Rettelsesliste til betænkning 1954 om realkreditinstitut på Færøerne,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rettelsesliste til betænkning 1954 om realkreditinstitut på Færøerne,"

Transkript

1 Rettelsesliste til betænkning 1954 om realkreditinstitut på Færøerne, Side 27 Tabel 12,sidste linie: 117 skal være linie f.o.: 3 mill. skal være 2 1/3 mill. 33 midt afsn.,1.linie:side 13 skal være side ,4.linie: nedskrivning skal være nedbringning ,1.stk.s De 2 første linier slettes ,3.stk.: "Det oprindelige lån" skal være "lånet". Bilagene Side 27 sidste afsn.: 1. prioritetslån skal være 3. prioritetslån. 37 lovudkastet er aftrykt efter Odeltingsproposition nr. 109, sidste linier: ordene "11. juni og" slettes.

2 Tilføjelse: Utkast til lov om Den Norske Stats Fiskeribank, side 37 i "bilag 14, er aftrykt efter (Meltings proposition nr. 109, 1947.

3 BETÆNKNING angående OPRETTELSE AF ET REALKREDITINSTITUT PÅ FÆRØERNE afgivet af det af statsministeriet den 21. august 1953 nedsatte udvalg.

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE. aide Indledning I Kapitel I. Udviklingen i de finansielle forhold på Færøerne siden 193o 1 Kapitel II. Oversigt over investeringer på Færøerne i tiden , samt skøn over investeringsbehovet i de kommende 10 år lo Kapitel III. Finansieringsbehov og finansieringsmuligheder 22 Kapitel IV. Fremtidige opgaver for et færøsk realkreditinstitut 35 Kapitel V. Det færøske realkreditinstituts struktur 39 Forslag til lov om Færøernes realkreditinstitut 46 Bemærkninger til lovforslag om Færøernes realkreditinstitut 54 Udkast til vedtægter for Færøernes realkreditinstitut. 61 Bilag, se indholdsfortegnelsen over bilag 78

6

7 - I - Indledning I 1909 indbragtes første gang for lagtinget et forslag om oprettelse af en kreditforening, der skulle yde lån mod pant i bygninger og jordegods samt lån til kommunerne, og i de følgende år indtil 1940 rejstes sagen påny med kortere eller længere mellemrum. Gennemførelsen heraf strandede imidlertid bl.a. på spørgsmålet om statsgaranti for de af et sådant institut udstedte obligationer. Endvidere var tinglæsningsordningen samt den manglende udskiftning og matrikulering en alvorlig hindring for påbegyndelse af udlån mod pant i fast ejendom på kreditforeningsbasis. I 1927 foretog repræsentanter for Østifternes Kreditforening en besigtigelsesrejse til Færøerne, hvilket resulterede i, at kreditforeningen erklærede sig villig til forsøgsvis at udvide sin lånevirksomhed til at gælde for Thorshavn på visse vilkår, bl.a. at der opnåedes statsgaranti for de første 2 mill. kr.s udlån. Sagen faldt dog, fordi det fortsat ikke var muligt at opnå den ønskede statsgaranti. Efter afslutningen af den anden verdenskrig rejstes spørgsmålet påny i 1945, og i det i 1946 fremsatte forslag til en hjemmestyreordning for Færøerne optoges bl.a. et tilsagn om statens bistand til oprettelse af en kreditforening. I henhold til hjemmestyreloven af 1948 er kreditforeninger overtaget som særanliggende, men efter ønske fra det færøske hjemmestyre har man fra regeringens side tilsagt sin bistand til løsning af spørgsmålet. Med hjemmel i 5 i lov nr. 209 af 7. juni 1952 om anvendelse af modværdien af de i henhold til Det europæiske genopbygningsprogram modtagne gaveydelser blev der af regeringen med finansudvalgets tilslutning stillet 10 mill. kr. til rådighed til færøske formål. Af det nævnte beløb blev straks 2 mill. kr. henlagt til en grundfond for et realkreditinstitut, medens de resterende 8 mill. kr. foreløbig anvendes som saneringslån til det færøske erhvervsliv. Renter og afdrag på disse lån indgår i instituttets grundfond.

8 - II - I henhold til denne vedtagelse nedsatte statsministeriet ved skrivelse af 21. august 1955 et udvalg "med den opgave at overveje spørgsmål i forbindelse med oprettelsen af et realkreditinstitut for Færøerne og fremsætte forslag til lov om oprettelse af et sådant institut". Ved skrivelser af 25. september, 16. oktober og 2. november 1953 foretoges forskellige udvidelser og ændringer i udvalgets sammensætning, således at det ved afholdelsen af sit første møde bestod af følgende medlemmer: finansminister V. Kampmann, formand departementschef J. Elkjær Larsen, næstformand kontorchef N. Elkær-Hansen, statsministeriet kontorchef Svend Andersen, indstillet af Danmarks Nationalbank kontorchef J. P. Christiansen, " " handelsministeriet landsstyresmand Hakun Djurhuus, Thorshavn, indstillet af Færøernes landsstyre kontorchef J. Djurhuus, Thorshavn, indstillet af Færøernes landsstyre dommer R. Dyreborg, Slagelse, indstillet af justitsministeriet kontorchef E. M. Edelberg, " " indenrigs- og boligprofessor, dr. jur. W. von Eyben " " -füsmtiministeriet landsretssagfører V. Juhl, Kolding, " " Kreditforeningen af kommuner i Danmark kontorchef K. G. Lundahl Larsen, " " finansministeriet bankdirektør Olaf Nielsen, Aalborg, ' " fiskeriministeriet afdelingschef V. Nørby, " " indenrigs- og boligministeriet matrikelsdirektør V. E. Pedersen, " " landbrugsministeriet kreditforeningsdirektør Th. Thorsteinsson, indstillet af Fællesforeningen af kreditforeninger i Danmark Som sekretær for udvalget beskikkedes daværende fuldmægtig i statsministeriet, nu kontorchef hos rigsombudsmanden på Færøerne, V. Harsberg. Endvidere har statsministeriets økonomiske konsulent i farøske spørgsmål, fuldmægtig K. Lemberg, medvirket som sekreter. Det er ikke i udvalgets kommissorium nærmere fastsat, hvilke låneopgaver et eventuelt realkreditinstitut skulle kunne overtage udover den begrænsning, der ligger i selve ordet realkredit. Ud fra det på forhånd skønnede lånebehov og mulighederne for at tilfredsstille dette begrænsede udvalget dog straks sin

