Inklusion i Konkurrencestatens Samfund. Bachelor. Anne Katrine Duch University College Esbjerg Vejleder Connie Kock 10.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inklusion i Konkurrencestatens Samfund. Bachelor. Anne Katrine Duch 42500 University College Esbjerg Vejleder Connie Kock 10."

Transkript

1 Inklusion i Konkurrencestatens Samfund Bachelor Anne Katrine Duch University College Esbjerg Vejleder Connie Kock 10.juni 2015

2 Bachelor Studienr.:42500 Navn(e):Anne Katrine Duch Bachelorprojekt form A/B: Vejleder: Connie Kock Dato:10 juni 2015 Opgavens titel Inklusion i konkurrencestatens samfund Opgavens titel (Engelsk) Inclusion in the competition state society. Denne opgave er udarbejdet af (en) studerende på Pædagoguddannelsen UC Syddanmark Campus Esbjerg. Dette eksemplar af opgaven er ikke rettet eller kommenteret af uddannelsesinstitutionen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af den er kun tilladt med forfatteren(nes) tilladelse (jf. dansk lov om ophavsret). Beregningsgrundlaget ved skriftlig opsætning: Ved en side forstås formatet A4 med typeenheder i gennemsnit pr. side inkl. mellemrum. Forside, indholdsfortegnelse, bilagsliste og litteraturlister indgår ikke i det maksimale sidetal. Bilag kan ikke forventes læst af bedømmerne Denne opgave består af i alt typeenheden inkl. mellemrum. Tro- og love erklæring: Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet opgaven, samt at de opgivne typeenheder er oplyst korrekt. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og opgaven eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været eller er ikke fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng. Jeg er blevet gjort bekendt med, at overtrædelse af reglerne behandles i henhold til 18 i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 714 af Studerendes underskrift: Opgaven må efter endt bedømmelse gøres tilgængelig for udlån: x Ja x Nej x UC Syddanmark Campus Esbjerg Pædagoguddannelsen Degnevej Esbjerg Ø 2

3 Resumé Denne opgave handler grundlæggende om inklusion, men er samtidig også metaperspektiv på hvordan inklusion ses på både politisk og praktisk. Via en beskrivelse af samfundet og de ændringer der sker politisk, bliver det muligt at få et blik ind i hvordan det påvirker den praksis der skal udfører den politisk bestemte inklusionsopgave. Opgaven anskuer inklusionsopgaven fra flere vinkler, ved både at lytte til praktikeren, forskeren, teoretikeren og ved at betragte den pædagogik man politisk søger fremadrettet via konkurrencestaten pædagogik. Konklusionerne dannes ud fra pædagogens synspunkt, da inklusionsopgaven betragtes objektivt og subjektivt fra dennes position og praksis. 3

4 Indholdsfortegnelse Forside 1 Resumé Indholdsfortegnelse Side 4 Afsnit 1 Side 6 Indledning Side 6 Problemformulering Side 8 Metode Side 8 Beskrivelse af min pædagogiske praksis og arbejdsopgaver Side 9 Afsnit 2 Side10 Inklusion - Eksklusion Side11 Normalitet - Afvigelse Side 12 - Normalitetsopfattelser Side 12 - Historisk rids - Normalitet og afvigelse i Danmark Side 14 Delanalyse 1 Side 16 Afsnit 3 Side 17 Grundlaget for inklusion i Danmark Side 17 - Dysons diskursanalyse Side 19 Beskrivelse af samfundet i dag Side 20 Det moderne samfund Side 20 Systemverden Side 21 Konkurrencestaten og dens pædagogik Side 22 Delanalyse 2 Side 25 Afsnit 4 Side 28 Interviewguide Side 28 Inklusion i praksisfeltet Side 29 - Susan Tetler Side 29 1 Forsidebillede: https://satzsalatundwoerterwolke.files.wordpress.com/2013/02/our-educationsystem.jpg 4

5 - Søren Hybel Side 29 Delanalyse 3 Side 30 Afsnit 6 Side 34 Konklusion Side 34 Litteraturliste Side 35 Bilag 1 - Interview med Inklusionsvejleder Søren Hybel. Side 38 Bilag 2 - Interview med elev Peter. Side 50 Bilag 3 - Ørkildskolens inklusionsstrategi. Side 55 Bilag 4 - Artikel: Er inklusion et problembarn? Side 59 Bilag 5 - Spørgeguide til interviewet med Søren Hybel. Side 66 Bilag 6 - Mit system, jeg arbejder i. Side 67 Bilag 7 - Beskrivelse af Søren Hybels opgaver i forhold til skolen og dens organisering. Side 70 5

