Rettelsesliste til betænkning 1954 om realkreditinstitut på Færøerne,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rettelsesliste til betænkning 1954 om realkreditinstitut på Færøerne,"

Transkript

1 Rettelsesliste til betænkning 1954 om realkreditinstitut på Færøerne, Side 27 Tabel 12,sidste linie: 117 skal være linie f.o.: 3 mill. skal være 2 1/3 mill. 33 midt afsn.,1.linie:side 13 skal være side ,4.linie: nedskrivning skal være nedbringning ,1.stk.s De 2 første linier slettes ,3.stk.: "Det oprindelige lån" skal være "lånet". Bilagene Side 27 sidste afsn.: 1. prioritetslån skal være 3. prioritetslån. 37 lovudkastet er aftrykt efter Odeltingsproposition nr. 109, sidste linier: ordene "11. juni og" slettes.

2 Tilføjelse: Utkast til lov om Den Norske Stats Fiskeribank, side 37 i "bilag 14, er aftrykt efter (Meltings proposition nr. 109, 1947.

3 BETÆNKNING angående OPRETTELSE AF ET REALKREDITINSTITUT PÅ FÆRØERNE afgivet af det af statsministeriet den 21. august 1953 nedsatte udvalg.

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE. aide Indledning I Kapitel I. Udviklingen i de finansielle forhold på Færøerne siden 193o 1 Kapitel II. Oversigt over investeringer på Færøerne i tiden , samt skøn over investeringsbehovet i de kommende 10 år lo Kapitel III. Finansieringsbehov og finansieringsmuligheder 22 Kapitel IV. Fremtidige opgaver for et færøsk realkreditinstitut 35 Kapitel V. Det færøske realkreditinstituts struktur 39 Forslag til lov om Færøernes realkreditinstitut 46 Bemærkninger til lovforslag om Færøernes realkreditinstitut 54 Udkast til vedtægter for Færøernes realkreditinstitut. 61 Bilag, se indholdsfortegnelsen over bilag 78

6

7 - I - Indledning I 1909 indbragtes første gang for lagtinget et forslag om oprettelse af en kreditforening, der skulle yde lån mod pant i bygninger og jordegods samt lån til kommunerne, og i de følgende år indtil 1940 rejstes sagen påny med kortere eller længere mellemrum. Gennemførelsen heraf strandede imidlertid bl.a. på spørgsmålet om statsgaranti for de af et sådant institut udstedte obligationer. Endvidere var tinglæsningsordningen samt den manglende udskiftning og matrikulering en alvorlig hindring for påbegyndelse af udlån mod pant i fast ejendom på kreditforeningsbasis. I 1927 foretog repræsentanter for Østifternes Kreditforening en besigtigelsesrejse til Færøerne, hvilket resulterede i, at kreditforeningen erklærede sig villig til forsøgsvis at udvide sin lånevirksomhed til at gælde for Thorshavn på visse vilkår, bl.a. at der opnåedes statsgaranti for de første 2 mill. kr.s udlån. Sagen faldt dog, fordi det fortsat ikke var muligt at opnå den ønskede statsgaranti. Efter afslutningen af den anden verdenskrig rejstes spørgsmålet påny i 1945, og i det i 1946 fremsatte forslag til en hjemmestyreordning for Færøerne optoges bl.a. et tilsagn om statens bistand til oprettelse af en kreditforening. I henhold til hjemmestyreloven af 1948 er kreditforeninger overtaget som særanliggende, men efter ønske fra det færøske hjemmestyre har man fra regeringens side tilsagt sin bistand til løsning af spørgsmålet. Med hjemmel i 5 i lov nr. 209 af 7. juni 1952 om anvendelse af modværdien af de i henhold til Det europæiske genopbygningsprogram modtagne gaveydelser blev der af regeringen med finansudvalgets tilslutning stillet 10 mill. kr. til rådighed til færøske formål. Af det nævnte beløb blev straks 2 mill. kr. henlagt til en grundfond for et realkreditinstitut, medens de resterende 8 mill. kr. foreløbig anvendes som saneringslån til det færøske erhvervsliv. Renter og afdrag på disse lån indgår i instituttets grundfond.

8 - II - I henhold til denne vedtagelse nedsatte statsministeriet ved skrivelse af 21. august 1955 et udvalg "med den opgave at overveje spørgsmål i forbindelse med oprettelsen af et realkreditinstitut for Færøerne og fremsætte forslag til lov om oprettelse af et sådant institut". Ved skrivelser af 25. september, 16. oktober og 2. november 1953 foretoges forskellige udvidelser og ændringer i udvalgets sammensætning, således at det ved afholdelsen af sit første møde bestod af følgende medlemmer: finansminister V. Kampmann, formand departementschef J. Elkjær Larsen, næstformand kontorchef N. Elkær-Hansen, statsministeriet kontorchef Svend Andersen, indstillet af Danmarks Nationalbank kontorchef J. P. Christiansen, " " handelsministeriet landsstyresmand Hakun Djurhuus, Thorshavn, indstillet af Færøernes landsstyre kontorchef J. Djurhuus, Thorshavn, indstillet af Færøernes landsstyre dommer R. Dyreborg, Slagelse, indstillet af justitsministeriet kontorchef E. M. Edelberg, " " indenrigs- og boligprofessor, dr. jur. W. von Eyben " " -füsmtiministeriet landsretssagfører V. Juhl, Kolding, " " Kreditforeningen af kommuner i Danmark kontorchef K. G. Lundahl Larsen, " " finansministeriet bankdirektør Olaf Nielsen, Aalborg, ' " fiskeriministeriet afdelingschef V. Nørby, " " indenrigs- og boligministeriet matrikelsdirektør V. E. Pedersen, " " landbrugsministeriet kreditforeningsdirektør Th. Thorsteinsson, indstillet af Fællesforeningen af kreditforeninger i Danmark Som sekretær for udvalget beskikkedes daværende fuldmægtig i statsministeriet, nu kontorchef hos rigsombudsmanden på Færøerne, V. Harsberg. Endvidere har statsministeriets økonomiske konsulent i farøske spørgsmål, fuldmægtig K. Lemberg, medvirket som sekreter. Det er ikke i udvalgets kommissorium nærmere fastsat, hvilke låneopgaver et eventuelt realkreditinstitut skulle kunne overtage udover den begrænsning, der ligger i selve ordet realkredit. Ud fra det på forhånd skønnede lånebehov og mulighederne for at tilfredsstille dette begrænsede udvalget dog straks sin

