Rettelsesliste til betænkning 1954 om realkreditinstitut på Færøerne,
|
|
- Christoffer Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rettelsesliste til betænkning 1954 om realkreditinstitut på Færøerne, Side 27 Tabel 12,sidste linie: 117 skal være linie f.o.: 3 mill. skal være 2 1/3 mill. 33 midt afsn.,1.linie:side 13 skal være side ,4.linie: nedskrivning skal være nedbringning ,1.stk.s De 2 første linier slettes ,3.stk.: "Det oprindelige lån" skal være "lånet". Bilagene Side 27 sidste afsn.: 1. prioritetslån skal være 3. prioritetslån. 37 lovudkastet er aftrykt efter Odeltingsproposition nr. 109, sidste linier: ordene "11. juni og" slettes.
2 Tilføjelse: Utkast til lov om Den Norske Stats Fiskeribank, side 37 i "bilag 14, er aftrykt efter (Meltings proposition nr. 109, 1947.
3 BETÆNKNING angående OPRETTELSE AF ET REALKREDITINSTITUT PÅ FÆRØERNE afgivet af det af statsministeriet den 21. august 1953 nedsatte udvalg.
4
5 INDHOLDSFORTEGNELSE. aide Indledning I Kapitel I. Udviklingen i de finansielle forhold på Færøerne siden 193o 1 Kapitel II. Oversigt over investeringer på Færøerne i tiden , samt skøn over investeringsbehovet i de kommende 10 år lo Kapitel III. Finansieringsbehov og finansieringsmuligheder 22 Kapitel IV. Fremtidige opgaver for et færøsk realkreditinstitut 35 Kapitel V. Det færøske realkreditinstituts struktur 39 Forslag til lov om Færøernes realkreditinstitut 46 Bemærkninger til lovforslag om Færøernes realkreditinstitut 54 Udkast til vedtægter for Færøernes realkreditinstitut. 61 Bilag, se indholdsfortegnelsen over bilag 78
6
7 - I - Indledning I 1909 indbragtes første gang for lagtinget et forslag om oprettelse af en kreditforening, der skulle yde lån mod pant i bygninger og jordegods samt lån til kommunerne, og i de følgende år indtil 1940 rejstes sagen påny med kortere eller længere mellemrum. Gennemførelsen heraf strandede imidlertid bl.a. på spørgsmålet om statsgaranti for de af et sådant institut udstedte obligationer. Endvidere var tinglæsningsordningen samt den manglende udskiftning og matrikulering en alvorlig hindring for påbegyndelse af udlån mod pant i fast ejendom på kreditforeningsbasis. I 1927 foretog repræsentanter for Østifternes Kreditforening en besigtigelsesrejse til Færøerne, hvilket resulterede i, at kreditforeningen erklærede sig villig til forsøgsvis at udvide sin lånevirksomhed til at gælde for Thorshavn på visse vilkår, bl.a. at der opnåedes statsgaranti for de første 2 mill. kr.s udlån. Sagen faldt dog, fordi det fortsat ikke var muligt at opnå den ønskede statsgaranti. Efter afslutningen af den anden verdenskrig rejstes spørgsmålet påny i 1945, og i det i 1946 fremsatte forslag til en hjemmestyreordning for Færøerne optoges bl.a. et tilsagn om statens bistand til oprettelse af en kreditforening. I henhold til hjemmestyreloven af 1948 er kreditforeninger overtaget som særanliggende, men efter ønske fra det færøske hjemmestyre har man fra regeringens side tilsagt sin bistand til løsning af spørgsmålet. Med hjemmel i 5 i lov nr. 209 af 7. juni 1952 om anvendelse af modværdien af de i henhold til Det europæiske genopbygningsprogram modtagne gaveydelser blev der af regeringen med finansudvalgets tilslutning stillet 10 mill. kr. til rådighed til færøske formål. Af det nævnte beløb blev straks 2 mill. kr. henlagt til en grundfond for et realkreditinstitut, medens de resterende 8 mill. kr. foreløbig anvendes som saneringslån til det færøske erhvervsliv. Renter og afdrag på disse lån indgår i instituttets grundfond.
8 - II - I henhold til denne vedtagelse nedsatte statsministeriet ved skrivelse af 21. august 1955 et udvalg "med den opgave at overveje spørgsmål i forbindelse med oprettelsen af et realkreditinstitut for Færøerne og fremsætte forslag til lov om oprettelse af et sådant institut". Ved skrivelser af 25. september, 16. oktober og 2. november 1953 foretoges forskellige udvidelser og ændringer i udvalgets sammensætning, således at det ved afholdelsen af sit første møde bestod af følgende medlemmer: finansminister V. Kampmann, formand departementschef J. Elkjær Larsen, næstformand kontorchef N. Elkær-Hansen, statsministeriet kontorchef Svend Andersen, indstillet af Danmarks Nationalbank kontorchef J. P. Christiansen, " " handelsministeriet landsstyresmand Hakun Djurhuus, Thorshavn, indstillet af Færøernes landsstyre kontorchef J. Djurhuus, Thorshavn, indstillet af Færøernes landsstyre dommer R. Dyreborg, Slagelse, indstillet af justitsministeriet kontorchef E. M. Edelberg, " " indenrigs- og boligprofessor, dr. jur. W. von Eyben " " -füsmtiministeriet landsretssagfører V. Juhl, Kolding, " " Kreditforeningen af kommuner i Danmark kontorchef K. G. Lundahl Larsen, " " finansministeriet bankdirektør Olaf Nielsen, Aalborg, ' " fiskeriministeriet afdelingschef V. Nørby, " " indenrigs- og boligministeriet matrikelsdirektør V. E. Pedersen, " " landbrugsministeriet kreditforeningsdirektør Th. Thorsteinsson, indstillet af Fællesforeningen af kreditforeninger i Danmark Som sekretær for udvalget beskikkedes daværende fuldmægtig i statsministeriet, nu kontorchef hos rigsombudsmanden på Færøerne, V. Harsberg. Endvidere har statsministeriets økonomiske konsulent i farøske spørgsmål, fuldmægtig K. Lemberg, medvirket som sekreter. Det er ikke i udvalgets kommissorium nærmere fastsat, hvilke låneopgaver et eventuelt realkreditinstitut skulle kunne overtage udover den begrænsning, der ligger i selve ordet realkredit. Ud fra det på forhånd skønnede lånebehov og mulighederne for at tilfredsstille dette begrænsede udvalget dog straks sin
