Teleskoper i AstroMaster-serien

Transkript

1 Dansk Teleskoper i AstroMaster-serien INSTRUKTIONSVEJLEDNING AstroMaster 90 EQ # AstroMaster 130 EQ # AstroMaster 90 EQ # AstroMaster 130 EQ # 31051

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 SAMLING... 6 Opsætning af trefoden... 6 Fastgørelse af ækvatorialholderen... 7 Montering af kontravægtstangen og kontravægtene... 7 Fastgørelse af slowmotion-kablerne... 8 Fastgørelse af teleskoprøret til holderen... 8 Montering af diagonal og okular (refraktor)... 9 Montering af okularer på Newton-teleskoper... 9 Sådan flytter du teleskopet manuelt Afbalancering af holderen i R.A Afbalancering af holderen i Dec Justering af ækvatorialholderen Justering af holderen i højden GRUNDLÆGGENDE FUNKTIONER I TELESKOPER Orientering af billede Fokusering Justering af søgekikkerten Beregning af forstørrelse Fastsættelse af synsfeltet Generelle observationsråd GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER I ASTRONOMI Koordinatsystemet for himmelrummet Stjernernes bevægelse Polarjustering med skala for breddegrader Sådan peger du mod Nordstjernen (Polaris) Sådan finder du den nordlige himmelpol Polarjustering i den sydlige hemisfære Sådan finder du den sydlige himmelpol Metode for polarjustering med deklinationsforskydning Justering af indstillingscirklerne Motordrev OBSERVATION AF HIMLEN Observation af Månen Observation af planeterne Observation af Solen Observation af deep-sky objekter Observationsforhold ASTROFOTOGRAFERING Fotografering med prime focus og kort eksponering Piggyback fotografering Planet- og månefotografering med specielle billeddannere CCD-afbildning af deep-sky objekter Terrestrisk fotografering VEDLIGEHOLDELSE AF TELESKOPET Pleje og rengøring af optikken Kollimering af et Newton-teleskop VALGFRIT EKSTRAUDSTYR Specifikationer for AstroMaster

3 Tillykke med dit køb af et teleskop i AstroMaster-serien. Teleskoper i AstroMaster-serien findes i forskellige modeller og nærværende vejledning omhandler fire modeller, som er monteret på holderen CG-3 German Equatorial Mount (tysk ækvatorialholder) mm refraktor og 130 mm Newton-teleskop, samt begge disse størrelser med et motordrev. Serien AstroMaster er lavet af materialer af højeste kvalitet for at sikre stabilitet og holdbarhed. Tilsammen betyder alt dette, at teleskopet sørger for et helt livs fornøjelse med minimal vedligeholdelse. Disse teleskoper blev udtænkt til førstegangskøbere ved at tilbyde en exceptionel værdi. Denne AstroMaster-serie byder på et kompakt og bærbart design med rigelig optisk ydeevne til at gøre enhver nybegynder begejstret for verdenen af amatørastronomi. Med AstroMaster-teleskoper følger en to års begrænset garanti. Ønsker du flere detaljer, henvises du til vores hjemmeside Nogle af de mange standardfunktioner i AstroMaster omfatter: Optiske elementer med fuldt belagt glas til klare, skarpe billeder. Velfungerende, stift ækvatorialholderen med indstillingscirkler i begge akser. Formonteret trefod med stålben på 1,25" (3,18 cm) sikrer en stabil platform. Hurtig og nem værktøjsfri klargørelse. CD-rom "The Sky" Level astronomiprogram, som underviser om himlen og følger med et printbart kort over himlen. Alle modeller kan bruges terrestrisk såvel som astronomisk takket være det medfølgende standard ekstraudstyr. Tag dig tid til at læse nærværende vejledning, før du begiver dig ud på din rejse igennem universet. Det kan tage et par observationssessioner, før du er bekendt med dit teleskop, så du bør have denne manual liggende i nærheden, indtil du har fuldt styr på betjeningen af dit teleskop. Manualen giver detaljerede oplysninger om de enkelte trin samt nødvendigt referencemateriale og nyttige tips, som garanterer, at din observationsoplevelse bliver så enkel og behagelig som muligt. Dit teleskop er designet til at give dig mange års sjov og berigende observationer. Der er dog nogle punkter du skal være opmærksom på, før du bruger dit teleskop, der vil være med til at sikre din sikkerhed og beskytte dit udstyr. Advarsel Kig aldrig direkte på Solen med det blotte øje eller igennem et teleskop (medmindre du har et ordentligt solfilter). Dette kan medføre øjeblikkelig og uoprettelig øjenskade. Brug aldrig teleskopet til at projicere et solbillede på enhver flade. Opbygget indre varme kan beskadige teleskopet og eventuelt ekstraudstyr forbundet til det. Brug aldrig et okulært solfilter eller et Herschel prisme. Opbygget indre varme inde i teleskopet kan forårsage disse enheder til at revne eller knække, hvilket lader ufiltreret sollys passere igennem til øjet. Efterlad ikke teleskopet uden opsyn, hverken når børnene er til stede eller voksne, som måske ikke er bekendt med de korrekte betjeningsprocedurer for dit teleskop. 3

4 Figur 1-1 AstroMaster 90 EQ Refraktor 1. Optisk teleskoprør 9. Justeringsskruer for breddegrad 2. Svalehale monteringsstøtte 10. Bakke til ekstraudstyr 3. R.A. Indstillingscirkel 11. Trefod 4. Stjernesøger søgekikkert 12. Kontravægtstang 5. Okular 13. Kontravægtstang 6. Diagonal 14. Ækvatorialholder 7. Fokuseringsknap 15. Dec. Slowmotion-kabel 8. R.A. Slowmotion-kabel 16. Objektivlinse 4

5 Figur 1-2 AstroMaster 130 EQ Newton-teleskop 1. Okular 8. Bakke til ekstraudstyr 2. Ring på teleskoprør 9. Trefod 3. Optisk teleskoprør 10. Kontravægtstang 4. Hovedspejl 11. Dec. indstillingscirkel 5. Dec. slowmotion-kabel 12. Stjernesøger søgekikkert 6. R.A. Slowmotion-kabel 13. R.A. Indstillingscirkel 7. Justeringsskruer for breddegrad 14. Fokuseringsknap 5