9 - III - undersøgelse til at omfatte lån mod pant i skibe og fast ejendom samt lån til lagtinget og kommunerne. Udvalget afholdt sit første møde den 2. november 1953, og det blev her besluttet at nedsætte 5 underudvalg med følgende sammensætning og opgaver. bestående af: 1. Det økonomiske udvalg kontorchef Elkær-Hansen, (formand) kontorchef Svend Andersen landsstyresmand Hakun Djurhuus kontorchef J. Djurhuus kontorchef Lundahl Larsen direktør Olaf Nielsen direktør Thorsteinsson fuldmægtig K. Lemberg, sekretær. Underudvalgets opgave var at tilvejebringe oplysninger om de økonomiske forudsætninger for oprettelsen af et realkreditinstitut, lånebehovets størrelse og mulighederne for at tilfredsstille dette, instituttets betydning for og indpasning i Færøernes økonomi og erhvervsliv, dets praktiske opbygning og mulighederne for tilvejebringelse af de fornødne udlånsmidler. bestående af: 2. Tinglæsningsudvalget professor von Eyben (formand) landsstyresmand Hakun Djurhuus kontorchef J. Djurhuus dommer Dyreborg kontorchef Elkær-Hansen afdelingschef Nørby direktør Pedersen direktør Hiorsteinsson kontorchef V. Harsberg, sekretær. Underudvalgets opgave var at tilvejebringe oplysninger om mulighederne for udlån mod pant i fast ejendom, herunder at

10 - IV - behandle spørgsmål vedrørende tinglæsningsvæsenet, bygnings- og byplanlovgivning, udskiftning, matrikulering m.v. og eventuelt fremsætte forslag til fornødne ændringer af den herom gældende lovgivning. bestående af: 3. Skibshypoteksudvalget kontorchef Christiansen (formand) landsstyresmand Hikun Djurhuus kontorchef J. Djurhuus kontorchef Elkær-Hansen professor von Eyben kontorchef Lundahl Larsen bankdirektør Olaf Nielsen kontorchef V. Harsberg, sekretær. Underudvalgets opgave var at undersøge spørgsmålene i forbindelse med instituttets udlån mod pant i skibe. bestående af: 4. Kommunekreditudvalget kontorchef Edelberg (formand) kontorchef Svend Andersen landsstyresmand Hakun Djurhuus kontorchef J. Djurhuus kontorchef Elkær-Hansen landsretssagfører Juhl kontorchef Lundahl Larsen fuldmægtig K. Lemberg, sekretær Underudvalgets opgave var at undersøge spørgsmålene vedrørende lagtingets og kommunernes behov for lån og mulighederne for dækning af dette behov. 5. Redaktionsudvalget bestående af: departementschef J. Elkjær Larsen som formand og iøvrigt af formændene for de 4 fornævnte udvalg.

11 - v - Underudvalgets opgave var på grundlag af arbejdet i de 4 øvrige underudvalg at udarbejde udkast til den endelige udvalgsbetænkning. Under arbejdet i det økonomiske underudvalg fremgik det, at der var et meget stort øjeblikkeligt behov for tilvejebringelse af lånemidler til fiskerflåden, og at mulighederne for indtil videre at tilvejebringe den hertil fornødne kapital var så begrænsede, at man burde søge at fremme arbejdet mest muligt for at skabe lånemuligheder for fiskerskibene, medens den nødvendige kapital til udlån til boligbyggeri, lagting og kommuner indtil videre måtte søges tilvejebragt på anden måde. Man er klar over, at der i vide kredse på Færøerne er set hen til en tilvejebringelse af bedre prioritetsforhold specielt for boligbyggeriet, og at det vil vække skuffelse, at dette spørgsmål ikke løses allerede nu. Man har imidlertid ment, at behovet for en fornyelse af fiskerflåden er så påtrængende, at det i den første tid vil være nødvendigt at udnytte de foreliggende udlånsmuligheder alene til dette formål. Skibshypotekudvalget har derfor indsamlet oplysninger - specielt fra Norge og Sverige - om udlån mod pant i skibe og har udarbejdet udkast til lov og vedtægter for et færøsk realkreditinstitut med skibshypoteklån som det foreløbige arbejdsområde» Det vedtoges dog, at arbejdet i tinglæsningsudvalget og kommunekreditudvalget burde fortsætte, således at man søgte at skabe forudsætningerne for at udvide instituttets lånevirksomhed til også at omfatte lån mod pant i fast ejendom, og lån til lagtinget og kommunerne, når forholdeae måtte muliggøre optagelsen af en sådan lånevirksomhed. Tinglæsningsudvalget har herefter arbejdet med udkast til en ny færøsk tinglysningslov og -bekendtgørelse, hvortil forslag senere vil kunne fremsættes, og med tilvejebringelse af nærmere oplysninger om den allerede stedfundne udskiftning og matrikulering samt om, i hvilket omfang arbejdet hermed vil kunne fremmes. Et tidligere udarbejdet forslag til lagtingslov om byplan og byggevedtægter, udarbejdet af et af landsstyret dertil nedsat udvalg, er nu kundgjort som lagtingslov nr. 13 af 21. maj 1954 efter at udvalget havde henstillet, at forslaget snarest søgtes gennemført.