9 - III - undersøgelse til at omfatte lån mod pant i skibe og fast ejendom samt lån til lagtinget og kommunerne. Udvalget afholdt sit første møde den 2. november 1953, og det blev her besluttet at nedsætte 5 underudvalg med følgende sammensætning og opgaver. bestående af: 1. Det økonomiske udvalg kontorchef Elkær-Hansen, (formand) kontorchef Svend Andersen landsstyresmand Hakun Djurhuus kontorchef J. Djurhuus kontorchef Lundahl Larsen direktør Olaf Nielsen direktør Thorsteinsson fuldmægtig K. Lemberg, sekretær. Underudvalgets opgave var at tilvejebringe oplysninger om de økonomiske forudsætninger for oprettelsen af et realkreditinstitut, lånebehovets størrelse og mulighederne for at tilfredsstille dette, instituttets betydning for og indpasning i Færøernes økonomi og erhvervsliv, dets praktiske opbygning og mulighederne for tilvejebringelse af de fornødne udlånsmidler. bestående af: 2. Tinglæsningsudvalget professor von Eyben (formand) landsstyresmand Hakun Djurhuus kontorchef J. Djurhuus dommer Dyreborg kontorchef Elkær-Hansen afdelingschef Nørby direktør Pedersen direktør Hiorsteinsson kontorchef V. Harsberg, sekretær. Underudvalgets opgave var at tilvejebringe oplysninger om mulighederne for udlån mod pant i fast ejendom, herunder at

10 - IV - behandle spørgsmål vedrørende tinglæsningsvæsenet, bygnings- og byplanlovgivning, udskiftning, matrikulering m.v. og eventuelt fremsætte forslag til fornødne ændringer af den herom gældende lovgivning. bestående af: 3. Skibshypoteksudvalget kontorchef Christiansen (formand) landsstyresmand Hikun Djurhuus kontorchef J. Djurhuus kontorchef Elkær-Hansen professor von Eyben kontorchef Lundahl Larsen bankdirektør Olaf Nielsen kontorchef V. Harsberg, sekretær. Underudvalgets opgave var at undersøge spørgsmålene i forbindelse med instituttets udlån mod pant i skibe. bestående af: 4. Kommunekreditudvalget kontorchef Edelberg (formand) kontorchef Svend Andersen landsstyresmand Hakun Djurhuus kontorchef J. Djurhuus kontorchef Elkær-Hansen landsretssagfører Juhl kontorchef Lundahl Larsen fuldmægtig K. Lemberg, sekretær Underudvalgets opgave var at undersøge spørgsmålene vedrørende lagtingets og kommunernes behov for lån og mulighederne for dækning af dette behov. 5. Redaktionsudvalget bestående af: departementschef J. Elkjær Larsen som formand og iøvrigt af formændene for de 4 fornævnte udvalg.

11 - v - Underudvalgets opgave var på grundlag af arbejdet i de 4 øvrige underudvalg at udarbejde udkast til den endelige udvalgsbetænkning. Under arbejdet i det økonomiske underudvalg fremgik det, at der var et meget stort øjeblikkeligt behov for tilvejebringelse af lånemidler til fiskerflåden, og at mulighederne for indtil videre at tilvejebringe den hertil fornødne kapital var så begrænsede, at man burde søge at fremme arbejdet mest muligt for at skabe lånemuligheder for fiskerskibene, medens den nødvendige kapital til udlån til boligbyggeri, lagting og kommuner indtil videre måtte søges tilvejebragt på anden måde. Man er klar over, at der i vide kredse på Færøerne er set hen til en tilvejebringelse af bedre prioritetsforhold specielt for boligbyggeriet, og at det vil vække skuffelse, at dette spørgsmål ikke løses allerede nu. Man har imidlertid ment, at behovet for en fornyelse af fiskerflåden er så påtrængende, at det i den første tid vil være nødvendigt at udnytte de foreliggende udlånsmuligheder alene til dette formål. Skibshypotekudvalget har derfor indsamlet oplysninger - specielt fra Norge og Sverige - om udlån mod pant i skibe og har udarbejdet udkast til lov og vedtægter for et færøsk realkreditinstitut med skibshypoteklån som det foreløbige arbejdsområde» Det vedtoges dog, at arbejdet i tinglæsningsudvalget og kommunekreditudvalget burde fortsætte, således at man søgte at skabe forudsætningerne for at udvide instituttets lånevirksomhed til også at omfatte lån mod pant i fast ejendom, og lån til lagtinget og kommunerne, når forholdeae måtte muliggøre optagelsen af en sådan lånevirksomhed. Tinglæsningsudvalget har herefter arbejdet med udkast til en ny færøsk tinglysningslov og -bekendtgørelse, hvortil forslag senere vil kunne fremsættes, og med tilvejebringelse af nærmere oplysninger om den allerede stedfundne udskiftning og matrikulering samt om, i hvilket omfang arbejdet hermed vil kunne fremmes. Et tidligere udarbejdet forslag til lagtingslov om byplan og byggevedtægter, udarbejdet af et af landsstyret dertil nedsat udvalg, er nu kundgjort som lagtingslov nr. 13 af 21. maj 1954 efter at udvalget havde henstillet, at forslaget snarest søgtes gennemført.

12 - VI - Kommunekreditudvalget har indledt forhandlinger med Kreditforeningen af kommuner i Danmark, der har stillet i udsigt på nærmere angivne vilkår fremover at ville yde lån til de færøske kommuner. Man er imidlertid endnu ikke nået til endelig enighed om disse vilkår, der formentlig til sin tid vil kræve bevillingsmyndighedernes tilslutning. Der arbejdes videre med spørgsmålet. oooo Udvalgets foreløbige arbejde omfatter herefter hovedsagelig spørgsmålet om lån mod pant i fiskerfartøjer. Som resultat af udvalgets arbejde foreligger nærværende betænkning, hvori der fremsættes forslag om oprettelse af "Færøernes realkreditinstitut". Instituttets opgave indskrænkes efter forslaget indtil videre til alene at yde lån mod pant i fiskerfartøjer, men man understreger dog det ønskelige i, at instituttets lånevirksomhed senere ved lov udvides til at omfatte andre områder, som nærmere i betænkningen anført, når forholdene måtte muliggøre dette. Man henviser iøvrigt til lovforslaget med bemærkninger, og til udkastet til vedtægter for instituttet. medlemmer. Nærværende betænkning er tiltrådt af samtlige udvalgets København, den 7. juli Svend Andersen J. Djurhuus N. Elkær-Hansen V. Kampmann (formand) Olaf Nielsen Th. Thorsteinsson J.P. Christiansen R. Dyreborg W. von Eyben J. Elkjær Larsen (næstformand) V. Nørby Hákun Djurhuus E.M. Edelberg V. Juhl K.G. Lundahl Larsen V.E. Pedersen /V. Harsberg, K. Lemberg.