6 Dette afsnit omhandler vejledning til samlingen af dit AstroMaster-teleskop. Dit teleskop bør samles indendørs første gang, så det er let at identificere de forskellige dele og gøre dig bekendt med den korrekte monteringsprocedure, inden du prøver det udendørs. Hver AstroMaster kommer i en æske. Delene i æsken er optisk rør med fastgjort himmelsøger og ringe til teleskoprør (kun 130 EQ), CG-3 ækvatorialholder, kontravægtstang, to kontravægte på 2,2 kg (4,8 pund), R.A. og Dec. slowmotion-kabler, 10 mm okular 1,25" (3,18 cm), 20 mm okular 1,25" (3,18 cm) (oprejst billede for 130 EQ), oprejst billede diagonal 1,25" (3,18 cm) (for 90 EQ), "The Sky" Level 1 CD-rom. Opsætning af trefoden 1. Fjern trefoden fra æsken (Figur. 2-1). Trefoden leveres formonteret, så samlingen er meget let. 2. Stil trefoden oprejst og træk trefodens ben væk fra hinanden, indtil hvert ben er trukket helt ud, og tryk derefter lidt ned på trefodens benstøtte (Figur 2-2). Selve toppen af trefoden kaldes stativhoved. 3. Derefter installeres trefodens bakke til ekstraudstyr (Figur 2-3) på trefodens benstøtte (midten af Figur 2-2). 4. Sæt udskæringen i midten af bakken (den flade side af bakken vender nedad), så det passer til midten af trefodens benstøtte, og tryk lidt ned (Figur 2-4). Ørerne på bakken burde se ud som i Figur 2-4. Figur 2-1 Figur 2-2 Figur 2-3 Figur Drej bakken, indtil ørerne er under hvert bens benstøtte, og tryk lidt, så de låses på plads (Figur 2-5). Trefoden er nu færdigmonteret (Figur 2-6). 6. Du kan forlænge trefodens ben til din ønskede højde. På det laveste niveau er højden 24" (61 cm) og kan forlænges til 41" (104 cm). Lås hvert trefodsben op ved hjælp af drejeknappen nederst på hvert ben (Figur 2-7), træk benene ud til din ønskede højde, og lås derefter grebet fast. En fuldt udvidet trefod ligner billedet i Figur Trefoden vil være mest stabil og stiv på den laveste højde. Figur 2-5 Figur 2-6 Figur 2-7 Figur 2-8

7 Fastgørelse af ækvatorialholderen Ævatorialholderen giver dig mulighed for at vippe teleskopens rotationsakse, så du kan følge stjernerne, mens de bevæger sig hen over himlen. AstroMaster-holderen er en CG-3 German Equatorial Mount (tysk ækvatorialholder), som fastgøres til stativhovedet. Sådan fastgør du holderen: 1. Fjern ækvatorialholderen fra æsken (Figur. 2-10). Holderen har den lille justeringsskrue for breddegrad (låsebolt) vedlagt. Den store justeringsskrue for breddegrad (Figur 2-10) vil blive skruet ind i hullet. 2. Holderen vil fastgøres til stativhovedet og mere specifikt til knappen med bolten fastgjort under stativhovedet (Figur 2-9). Skub holderen (stor flad del med et lille rør, der stikker ud) ind i midterhullet på trefoden, indtil det er jævn og hold den fast. Derefter skal du række ind under stativhovedet med den anden hånd for at dreje knappen, som vil blive skruet ind i holderens bund. Fortsæt med at dreje indtil den er stram. Den færdige montering af holderen til trefoden ses i Figur Figur 2-9 Figur 2-10 Figur 2-11 Montering af kontravægtstangen og kontravægtene For at afbalancere teleskopet ordentligt leveres holderen med en kontravægtstang og to kontravægte. Sådan installerer du dem: 1. Fjern kontravægtens sikkerhedsskrue til kontravægten (orange farve) fra kontravægtstangen (ved den modsatte ende af den skruede stang) ved at skrue den af mod uret - se Figur Installér kontravægtstangens store skruer ind i skruehullet i Dec.-aksen på holderen - se Figur 2-13, indtil den er stram. Nu er du klar til at fastgøre kontravægtene. 3. Orientér holderen, så kontravægtstangen peger mod jorden. 4. Løsn låseknappen på siden af hver kontravægt (det er ligegyldigt hvilken kontravægt, du fastgør først), så skruerne ikke stikker ud igennem hullet i midten af kontravægtene. 5. Skub en af kontravægtene cirka halvvejs op ad kontravægtstangen og stram derefter låseknappen helt. Den korrekte orientering af vægtene er vist i Figur Skub den anden kontravægt jævnt op ad kontravægtstangen mod den første og lås derefter helt. 7. Udskift sikkerhedsskruen og skru den helt på. Den færdige montering ses i Figur Figur 2-12 Figur 2-13 Figur

8 Fastgørelse af slowmotion-kablerne AstroMaster-holderen leveres med to slowmotion-kontrolkabler, så du kan foretage finjusteringer i retningen på dit teleskop i både R.A. og deklination (Dec.). Sådan installerer du kablerne: 1. Find de to kabler med knapper på (begge er ens i størrelse og længde) og sørg for, at skruen på hvert kabel ikke stikker ud igennem åbningen. 2. Skub kablet på R.A.-akslen så langt som muligt. Der er to R.A.-aksler, en på hver side af holderen. Det har ingen betydning hvilken aksel, du vælger at bruge, da de begge fungerer på samme måde. Brug den, du synes, der er mest praktisk. 3. Stram skruen på R.A.-kablet for at holde det godt på plads. 4. DEC-slowmotion-kablet fastgøres på samme måde som R.A.-kablet. Akslen, som DEC-slowmotion-knappen passer med, er mod toppen af holderen, lige under teleskopets monteringsplatform. Figur 2-15 Figur 2-16 R.A. Aksel i bunden og Dec.-aksel på toppen R.A. & Dec.-.kabler med fastgjorte knapper Fastgørelse af teleskoprøret til holderen Teleskopets optiske rør fastgøres til holderen via en glideskinne på en svalehale monteringsstøtte øverst på holderen (Figur 2-16). For Newton-teleskopet 130 EQ er monteringsstangen det konsol, som er fastgjort til teleskoprørets ringe. For refraktoren 90 EQ er monteringsstangen fastgjort langs bunden af teleskoprøret. Inden du fastgør det optiske rør, skal du sørge for, at låseknapperne på deklinationen og rektascensionen er strammet til (Figur 2-17). Sørg derefter for, at justeringsskruerne for breddegrad (Figurer 1-1 & 1-2) er strammet til. Dette vil sikre, at holderen ikke pludselig rykker under fastgørelsen af det optiske teleskoprør. Du skal også fjerne kapslen på objektivlinsen (refraktor) eller kapslen på frontåbningen (Newton-teleskop). Sådan monterer du teleskoprøret: 1. Fjern beskyttelsespapiret, der dækker det optiske rør. Du skal fjerne ringene på teleskoprøret på Newtonteleskopet 114 EQ, før papiret fjernes. 2. Løsn monteringsknappen og monteringssikkerhedsskruen på siden af svalehale monteringsplatformen, så de ikke stikker ind i monteringsplatformen - se Figur Skub svalehale monteringsstangen ind i udsparingen øverst på monteringsplatformen (Figur 2-17). 4. Stram monteringsknappen på svalehale monteringsplatformen for at holde teleskopet på plads. 5. Stram sikkerhedsskruen på monteringsplatformen med hånden, indtil spidsen rører siden af monteringsstøtten. BEMÆRK: Løsn aldrig nogen af knapperne på teleskoprøret eller -holderen udover R.A.- og DEC-knapperne. Tip: For at opnå maksimal stivhed af teleskopet og holderen skal du sørge for, at knapperne og skruerne, der holder stativets ben til stativhovedet, er stramme. 8