12 - VI - Kommunekreditudvalget har indledt forhandlinger med Kreditforeningen af kommuner i Danmark, der har stillet i udsigt på nærmere angivne vilkår fremover at ville yde lån til de færøske kommuner. Man er imidlertid endnu ikke nået til endelig enighed om disse vilkår, der formentlig til sin tid vil kræve bevillingsmyndighedernes tilslutning. Der arbejdes videre med spørgsmålet. oooo Udvalgets foreløbige arbejde omfatter herefter hovedsagelig spørgsmålet om lån mod pant i fiskerfartøjer. Som resultat af udvalgets arbejde foreligger nærværende betænkning, hvori der fremsættes forslag om oprettelse af "Færøernes realkreditinstitut". Instituttets opgave indskrænkes efter forslaget indtil videre til alene at yde lån mod pant i fiskerfartøjer, men man understreger dog det ønskelige i, at instituttets lånevirksomhed senere ved lov udvides til at omfatte andre områder, som nærmere i betænkningen anført, når forholdene måtte muliggøre dette. Man henviser iøvrigt til lovforslaget med bemærkninger, og til udkastet til vedtægter for instituttet. medlemmer. Nærværende betænkning er tiltrådt af samtlige udvalgets København, den 7. juli Svend Andersen J. Djurhuus N. Elkær-Hansen V. Kampmann (formand) Olaf Nielsen Th. Thorsteinsson J.P. Christiansen R. Dyreborg W. von Eyben J. Elkjær Larsen (næstformand) V. Nørby Hákun Djurhuus E.M. Edelberg V. Juhl K.G. Lundahl Larsen V.E. Pedersen /V. Harsberg, K. Lemberg.

13

14

15 - 1 - Kapitel I. UDVIKLINGEN I DE FINANSIELLE FORHOLD PÅ FÆRØERNE SIDEN Kreditforholdene før den 2. verdenskrig. Endnu i 1930'erne var det købedygtige behov på Færøerne for en langsigtet realkredit af begrænset omfang, og de ejendomsretlige og andre forudsætninger for en realkredit af den art, som forlængst var etableret i det øvrige Danmark, var langtfra tilstede. Investeringerne i landbruget var meget beskedne. Der foreligger ikke nogen egentlig opgørelse over bygningernes alder i de mindre, af landbruget dominerede bygder; men det er givet, at de fleste såvel beboelses- som avlsbygninger er meget gamle og bygget i en primitiv teknik med billige materialer og i vid udstrækning som selvbyggeri. Dertil kommer, at den opdyrkede jord var (og fremdelss er) overordentlig stærkt udstykket. Forsøg på at bøde herpå gennem udskiftning blev atter indstillet, fordi deling af ejendomme ved arvefald og salg førte til fortsatte opsplitninger, og man savnede lovhjemmel mod sådanne udstykninger. De daværende to færøske sparekasser (hvoraf den ene kun havde rent lokal og finansielt meget begramset betydning) var praktisk talt de eneste ydere af realkredit til landbruget; de ydede 1. prioritetslån på op til 50 % af jordens værdi og fra 20 % af beboelsesbygningernes vurderlngsvaerdi i de mindste og mest afsides beliggende bygder, til 40 % i Thorshavn og de større bygder. Grundlaget for en landbrugs-realkredit forbedredes noget ved jordlovene af 1926 om udskiftning og af 1937 om indskrænkninger i adgangen til udstykning, og finansieringsmulighederne udvidedes ved loven af 1937 om jordbrugets fremme. Ved den sidstnævnte lov oprettedes Færøernes Jordfond, der modtog tilskud fra staten og lagtinget, og som ved siden af at administrere de offentlige jordegodser yder lån og tilskud bl.a. til oprettelse af mindre jordbrug, gartnerier o.l., til jordforbedringer og nyopdyrkninger, opførelse af avlsbygninger samt driftslån til mindre jordbrugere. Byggeriet udenfor landbruget var i 1930'erne ligeledes af yderst beskedent omfang. Befolkningens lave indkomster i forbindelse med de begrænsede lånemuligheder medførte - særlig efter den afsæt-