6 Afsnit 1 Indledning Naturen har altid haft sin egen måde at selektere i, om et individ var berettiget til sin egen tilstedeværelse. De som ikke havde gener, modstandskraft eller styrke nok til at overleve, ville helt naturligt afgå ved døden eller blive ekskluderet fra flokken. Den ene måtte vige til gengæld for at sikre arten/flokkens overlevelse. 2 Med Darwins teori Survivel of the fittest 3, har man som menneskehed også taget denne tænkning til sig. Tænk eksempeltvis Hitlers eutanasiprogram 4. Som samfund har der altid været en form for ekskludering, dette har været en måde at definere hvornår man er normal og hvordan man bør agere som normal. Foucault siger i sit værk Galskabens historie 5, at de anderledes siger noget om det samfund der udpeger dem. Hvilket samfund har man så, når inklusion søges og dermed alle er velkomne i samfundet? Som samfund har vi i Danmark en lang historie bag os, hvorpå man har søgt at definere normalitetsbegrebet. I min optik er ordet inklusion en del af et større billede hvori normalitetsbegrebet sidestiller sig, fordi man skal vel være normal for at kunne være inkluderet, ikke? Med udgangspunkt i FNs handikapkonvention som havde det primære formål at sikre alle med funktionsnedsættelser samme muligheder for at indgå i job, uddannelse og sociale relationer, selvom de har et handikap. Tænker jeg at der kan være sket et paradigmeskifte og ordet inklusion eller det at være inkluderet ikke nødvendigvis dækker over at man er normal ift det traditionelle normalitetsbegreb. Regeringens målsætning om, at i 2015 skal 96% 7 af alle børn gå i en almen skoleklasse. På den måde vil man gerne sikre, at fleste midler til skoledrift går til flest mulige børn. Til sammenligning var tallet i 2010 at 93,1% var inkluderet (Ibid). Med det udgangspunkt bliver jeg nysgerrig på hvordan inklusion praktiseres, mest hensigtsmæssigt og rent pragmatisk i en skolesammenhæng. 2 Den Store danske (Darwin) 3 Den Store danske (Darwin) 4 5 Andersen mfl. (2005) 6 FN s Handikapkonvention Merlsen, Camilla (2013) 6

7 Som pædagog i en skolesammenhæng, er jeg underlagt et system der er styret oppe fra og ned. Poltiske beslutninger med afsæt i økonomisk tænkning er grundlaget hvorpå inklusion søges og jeg indgår i den systemiske konstellation som det pragmatiske element der udfører de handlinger som ønskes politisk oppefra. Denne position, oplever jeg som et spændingsfelt hvori mange dilemmaer opstår på daglig basis. Er der en overensstemmelse mellem det som praktiseres og det som teorien foreskriver, når målet er ansvarsfuld inklusion, som det er på den skole hvor jeg arbejder som pædagog (Bilag 3)? Med udgangspunkt i samfundets stigende konkurrence og velfærdstatens reformering, reformeres også vores uddannelsessystem. Senest er der skabt en ny folkeskolelov anno 2014, 8 hvor 3 mål er omdrejningspunktet for skolens virke: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal minske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. 9 I denne kontekst må en ny pædagogisk tænkning eller strømning også påvirke hvordan vi laver skole og hvordan vi inkluderer. Den traditionelle skolestruktur er i opbrud, nu er det ikke længere ord som kultur og tradition der gennemsyre skoletænkningen og måden hvorpå samfundets børn bør opdrages. Nye ord som konstant dynamik, innovation, effektivitet og konkurrencedygtighed er nu ord der er indbegrebet af folkeskolens pædagogiske tænkning. 10 Flest mulige skal kunne bidrage til at sikre samfundets vækst, i en global verden. Men kan alle individer i samfundet deltage på lige fod, eller må nogle ekskluderes for at samfundet kan bestå? Jeg har i en tidligere eksamensopgave taget udgangspunkt i Bent Madsens tese om, at først når et barn føler sig inkluderet er det inkluderet 11. Dette udgangspunkt brugte jeg til at understøtte tesen om, at man bør undgå kun at lave objektive analyser og observationer på børn i inklusions sammenhæng, på trods af, at det er en metode i systemverden. 12 Dette narrativ bruger jeg til at understøtte min tanke om, at børn er ikke maskiner der kan målrettes og reguleres, de er 8 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Mårtensen (2015) 11 Pedersen, Carsten mfl. (2009) 12 Mårtensen (2015) 7