9 Figur 2-17 Figur 2-18 Dec.-låseknap oven på Dec.- cirkel & R.A.-låseknap oven på R.A.-cirkel Monteringsknap og sikkerhedsskrue i svalehalestøtten. Vist er 114 EQ teleskoprøret Montering af diagonal og okular (refraktor) Diagonalen er et prisme, der omdirigerer lyset i en ret vinkel til refraktorens lysbane. Dette giver dig mulighed for at observere i en stilling, der er mere komfortabel, end hvis du kiggede lige igennem. Denne diagonal er en oprejst billedmodel, der korrigerer billedet så det vender den rigtige vej og så det er orienteret korrekt fra venstre til højre, hvilket er meget lettere at bruge for terrestrisk observation. Desuden kan diagonalen drejes til en hvilken som helst position, som er mest behagelig for dig. Sådan installerer du diagonalen og okularerne: 1. Sæt diagonalens lille cylinder ind i okularadapteren på 1,25" (3,18 cm) på refraktorens fokuseringsrør Figur Sørg for, at de to tommelskruer på okularadapteren ikke stikker ind i fokuseringsrøret før installering og at afdækningskapslen er fjernet fra okularadapteren. 2. Sæt enden af kromcylinderen af et af okularerne ind i diagonalen og stram tommelskruen. Endnu en gang skal du sørge for, at tommelskruen ikke stikker ind i diagonalen, før du indsætter okularet. 3. Okularerne kan ændres til andre brændvidder ved at vende om på metoden i trin 2 ovenfor. Figur 2-19 Figur 2-19 Montering af okularer på Newton-teleskoper Okularet er en optisk bestanddel, der forstørrer billedet, som teleskopet fokuserer på. Uden okularet ville det være umuligt at bruge teleskopet rent visuelt. Okularer forbindes almindeligvis med brændvidde og åbningsdiameter. Jo længere brændvidde (dvs. jo større tallet er) jo lavere okular forstørrelse (dvs. styrke). Du vil generelt bruge lav til moderat styrke, når du observerer. Du finder flere oplysninger om hvordan du kan bestemme styrken i afsnittet "Beregning af forstørrelse". Okularet passer direkte ind i fokuseringsenheden på Newtonteleskoper. Sådan fastgør du okularerne: 1. Sørg for, at tommelskruerne ikke stikker ind i fokuseringsrøret. Indsæt derefter okularernes kromcylinder ind i fokuseringsrøret (fjern afdækningskapslen fra fokuseringsenheden først) og stram tommelskruerne - se Figur Okularet på 20 mm kaldes en oprejst okular da det korrigerer billedet, så det vender den rigtige vej og så det er korrigeret fra venstre til højre. Dette gør teleskopet anvendeligt til terrestrisk observation. 3. Okularerne kan ændres ved at vende om på metoden som beskrevet ovenfor. Figur

10 Sådan flytter du teleskopet manuelt For at kunne afbalancere dit teleskop skal du flytte dit teleskop manuelt mod forskellige dele af himlen for at observere diverse legemer. For at lave simple justeringer, skal du løsne låseknapperne på rektascensionen (R.A.) og deklinationen (Dec.) lidt og flytte teleskopet i den ønskede retning. For at lave finjusteringer når knapperne er låst, skal du dreje slowmotion-kablerne. Både R.A. og Dec.-aksen har låseknapper, der fastgøres på hver af teleskopets akser. For at løsne grebene på teleskopet, skal du låse låseknapperne op. Figur 2-21 Dec.-låseknap oven på Dec.-cirkel & R.A.- låseknap oven på R.A.-cirkel Afbalancering af holderen i R.A. For at undgå unødig belastning på holderen, bør teleskopet være korrekt afbalanceret omkring polaraksen. Desuden er en ordentlig afbalancering afgørende for nøjagtig sporing, hvis du bruger et valgfrit motordrev. Sådan afbalancerer du holderen: 1. Løsn R.A.-låseknappen (se Figur 2-21) og placér teleskopet ud til den ene side af holderen (sørg for, at knappen på svalehale monteringsstøtten er stram). Kontravægtstangen udvides horisontalt på den modsatte side af holderen (se Figur 2-22). 2. Slip teleskopet - GRADVIST - for at se, hvilken vej teleskopet "ruller" eller falder. 3. Løsn kontravægtens låseknap på kontravægten (en ad gangen). 4. Flyt kontravægtene til et punkt, hvor de balancerer med teleskopet (dvs. det forbliver stillestående, når R.A.- låseknappen slippes). 5. Stram låseknapperne for at holde kontravægtene på plads. Afbalancering af holderen i Dec. Teleskopet skal også være afbalanceret på deklinationsaksen for at forhindre pludselige bevægelser, når Dec.-låsen (fig 2-21) slippes. Sådan afbalancerer du teleskopet i Dec.: 1. Løsn R.A.-låseknappen og drej teleskopet, så det er på den ene side af holderen (dvs. som beskrevet i foregående afsnit om afbalancering af teleskopet i R.A.). 2. Lås R.A.-låseknappen for at holde teleskopet på plads. 3. Slip Dec.-låseknappen og drej teleskopet, indtil røret er parallelt med jorden (Figur 2-23). 4. Slip røret - GRADVIST - for at se, hvilken vej det roterer rundt om deklinationsaksen. SLIP ALDRIG TELESKOPRØRET HELT! 5. For et 130 EQ Newton-teleskop skal du løsne skruerne, der holder teleskoprøret inde i ringene på teleskoprøret og skubbe teleskopet enten frem eller tilbage, indtil det forbliver stillestående, når Dec.-låseknappen slippes. For refraktoren 90 EQ skal du løsne monteringsknappen og sikkerhedsskruen på svalehale monteringsstøtten (Figur 2-18) og skubbe teleskoprøret lidt i hvilken som helst retning, indtil det forbliver stillestående, når Dec.- låseknappen slippes. 6. Stram skruerne på teleskoprørets ringe, så de holder teleskopet på plads på 130 EQ. For refraktoren 90 EQ skal du stramme monteringsknappen og derefter sikkerhedsskruen på svalehale monteringsstøtten. 10

11 Figur 2-22 Figur 2-23 Justering af ækvatorialholderen For at motordrevet kan spore nøjagtigt, skal teleskopets rotationsakse være parallel med Jordens rotationsakse, en proces kendt som polarjustering. Polarjustering opnås IKKE ved at bevæge teleskopet i R.A. eller Dec., men ved at justere holderen lodret, som kaldes højde. Dette afsnit dækker blot den korrekte bevægelse af teleskopet under polarjusteringen. Selve processen med polarjustering, som er at gøre teleskopets rotationsakse parallel med Jordens, beskrives senere i denne manual i afsnittet om "Polarjustering." Justering af holderen i højden For at justere breddegraden på polaraksen skal du løsne den forreste justeringsskrue for breddegrad (låsebolt) lidt - se Figur For at øge eller mindske breddegraden på polaraksen skal du stramme eller løsne den forreste justeringsskrue for breddegrad for at vælge den ønskede breddegrad. Derefter strammes den forreste justeringsskrue for breddegrad helt. Justeringen af breddegraden på AstroMaster-holderen har en rækkevidde på ca. 20 til 60. Det er bedst altid at udføre de sidste justeringer i højden ved at flytte holderen mod tyngdekraften (dvs. ved hjælp af den bagerste justeringsskrue for breddegrad for at hæve holderen). For at gøre dette skal du løsne begge justeringsskruer for breddegrad og skubbe den forreste del af holderen så langt ned som muligt. Stram derefter den bageste justeringsskrue for at hæve holderen til den ønskede breddegrad. Justeringsskrue for breddegrad (låsebolt) Justeringsskrue for breddegrad (bagside) Figur