13

14

15 - 1 - Kapitel I. UDVIKLINGEN I DE FINANSIELLE FORHOLD PÅ FÆRØERNE SIDEN Kreditforholdene før den 2. verdenskrig. Endnu i 1930'erne var det købedygtige behov på Færøerne for en langsigtet realkredit af begrænset omfang, og de ejendomsretlige og andre forudsætninger for en realkredit af den art, som forlængst var etableret i det øvrige Danmark, var langtfra tilstede. Investeringerne i landbruget var meget beskedne. Der foreligger ikke nogen egentlig opgørelse over bygningernes alder i de mindre, af landbruget dominerede bygder; men det er givet, at de fleste såvel beboelses- som avlsbygninger er meget gamle og bygget i en primitiv teknik med billige materialer og i vid udstrækning som selvbyggeri. Dertil kommer, at den opdyrkede jord var (og fremdelss er) overordentlig stærkt udstykket. Forsøg på at bøde herpå gennem udskiftning blev atter indstillet, fordi deling af ejendomme ved arvefald og salg førte til fortsatte opsplitninger, og man savnede lovhjemmel mod sådanne udstykninger. De daværende to færøske sparekasser (hvoraf den ene kun havde rent lokal og finansielt meget begramset betydning) var praktisk talt de eneste ydere af realkredit til landbruget; de ydede 1. prioritetslån på op til 50 % af jordens værdi og fra 20 % af beboelsesbygningernes vurderlngsvaerdi i de mindste og mest afsides beliggende bygder, til 40 % i Thorshavn og de større bygder. Grundlaget for en landbrugs-realkredit forbedredes noget ved jordlovene af 1926 om udskiftning og af 1937 om indskrænkninger i adgangen til udstykning, og finansieringsmulighederne udvidedes ved loven af 1937 om jordbrugets fremme. Ved den sidstnævnte lov oprettedes Færøernes Jordfond, der modtog tilskud fra staten og lagtinget, og som ved siden af at administrere de offentlige jordegodser yder lån og tilskud bl.a. til oprettelse af mindre jordbrug, gartnerier o.l., til jordforbedringer og nyopdyrkninger, opførelse af avlsbygninger samt driftslån til mindre jordbrugere. Byggeriet udenfor landbruget var i 1930'erne ligeledes af yderst beskedent omfang. Befolkningens lave indkomster i forbindelse med de begrænsede lånemuligheder medførte - særlig efter den afsæt-

16 - 2 - ningskrise, den spanske borgerkrig fra 1936 skabte for færøfisken - at boligbyggeriet helt stagnerede. Befolkningstilvæksten såvel som sanitære, sociale og beskæftigelsesmæssige hensyn gjorde imidlertid flere og bedre boliger påkrævede. Til det meget begrænsede byggeri af enfamiliehuse - bygget i lidet kapitelkrævende teknik - måtte størstedelen af kapitalen skaffes af bygherren selv (eventuelt ved rent private lån), idet den eneste mulighed for finansiering efter de retningslinier, der kendes i den øvrige del af riget, var 1. prioritetslån fra sparekassen med samme lave lånegrænser som nævnt for landbrugsbygningerne: % af sparekassens vurderingssum og med en afdragstid på kun 15 år, i visse tilfælde lidt længere. Mulighed for 2. prioritetslån fandtes ikke, og der fandtes heller ingen offentlig støtte til byggeriet. For byerhvervenes ejendomme var lånevilkårene nærmest endnu ringere end for landbruget og boligejendomme, fordi industriejendomme o.l. ligger udenfor sparekassernes naturlige opgaver. Industrielt og lignende byggeri fandt kun sted i spredt og beskedent omfang og forudsatte en kapitalstærk bygherre og bankmæssig støtte, også på længere sigt. Langt de største finansieringskrav kom imidlertid fra fiskeriet. For det første krævede fartøjernes udrustning og fiskefangsternes lagring betydelig driftskapital. Hertil bidrog de to færøske banker: Føroya Banki og fra 1932 Sjóvinnubankin med korte kreditter. De aflastedes dog væsentligt gennem den danske stats lånestøtte, herunder over Fiskeribanken, i form af udrustningslån samt korte lån til den daværende fiskesalgsorganisation Føroya Fiskaexports lagring af salt- og klipfisk. Denne finansiering med kortfristede lån fra den danske stat androg i slutningen af 1930'erne omkring 5 mill.kr. årligt, svarende til 2/3 af fiskeeksportens værdi. For det andet krævede fiskeriets fartøjer - overvejende kuttere og skonnerter, men i løbet af 1930'erne også en halv snes trawlere - en anlægskapital. En del af denne fremskaffedes ved redernes og fiskernes egne indskud, men i vidt omfang optoges til dette formål udover prioritetslån i Fiskeribanken og de lokale banker sparekasselån og banklån mod pant i fast ejendom og endog banklån på dyre kassekreditvilkår - en finansieringsform, der hverken for bankerne eller for rederne kunne være nogen hensigtsmæssig tilfredsstillelse af et behov for lange lån.