8 følelsesbetonede, spontane og umiddelbare og skal udvikles og gøres refleksive udfra deres nysgerrighed, men kan det forenes med inklusionstanken? Individperspektivet er derfor i min optik meget vigtigt, at lytte til det subjektive narrativ og på den måde afdække hvordan et individ bedst selv ser sig inkluderet bliver min vigtigste pædagogiske opgave fremadrettet, tænker jeg. Disse ovenstående refleksioner leder mig til følgende problemformulering. Problemformulering Hvorledes udfordrer inklusionsopgaven specialpædagogen i spændingsfeltet mellem skolemiljøets forandringer og konkurrencestatens samfund? Metode Med disse indledende bemærkninger, kunne man forledes til at tænke, at denne opgaves omdrejningspunkt var normalitet og afvigelse, det er det på sin vis også, men det er primært en opgave om inklusion og dens modpol eksklusion. I denne opgave bevæger jeg mig imellem et mere overordnet metaperspektiv, hvori både samfundsretning og pædagogisk teori beskrives. Men jeg bevæger mig via forskning også ned i et praksisfelt, derfra hvor min egen dagligdag går. Med narretiver fra en praktiker som bevæger sig et niveau over min praksis, tænker jeg hermeneutisk bevæger mig i en cirkulær retning og fænomenologisk får anskuet begrebet inklusion nede fra og op, dette via kompleksiteterne, udfordringerne, strømningerne og dilemmaerne der ligger i inklusionsopgaven. Til hvert afsnit vil jeg lave en form for analyse med konkluderende elementer. I denne opgave vil jeg via teorien om inklusion og eksklusion og normalitet og afvigelse, bruge Bent Madsen som grundlag for min forståelse for inklusion og eksklusion. Normalitet og dens modpol afvigelsen, diskutere jeg ved at anvende Jesper Holst som basis for min forståelse. I den sidstnævnte kontekst er det nødvendigt med et mindre historisk rids, hvor især nedslaget er, hvordan man historisk set har anskuet normalitetsbegrebet i skoleregi gennem de sidste 100 år. Med udgangspunkt i Foucault ord at det anderledes siger noget om det samfund der udpeger, er det interessant at kigge ind i samfundet som det er i dag og kigge på måden der drives inklusion. Idet at jeg tænker at måden vi driver inklusion og grundlaget derfor, automatisk vil komme til at sige noget om de som er anderledes og vores samfunds syn derpå. Derfor finder jeg det vigtigt at beskrive det politiske udgangspunkt hvorpå vi driver inklusion, såvel som at give en beskrivelse af samfundet. I en beskrivelse af samfundet, vil der komme flere parametre i spil, Giddens anvender jeg til at beskrive det moderne samfundet. Vi bevæger os mod et konkurrencesamfund og i den kontekst finder jeg det nødvendigt at beskrive hvilke samfundsændringer vi pædagogiks ser pt, til at 8

9 repræsentere konkurencesamfunds pædagogik anvender jeg Brian Degn Mårtensen. Som en måde at forstå den organisatoriske opbygning vores samfund er underlagt, bruger jeg Luhmann, i det han repræsenterer systemteorien. Da opgaven har sit afsæt i en skoletænkning, anvender jeg Susan Tetler som den forskningsmæssige empiri. Via en artikel hun har skrevet har jeg afdækket nogle udsagn der definere hvordan hun anskuer hvordan inklusion bør drives. Som empirisk modpol har jeg lavet et kvalitativt interview med inklusionsvejleder Søren Hybel, som repræsenterer den praktiske empiri, mine overvejelser i forhold til interviewet har jeg reflekteret over i en interviewguide. Interviewet, selve bilaget det transkriberede interview bilag 1, findes vedlagt som et USB til henholdsvis lærer og cencor. Måden jeg behandler og analysere stoffet på, vil være baseret på, at jeg trækker dele af Søren Hybels svar ind som et understøttende element til Susan Tetlers påstande og på den måde sidestille deres udtalelser. Jeg vil jf bilag 9, vurdere at jeg i Søren Hybel har en kilde, som jeg anser som værende god empirisk materiale, i forhold til at afdække hvordan der inkluderes i et virkelighedsnært og praksisnært perspektiv. Jeg tænker også at han som kilde er fuldt ud i stand til at være valid kildemateriale ift at skulle give sine refleksioner på forskeren Susans Tetlers påstande om, hvordan inklusion skal udføres i praksis. Jeg vil analysere for hvert afsnit, på den måde, søger jeg at binde en sløjfe omkring teorien og empiri, ved at anskue førnævnte ud fra min praksis og de felter jeg som pædagog indgår i, både som specialpædagog i et skoletilbud der rummer ekskluderede elever og som pædagog der går ind i almenområdet og lave inkluderende arbejde med elever i mellemtrinnet, se næste afsnit for en uddybende beskrivelse af mine arbejdsopgaver. Sidstenævnte opgave giver mig en mulighed for at bevæge mig helt ned i individperspektivet, hvis jeg anskuer jeg behøver subjektets perspektiv til at understøtte mine udtaleser. Uddybende diskussion og refleksion over den anvendte teori vil blive præsenteret til eksamen. Beskrivelse af min pædagogiske praksis og arbejdsopgaver Jeg finder det nødvendig at give en kort beskrivelse af min pædagogiske praksis, hvad er mine arbejdsopgaver og funktioner i forhold til at jeg er ansat som pædagog i et skolemiljø. Grundlaget for dette er, at jeg i mine refleksioner, vil forholde mig til hvordan teorien kan have indvirkning på mit daglige arbejde og på hvordan jeg agere og skal agere i forhold til den politiske diskurs. På denne måde får mine læsere en grundlæggende forståelse hvorpå jeg reflekterer. Yderemere har jeg 9