9 - III - undersøgelse til at omfatte lån mod pant i skibe og fast ejendom samt lån til lagtinget og kommunerne. Udvalget afholdt sit første møde den 2. november 1953, og det blev her besluttet at nedsætte 5 underudvalg med følgende sammensætning og opgaver. bestående af: 1. Det økonomiske udvalg kontorchef Elkær-Hansen, (formand) kontorchef Svend Andersen landsstyresmand Hakun Djurhuus kontorchef J. Djurhuus kontorchef Lundahl Larsen direktør Olaf Nielsen direktør Thorsteinsson fuldmægtig K. Lemberg, sekretær. Underudvalgets opgave var at tilvejebringe oplysninger om de økonomiske forudsætninger for oprettelsen af et realkreditinstitut, lånebehovets størrelse og mulighederne for at tilfredsstille dette, instituttets betydning for og indpasning i Færøernes økonomi og erhvervsliv, dets praktiske opbygning og mulighederne for tilvejebringelse af de fornødne udlånsmidler. bestående af: 2. Tinglæsningsudvalget professor von Eyben (formand) landsstyresmand Hakun Djurhuus kontorchef J. Djurhuus dommer Dyreborg kontorchef Elkær-Hansen afdelingschef Nørby direktør Pedersen direktør Hiorsteinsson kontorchef V. Harsberg, sekretær. Underudvalgets opgave var at tilvejebringe oplysninger om mulighederne for udlån mod pant i fast ejendom, herunder at
10 - IV - behandle spørgsmål vedrørende tinglæsningsvæsenet, bygnings- og byplanlovgivning, udskiftning, matrikulering m.v. og eventuelt fremsætte forslag til fornødne ændringer af den herom gældende lovgivning. bestående af: 3. Skibshypoteksudvalget kontorchef Christiansen (formand) landsstyresmand Hikun Djurhuus kontorchef J. Djurhuus kontorchef Elkær-Hansen professor von Eyben kontorchef Lundahl Larsen bankdirektør Olaf Nielsen kontorchef V. Harsberg, sekretær. Underudvalgets opgave var at undersøge spørgsmålene i forbindelse med instituttets udlån mod pant i skibe. bestående af: 4. Kommunekreditudvalget kontorchef Edelberg (formand) kontorchef Svend Andersen landsstyresmand Hakun Djurhuus kontorchef J. Djurhuus kontorchef Elkær-Hansen landsretssagfører Juhl kontorchef Lundahl Larsen fuldmægtig K. Lemberg, sekretær Underudvalgets opgave var at undersøge spørgsmålene vedrørende lagtingets og kommunernes behov for lån og mulighederne for dækning af dette behov. 5. Redaktionsudvalget bestående af: departementschef J. Elkjær Larsen som formand og iøvrigt af formændene for de 4 fornævnte udvalg.
11 - v - Underudvalgets opgave var på grundlag af arbejdet i de 4 øvrige underudvalg at udarbejde udkast til den endelige udvalgsbetænkning. Under arbejdet i det økonomiske underudvalg fremgik det, at der var et meget stort øjeblikkeligt behov for tilvejebringelse af lånemidler til fiskerflåden, og at mulighederne for indtil videre at tilvejebringe den hertil fornødne kapital var så begrænsede, at man burde søge at fremme arbejdet mest muligt for at skabe lånemuligheder for fiskerskibene, medens den nødvendige kapital til udlån til boligbyggeri, lagting og kommuner indtil videre måtte søges tilvejebragt på anden måde. Man er klar over, at der i vide kredse på Færøerne er set hen til en tilvejebringelse af bedre prioritetsforhold specielt for boligbyggeriet, og at det vil vække skuffelse, at dette spørgsmål ikke løses allerede nu. Man har imidlertid ment, at behovet for en fornyelse af fiskerflåden er så påtrængende, at det i den første tid vil være nødvendigt at udnytte de foreliggende udlånsmuligheder alene til dette formål. Skibshypotekudvalget har derfor indsamlet oplysninger - specielt fra Norge og Sverige - om udlån mod pant i skibe og har udarbejdet udkast til lov og vedtægter for et færøsk realkreditinstitut med skibshypoteklån som det foreløbige arbejdsområde» Det vedtoges dog, at arbejdet i tinglæsningsudvalget og kommunekreditudvalget burde fortsætte, således at man søgte at skabe forudsætningerne for at udvide instituttets lånevirksomhed til også at omfatte lån mod pant i fast ejendom, og lån til lagtinget og kommunerne, når forholdeae måtte muliggøre optagelsen af en sådan lånevirksomhed. Tinglæsningsudvalget har herefter arbejdet med udkast til en ny færøsk tinglysningslov og -bekendtgørelse, hvortil forslag senere vil kunne fremsættes, og med tilvejebringelse af nærmere oplysninger om den allerede stedfundne udskiftning og matrikulering samt om, i hvilket omfang arbejdet hermed vil kunne fremmes. Et tidligere udarbejdet forslag til lagtingslov om byplan og byggevedtægter, udarbejdet af et af landsstyret dertil nedsat udvalg, er nu kundgjort som lagtingslov nr. 13 af 21. maj 1954 efter at udvalget havde henstillet, at forslaget snarest søgtes gennemført.