12 Et teleskop er et instrument, der indsamler og fokuserer lys. Typen på det optiske design afgør, hvordan lyset fokuseres. Nogle teleskoper, kendt som refraktorer, bruger linser, og andre teleskoper, kendt som reflektorer (Newtonians), bruger spejle. Udviklet i begyndelsen af 1600-tallet er refraktoren det ældste teleskopdesign. Dets navn stammer fra den metode, den bruger til at fokusere indkommende lysstråler. Refraktoren bruger en linse til at bøje eller bryde indkommende lysstråler, deraf navnet (se Figur 3-1). De første design var et-linsede. Dog fungerer den enkelte linse som et prisme og bryder lys ned i regnbuens farver, et fænomen kendt som kromatisk aberration. For at omgå dette problem blev to-linsede refraktorer, kendt som akromater, indført. Hvert element har et specielt brydningsindeks, hvilket giver to forskellige bølgelængder af lys mulighed for at være fokuseret på et og samme punkt. De fleste to-element linser, som regel lavet af krone- og flintglas, er korrigeret til rødt og grønt lys. Blåt lys kan stadig være fokuseret på et lidt andet punkt. Figur 3-1 Snitbillede af lysbanen i refraktorens optiske design Et Newton-teleskop af reflektortypen bruger et enkelt konkavt spejl som sit hovedspejl. Lys kommer ind i røret og bevæger sig mod spejlet ved bagenden. Dér er lyset bøjet fremad i røret til et enkelt punkt, dets brændpunkt. Da det at placere dit hoved foran teleskopet for at se på billedet med et okular ville forhindre reflektoren i at fungere, opfanger et fladt spejl, kaldet en diagonal, lyset, og styrer det ud ad rørets side i en ret vinkel til røret. Okularet er placeret dér mhp. nem observation. Figur 3-2 Snitbillede af lysbanen i det optiske design på et Newton-teleskop Newton-teleskoper af reflektortypen erstatter tunge linser med spejle for at indsamle og fokusere lyset, hvilket giver en meget højere indsamling af lys for pengene. Da lysbanen opfanges og reflekteres ud til siden, kan du få brændvidder på op til mm og stadig nyde et teleskop, der er relativt kompakt og bærbart. Et Newton-teleskop af reflektortypen følger med så imponerende lysstyrker, at du kan tage din interesse for deep space astronomi alvorligt selv på et beskedent budget. Newton-teleskoper af reflektortypen kræver mere pleje og vedligeholdelse, da hovedspejlet er udsat for luft og støv. Men denne lille ulempe generer ikke populariteten af denne form for teleskop for dem, som ønsker et økonomisk teleskop, der stadig kan opløse svage, fjerne legemer.

13 Orientering af billede Billedets orientering afhænger af, hvordan okularet er indsat i teleskopet. Når en stjernediagonal med refraktorer anvendes, vender billedet den rigtige vej men omvendt fra venstre til højre (dvs. spejlvendt). Hvis okularet indsættes direkte i refraktorens fokuseringsenhed (dvs. uden diagonalen), er billedet på hovedet og omvendt fra venstre til højre (dvs. inverteret). Men når du bruger AstroMaster-refraktoren og en standard oprejst billede diagonal, er billedet orienteret korrekt i alle områder. Newton-teleskoper af reflektortypen producerer et billede, som vender den rigtige vej, men billedet vil se ud til at være drejet afhængig af placeringen af okularholderen i forhold til jorden. Ved at bruge okularet til oprejst billede, som leveres med AstroMasters Newton-teleskoper, bliver billedet dog orienteret korrekt. Billedets orientering set med det blotte øje og ved brug af oprejst billedeenhed på refraktorer og Newton-teleskoper Omvendt fra venstre til højre, set ved hjælp af en stjernediagonal på en refraktor Inverteret billede, normalt med Newton-teleskoper, og set med okularet direkte i en refraktor Figur 3-3 Fokusering Du fokuserer din refraktor eller dit Newton-teleskop ved blot at dreje fokuseringsknappen placeret direkte under okularholderen (se Figurer 1-1 og 1-2). At dreje knappen med uret giver dig mulighed for at fokusere på et legeme, der er længere end det, du i øjeblikket observerer. At dreje knappen mod uret giver dig mulighed for at fokusere på et legeme, der er tættere end det, du i øjeblikket observerer. Bemærk: Hvis du bruger korrigerende linser (især briller), kan det være en god idé at fjerne dem, når du observerer med et okular, som er fastgjort til teleskopet. Når du bruger et kamera, bør du dog altid bruge korrigerende linser for at sikre den skarpest mulige fokusering. Har du bygningsfejl, skal korrigerende linser altid bruges. Justering af søgekikkerten Stjernesøgeren er den hurtigste og nemmeste måde at pege dit teleskop præcist på et ønsket legeme på himlen. Det er som at have en laserpointer, som du kan lyse med direkte på nattehimlen. Stjernesøgeren er et nul-forstørrelses pegeredskab, der bruger et belagt glasvindue til at overlejre billedet af en lille rød prik på nattehimlen. Mens du holder begge øjne åbne, når du kigger igennem stjernesøgeren, skal du blot flytte dit teleskop, indtil den røde prik, set igennem stjernesøgeren, forener sig med det legeme som set med det blotte øje. Den røde prik er produceret af en lysdiode (LED); det er ikke en laserstråle og vil hverken skade dit glasvindue eller dit øje. Stjernesøgeren er drevet af et 3-volts lithiumbatteri med lang levetid (# CR1620) se Figur 3-4. Som alle søgekikkerter skal stjernesøgeren være justeret korrekt med hovedteleskopet, før den kan anvendes. Justeringsproceduren foretages bedst om natten, da LED-prikken vil være svær at se om dagen. 13