17 3 Endelig var de færøske kommuners finansielle engagementer temmelig begrænsede. Den offentlige bygge- og anlægsvirksomhed, overvejende havne og vejanlæg, hospitaler og skolebygninger, var ringe, staten bekostede dengang en forholdsmæssigt større andel af udgifterne end nu. Færøske kommuner bidrog dog i et vist omfang til finansieringen af nogle af disse anlæg, ligesom driften af f.eks. veje, havne og landingspladser hørte under kommunerne. For andre anlæg, f.eks. de ældre kommunale elværker i Thorshavn og enkelte større bygder, var også selve investeringen i højere grad kommunalt finansieret. I begrænset omfang ydede den danske kommunekreditforening lån til færøske kommuner; men i første række støttede disse sig til de færøske sparekasser. I 1938 etableredes en færøsk vejfond, som fik tilskud fra staten, og hvori de færøske motorafgifter indgik. Opsparingen på Færøerne før den 2. verdenskrig var naturligvis begrænset af de lave pengeindkomster. Disse var dels udtryk for en beskeden levestandard, dels for den især i mange småbygder endnu herskende naturaløkonomi. I betragtning af disse forhold indestod dog ikke ubetydelige sparemidler i de to sparekasser - i mill.kr. foruden sparekassernes egenkapital på knap 1 mill.kr. - og også bankerne havde ret store beløb indestående på opsigelse. Dertil kommer, at færinger utvivlsomt i et vist omfang havde opsparing af anden art. Der var således næppe tale om en egentlig kapitalknaphed på Færøerne, men snarere om traditionelt lav investering i bygninger, anlæg og skibe og en vis mangel på hensigtsmæssig formidling mellem opsparing og investering. Den erhvervsøkonomiske udvikling under og efter den P. verdenskrig. Denne finansielle situation blev radikalt forandret under den 2. verdenskrig. Dens udbrud førte hurtigt til en fuldstændig omvæltning af det færøske fiskerierhvervs vilkår. Konkurrencen fra England, Norge og andre lande faldt bort. Det gjorde det traditionelle sydeuropæiske salt- og klipfiskemarked ganske vist også; men i løbet af kort tid blev Færøerne hovedleverandør af isfisk til Storbritannien, for en stor del ved transport af iset ferskfisk fra Island til Storbritannien. Dette skete til stærkt stigende priser og skabte en voldsom og inflationspræget indkomststigning på Færøerne, først hos redere, købmænd, skibsførere og mandskaber,

18 - 4 - senere også hos andre handlende og lønmodtagere i land. Hertil bidrog også de britiske besættelsesstyrkers udgifter på øerne. Færøerne oplevede dermed som følge af krigskonjunkturerne for første gang en indkomstrigelighed, og da investeringsmulighederne var begrænsede under krigens mangel på investeringsvarer og arbejdskraft, hobede ledige penge sig op i de færøske pengeinstitutter. Til gengæld gik ved minesprængninger og på anden måde en del fartøjer tabt. Ved krigens afslutning havde det færøske samfund oparbejdet et udenfærøsk nettotilgodehavende - næsten udelukkende i - svarende til mere end 50 mill.kr. Dette afspejlede sig i en meget stor likviditet på Færøerne, hvor pengeinstitutterne ultimo 19^5 havde samlede indlån på ca. 67 mill.kr., mens udlånene kun androg 1? mill.kr. Efter krigens ophør, da forsyningsforholdene atter blev mere normale, satte en vældig ekspansion ind i det færøske fiskerierhverv. Især i årene 19^6-^8 anskaffedes et betydeligt antal trawlere, kuttere og snurrevådsbåde m.m., og i den gamle flåde foretoges moderniseringer af drivkraft og udstyr. Kun enkelte af de anskaffede større fartøjer var dog nybyggede; i de fleste tilfælde opkøbtes ældre, brugte skibe, som istandsattes for summer, der ofte langt overskred købesummerne, og som desuagtet senere viste sig bestandig at kræve meget store vedligeholdelses- og reparationsudgifter. Efter et par års forløb steg også investeringerne i boligbyggeri, erhvervsbyggeri og offentlige anlæg betydeligt. Boligbyggeriets pludselige opblussen stod bl.a. i forbindelse med ungdommens vandring fra småbygder til de større bebyggelser, hvor der snart opstod stor boligmangel som følge af knaphed på arbejdskraft og materialer. Kun landbruget stod i det store og hele uden for denne inve steringsbølge, dels fordi det kun indirekte høstede gavn af højkonjunkturen, dels fordi den unge arbejdskraft strømmede fra småbygderne til Thorshavn og de andre større pladser, hvor den i det store søgående fiskeri kunne opnå større indtægter end i landbrug og hjemmefiskerijog endelig fordi landbruget manglede gode kreditmuligheder. I en oversigt, der på statsministeriets foranledning blev udarbejdet i efteråret 1951 over den økonomiske situation på Færøerne, opgjordes de samlede investeringer på Færøerne fra Krigens slutning til sommeren 1951 til ca. 125 mill.kr., hvoraf Mf mill.kr-i

19 - 5 - skibe, 30 mill.kr. i boligbyggeri og knap 20 mill.kr. i andre priva te investeringer samt godt 30 mill.kr. i offentlige anlæg, hovedsagelig havne og elværker. Denne omfattende investering finansieredes for ca. halvdelens vedkommende ved forbrug af de færøske valutatilgodehavender, der således forvandledes til en valutagæld, medens den danske stat bidrog med 25 mill.kr. i tilskud. Af bruttoinvesteringen i denne periode er højst 30 mill.kr. tilvejebragt ved færøsk opsparing, som altså langtfra holdt trit med investeringerne. I samme periode steg forbruget på Færøerne betydeligt, dels fordi der som andre steder var et under krigen opdænmet behov for importvarer, dels fordi der nu indenfor fiskeriet foregik en indkomstforskydning til gunst for lønmodtagerne, og endelig fordi bl. a. væsentlige forbedringer af de sociale understøttelser, af lærerlønninger m.m. skabte indkomststigninger hos de befolkningsgrupper, der mindst havde nydt godt af krigskonjunkturerne. Ser man nærmere på, ad hvilke veje ekspansionen blev finansieret, så skete en s 4 -or del af finansieringen ved, at færøske erhvervsdrivende ud af højkonjunkturårenes store indkomster opsparede midler, som de anbragte i deres egen virksomhed gennem Indkøb af fartøjer, reparation og udrustning af disse m.m. I vid udstrækning deltog den øvrige befolkning gennem aktietegning i trawlerselskaber m.m. Mandskaberne bidrog endvidere til finansiering af fiskeriet ved - ikke altid frivilligt - at lade løntilgodehavender indestå hos rederne - ofte gennem længere tid. En meget væsentlig del af fiskeriets finansiering foregik imidlertid over bankerne; deres samlede udlån steg fra 10 mill.kr. ultimo 1945 til 54 mill. kr. medio 1951, altså på 5-6 år med 44 mill.kr., hvoraf 3? mill. kr. til fiskeri, søfart og hvalfangst. Også til lagtinget, kommunerne og de sekundære erhverv udlånte bankerne betydelige beløb. En del af bankernes udlån var, fordi en egentlig realkredit savnedes, placeret i langsigtede kapitalanbringelser. I hovedsagen hvilede dog sådanne langsigtede erhvervsinvesteringer på sparekasselån. Sparekasserne havde endvidere store udlån til kommuner o.l., også de færøske forsikringsselskaber, son havde betydelige præmieindtægter, foretog store udlån bl.a. til lagtinget, der i ikke ringe grad har bidraget til finansieringen af det færøske erhvervsliv. Ganske vist viser landskassens regnskaber overskud såvel i krigsårene som i en række år derefter; men dels henstår en stigende del af overskudet som skatterestancer, dels har en stor del af overskudene været henlagt til den færøske erhvervslånefond, Vinnulans-