12 - VI - Kommunekreditudvalget har indledt forhandlinger med Kreditforeningen af kommuner i Danmark, der har stillet i udsigt på nærmere angivne vilkår fremover at ville yde lån til de færøske kommuner. Man er imidlertid endnu ikke nået til endelig enighed om disse vilkår, der formentlig til sin tid vil kræve bevillingsmyndighedernes tilslutning. Der arbejdes videre med spørgsmålet. oooo Udvalgets foreløbige arbejde omfatter herefter hovedsagelig spørgsmålet om lån mod pant i fiskerfartøjer. Som resultat af udvalgets arbejde foreligger nærværende betænkning, hvori der fremsættes forslag om oprettelse af "Færøernes realkreditinstitut". Instituttets opgave indskrænkes efter forslaget indtil videre til alene at yde lån mod pant i fiskerfartøjer, men man understreger dog det ønskelige i, at instituttets lånevirksomhed senere ved lov udvides til at omfatte andre områder, som nærmere i betænkningen anført, når forholdene måtte muliggøre dette. Man henviser iøvrigt til lovforslaget med bemærkninger, og til udkastet til vedtægter for instituttet. medlemmer. Nærværende betænkning er tiltrådt af samtlige udvalgets København, den 7. juli Svend Andersen J. Djurhuus N. Elkær-Hansen V. Kampmann (formand) Olaf Nielsen Th. Thorsteinsson J.P. Christiansen R. Dyreborg W. von Eyben J. Elkjær Larsen (næstformand) V. Nørby Hákun Djurhuus E.M. Edelberg V. Juhl K.G. Lundahl Larsen V.E. Pedersen /V. Harsberg, K. Lemberg.
13
14
15 - 1 - Kapitel I. UDVIKLINGEN I DE FINANSIELLE FORHOLD PÅ FÆRØERNE SIDEN Kreditforholdene før den 2. verdenskrig. Endnu i 1930'erne var det købedygtige behov på Færøerne for en langsigtet realkredit af begrænset omfang, og de ejendomsretlige og andre forudsætninger for en realkredit af den art, som forlængst var etableret i det øvrige Danmark, var langtfra tilstede. Investeringerne i landbruget var meget beskedne. Der foreligger ikke nogen egentlig opgørelse over bygningernes alder i de mindre, af landbruget dominerede bygder; men det er givet, at de fleste såvel beboelses- som avlsbygninger er meget gamle og bygget i en primitiv teknik med billige materialer og i vid udstrækning som selvbyggeri. Dertil kommer, at den opdyrkede jord var (og fremdelss er) overordentlig stærkt udstykket. Forsøg på at bøde herpå gennem udskiftning blev atter indstillet, fordi deling af ejendomme ved arvefald og salg førte til fortsatte opsplitninger, og man savnede lovhjemmel mod sådanne udstykninger. De daværende to færøske sparekasser (hvoraf den ene kun havde rent lokal og finansielt meget begramset betydning) var praktisk talt de eneste ydere af realkredit til landbruget; de ydede 1. prioritetslån på op til 50 % af jordens værdi og fra 20 % af beboelsesbygningernes vurderlngsvaerdi i de mindste og mest afsides beliggende bygder, til 40 % i Thorshavn og de større bygder. Grundlaget for en landbrugs-realkredit forbedredes noget ved jordlovene af 1926 om udskiftning og af 1937 om indskrænkninger i adgangen til udstykning, og finansieringsmulighederne udvidedes ved loven af 1937 om jordbrugets fremme. Ved den sidstnævnte lov oprettedes Færøernes Jordfond, der modtog tilskud fra staten og lagtinget, og som ved siden af at administrere de offentlige jordegodser yder lån og tilskud bl.a. til oprettelse af mindre jordbrug, gartnerier o.l., til jordforbedringer og nyopdyrkninger, opførelse af avlsbygninger samt driftslån til mindre jordbrugere. Byggeriet udenfor landbruget var i 1930'erne ligeledes af yderst beskedent omfang. Befolkningens lave indkomster i forbindelse med de begrænsede lånemuligheder medførte - særlig efter den afsæt-
16 - 2 - ningskrise, den spanske borgerkrig fra 1936 skabte for færøfisken - at boligbyggeriet helt stagnerede. Befolkningstilvæksten såvel som sanitære, sociale og beskæftigelsesmæssige hensyn gjorde imidlertid flere og bedre boliger påkrævede. Til det meget begrænsede byggeri af enfamiliehuse - bygget i lidet kapitelkrævende teknik - måtte størstedelen af kapitalen skaffes af bygherren selv (eventuelt ved rent private lån), idet den eneste mulighed for finansiering efter de retningslinier, der kendes i den øvrige del af riget, var 1. prioritetslån fra sparekassen med samme lave lånegrænser som nævnt for landbrugsbygningerne: % af sparekassens vurderingssum og med en afdragstid på kun 15 år, i visse tilfælde lidt længere. Mulighed for 2. prioritetslån fandtes ikke, og der fandtes heller ingen offentlig støtte til byggeriet. For byerhvervenes ejendomme var lånevilkårene nærmest endnu ringere end for landbruget og boligejendomme, fordi industriejendomme o.l. ligger udenfor sparekassernes naturlige opgaver. Industrielt og lignende byggeri fandt kun sted i spredt og beskedent omfang og forudsatte en kapitalstærk bygherre og bankmæssig støtte, også på længere sigt. Langt de største finansieringskrav kom imidlertid fra fiskeriet. For det første krævede fartøjernes udrustning og fiskefangsternes lagring betydelig driftskapital. Hertil bidrog de to færøske banker: Føroya Banki og fra 1932 Sjóvinnubankin med korte kreditter. De aflastedes dog væsentligt gennem den danske stats lånestøtte, herunder over Fiskeribanken, i form af udrustningslån samt korte lån til den daværende fiskesalgsorganisation Føroya Fiskaexports lagring af salt- og klipfisk. Denne finansiering med kortfristede lån fra den danske stat androg i slutningen af 1930'erne omkring 5 mill.kr. årligt, svarende til 2/3 af fiskeeksportens værdi. For det andet krævede fiskeriets fartøjer - overvejende kuttere og skonnerter, men i løbet af 1930'erne også en halv snes trawlere - en anlægskapital. En del af denne fremskaffedes ved redernes og fiskernes egne indskud, men i vidt omfang optoges til dette formål udover prioritetslån i Fiskeribanken og de lokale banker sparekasselån og banklån mod pant i fast ejendom og endog banklån på dyre kassekreditvilkår - en finansieringsform, der hverken for bankerne eller for rederne kunne være nogen hensigtsmæssig tilfredsstillelse af et behov for lange lån.