10 lavet en beskrivelse af det system jeg arbejder i, sådan at læseren kan få en dybere forståelse i forhold til opgaven, hvis det søges, se bilag 6. Mine opgaver som pædagog er at jeg arbejder som specialpædagog i en funktionsklasse, der rummer 8 elever på 6-9 klassetrin. Et skoletilbud, der i inklusionens tegn er placeret på en almen skole, for på den måde at rykke denne elevgruppe tættere på almenområdet. Tilbuddet dækker over elever der førhen ville være udskilt til et segregeret tilbud på grund af udfordringer som funktionsnedsættelser, tilknytningsforstyrrelser, adfærdsmæssige udfordringer og andre problematikker relateret til de udviklingstadier de ellers burde være på ift til jævnaldrene. I denne kontekst indgår jeg på lige fod med de to lærer som er en del af teamet, jeg varetager derfor både planlægning og undervisning ud fra den tanke, at vi som team selv skal kunne dække det skema eleverne har. Jeg underviser og planlægger i den henseende både Idræt, hjemkundskab, billedkunst, tysk og understøttende undervisning. Derudover har jeg en pulje timer til at varetage samtaler med elever i almenområdet. Med den skolestruktur vi har i Svendborg, valgte man på mange skoler og afskedige socialpædagoger. Det vil sige at man ikke længere har en person til at varetage eventuelle problematikker i forhold til børn der trives dårligt, udfordre undervisningen eller andre elever, konflikthåndtering etc. Vi har gjort os den erfaring at vi som skole ikke kan være helt foruden, og jeg går derfor under titlen inklusionsvejleder ind i almen området og laver børnecoaching. Et tilbud som henter sine metoder i den systemiske tænkning, men samtidig er baseret på et solidt pædagogisk fundament. Afsnit 2 I dette afsnit vil jeg gerne definere inklusion og eksklusion. Bent Madsen siger, at inklusion er fællesskabets pædagogik. På den baggrund har jeg valgt ham som mit teoretiske grundlag for at afdække fænomenet inklusion og eksklusion. Jeg vil ydermere i dette afsnit forsøge at give en beskrivelse af normalitet og afvigelse. I denne kontekst finder jeg det er relevant at give et mindre historisk rids over hvordan man som samfund har vurderet normalitet og afvigelse i Danmark inden for de sidste 100 år, det både i samfund og i skolemæssig sammenhæng. I denne kontekst bruger jeg Jesper Holst til at beskrive normalitetsbegrebet og i samme kontekst det afvigende. Efterfølgende laver jeg første delanalyse på grundlag af disse teorier, i analysen vil også indgå en vis form for diskussion og konkluderende elementer. 10

11 Inklusion - Eksklusion Inklusion er ganske enkelt at undgå eksklusion. 13 Bent Madsen siger at inklusion er en proces, hvori der er evig forandring. Det betyder at man som skole, lærer og pædagog, hele tiden bør forholde sig til, hvordan man bedst møder skoleelever. Elever hvis behov, udvikling og relationer konstant forandres i. Dette kan kun ske via en proces, hvor man hele tiden forholder sig refleksivt og undersøgende til, hvordan man som fagperson møder børn. Man er nødt til at forstå eleverne og det samspil børn og unge relationelt indgår i med hinanden. Inklusion handler altså om fysisk tilstedeværelse, socialt fællesskab og anerkendelse, aktiv deltagelse og udvikling, fagligt og personligt. Med andre ord handler der, at børn bliver set, accepteret og værdsat som de individer de er og de er kun inkluderet, hvis de selv føler sig inkluderet siger Bent Madsen. Inklusionspædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer. 14 Eksklusion betyder udelukkelse fra fællesskabet. Når der sker en social eksklusion, vil et enkelt individ blive udelukket fra fællesskabet, dvs. at individet ikke længere er medspiller på de livsarenaer, der har betydning. Når man laver en segregering, er det en udskillelse af et enkelt individ. Individet fjernes fra et fællesskabet og flyttes ind i en anden kontekst, eksempelvis et segregeret tilbud. Hermed vil der ske en kongregering. 15 Ifølge Bent Madsen er inklusion og eksklusion et begrebspar der hænger sammen uløseligt, samtidigt er de også hinandens forudsætning. For at der kan forekomme inklusion, er det nødvendigt, at foretage en analyse af de strukturer, der gør at et enkelt individ bliver udsat for eksklusion(ibid). Hvilket vil sige, at hvis eksklusion skal undgås, så er vi nødt til at vide, hvad der ekskluderer. Bent Madsen definition på inklusion er: at det er en proces, der skal bidrage til at minimere de mest virksomme eksklusionsfaktorer i børn og unges liv. Inklusion er ganske enkelt at undgå eksklusion 16 Bent Madsen peger på, at det ikke er barnets individuelle kompetenceudvikling, der skal sættes ind for at rette op på når inklusion søges. Det der er væsentligt, er hvilken måde fællesskaber dannes på 13 Madsen (2005) 14 Madsen (2005) 15 Madsen (2005) 16 Pedersen, Mfl. (2010) 11