14 Batterirum Tænd/Sluk kontakt Sådan justerer du stjernesøger søgekikkerten: Figur 3-4 Figur Drej kontakten til "tændt"-positionen for at tænde for stjernesøgeren - se Figur Find en lys stjerne eller planet og centrér den i et okular af lav styrke i hovedteleskopet. 3. Du skal kigge med begge øjne åbne igennem glasvinduet på justeringsstjernen. Hvis stjernesøgeren er justeret på perfekt vis, vil du se den røde LED-prik overlappe justeringsstjernen. Hvis stjernesøgeren ikke er justeret, skal du lægge mærke til, hvor den røde prik er i forhold til den lyse stjerne. 4. Uden at flytte hovedteleskopet skal du dreje stjernesøgerens to justeringsskruer, indtil den røde prik er direkte over justeringsstjernen. Eksperimentér, hvilken vej hver skrue bevæger den røde prik. 5. Stjernesøgeren er nu klar til brug. Sluk altid for strømmen, når du har fundet et legeme. Dette vil forlænge levetiden af både batteri og LED. Bemærk: Dit batteri kan allerede være installeret. Hvis ikke skal du åbne batterirummet - se Figur 3-4 med en tynd mønt eller skruetrækker. Sæt batteriet i med symbolet "+" udadvendt. Put derefter batterirummet på plads igen. Hvis du nogensinde har brug for at udskifte batteriet, er det et 3-volts lithiumbatteri af typen # CR Kommentar: LED-lysstyrken har ingen justering af lysstyrken. Den var designet til at fungere alle de steder, hvor den kan have nok lysstyrke for byområder og alligevel ikke være for lys til brug på landet. Beregning af forstørrelse Du kan ændre styrken i dit teleskop ved blot at skifte okularet. For at bestemme forstørrelsen af dit teleskop, skal du blot dividere brændvidden af teleskopet med brændvidden af det anvendte okular. Som ligning ser formlen således ud: Brændvidde af teleskop (mm) Forstørrelse = Brændvidde af okular (mm) Lad os sige, at du for eksempel bruger det 20 mm okular, der fulgte med dit teleskop. For at bestemme forstørrelsen skal du blot dividere brændvidden på dit teleskop (AstroMaster 90 EQ i dette eksempel har en brændvidde på 1000 mm) med brændvidden på okularet, altså 20 mm. Division af 1000 med 20 giver en forstørrelse på styrke 50. Selvom styrken er variabel, har hvert instrument under gennemsnitlig himmel en grænse på den højeste anvendelige forstørrelse. Den generelle regel er, at styrke 60 kan bruges til hver tomme apertur. F.eks. er AstroMaster 90 EQ 3,5" tommer i diameter. Multiplikation af 3,5 med 60 giver en maksimal anvendelig forstørrelse på styrke 210. Selvom dette er den maksimale anvendelige forstørrelse, foretages de fleste observationer med en styrke på mellem 20 og 35 til hver tomme af apertur, som er 70 til 123 gange for teleskopet AstroMaster 90 EQ. Du kan bestemme forstørrelsen til dit teleskop på samme måde. 14

15 Fastsættelse af synsfeltet Fastsættelsen af synsfeltet er vigtig, hvis du ønsker at få en idé om vinkelstørrelsen på det legeme, du observerer. For at beregne det reelle synsfelt skal du dividere det synlige felt på okularet (leveret af okularets producent) med forstørrelsen. Som ligning ser formlen således ud: felt = Synlige felt på okularet Reelt Forstørrelse Som du kan se, skal du beregne forstørrelsen, før du kan fastsætte synsfeltet. Ved at bruge eksemplet i forrige afsnit kan vi fastsætte synsfeltet ved hjælp af den samme 20 mm okular, der leveres standard med teleskopet AstroMaster 90 EQ. 20 mm okularet har et synligt synsfelt på 50. Dividér de 50 med forstørrelsen, som er styrke 50. Dette giver et reelt felt på 1,0. For at konvertere grader til meter for meter, hvilket er mere nyttigt for terrestrisk observation, skal du blot gange med 17,54. Fortsætter du med vores eksempel, multipliceres vinkelfeltet på 1,0 med 17,54. Dette frembringer et lineært felt på 19,3 m i en afstand af et tusind meter. Generelle observationsråd Når du arbejder med et hvilket som helst optisk instrument, er der et par ting at huske, så du får det bedst mulige billede. Kig aldrig igennem et glasvindue. Glas fundet i husholdningsvinduer er optisk set defekte, og af den grund kan deres tykkelse variere fra en del af et vindue til det næste. Denne variation kan og vil påvirke evnen til at fokusere dit teleskop. I de fleste tilfælde vil du ikke være i stand til at opnå et virkelig skarpt billede, mens du i andre tilfælde vil komme til at se et dobbeltbillede. Se aldrig på tværs eller over legemer, der producerer varmebølger. Dette omfatter parkeringspladser med asfalt på varme sommerdage eller hustage på bygninger. Sløret himmel, tåge og dis kan også gøre det svært at fokusere, når du kigger terrestrisk. Mængden af detaljer, som kan ses i disse forhold, er stærkt reduceret. Hvis du bruger korrigerende linser (især briller), kan det være en god idé at fjerne dem, når du observerer med et okular, som er fastgjort til teleskopet. Når du bruger et kamera, bør du dog altid bruge korrigerende linser for at sikre den skarpest mulige fokusering. Har du bygningsfejl, skal korrigerende linser altid bruges. 15

16 Op til dette punkt har nærværende vejledning dækket monteringen og den grundlæggende betjening af dit teleskop. Men for at forstå dit teleskop fuldstændigt, skal du vide lidt om nattehimlen. Dette afsnit omhandler observerende astronomi generelt og indeholder oplysninger om nattehimlen og polarjustering. Koordinatsystemet for himmelrummet For at finde legemer på himlen bruger astronomerne et koordinatsystem for himmelrummet, der ligner vores geografiske koordinatsystem her på jorden. Koordinatsystemet for himmelrummet har poler, længdegrads- og breddegradslinjer, og en ækvator. Disse forbliver for det meste faste baggrundsstjerner. Himlens ækvator kører 360 grader rundt om jorden og adskiller den nordlige himmelhalvkugle fra den sydlige. Ligesom jordens ækvator har den en aflæsning på nul grader. På jorden ville dette være breddegrader. Men på himlen omtales dette som deklination, eller DEC som forkortelse. Linjer af deklination er opkaldt efter deres vinkelafstand over og under himlens ækvator. Linjerne er opdelt i grader, bueminutter og buesekunder. Aflæsninger af en deklination syd for ækvator bærer et minustegn (-) foran koordinaten, og dem nord for himmelækvatoren er enten tomme (dvs. ingen betegnelse), eller bærer et plustegn (+) foran. Det tilsvarende af længdegradder i himlen kaldes rektascension, eller R.A. som forkortelse. Ligesom jordens længdegradslinjer kører de fra pol til pol, og er jævnt fordelt 15 grader fra hinanden. Selvom længdegradslinjerne er adskilt af en vinkelafstand, er de også et mål af tiden. Hver længdegradslinje er en times mellemrum fra den næste. Da jorden roterer en gang hver 24 timer, er der 24 linjer i alt. Derfor afmærkes R.A.-koordinaterne i tidsenheder. Det begynder med et vilkårligt punkt i stjernebilledet Fiskene angivet som 0 timer, 0 minutter, 0 sekunder. Alle andre punkter er angivet i forhold til, hvor langt (dvs. hvor længe) de halter bag denne koordinat, efter den passerer ovenover mens den bevæger sig mod vest. Figur 4-1 Himmelkuglen set udefra, som viser R.A. og DEC. Stjernernes bevægelse Den daglige bevægelse af Solen over himlen er velkendt selv for dem, der sjældent observerer. Denne daglige rejse er ikke Solen, som bevæger sig, som de første astronomer troede, men et resultat af jordens rotation. Jordens rotation er også årsag til, at stjernerne gør det samme ved at danne en stor cirkel, når jorden afslutter en omdrejning. Størrelsen af den cirkulære bane, som en stjerne følger, afhænger af, hvor den er i himlen. Stjerner nær himmelækvatoren danner storcirkler ved at stå op i øst og gå ned i vest. Disse storcirkler bliver mindre som de bevæger sig hen mod den nordlige himmelpol, som er punktet, omkring hvilket stjernerne på den nordlige halvkugle synes at rotere. Stjerner med breddegrader midt på himlen står op i nordøst og går ned i nordvest. Stjerner med høje breddegrader på himlen befinder sig altid over horisonten og siges at være cirkumpolare, da de aldrig går ned. Du vil aldrig se stjernerne fuldføre en cirkel, de sollyset i løbet af dagen udvasker stjernelyset. Dog kan en del af denne cirkulære bevægelse af stjernerne i dette område på himlen ses ved at opstille et kamera på en trefod og åbne lukkeren i et par timer. Den indstillede eksponeringstid vil afsløre halvcirkler, der kredser rundt om polen. (Denne beskrivelse af stjernernes bevægelser gælder også for den sydlige halvkugle undtagen alle stjerner syd for himmelækvatoren, som kredser rundt om den sydlige himmelpol.)

17 Figur 4-2 Alle stjerner ser ud til at rotere rundt om himmelpolerne. Denne bevægelses udseende varierer dog afhængigt af, hvor du kigger på himlen. Nær den nordlige himmelpol danner stjernerne letgenkendelige cirkler med polen som midtpunkt (1). Stjerner nær himmelækvatoren følger også cirkulære baner omkring polen. Men den komplette bane afbrydes af horisonten. Disse synes at stå op i øst og gå ned i vest (2). Udsigt af den modsatte pol, stjernekurve eller -bue i den modsatte retning, som danner en cirkel omkring den modsatte pol (3). Figur 4-3 Polarjustering med skala for breddegrader Den nemmeste måde at polarjustere et teleskop er ved hjælp af en skala for breddegrader. I modsætning til andre metoder der kræver, at du finder himmelpolen ved at identificere bestemte stjerner i nærheden, virker denne metode ud fra en kendt konstant for at bestemme, hvor højt polaraksen skal rettes. AstroMaster CG-3 holderen kan justeres fra ca. 20 til 60 grader (se Figur 4-3). Konstanten nævnt ovenfor er en sammenhæng mellem din breddegrad og vinkelafstanden, som himmelpolen er over den nordlige (eller sydlige) horisont. Vinkelafstanden fra den nordlige horisont mod den nordlige himmelpol er altid lig med din breddegrad. For at illustrere dette kan du forestille dig, at du står på nordpolen, bredde +90. Den nordlige himmelpol, som har en deklination på +90, ville være direkte over dit hoved (dvs. 90 over horisonten). Lad os nu sige, at du bevæger dig en grad syd - din breddegrad er nu +89, og himmelpolen er ikke længere direkte over dit hoved. Den har flyttet sig en grad tættere på den nordlige horisont. Det betyder, at polen nu er 89 over den nordlige horisont. Hvis du bevæger dig en grad længere sydpå, sker det samme igen. Du ville skulle rejse 70 mil (113 km) nord eller syd for at ændre din breddegrad med én grad. Som du kan se fra dette eksempel, er afstanden fra den nordlige horisont til himmelpolen altid lig med din breddegrad. Hvis du observerer fra Los Angeles, som har en breddegrad på 34, så er himmelpolen 34 over den nordlige horisont. Det eneste, som en skala for breddegrader så gør, er at pege teleskopets polarakse mod den korrekte højde over den nordlige (eller sydlige) horisont. Sådan justerer du dit teleskop: 1. Sørg for, at polaraksen på holderen peger stik nord. Brug et retningspunkt som du ved, vender mod nord. 2. Nivellér trefoden. Nivellering af trefoden er kun nødvendig, hvis du bruger denne metode til polarjustering. 3. Justér holderen i højden, indtil indikatoren for breddegrader peger på din breddegrad. Flytter du holderen, vil det påvirke vinklen, som polaraksen peger mod. For specifikke oplysninger om justering af ækvatorialholderen, bør du læse afsnittet "Justering af holderen." Denne metode kan udføres i dagslys, så du undgår at fumle rundt i mørket. Selvom denne metode IKKE sætter dig direkte på polen, vil den begrænse antallet af rettelser, du skal gøre, når du sporer et legeme. 17

18 Sådan peger du mod Nordstjernen (Polaris) Denne metode bruger Polaris som referencepunkt til himmelpolen. Da Polaris er mindre end en grad fra himmelpolen, kan du blot pege dit teleskops polarakse mod Polaris. Selvom dette på ingen måde er perfekt justering, betyder det, at du befinder dig inden for én grad. I modsætning til den tidligere metode, skal dette gøres i mørke, når Polaris er synlig. 1. Sæt teleskopet op, så polaraksen peger mod nord - se Figur Løsn Dec.-fastgørelsesknappen og flyt teleskopet, så røret er parallelt med polaraksen. Når dette er gjort, vil indstillingscirklen på deklinationen vise +90. Hvis indstillingscirklen på deklinationen ikke er justeret, skal du flytte teleskopet, så røret er parallelt med polaraksen. 3. Justér holderen i højden og/eller i azimut, indtil Polaris er i søgerens synsfelt. Husk, at når du polarjusterer, skal du IKKE flytte teleskopet i R.A. eller DEC. Du skal ikke flytte selve teleskopet, men polaraksen. Teleskopet bruges blot til at se, hvor polaraksen peger hen. Ligesom den tidligere metode, kommer du her tæt på polen men ikke direkte på den. Følgende metode hjælper med at forbedre din nøjagtighed for mere avancerede observationer og fotografering. Sådan finder du den nordlige himmelpol I hver hemisfære er der et punkt på himlen, omkring hvilket alle andre stjerner synes at rotere. Disse punkter kaldes himmelpoler og er opkaldt efter den hemisfære, de befinder sig i. For eksempel bevæger alle stjerner sig rundt om den nordlige himmelpol i den nordlige hemisfære. Når teleskopets polarakse er rettet mod himmelpolen, er den parallel med Jordens rotationsakse. Mange metoder til polarjustering kræver, at du ved, hvordan man finder himmelpolen ved at identificere stjerner i området. For dem i den nordlige hemisfære, er det ikke så svært at finde himmelpolen. Heldigvis har vi en stjerne, som kan ses med det blotte øje, mindre end en grad væk. Denne stjerne, Polaris, er endestjernen i håndtaget på Lille Bjørn. Da Lille Bjørn (teknisk kaldet Ursa Minor) ikke er en af de lyseste konstellationer på himlen, kan det være svært at finde den fra byområder. Hvis dette er tilfældet, skal du bruge to endestjerner fra vognen på Karlsvognen (pegestjerner). Tegn en imaginær linje igennem dem mod Lille Bjørn. De peger mod Polaris (se Figur 4-5). Placeringen af Karlsvognen (Ursa Major) skifter i løbet af året og i løbet af hele natten (se Figur 4-4). Når Karlsvognen er lav på himlen (dvs. nær horisonten), kan den være vanskelig at finde. I dette tilfælde skal du kigge efter Cassiopeia (se Figur 4-5). Dem i den sydlige hemisfære er ikke ligeså heldige som dem i den nordlige hemisfære. Stjernerne omkring den sydlige himmelpol er ikke nær så lyse som dem i den nordlige. Den nærmeste stjerne i den sydlige hemisfære, der er relativt lys, er Sigma Octantis. Denne stjerne kan lige akkurat ses med det blotte øje (størrelsesklasse 5,5) og ligger omkring 59 bueminutter fra polen. Definition: Den nordlige himmelpol er det punkt på den nordlige hemisfære, omkring hvilket alle andre stjerner synes at rotere. Den anden side, på den sydlige hemisfære, kaldes for den sydlige himmelpol. Figur 4-5 De to stjerner i den forreste del af Karlsvognen peger mod Polaris, som er mindre end en grad fra den sande (nordlige) himmelpol. Cassiopeia, en konstellation formet som et "W", er på den modsatte side af polen fra Karlsvognen. Den nordlige himmelpol (North Celestial Pole, NCP) markeres med tegnet "+". Figur 4-4 Placeringen af Karlsvognen skifter i løbet af året og natten. 18

19 Figur 4-6 Justering af ækvatorialholderen til Jordens polarakse Polarjustering i den sydlige hemisfære Polarjustering til den sydlige himmelpol (South Celestial Pole, SCP) er lidt mere udfordrende da der ikke er nogen meget lys stjerne tæt på den, ligesom Polaris er i NCP. Der er forskellige måder at polarjustere dit teleskop på, og for en afslappet observation er nedenstående metoder tilstrækkelige og vil få dig rimelig tæt på SCP. Polarjustering med skala for breddegrader Den nemmeste måde at polarjustere et teleskop er ved hjælp af en skala for breddegrader. I modsætning til andre metoder der kræver, at du finder himmelpolen ved at identificere bestemte stjerner i nærheden, virker denne metode ud fra en kendt konstant for at bestemme, hvor højt polaraksen skal rettes. Figur 4-7 Konstanten nævnt ovenfor er en sammenhæng mellem din breddegrad og vinkelafstanden, som himmelpolen er over den sydlige horisont. Vinkelafstanden fra den sydlige horisont mod den sydlige himmelpol er altid lig med din breddegrad. For at illustrere dette kan du forestille dig, at du står på sydpolen, bredde -90. Den sydlige himmelpol, som har en deklination på -90, ville være direkte over dit hoved (dvs. 90 over horisonten). Lad os nu sige, at du bevæger dig en grad syd - din breddegrad er nu -89, og himmelpolen er ikke længere direkte over dit hoved. Den har flyttet sig en grad tættere på den sydlige horisont. Det betyder, at polen nu er 89 over den sydlige horisont. Hvis du bevæger dig en grad længere nordpå, sker det samme igen. Du ville skulle rejse 70 mil (113 km) nord eller syd for at ændre din breddegrad med én grad. Som du kan se fra dette eksempel, er afstanden fra den sydlige horisont til himmelpolen altid lig med din breddegrad. Hvis du observerer fra Sydney, som har en breddegrad på -34, så er himmelpolen 34 over den sydlige horisont. Det eneste, som en skala for breddegrader så gør, er at pege teleskopets polarakse mod den korrekte højde over den sydlige horisont. Sådan justerer du dit teleskop: 1. Sørg for, at polaraksen på holderen peger stik syd. Brug et retningspunkt som du ved, vender mod syd. 2. Nivellér trefoden. Nivellering af trefoden er kun nødvendig, hvis du bruger denne metode til polarjustering. 3. Justér holderen i højden, indtil indikatoren for breddegrader peger på din breddegrad. Flytter du holderen, vil det påvirke vinklen, som polaraksen peger mod. For specifikke oplysninger om justering af ækvatorialholderen, bør du læse afsnittet "Justering af holderen" i dit teleskops manual. 4. Hvis ovenstående udføres korrekt, bør være i stand til at observere i nærheden af polen igennem din søgekikkert og et okular af lav styrke. Denne metode kan udføres i dagslys, så du undgår at fumle rundt i mørket. Selvom denne metode IKKE sætter dig direkte på polen, vil den begrænse antallet af rettelser, du skal gøre, når du sporer et legeme. 19

20 Sådan peger du mod Sigma Octantis Denne metode bruger Sigma Octantis som referencepunkt til himmelpolen. Da Sigma Octantis er ca. 1 fra den sydlige himmelpol, kan du blot pege dit teleskops polarakse mod Sigma Octantis. Selvom dette på ingen måde er perfekt justering, betyder det, at du befinder dig inden for én grad. I modsætning til den tidligere metode, skal dette gøres i mørke, når Sigma Octantis er synlig. Sigma Octantis har en størrelsesklasse på 5,5 og kan være svær at se; en kikkert samt søgekikkerten kan hermed være nyttige. 1. Sæt teleskopet op, så polaraksen peger mod syd. 2. Løsn DEC-fastgørelsesknappen og flyt teleskopet, så røret er parallelt med polaraksen. Når dette er gjort, vil indstillingscirklen på deklinationen vise 90. Hvis indstillingscirklen på deklinationen ikke er justeret, skal du flytte teleskopet, så røret er parallelt med polaraksen. 3. Justér holderen i højden og/eller i azimut, indtil Sigma Octantis er i søgerens synsfelt. 4. Hvis ovenstående udføres korrekt, bør være i stand til at observere i nærheden af polen igennem din søgekikkert og et okular af lav styrke. Husk, at når du polarjusterer, skal du IKKE flytte teleskopet i R.A. eller DEC. Du skal ikke flytte selve teleskopet, men polaraksen. Teleskopet bruges blot til at se, hvor polaraksen peger hen. Figur 4-8 Ligesom den tidligere metode, kommer du her tæt på polen men ikke direkte på den. Sådan finder du den sydlige himmelpol Denne metode hjælper dig med at forbedre din polarjustering og får dig tættere på polen, end du gør med de ovennævnte metoder. Dette vil forbedre din nøjagtighed for mere avancerede observationer og fotografering. I hver hemisfære er der et punkt på himlen, omkring hvilket alle andre stjerner synes at rotere. Disse punkter kaldes himmelpoler og er opkaldt efter den hemisfære, de befinder sig i. For eksempel bevæger alle stjerner sig rundt om den sydlige himmelpol i den sydlige hemisfære. Når teleskopets polarakse er rettet mod himmelpolen, er den parallel med Jordens rotationsakse. Mange metoder til polarjustering kræver, at du ved, hvordan man finder himmelpolen ved at identificere stjerner i området. Dem i den sydlige hemisfære er ikke ligeså heldige som dem i den nordlige hemisfære. Stjernerne omkring den sydlige himmelpol er ikke nær så lyse som dem i den nordlige himmelpol. Den nærmeste stjerne i den sydlige hemisfære, der er relativt lys, er Sigma Octantis. Denne stjerne kan lige akkurat ses med det blotte øje (størrelsesklasse 5,5) og ligger omkring 1 fra den sydlige himmelpol, men kan være svær at finde. Figur 4-9 Derfor vil du med denne metode bruge stjernemønstre for at finde den sydlige himmelpol. Tegn en imaginær linje mod SCP igennem Alpha Crucis og Beta Crucis (som er en del af Sydkorset). Tegn en anden imaginær linje mod SCP i en ret vinkel til en linje, der forbinder Alpha Centauri og Beta Centauri. Skæringspunktet mellem disse to imaginære linjer vil føre dig tæt på den sydlige himmelpol. 20

21 Metode for polarjustering med deklinationsforskydning Denne metode for polarjustering giver dig mulighed for at få den mest præcise justering på himmelpolen og er nødvendig, hvis du ønsker at lave deep-sky astrofotografering med lang eksponering igennem teleskopet. For at kunne udføre denne slags astrofotografering er du også nødt til at have et valgfrit motordrev samt andet ekstraudstyr til astrofotografering. Metoden med deklinationsforskydning kræver, at du kontrollerer forskydningen af udvalgte stjerner. Forskydningen af hver stjerne fortæller dig, hvor langt væk polaraksen peger fra den sande himmelpol og i hvilken retning. Selvom deklinationsforskydningen er enkel og ligetil, kræver den megen tid og tålmodighed at fuldføre, når du prøver den første gang. Metoden med deklinationsforskydning bør udføres efter en hvilken som helst af de tidligere nævnte metoder er blevet fuldført. For at bruge denne metode til polarjustering i den sydlige hemisfære, er retningen på forskydningen beskrevet nedenfor omvendt til både R.A. og DEC. For at udføre metoden med deklinationsforskydning skal du vælge to lyse stjerner. Den ene skal være nær den østlige horisont og den anden stik syd nær meridianen. Begge stjerner bør være tæt på himmelækvatoren (dvs. 0 deklination). Du skal kontrollere forskydningen på hver stjerne en ad gangen og udelukkende i deklination. Når du kontrollerer en stjerne på meridianen, afsløres enhver skævhed i retningen øst-vest. Når du kontrollerer en stjerne tæt på øst-vest horisonten, afsløres enhver skævhed i retningen nord-syd. Det er en god idé at have et okular med oplyst trådkors for at hjælpe dig med at genkende enhver forskydning. For en meget nøjagtig og tæt justering anbefales en Barlow-linse, da den øger forstørrelsen og afslører enhver afskydning hurtigere. Når du observerer stik syd, skal du indsætte diagonalen, således at okularet peger lige opad. Indsæt trådkorset og justér stregerne, så den ene er parallel med deklinationsaksen, og den anden er parallel med rektascensionsaksen. Flyt dit teleskop manuelt i R.A. og DEC for at kontrollere parallelismen. Først skal du vælge din stjerne tæt på punktet, hvor himmelækvatoren og meridianen mødes. Stjernen bør være ca. inden for 1/2 time af meridianen og inden for fem grader af himmelækvatoren. Centrér stjernen i dit teleskops felt og kontrollér forskydningen i deklination. Hvis stjernen forskydes mod syd, er polaraksen for langt mod øst. Hvis stjernen forskydes mod nord, er polaraksen for langt mod vest. Foretag de nødvendige justeringer af polaraksen for at undgå enhver forskydning. Når du har fjernet al forskydning, skal du rykke til stjernen nær den østlige horisont. Stjernen bør være 20 grader over horisonten og inden for fem grader af himmelækvatoren. Hvis stjernen forskydes mod syd, er polaraksen for langt nede. Hvis stjernen forskydes mod nord, er polaraksen for langt oppe. Foretag igen de nødvendige justeringer af polaraksen for at undgå enhver forskydning. Desværre påvirker sidstnævnte justeringer med de forudgående justeringer en lille smule. Derfor skal du gentage processen for at forbedre nøjagtigheden ved at kontrollere begge akser for minimal forskydning. Når forskydningen er fjernet, er teleskopet justeret meget nøjagtigt. Du kan nu prime focus deep-sky astrofotografering i lange perioder. BEMÆRK: Hvis den østlige horisont er blokeret, kan du vælge en stjerne nær den vestlige horisont, men du skal vende om på høj/lav fejl polarretningen. 21

22 Justering af indstillingscirklerne Før du kan bruge indstillingscirklerne for at finde legemer på himlen, skal du justere R.A.-indstillingscirklen, der forøges i minutter. Indstillingscirklen på deklinationen skaleres i grader, og da den er fabriksindstillet, bør ingen justeringer være nødvendige. På R.A.- indstillingscirklen er der to sæt tal på skiven - en til den nordlige hemisfære (øverst) og en for den sydlige hemisfære (nederst). For at justere R.A.-indstillingcirklen skal du kende navnene på nogle af de lyseste stjerner på himlen. Hvis du ikke gør det, kan de læres ved hjælp af Celestrons kort over himlen, Celestron Sky Maps (# 93722), eller du kan konsultere et opdateret astronomiblad. Sådan justerer du R.A.- indstillingcirklen: 1. Find en lys stjerne nær himmelækvatoren. Jo længere du er fra himmelpolen, jo bedre vil din aflæsning på R.A.-indstillingscirklen være. Stjernen, du vælger at justere indstillingencirklen efter, bør være en lys én, hvis koordinater er kendte og lette at slå op. 2. Centrér stjernen i søgekikkerten. 3. Kig igennem hovedteleskopet og se, om stjernen er i feltet. Hvis den ikke er, skal du finde den og centrere den. 4. Slå stjernens koordinater op. Figur 4-10 Dec.-cirkel øverst R.A.-cirkel nederst 5. Drej cirklen, indtil det rette koordinat er i forlængelse med R.A.-indikatoren. R.A.-indstillingscirklen bør rotere frit. BEMÆRK: Fordi R.A.-indstillingscirklen ikke bevæger sig, som teleskopet bevæger sig i R.A., skal indstillingscirklen justeres, hver gang du vil bruge den til at finde et legeme. Du behøver dog ikke at bruge en stjerne hver gang. I stedet kan du bruge koordinaterne på det legeme, du observerer på nuværende tidspunkt. Når cirklerne er justeret, kan du bruge dem til at finde et legeme med kendte koordinater. Nøjagtigheden af dine indstillingscirkler er direkte forbundet med nøjagtigheden af din polarjustering. 1. Vælg et legeme, som du vil observere. Brug et stjernekort for den nuværende årstid for at sikre, at det legeme, du har valgt, er over horisonten. Efterhånden som du bliver mere bekendt med nattehimlen, vil dette ikke længere være nødvendigt. 2. Slåkoordinaterne op i et stjerneatlas eller en opslagsbog. 3. Hold teleskopet og slip Dec.-låseknappen. 4. Flyt teleskopet i deklination, indtil indikatoren peger på det korrekte deklinationskoordinat. 5. Lås Dec.-låseknappen for at forhindre teleskopet i at rykke. 6. Hold teleskopet og slip R.A.-låseknappen. 7. Flyt teleskopet i R.A., indtil indikatoren peger på det korrekte koordinat. 8. Lås R.A.-låseknappen for at forhindre teleskopet i at slå over i R.A. 9. Kig igennem søgekikkerten for at se, om du har fundet legemet, og centrér legemet i søgekikkerten. 10. Kig i hovedoptikken, og legemet bør være der. For nogle af de svagere legemer kan du muligvis ikke se dem i søgekikkerten. Når dette sker, er det en god idé at have en stjernekort af området, så du kan "stjerne hoppe" igennem feltet og over til dit mål. 11. Denne proces kan gentages for hvert legeme under enhver given nat. 22