17 3 Endelig var de færøske kommuners finansielle engagementer temmelig begrænsede. Den offentlige bygge- og anlægsvirksomhed, overvejende havne og vejanlæg, hospitaler og skolebygninger, var ringe, staten bekostede dengang en forholdsmæssigt større andel af udgifterne end nu. Færøske kommuner bidrog dog i et vist omfang til finansieringen af nogle af disse anlæg, ligesom driften af f.eks. veje, havne og landingspladser hørte under kommunerne. For andre anlæg, f.eks. de ældre kommunale elværker i Thorshavn og enkelte større bygder, var også selve investeringen i højere grad kommunalt finansieret. I begrænset omfang ydede den danske kommunekreditforening lån til færøske kommuner; men i første række støttede disse sig til de færøske sparekasser. I 1938 etableredes en færøsk vejfond, som fik tilskud fra staten, og hvori de færøske motorafgifter indgik. Opsparingen på Færøerne før den 2. verdenskrig var naturligvis begrænset af de lave pengeindkomster. Disse var dels udtryk for en beskeden levestandard, dels for den især i mange småbygder endnu herskende naturaløkonomi. I betragtning af disse forhold indestod dog ikke ubetydelige sparemidler i de to sparekasser - i mill.kr. foruden sparekassernes egenkapital på knap 1 mill.kr. - og også bankerne havde ret store beløb indestående på opsigelse. Dertil kommer, at færinger utvivlsomt i et vist omfang havde opsparing af anden art. Der var således næppe tale om en egentlig kapitalknaphed på Færøerne, men snarere om traditionelt lav investering i bygninger, anlæg og skibe og en vis mangel på hensigtsmæssig formidling mellem opsparing og investering. Den erhvervsøkonomiske udvikling under og efter den P. verdenskrig. Denne finansielle situation blev radikalt forandret under den 2. verdenskrig. Dens udbrud førte hurtigt til en fuldstændig omvæltning af det færøske fiskerierhvervs vilkår. Konkurrencen fra England, Norge og andre lande faldt bort. Det gjorde det traditionelle sydeuropæiske salt- og klipfiskemarked ganske vist også; men i løbet af kort tid blev Færøerne hovedleverandør af isfisk til Storbritannien, for en stor del ved transport af iset ferskfisk fra Island til Storbritannien. Dette skete til stærkt stigende priser og skabte en voldsom og inflationspræget indkomststigning på Færøerne, først hos redere, købmænd, skibsførere og mandskaber,
18 - 4 - senere også hos andre handlende og lønmodtagere i land. Hertil bidrog også de britiske besættelsesstyrkers udgifter på øerne. Færøerne oplevede dermed som følge af krigskonjunkturerne for første gang en indkomstrigelighed, og da investeringsmulighederne var begrænsede under krigens mangel på investeringsvarer og arbejdskraft, hobede ledige penge sig op i de færøske pengeinstitutter. Til gengæld gik ved minesprængninger og på anden måde en del fartøjer tabt. Ved krigens afslutning havde det færøske samfund oparbejdet et udenfærøsk nettotilgodehavende - næsten udelukkende i - svarende til mere end 50 mill.kr. Dette afspejlede sig i en meget stor likviditet på Færøerne, hvor pengeinstitutterne ultimo 19^5 havde samlede indlån på ca. 67 mill.kr., mens udlånene kun androg 1? mill.kr. Efter krigens ophør, da forsyningsforholdene atter blev mere normale, satte en vældig ekspansion ind i det færøske fiskerierhverv. Især i årene 19^6-^8 anskaffedes et betydeligt antal trawlere, kuttere og snurrevådsbåde m.m., og i den gamle flåde foretoges moderniseringer af drivkraft og udstyr. Kun enkelte af de anskaffede større fartøjer var dog nybyggede; i de fleste tilfælde opkøbtes ældre, brugte skibe, som istandsattes for summer, der ofte langt overskred købesummerne, og som desuagtet senere viste sig bestandig at kræve meget store vedligeholdelses- og reparationsudgifter. Efter et par års forløb steg også investeringerne i boligbyggeri, erhvervsbyggeri og offentlige anlæg betydeligt. Boligbyggeriets pludselige opblussen stod bl.a. i forbindelse med ungdommens vandring fra småbygder til de større bebyggelser, hvor der snart opstod stor boligmangel som følge af knaphed på arbejdskraft og materialer. Kun landbruget stod i det store og hele uden for denne inve steringsbølge, dels fordi det kun indirekte høstede gavn af højkonjunkturen, dels fordi den unge arbejdskraft strømmede fra småbygderne til Thorshavn og de andre større pladser, hvor den i det store søgående fiskeri kunne opnå større indtægter end i landbrug og hjemmefiskerijog endelig fordi landbruget manglede gode kreditmuligheder. I en oversigt, der på statsministeriets foranledning blev udarbejdet i efteråret 1951 over den økonomiske situation på Færøerne, opgjordes de samlede investeringer på Færøerne fra Krigens slutning til sommeren 1951 til ca. 125 mill.kr., hvoraf Mf mill.kr-i
19 - 5 - skibe, 30 mill.kr. i boligbyggeri og knap 20 mill.kr. i andre priva te investeringer samt godt 30 mill.kr. i offentlige anlæg, hovedsagelig havne og elværker. Denne omfattende investering finansieredes for ca. halvdelens vedkommende ved forbrug af de færøske valutatilgodehavender, der således forvandledes til en valutagæld, medens den danske stat bidrog med 25 mill.kr. i tilskud. Af bruttoinvesteringen i denne periode er højst 30 mill.kr. tilvejebragt ved færøsk opsparing, som altså langtfra holdt trit med investeringerne. I samme periode steg forbruget på Færøerne betydeligt, dels fordi der som andre steder var et under krigen opdænmet behov for importvarer, dels fordi der nu indenfor fiskeriet foregik en indkomstforskydning til gunst for lønmodtagerne, og endelig fordi bl. a. væsentlige forbedringer af de sociale understøttelser, af lærerlønninger m.m. skabte indkomststigninger hos de befolkningsgrupper, der mindst havde nydt godt af krigskonjunkturerne. Ser man nærmere på, ad hvilke veje ekspansionen blev finansieret, så skete en s 4 -or del af finansieringen ved, at færøske erhvervsdrivende ud af højkonjunkturårenes store indkomster opsparede midler, som de anbragte i deres egen virksomhed gennem Indkøb af fartøjer, reparation og udrustning af disse m.m. I vid udstrækning deltog den øvrige befolkning gennem aktietegning i trawlerselskaber m.m. Mandskaberne bidrog endvidere til finansiering af fiskeriet ved - ikke altid frivilligt - at lade løntilgodehavender indestå hos rederne - ofte gennem længere tid. En meget væsentlig del af fiskeriets finansiering foregik imidlertid over bankerne; deres samlede udlån steg fra 10 mill.kr. ultimo 1945 til 54 mill. kr. medio 1951, altså på 5-6 år med 44 mill.kr., hvoraf 3? mill. kr. til fiskeri, søfart og hvalfangst. Også til lagtinget, kommunerne og de sekundære erhverv udlånte bankerne betydelige beløb. En del af bankernes udlån var, fordi en egentlig realkredit savnedes, placeret i langsigtede kapitalanbringelser. I hovedsagen hvilede dog sådanne langsigtede erhvervsinvesteringer på sparekasselån. Sparekasserne havde endvidere store udlån til kommuner o.l., også de færøske forsikringsselskaber, son havde betydelige præmieindtægter, foretog store udlån bl.a. til lagtinget, der i ikke ringe grad har bidraget til finansieringen af det færøske erhvervsliv. Ganske vist viser landskassens regnskaber overskud såvel i krigsårene som i en række år derefter; men dels henstår en stigende del af overskudet som skatterestancer, dels har en stor del af overskudene været henlagt til den færøske erhvervslånefond, Vinnulans-
20 - 6 - grunrrurin, som udlånte ca. 10 mill.kr. til fiskeriet m.m., oprindelig som 1. prioritetslån, men efter få års forløb overvejende mod 2. prioritet i skibe. Lagtinget har desuden ydet direkte lån til en del kommuner og erhvervsforetagender. Også mange færøske kommuner har betydelige skatterestancer udestående og medvirker derigennem til ekspansionen. Endelig har statskassen i mere begrænset omfang bidraget til fiskeriets finansiering med lange lån, dels ved udlån til Vinnulánsgrunnurin, dels gennem lån og tilskud til nybyggede fartøjer gennem A/S Færøske Fiskeskibe. Til industrielle o.a. investeringer har marshall-lån i enkelte tilfælde bidraget, og nogle større offentlige investeringer (havne, elværker, telefonvæsen m.m.) er i betydeligt omfang støttet ved tilskud af marshallmidler og i et vist omfang ved særlig statsstøtte. Imidlertid kunne højkonjunkturens priser på fiskemarkederne ikke holde; isfiskepriserne faldt ret kort efter krierens ophør, og efter 1946 indtrådte et betydeligt og vedholdendt prisfald for saltfisk. Derimod var importvarernes priser stadigt stigende, især efter devalueringen i 1949 og Koreakrigens udbrud. Dermed var konjunkturomslaget igang. Prisforskydningerne i forbindelse med mandskabskontrakternes udformning førte først til, at isfiskeeksporten til Storbritannien afløstes af saltfiskeeksport til Italien og andre sydeuropæiske lande; senere til, at klipfisken påny blev Færøernes hoved-eksportartikel med Spanien som hovedmarked. Til vanskelighederne ved at fortsætte de omfattende langsigtede investeringer kom således afsætningsproblemer for fiskeeksporten og tilsidst også en omlægning af eksporten til klipfisk, som kræver større og mere langvarig driftsfinansiering. Først i den allerseneste tid - fra har sildefiskeriets opblomstring påny forøget eksporten af varer, der ikke kræver længere tids lagring og forædling. I efterkrigsårene indtil 1950 har Færøerne uden dansk statsrtøtte kunnet magte driftsfinansiering til fiskeriets udrustning og lagre; men på dette tidspunkt måtte Føroya Fiskasøla gennem de færøske banker og ved hjælp af den danske stats garanti søge korte kreditter i danske banker. Den danske stats direkte og indirekte korte kreditstøtte til det færøske fiskeri har dog hidtil kun andraget op til 10 mill.kr. inden for et år eller det dobbelte af den tilsvarende kredits omfang i førkrigsårene, mens eksportens værdi i samme tidspunkt er 10-doblet. Udviklingen førte efterhånden til betydelige likviditetsvanskeligheder. Fra ultimo 19V8 til midten af 1951 var de færøske
21 - 7 - bankers og sparekassers samlede indlån praktisk taget, uforandret omkring 75 mill. kr., mens deres udlån steg fra 38 til 85 mill.kr. Hertil kom, at fiskerflåden og især trawlerne fik stadig større rentabilitetsvanskeligheder med faldende indtægter overfor stigende eller konstante udgifter. I disse år kom et stigende antal fartøjer til tvangsauktion, og andre solgtes til udlandet. De akutte vanskeligheder ved den kortfristede finansiering, har i måske endnu højere grad ramt de langfristede kreditmuligheder i selve fartøjerne. Nogen fast organiseret realkredit for skibe findes som nævnt ikke på Færøerne. Redernes egenkapital i skibene er i mange tilfælde gået tabt, og ny egenkapital har ikke kunnet præsteres; under de seneste års stramme likviditet og dårlige rentabilitetsforhold for erhvervslivet har hverken de færøske banker eller købmænd kunnet opfylde behovet for anlægskredit i det hidtidige omfang - endsige forøgelsen af dette behov. Samtidig har Vinnulånsgrunnurins store tab og voksende afhængighed af lagtingstilskud umuliggjort en udvidelse eller blot fortsættelse ad denne vej. Resultatet er derfor, at fornyelsen af den færøske fiskerflåde er gået i stå, til stor skade for fiskeriets rentabilitet. Mange fartøjer har måttet sælges til udlandet, andre måttet oplægges, og atter andre fortsætter driften i stadig ringere vedligeholdelsesstand, idet kapital til klassifikation og reparationer m.v. ikke kan skaffes. Erhvervskrisen kulminerede med Sjovinnubankins og forskellige dermed sammenknyttede selskabers vanskeligheder i Dermed nåede udviklingen frem til et stadium, hvor højkonjunkturens fejlinvesteringer måtte opgøres, tabene konstateres og afskrives, og en rekonstruktion sætte ind, i første omgang af Sjovinnubankin. Denne sanering af erhvervslivet er påbegyndt med støtte fra statskassen og med indskud af store midler fra lagtinget, Føroya Fiskasøla og forsikringsselskabet Tryggingarsambandid. Herudover har det imidlertid ikke kunnet undgås, at den stramme likviditet har ført yderligere tab med sig, fordi bankerne og Vinnulånsgrunnurin har måttet lade fartøjer m.m. tvangssælge eller ikke kunnet hjælpe med udrustningslån, uanset at de pågælderde fartøjers drift måske ikke i sig selv nødvendiggjorde inddragning af deres kredit. En omstændighed, der har skærpet likviditetskrisen, er, at de færøske banker og sparekasser har bundet ret væsentlige kapitaler - ca. 20 mill.kr., hvoraf godt 5 mill.kr. fra bankerne - i langsigtede kommunelån. Dette er medvirkende til, at bankerne
22 - 8 - ikke kan magte -udrustnings-finansieringen af fiskerflåden, og til, at sparekasserne har måttet begrænse deres lån til nye ejendomme til en overgang højst kr. pr. ejendom, med det resultat, at byggeriet, der ikke har andre kreditkilder, næsten er gået i stå. Samtidig har sparekasserne måttet afslå nye lån til kommuner, der i nogle tilfælde derved er kommet i alvorlige vanskeligheder, f.eks. overfor entreprenørfirmaer ved havnebyggeri. En stor del af de investeringer, der i så hastigt tempo gennemførtes under højkonjunkturen, har således vist sig ikke at kunne afskrives og forrentes efter højkonjunkturens ophør, og investeringernes samlede omfang har også ud fra andre synspunkter overskredet, hvad det færøske samfund kunne magte - f«eks. i retning af kvalificeret arbejdskraft til at betjene skibene. En beklagelig stor del af investeringerne er sket i ældre skibe, der hurtigt har vist sig at være af for ringe teknisk standard. Heroverfor står det dog fast, at produktionens kapitaludstyr i dag er langt større end før krigen, at befolkningens levefod er hævet væsentligt, og at der er indledet en udvikling i retning af større industrialisering og større differentiering af eksporten. Dette sidste er dog kun på et rent indledende stade; endnu er det færøske erhvervsliv ensidigt baseret på ganske få fiskeriprodukter, som er overordentlig følsomme for verdensmarkedets konjunkturer. Skabelse af en bedre erhvervsmæssig balance forudsætter en modernisering og rationalisering af fiskeriet, en fortsat udvikling af færøske industrier og en modernisering af landbruget. Alt dette - og især selve fiskeriets rationalisering - kræver investeringer af væsentligt omfang, og disse kan ikke realiseres uden en gennemgribende forbedring af finansieringsforholdene. Landbrugets rolle som beskæftigelses- og forsyningsreserve nødvendiggør en standsning af småbygdernes affolkning. Dette forudsætter igen bedre levevilkår, d.v.s. at der skabes mulighed for bedre boliger, for elektrisk lys og opvarmning i bygderne m.m. Den skete udvikling har betydet kreditøkonomiens afgørende gennembrud på Færøerne. Erhvervslivet er i større grad end nogensinde afhængig af korte og lange lån, boligbyggeriet har skiftet karakter, og dets bekostelighed og dermed lånebehovet er mangedoblet. Selv om statens støtte til offentlige anlæg på Færøerne efter den 2. verdenskrig har været større, målt i kr., end før krigen, har lagtinget og de færøske kommuner under hjemmestyreord-
Betænkning. lån fra Kreditforeningen af kommuner i Danmark til færøske kommuner
Betænkning angående lån fra Kreditforeningen af kommuner i Danmark til færøske kommuner afgivet af det af statsministeriet den 21. august 1953 nedsatte udvalg BETÆNKNING NR. 119 1955 STATENS TRYKNINGSKONTOR
Læs mereHvordan får jeg penge til fartøjet?
Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan
Læs mereLov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder
1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 31. marts 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager
Læs mereLov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder
1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 4. maj 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden
Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest
Læs mereTilladelse til at en registreret revisor indtrådte i bestyrelsen for en sparekasse afslået.
Kendelse af 14. februar 1995. 94-53.871. Tilladelse til at en registreret revisor indtrådte i bestyrelsen for en sparekasse afslået. Lov om registrerede revisorer 6 a, stk. 2. (Børge Dahl, Kjelde Mors
Læs mereForslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages
Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsbeh: Kristoffer Aagren Sagsnr.: 2014-966-0039 Dok.: 1088469 U D K A S T Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse
Læs mereMedlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sagsbehandlingstider i 6 statslige
Læs mereKENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.
1 København, den 15. maj 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Maivi Herup Jagtvej 76 2200 København N Nævnet har modtaget klagen den 21. december 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt
Læs mereDokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.
Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning
Læs mere27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder
Læs mereKommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune
Kommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune Notatet beskriver kort reglerne og overvejelser omkring kommunal lånoptagelse, hvad kommunerne har mulighed for at låne til, samt hvilke hensyn
Læs mere- Overslag II af 23/2 2012 med anskaffelsesudgifter, finansiering, budget og oversigt
13-03-2012 Referat af Stiftende Generalforsamling A/B Bomhoffs Have År 2012 den 13. marts afholdtes på Frederiksberg Gymnasium, Falkoneer Plads 2, Frede-riksberg, stiftende generalforsamling for en andelsboligforening
Læs mereAf Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL
i:\november-2000\skat-b-11-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÉ 13.november 2000 KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL En landsdækkende undersøgelse af aktiehandler i 1996 og 1997,
Læs mereSagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet
Sagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet Fundet det meget beklageligt, at der medgik næsten 1 år og 11 måneder til arbejdsdirektoratets behandling af en sag om ret til arbejdsløshedsdagpenge. FOB nr.