12 og hvordan de fungerer. Dette kan gøres ved at hæmme ekskluderende mekanismer i sociale sammenhænge. Vi skal lære børn, at ikke alle er ens og at det kan være sundt at være i mange forskellige fællesskaber. Bent Madsen opfordrer til, at man som pædagogisk personale sætter sig selv i spil, via egen deltagelse søges der muligheder for at fremme barnets deltagelse. Bent Madsen argumenterer her for at personale er social medspiller i de skabende eller dannende processer, hvor pædagoger og børn i samspil konstruere den sociale virkelighed via sprog og bevidsthed. Førnævnte gør at jeg tænker, at Bent Madsen tilhører den åndsvidenskabelige retning og kvalificerer sig som konstruktivist. 17 Samvær og fælleskab kan betegnes som menneskets eksistensform, og inklusion som menneskets egentlige udgangspunkt. 18 Inklusion drejer sig om fællesskab og mangfoldighed som det normale 19 Udgangpunktet for ovenstående sætning må være, at ingen er integrerede eller inkluderet, men at alle passer ind. Inklusion må derfor anskues som et princip og af generel karakter, som er gældende for alle og ikke kun en bestemt gruppe. 20 Dette fører mig til en definition af normalitet og afvigelse. Normalitet og afvigelse Forståelsen af normalitet og afvigelse er afgørende for de formelle og uformelle bedømmelser af menneskers adfærd og fremtrædelsesformer og dermed for de sociale kontrolprocesser, hvorigennem der interveneres i forhold til afvigelse 21 Normalitetsopfattelser Holst definere normalitetsbegrebet ud fra 3 normalitetsopfattelser, dette giver os tre forskellige måder at opfatte det afvigende ud fra: 17 Pedersen, Mfl. (2010) 18 Morken (2008) 19 Morken (2008) 20 Morken (2008) 21 Andersen og Ellegaard (2012) 12

13 Statisk normalitet: Er det gennemsnitlige, som ligger imellem to yderpunkter. Statisk normalitet kan beregnes ud fra tal, som for eksempel når man beregner om et barns fødselsvægt ligger inden for normalområdet. I dette tilfælde vil ydrepunkterne repræsentere et overvægtigt og et undervægtigt barn. På denne måde kan man inden for det socialpædagogiske og skolefaglige felt beregne flere statiske normaliteter, såsom intelligens, test, karakterer osv. 22 Medicinsk-moralsk normalitet: Medicinsk normalitet defineres ud fra begreber som sund og syg. Dvs. hvis du har feber højere end 37 er du syg og dermed afvigende. Har du præcis 37 i feber er du sund og er normal. Dette normalitetsbegreb gør sig gældende for alle sygdomme, dvs også sindslidelser. Har du en depressiv diagnose er du syg og dermed afvigende. Moralsk normalitet er baseret på, om et individ har en normal moralsk opførelse der ikke strider imod moralen. Den normale er derfor et moralsk menneske der søger at gøre det rigtige og den afvigende gør umoralske ting (Ibid). Sociologisk normalitet: De normer og den adfærd i samfundet som bliver opfattet socialt acceptabelt. Uddybende defineret således. Normerne definerer det socialt acceptable altså det rigtigt og korrekte. Normalitet betegner den adfærd som det der ligger indenfor de normer som samfundet foreskriver. Det afvigende element er derfor i dette tilfælde det der er i strid med samfundets normer og er derfor uacceptabelt (Ibid). Via formelle og uformelle normer reguleres vores adfærd og forståelsesformer. Denne regulering, der er normernes funktion, betyder at der lægges mærke til adfærdsmønstre og forståelsesformer, der ikke er i overensstemmelse med normerne og dermed er afvigende. 23 Det er kun muligt at opretholde normernes funktion som regulerende, hvis vi følger op med bedømmelser og interventioner i forhold til, hvad der betragtes afvigende og set i forhold til det der kan skabe en risiko for afvigelse. Jesper Holst siger at det er en social kontrolpost, når vi etablere 22 Schou og Pedersen (2006) 23 Andersen og Ellegaard (2012) 13

14 normer hvorfra vi kan dømme mennesker og deres handlinger, ved at reagere på den afvigende adfærd eller person. 24 Historisk rids - Normalitet og afvigelse i Danmark 1900-tallet: Videnskaben og dens evidens vinder mere og mere terræn, til fordel for kirken og statens ultimative magt. Dvs det bliver mere og mere moderne at undersøge og analysere på, om et tiltag eller en adfærd har sin berettigelse. I den kontekst skaber man Børneloven af Hvor man før dømte børn til anbringelser udfra at de havde gjort noget strafbart. Var det nu nogle social, personligheds og adfærdsmæssige karakteristika der dømte barnet som en afviger og derfor blev anbragt uden for eget hjem. Der skete en humantisering af de interventioner der var rettet mod kriminelle, vanartede og vanrygtede børn og unge, på trods af at tidens tænkning om opdragelse versus straf var til diskussion (Ibid). I skolemæssig kontekst begyndte man at oprette segregerede skoletilbud, noget man havde gjort, bagudrettet, for døve, blinde og åndsvage børn. Nu blev det muligt at udskille vildfarne og vanartede unge, da det var svært at undervise disse afvigende elever. Dette var startskuddet til en bølge af specielpædagogiske foranstaltninger hvor folkeskole nu opbyggede tilbud med henblik på imødegå de problematikker, som undervisningen af afvigende elever medførte erne: Dilemmaet omkring opdragelse og straf blev afløst af dilemmaet mellem opdragelse og behandling. Fysisk utugt blev forbudt og normalitetsbedømmelserne i det socialpædagogiske arbejde blev domineret af psykologiske og psykiatriske behandlingsforestillinger. En visitering til institution skete på baggrund af en medicinsk og individuel orienteret psykologisk udredningsproces, hvis formål var at stille en diagnose. Nu var det ikke længere den moralske habitus, børnene og forældrenes, man bedømte. Man så på børnenes medicinske, personlighedsmæssige og psykologiske karakteristika og egenskaber. På den måde kunne man søge en behandling, sådan at barnet kunne blive rask igen og dermed normal. Skolen og den specialpædagogiske tænkning havde ændret sig i takt med ovenstående. Omkring 10 % af alle børn, modtog i 1970 specialundervisning. Visiteringer blev forestået af en skolepsykolog, der havde til opgave at normalitetbedømme, hvorvidt et barn kunne følge den almen undervisning eller bestemme om børnene skulle henvises til folkeskolens specialundervisninge eller til et 24 Andersen og Ellegaard (2012) 14