20 - 6 - grunrrurin, som udlånte ca. 10 mill.kr. til fiskeriet m.m., oprindelig som 1. prioritetslån, men efter få års forløb overvejende mod 2. prioritet i skibe. Lagtinget har desuden ydet direkte lån til en del kommuner og erhvervsforetagender. Også mange færøske kommuner har betydelige skatterestancer udestående og medvirker derigennem til ekspansionen. Endelig har statskassen i mere begrænset omfang bidraget til fiskeriets finansiering med lange lån, dels ved udlån til Vinnulánsgrunnurin, dels gennem lån og tilskud til nybyggede fartøjer gennem A/S Færøske Fiskeskibe. Til industrielle o.a. investeringer har marshall-lån i enkelte tilfælde bidraget, og nogle større offentlige investeringer (havne, elværker, telefonvæsen m.m.) er i betydeligt omfang støttet ved tilskud af marshallmidler og i et vist omfang ved særlig statsstøtte. Imidlertid kunne højkonjunkturens priser på fiskemarkederne ikke holde; isfiskepriserne faldt ret kort efter krierens ophør, og efter 1946 indtrådte et betydeligt og vedholdendt prisfald for saltfisk. Derimod var importvarernes priser stadigt stigende, især efter devalueringen i 1949 og Koreakrigens udbrud. Dermed var konjunkturomslaget igang. Prisforskydningerne i forbindelse med mandskabskontrakternes udformning førte først til, at isfiskeeksporten til Storbritannien afløstes af saltfiskeeksport til Italien og andre sydeuropæiske lande; senere til, at klipfisken påny blev Færøernes hoved-eksportartikel med Spanien som hovedmarked. Til vanskelighederne ved at fortsætte de omfattende langsigtede investeringer kom således afsætningsproblemer for fiskeeksporten og tilsidst også en omlægning af eksporten til klipfisk, som kræver større og mere langvarig driftsfinansiering. Først i den allerseneste tid - fra har sildefiskeriets opblomstring påny forøget eksporten af varer, der ikke kræver længere tids lagring og forædling. I efterkrigsårene indtil 1950 har Færøerne uden dansk statsrtøtte kunnet magte driftsfinansiering til fiskeriets udrustning og lagre; men på dette tidspunkt måtte Føroya Fiskasøla gennem de færøske banker og ved hjælp af den danske stats garanti søge korte kreditter i danske banker. Den danske stats direkte og indirekte korte kreditstøtte til det færøske fiskeri har dog hidtil kun andraget op til 10 mill.kr. inden for et år eller det dobbelte af den tilsvarende kredits omfang i førkrigsårene, mens eksportens værdi i samme tidspunkt er 10-doblet. Udviklingen førte efterhånden til betydelige likviditetsvanskeligheder. Fra ultimo 19V8 til midten af 1951 var de færøske

21 - 7 - bankers og sparekassers samlede indlån praktisk taget, uforandret omkring 75 mill. kr., mens deres udlån steg fra 38 til 85 mill.kr. Hertil kom, at fiskerflåden og især trawlerne fik stadig større rentabilitetsvanskeligheder med faldende indtægter overfor stigende eller konstante udgifter. I disse år kom et stigende antal fartøjer til tvangsauktion, og andre solgtes til udlandet. De akutte vanskeligheder ved den kortfristede finansiering, har i måske endnu højere grad ramt de langfristede kreditmuligheder i selve fartøjerne. Nogen fast organiseret realkredit for skibe findes som nævnt ikke på Færøerne. Redernes egenkapital i skibene er i mange tilfælde gået tabt, og ny egenkapital har ikke kunnet præsteres; under de seneste års stramme likviditet og dårlige rentabilitetsforhold for erhvervslivet har hverken de færøske banker eller købmænd kunnet opfylde behovet for anlægskredit i det hidtidige omfang - endsige forøgelsen af dette behov. Samtidig har Vinnulånsgrunnurins store tab og voksende afhængighed af lagtingstilskud umuliggjort en udvidelse eller blot fortsættelse ad denne vej. Resultatet er derfor, at fornyelsen af den færøske fiskerflåde er gået i stå, til stor skade for fiskeriets rentabilitet. Mange fartøjer har måttet sælges til udlandet, andre måttet oplægges, og atter andre fortsætter driften i stadig ringere vedligeholdelsesstand, idet kapital til klassifikation og reparationer m.v. ikke kan skaffes. Erhvervskrisen kulminerede med Sjovinnubankins og forskellige dermed sammenknyttede selskabers vanskeligheder i Dermed nåede udviklingen frem til et stadium, hvor højkonjunkturens fejlinvesteringer måtte opgøres, tabene konstateres og afskrives, og en rekonstruktion sætte ind, i første omgang af Sjovinnubankin. Denne sanering af erhvervslivet er påbegyndt med støtte fra statskassen og med indskud af store midler fra lagtinget, Føroya Fiskasøla og forsikringsselskabet Tryggingarsambandid. Herudover har det imidlertid ikke kunnet undgås, at den stramme likviditet har ført yderligere tab med sig, fordi bankerne og Vinnulånsgrunnurin har måttet lade fartøjer m.m. tvangssælge eller ikke kunnet hjælpe med udrustningslån, uanset at de pågælderde fartøjers drift måske ikke i sig selv nødvendiggjorde inddragning af deres kredit. En omstændighed, der har skærpet likviditetskrisen, er, at de færøske banker og sparekasser har bundet ret væsentlige kapitaler - ca. 20 mill.kr., hvoraf godt 5 mill.kr. fra bankerne - i langsigtede kommunelån. Dette er medvirkende til, at bankerne