16 - 2 - ningskrise, den spanske borgerkrig fra 1936 skabte for færøfisken - at boligbyggeriet helt stagnerede. Befolkningstilvæksten såvel som sanitære, sociale og beskæftigelsesmæssige hensyn gjorde imidlertid flere og bedre boliger påkrævede. Til det meget begrænsede byggeri af enfamiliehuse - bygget i lidet kapitelkrævende teknik - måtte størstedelen af kapitalen skaffes af bygherren selv (eventuelt ved rent private lån), idet den eneste mulighed for finansiering efter de retningslinier, der kendes i den øvrige del af riget, var 1. prioritetslån fra sparekassen med samme lave lånegrænser som nævnt for landbrugsbygningerne: % af sparekassens vurderingssum og med en afdragstid på kun 15 år, i visse tilfælde lidt længere. Mulighed for 2. prioritetslån fandtes ikke, og der fandtes heller ingen offentlig støtte til byggeriet. For byerhvervenes ejendomme var lånevilkårene nærmest endnu ringere end for landbruget og boligejendomme, fordi industriejendomme o.l. ligger udenfor sparekassernes naturlige opgaver. Industrielt og lignende byggeri fandt kun sted i spredt og beskedent omfang og forudsatte en kapitalstærk bygherre og bankmæssig støtte, også på længere sigt. Langt de største finansieringskrav kom imidlertid fra fiskeriet. For det første krævede fartøjernes udrustning og fiskefangsternes lagring betydelig driftskapital. Hertil bidrog de to færøske banker: Føroya Banki og fra 1932 Sjóvinnubankin med korte kreditter. De aflastedes dog væsentligt gennem den danske stats lånestøtte, herunder over Fiskeribanken, i form af udrustningslån samt korte lån til den daværende fiskesalgsorganisation Føroya Fiskaexports lagring af salt- og klipfisk. Denne finansiering med kortfristede lån fra den danske stat androg i slutningen af 1930'erne omkring 5 mill.kr. årligt, svarende til 2/3 af fiskeeksportens værdi. For det andet krævede fiskeriets fartøjer - overvejende kuttere og skonnerter, men i løbet af 1930'erne også en halv snes trawlere - en anlægskapital. En del af denne fremskaffedes ved redernes og fiskernes egne indskud, men i vidt omfang optoges til dette formål udover prioritetslån i Fiskeribanken og de lokale banker sparekasselån og banklån mod pant i fast ejendom og endog banklån på dyre kassekreditvilkår - en finansieringsform, der hverken for bankerne eller for rederne kunne være nogen hensigtsmæssig tilfredsstillelse af et behov for lange lån.

17 3 Endelig var de færøske kommuners finansielle engagementer temmelig begrænsede. Den offentlige bygge- og anlægsvirksomhed, overvejende havne og vejanlæg, hospitaler og skolebygninger, var ringe, staten bekostede dengang en forholdsmæssigt større andel af udgifterne end nu. Færøske kommuner bidrog dog i et vist omfang til finansieringen af nogle af disse anlæg, ligesom driften af f.eks. veje, havne og landingspladser hørte under kommunerne. For andre anlæg, f.eks. de ældre kommunale elværker i Thorshavn og enkelte større bygder, var også selve investeringen i højere grad kommunalt finansieret. I begrænset omfang ydede den danske kommunekreditforening lån til færøske kommuner; men i første række støttede disse sig til de færøske sparekasser. I 1938 etableredes en færøsk vejfond, som fik tilskud fra staten, og hvori de færøske motorafgifter indgik. Opsparingen på Færøerne før den 2. verdenskrig var naturligvis begrænset af de lave pengeindkomster. Disse var dels udtryk for en beskeden levestandard, dels for den især i mange småbygder endnu herskende naturaløkonomi. I betragtning af disse forhold indestod dog ikke ubetydelige sparemidler i de to sparekasser - i mill.kr. foruden sparekassernes egenkapital på knap 1 mill.kr. - og også bankerne havde ret store beløb indestående på opsigelse. Dertil kommer, at færinger utvivlsomt i et vist omfang havde opsparing af anden art. Der var således næppe tale om en egentlig kapitalknaphed på Færøerne, men snarere om traditionelt lav investering i bygninger, anlæg og skibe og en vis mangel på hensigtsmæssig formidling mellem opsparing og investering. Den erhvervsøkonomiske udvikling under og efter den P. verdenskrig. Denne finansielle situation blev radikalt forandret under den 2. verdenskrig. Dens udbrud førte hurtigt til en fuldstændig omvæltning af det færøske fiskerierhvervs vilkår. Konkurrencen fra England, Norge og andre lande faldt bort. Det gjorde det traditionelle sydeuropæiske salt- og klipfiskemarked ganske vist også; men i løbet af kort tid blev Færøerne hovedleverandør af isfisk til Storbritannien, for en stor del ved transport af iset ferskfisk fra Island til Storbritannien. Dette skete til stærkt stigende priser og skabte en voldsom og inflationspræget indkomststigning på Færøerne, først hos redere, købmænd, skibsførere og mandskaber,