15 specialpædagogisk tilbud. Henvisningerne skete på baggrund af negativ afvisning, dvs man kortlage alt det barnet ikke kunne og man gav et diagnostisk skøn på hvad der kunne være den eventuelle årsag hertil. Specielpædagogikken var præget af den individorienterede diagnostiske tankegang, som i socialpædagogikken. Samtidig så man at en kritik af at de segregerede undervisningstilbud vandt indpas. Forsøg med at integrere børn fra specialundervisningen i den almindelige folkeskole og i en almindelig undervisning havde sin spæde start (Ibid). Tiden omkring 2010: Tiden i dag er præget af at det sociale kontrolbillede endnu engang har ændret sig. Fokus er ikke længere kun på at ekskludere de børn som gennem en normalitetsbedømmelse er er blevet bestemt som afvigende. Nu arbejders der også præventivt på at nå de børn der er i risikozonen for at være truede eller truende. Man forsøger altså et indfange de børn, via en risikokalkulator, der på et senere tidspunkt kunne tænkes at risikere at komme ind på et afvigerspor, istedet for at lave en normalitetsbedømmelse som udgangspunkt. I skolemæssig kontekst er der sket en opblødning, der arbejdes nu med mere bløde former for undervisning, som så vidt muligt søger at holde det enkelte barn i sin klasse. Det kan eksempeltvis være intensive læsehold og enkelttimer med specielundervisning. De børn der vurderes af underviseren, at de skal have specielundervisning skal normalitetsbedømmes af en psykolog, før de kan få den støtte de skønnes at have behov for. På nuværende tidspunkt har 15 % af alle børn været i kontakt med en eller anden form for specielundervisning. På trods af de nationale politiske intensioner om inklusion, normalitetsbedømmes stadigt flere elever og henvises til specialundervisningens segregerede tilbud, i det at diagnosticering af børn er stadigt fremherskende. (Ibid). Jesper Holst samler op på sin historiske gennemgang ved at sige: der sættes spørgsmålstegn ved en sammenhængende normalitetsforståelse i et samfund, hvor individuelle valg, de tilsyneladende mange muligheder og den øgede kulturelle pluralisme uomtvisteligt udfordre os alle, 25 Holst mener at der er en tendens til i samfundet i dag, at man vender normalitetsbedømmelsen væk fra det enkelte individ og retter opmærksomheden mod de omgivende forhold. Vi oplever en modsætning, samfundets opvækst og livsbetingelser gør at normalitetsbegrebet har mistet sin mening. Fordi et samlet fællesskab nu er blevet en mangfoldighed af fællesskabs arenaer. Det får 25 Andersen og Ellegaard (2012) 15

16 den betydning at, vores normalitetsforståelse i samfundet er blevet afløst af mange forskellige normalitetsopfattelser (Ibid). Delanalyse 1 Når vi normalitetsbedømmer et barn og det skal vurderes om det kan indgå inkludere i et fællesskab, må det vurderes inden for alle tre normalitetsbedømmelser. For at kunne bestå adgangskravet til det almene, bliver barnet intelligenstestet ift den statiske normalitet. Derudover kan barnet have en diagnose, der enten vurdere at barnet er i stand eller ikke i stand til at indgå i fællesskabet. Yderemere vil man lave en vurdering af barnets moralske opførelse, vil det være i stand til at opføre sig moralsk passende i et alment tilbud. Slutteligt at det nødvendig at vurdere på barnets sociale normalitet, er barnets opførelse acceptabel og kan barnets adfærd reguleres i den sammenhæng barnet skal indgå i? I et historisk perspektiv er det tydeligt for mig, at man nu ikke længere dømmer en afviger til, ikke at kunne indgå i et inkluderet fællesskab, men at man nu søger at arbejde med de faktorer der er ekskluderende, ved at arbejde med individidet i klasserummet. Endvidere fortæller historien mig også, at der er sket en form for paradigmeskifte i måden vi tænker normalitet. Det virker som, at man nu giver mere plads til at at individet kan udfolde sig selv og sin egen identitet eller særpræg, uden nødvendigvis at skulle reguleres i det. Istedet lærer man barnet at det er ok at være som man er, og man lærer de andre børn, at acceptere individets særtegn uden at benytte sig af ekskluderende mekanismer. Man lærer børn at se hinanden og forstå hinanden. I min optik hænger begrebsparrene (inklusion/eksklusion og normalitet/afvigelse) uløselig sammen, da jeg via min teori har erfaret at for at kunne blive vurderet egnet til at være inkluderet i et fællesskab, skal man normalitetsbedømmes. Det vil sige, i min optik, bliver du ekskluderet er du dermed også defineret som en afvigende element. Dette er kun min grundlæggende objektive betragtning, da jeg ikke kan undgå at lægge mærke til, at et form for paradigmeskifte er sket, i og med at man nu kan være inkluderet på trods af at man ikke har bestået en normalitetsbedømmelse. Dvs ud fra psykologiske test og analyser er man vurderet til at være afvigende, men man har kompetencer der alligevel kan kvalificere individet til at indgå inkluderet i det almene miljø. Jeg tænker, at dette må betyde at der er må være formidlende faktorer, social kompetencer eventuelt, der i sådan et tilfælde kan være tungen på vægtskålen. Objektivt set, er det den sociale kompetence jeg oftest ser mine egne funktionsnedsatte elever bruge som deres stærke kort, når de gerne vil danne relationer ind i almenområdet. De spejler sig i hvad de almene børn gør og forsøger at imitere deres adfærd. Dog oplever jeg, at de er udfordret på at opretholde denne 16

17 facade i længere tid, da det kræver stor koncentration at hæmme deres egentlige natur og de derfor ikke kan indgå i de almene fællesskaber i længere tidsrum, uden et vist gennembrud af naturlig adfærd. BM siger at vi som fagpersoner skal sætte os selv i spil, noget jeg kun kan være enig i. Jeg ser i kraft af mit virke som fagperson ind i almenområdet, at lærerne stadigvæk gemmer sig bag kateteret, fulde af berøringsangst overfor hvad der er svært for børnene rent følelsesmæssig og fuldt ud funktionsdygtige i gamle læringsmetoder der er dræbende for inklusionen og især de børn der er inkluderet. Derfor syntes jeg at den nye folkeskolereform er rigtig god, i det at den åbner op for den mulighed at pædagogerne også kan varetage undervisning. På denne måde kan der nu komme andre typer voksne ind og møder børn i børnehøjde. Voksne der er i stand til at sætte sig selv i spil og som tør snakke med børnene, voksne som er deltagende og som er i stand til at bevæge sig ind i individets rum og ved at gå ved siden af, istedet for at stå overfor, på den måde hjælpe og guide barnet mod at være en inkluderet del af fællesskabet. I min optik, burde der til hvert årgangsteam være tilknyttet en pædagog, en som havde til hovedopgave, ud over undervisning selvfølgelig, at være den ansvarlige for de sociale beskrivelser i elevplanerne, en som havde det fokus når læreren taler om udvikling af læringsrummet, at hjælpe individet ind i læringsrummet. På den måde tænker jeg at man kan få en mere målrettet inklusion, ved at en lærere og en pædagog som team får brugt deres kompetencer der hvor det giver mest mening, i læring og hos børnene, sådan at de understøtter og supplere hinanden. Læreren får frigivet ressourcer til at udvikle på læring og læringsrummet, på denne måde vil ingen stå alene. Afsnit 3 I dette afsnit vil jeg forsøge at definere hvorfor vi arbejder med inklusion i Danmark og hvilke konventioner og tænkninger der ligger til grund for at vi som samfund søger at arbejde med dette felt. Ydermere vil jeg undersøge hvilket type samfund vi har og hvilke elementer det består af. Slutteligt vil jeg analysere, diskuterer og konkludere på teorien i forhold til min pædagogiske praksis. Grundlag for inklusion i Danmark For at forstå grundlaget for inklusion og tankerne bag, er det vigtigt, at have viden om de lovgivninger, der ligger til grund for inklusionstanken. 17

18 Inklusion, som det omtales i samfundet i dag, stammer fra Salamanca-Erklæringen fra UNESCOs verdenskongres i Her indgår 92 lande heriblandt Danmark og 25 organisationer erklæringen om, at: Almindelige skoler, som har den inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig udannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. 26 Fokus efter Salamanca-Erklæringen har flyttet sig, hvor man før segregerede elever til andre skoletilbud, inkludere og medtænke man nu elever med særlige behov i den normale undervisning. Erklæringen gør på denne måde op med opfattelsen af den enkelte elev som problembæreren. Danmark forpligtigede sig via Salamanca-Erklæringen til at arbejde hen imod inklusion. 27 En vigtig kilde ift grundlaget for inklusion i Danmark, som har til formål at sikre lige rettigheder for individer med funktionsnedsættelser, er FN handikapkonvention. Dens primære formål er at sikre at alle med funktionsnedsættelser, har samme muligheder for at indgå i job, uddannelse og sociale relationer, selvom de har et handicap. FN s Handikapconvention i 2006, havde følgende målsætning: Handicapkonventionen skal bidrage til, at mennesker med funktionsnedsættelser opnår lige muligheder og de samme rettigheder, som andre mennesker inden for områder som uddannelse, arbejde og det sociale liv. 28 Dokumentet fra Handikapkonventionen centrerer sig omkring princippet, at alle børn også børn med særlige behov har ret til uddannelse. Fortrinsvis skal denne uddannelse foregå i det skolesystem og de skoler, der er i daglig tale kan kaldes skoler inden for almenområdet. Det er i denne kontekst skolens opgave, at være opmærksom på de forskelligheder der er blandt børnenes forudsætninger og potentialer i forhold til læring. Det påpeges i erklæringen, at almindelige skoler med en inkluderende orientering er det mest effektive hjælpemiddel til at bekæmpe diskriminerende holdninger, til at skabe imødekommende miljøer, til at bygge et inkluderende samfund og til at realisere uddannelse og oplæring for alle Salamanca-Erklæringen, Madsen (2005) 28 FN s Handikapkonvention Unesco Salamancaerklæringen (1994) 18

19 Det er ikke kun i pædagogisk praksis begrebet inklusion bliver anvendt, det er også et policy-begreb kaldet social inklusion, hvilket medfører, at det skal anskues på både et politisk niveau og på et pædagogisk niveau. Politisk er der en vision om at skabe et verdenssamfund, med lige rettigheder for alle, til modtagelse af samfundets ressourcer og fællesskaber. Pædagogisk er visionen, at inklusionstænkningen bestræber sig på at skabe lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle børn inden for almene skoler er inkluderede. På både politisk og pædagogisk niveau er målet, at der ikke må ske en segregering, på baggrund af individets behov. 30 I tiden efter Salamanca-Erklæringen er begreberne rummelighed og inklusion ofte blevet anvendt synonymt, både i den politiske og offentlige diskurs, men betyder ikke det samme. I det rummelige menneskesyn, ligger det, at nogle mennesker er mere normale end andre og at det er de normale mennesker, der skal gøre plads til de specielle mennesker. Det ligger implicit i dette menneskesyn, at det at være normal er bedre end at speciel. Dette udgangspunkt er overvejende baseret på et individorienteret menneskesyn, hvor eleverne bliver udredt og afdækket. 31 Dysons diskursananlyse Dette leder mig videre til Alan Dysons diskursanalyse af Salamanca-Erklæringen, hvor 4 forskellige uddannelsesdiskurser giver basis for at anvende inklusionsbegrebet. 32 Den etiske diskurs handler om, at børn skal have lige adgang til uddannelse og indflydelse 30 Pedersen, Mfl (2010) 31 Madsen (2009)

20 på eget liv Den økonomiske diskurs påpeger, at den inklusive skole er effektiv og ressourceudnyttende Den politiske diskurs vægter den inklusive skoles indsats mod splittelse og utryghed Den pragmatiske diskurs fastslår, at den inklusive skole er den mest effektive til at give alle børn en ordentlig uddannelse. 33 Det kan skabe forvirring og usikkerhed ift. begrebet inklusion, når alle diskurser, trods vidt forskelligt ståsted og intention, kan anvendes i den offentlige debat. Når kommunerne vil inkludere flest mulige elever, er det vigtigt, at få en opmærksomhed på, hvilke diskurser der tales og planlægges ud fra. På denne måde bliver det muligt at opnå fælles inklusionsmålsætninger og forståelser. Beskrivelse af samfundet i dag I det foregående har jeg beskrevet grundlaget for hvorfor vi som samfund arbejder med begrebet inklusion, nu vil jeg beskrive vores samfund som det er i dag. Det moderne samfund Vi lever i et samfund der er i evig forandring siger den engelske sociologen Anthony Giddens, vi gør op med gamle traditioner og bevæger os via det senmoderne samfund nu mod et konkurrencebaseret samfund som er underlagt institutionaliserede ekspertsystemer. 34, 35 Samfundet er især kendetegnene ved, at være et dynamisk samfund. Det har en forandringshastighed, dybde og intensitet, som ikke tidligere er set. Giddens siger at dynamikken i det samfundet har tre kendetegn: adskillelsen af tid og rum, institutionens løsrivelse fra det lokale og tilværelsen refleksive karakter. 36 Det mest væsentlige kendetegn ved samfundet er ifølge Giddens af-traditionaliseringen. Traditioner har mistet den handlingsvejvissende betydning i hverdagens vigtige beslutninger, men også som vigtige orienteringspunker for samfundets 33 Holmegaard (2004) 34 Madsen (2005) 35 Jensen og Meyer (2012) 36 Jensen og Meyer (2012) 20

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Én for alle alle for én

Én for alle alle for én Én for alle alle for én - pædagoge ns arbejde med børnefællesskaber i børnehaven Navn: Mie Louise Egeskov Studienummer: 22111510 Vejleder: Mie Thulesen Censor: Susanne Kantsø Bachelorperiode: 20. april

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Forældre som samarbejdspartnere

Forældre som samarbejdspartnere Forældre som samarbejdspartnere Skoleforum d.6.marts 2014 www.ballerup.dk Faktabox - Historik Projektet udspringer af erfaringer fra udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar fra 2005 2010.

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere