Ældre og motion hvorfor og hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældre og motion hvorfor og hvordan?"

Transkript

1 MOTION 1049 Ældre og motion hvorfor og hvordan? Lis Puggaard Over halvdelen af den danske ældrebefolkning er regelmæssig fysisk aktive. Disse ældre har som oftest et meget højt funktionsniveau. Men ældregruppen er langt fra homogen, og hos mennesker, der ikke træner regelmæssigt, falder konditionen 50% fra ung til gammel og muskelstyrken falder med omkring 30%. Reduceret fysisk funktionsevne medfører lettere tab af uafhængighed, social tilbagetrækning og et øget behov for socialog sundhedsydelser. BIOGRAFI: Lis Puggaard er cand.scient. i træningsfysiologi og leder af Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab ved Syddansk Universitet. Hun har arbejdet med ældretræning i over 15 år og har lavet en række kurser og udarbejdet publikationer om emnet. Hun har forsket inden for området: biologisk aldring, funktionsevne og træningseffekt. FORFATTERS ADRESSE: Center for anvendt og klinisk træningsvidenskab, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M. Udviklingen i sammensætningen af befolkningen viser tydeligt, at der bliver en procentuel større andel af ældre. Ældregruppen er langt fra homogen. Alene ud fra overvejelser om funktionsniveau, vil der være meget store spredninger mellem de enkelte ældre. Der er stor forskel på, hvordan og hvornår den enkeltes funktionsniveau ændres. Uanset hvordan aldringen forekommer hos den enkelte, vil nogle opfattes som svage, andre som stærke og nogle vil være midt imellem. Der er selvfølgelig flydende grænser mellem grupperne, og en ældre person kan fra den ene dag til den anden flytte sig fra én gruppe til en anden, f.eks. som følge af et fald, en sygdom eller efter en træningsindsats. Det er vigtigt at understrege, at over halvdelen af den danske ældrebefolkning er regelmæssig fysisk aktive. Disse ældre har som oftest et meget højt funktionsniveau og vil ikke opleve reduceret fysisk funktion eller afhængighed. Tværtimod er der mange eksempler på, at aktive ældre har lige så god fysisk funktion som 50-årige, og ældre spiller golf, ror i kajak, løber på rulleskøjter, deltager i motionsløb og spiller fodbold og badminton som aldrig før. Der bliver mindre og mindre forskel på yngre og ældres livsstil, hvilket bl.a. skyldes, at ældre holder sig i gang ved at træne regelmæssigt. Aldring forbindes imidlertid ofte med reduceret fysisk funktion og tab af uaf indd :29:10

2 1050 MOTION hængighed, hvilket kan sammenholdes med evnen til at udføre dagligdags aktiviteter (ADL) (1, 2). Afhængighed er frygtet af mange ældre (3), og det i sig selv forøger risikoen for social tilbagetrækning (4), desuden øger afhængighed behovet for hjælp og/eller social- og sundhedsydelser. Både når det angår fysisk og mental kapacitet, er der store individuelle forskelle også i ældrebefolkningen. Flere undersøgelser tyder på, at den fysiske aldringsproces sker hurtigere fra omkring 80-års-alderen. Jo større fysisk kapacitet man har, når denne proces starter, jo længere tid går der, før den nedsatte kapacitet kan mærkes i dagligdagen. På samme måde sker der i takt med alderen forandringer i den mentale kapacitet. Og det er måske disse forandringer, der tilsammen påvirker den sociale aldring, som også ses med alderen. Sygdom fremmer oftest disse forandringer. Fysisk kapacitet Fysisk kapacitet er et udtryk for, hvor meget den enkelte kan overkomme eller præstere. Det udtrykkes også ofte som arbejdsevne. For eksempel vil mange ældre gerne selv have mulighed for at gøre rent eller købe ind. Det kræver, at man har energi og kræfter til at udføre disse gøremål. Hvis ens arbejdsevne er lille, kan det blive næsten uoverkommeligt at gøre rent eller gå på indkøb. Hvis den derimod er stor, kan det ligefrem være en fornøjelse at udføre disse gøremål. Gennem hele livet har kvinder lavere fysisk kapacitet end mænd det skyldes alene, at de er mindre. Men især for ældre kvinder kan det være et problem, da den fysiske kapacitet jo falder med alderen, og det betyder, at kvinder i en yngre alder end mænd når den kritiske grænse, hvor almindelige hverdagsaktiviteter kan være uoverkommelige. Aldersrelaterede ændringer i maksimal fysisk kapacitet Hos ældre, der ikke træner regelmæssigt, ses typisk et fald på 50% i kondition fra man er omkring 20 år til man er omkring 80 år. Hvis konditallet er eller derunder, vil det være vanskeligt og måske endda uoverkommeligt at gå omkring i boligen, gøre rent, gå på trapper og især at bevæge sig uden for boligen. Det betyder, at aktiviteter som f.eks. indkøb ikke kan udføres. Det kan gøre det vanskeligt at bo alene i egen bolig. Hos friske danske kvinder ses typisk et kondital på omkring 22 for 65-årige og 15 for 80-årige (5). Hos personer, der bliver sengeliggende, er observeret fald i maksimal iltoptagelse (kondition) på en tredjedel på tre uger. Det kan betyde, at en frisk ældre 65-årig kvinde, der bliver inaktiv i tre uger f.eks. på grund af en influenza, vil falde en tredjedel i kondital fra omkring 22 til 15 16, og derved vil hun være tæt på den kritiske grænse, hvor det er uforsvarligt at bo alene. Hos mennesker, der ikke træner, falder muskelstyrken med omkring 30% fra ung til gammel. Fra omkring 65-års-alderen ses fald i muskelstyrken på ca. 1,5% pr. år. Hos personer, der bliver inaktive (f.eks. sengeliggende), er observeret fald i muskelstyrke på 3 4% dagligt! Det er dog ikke kun musklens styrke, der er vigtig, men også hvor hurtigt musklen kan trække sig sammen (kontrahere), det kaldes for musklens power output, en parameter der især er vigtig i forhold til evnen til at udføre hverdagsaktiviteter. Musklens 8562.indd :29:13