22 - 8 - ikke kan magte -udrustnings-finansieringen af fiskerflåden, og til, at sparekasserne har måttet begrænse deres lån til nye ejendomme til en overgang højst kr. pr. ejendom, med det resultat, at byggeriet, der ikke har andre kreditkilder, næsten er gået i stå. Samtidig har sparekasserne måttet afslå nye lån til kommuner, der i nogle tilfælde derved er kommet i alvorlige vanskeligheder, f.eks. overfor entreprenørfirmaer ved havnebyggeri. En stor del af de investeringer, der i så hastigt tempo gennemførtes under højkonjunkturen, har således vist sig ikke at kunne afskrives og forrentes efter højkonjunkturens ophør, og investeringernes samlede omfang har også ud fra andre synspunkter overskredet, hvad det færøske samfund kunne magte - f«eks. i retning af kvalificeret arbejdskraft til at betjene skibene. En beklagelig stor del af investeringerne er sket i ældre skibe, der hurtigt har vist sig at være af for ringe teknisk standard. Heroverfor står det dog fast, at produktionens kapitaludstyr i dag er langt større end før krigen, at befolkningens levefod er hævet væsentligt, og at der er indledet en udvikling i retning af større industrialisering og større differentiering af eksporten. Dette sidste er dog kun på et rent indledende stade; endnu er det færøske erhvervsliv ensidigt baseret på ganske få fiskeriprodukter, som er overordentlig følsomme for verdensmarkedets konjunkturer. Skabelse af en bedre erhvervsmæssig balance forudsætter en modernisering og rationalisering af fiskeriet, en fortsat udvikling af færøske industrier og en modernisering af landbruget. Alt dette - og især selve fiskeriets rationalisering - kræver investeringer af væsentligt omfang, og disse kan ikke realiseres uden en gennemgribende forbedring af finansieringsforholdene. Landbrugets rolle som beskæftigelses- og forsyningsreserve nødvendiggør en standsning af småbygdernes affolkning. Dette forudsætter igen bedre levevilkår, d.v.s. at der skabes mulighed for bedre boliger, for elektrisk lys og opvarmning i bygderne m.m. Den skete udvikling har betydet kreditøkonomiens afgørende gennembrud på Færøerne. Erhvervslivet er i større grad end nogensinde afhængig af korte og lange lån, boligbyggeriet har skiftet karakter, og dets bekostelighed og dermed lånebehovet er mangedoblet. Selv om statens støtte til offentlige anlæg på Færøerne efter den 2. verdenskrig har været større, målt i kr., end før krigen, har lagtinget og de færøske kommuner under hjemmestyreord-

Betænkning. lån fra Kreditforeningen af kommuner i Danmark til færøske kommuner

Betænkning. lån fra Kreditforeningen af kommuner i Danmark til færøske kommuner Betænkning angående lån fra Kreditforeningen af kommuner i Danmark til færøske kommuner afgivet af det af statsministeriet den 21. august 1953 nedsatte udvalg BETÆNKNING NR. 119 1955 STATENS TRYKNINGSKONTOR

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsbeh: Kristoffer Aagren Sagsnr.: 2014-966-0039 Dok.: 1088469 U D K A S T Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse

Læs mere

- Overslag II af 23/2 2012 med anskaffelsesudgifter, finansiering, budget og oversigt

- Overslag II af 23/2 2012 med anskaffelsesudgifter, finansiering, budget og oversigt 13-03-2012 Referat af Stiftende Generalforsamling A/B Bomhoffs Have År 2012 den 13. marts afholdtes på Frederiksberg Gymnasium, Falkoneer Plads 2, Frede-riksberg, stiftende generalforsamling for en andelsboligforening

Læs mere

Udkast. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder

Udkast. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 14. august 2008 J.nr. 07-231-1 til Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 1. Loven finder

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Kapitel 1 Formål og definitioner

Kapitel 1 Formål og definitioner Landstingslov nr. 23 af 18. december 2003 om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed m.v. Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Formålet med

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL i:\november-2000\skat-b-11-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÉ 13.november 2000 KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL En landsdækkende undersøgelse af aktiehandler i 1996 og 1997,

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 15. maj 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Maivi Herup Jagtvej 76 2200 København N Nævnet har modtaget klagen den 21. december 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Bestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2014

Bestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2014 Bestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2014 Den generelle udvikling på lånemarkedet for detailhandel siden sidste generalforsamling i Brugsforeningernes Låne og Garanti fond: Helt overordnet

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Varmeplanlægning - Vaarst-Fjellerad Biogasselskab A.m.b.a. - Årsrapport 2012.

Varmeplanlægning - Vaarst-Fjellerad Biogasselskab A.m.b.a. - Årsrapport 2012. Punkt 4. Varmeplanlægning - Vaarst-Fjellerad Biogasselskab A.m.b.a. - Årsrapport 2012. 2011-41197. Forsyningsvirksomhederne fremsender til Forsyningsudvalgets orientering udkast til årsrapport 2012 samt

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 123 - O Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1)

Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1) Nr. 454 28. april 2010 Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1) Kapitel 1 Anvendelsesområde

Læs mere

Vedtægter for Realkredit Danmarks A/S

Vedtægter for Realkredit Danmarks A/S Vedtægter Vedtægter for Realkredit Danmarks A/S Gældende fra 9. august 2012 Selskabets navn og formål. 1 Selskabets navn er Realkredit Danmark A/S. Selskabet har binavnene Den Danske Kreditforening A/S

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter:

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter: Frederiksberg, den 26. marts 2012 Investeringsforeningen Fundamental Invest indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes på foreningens adresse Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Selskabsmeddelelse nr. 07/2010 11. maj 2010 Kontaktperson: bankdirektør Flemming Jensen tlf. 55 86 15 36 Side 1 af 8 Hovedpunkter Regnskabet for perioden 1. januar

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C. Den 20. december 2011 blev i sag nr. 34/2011 A ved advokat B mod Registreret revisor C afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret

Læs mere

Notat om ikke anvendelige fremgangsmåder ved opgørelse af værdien af udlån i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1.

Notat om ikke anvendelige fremgangsmåder ved opgørelse af værdien af udlån i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1. Finanstilsynet 8. juli 2005 FIRA J.nr.122-0031 /mt Notat om ikke anvendelige fremgangsmåder ved opgørelse af værdien af udlån i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 Indledning

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 12. AUGUST2013 J.nr.: 8915067 CWZ Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Max Bank A/S under konkurs Skifteretten i Næstved - SKS 888-778/20 li Jeg skal herved som kurator i ovennævnte konkursbo

Læs mere

Afskrivning på erhvervsejendom erhvervsmæssig anvendelse intensitetskrav - SKM VLR

Afskrivning på erhvervsejendom erhvervsmæssig anvendelse intensitetskrav - SKM VLR 1 Afskrivning på erhvervsejendom erhvervsmæssig anvendelse intensitetskrav - SKM2009.721VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret afviste ved en dom af 16/11 2009 afskrivningsadgang

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Skjal: Viðtøkur grunsins. Bilag: Fondens vedtægter

Skjal: Viðtøkur grunsins. Bilag: Fondens vedtægter Skjal: Viðtøkur grunsins Bilag: Fondens vedtægter 55 VEDTÆGTER FOR FINANSIERINGSFONDEN AF 1992 Kapitel 1 Fondens oprettelse og formål. 1. Stk. 1. Finansieringsfonden af 1992 (Fonden) blev oprettet i henhold

Læs mere

Vedrørende: Ejendommen Vestervold 39, Markedsgade 29-31, matr.nr. 861 Randers Bygrunde. "Guldhuset"

Vedrørende: Ejendommen Vestervold 39, Markedsgade 29-31, matr.nr. 861 Randers Bygrunde. Guldhuset Notat Forvaltning: Miljø og Teknik, Stadsarkitektens Kontor, Henri Amsler Dato: J.nr.: Br.nr.: 21. april 2013 Vedrørende: Ejendommen Vestervold 39, Markedsgade 29-31, matr.nr. 861 Randers Bygrunde. "Guldhuset"

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST J.nr. 135088-000675 HQ/CBD 2. maj 2014 NOTAT RANDERS SPORTS COLLEGE GARANTIER & UNDERSKUDSDÆKNING KOMMUNAL GARANTI PÅ REALKREDITLÅN Der er ydet realkreditlån i Randers Sports College af Realkredit Danmark.

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat Lovforslag nr. L 189 Folketinget 2014-15 Fremsat den 22. april 2015 af økonomi- og indenrigsministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Fritagelse for grundskyld

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat 2015/1 LSF 17 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-2263705 Fremsat den 7. oktober 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag

Læs mere

HUMLEBÆK BOLIGSELSKAB. EKSTRAKT AF REVISIONSPROTOKOLLAT PR. 31. DECEMBER 2013 (afd. 406)

HUMLEBÆK BOLIGSELSKAB. EKSTRAKT AF REVISIONSPROTOKOLLAT PR. 31. DECEMBER 2013 (afd. 406) Tlf: 39 15 52 00 koebenhavn@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 70 HUMLEBÆK BOLIGSELSKAB EKSTRAKT AF REVISIONSPROTOKOLLAT PR.

Læs mere

Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.

Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms. Forudsætninger til foreløbigt langtidsbudget januar 2015 Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån (Forøgelse

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Pressemeddelelse nr. 1 19. januar 2006 Rekordhøjt realkreditudlån i 2005 i alt 748 mia. kr. Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Realkreditinstitutterne har igen i 2005 ydet

Læs mere

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012.

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13 49 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Vækstfondens adgang

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2008 Afgivet af Civilstyrelsen i april 2008 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er

Læs mere

Kommunaludvalget 2014-15 KOU Alm.del Bilag 35 Offentligt

Kommunaludvalget 2014-15 KOU Alm.del Bilag 35 Offentligt Kommunaludvalget 2014-15 KOU Alm.del Bilag 35 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Fritagelse for grundskyld for ejendomme ramt af kystnedbrydning) 1 I lov om kommunal

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Jan Rasmussen Skomagergade 21 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

Maskeret udlodning etablering af ny virksomhed i driftsselskab - underskudsgivende landbrug i Østeuropa SKM BR

Maskeret udlodning etablering af ny virksomhed i driftsselskab - underskudsgivende landbrug i Østeuropa SKM BR - 1 Maskeret udlodning etablering af ny virksomhed i driftsselskab - underskudsgivende landbrug i Østeuropa SKM2011.518.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret har ved en dom

Læs mere

Forsyning Helsingør Varme Att.: Jacob Brønnum. I/S Nordforbrænding Att.: Tonny Juul Jensen. Vattenfall A/S Att.: Kjeld Oksbjerg

Forsyning Helsingør Varme Att.: Jacob Brønnum. I/S Nordforbrænding Att.: Tonny Juul Jensen. Vattenfall A/S Att.: Kjeld Oksbjerg Forsyning Helsingør Varme Att.: Jacob Brønnum I/S Nordforbrænding Att.: Tonny Juul Jensen 30. juni 2011 Sag 4/0920-8901-0690 /SB Deres ref. Vattenfall A/S Att.: Kjeld Oksbjerg Helsingør Kraftvarmeværk

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond VEDTÆGTER for Grundejernes Investeringsfond København 2005 Grundejernes Investeringsfond er en selvejende institution med hjemsted i København. Fonden er oprettet ved lov af 14. februar 1967 om midlertidig

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring Forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring (Indsættelse af faktureringspligt for regningsarbejde og ændring af Forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår) 1 I markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Aarhus Havns årsrapport 2011, budget 2012 samt overslag 2013 og 2014

Aarhus Havns årsrapport 2011, budget 2012 samt overslag 2013 og 2014 Til Aarhus Byråd INDSTILLING 21. februar 212 Tlf.nr.: 86 13 32 66 J.nr.: 6.4.1.12 Brev:21764HMJ/jg Aarhus Havns årsrapport 211, budget 212 samt overslag 213 og 214 1. Resume Godsomsætningen faldt med 249.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2012-13 Fremsat den... af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne (Ændringer

Læs mere

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere.

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere. 2. Social Bolighandlingsplan - Tvedvej Resume: Forbedring af fire eksisterende boliger på Tvedvej til social udsatte. Sagsfremstilling: har vedtaget en bolighandlingsplan for det sociale område for at

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 S. SEPTEMBER 2013 J.nr.: 8915742 BORJbam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SO 1-634/2012 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S. CVR nr

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S. CVR nr Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 1. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2012-13 Fremsat den 28. november 2012 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Forslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder

Forslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 2008/1 LSF 131 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Personalestyrelsen, j.nr. 07-231-1 Fremsat den 5. februar 2009 af finansministeren (Lars

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

MANDAG D. 19/8 2013, KL

MANDAG D. 19/8 2013, KL TIL EJERNE I E/F Sandalsparken Sandalsparken 3650 Stenløse OMDELES D. 3/8 2013 J.nr. 204951 Vedr. indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling - om viceværtlejlighed, kloak og optagelse af lån. Efter

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2012 Afgivet af Civilstyrelsen i maj 2012 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er

Læs mere

Referat af ekstraordinær generalforsamling i Alssund Golfklub mandag den 13. september 2010 kl. 19.00 på Sønderborg Bibliotek

Referat af ekstraordinær generalforsamling i Alssund Golfklub mandag den 13. september 2010 kl. 19.00 på Sønderborg Bibliotek J.nr. 06642 ptk/uw Referat af ekstraordinær generalforsamling i Alssund Golfklub mandag den 13. september 2010 kl. 19.00 på Sønderborg Bibliotek Ca. 220 medlemmer var repræsenteret. Klubbens formand, Aase

Læs mere

Resultat bedre end forrige år - og på niveau med forventningerne

Resultat bedre end forrige år - og på niveau med forventningerne Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K Dato: 24.11. 24.11. Side: 1 Vor ref.: Direktionen Telefon: 9633 5000 Kvartalsrapport pr. 30.09. for Nordjyske Bank Nordjyske Banks bestyrelse har i

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 104 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov

Læs mere

Kraftig vækst i realkreditlån til erhvervslivet

Kraftig vækst i realkreditlån til erhvervslivet 21. januar 2008 Pressemeddelelse Kraftig vækst i realkreditlån til erhvervslivet Realkreditinstitutternes udlånsaktivitet i 2007 var på samme niveau som året før. Der har været et lavere udlån til private

Læs mere

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Ørestads- og Metroprojektet (nr. 2) (beretning nr. 3/04) 30. januar 2008 RN A601/08 I. Indledning 1. Jeg oplyste i mit notat til

Læs mere

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Finanstilsynet 26. oktober 2011 Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S I dette notat perspektiveres Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne

Læs mere

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM KØB OG SALG AF FAST EJENDOM I. KØB OG SALG AF FAST EJENDOM 1. Indledning Køb og salg af fast ejendom finder ofte sted. Ved køb og salg af den faste ejendom sker der en overdragelse til eje. Dette kan ske

Læs mere

Egentlig har jeg kun 2 problemer med huset og det er taget og fyret.

Egentlig har jeg kun 2 problemer med huset og det er taget og fyret. 1 København, den 2. oktober 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Lars Busk v/aig Europe Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har afgivet fejlagtige

Læs mere

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST BOLIGRØN Vurdering af årsregnskab 2014 (1. januar 30. september 2014) med tilhørende revisionsprotokollat. Advokat Henrik Qwist hq@svega.dk København den 22. oktober 2015 J.nr. 135088-dokument1 SVEJGAARD

Læs mere

3. juli 2014 EM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget

3. juli 2014 EM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget 3. juli 2014 EM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger til forslaget 1. Indledning Med vedtagelsen af landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger har

Læs mere

Støtte efter bistandsloven til køb af invalidebil

Støtte efter bistandsloven til køb af invalidebil Støtte efter bistandsloven til køb af invalidebil A havde af et revaliderings- og pensionsnævn fået bevilget et rente- og delvist afdragsfrit lån på 84.864 kr. til anskaffelse af en Ford Taunus 1600 som

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 8 sider SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2009 Videregående skatteret Mandag den 5. januar 2009 Kl. 9.00-13.00 Alle

Læs mere

Folketingets Finansudvalg København, den 17. januar 2006 Sag: 369/ Ministeren bedes oversende et eksemplar af Fiskeribankens vedtægter.

Folketingets Finansudvalg København, den 17. januar 2006 Sag: 369/ Ministeren bedes oversende et eksemplar af Fiskeribankens vedtægter. Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 24 Spørgsmål 12 Offentligt Folketingets Finansudvalg København, den 17. januar 2006 Sag: 369/173345 Folketingets Finansudvalg har i skrivelse af 3. januar 2006 ad

Læs mere

02 oktober 2007 EM 2007/31-01

02 oktober 2007 EM 2007/31-01 02 oktober 2007 EM 2007/31-01 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008. Indledningsvis skal det understreges at vi fra Kattusseqatuigiit Parti ikke mener en skatteforhøjelse ifm forslag til Landstingsfinanslov

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0241 UL/bib. København, den 14. juni 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Erik Skjoldelev Kongensgade 14 3000 Helsingør

Klager. J.nr. 2010-0241 UL/bib. København, den 14. juni 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Erik Skjoldelev Kongensgade 14 3000 Helsingør 1 København, den 14. juni 2011 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Erik Skjoldelev Kongensgade 14 3000 Helsingør Nævnet har modtaget klagen den 7. oktober 2010. Klagen angår spørgsmålet om,

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0188 aq. København, den 15. maj 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0188 aq. København, den 15. maj 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 15. maj 2012 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Bent Nielsen A/S v/ Chartis Europe SA Kalvebod Brygge 45, 5. 1560 København V Nævnet har modtaget klagen den 7. september 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Klagerne. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V.

Klagerne. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har påført klagerne et

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab

Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab (Det anbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Interessenterne Aftalen indgås mellem underskrevne Deltagers navn Adresse Tlf.

Læs mere

23. oktober 2007 EM 2007/44. Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af dd.mm 2007 om støtte til boligbyggeri, fælleshuse,

23. oktober 2007 EM 2007/44. Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af dd.mm 2007 om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, 23. oktober 2007 EM 2007/44 Ændringsforslag Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af dd.mm 2007 om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v. til Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til

Læs mere

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen Opgavesamling til Rentesregning Institut for Regnskab, Finansiering og Erhvervsjura Syddansk Universitet 2001 Forord Nærværende opgavesamling er udarbejdet

Læs mere