Læs mereNOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016
NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter
Læs mereBeretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER
Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2015 Afgivet af Civilstyrelsen i maj 2015 Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget
Læs mereAfskrivning på erhvervsejendom erhvervsmæssig anvendelse intensitetskrav - SKM VLR
1 Afskrivning på erhvervsejendom erhvervsmæssig anvendelse intensitetskrav - SKM2009.721VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret afviste ved en dom af 16/11 2009 afskrivningsadgang
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi
Lovforslag nr. L 10 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Præcisering af bemyndigelsesbestemmelse
Læs mereKapitel 1 Formål og definitioner
Landstingslov nr. 23 af 18. december 2003 om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed m.v. Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Formålet med
Læs mereBalanceforskydninger
- 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse
Læs mereNOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015
NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter
Læs mereErklæring vedrørende kommunegarantier
Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:
Læs mereForslag. Lov om finansiel stabilitet
L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.
Læs mereSærlig eksportforsikring understøtter danske job
Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten
Læs mereBestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2014
Bestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2014 Den generelle udvikling på lånemarkedet for detailhandel siden sidste generalforsamling i Brugsforeningernes Låne og Garanti fond: Helt overordnet
Læs mereVedtægter for Realkredit Danmarks A/S
Vedtægter Vedtægter for Realkredit Danmarks A/S Gældende fra 9. august 2012 Selskabets navn og formål. 1 Selskabets navn er Realkredit Danmark A/S. Selskabet har binavnene Den Danske Kreditforening A/S
Læs mereVarmeplanlægning - Vaarst-Fjellerad Biogasselskab A.m.b.a. - Årsrapport 2012.
Punkt 4. Varmeplanlægning - Vaarst-Fjellerad Biogasselskab A.m.b.a. - Årsrapport 2012. 2011-41197. Forsyningsvirksomhederne fremsender til Forsyningsudvalgets orientering udkast til årsrapport 2012 samt
Læs mereJa, i andre sammenhænge
Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og
Læs mereVEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE
VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts
Læs mereKENDELSE AF 31. OKTOBER
Side 1 af 8 KENDELSE AF 31. OKTOBER 1996. 95-115.512. Person med bopæl i Danmark registreringsberettiget som direktør i færøsk selskab. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber 52,
Læs mereBeretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER
Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2011 Afgivet af Civilstyrelsen i maj 2011 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2014
Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereHabilitet ved behandling af klagesag i landbrugsministeriet
Habilitet ved behandling af klagesag i landbrugsministeriet Fundet det i strid med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om speciel inhabilitet, at landbrugsministeriets repræsentant i et bedømmelsesudvalg
Læs mereBestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter:
Frederiksberg, den 26. marts 2012 Investeringsforeningen Fundamental Invest indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes på foreningens adresse Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg,
Læs mere100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel
PRESSEMEDDELELSE *** 100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel Sparekassen Vendsyssel kan i 2010 præsentere et overskud på 100 mio. kr. før skat, hvilket er en forøgelse med hele 225 % i forhold
Læs mereAktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012.
Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13 49 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Vækstfondens adgang
Læs mereSkatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt investeringsafkast, men derimod om resultatandel i en erhvervsvirksomhed, jf. ovenfor. Side 2 Det må antages, at det er den pågældendes
Læs mereLandstingsforordning nr. 10 af 20. november 2006 om erhvervsfremme af fiskeri og fangst Historisk
Landstingsforordning nr. 10 af 20. november 2006 om erhvervsfremme af fiskeri og fangst Historisk I medfør af 1 i lov nr. 134 af 28. marts 1984 om støtte til erhverv i Grønland fastsættes: Kapitel 1 Formål
Læs mereBeretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER
Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2013 Afgivet af Civilstyrelsen i maj 2013 Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget
Læs mereBegrundelsen for ikke at inkludere skatteeffekter er, at en sådan beregning indebærer meget væsentlige usikkerhedsmomenter.
NOTAT Endelig opgørelse af overskuddet af bankpakkerne I det følgende redegøres der for den økonomiske opgørelse af bankpakkerne, som aktuelt viser et samlet overskud på ca. 17 mia. kr. Der er tale om
Læs mereK e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C.
Den 20. december 2011 blev i sag nr. 34/2011 A ved advokat B mod Registreret revisor C afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret
Læs mereBeretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER
Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2016 Afgivet af Civilstyrelsen i maj 2016 Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget
Læs mereBETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende
BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende EM 2017/122: Forslag til: Inatsisartutlov nr. XX af XX. XXX 2017 om ændring af landstingslov om økonomisk tilskud til politisk arbejde. (Tilskudsforhøjelse)
Læs mereVedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.
Forudsætninger til foreløbigt langtidsbudget januar 2015 Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.
Læs mereBemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S
Finanstilsynet 26. oktober 2011 Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S I dette notat perspektiveres Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne
Læs mereSkjal: Viðtøkur grunsins. Bilag: Fondens vedtægter
Skjal: Viðtøkur grunsins Bilag: Fondens vedtægter 55 VEDTÆGTER FOR FINANSIERINGSFONDEN AF 1992 Kapitel 1 Fondens oprettelse og formål. 1. Stk. 1. Finansieringsfonden af 1992 (Fonden) blev oprettet i henhold
Læs mereBilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde
Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 123 - O Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereKnap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder
Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne
Læs mereDen økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune
Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune Indledning I den politiske aftale af 3. marts 2005 mellem regeringen og hovedparten af Folketingets partier blev det besluttet, at Farum og Værløse kommuner
Læs mereKommenteret høringsnotat
Kommenteret høringsnotat 16. februar 2018 Høringsnotat med kommentarer vedrørende forslag til lov om udstedelse af NemID med offentlig digital signatur til fysiske personer og til medarbejdere i juridiske
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om markedsføring
Forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring (Indsættelse af faktureringspligt for regningsarbejde og ændring af Forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår) 1 I markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mere1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.
Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,
Læs merePeriodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010
Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Selskabsmeddelelse nr. 07/2010 11. maj 2010 Kontaktperson: bankdirektør Flemming Jensen tlf. 55 86 15 36 Side 1 af 8 Hovedpunkter Regnskabet for perioden 1. januar
Læs mereMANDAG D. 19/8 2013, KL
TIL EJERNE I E/F Sandalsparken Sandalsparken 3650 Stenløse OMDELES D. 3/8 2013 J.nr. 204951 Vedr. indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling - om viceværtlejlighed, kloak og optagelse af lån. Efter
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat
2015/1 LSF 17 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-2263705 Fremsat den 7. oktober 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag
Læs mereSkærpede regler for virksomhedsskatteordningen
- 1 Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen fremsatte i denne uge et lovforslag, der skal imødegå utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen.
Læs mereKlageberettigelse efter by- og landzoneloven
Klageberettigelse efter by- og landzoneloven Ikke fundet grundlag for at kritisere, at miljøministeriets departement fandt, at en tidligere ejer af en ejendom, som havde modtaget afslag på en ansøgning
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat
Lovforslag nr. L 189 Folketinget 2014-15 Fremsat den 22. april 2015 af økonomi- og indenrigsministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Fritagelse for grundskyld
Læs mereUdvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern
6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale
Læs mereBoliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1
Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereVejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013
Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt
Læs mere#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA
Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2012-13 Fremsat den... af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne (Ændringer
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10
Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån (Forøgelse
Læs mereNotat om ikke anvendelige fremgangsmåder ved opgørelse af værdien af udlån i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1.
Finanstilsynet 8. juli 2005 FIRA J.nr.122-0031 /mt Notat om ikke anvendelige fremgangsmåder ved opgørelse af værdien af udlån i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 Indledning
Læs mereSamråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER Click here to enter text. [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Samråd i ERU d.15. november 2016
Læs mere1. kvartal 1. kvartal Hele året
(1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2001 2000 2000 Nettorente- og gebyrindtægter... 38.356 34.279 148.406 Kursreguleringer... + 5.475 + 598 + 411 Andre ordinære
Læs mereSkærpede regler for 10-mands-projekter
- 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de
Læs mereAlmindelige bemærkninger
13. marts 2017 FM2017/27 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingsforordning nr. 7 af 5. december 2008 om arbejdstageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse fra
Læs mereRealkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005
Pressemeddelelse nr. 1 19. januar 2006 Rekordhøjt realkreditudlån i 2005 i alt 748 mia. kr. Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Realkreditinstitutterne har igen i 2005 ydet
Læs mereBeretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER
Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2012 Afgivet af Civilstyrelsen i maj 2012 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er
Læs mereKommunaludvalget 2014-15 KOU Alm.del Bilag 35 Offentligt
Kommunaludvalget 2014-15 KOU Alm.del Bilag 35 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Fritagelse for grundskyld for ejendomme ramt af kystnedbrydning) 1 I lov om kommunal
Læs mereØjebliksbillede 1. kvartal 2015
Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst
Læs mereEM2018/ november 2018 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2018 om lån til medbyggerhuse. Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Afgivet til forslagets 2. behandling
Læs mereUdkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring:
Civilafdelingen Udkast Dato: Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.: 2013-4006-0006 Dok.: 1227481 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven for Færøerne og lov nr. 560 af 24. juni
Læs mereRIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens adgang til Indenrigsog Sundhedsministeriets udredningsarbejde i 2008-2009 om afregning med de private sygehuse Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereI dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.
Modeller for organisering og finansiering af en udvidelse af Roskilde-Hallerne 22. november 2007 I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.
Læs mereKØB OG SALG AF FAST EJENDOM
KØB OG SALG AF FAST EJENDOM I. KØB OG SALG AF FAST EJENDOM 1. Indledning Køb og salg af fast ejendom finder ofte sted. Ved køb og salg af den faste ejendom sker der en overdragelse til eje. Dette kan ske
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets
Læs mereBegrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag
Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag Forligsmanden besvarede skriftligt en anmodning fra A om at tilbagekalde et mæglingsforslag, som A fandt, at forligsmanden ikke havde haft
Læs mereDer er modtaget høringssvar fra Datatilsynet, Udbetaling Danmark (UDK) og en privat borger (PB).
NOTAT J.nr. 18-110-000004 Ref. DONI/MORBLO Den 3. oktober 2018 Høringsnotat forslag til lov om ophævelse af en række love på Miljø- og Fødevareministeriets og Udenrigsministeriets områder Baggrund Udkast
Læs mereBestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2013
Bestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2013 Den generelle udvikling på lånemarkedet for detailhandel siden sidste generalforsamling i Brugsforeningernes Låne og Garanti fond: Helt overordnet
Læs mereEt statsamts og justitsministeriets behandling af en sag om nedsættelse (bortfald) af et hustrubidrag gav på nogle punkter anledning til kritik.
Statsamts behandling af sag om bortfald af hustrubidrag Et statsamts og justitsministeriets behandling af en sag om nedsættelse (bortfald) af et hustrubidrag gav på nogle punkter anledning til kritik.
Læs mereRedegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3
12. AUGUST2013 J.nr.: 8915067 CWZ Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Max Bank A/S under konkurs Skifteretten i Næstved - SKS 888-778/20 li Jeg skal herved som kurator i ovennævnte konkursbo
Læs mereSVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST
J.nr. 135088-000675 HQ/CBD 2. maj 2014 NOTAT RANDERS SPORTS COLLEGE GARANTIER & UNDERSKUDSDÆKNING KOMMUNAL GARANTI PÅ REALKREDITLÅN Der er ydet realkreditlån i Randers Sports College af Realkredit Danmark.
Læs mere5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik
5. februar Målopfyldelse Økonomisk politik Indledning Den økonomiske politik indeholder en række overordnede økonomiske målsætninger for den kommunale budgetlægning. Dette notat indeholder en status på
Læs mereBilag A: Økonomisk politik
Bilag A: Økonomisk politik Opfølgning på delmål - byrådsperioden 2014-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Administrationens indledning:... 2 Skatten holdes i ro eller reduceres... 2... 2... 2 Strukturelt
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke. Spørgsmål: Ministeren bedes oversende talepapir til samråd d.d. om aktstykket.
Finansudvalget 2009-10 Aktstk. 107 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 13. april 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke
Læs mereBILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)
BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes
Læs mereForhåndsbeskeds bindende virkning med hensyn til byggetilladelse
Forhåndsbeskeds bindende virkning med hensyn til byggetilladelse Kritiseret, at byggestyrelsen ikke i henhold til byggelovens 23 havde taget stilling til, om en kommunes forhåndsbesked om, på hvilke betingelser
Læs mereAssens Kommune gælden og dens betydning
Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil
Læs mere