Køge Kommune Analyse af udmøntning af serviceniveauet i Social- og Sundhedsafdelingen.

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Køge Kommune Analyse af udmøntning af serviceniveauet i Social- og Sundhedsafdelingen. Juni

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG BAGGRUND RESUMÉ INDHOLD OG METODE MINI-BENCHMARKING baggrundsinformationer om kommunerne Samlede udgifter til sundhed og ældre Modtagerandele Antal Visiterede timer Antal Borgere i fritvalgsområdet og udgifter hertil Pladser på plejehjem, i plejeboliger og i friplejeboliger Samlet konklusion på minibenchmark SAGSGENNEMGANGE Fremgangsmåde og kort konklusion Udredningsfasen Sagsvurdering Rehabilitering Afgørelse Opfølgning Det tværfaglige fokus OPSAMLING PÅ UDVALGTE TEMAER Arbejde med funktionsvurderinger og mål Rehabiliteringsindsatsen og vurdering af rehabiliteringspotentiale Serviceniveau udmåling af ydelser til praktisk hjælp Opfølgning og revisitation Styringsmuligheder økonomiopfølgning Mulighed for visitation via pakker

3 1 INDLEDNING OG BAGGRUND På baggrund af et ønske om at undersøge mulige effektiviseringspotentialer på voksenområdet i Køge Kommune er BDO blevet bedt om at gennemføre en analyse af serviceniveauet i Social- og Sundhedsafdelingen i kommunen. Analysen skal dels give et validt billede af det politisk vedtagne serviceniveau i sammenligning med andre kommuner, og dels hvorledes det vedtagne serviceniveau er udmøntet i praksis på tværs af kommunen. Analysen vil indeholde en analyse af udgiftsniveauet specifikt på ældreområdet i sammenligning med en række andre sammenlignelige kommuner. Formålet med analysen er således at tilvejebringe et grundlag for beslutninger om evt. tilpasninger i serviceniveau og et grundlag for igangsættelse af tiltag, der kan optimere og harmonisere den konkrete udmøntning af serviceniveauet, således at denne sker ensartet på tværs af geografi og faggrupper. Analysen vil ligeledes forholde sig til myndighedsudførelsen i forhold til hensigtsmæssighed i organisering og arbejdsgange. Følgende områder dækkes ind i analysen: Visitationspraksis i forhold til kvalitetsstandarderne på området Om visitationspraksis er ensartet på tværs af ældreområdet En afdækning af, hvorvidt de nuværende arbejdsgange og den nuværende organisering understøtter en hensigtsmæssig visitationspraksis En analyse af kommunens udgifter til området i forhold til andre kommuner. Der indgår herudover en vurdering af Køge Kommunes implementering af rehabiliteringsindsatsen, ligesom der indgår en drøftelse af mulighederne ved at overgå til visitation via pakker. 2 RESUMÉ BDO har gennemført en analyse af udmøntning af serviceniveauet i Social- og Sundhedsafdelingen i Køge Kommune. Analysen har metodemæssigt omfattet en benchmarkinganalyse, sagsgennemgange af 30 sager samt en række fokusgruppeinterview. Benchmarkinganalysen har overordnet vist, at Køge Kommune i sammenligning med Roskilde, Holbæk, Slagelse og Næstved Kommuner generelt har et lavt omkostningsniveau på stort set alle områder omfattet af Social- og Sundhedsafdelingen. Køge Kommunes samlede udgifter til pleje og omsorg herunder udgifter til pleje og praktisk hjælp i hjemmeplejen er relativt lavt. 3

4 De lave udgifter skal kobles sammen med, at Køge Kommune har den laveste modtagerandel i forhold til borgere på 65 år og derover, lige som Køge Kommune har det laveste antal visiterede timer pr. borger på 65 år og derover samlet til pleje og praktisk hjælp. Det eneste sted, hvor Køge Kommune ikke ligger lavest blandt sammenligningskommunerne er i antallet af visiterede timer specifikt til praktisk hjælp. Her ligger Køge Kommune næstlavest. Sagsgennemgangene har vist, at den generelle dokumentation er meget god og struktureret, ligesom de gennemgåede borgere stort set alle skønnes at være i målgruppen for området. Der ses i sagerne en række forhold, som BDO anbefaler at arbejde videre med. Det drejer sig om øget fokus på ensartethed og sikkerhed i udmålingen af hjælp i forhold til det beskrevne funktionsniveau hos borgeren, samt øget omfang af vurdering af mulighed for rehabiliterende indsats eller brug af hjælpemidler som erstatning for tildeling af kompenserende hjælp. Herunder anvendelse af business cases til beregning af den optimale tilgang. De gennemførte fokusgruppeinterview med ledere, visitatorer, terapeuter og sagsbehandlere gav mulighed for at få uddybet nogle af fundene fra sagsgennemgangene, og opsamlingen fra interviewrunden har sammen med resultaterne fra benchmarkinganalysen og sagsgennemgangene givet anledning til forslag til en række områder, som BDO anbefaler Køge Kommune at arbejde videre med. BDO har således forslag til gennemførelse af aktiviteter i forhold til opnåelse af mere sikker og ensartet visitation samt mere systematisk arbejde med opfølgning og revisitation. På baggrund af analysen er det vurderet, at der kunne være et økonomisk potentiale for Køge Kommune i en harmonisering af serviceniveauet for rengøringshjælp til andre kommuners niveau. Der er derfor gennemført nogle foreløbige beregninger af omfanget af dette økonomiske potentiale, der kan udmøntes, hvis det ønskes politisk at tilpasse kvalitetsstandarden. Endelig gennemgås de potentielle muligheder, der kunne ligge for Køge Kommune ved indførelse af visitation via pakker. 4

5 3 INDHOLD OG METODE Analysen er gennemført i tre overordnede faser som vist i nedenstående figur: Figur 1 Overblik over analysens 3 faser Fase 1 Eksplorativ Mini Benchmark Sagsgennemgang Fase 2 Validerende Kvalitative interviews Fase 3 Konkluderende Analyse Afrapportering Fase 1 I analysens første eksplorative fase er der gennemført en minibenchmarkinganalyse med det formål at tilvejebringe et indledende overblik over serviceniveauet på ældreområdet i Køge Kommune. Benchmarken kan for Køge Kommune give et umiddelbart overblik over det overordnede serviceniveau sammenlignet med andre tilsvarende kommuner, og den har derudover fungeret som baggrundsviden for gennemførelse af den samlede serviceniveauanalyse, hvor den bl.a. har kunnet anvendes som validering i forhold til øvrige gjorte fund. Benchmarkinganalysen er efter aftale med Køge Kommune gennemført ved sammenligning med hhv. Roskilde, Holbæk, Slagelse og Næstved Kommune. BDO har i benchmarkinganalysen inkluderet kommunernes udgifter til ældrepleje, som konteres på funktion , kommunernes udgifter til hjemmepleje, som opgøres ved at samle kommunernes udgifter på funktion grp. 001 og 009 samt kommunernes udgifter til plejehjem og plejeboliger som opgøres ved at samle udgifter konteret på funktion grp. 011 og 012., hvor grp. 012 dækker over friplejehjem og friplejeboliger. Benchmarking-analysen er hovedsageligt baseret på økonomi- og aktivitetsdata for 2013 og Den anden del af den første eksplorative fase har omfattet en sagsgennemgang af 30 sager inden for paragrafområderne 83 (Hjemmepleje), 85 (Bostøtte/hjemmevejledning) og

6 (Hjælpemidler). Køge Kommune har således udvalgt sager, sager og 5 komplekse sager omfattende 83, 85 og 112. Formålet med sagsgennemgangene var at få et indblik i, hvordan Køge Kommunes sagspraksis er. Det er essentielt for en kommune at have en ensartet og generisk sagsbehandlingspraksis, både i forhold til den daglige styring, men også i forhold til gennemsigtigheden i kommunens serviceniveau og kvalitetsstandarder, set fra både borgeren og visitationens synsvinkel. Sagsgennemgangene har haft fokus på: Om gældende lovgivning er fulgt. Om dokumentationsmængden er tilstrækkelig eller overoplyst. Om der er relevant kommunikation med udfører. Om man kan se relevansen i den foretagne opfølgning. Om der er foretaget en potentialevurdering med henblik på rehabilitering. Hvorvidt Køge Kommunes serviceniveau ligger over, hvad BDO ser i andre kommuner. Fase 2 I analysens anden validerende fase er der gennemført kvalitative fokusgruppeinterviews med hhv. ledergruppen i Social- og Sundhedsafdelingen, visitatorer og terapeuter samt sagsbehandlere. Spørgeguides til fokusgruppeinterviewene blev udformet bl.a. på baggrund af iagttagelser og fund gjort i forbindelse med sagsgennemgangene. Fokusgrupperne validerer således fundene fra sagsgennemgangene og nuancerer det billede af serviceniveauudmøntningen, som naturligt nok ikke kan være fyldestgørende kun ud fra et relativt lille antal sagsgennemgange. Fase 3 På baggrund af samtlige indhentede data er der gennemført analyser, som er samlet i nærværende rapport. Rapporten er opdelt således, at der indledes med afrapportering af den gennemførte minibenchmark. Dernæst redegøres der for resultatet af sagsgennemgangene, og rapporten afsluttes med gennemgang af relevante temaer i relation til analysen. 6

7 4 MINI-BENCHMARKING Som et led i den samlede analyse, har BDO, som nævnt indledningsvis, foretaget en mini benchmarking-analyse. De nøgletal, der anvendes i benchmarkingen, giver et billede af de forskellige områders relative økonomi og aktiviteter. Nøgletallene er velegnede til at identificere opmærksomhedsområder og formulere relevante spørgsmål til kommunens nuværende opgaveløsning, ligesom benchmarkingen kan medvirke til at pege på områder, hvor nærmere undersøgelser kan være nyttige. Køge Kommune er som tidligere nævnt sammenlignet med Roskilde, Holbæk, Slagelse og Næstved Kommune. De anvendte data fra Danmarks Statistik til analysen er følgende: Regnskabstal for 2013 og regnskabstal for 2014 Modtagerandele Visiterede timer Antal borgere i frit valgs-området Antal plejeboliger Det bør pointeres, at data grundet mini-benchmarkingens omfang ikke er kvalitetssikret i sammenligningskommunerne. Der er dermed ikke korrigeret for eventuelle forskelle i konteringspraksis blandt kommunerne, hvilket kan nuancere resultaterne fra benchmarkinganalysen, der udelukkende er baseret på tal fra Danmarks Statistik. 4.1 BAGGRUNDSINFORMATIONER OM KOMMUNERNE Tabel 1 Nøgletal for Køge Kommune og sammenligningskommunerne, (2014) Befolkningstæthed, Befolkningsandel i Andel 65 og Kommune derover Areal, km 2 indb/km 2 bymæssig beboelse Køge 18,6 % 258,1 224,0 89,9 Roskilde 18,3 % 212,2 394,0 94,3 Holbæk 18,6 % 579,2 120,0 80,7 Slagelse 20,0 % 572,9 135,0 83,8 Næstved 19,3 % 685,3 118,0 81,1 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kommunerne har en relativ ensartet andel indbyggere på 65 år og derover. Areal og befolkningstæthed varierer dog, hvilket kan have indflydelse på kørsels- og vagtplanlægning. Køge Kommune har det næstmindste areal blandt sammenligningskommunerne. I forhold til befolkningsandel i bymæssig beboelse har Køge Kommune større andel end Holbæk, Slagelse og Næstved Kommune. 7

8 Af nedenstående tabel fremgår kommunernes samlede indbyggertal samt antallet af indbyggere på 65 år og derover i 2013 og Tabel 2 Indbyggertal for Køge Kommune og sammenligningskommunerne Kommune Indbyggertal i alt Indbyggertal 65 og derover Køge Roskilde Holbæk Slagelse Næstved Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1, 2014K1 & 2013K1 4.2 SAMLEDE UDGIFTER TIL SUNDHED OG ÆLDRE Nedenstående tabeller viser det overordnede udgiftsniveau for de fem sammenligningskommuner, hvor de samlede udgifter til pleje og omsorg på samt udgifter til de forebyggende indsatser målrettet ældre på indgår. Det fremgår, at Køge Kommune har de næstlaveste udgifter pr. indbygger til pleje/omsorg og forebyggende indsatser i 2013 kun Slagelse Kommune har et lavere udgiftsniveau i Dette er dog begrundet i en modregning ift. de uautoriserede konteringer i Slagelse Kommune i Det fremgår, at Køge Kommunes udgiftsniveau ligger meget tæt på Næstved Kommunes. I 2014 har Køge Kommune det laveste udgiftsniveau i forhold til sammenligningskommunerne, og niveauet ligger fortsat tæt på udgiftsniveauet i Næstved Kommune. Tabel 3 Samlede udgifter på (samtlige grupperinger) og (grp ) pr. indbyggere 65 år og derover. (Regnskab 2013) Udgifter pleje og omsorg samt forebyggende indsats Kilde: Danmarks Statistik, REGK53 & FOLK1 2013K1 Køge Roskilde Holbæk Slagelse Næstved Tabel 4 Samlede udgifter på (samtlige grupperinger) og (grp ) pr. indbyggere 65 år og derover. (Regnskab 2014) Udgifter pleje og omsorg samt forebyggende indsats Kilde: Danmarks Statistik, REGK53 & FOLK1 2014K1. Køge Roskilde Holbæk Slagelse Næstved Nedenfor gennemgås kommunernes udgifter på funktion opgjort på grupperingsniveau, som omfatter udgifter til frit valgs-området, hjemmesygepleje, plejecentre og friplejeboliger. Udgifterne fremgår pr. indbyggere for hhv og

9 Det ses af tabellen, at Køge Kommune ift. hjemmepleje (gruppering 001 og 009) skiller sig positivt ud ved at have et relativt lavt udgiftsniveau pr. indbygger på 65 år og derover. Til gengæld har kommunen relativt høje udgifter til personlig og praktisk hjælp på plejehjem, plejeboliger mv. (gruppering 011). Dette skal naturligvis kobles til kommunernes dækningsgrad, hvilket behandles senere i dette afsnit. Det fremgår af tabellen (markeret med rødt), at Holbæk Kommunes udgifter til er markant anderledes end de øvrige kommuners. BDO kan, efter en gennemgang af kommunernes regnskaber for 2013 og 2014, konstatere, at Holbæk Kommunes høje udgift på gruppering 001 givetvis skyldes, at deres udgifter til gruppering 011 er tilsvarende lavt. Det ser således ud til, at Holbæk Kommune afviger fra de øvrige kommuner ved at kontere en stor del af udgifterne til personlig og praktisk hjælp på plejehjem sammen med udgifterne til kommunal hjemmepleje ( ). Tabel 5 Udgifter på (på udvalgte grupperinger) Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede pr. indbygger på 65 år og derover. (Regnskab 2013) Køge Roskilde Holbæk Slagelse Næstved Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp Hjemmesygepleje Private leverandører af personlig og praktisk hjælp Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) undtaget frit valg af leverandør Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) i friplejeboliger Sum af uautoriserede grupperinger Kilde: Danmarks Statistik, REGK53 FOLK1 2013K ,00 0, ,70 0, I regnskab 2014 ses det, at Køge Kommune ift. gruppering 001 skiller sig yderligere positivt ud ved at have det laveste udgiftsniveau af alle pr. indbygger på 65 år og derover. Til gengæld har Køge Kommune også i 2014 relativt høje udgifter til personlig og praktisk hjælp på plejehjem, plejeboliger mv. (gruppering 011). 9

10 Tabel 6 Udgifter på (på udvalgte grupperinger) Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede pr. indbyggere 65 år og derover. (Regnskab 2014) Køge Roskilde Holbæk Slagelse Næstved Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp Hjemmesygepleje Private leverandører af personlig og praktisk hjælp Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) undtaget frit valg af leverandør Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) i friplejeboliger Sum af uautoriserede grupperinger Kilde: Danmarks Statistik, REGK53 FOLK1 2014K ,00 0, , For grp. 11 bør det bemærkes, at der indgår udgifter i 2014 vedr. servicekorps, madservice og demenssygeplejersker som ikke er med i 2013-tallet. Dette er udgifter på omkring 20 mio. kr. Der er derfor ikke tale om en reel udgiftsstigning, men nærmere at udgifterne er konteret anderledes mellem årene. Nedenstående tabel viser kommunernes udgifter til forebyggende indsatser for ældre og handikappede. I 2013 og 2014 er Køge Kommunes samlede udgifter til forebyggende indsatser markant højere end i Holbæk og Næstved Kommune, men lavere end i Slagelse og Roskilde Kommune. Tabel 7 Udgifter på (på udvalgte grupperinger) Forebyggende indsats for ældre og handicappede, pr. indbygger på 65 år og derover. (Regnskab 2013) Køge Roskilde Holbæk Slagelse Næstved Forebyggende hjemmebesøg Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte jf. servicelovens Afløsning og aflastning samt tilbud om midlertidigt ophold (Servicelovens 84) Udgifter til Forebyggende indsats grp Kilde: Danmarks Statistik, REGK53 FOLK1 2013K ,

11 Tabel 8 Udgifter på (på udvalgte grupperinger) Forebyggende indsats for ældre og handicappede, pr. indbygger på 65 år og derover. (Regnskab 2014) Køge Roskilde Holbæk Slagelse Næstved grp. 001 Forebyggende hjemmebesøg grp. 002 Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte jf. servicelovens 79 grp. 003 Afløsning og aflastning samt tilbud om midlertidigt ophold (Servicelovens 84) Udgifter til Forebyggende indsats grp Kilde: Danmarks Statistik, REGK53 & FOLK1 2014K , MODTAGERANDELE I det følgende gennemgås kommunernes modtagerandel. Modtagerandel siger noget om serviceadgang i kommunerne. En høj modtagerandel kan således indikere en relativt let adgang til service i en kommune. Dette skal dog ses i sammenhæng med omfanget af denne service, hvilket behandles i det følgende afsnit i form af antal visiterede timer. Køge Kommune har samlet set i perioden oplevet et kontinuerligt fald i den samlede andel modtagere af hjemmeplejeydelser. Tendensen er den samme i sammenligningskommunerne, som ligeledes oplever et kontinuerligt fald i modtagerandel. Den faldende modtagerandel kan have sammenhæng med kommunernes hverdagsrehabiliteringsindsatser, da kommunerne alle oplever et stigende antal indbyggere over 65 år i perioden. Det er dog ikke muligt, med de tilgængelige data, at drage en endelig konklusion i den forbindelse. Køge Kommunes modtagerandel ligger lavere end sammenligningskommunernes i , mens modtagerandelen blandt kommunerne i 2011 er lavest i Slagelse Kommune. Der er for Roskilde Kommune kun tilgængelige tal fra 2013 og

12 Modtagere af hjemmehjælp Figur 2: Modtagere af hjemmehjælp i alt pr indbygger over 65 år 180,00 170,00 160,00 150,00 140,00 130,00 120,00 110,00 100,00 90,00 80,00 Modtagere af hjemmehjælp pr indbyggere (65 år og derover) pr. uge Kilde: Danmarks Statistik, AED06 & FOLK1 K Køge Holbæk Slagelse Næstved Roskilde 4.4 ANTAL VISITEREDE TIMER Et højt antal visiterede timer pr. indbygger på 65 år og derover kan indikere et relativt højt serviceniveau i en kommune. Det skal dog bemærkes, at visiterede timer normalt afviger fra de reelt leverede timer. Antallet af visiterede timer vil i den forbindelse typisk være højere end antallet af leverede timer. Der er et relativt ensartet mønster blandt sammenligningskommunerne i forhold til udviklingen i antallet af visiterede timer pr. indbygger (65 år og derover) i perioden Køge Kommunes antal visiterede timer pr. indbygger pr. uge er lavest fra 2012 til 2014, og næstlavest i 2011, hvor kun Næstved Kommune har et lavere antal visiterede timer pr. indbygger pr. uge. For Roskilde Kommune er der ligeledes her kun tilgængelige tal fra 2013 og Herudover skal det anføres, at ovenstående viste fortsatte fald i modtagerandel ikke nødvendigvis fremover vil betyde, at Køge Kommune skal forvente et samtidig tilsvarende fald i antal visiterede timer. Begrundelsen for dette er, at vi lever længere og først senere i livet får behov for hjælp, der så til gengæld vil være mere omfattende, så selvom færre modtager hjælp, visiteres modtagerne ofte mere hjælp end tidligere. 12

13 Visiterede timer Visiterede timer Figur 3: Visiterede timer (i alt) pr. indbygger (65 år og derover) pr. uge 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Visiterede timer (i alt) pr. indbygger pr. uge Køge Holbæk Næstved Roskilde Slagelse Kilde: Danmarks Statistik, AED022 & FOLK1 K4. Visiterede timer er derudover opdelt i hhv. personlig pleje og praktisk hjælp. De visiterede timer er derfor i det følgende opdelt på disse to formål. Som det ses af nedenstående figur er Køge Kommunes antal visiterede timer til personlig pleje pr. indbygger (65 år og derover) pr. uge lavest blandt sammenligningskommunerne i 2013 og I 2011 og 2012 ligger Køge Kommune næstlavest, her har kun Næstved Kommune et lavere antal visiterede timer til personlig pleje pr. indbygger pr.uge. For Roskilde Kommune er der ligeledes her kun tilgængelige tal fra 2013 og Figur 4: Visiterede timer (personlig pleje) pr. indbygger (65 år og derover) pr. uge 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Visiterede timer (personlig pleje ) pr. indbygger pr. uge Køge Holbæk Næstved Roskilde Slagelse Kilde: Danmarks Statistik, AED022 & FOLK1 K4. Det fremgår af nedenstående, at Køge Kommunes antal visiterede timer til praktisk hjælp pr. indbygger (65 år og derover) pr. uge er næstlavest blandt sammenligningskommunerne i perioden Det er kun Slagelse Kommune, der har et lavere antal visiterede timer til praktisk hjælp end Køge Kommune. 13

14 Visiterede timer Figur 5: Visiterede timer (praktisk hjælp) pr. indbygger (65 år og derover) pr. uge 0,25 Visiterede timer (praktisk hjælp) pr. indbyggere pr. uge 0,20 0,15 0,10 0,05 Køge Holbæk Næstved Roskilde Slagelse 0, Kilde: Danmarks Statistik, AED022 & FOLK1 K ANTAL BORGERE I FRITVALGSOMRÅDET OG UDGIF- TER HERTIL I tabellerne nedenfor fremvises det, hvor stor en andel udgifterne til fritvalgsområdet i 2013 og 2014 udgør af de samlede udgifter til pr. indbygger. Til beregningen af kommunernes udgifter til fritvalgsområdet er gruppering 001 og 009 (under ) anvendt. Det fremgår, at Køge Kommunes andel af udgifter til fritvalgsområdet i 2013 er relativt sammenlignelig med Roskilde og Næstved Kommune. For Holbæk Kommune gør den afvigende konteringspraksis (som nævnt ovenfor) ikke en sammenligning mulig. For Slagelse Kommune er der i 2013 ved opgørelse af de samlede udgifter, ekstraordinært fratrukket et beløb i Sum af uautoriseret gruppering, der gør sammenligning med Slagelse Kommune umulig for dette år. Tabel 9 Udgift pr. indbygger (65 år og derover) i frit valgs-området. (Regnskab 2013) Udgift pr. indbygger på & 009 Udgift pr. indbygger samlet for Fritvalgsområdets andel af samlede udgifter til ældreområdet Køge ,1 % Roskilde ,4 % Holbæk ,1 % Slagelse ,9 % Næstved ,9 % Kilde: Danmarks Statistik, REGK53, udgiftsdata på funktion , gruppering 001 og 009 og FOLK1 K1 14

15 For 2014 må Holbæk Kommune stadig undtages fra direkte sammenligning, mens Slagelse her har anvendt samme konteringspraksis som de øvrige og kan indgå i sammenligningen. Det ses af tabellen, at Køge Kommune sammen med Roskilde Kommune ligger lavest, og således relativt anvender færre midler på pleje og praktisk hjælp på fritvalgsområdet, og dermed relativt flere midler på bl.a. pleje og praktisk hjælp i plejeboliger end hhv. Slagelse og Næstved Kommune. Tabel 10 Udgift pr. indbygger (65 år og derover) i frit valgs-området. (Regnskab 2014) Udgift pr. borger på & 009 Udgift pr. borger Fritvalgsområdets andel af samlede udgifter til ældreområdet Køge ,8 % Roskilde ,3 % Holbæk ,4 % Slagelse ,2 % Næstved ,4 % Kilde: Danmarks Statistik, REGK53, udgiftsdata på funktion , gruppering 001 og 009 og FOLK1 K PLADSER PÅ PLEJEHJEM, I PLEJEBOLIGER OG I FRIPLEJEBOLIGER Kapaciteten af plejeboliger er ofte beskrevet ved dækningsgrad. Nedenstående tabeller viser dækningsgraden i de fem kommuner, som skal sammenholdes med de øvrige resultater i benchmarkingen. Heraf fremgår det, at Køge Kommune har det største antal plejeboliger i forhold til antallet af indbyggere over 80 år. Plejeboliger er opgjort som plejehjem, plejeboliger fortrinsvis til ældre (2006-) og friplejeboliger. Køge og Roskilde Kommune har de højeste dækningsgrader, hvilket ligger fint i tråd med, at disse kommuner har de laveste udgifter til hjemmeplejen (jf. tabel 9 &10). Der er således tegn på, at disse kommuners mange plejeboliger giver dem mulighed for i højere grad end de øvrige kommuner at tilbyde de mest plejekrævende en plads i plejebolig. Køge Kommune anfører, at der i de angivne 414/412 plejeboliger er indbefattet 105 særlige plejeboliger, som ikke har fast tilknyttet plejepersonale, men udelukkende tilkaldemulighed. Denne type boliger findes angiveligt ikke i de øvrige kommuner. Og dette skal der således tages højde for i sammenligningen. Tabel 11 Antal plejeboliger i 2013 & 2014 Antal plejeboliger 2013 Antal plejeboliger 2014 Køge Roskilde Holbæk Slagelse Næstved Kilde: Danmarks Statistik, RESP01 og FOLK1 K4 15

16 Tabel 12 Dækningsgrad - boliger pr. 100 ældre over 80 år Dækningsgrad 2013 Dækningsgrad 2014 Køge 20,0 19,8 Roskilde 19,1 17,9 Holbæk 14,5 14,3 Slagelse 13,8 16,0 Næstved 18,1 17,4 Kilde: Danmarks Statistik, RESP01 og FOLK1 K4 Nedenstående tabel viser kommunernes opgjorte beregnede nettodriftsudgifter til plejehjem, plejeboliger og friplejeboliger pr. plejebolig. Udgiftsdata stammer fra kommunernes regnskabstal for 2014 (funktion , gruppering 011 og 012). Det har ikke ligget inden for minibenchmarkingens rammer at få tallene verificeret i kommunerne, og der kan erfaringsmæssigt være forskelle i opgørelsesmetoder fra kommune til kommune, så sammenligningen skal tages med forbehold. Tabel 13 Udgift pr. plads på plejehjem, i plejeboliger og friplejeboliger. Udgift pr. plads 2014 Køge Roskilde Holbæk Slagelse Næstved Kilde: Danmarks Statistik, REGK53, udgiftsdata på funktion , gruppering 011 og 012 og RESP01. Som det fremgår af ovenstående er Holbæk Kommunes udgift pr. plads i 2014 markant lavere end de resterende kommuner. Jævnfør tabel 5-6 og 9-10 er Holbæk Kommunes udgift på eksempelvis gruppering lav pga., at Holbæk Kommune tilsyneladende har en anden konteringspraksis end de øvrige kommuner. Der er en indikation af, at nogle af Holbæk Kommunes udgifter til pladser på plejeboliger konteres ved kommunens levering af personlig og praktisk hjælp i hjemmeplejen. Tallene for Holbæk Kommune kan derfor ikke indgå i en reel sammenligning med de øvrige kommuner. Køge Kommune har de næsthøjeste udgifter pr. plejehjemsplads. Næstved Kommune har de markant laveste udgifter på dette område. 4.7 SAMLET KONKLUSION PÅ MINIBENCHMARK Som det kan ses af ovenstående sammenligninger mellem Køge Kommune og hhv. Roskilde. Holbæk, Slagelse og Næstved Kommune, er det kendetegnende, at Køge Kommune inden for 16

17 de udgiftsområder på ældreområdet, der er omfattet af Social- og Sundhedsafdelingen generelt har et lavt udgiftsniveau i forhold til de øvrige kommuner. Det gælder de samlede udgifter til pleje og omsorg af ældre, og det gælder specifikt udgifterne til pleje og praktisk hjælp i hjemmeplejen. Det ses også, at dette kan hænge sammen med, at Køge Kommune fra 2012 blandt sammenligningskommunerne har den laveste modtagerandel i forhold til indbyggere på 65 år og derover, ligesom Køge Kommune fra 2012 har det laveste antal visiterede timer pr. indbygger på 65 år og derover til pleje og praktisk hjælp. Når udgifterne opdeles mellem personlig pleje og praktisk hjælp er det overordnede billede, at Køge kommune ligger lavest, når det gælder personlig pleje, mens Slagelse Kommune ligger lavere, når det gælder antal visiterede timer til praktisk hjælp. Det ses endvidere, at Køge Kommune (sammen med Roskilde Kommune) ligger lavest når det opgøres hvor stor en andel udgifterne på fritvalgsområdet udgør ud af de samlede udgifter til pleje og praktisk hjælp. Ud fra denne minibenchmark vurderes det af BDO, at der med udgangspunkt alene i sammenligningerne med de øvrige kommuner ikke generelt er områder inden for Social- og Sundhedsafdelingens ansvarsområde på ældreområdet, hvor Køge Kommune har anledning til at gennemføre omprioriteringer eller gå efter besparelser. Det eneste sted, hvor Køge Kommune ikke ligger lavest er i antallet af visiterede timer til praktisk hjælp. Her vil BDO foreslå, at det vurderes, om man ønsker at forfølge muligheden for at nedsætte dette antal timer. Dette emne drøftes i denne rapport yderligere i forbindelse med opsamling fra sagsgennemgange og ved gennemgang af kvalitetsstandarder og ydelseskatalog, og der vises nogle foreløbige beregninger, der kan antyde det besparelsesmæssige potentiale derved. 17

18 5 SAGSGENNEMGANGE 5.1 FREMGANGSMÅDE OG KORT KONKLUSION I det følgende gengives i kort form en opsamling af de gennemførte sagsgennemgange. Der er gennemgået 30 borgerjournaler med henblik på at afdække følgende: Om sagen er behandlet jf. gældende lovgivning. Om der ses en ensartethed i sagsbehandlingen. Om der ses en harmonisering i udmøntning af serviceniveauet. Om der er fokus på rehabilitering. Hvorvidt Køge Kommunes serviceniveau ligger over hvad BDO ser i andre kommuner. Sagerne er gennemgået ud fra følgende skabelon: Navn, alder Aktuelle tilbud Evt. tidligere tilbud Sagens beskaffenhed Oplysningsgrundlag Er oplysningsgrundlaget tydeligt? Er der lavet funktionsvurdering? Sagsvurdering Er der samlet vurdering af indsatser? Er der samlet vurdering af borgerens situation? Er der samlet vurdering af Er der opstillet formål og mål? Udredningsfasen Rehabilitering Er der udarbejdet en potentialevurdering for borgers rehabiliterende muligheder? Bevilling og afgørelse Er der dokumenteret en afgørelse? Matcher denne funktionsvurderingen på borger? Er der en tydelig bestilling af ydelser? Er der opsat mål for indsatsen? Opfølgning Sidste opfølgningsdato Er opfølgningen foretaget med udgangspunkt i målene? Er opfølgningen koordineret Tilsyn Er der opmærk mærksomhed på borgerens trivsel? 18

19 støttebehov? med øvrige til- bud/- indsatser? Indgår statusnotat fra udfører? BDO s vurdering Er oplysningsgrundlaget tilstrækkeligt? Evt. bemærkninger til funktionsvurderingen? Er vurderingen relevant? Adskilles sagsoplysning og borgerens behov for støtte? Er formål og mål relevante? Kan man se ressourcemæssige overvejelser? Er der opsat en tværgående handleplan for indsatserne? Er borgeren inddraget tilstrækkeligt? Er borger informeret om afgørelsen? Opfylder afgørelse gældende lovgivning? Er der informeret til leverandøren? Følges sagen løbende mhp. at sikre, at hjælpen fortsat opfylder sit formål? Er der opmærksomhed på, om der er behov for at yde andre former for hjælp? Sker opfølgningen ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne? BDO s noter / afklarende spørgsmål Overordnet har BDO fundet, at den generelle dokumentation er meget god og struktureret, ligesom de gennemgåede borgere stort set alle skønnes at være i målgruppen for området. Der ses generelt i dokumentationen en stor opmærksomhed på at sikre løbende revisitationer, ligesom det tydeligt fremgår af journalerne, at man i Myndighedsafdelingen løbende har kontakt og følger op på den enkelte borger. I det følgende gennemgås de enkelte dele ud fra ovenstående skabelon. 19

20 5.2 UDREDNINGSFASEN I denne fase skal sagsbehandler/visitator sikre, at det fremgår i borgers journal hvor henvendelsen kommer, hvad der ansøges om, og hvilket funktionsniveau borger har på ansøgningstidspunktet. Endvidere skal borger i denne fase jf. retssikkerhedsloven og forvaltningsloven oplyses om sine rettigheder. Der skal indhentes samtykke og oplyses om, at der sker journalføring og om, at borger har ret til aktindsigt i denne. I flere af de gennemgåede sager ses det, at kommunikation om borger sker fra og til anden part. Det har imidlertid ikke været muligt i journalerne at finde dokumentation for, at der er indhentet samtykke hos borger til denne udveksling af oplysninger med (formodentlig) pårørende. I stort set alle de gennemgåede sager på alle tre områder er der udarbejdet en funktionsvurdering på borger. Funktionsvurderingerne udarbejdes oftest af visitator, og de er generelt flot beskrevet og belyser sagen. I mange af de udarbejdede funktionsvurderinger ses der under områder, som er afkrydset som ikke relevante, alligevel udfyldt et prosatekstfelt. På forespørgsel ved de gennemførte interview angav medarbejderne, at udredningen i prosateksten sker mhp. at have baggrundsviden, hvis borgerens funktionsniveau skulle ændre sig efterfølgende. Det er dog BDO s vurdering, at der kan optimeres i dokumentationen ved at være skarpe på at skelne mellem need to know og nice to know. I hjælpemiddelsagerne benyttes i stort set alle sager hjælpemiddelarket, hvor oplysninger fra borgerens ansøgningsskema samt journalnotater fra hjemmebesøg samles i en faglig vurdering af borger. På disse sager ses kun udfyldt en funktionsvurdering på borger, hvis denne samtidig modtager pleje eller praktisk hjælp. På de blandede sager ses ofte både udarbejdet en funktionsvurdering samt en socialfaglig vurdering på borger. Sammenlagt giver disse vurderinger et godt indblik i borger. Der fremgår dog kun i én enkelt sag en samlet vurdering på borger, når denne mangler kan det vanskeliggøre det hurtige overblik over borger. I flere af disse sager skal man læse langt ind i sagen, før man finder den bagvedliggende baggrund for borgerens funktionstab. I flere af sagerne på 83 ydelser ses der en disharmoni mellem de beskrevne omsorgsnotater og borgerens funktionsvurdering i forhold til hvad borger formår, får hjælp til mv. Det fremgår fx af journalnotatet på en af de gennemgåede borgere, at borger ikke selv kan klare at vaske sig forneden, hvilket der også er bevilget hjælp til. Af funktionsvurderingen fremgår imidlertidig, at borgeren klarer det selv, og ingen begrænsninger har i forhold til personlig pleje og vask. Det er BDO s vurdering, at dette skyldes, at der ikke er tilstrækkelig harmonisering i fortolkning af det vedtagne serviceniveau, og at der på den baggrund ikke er harmonisering i udmøntning heraf. I ingen af de gennemgåede sager fremgår det, at borger er oplyst om, at der føres journal, hvilke rettigheder borger har i forbindelse med sagsbehandling eller hvorvidt der er indhentet 20

21 samtykke. BDO vurderer, at dette bør ske som standard via eventuelt påmindelse ved journalføringen. 5.3 SAGSVURDERING I omtrent to tredjedele af de gennemgåede borgerjournaler mangler der en samlet vurdering af borgerens behov for hjælp, hvilket særligt gør sig gældende ved 83. Der ses flere eksempler på, at der ikke er harmonisering i udmøntning af serviceniveauet. Eksempler: En borger bevilges hjælp til toiletbesøg, fordi han ikke kan tørre sig selv. Borger er samtidig opfordret til at søge skylle-/tørretoilet. BDO undrer sig over, at der i en tværfaglig myndighedsafdeling ikke udarbejdes en samlet afgørelse til borger, hvor der gives afslag til plejeydelser og bevilges et skylle-/tørretoilet. Hos langt de fleste borgere er omkostningerne ved de tildelte ydelser størst til løn, hvorved det næsten altid vil kunne betale sig at bevilge et hjælpemiddel. Det er derfor BDO s vurdering, at der på tværs af myndighedsafdelingen bør arbejdes mere konsekvent med opsætning af tværfaglige vurderinger og opstilling af økonomiske business cases på hhv. ydelser og alternativerne dertil. Hos en anden borger ses bevilget hjælp til opvask af særlige køkkenmaskiner, fx hakke- /snittemaskiner. Det kan undre BDO, da det ikke umiddelbart er afgørende for en borger at anvende disse maskiner, idet langt de fleste dagligvarebutikker sælger færdigsnittet og hakket grønt. Generelt kan borger selv klare madlavning iflg. beskrivelse, så derfor formentlig også opvask. Det er BDO s vurdering, at Køge Kommune vil kunne profitere af at stille større krav til visse borgere, og tydeliggøre i en tværfaglig vurdering, hvilke overvejelser der er pågået.. Som det fremgår af ovenstående eksempler, er der i flere af de gennemgåede journaler på 83, efter BDO s vurdering, ikke overensstemmelse mellem oplysningerne i de fremsendte journaler og de ydelser, der bevilges i praksis. På de blandede sager ses der ofte udarbejdet en samlet vurdering af borger, idet denne fremgår af den socialfaglige vurdering og udredning. Der ses også her bl.a. et eksempel på en borger, hvor der under borgers journal er dokumenteret mere om borgers familiemedlemmer end om borger selv. BDO anbefaler, at dokumentation på familiemedlemmer oprettes i særskilte journaler, såfremt der tildeles ydelser til disse. Herudover anbefaler BDO, at der skelnes skarpt mellem oplysninger der er need to know i forhold til bevilling af borgers ydelser, og oplysninger der blot er nice to know. På hjælpemiddelsagerne ses der i ca. 50 % af sagerne udarbejdet en samlet vurdering på borger, men også her savnes det, at der ses tværfagligt i tilgangen. Mål Der ses specielt i de blandede sager opsat mål for 85 ydelserne, samt en specifikation af de iværksatte ydelser. Målene er generelt meget overordnede. Det er BDO s vurdering, at man kan målrette indsatserne og reducere i udgifterne til området, såfremt der bliver opsat mere 21

22 handlingsrettede mål for indsatserne samt en tidsafgrænsning og konsekvent opfølgning på indsatsernes resultater. Særligt i sagerne vedrørende 83 mangler der mål for indsatserne. Der ses i afgørelserne indsat et standardmål, som går på, at borgeren skal opretholde funktionsniveau. Det er BDO s vurdering, at der bør sættes mere retningsgivende mål for indsatsen, også med henblik på at sikre sammenhæng i borgerens ydelser. På hjælpemiddelområdet sættes der generelt ikke mål for bevillingen. Det anbefales, at dette bør indtænkes i relation til mere fokus på vurdering af rehabiliterende muligheder. 5.4 REHABILITERING Siden 1. januar 2015 er Myndighedsafdelingen jf. Lov om Social Service forpligtiget til at lave en vurdering af rehabiliteringspotentialet på alle borgere, der henvender som om hjælp efter Servicelovens 83. Køge Kommune har allerede i flere år arbejdet ud fra den rehabiliterende tilgang, hvorfor det i gennemgange af borgerjournalerne er indgået som et fokusemne. Generelt ses der ikke i mange af de fremsendte sager en dokumentation for, at der er foretaget en vurdering af borgerens rehabiliteringspotentiale. På 83 sagerne ses det kun i få sager dokumenteret, at der er udført et rehabiliteringsforløb. BDO har fået oplyst, at man for år tilbage gennemgik samtlige borgere og her iværksatte rehabiliteringsforløb. Det er dog BDO s vurdering, at Køge Kommune for at opnå en løbende økonomisk akkumuleret effekt af indsatserne, bør foretage en vurdering på borgers rehabiliteringspotentiale ved hver eneste henvendelse og ved hver revisitation jf. SEL 83a. I flere journaler fremgår det, at borgeren har problemer med motivation. Her anbefaler BDO, at det tydeligt fremgår af kvalitetsstandarderne, hvilke krav Køge Kommune stiller til borgerne i relation til at indgå i rehabiliteringsforløb. Endelig vurderer BDO, at man vanskeligt kan afgøre, hvorvidt en borger har et varigt behov for hjælp, såfremt denne er skønnet at have et rehabiliteringspotentiale, men ikke ønsker at medvirke til at udnytte dette. Der ses beskrevet et eksempel med en borger, der kan varetage et fleksjob med udførelse af rengøring, men selv modtager hjælp til rengøring, fordi borgeren efter udførelse af fleksjobbet er træt, og ikke motiveret for rengøring. Denne borger er tilbudt et rehabiliteringsforløb, men har takket nej. Generelt efterlyser BDO en tydelig sammenhæng i vurderingen af borgernes behov for hjælp, der dokumenterer, at visitator/sagsbehandler har forholdt sig til muligheder for rehabilitering/træning eller at erstatte hjælp med teknologi/hjælpemidler. 22

23 Eksempel: En borger har ydelser til at huske medicinindtagelse, øjendrypning og servering af mad. Her fremgår det ikke af journalen, hvorvidt der er foretaget en vurdering af borgers muligheder for at anvende fx autodrop til øjendrypning fremfor ydelse, eller om borger vil kunne profitere af intelligent medicinæske, ligesom det ikke fremgår om der er prøvet med telefonopkald som reminder for mad. Hos en anden borger fremgår det flere steder i journalen, at borger er tilbudt hjælpemidler til afhjælpning af manglende funktionsniveau, men at borger takker nej. I stedet bevilges hjælp. Det er BDO s samlede vurdering, at Myndighedsafdelingen ved et mere systematisk fokus på løbende vurdering af borgernes rehabiliteringspotentiale vil kunne sikre en endnu større økonomisk rehabiliteringsgevinst for Køge Kommune. 5.5 AFGØRELSE Generelt er der udarbejdet gode afgørelser, og i hovedparten af de gennemgåede sager på alle områder foreligger der ligeledes skriftlige afgørelser. I afgørelserne på 83 sagerne ses der opsat en standard tekst, som suppleres med en vurdering af borgers manglende funktioner, og dermed den individuelle begrundelse for hjælp. I denne standardtekst bemærker BDO, at der, fx hvor der er visiteret til en træningsydelse, står henvist til 86. BDO anbefaler, at der henvises specifikt enten til 86 stk. 1 eller stk. 2, således at der i afgørelsen kommer en mere konkret henvisning. På andre afgørelser har visitator ikke fået slettet i standardtekst, således at der i afgørelsen står, at borger er bevilliget til xx, ud fra Lov om Social service 83 eller 86. Her bør den ene paragrafhenvisningerne fjernes afhængigt af ydelsesart. BDO kan af afgørelserne se, at Køge Kommune har et højt serviceniveau på særligt rengøringsydelser, sammenlignet med det niveau BDO ser i andre, og særligt jyske kommuner. I Køge Kommune visiteres der til rengøring hver 2. uge. Her er der i hovedparten af de gennemgåede sager, hvor der er visiteret rengøring visiteret til enten 90 min. eller 75 min. BDO s erfaring fra andre kommuner er et serviceniveau på rengøringsydelser på 60 min. og 45 min. hver 2. uge og i nogle kommuner endda hver 3. uge. I forhold til de blandede sager, foreligger der ikke i én eneste af de fremsendte journaler en 141 handleplan, og det fremgår heller ikke af dokumentationen, at der er udarbejdet en sådan. BDO anbefaler, at det altid dokumenteres, at borger er tilbudt en handleplan, og i tilfælde hvor denne udarbejdes, at den vedlægges. 23

24 Der foreligger ikke en skriftlig afgørelse på alle de blandede sager, men hvor denne ikke foreligger, fremgår det tydeligt, at borger er orienteret om afgørelsen. Der er ikke et lovgivningsmæssigt krav om, at der skal udarbejdes skriftlig afgørelse på området. BDO vurderer også, at der i relation til ydelsestildeling på 85 ydelser på enkelte ydelser ses et relativt højt serviceniveau, i forhold til hvad BDO ser eksempler på i andre kommuner. Der bevilges eksempelvis i stort set alle de gennemgåede sager på området hjælp til at følge borger til undersøgelser og behandling. Flere kommuner har her den tolkning, at dette ikke er en kommunal ydelse, da der er tale om en sundhedsydelse, og at såfremt denne ydelse foregår på sygehus eller hos læge, er det disse instanser, der er forpligtet til at være om borger. Herudover fremgår det af flere af de fremsendte sager, at det er leverandøren, som udarbejder den vurdering, som ligger til grund for fastsættelse af ydelserne. Det er BDO s erfaring, at omfanget af ydelser reduceres, når det er myndighed, der på baggrund af besøg hos borger opstiller mål og tid for ydelsen. På hjælpemiddelområdet finder BDO, at serviceniveauet generelt er i overensstemmelse med gældende lovgivning, og har kun konstateret, at der i en enkelt borgerjournal har manglet en afgørelse. Her foreligger der ansøgning på et hjælpemiddel, men det fremgår ikke af den fremsendte dokumentation, hvorvidt der er givet tilsagn eller afslag på ansøgningen. 5.6 OPFØLGNING Det er generelt lidt vanskeligt med udgangspunkt i det fremsendte materiale at vurdere, hvorvidt der i de beskrevne vurderinger af borger er tale om et generelt revisitationsbesøg eller alene en vurdering af den ansøgte ydelse. Endvidere fremgår det ikke tydeligt i alle sager, om der er tale om et aflagt fysisk besøg hos borger. Generelt vurderer BDO ud fra journalerne, at der løbende følges op på sagerne og på hvorvidt borgerne trives. Dette sker ikke jf. de i Køge Kommune vedtagne intervaller, hvor der årligt skal foretages en revisitation. Men jf. gældende lovgivning er dette ikke specifikt krævet, her fremgår alene, at der skal sikres opfølgning på borger med passende intervaller. BDO er bekendt med, at nogle kommuner udarbejder revisitationsbesøg hvert 3. år. Der ses generelt ikke systematiske opfølgninger på bevilling af hjælpemidler. BDO vurderer, at denne praksis i et økonomisk perspektiv giver god mening, da der skal findes mange ubrugte visiterede hjælpemidler, før denne praksis bliver rentabel i forhold til de anvendte personaletimer på opgaven. 5.7 DET TVÆRFAGLIGE FOKUS Køge Kommune har valgt at organisere myndighedsopgaverne på voksenområdet i én afdeling. BDO vurderer ikke, at Køge Kommune udnytter dette potentiale til at få tilstrækkelig fokus på 24

25 at få opsat tværfaglige mål og indsatser for borgerne. BDO vurderer endvidere, at fx den rehabiliterende indsats også ville kunne udbredes i større omfang, hvis denne blev vurderet og målsat med udgangspunkt i myndighed. Ved denne ansvarsplacering ville erfaringerne fra den rehabiliterende tilgang også kunne udbredes og anvendes i forhold til målgrupperne indenfor handicap og psykiatri, hvilket flere kommuner har begyndende erfaringer med. På baggrund af de gennemgåede borgerjournaler kan BDO konstatere, at der er forholdsvis meget dobbeltdokumentation på den enkelte borger, hvor f.eks. funktionsvurdering og socialfaglige udredning bliver næsten identiske. BDO anbefaler derfor, at det undersøges, om der kan optimeres i dokumentationsmængden ved at genbruge eksisterende dokumentation. 25

26 6 OPSAMLING PÅ UDVALGTE TEMA- ER I det følgende gennemgås en række temaer udvalgt på baggrund af identificerede problemfelter ved sagsgennemgangene og fokusgruppeinterviewene. 6.1 ARBEJDE MED FUNKTIONSVURDERINGER OG MÅL Som det ses i afsnittet om sagsgennemgangene, kan BDO konstatere, at der generelt gennemføres funktionsvurderinger, men at der specielt på 83-området mangler en sammenhæng mellem øvrig dokumentation i form af omsorgsnotater m.v., og så den udarbejdede funktionsvurdering. Endvidere mangler specielt for 83-sager en samlet vurdering af borgerens behov for hjælp, ligesom der er eksempler på, at der ifølge BDOs vurdering mangler en klar sammenhæng mellem oplysninger i journalen og den bevilgede hjælp. For 83-sager mangler der generelt mål for indsatserne. Der ses kun helt overordnede mål i forhold til fx opretholdelse af funktionsniveau. Ved fokusgruppeinterviewene blev det gjort gældende, at det er bevidst, at visitatorer kun udfylder overordnede mål, og at det derefter er udfører, der nedbryder disse overordnede mål til delmål. Det er BDOs vurdering, at det vil være mere optimalt og mere styrbart, hvis det er myndigheden, der fastsætter mål og delmål, også af hensyn til sammenhæng på tværs af borgernes ydelser og for at kunne vurdere på den fortsatte berettigelse. I sager, hvor der indgår 85- ydelser, ses der formuleret mål for ydelserne og en specifikation af de bevilgede ydelser. Dette ses ikke i hjælpemiddelsagerne, men det bør overvejes at indføre dette og sætte det systematisk i sammenhæng med løbende rehabiliteringsmulighed. 6.2 REHABILITERINGSINDSATSEN OG VURDERING AF REHABILITERINGSPOTENTIALE I forlængelse af beskrivelsen af rehabiliteringsindsatsen i afsnittet om sagsgennemgange, skal der her tilføjes overvejelser i forhold til de indtryk, som er fremkommet på baggrund af sammenstilling af pointerne fra sagsgennemgangene og de gennemførte fokusgruppeinterview. Der har gennem flere år været en god tradition i Køge Kommune med at rehabilitere borgerne. Rahabiliteringsindsatsen er i dag funderet hos et rehabiliteringsteam. Som det er nævnt, 26

27 forekommer der ikke at være en indarbejdet kultur i myndighedsafdelingen mht. systematisk at indtænke rehabilitering. Den valgte organisering med etablering af et rehabiliteringsteam kan have ført til det faktum, at rehabilitering i nogle medarbejdergrupper opfattes som noget rehab-teamet tager sig af alene. Det forekommer således jf. udsagn ved de gennemførte interviews (også med repræsentanter fra hjemmehjælpsgrupper), at rehabilitering af nogle medarbejdere og mellemledere opfattes som noget, de ikke selv har en andel i. Og visitatorerne gav ved interviewene udtryk for, at de havde vanskeligheder med at få hjemmehjælpsgrupperne (specielt én) til at påtage sig rehabiliteringsydelser. BDO anbefaler, at Køge Kommune med henblik på at skabe endnu bedre resultater får inddraget større dele af organisationen, og at særlig myndighed har et centralt ansvar. Det er BDO s erfaring, at de rehabiliterende økonomiske gevinster er størst i de kommuner, der har forankret ansvaret for rehabiliteringsindsatsen i myndighed. Ved dette ansvar forstås, at myndighed fastsætter retningsgivende, målbare og tidsafgrænsede mål for den rehabiliterende indsats. Det er BDO s vurdering, at myndighed har et andet økonomisk incitament for at få opsat handlingsrettede mål med fokus på at nedbringe borgernes ydelser. Myndighed har budgetansvaret for frit valgs budgettet. Det anbefales endvidere, at det bliver indarbejdet, at der skal foretages en vurdering af rehabiliteringspotentiale i forbindelse med alle ændringer i funktionsniveau jf. Lov om Social Service 83a. 6.3 SERVICENIVEAU UDMÅLING AF YDELSER TIL PRAKTISK HJÆLP I forbindelse med sagsgennemgangene har BDO som nævnt oven for fundet, at tildelingen af tid til visse praktisk hjælp-ydelser i forhold til kvalitetsstandarden virker uensartet, og i visse tilfælde kan ligge lidt højt i forhold til angivne funktionsniveauer. Der forekommer tidsudmålinger af rengøringshjælp, som ikke er at se i kvalitetsstandarden (60 minutter hver anden uge ses i flere tilfælde), men dette formodes at hænge sammen med mulighederne nævnt i kvalitetsstandarden for konkrete afvigelser i specielle situationer. Manglende ensartethed i forhold til tidsmålinger handler om visitatorers konkrete vurdering af funktionsniveau og udmåling af tid i forhold til den givne kvalitetsstandard for praktisk hjælp. Der er naturligvis altid tale om skøn, der kan variere. Men større ensartethed i vurdering mellem visitatorerne vil kunne befordres bl.a. ved de tiltag, der i øjeblikket er i gang i forvaltningen med optimering af faglig sparring. Det kan også fremmes ved igangsættelse af initiativer med systematisering af ledelsestilsynet og ved indførelse af et audit-koncept - samt ved generel kompetenceudvikling blandt medarbejderne i Myndighedsafdelingen. Udover at der således kan forekomme tildeling af relativt meget tid i forhold til borgerens funktionsniveau, kan det konstateres ved gennemgang af kvalitetsstandarden for praktisk hjælp, at der mht. visse praktisk hjælp-ydelser i sammenligning med nogle andre kommuner i Køge Kommune opereres med dels højere minuttal og dels højere frekvens for udførelse af ydelserne. 27