18 - 4 - senere også hos andre handlende og lønmodtagere i land. Hertil bidrog også de britiske besættelsesstyrkers udgifter på øerne. Færøerne oplevede dermed som følge af krigskonjunkturerne for første gang en indkomstrigelighed, og da investeringsmulighederne var begrænsede under krigens mangel på investeringsvarer og arbejdskraft, hobede ledige penge sig op i de færøske pengeinstitutter. Til gengæld gik ved minesprængninger og på anden måde en del fartøjer tabt. Ved krigens afslutning havde det færøske samfund oparbejdet et udenfærøsk nettotilgodehavende - næsten udelukkende i - svarende til mere end 50 mill.kr. Dette afspejlede sig i en meget stor likviditet på Færøerne, hvor pengeinstitutterne ultimo 19^5 havde samlede indlån på ca. 67 mill.kr., mens udlånene kun androg 1? mill.kr. Efter krigens ophør, da forsyningsforholdene atter blev mere normale, satte en vældig ekspansion ind i det færøske fiskerierhverv. Især i årene 19^6-^8 anskaffedes et betydeligt antal trawlere, kuttere og snurrevådsbåde m.m., og i den gamle flåde foretoges moderniseringer af drivkraft og udstyr. Kun enkelte af de anskaffede større fartøjer var dog nybyggede; i de fleste tilfælde opkøbtes ældre, brugte skibe, som istandsattes for summer, der ofte langt overskred købesummerne, og som desuagtet senere viste sig bestandig at kræve meget store vedligeholdelses- og reparationsudgifter. Efter et par års forløb steg også investeringerne i boligbyggeri, erhvervsbyggeri og offentlige anlæg betydeligt. Boligbyggeriets pludselige opblussen stod bl.a. i forbindelse med ungdommens vandring fra småbygder til de større bebyggelser, hvor der snart opstod stor boligmangel som følge af knaphed på arbejdskraft og materialer. Kun landbruget stod i det store og hele uden for denne inve steringsbølge, dels fordi det kun indirekte høstede gavn af højkonjunkturen, dels fordi den unge arbejdskraft strømmede fra småbygderne til Thorshavn og de andre større pladser, hvor den i det store søgående fiskeri kunne opnå større indtægter end i landbrug og hjemmefiskerijog endelig fordi landbruget manglede gode kreditmuligheder. I en oversigt, der på statsministeriets foranledning blev udarbejdet i efteråret 1951 over den økonomiske situation på Færøerne, opgjordes de samlede investeringer på Færøerne fra Krigens slutning til sommeren 1951 til ca. 125 mill.kr., hvoraf Mf mill.kr-i

19 - 5 - skibe, 30 mill.kr. i boligbyggeri og knap 20 mill.kr. i andre priva te investeringer samt godt 30 mill.kr. i offentlige anlæg, hovedsagelig havne og elværker. Denne omfattende investering finansieredes for ca. halvdelens vedkommende ved forbrug af de færøske valutatilgodehavender, der således forvandledes til en valutagæld, medens den danske stat bidrog med 25 mill.kr. i tilskud. Af bruttoinvesteringen i denne periode er højst 30 mill.kr. tilvejebragt ved færøsk opsparing, som altså langtfra holdt trit med investeringerne. I samme periode steg forbruget på Færøerne betydeligt, dels fordi der som andre steder var et under krigen opdænmet behov for importvarer, dels fordi der nu indenfor fiskeriet foregik en indkomstforskydning til gunst for lønmodtagerne, og endelig fordi bl. a. væsentlige forbedringer af de sociale understøttelser, af lærerlønninger m.m. skabte indkomststigninger hos de befolkningsgrupper, der mindst havde nydt godt af krigskonjunkturerne. Ser man nærmere på, ad hvilke veje ekspansionen blev finansieret, så skete en s 4 -or del af finansieringen ved, at færøske erhvervsdrivende ud af højkonjunkturårenes store indkomster opsparede midler, som de anbragte i deres egen virksomhed gennem Indkøb af fartøjer, reparation og udrustning af disse m.m. I vid udstrækning deltog den øvrige befolkning gennem aktietegning i trawlerselskaber m.m. Mandskaberne bidrog endvidere til finansiering af fiskeriet ved - ikke altid frivilligt - at lade løntilgodehavender indestå hos rederne - ofte gennem længere tid. En meget væsentlig del af fiskeriets finansiering foregik imidlertid over bankerne; deres samlede udlån steg fra 10 mill.kr. ultimo 1945 til 54 mill. kr. medio 1951, altså på 5-6 år med 44 mill.kr., hvoraf 3? mill. kr. til fiskeri, søfart og hvalfangst. Også til lagtinget, kommunerne og de sekundære erhverv udlånte bankerne betydelige beløb. En del af bankernes udlån var, fordi en egentlig realkredit savnedes, placeret i langsigtede kapitalanbringelser. I hovedsagen hvilede dog sådanne langsigtede erhvervsinvesteringer på sparekasselån. Sparekasserne havde endvidere store udlån til kommuner o.l., også de færøske forsikringsselskaber, son havde betydelige præmieindtægter, foretog store udlån bl.a. til lagtinget, der i ikke ringe grad har bidraget til finansieringen af det færøske erhvervsliv. Ganske vist viser landskassens regnskaber overskud såvel i krigsårene som i en række år derefter; men dels henstår en stigende del af overskudet som skatterestancer, dels har en stor del af overskudene været henlagt til den færøske erhvervslånefond, Vinnulans-

20 - 6 - grunrrurin, som udlånte ca. 10 mill.kr. til fiskeriet m.m., oprindelig som 1. prioritetslån, men efter få års forløb overvejende mod 2. prioritet i skibe. Lagtinget har desuden ydet direkte lån til en del kommuner og erhvervsforetagender. Også mange færøske kommuner har betydelige skatterestancer udestående og medvirker derigennem til ekspansionen. Endelig har statskassen i mere begrænset omfang bidraget til fiskeriets finansiering med lange lån, dels ved udlån til Vinnulánsgrunnurin, dels gennem lån og tilskud til nybyggede fartøjer gennem A/S Færøske Fiskeskibe. Til industrielle o.a. investeringer har marshall-lån i enkelte tilfælde bidraget, og nogle større offentlige investeringer (havne, elværker, telefonvæsen m.m.) er i betydeligt omfang støttet ved tilskud af marshallmidler og i et vist omfang ved særlig statsstøtte. Imidlertid kunne højkonjunkturens priser på fiskemarkederne ikke holde; isfiskepriserne faldt ret kort efter krierens ophør, og efter 1946 indtrådte et betydeligt og vedholdendt prisfald for saltfisk. Derimod var importvarernes priser stadigt stigende, især efter devalueringen i 1949 og Koreakrigens udbrud. Dermed var konjunkturomslaget igang. Prisforskydningerne i forbindelse med mandskabskontrakternes udformning førte først til, at isfiskeeksporten til Storbritannien afløstes af saltfiskeeksport til Italien og andre sydeuropæiske lande; senere til, at klipfisken påny blev Færøernes hoved-eksportartikel med Spanien som hovedmarked. Til vanskelighederne ved at fortsætte de omfattende langsigtede investeringer kom således afsætningsproblemer for fiskeeksporten og tilsidst også en omlægning af eksporten til klipfisk, som kræver større og mere langvarig driftsfinansiering. Først i den allerseneste tid - fra har sildefiskeriets opblomstring påny forøget eksporten af varer, der ikke kræver længere tids lagring og forædling. I efterkrigsårene indtil 1950 har Færøerne uden dansk statsrtøtte kunnet magte driftsfinansiering til fiskeriets udrustning og lagre; men på dette tidspunkt måtte Føroya Fiskasøla gennem de færøske banker og ved hjælp af den danske stats garanti søge korte kreditter i danske banker. Den danske stats direkte og indirekte korte kreditstøtte til det færøske fiskeri har dog hidtil kun andraget op til 10 mill.kr. inden for et år eller det dobbelte af den tilsvarende kredits omfang i førkrigsårene, mens eksportens værdi i samme tidspunkt er 10-doblet. Udviklingen førte efterhånden til betydelige likviditetsvanskeligheder. Fra ultimo 19V8 til midten af 1951 var de færøske

21 - 7 - bankers og sparekassers samlede indlån praktisk taget, uforandret omkring 75 mill. kr., mens deres udlån steg fra 38 til 85 mill.kr. Hertil kom, at fiskerflåden og især trawlerne fik stadig større rentabilitetsvanskeligheder med faldende indtægter overfor stigende eller konstante udgifter. I disse år kom et stigende antal fartøjer til tvangsauktion, og andre solgtes til udlandet. De akutte vanskeligheder ved den kortfristede finansiering, har i måske endnu højere grad ramt de langfristede kreditmuligheder i selve fartøjerne. Nogen fast organiseret realkredit for skibe findes som nævnt ikke på Færøerne. Redernes egenkapital i skibene er i mange tilfælde gået tabt, og ny egenkapital har ikke kunnet præsteres; under de seneste års stramme likviditet og dårlige rentabilitetsforhold for erhvervslivet har hverken de færøske banker eller købmænd kunnet opfylde behovet for anlægskredit i det hidtidige omfang - endsige forøgelsen af dette behov. Samtidig har Vinnulånsgrunnurins store tab og voksende afhængighed af lagtingstilskud umuliggjort en udvidelse eller blot fortsættelse ad denne vej. Resultatet er derfor, at fornyelsen af den færøske fiskerflåde er gået i stå, til stor skade for fiskeriets rentabilitet. Mange fartøjer har måttet sælges til udlandet, andre måttet oplægges, og atter andre fortsætter driften i stadig ringere vedligeholdelsesstand, idet kapital til klassifikation og reparationer m.v. ikke kan skaffes. Erhvervskrisen kulminerede med Sjovinnubankins og forskellige dermed sammenknyttede selskabers vanskeligheder i Dermed nåede udviklingen frem til et stadium, hvor højkonjunkturens fejlinvesteringer måtte opgøres, tabene konstateres og afskrives, og en rekonstruktion sætte ind, i første omgang af Sjovinnubankin. Denne sanering af erhvervslivet er påbegyndt med støtte fra statskassen og med indskud af store midler fra lagtinget, Føroya Fiskasøla og forsikringsselskabet Tryggingarsambandid. Herudover har det imidlertid ikke kunnet undgås, at den stramme likviditet har ført yderligere tab med sig, fordi bankerne og Vinnulånsgrunnurin har måttet lade fartøjer m.m. tvangssælge eller ikke kunnet hjælpe med udrustningslån, uanset at de pågælderde fartøjers drift måske ikke i sig selv nødvendiggjorde inddragning af deres kredit. En omstændighed, der har skærpet likviditetskrisen, er, at de færøske banker og sparekasser har bundet ret væsentlige kapitaler - ca. 20 mill.kr., hvoraf godt 5 mill.kr. fra bankerne - i langsigtede kommunelån. Dette er medvirkende til, at bankerne

22 - 8 - ikke kan magte -udrustnings-finansieringen af fiskerflåden, og til, at sparekasserne har måttet begrænse deres lån til nye ejendomme til en overgang højst kr. pr. ejendom, med det resultat, at byggeriet, der ikke har andre kreditkilder, næsten er gået i stå. Samtidig har sparekasserne måttet afslå nye lån til kommuner, der i nogle tilfælde derved er kommet i alvorlige vanskeligheder, f.eks. overfor entreprenørfirmaer ved havnebyggeri. En stor del af de investeringer, der i så hastigt tempo gennemførtes under højkonjunkturen, har således vist sig ikke at kunne afskrives og forrentes efter højkonjunkturens ophør, og investeringernes samlede omfang har også ud fra andre synspunkter overskredet, hvad det færøske samfund kunne magte - f«eks. i retning af kvalificeret arbejdskraft til at betjene skibene. En beklagelig stor del af investeringerne er sket i ældre skibe, der hurtigt har vist sig at være af for ringe teknisk standard. Heroverfor står det dog fast, at produktionens kapitaludstyr i dag er langt større end før krigen, at befolkningens levefod er hævet væsentligt, og at der er indledet en udvikling i retning af større industrialisering og større differentiering af eksporten. Dette sidste er dog kun på et rent indledende stade; endnu er det færøske erhvervsliv ensidigt baseret på ganske få fiskeriprodukter, som er overordentlig følsomme for verdensmarkedets konjunkturer. Skabelse af en bedre erhvervsmæssig balance forudsætter en modernisering og rationalisering af fiskeriet, en fortsat udvikling af færøske industrier og en modernisering af landbruget. Alt dette - og især selve fiskeriets rationalisering - kræver investeringer af væsentligt omfang, og disse kan ikke realiseres uden en gennemgribende forbedring af finansieringsforholdene. Landbrugets rolle som beskæftigelses- og forsyningsreserve nødvendiggør en standsning af småbygdernes affolkning. Dette forudsætter igen bedre levevilkår, d.v.s. at der skabes mulighed for bedre boliger, for elektrisk lys og opvarmning i bygderne m.m. Den skete udvikling har betydet kreditøkonomiens afgørende gennembrud på Færøerne. Erhvervslivet er i større grad end nogensinde afhængig af korte og lange lån, boligbyggeriet har skiftet karakter, og dets bekostelighed og dermed lånebehovet er mangedoblet. Selv om statens støtte til offentlige anlæg på Færøerne efter den 2. verdenskrig har været større, målt i kr., end før krigen, har lagtinget og de færøske kommuner under hjemmestyreord-

Betænkning. lån fra Kreditforeningen af kommuner i Danmark til færøske kommuner

Betænkning. lån fra Kreditforeningen af kommuner i Danmark til færøske kommuner Betænkning angående lån fra Kreditforeningen af kommuner i Danmark til færøske kommuner afgivet af det af statsministeriet den 21. august 1953 nedsatte udvalg BETÆNKNING NR. 119 1955 STATENS TRYKNINGSKONTOR

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM KØB OG SALG AF FAST EJENDOM I. KØB OG SALG AF FAST EJENDOM 1. Indledning Køb og salg af fast ejendom finder ofte sted. Ved køb og salg af den faste ejendom sker der en overdragelse til eje. Dette kan ske

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Referat af ekstraordinær generalforsamling i Alssund Golfklub mandag den 13. september 2010 kl. 19.00 på Sønderborg Bibliotek

Referat af ekstraordinær generalforsamling i Alssund Golfklub mandag den 13. september 2010 kl. 19.00 på Sønderborg Bibliotek J.nr. 06642 ptk/uw Referat af ekstraordinær generalforsamling i Alssund Golfklub mandag den 13. september 2010 kl. 19.00 på Sønderborg Bibliotek Ca. 220 medlemmer var repræsenteret. Klubbens formand, Aase

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

- Overslag II af 23/2 2012 med anskaffelsesudgifter, finansiering, budget og oversigt

- Overslag II af 23/2 2012 med anskaffelsesudgifter, finansiering, budget og oversigt 13-03-2012 Referat af Stiftende Generalforsamling A/B Bomhoffs Have År 2012 den 13. marts afholdtes på Frederiksberg Gymnasium, Falkoneer Plads 2, Frede-riksberg, stiftende generalforsamling for en andelsboligforening

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 104 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL i:\november-2000\skat-b-11-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÉ 13.november 2000 KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL En landsdækkende undersøgelse af aktiehandler i 1996 og 1997,

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 S. SEPTEMBER 2013 J.nr.: 8915742 BORJbam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SO 1-634/2012 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter:

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter: Frederiksberg, den 26. marts 2012 Investeringsforeningen Fundamental Invest indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes på foreningens adresse Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg,

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 15. maj 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Maivi Herup Jagtvej 76 2200 København N Nævnet har modtaget klagen den 21. december 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Vedtægter for Realkredit Danmarks A/S

Vedtægter for Realkredit Danmarks A/S Vedtægter Vedtægter for Realkredit Danmarks A/S Gældende fra 9. august 2012 Selskabets navn og formål. 1 Selskabets navn er Realkredit Danmark A/S. Selskabet har binavnene Den Danske Kreditforening A/S

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 L 159 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011 Høringsnotat vedr. Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og at sikre

2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og at sikre 1 Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Rungsted Havn A/S. 1.2 Selskabets hjemsted er Hørsholm Kommune. 2 Formål 2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og

Læs mere

Invester i byggeriet af vores nye. Se også hvordan Du kan opnå en fast rente på 4% uden at du skal have penge op af lommen!

Invester i byggeriet af vores nye. Se også hvordan Du kan opnå en fast rente på 4% uden at du skal have penge op af lommen! Invester i byggeriet af vores nye tilbygning og energiinvesteringer Se også hvordan Du kan opnå en fast rente på 4% uden at du skal have penge op af lommen! Oktober 2012 - Vær med til at videreudvikle

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Jan Rasmussen Skomagergade 21 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 123 - O Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 12. AUGUST2013 J.nr.: 8915067 CWZ Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Max Bank A/S under konkurs Skifteretten i Næstved - SKS 888-778/20 li Jeg skal herved som kurator i ovennævnte konkursbo

Læs mere

KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE

KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen September 2012 KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE Gældende fra den 14. februar 2008

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond VEDTÆGTER for Grundejernes Investeringsfond København 2005 Grundejernes Investeringsfond er en selvejende institution med hjemsted i København. Fonden er oprettet ved lov af 14. februar 1967 om midlertidig

Læs mere

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Kapitel 3 Bygninger, installationer og drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter Bygninger og installationer 14. Erhvervsmæssigt

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 54 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Klagerne. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V.

Klagerne. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har påført klagerne et

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Rungsted Havn A/S 22. november 2006 J.nr.: 521361-MRP

Rungsted Havn A/S 22. november 2006 J.nr.: 521361-MRP Hørsholm Kommune Kommunalbestyrelsen v/borgmester Uffe Thorndahl Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Lett Advokatfirma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlf. 33 77 00 00 Fax 33 77 00 01 lett@lett.dk www.lett.dk

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Århus Kommunalbestyrelse Rådhuset 8100 Århus C. Henstand med betaling til kommunen for byggegrunde

Århus Kommunalbestyrelse Rådhuset 8100 Århus C. Henstand med betaling til kommunen for byggegrunde Århus Kommunalbestyrelse Rådhuset 8100 Århus C 23-11- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Henstand med betaling til kommunen for byggegrunde Århus Kommune har den 10. juli 2012 anmodet Statsfo r- valtningen Midtjylland,

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring Forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring (Indsættelse af faktureringspligt for regningsarbejde og ændring af Forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår) 1 I markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith. E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk

Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith. E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith 24. september 2013 Sag 12/05607 / CF E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.

Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms. Forudsætninger til foreløbigt langtidsbudget januar 2015 Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Slagelse Kommune Att. Bo Gabe. E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Slagelse Kommune Att. Bo Gabe. E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Slagelse Kommune Att. Bo Gabe 31. oktober 2013 Sag 12/05627 / CF E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo.

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. 07-08- 2008 De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

FORSLAG til Administrative retningslinier for tilskud til ekstra fundering ved kommunalt grundsalg

FORSLAG til Administrative retningslinier for tilskud til ekstra fundering ved kommunalt grundsalg FORSLAG til Administrative retningslinier for tilskud til ekstra fundering ved kommunalt grundsalg Vurdering Baggrunden for nærværende forslag til Administrative retningslinier for tilskud til ekstra fundering

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån (Forøgelse

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2008 Afgivet af Civilstyrelsen i april 2008 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2009 HVT 07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Indstilling: Direktionen indstiller at: Lån til finansiering

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

Indstilling. Jydsk Væddeløbsbane kommunegaranti i forbindelse med lån til genopbygningsudgifter. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Jydsk Væddeløbsbane kommunegaranti i forbindelse med lån til genopbygningsudgifter. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 24. marts 2010n Jydsk Væddeløbsbane kommunegaranti i forbindelse med lån til genopbygningsudgifter 1. Resume Århus Kommune har siden

Læs mere

Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler

Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler Forbrugeren var berettiget til at ophæve købet af en computer, fordi den erhvervsdrivende ikke havde tilbudt vederlagsfri afhjælpning af mangler

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S CVR-nr. 30557751 K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2

Læs mere

Klagerne. København, den 26. november 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Anne-Marie Eybye Højleddet 52 2840 Holte

Klagerne. København, den 26. november 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Anne-Marie Eybye Højleddet 52 2840 Holte 1 København, den 26. november 2009 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler Anne-Marie Eybye Højleddet 52 2840 Holte Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet klagerne fejlagtige oplysninger

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klager ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale godtgørelse til klager som følge af, at indklagede

Læs mere

14. Redegørelse for amtets gældssituation

14. Redegørelse for amtets gældssituation 14. Redegørelse for amtets gældssituation 14.1 Typer af lån... 2 14.2 Den historiske Udvikling i amtets gæld... 3 14.3 Gældens sammensætning i 2005... 4 14.4 Risikovurdering af gælden 2005-08... 6 Socialudvalget

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse

Læs mere

AKTUELT TINGLYST DOKUMENT

AKTUELT TINGLYST DOKUMENT AKTUELT TINGLYST DOKUMENT DOKUMENT: Dato/løbenummer: 06.11.2012-1004026420 TINGLYSNINGSDATO: Adresse: Ved Skolen 2 Adresse: Jørgen Fibigersgade 20 REALKREDITPANTEBREV: HOVEDSTOL: Obligationslån 34.398.185

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A. Den 13. maj 2008 blev i sag nr. 53/2007-S B og C mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Finanstilsynet har modtaget revisionsprotokollatet for K Andelskasse for 2000.

Finanstilsynet har modtaget revisionsprotokollatet for K Andelskasse for 2000. Kendelse af 14. december 2001. 01-128.543. Andelskasse skulle have foretaget individuelle hensættelser i stedet for generelle hensættelser på landbrugsengagementer. Bank- og sparekasselovens 31, stk. 2

Læs mere

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01 TotalErhverv Retshjælpsforsikring Forsikringsvilkår TE-RE-01 Indholdsfortegnelse Hvem er sikrede 1. Hvor dækker forsikringen 2. Hvad dækkes 3. Hvad dækkes ikke 4. Forsikringen dækker følgende omkostninger

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING År 1978 den 25. oktober blev i Odense by- og herredsrets 5. afd. i BS 614/78 Andelsselskabet Nr. Lyndelse Vandværk, Nr. Lyndelse, B mod afsagt

Læs mere

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse.

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Kendelse af 22. februar 1996. 95-68.864. Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Lov om registrerede revisorer 1, stk. 2, nr. 5 og stk. 4. (Mads

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Klagerne. København, den 1. juni 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg

Klagerne. København, den 1. juni 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg 1 København, den 1. juni 2010 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har ydet mangelfuld rådgivning af klagerne

Læs mere