mdr post partum. Serologi. Behandling. Hypo

Risikograviditeter. UpToDate. Hyper. Screening 3 & 6 mdr post partum. Serologi. Behandling. Hypo Risikograviditeter Post partum thyroiditis Post partum thyroiditis biokemi resume Overvægt Gestationel diabetes mellitus Rygning Moderevne Astma Konisering Post traumatisk stress og SSRI Inhalation, glucocorticoid

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

FØRSTEGANGSFØDENDE MED DYSTOCI (MANGLENDE FREMGANG)

FØRSTEGANGSFØDENDE MED DYSTOCI (MANGLENDE FREMGANG) FØRSTEGANGSFØDENDE MED DYSTOCI (MANGLENDE FREMGANG) Quick guide Definition af dystoci I denne retningslinje anvendes følgende definition af dystoci hos førstegangsfødende med et foster i hovedstilling:

Læs mere

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo.

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Biometri guideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Indhold Guidelinen CRL: målemetode, normalkurve

Læs mere

Forfattere Lotte Berdiin Colmorn, Ida kirkegaard, Annette Wind Olesen, Lars Grønlund Poulsen, Lene Sperling, Lone Storgaard, Niels Uldbjerg

Forfattere Lotte Berdiin Colmorn, Ida kirkegaard, Annette Wind Olesen, Lars Grønlund Poulsen, Lene Sperling, Lone Storgaard, Niels Uldbjerg Terminsfastsættelse Forfattere Lotte Berdiin Colmorn, Ida kirkegaard, Annette Wind Olesen, Lars Grønlund Poulsen, Lene Sperling, Lone Storgaard, Niels Uldbjerg Korrespondance Niels Uldbjerg Status Godkendt

Læs mere

Erfaringer med obstetrisk telemedicin. Jordemoder og telemedicinsk koordinator Lone Holst

Erfaringer med obstetrisk telemedicin. Jordemoder og telemedicinsk koordinator Lone Holst Erfaringer med obstetrisk telemedicin Jordemoder og telemedicinsk koordinator Lone Holst Hverdagen med telemedicin l Telemedicin i hjemmet PPROM Præeklampsi eller i risiko for præeklampsi l Ess. hypertension

Læs mere

Den overvægtige gravide Sandbjerg 2011

Den overvægtige gravide Sandbjerg 2011 Den overvægtige gravide Sandbjerg 2011 Arbejdsgruppe: Kristina Renault (Tovholder), Lise Lotte Torvin Andersen, Dorte Møller Jensen (Endokrinolog), Christina Anne Vinter, Mette Tanvig, Søren Lunde, Sara

Læs mere

Nordic Obstetric Surveillance Study. April August 2012 Lotte B Colmorn

Nordic Obstetric Surveillance Study. April August 2012 Lotte B Colmorn Nordic Obstetric Surveillance Study Severe maternal morbidity in the Nordic countries Severe maternal morbidity in the Nordic countries April 2009- August 2012 Lotte B Colmorn Specific complications Complete

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Baggrunden for Sikre fødsler

Baggrunden for Sikre fødsler Sikre fødsler D. 30. august 2012 Baggrunden for Sikre fødsler I Danmark bliver der født omkring 60.000 børn om året. Langt de fleste fødsler forløber uden alvorlige komplikationer eller hændelser, og de

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

FYSISK.AKTIVITET.FØR.OG.UNDER.GRAVIDITETEN.. OG.FØDSLENS.FORLØB.BLANDT.FØRSTEGANGSFØDENDE.KVINDER.!

FYSISK.AKTIVITET.FØR.OG.UNDER.GRAVIDITETEN.. OG.FØDSLENS.FORLØB.BLANDT.FØRSTEGANGSFØDENDE.KVINDER.! !!!! MASTERAFHANDLING.! FYSISK.AKTIVITET.FØR.OG.UNDER.GRAVIDITETEN.. OG.FØDSLENS.FORLØB.BLANDT.FØRSTEGANGSFØDENDE.KVINDER.! (Physical!activity!during!pregnancy!and!course!of!delivery!among!nulliparous!women)!!!!!!

Læs mere

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Titel: Door-step CTG. Korrespondance: Lone Hvidman, Status

Titel: Door-step CTG. Korrespondance: Lone Hvidman, Status 1 Titel: Door-step CTG Forfattere: Lene Hee Christensen, Line Winther Gustafson, Benedikte Alling Møller, Katja Dahl, Sofia Teresa Rosenbaum, Anne Cathrine Hoffgaard Munk, Marie Søgaard, Line Buchgreitz,

Læs mere

Epidural og neonatal morbiditet - hvad mener børnelægerne? Anne Kirkeby Hansen Afdelingslæge, Neonatalafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby

Epidural og neonatal morbiditet - hvad mener børnelægerne? Anne Kirkeby Hansen Afdelingslæge, Neonatalafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Epidural og neonatal morbiditet - hvad mener børnelægerne? Anne Kirkeby Hansen Afdelingslæge, Neonatalafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Søvnløse nætter i Horsens år 2003. Jeg vil gøre dit

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin

Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Baggrund...2 Præparatvalg...2 Metadon...2 Buprenorphin...3 Dosisregulering af substitutionsbehandling

Læs mere