3 MOTION 1051 Foto: Scanpix. power falder med ca. 3,5% pr. år fra 65- års-alderen (6). Ændringerne både i kondition og muskelfunktion forklares bl.a. med ændringer i kredsløbet, muskelmasse og muskelkvalitet, men også ændringer i nervesystemet medvirker hertil. Derfor ses også negative forandringer i bevægelser, hvor både nervesystemet og kredsløb, muskelfunktion eller sanser skal koordineres som f.eks. ved balance eller reaktion. Belastning ved daglig aktiviteter Mange ældre udsættes dagligt for at skulle præstere tæt på deres maksimale arbejdsevne, f.eks. hvis man selv skal kunne foretage toiletbesøg, tage tøj af/på, gøre rent eller foretage indkøb. Helt almindelige dagligdags aktiviteter er lettere at overkomme for aktive ældre, fordi arbejdsevnen er større, og derfor oplever de, at de har mere energi. Med alderen kræves større og større brøkdel af en persons samlede arbejdsevne til at klare f.eks. påklædning, sengeredning, trappegang etc., som følge af arbejdsevnen bliver mindre med alderen. På Fig. 1 ses 3 grupper af kvinder (unge, midaldrende og ældre), der har fået målt deres maksimale iltoptagelse, som udtryk for den maksimale arbejdsevne, og hvor meget ilt der er forbrugt til forskellige hverdagsaktiviteter. Det er tydeligt, at de ældre kvinder i alle aktiviteter var meget tættere på deres maksimale arbejdsevne end de yngre og midaldrende kvinder (1). På samme måde ved man, at utrænede ældre vil være 100% belastede, når de rejser sig hurtigt fra en stol allerede i 65- års-alderen. En stor del af de 65-årige kan ikke rejse sig hurtigt fra en stol! Det skyldes fald i både muskelstyrke og musklens power output. Træning Flere studier har vist, at fysisk træning forebygger ændringer i fysisk funktion hos ældre personer. Og en generel opfattelse er, at regelmæssig fysisk aktivitet er vigtig i forebyggelsen imod det aldersbe indd :29:14

4 1052 MOTION Iltforbrug (l/min) På/afklædning Alder (år) Iltforbrug (l/min) Gang Alder (år) Fig. 1. Maksimalt ilt for brug og ilt-forbrug ved fire forskellige dagligdags aktiviteter hos tre forskellige aldersgrupper af kvinder (1). 3 Trappegang 3 Støvsugning Iltforbrug (l/min) 2 1 Iltforbrug (l/min) Alder (år) Alder (år) Maksimal iltoptagelse Iltforbrug ved forskellige hverdagsaktiviteter tingede fald i fysisk kapacitet, også når det omhandler akut fald i fysisk kapacitet (6). Trænings påvirkning på funktionsevne og arbejdsevne De fleste friske ældre, der deltager i træningsstudier, bor i egen bolig og har derfor en relativ høj ADL-funktion. Belyses funktionsevne ved en objektiv test, som f.eks. PPT (Physical Performance Test), har det vist sig, at langt de fleste ældre kan øge den samlede PPT score; ligesom hurtigere ganghastighed er set i flere studier (5). Forbedringer i daglige funktioner er endnu mere udtalte blandt skrøbelige ældre der har gennemført træning (7). Det vil sige, at selv friske ældre har et uudnyttet fysisk potentiale, som kan trænes, og derved medføre et endnu større fysisk overskud. Skrøbelige ældre kan ved træning vedligeholde almindelige daglige funktioner, eller genvinde tabte funktioner som f.eks. at gå. Mange studier har vist, at maksimal isometrisk muskelstyrke kan vedligeholdes hele livet, og selv ældre, der først starter med træning ved pensionsalderen, kan øge muskelstyrken betydeligt. Således så man i et studie med friske ældre mænd, der havde styrketrænet igennem ca. 10 år, efter de var blevet pensioneret, at de havde større muskelstyrke end unge 8562.indd :29:17

5 MOTION 1053 Fig. 2. Træningsform med henblik på øget eller vedligeholdt fysisk kapacitet. Fysisk kapacitet Kondition Høj belastning Muskelfunktion Øge kapaciteten Høj intensitet Balance Reaktion Etc. Vedligeholde kapaciteten Moderat belastning Moderat intensitet utrænede mænd. Men også blandt svagere ældre er der set store effekter af styrketræning. Både når det gælder hjemmeboende, men også meget gamle plejehjemsbeboere har oplevet stigninger på langt over 100% i muskelstyrke, efter de begyndte at træne regelmæssigt som 90-årige (6). Også musklens power output kan trænes. Både udenlandske (8) og danske studier har vist signifikante forbedringer, og især når træningen har været»eksplosiv muskelstyrke«(9). Både ældre mænd og kvinder kan ved aerob træning øge konditionen. Typiske forbedringer ligger på 15 20%. Ældre med meget lavt udgangsniveau (f.eks. 15 i kondition) behøver kun ganske lidt træning (frekvens = én gang pr. uge) for at forbedre konditionen (5). For ældre, der har haft en meget høj kondition som unge, er det ikke muligt at bevare den meget højt, men de vedligeholder et betydeligt højere niveau end inaktive ældre, hvis de bliver ved med at træne regelmæssigt. Forbedringer i maksimal fysisk kapacitet har en afsmittende effekt på forbedringer af balanceevne. Mange studier har vist, at det er muligt at forbedre den statiske balanceevne højt op i alderen. Dynamisk balanceevne er mindre undersøgt; der er dog tendenser, der peger mod en forbedring også her, ligesom flere studier også har vist, at reaktionsevnen kan forbedres. Hvordan træning? En betydelig del af træningsstudierne udføres med henblik på at afprøve og udarbejde passende træningsprogrammer til ældre. Det vigtigste arbejde består i at vurdere, hvilket formål der skal opfyldes med at træne. Skal træningen vedligeholde en høj fysisk funktionsevne? Skal træningen øge fysisk kapacitet? Skal træningen nedsætte risikoen i forhold til livsstilssygdomme? Skal træningen opfylde et socialt aspekt? Fig. 2 viser kompleksiteten i at vurdere, hvilken træning der skal tilbydes til forskellige ældre, hvor træningen har forskellige formål. Fysisk kapacitet skal ses i sammenhæng med evnen til at udføre dagligdags aktiviteter. Så hvis en ældre person skal forbedre funktionsevnen, er det nødvendigt at øge den maksimale fysiske kapacitet, og så skal der arbejdes med høj belastning hhv. intensitet i træningen. Det er vigtigt at understrege, at funktionsevnen kun forbedres, hvis der trænes hårdt! Hvis en ældre person blot skal vedligeholde funktionsevnen, er det tilstrækkeligt at træne med moderat be indd :29:17

6 1054 MOTION Fig. 3. Træningsform med henblik på nedsættelse af risikofaktorer for livsstilssygdomme. Metabolisk fitness nedsætte risiko for livsstilssygdomme Moderat intensitet i 30 min helst 7 dage om ugen lastning hhv. intensitet. Ved vedligeholdende træning, er det vigtigt at træne alsidigt, for i dagligdagen har man brug for både en god balance- og reaktionsevne, muskelstyrke og udholdenhed, muskel-power output, bevægelighed, kondition etc. Uanset typen af træning er forbedringen altid afhængig af den enkeltes udgangspunkt. Som allerede antydet er ændringer i funktionsevne meget individuelle. Meget tyder dog på, at faldet i maksimal iltoptagelse forekommer tidligere end faldet i muskelstyrke. Det vil derfor være optimalt at opfordre især unge ældre til at inddrage aerobe aktiviteter som f.eks. løb, cykling eller svømning med høj intensitet i træningen. Hvis ikke konditionen bevares, vil man hurtigere føle træthed og som følge heraf holde længere pauser. Risikoen er, at man sidder for meget for»at puste ud«, og det i sig selv kan være starten på fald i muskelmasse og dermed muskelstyrke og power output. Hos svage ældre ses ofte sarkopeni, og det forudsætter at man starter med at træne muskelstyrken til et vist niveau, så den følgende alsidige træning kan foregå med højere kvalitet. Træningen kan have forebyggende sigte eller være en del af en behandling, både når det gælder funktionsevne og i forbindelse med risiko for livsstilssygdomme. Mange ældre har eller er i risiko for at få de almindelige kendte livsstilssygdomme som f.eks. type 2-diabetes, hypertension, hjerte-kar-sygdomme, cancer ligesom en stor del af resten af den danske befolkning. Træning kan nedsætte risikoen for at få livsstilssygdomme, her taler man om, at man forbedrer den metaboliske fitness. Til dette formål er det tilstrækkeligt at træne 30 min med moderat intensitet, mindst 5 dage om ugen, men helst 7 dage om ugen (10). Det kan f.eks. vær en gåtur eller en cykeltur f.eks. på en kondicykel (Fig. 3). Træningen skal tilpasses deltagernes fysiske niveau. Det er vigtigt at være opmærksom på, at mange ældre har været inaktive i mange år måske 60 år når de starter med at dyrke idræt. Træningen bør gradvis stille større krav til udøverne, og frekvens/intensitet/varighed bør følge de gængse regler, som også gælder for alle andre befolkningsgrupper. Simple funktionstest Alle ældre kan have gavn af træning uanset funktionsniveau. Den store opgave er at»opdage«de ældre, der allerede er i risiko, og derfor har øget behov for træning, så de kan udskyde det tidspunkt, de bliver afhængige eller helt undgå at blive det. Der er forskellige indikatorer der kan prædikte ældres risiko for at blive afhængige f.eks. træthedsskalaen, muskelstyrke ved håndens gribefunktion, ganghastighed (11 13). Det er simple test, som kan udføres overalt. De har dog størst berettigelse, når man har mulighed for at have jævnlig kontakt med den enkelte ældre, idet det som oftest er udviklingen i en 8562.indd :29:17

7 MOTION 1055 given test, der vurderes. Andre simple test, som kan udføres næsten overalt er TUG (Timed Up and Go), PPT,»walk and talk«, et bens balance, Senior Fitness test, alle simulerer i et eller andet omfang hverdagsaktiviteter og viser noget om den enkeltes funktionsniveau. Motivation og barrierer Der er mange barrierer for ikke at træne det gælder i øvrigt ikke kun for ældre! Men der er mindst lige så mange motiver for at træne f.eks. at kunne bevare selvstændig levevis og undgå livsstilssygdomme (14). I træningsstudier har ældre også rapporteret, at de følte større livsmod, selvtillid, selvsikkerhed og energi ved at træne regelmæssigt, så der er også væsentlige psykosociale aspekter ved træning. De fleste ældre har brug for at få at vide, hvilken type træning der virker på hvad hvor ofte, hvor længe og hvor hård skal træningen være for at have effekt? Hvis man skal motivere, er det vigtigt, at man kan svare på disse spørgsmål. Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvilken»type«ældre man sidder overfor. Er det en person, der tidligere har trænet? Er det en person, der helst vil træne alene eller sammen med andre? Hvad vil den ældre opnå med træningen? Hvad ved, personen om effekten af træning? Det vigtigste er at lytte til de ældre selv. Det er dem, der kender deres krop bedst og ved, om de har problemer med dagligdagsaktiviteter. F.eks. har mænd måske mere lyst til styrkebetonet træning eller træning med bolde end kvinder, nogle har måske dårlige oplevelser fra skoleidræt, som skal snakkes igennem, og atter andre vil måske helst træne udendørs i frisk luft fordi de hele livet har haft udendørs arbejde etc. De forskellige oplevelser af motiver og barrierer i forhold til at træne kan være en følge af de vidt forskellige aldringsforløb, den enkelte har gennemgået. Disse afspejles bl.a. i køn, kultur og livserfaringer, som derfor bliver meget vigtige faktorer, når man forsøger at motivere til træning. Igangsætning Det er ikke kun én faggruppe, der er ansvarlige for at motivere flere ældre til at blive mere aktive. Men derimod alle der arbejder med ældre, eller på anden måde er i kontakt med ældre. Og der findes ikke ét rigtigt tilbud. Der findes mange! Når det rigtige tilbud skal tilbydes den enkelte ældre, er det vigtigt, at der er mange forskellige muligheder at vælge imellem og under hensyntagen til at ældres forudsætninger for at motionere er vidt forskellige. Herunder er gengivet forslag til forskellige måder at motionere i forhold til hvilken type ældre, der er tale om (14): Ældre der dyrker livslang idræt: Finder selv de forskellige idrætstilbud De inaktive ældre der kun har lidt motionserfaring tilbydes: Træning hjemme alene Træning hjemme til video Træning hjemme med en Motionsven Stolemotion på hold i nærmiljøet»ældre i bevægelse«i nærmiljøet Ældre i genoptræning tilbydes: Træning hjemme med en terapeut Træning på hold i et træningscenter 8562.indd :29:17

8 1056 MOTION Vigtigheden af samarbejde om motion for ældre Den store udfordring er at organisere ældretræningen på tværs af kommunale og frivillige tilbud. Og den største succes er, hvis der kan oprettes tilbud til alle ældre. Det er vigtigt, at der er veltilrettelagte tilbud, så alle, der møder ældre, ved, hvad der tilbydes og hvor. Det vil være en fordel, hvis der inden for afgrænsede geografiske områder, f.eks. kommuner, dannes et overblik over, hvilken ældremotion der tilbydes i de lokale idrætsklubber, ældreklubber og -organisationer, fysioterapeut- og kiropraktorklinikker, fitnesscentre, kommunalt regi osv.; og hvilke faglige kompetencer og typer af træning de enkelte kan tilbyde. Derudover er det vigtigt, at der er tæt kontakt mellem praktiserende læge, hjemmehjælper, hjemmesygeplejerske, hospital, forebyggende medarbejdere, kommune, udbyderne af motionstilbud til ældre osv., så der hele tiden er gensidig orientering om den enkelte ældres behov for motion, hvad der er tilbudt, hvad der bør tilbydes, hvilken motionsaktivitet den ældre allerede deltager i og lign. Det kunne f.eks. være en kommunal opgave at udarbejde et overblik over motionstilbud til ældre og have en koordinerende funktion for ældremotion. Interessekonflikt: ingen angivet. LITTERATUR 1. Puggaard L. Age-related decline in maximal oxygen capacity: consequences for performance of everyday activities. J Am Geriatr Soc 2005; 53: Schroll M. Physical activity in an ageing population. Scand J Med Sci Sports 2003; 13: Salkeld G, Cameron ID, Cumming RG, et al. Quality of life related to fear of falling and hip fracture in older women: a time trade off study. BMJ 2000; 320: Avlund K, Due P, Holstein BE, Heikkinen RL, Berg S. Changes in social relations in old age. Are they influenced by functional ability? Aging Clin Exp Res 2002; 14: Puggaard L. Effects of training on functional performance in 65, 75 and 85 year-old women: Experiences deriving from community based studies in Odense, Denmark. Scand J Med Sci Sports, 2003; 13: Singh MAF. Exercise Comes of Age: Rationale and Recommendation for a Geriatric Exercise Prescription. J Gerontol: Med Sci 57A 2002; 5: M262 M Worm CH, Vad E, Puggaard L, Støvring H, Lauritsen J, Kragstrup J. Effects of a multicomponent exercise programme on functional ability in community-dwelling frail elderly, JAPA, 2001; 9: Skelton DA, Greig CA, Davies JM, Young A. Strength power and related functional ability of healthy people aged years. Age Ageing 1994; 23: Caserotti P, Aagaard P, Larsen JB, Puggaard L. Explosive heavy-resistance strength training in old and very old adults: adaptations in muscle force, power, and rate of force development. Data submitted. 10. Pedersen BK, Saltin B. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen publikationer 11. Avlund K, Kreiner S, Schultz LK. Functional ability scales for the elderly: a validation study. Eur J Public Health 1996; 6: Rantanen T, Masaki K, Foley D, Izmirlian G, White L, Guralnik JM. Grip strength changes over 27 yr in Japanese-American men. J Appl Physiol 1998; 85: Sonn U, Frandin K, Grimby G. Instrumental activities of daily living related to impairments and functional limitations in 70-year-olds and changes between 70 and 76 years of age. Scand J Rehabil Med 1995; 27: Puggaard L. Ældretræning. Hvorfor og hvordan? Udgivet af Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab. Narayana Press, indd :29:18

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe

Læs mere

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være

Læs mere

Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard

Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard *Hvor langt kan man ifølge forskningen nå fysisk og funktionsmæssigt med fysisk træning of idræt selv langt op i alderen? *Hvad er forskellene

Læs mere

Hvordan får man raske ældre til at træne

Hvordan får man raske ældre til at træne Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet

Læs mere

Raske ældre bør satse på forebyggende styrketræning

Raske ældre bør satse på forebyggende styrketræning Raske ældre bør satse på forebyggende styrketræning En gruppe ældre forbedrede muskelfunktionen markant efter eksplosiv styrketræning. Evnen til at aktivere musklerne hurtigt er vigtig for at forebygge

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.

SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able. SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Når jeg bliver gammel En håndbog for læsere som er på

Læs mere

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed FODBOLD FITNESS Din sunde og fleksible mulighed FORORD 2 Dette hæfte er til dig, der er på udkig efter en motionsform, som er både sund, sjov og social og som kan tilpasses din travle hverdag. Dansk Boldspil-Union

Læs mere

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Hjertebogen tilhører Fra d. / 20 til d. / 20 dag og dag kl. til Denne bog skal fungere som et træningsredskab for dig, der træner på

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor

Læs mere

1. Sammenfatning. De kan bidrage med:

1. Sammenfatning. De kan bidrage med: OPLÆG Ergo - og fysioterapeutiske initiativer på de medicinske afdelinger med henblik på yderligere at kvalificere og optimere patientforløbet for den almene medicinske patient Regionsterapeutrådet Region

Læs mere

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

Idræt og mo*on for ældre fysisk træning for livet Lis Puggaard Danske Ældreråd 3. maj 2016

Idræt og mo*on for ældre fysisk træning for livet Lis Puggaard Danske Ældreråd 3. maj 2016 Idræt og mo*on for ældre fysisk træning for livet Lis Puggaard Danske Ældreråd 3. maj 2016 Ak*vt liv - ak*v aldring.. is the process of op*mizing opportuni*es for health, par*cipa*on and security in order

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.

Læs mere

Skrald, andebrød og fejekost

Skrald, andebrød og fejekost inspirationshæfte Skrald, andebrød og fejekost Dagligdags gøremål er god træning Skrald, andebrød og fejekost Dagligdags gøremål er god træning Når du bliver ældre og begynder at føle, at du kan mindre

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

Vi kan ikke stoppe toget, men vi kan sænke farten

Vi kan ikke stoppe toget, men vi kan sænke farten Din krop ændrer sig livet igennem. Men vi har en tendens til først rigtigt at lægge mere mærke til forandringerne, når vi bliver ældre. Styrken, kredsløbets formåen, stofskiftet, smidigheden, og reaktionstiden

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Hvad kan vi lære af de ældre selv og af de, som klarer livet med svækkelse godt?

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

Arbejdsfysiologi og Tests.

Arbejdsfysiologi og Tests. Arbejdsfysiologi og Tests www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Styrketræning til børn og unge med Cerebral Parese. Institut for kommunikation og Handicap (IKH)

Styrketræning til børn og unge med Cerebral Parese. Institut for kommunikation og Handicap (IKH) Styrketræning til børn og unge med Cerebral Parese Institut for kommunikation og Handicap (IKH) Projektet Projektet blev iværksat med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen Projektet blev udført fra forår

Læs mere

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive?

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots Fysisk aktivitet - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? 1. Baggrund Fysisk aktivitet har betydning for indlæring, trivsel og selvværd blandt

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014 UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker

Læs mere

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at

Læs mere

Det danske familielægesystem

Det danske familielægesystem Synskonsulenternes Netværksdage 29. Nov. 213 Et liv jeg kan blive gammel i... Hvordan kan vi bidrage? Praktiserende læge dr.med. Mikkel Vass, Præstø Forskningsenheden for Almen Praksis Kbh.s universitet

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

STATUSRAPPORT 2012. Årligt forebyggende hjemmebesøg Nyt initiativ

STATUSRAPPORT 2012. Årligt forebyggende hjemmebesøg Nyt initiativ STATUSRAPPORT 2012 Årligt forebyggende hjemmebesøg Nyt initiativ +75 forebyggende hjemmebesøg Statusrapport 2012 Alle borgere i Frederikssund Kommune, der er fyldt 75 år, og ikke modtager både personlig

Læs mere

Unge piger har kondi som 50-årige

Unge piger har kondi som 50-årige Begge de følgende artikler er fra Politiken d. 10.05.2003. Skrevet af Mette Noppenau. Unge piger har kondi som 50-årige En undersøgelse i Ribe Amt får nu alarmklokkerne til at ringe i landets førende idræts-

Læs mere

Kvinder kan også spille fodbold -Kollegabold og andre holdspil

Kvinder kan også spille fodbold -Kollegabold og andre holdspil Center for Holdspil & Sundhed Kvinder kan også spille fodbold -Kollegabold og andre holdspil Therese Hornstrup Ph.d studerende i Human Fysiologi Center For Holdspil og Sundhed, Københavns Universitet Fysiologisk

Læs mere

Kom i form med. Guide PULSTRÆNING. sider. Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur. April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Kom i form med. Guide PULSTRÆNING. sider. Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur. April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kom i form med PULSTRÆNING Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur Kom i form med pulstræning INDHOLD: Få pulsen

Læs mere

Nej tak! Sund hele livet. helse: tema

Nej tak! Sund hele livet. helse: tema Tema Sund hele livet Nej tak! Vidste du, at din styrke og kondition bliver nedsat med alderen? Lær at teste dig selv og se, hvor god din fysiske form er og få samtidig viden om anerkendte træningsmetoder.

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre for holde

Læs mere

De legende mennesker FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

De legende mennesker FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Henrik Hautop Lund De legende mennesker Fakta Fald i kondition fra 20-60 års alderen på 30% - hvis man ikke holder samme vægt forværres den med yderligere 10% Muskelstyrken falder med 20% Fra 60 års alderen

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

Hvordan øges livskvalitet og/eller funktionsevne for plejehjemsbeboere?

Hvordan øges livskvalitet og/eller funktionsevne for plejehjemsbeboere? Hvordan øges livskvalitet og/eller funktionsevne for plejehjemsbeboere? November/december 2012 Lis Puggaard lp@type2dialog.dk Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan

Læs mere

Fysisk træning. Børn og unge FC Holte

Fysisk træning. Børn og unge FC Holte Fysisk træning Børn og unge FC Holte Mig selv Casper Skovgaard B.Sc idræt (KU), bachelorprojekt om specifik fysisk træning af 12-14 årige M.Sc humanfysiologi (KU), speciale i kombinationen af PRO og STY

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 2 - af Lene Gilkrog Side 2 Aerob træning er - som navnet indikerer træning, hvor energien kommer

Læs mere

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt

Læs mere

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede

Læs mere

FODBOLD FITNESS. - En mulighed for danske fodboldklubber

FODBOLD FITNESS. - En mulighed for danske fodboldklubber FODBOLD FITNESS - En mulighed for danske fodboldklubber INTRODUKTION 2 Dette hæfte er en introduktion til danske fodboldklubber, der overvejer eller ønsker at starte Fodbold Fitness. Mere end 140 klubber

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Fysisk træning for hjertepatienter

Fysisk træning for hjertepatienter Patientinformation Fysisk træning for hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Ambulatorium, Fysioterapien Hjerterehabiliteringsklinikken 1 2 rev. okt. 2010 Fysisk træning for hjertepatienter

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Mejdal Gymnastik- og Idrætsklub

Mejdal Gymnastik- og Idrætsklub Mejdal Gymnastik- og Idrætsklub Amatørteater Badminton Gymnastik Fodbold Håndbold Motion Onsdagsklub Petanque Tennis Move 1665 Aktivitetsmedlemmer Hjemsted: Mejdal-Hallen, 7500 Holstebro Mejdal G.I.K.

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

www.leading.mono.net

www.leading.mono.net Circuit Training en suveræn træningsform København marts 2007 Af Jørgen Panduro, Idrætslærer Indledning Circuit Training eller cirkeltræning har længe været et overset træningsregime, både når det gælder

Læs mere

Ældretræning. i et MTV perspektiv

Ældretræning. i et MTV perspektiv Ældretræning i et MTV perspektiv Ældretræning i et MTV perspektiv Udarbejdet for Servicestyrelsen af: Lis Puggaard Center for Anvendt og Klinisk træningsvidenskab, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU

Læs mere

Temadag om forebyggelse af ældres faldulykker

Temadag om forebyggelse af ældres faldulykker Temadag om forebyggelse af ældres faldulykker Forebyggelse og partnerskaber Oktober 2016 Fakta om kondition, muskelstyrke og motorik Fald i kondition fra 20-60 års alderen på 30% - hvis man ikke holder

Læs mere

Guide. Sådan træner og tænker du dig yngre. sider. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Sådan træner og tænker du dig yngre. sider. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan træner og tænker du dig yngre 10 sider Ud af comfortzonen med Krisztina Maria INDHOLD I DETTE HÆFTE: Træn og tænk dig

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder

Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder Har du behov for yderligere rådgivning i energibesparende arbejdsmetoder, har du mulighed for at få kontakt til en ergoterapeut i kommunen eller på

Læs mere

Ernæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk

Ernæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk Ernæringsproblemer hos svækkede ældre Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk 2 clinical interventions for weight loss have been used with modest succes. Bales CW, Ritchie CS.

Læs mere

Alle er atleter Mikrotræning for 60+

Alle er atleter Mikrotræning for 60+ Alle er atleter Mikrotræning for 60+ Thor Anders Kilen Cand. Scient., Phd stud., Københavns Universitet, Institut for idræt og ernæring Anders Q Steensen elitetræner og manuel behandler ved YourPerformance

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud. AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2014/2015 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Robotteknologiske træningsfliser

Robotteknologiske træningsfliser Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser Robotteknologiske træningsfliser Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks

Læs mere

Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014

Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014 Bevægelsesbånd Bevægelsesbånd kan anvendes på mange forskellige måder samt tidspunkter i løbet af skoledagen alt efter hvor i skolen man befinder sig indskoling, mellemtrin eller udskoling. Forskningen

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Sådan får jeg en aktiv hverdag

Sådan får jeg en aktiv hverdag EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan får jeg en aktiv hverdag Sundhedssekretariatet Charlotte Skau Pawlowski Lena Abildgren Petersen 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne

Læs mere

Idékatalog inspiration til fysiske og mentale aktiviteter for ældre i plejeboliger samt andre skrøbelige ældre

Idékatalog inspiration til fysiske og mentale aktiviteter for ældre i plejeboliger samt andre skrøbelige ældre Idékatalog inspiration til fysiske og mentale aktiviteter for ældre i plejeboliger samt andre skrøbelige ældre Udgivet af ÆldreForum, september 2009 Design: DanChristensenDesign MDD Fotos: Steen Evald:

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 RESUMÉ Den tætte kobling mellem blodgennemstrømning, O 2 tilførsel og metabolisme er essentiel da denne sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 tilførsel. Identificering

Læs mere

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Eller. Hvor lidt kan man slippe afsted med? Nikolai Baastrup Nordsborg, Institut for Idræt Hvad anbefaler du? Hvilken type af

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Fysisk træning. Energiforbrug 252

Fysisk træning. Energiforbrug 252 Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

FODBOLD FITNESS EN MULIGHED FOR DANSKE FODBOLDKLUBBER INTRODUKTION

FODBOLD FITNESS EN MULIGHED FOR DANSKE FODBOLDKLUBBER INTRODUKTION INTRODUKTION FODBOLD EN MULIGHED FOR DANSKE FODBOLDKLUBBER DBU.DK/ SUNDT, SJOVT OG SOCIALT MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD FLEKSIBEL MOTIONSFODBOLD FOR VOKSNE KOLOFON: Udgivet januar 2014 af: Dansk Boldspil-Union

Læs mere

Livsstilsændringer. Inaktivitet

Livsstilsændringer. Inaktivitet Livsstilsændringer Inaktivitet Ser det overhovedet så galt ud? Middellevetid i Danmark 1970-2001 WHO I 2020 vil 70 % af alle sygdomme være livsstilsbetingede Hvor er det gået galt? 1961 Foto: Willy Lund

Læs mere

Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?

Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Charlotte Juul Nilsson Cand.med., phd-studerende Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere