Inklusion i Konkurrencestatens Samfund. Bachelor. Anne Katrine Duch University College Esbjerg Vejleder Connie Kock 10.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inklusion i Konkurrencestatens Samfund. Bachelor. Anne Katrine Duch 42500 University College Esbjerg Vejleder Connie Kock 10."

Transkript

1 Inklusion i Konkurrencestatens Samfund Bachelor Anne Katrine Duch University College Esbjerg Vejleder Connie Kock 10.juni 2015

2 Bachelor Studienr.:42500 Navn(e):Anne Katrine Duch Bachelorprojekt form A/B: Vejleder: Connie Kock Dato:10 juni 2015 Opgavens titel Inklusion i konkurrencestatens samfund Opgavens titel (Engelsk) Inclusion in the competition state society. Denne opgave er udarbejdet af (en) studerende på Pædagoguddannelsen UC Syddanmark Campus Esbjerg. Dette eksemplar af opgaven er ikke rettet eller kommenteret af uddannelsesinstitutionen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af den er kun tilladt med forfatteren(nes) tilladelse (jf. dansk lov om ophavsret). Beregningsgrundlaget ved skriftlig opsætning: Ved en side forstås formatet A4 med typeenheder i gennemsnit pr. side inkl. mellemrum. Forside, indholdsfortegnelse, bilagsliste og litteraturlister indgår ikke i det maksimale sidetal. Bilag kan ikke forventes læst af bedømmerne Denne opgave består af i alt typeenheden inkl. mellemrum. Tro- og love erklæring: Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet opgaven, samt at de opgivne typeenheder er oplyst korrekt. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og opgaven eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været eller er ikke fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng. Jeg er blevet gjort bekendt med, at overtrædelse af reglerne behandles i henhold til 18 i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 714 af Studerendes underskrift: Opgaven må efter endt bedømmelse gøres tilgængelig for udlån: x Ja x Nej x UC Syddanmark Campus Esbjerg Pædagoguddannelsen Degnevej Esbjerg Ø 2

3 Resumé Denne opgave handler grundlæggende om inklusion, men er samtidig også metaperspektiv på hvordan inklusion ses på både politisk og praktisk. Via en beskrivelse af samfundet og de ændringer der sker politisk, bliver det muligt at få et blik ind i hvordan det påvirker den praksis der skal udfører den politisk bestemte inklusionsopgave. Opgaven anskuer inklusionsopgaven fra flere vinkler, ved både at lytte til praktikeren, forskeren, teoretikeren og ved at betragte den pædagogik man politisk søger fremadrettet via konkurrencestaten pædagogik. Konklusionerne dannes ud fra pædagogens synspunkt, da inklusionsopgaven betragtes objektivt og subjektivt fra dennes position og praksis. 3

4 Indholdsfortegnelse Forside 1 Resumé Indholdsfortegnelse Side 4 Afsnit 1 Side 6 Indledning Side 6 Problemformulering Side 8 Metode Side 8 Beskrivelse af min pædagogiske praksis og arbejdsopgaver Side 9 Afsnit 2 Side10 Inklusion - Eksklusion Side11 Normalitet - Afvigelse Side 12 - Normalitetsopfattelser Side 12 - Historisk rids - Normalitet og afvigelse i Danmark Side 14 Delanalyse 1 Side 16 Afsnit 3 Side 17 Grundlaget for inklusion i Danmark Side 17 - Dysons diskursanalyse Side 19 Beskrivelse af samfundet i dag Side 20 Det moderne samfund Side 20 Systemverden Side 21 Konkurrencestaten og dens pædagogik Side 22 Delanalyse 2 Side 25 Afsnit 4 Side 28 Interviewguide Side 28 Inklusion i praksisfeltet Side 29 - Susan Tetler Side 29 1 Forsidebillede: https://satzsalatundwoerterwolke.files.wordpress.com/2013/02/our-educationsystem.jpg 4

5 - Søren Hybel Side 29 Delanalyse 3 Side 30 Afsnit 6 Side 34 Konklusion Side 34 Litteraturliste Side 35 Bilag 1 - Interview med Inklusionsvejleder Søren Hybel. Side 38 Bilag 2 - Interview med elev Peter. Side 50 Bilag 3 - Ørkildskolens inklusionsstrategi. Side 55 Bilag 4 - Artikel: Er inklusion et problembarn? Side 59 Bilag 5 - Spørgeguide til interviewet med Søren Hybel. Side 66 Bilag 6 - Mit system, jeg arbejder i. Side 67 Bilag 7 - Beskrivelse af Søren Hybels opgaver i forhold til skolen og dens organisering. Side 70 5

6 Afsnit 1 Indledning Naturen har altid haft sin egen måde at selektere i, om et individ var berettiget til sin egen tilstedeværelse. De som ikke havde gener, modstandskraft eller styrke nok til at overleve, ville helt naturligt afgå ved døden eller blive ekskluderet fra flokken. Den ene måtte vige til gengæld for at sikre arten/flokkens overlevelse. 2 Med Darwins teori Survivel of the fittest 3, har man som menneskehed også taget denne tænkning til sig. Tænk eksempeltvis Hitlers eutanasiprogram 4. Som samfund har der altid været en form for ekskludering, dette har været en måde at definere hvornår man er normal og hvordan man bør agere som normal. Foucault siger i sit værk Galskabens historie 5, at de anderledes siger noget om det samfund der udpeger dem. Hvilket samfund har man så, når inklusion søges og dermed alle er velkomne i samfundet? Som samfund har vi i Danmark en lang historie bag os, hvorpå man har søgt at definere normalitetsbegrebet. I min optik er ordet inklusion en del af et større billede hvori normalitetsbegrebet sidestiller sig, fordi man skal vel være normal for at kunne være inkluderet, ikke? Med udgangspunkt i FNs handikapkonvention som havde det primære formål at sikre alle med funktionsnedsættelser samme muligheder for at indgå i job, uddannelse og sociale relationer, selvom de har et handikap. Tænker jeg at der kan være sket et paradigmeskifte og ordet inklusion eller det at være inkluderet ikke nødvendigvis dækker over at man er normal ift det traditionelle normalitetsbegreb. Regeringens målsætning om, at i 2015 skal 96% 7 af alle børn gå i en almen skoleklasse. På den måde vil man gerne sikre, at fleste midler til skoledrift går til flest mulige børn. Til sammenligning var tallet i 2010 at 93,1% var inkluderet (Ibid). Med det udgangspunkt bliver jeg nysgerrig på hvordan inklusion praktiseres, mest hensigtsmæssigt og rent pragmatisk i en skolesammenhæng. 2 Den Store danske (Darwin) 3 Den Store danske (Darwin) 4 5 Andersen mfl. (2005) 6 FN s Handikapkonvention Merlsen, Camilla (2013) 6

7 Som pædagog i en skolesammenhæng, er jeg underlagt et system der er styret oppe fra og ned. Poltiske beslutninger med afsæt i økonomisk tænkning er grundlaget hvorpå inklusion søges og jeg indgår i den systemiske konstellation som det pragmatiske element der udfører de handlinger som ønskes politisk oppefra. Denne position, oplever jeg som et spændingsfelt hvori mange dilemmaer opstår på daglig basis. Er der en overensstemmelse mellem det som praktiseres og det som teorien foreskriver, når målet er ansvarsfuld inklusion, som det er på den skole hvor jeg arbejder som pædagog (Bilag 3)? Med udgangspunkt i samfundets stigende konkurrence og velfærdstatens reformering, reformeres også vores uddannelsessystem. Senest er der skabt en ny folkeskolelov anno 2014, 8 hvor 3 mål er omdrejningspunktet for skolens virke: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal minske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. 9 I denne kontekst må en ny pædagogisk tænkning eller strømning også påvirke hvordan vi laver skole og hvordan vi inkluderer. Den traditionelle skolestruktur er i opbrud, nu er det ikke længere ord som kultur og tradition der gennemsyre skoletænkningen og måden hvorpå samfundets børn bør opdrages. Nye ord som konstant dynamik, innovation, effektivitet og konkurrencedygtighed er nu ord der er indbegrebet af folkeskolens pædagogiske tænkning. 10 Flest mulige skal kunne bidrage til at sikre samfundets vækst, i en global verden. Men kan alle individer i samfundet deltage på lige fod, eller må nogle ekskluderes for at samfundet kan bestå? Jeg har i en tidligere eksamensopgave taget udgangspunkt i Bent Madsens tese om, at først når et barn føler sig inkluderet er det inkluderet 11. Dette udgangspunkt brugte jeg til at understøtte tesen om, at man bør undgå kun at lave objektive analyser og observationer på børn i inklusions sammenhæng, på trods af, at det er en metode i systemverden. 12 Dette narrativ bruger jeg til at understøtte min tanke om, at børn er ikke maskiner der kan målrettes og reguleres, de er 8 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Mårtensen (2015) 11 Pedersen, Carsten mfl. (2009) 12 Mårtensen (2015) 7

8 følelsesbetonede, spontane og umiddelbare og skal udvikles og gøres refleksive udfra deres nysgerrighed, men kan det forenes med inklusionstanken? Individperspektivet er derfor i min optik meget vigtigt, at lytte til det subjektive narrativ og på den måde afdække hvordan et individ bedst selv ser sig inkluderet bliver min vigtigste pædagogiske opgave fremadrettet, tænker jeg. Disse ovenstående refleksioner leder mig til følgende problemformulering. Problemformulering Hvorledes udfordrer inklusionsopgaven specialpædagogen i spændingsfeltet mellem skolemiljøets forandringer og konkurrencestatens samfund? Metode Med disse indledende bemærkninger, kunne man forledes til at tænke, at denne opgaves omdrejningspunkt var normalitet og afvigelse, det er det på sin vis også, men det er primært en opgave om inklusion og dens modpol eksklusion. I denne opgave bevæger jeg mig imellem et mere overordnet metaperspektiv, hvori både samfundsretning og pædagogisk teori beskrives. Men jeg bevæger mig via forskning også ned i et praksisfelt, derfra hvor min egen dagligdag går. Med narretiver fra en praktiker som bevæger sig et niveau over min praksis, tænker jeg hermeneutisk bevæger mig i en cirkulær retning og fænomenologisk får anskuet begrebet inklusion nede fra og op, dette via kompleksiteterne, udfordringerne, strømningerne og dilemmaerne der ligger i inklusionsopgaven. Til hvert afsnit vil jeg lave en form for analyse med konkluderende elementer. I denne opgave vil jeg via teorien om inklusion og eksklusion og normalitet og afvigelse, bruge Bent Madsen som grundlag for min forståelse for inklusion og eksklusion. Normalitet og dens modpol afvigelsen, diskutere jeg ved at anvende Jesper Holst som basis for min forståelse. I den sidstnævnte kontekst er det nødvendigt med et mindre historisk rids, hvor især nedslaget er, hvordan man historisk set har anskuet normalitetsbegrebet i skoleregi gennem de sidste 100 år. Med udgangspunkt i Foucault ord at det anderledes siger noget om det samfund der udpeger, er det interessant at kigge ind i samfundet som det er i dag og kigge på måden der drives inklusion. Idet at jeg tænker at måden vi driver inklusion og grundlaget derfor, automatisk vil komme til at sige noget om de som er anderledes og vores samfunds syn derpå. Derfor finder jeg det vigtigt at beskrive det politiske udgangspunkt hvorpå vi driver inklusion, såvel som at give en beskrivelse af samfundet. I en beskrivelse af samfundet, vil der komme flere parametre i spil, Giddens anvender jeg til at beskrive det moderne samfundet. Vi bevæger os mod et konkurrencesamfund og i den kontekst finder jeg det nødvendigt at beskrive hvilke samfundsændringer vi pædagogiks ser pt, til at 8

9 repræsentere konkurencesamfunds pædagogik anvender jeg Brian Degn Mårtensen. Som en måde at forstå den organisatoriske opbygning vores samfund er underlagt, bruger jeg Luhmann, i det han repræsenterer systemteorien. Da opgaven har sit afsæt i en skoletænkning, anvender jeg Susan Tetler som den forskningsmæssige empiri. Via en artikel hun har skrevet har jeg afdækket nogle udsagn der definere hvordan hun anskuer hvordan inklusion bør drives. Som empirisk modpol har jeg lavet et kvalitativt interview med inklusionsvejleder Søren Hybel, som repræsenterer den praktiske empiri, mine overvejelser i forhold til interviewet har jeg reflekteret over i en interviewguide. Interviewet, selve bilaget det transkriberede interview bilag 1, findes vedlagt som et USB til henholdsvis lærer og cencor. Måden jeg behandler og analysere stoffet på, vil være baseret på, at jeg trækker dele af Søren Hybels svar ind som et understøttende element til Susan Tetlers påstande og på den måde sidestille deres udtalelser. Jeg vil jf bilag 9, vurdere at jeg i Søren Hybel har en kilde, som jeg anser som værende god empirisk materiale, i forhold til at afdække hvordan der inkluderes i et virkelighedsnært og praksisnært perspektiv. Jeg tænker også at han som kilde er fuldt ud i stand til at være valid kildemateriale ift at skulle give sine refleksioner på forskeren Susans Tetlers påstande om, hvordan inklusion skal udføres i praksis. Jeg vil analysere for hvert afsnit, på den måde, søger jeg at binde en sløjfe omkring teorien og empiri, ved at anskue førnævnte ud fra min praksis og de felter jeg som pædagog indgår i, både som specialpædagog i et skoletilbud der rummer ekskluderede elever og som pædagog der går ind i almenområdet og lave inkluderende arbejde med elever i mellemtrinnet, se næste afsnit for en uddybende beskrivelse af mine arbejdsopgaver. Sidstenævnte opgave giver mig en mulighed for at bevæge mig helt ned i individperspektivet, hvis jeg anskuer jeg behøver subjektets perspektiv til at understøtte mine udtaleser. Uddybende diskussion og refleksion over den anvendte teori vil blive præsenteret til eksamen. Beskrivelse af min pædagogiske praksis og arbejdsopgaver Jeg finder det nødvendig at give en kort beskrivelse af min pædagogiske praksis, hvad er mine arbejdsopgaver og funktioner i forhold til at jeg er ansat som pædagog i et skolemiljø. Grundlaget for dette er, at jeg i mine refleksioner, vil forholde mig til hvordan teorien kan have indvirkning på mit daglige arbejde og på hvordan jeg agere og skal agere i forhold til den politiske diskurs. På denne måde får mine læsere en grundlæggende forståelse hvorpå jeg reflekterer. Yderemere har jeg 9

10 lavet en beskrivelse af det system jeg arbejder i, sådan at læseren kan få en dybere forståelse i forhold til opgaven, hvis det søges, se bilag 6. Mine opgaver som pædagog er at jeg arbejder som specialpædagog i en funktionsklasse, der rummer 8 elever på 6-9 klassetrin. Et skoletilbud, der i inklusionens tegn er placeret på en almen skole, for på den måde at rykke denne elevgruppe tættere på almenområdet. Tilbuddet dækker over elever der førhen ville være udskilt til et segregeret tilbud på grund af udfordringer som funktionsnedsættelser, tilknytningsforstyrrelser, adfærdsmæssige udfordringer og andre problematikker relateret til de udviklingstadier de ellers burde være på ift til jævnaldrene. I denne kontekst indgår jeg på lige fod med de to lærer som er en del af teamet, jeg varetager derfor både planlægning og undervisning ud fra den tanke, at vi som team selv skal kunne dække det skema eleverne har. Jeg underviser og planlægger i den henseende både Idræt, hjemkundskab, billedkunst, tysk og understøttende undervisning. Derudover har jeg en pulje timer til at varetage samtaler med elever i almenområdet. Med den skolestruktur vi har i Svendborg, valgte man på mange skoler og afskedige socialpædagoger. Det vil sige at man ikke længere har en person til at varetage eventuelle problematikker i forhold til børn der trives dårligt, udfordre undervisningen eller andre elever, konflikthåndtering etc. Vi har gjort os den erfaring at vi som skole ikke kan være helt foruden, og jeg går derfor under titlen inklusionsvejleder ind i almen området og laver børnecoaching. Et tilbud som henter sine metoder i den systemiske tænkning, men samtidig er baseret på et solidt pædagogisk fundament. Afsnit 2 I dette afsnit vil jeg gerne definere inklusion og eksklusion. Bent Madsen siger, at inklusion er fællesskabets pædagogik. På den baggrund har jeg valgt ham som mit teoretiske grundlag for at afdække fænomenet inklusion og eksklusion. Jeg vil ydermere i dette afsnit forsøge at give en beskrivelse af normalitet og afvigelse. I denne kontekst finder jeg det er relevant at give et mindre historisk rids over hvordan man som samfund har vurderet normalitet og afvigelse i Danmark inden for de sidste 100 år, det både i samfund og i skolemæssig sammenhæng. I denne kontekst bruger jeg Jesper Holst til at beskrive normalitetsbegrebet og i samme kontekst det afvigende. Efterfølgende laver jeg første delanalyse på grundlag af disse teorier, i analysen vil også indgå en vis form for diskussion og konkluderende elementer. 10

11 Inklusion - Eksklusion Inklusion er ganske enkelt at undgå eksklusion. 13 Bent Madsen siger at inklusion er en proces, hvori der er evig forandring. Det betyder at man som skole, lærer og pædagog, hele tiden bør forholde sig til, hvordan man bedst møder skoleelever. Elever hvis behov, udvikling og relationer konstant forandres i. Dette kan kun ske via en proces, hvor man hele tiden forholder sig refleksivt og undersøgende til, hvordan man som fagperson møder børn. Man er nødt til at forstå eleverne og det samspil børn og unge relationelt indgår i med hinanden. Inklusion handler altså om fysisk tilstedeværelse, socialt fællesskab og anerkendelse, aktiv deltagelse og udvikling, fagligt og personligt. Med andre ord handler der, at børn bliver set, accepteret og værdsat som de individer de er og de er kun inkluderet, hvis de selv føler sig inkluderet siger Bent Madsen. Inklusionspædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer. 14 Eksklusion betyder udelukkelse fra fællesskabet. Når der sker en social eksklusion, vil et enkelt individ blive udelukket fra fællesskabet, dvs. at individet ikke længere er medspiller på de livsarenaer, der har betydning. Når man laver en segregering, er det en udskillelse af et enkelt individ. Individet fjernes fra et fællesskabet og flyttes ind i en anden kontekst, eksempelvis et segregeret tilbud. Hermed vil der ske en kongregering. 15 Ifølge Bent Madsen er inklusion og eksklusion et begrebspar der hænger sammen uløseligt, samtidigt er de også hinandens forudsætning. For at der kan forekomme inklusion, er det nødvendigt, at foretage en analyse af de strukturer, der gør at et enkelt individ bliver udsat for eksklusion(ibid). Hvilket vil sige, at hvis eksklusion skal undgås, så er vi nødt til at vide, hvad der ekskluderer. Bent Madsen definition på inklusion er: at det er en proces, der skal bidrage til at minimere de mest virksomme eksklusionsfaktorer i børn og unges liv. Inklusion er ganske enkelt at undgå eksklusion 16 Bent Madsen peger på, at det ikke er barnets individuelle kompetenceudvikling, der skal sættes ind for at rette op på når inklusion søges. Det der er væsentligt, er hvilken måde fællesskaber dannes på 13 Madsen (2005) 14 Madsen (2005) 15 Madsen (2005) 16 Pedersen, Mfl. (2010) 11

12 og hvordan de fungerer. Dette kan gøres ved at hæmme ekskluderende mekanismer i sociale sammenhænge. Vi skal lære børn, at ikke alle er ens og at det kan være sundt at være i mange forskellige fællesskaber. Bent Madsen opfordrer til, at man som pædagogisk personale sætter sig selv i spil, via egen deltagelse søges der muligheder for at fremme barnets deltagelse. Bent Madsen argumenterer her for at personale er social medspiller i de skabende eller dannende processer, hvor pædagoger og børn i samspil konstruere den sociale virkelighed via sprog og bevidsthed. Førnævnte gør at jeg tænker, at Bent Madsen tilhører den åndsvidenskabelige retning og kvalificerer sig som konstruktivist. 17 Samvær og fælleskab kan betegnes som menneskets eksistensform, og inklusion som menneskets egentlige udgangspunkt. 18 Inklusion drejer sig om fællesskab og mangfoldighed som det normale 19 Udgangpunktet for ovenstående sætning må være, at ingen er integrerede eller inkluderet, men at alle passer ind. Inklusion må derfor anskues som et princip og af generel karakter, som er gældende for alle og ikke kun en bestemt gruppe. 20 Dette fører mig til en definition af normalitet og afvigelse. Normalitet og afvigelse Forståelsen af normalitet og afvigelse er afgørende for de formelle og uformelle bedømmelser af menneskers adfærd og fremtrædelsesformer og dermed for de sociale kontrolprocesser, hvorigennem der interveneres i forhold til afvigelse 21 Normalitetsopfattelser Holst definere normalitetsbegrebet ud fra 3 normalitetsopfattelser, dette giver os tre forskellige måder at opfatte det afvigende ud fra: 17 Pedersen, Mfl. (2010) 18 Morken (2008) 19 Morken (2008) 20 Morken (2008) 21 Andersen og Ellegaard (2012) 12

13 Statisk normalitet: Er det gennemsnitlige, som ligger imellem to yderpunkter. Statisk normalitet kan beregnes ud fra tal, som for eksempel når man beregner om et barns fødselsvægt ligger inden for normalområdet. I dette tilfælde vil ydrepunkterne repræsentere et overvægtigt og et undervægtigt barn. På denne måde kan man inden for det socialpædagogiske og skolefaglige felt beregne flere statiske normaliteter, såsom intelligens, test, karakterer osv. 22 Medicinsk-moralsk normalitet: Medicinsk normalitet defineres ud fra begreber som sund og syg. Dvs. hvis du har feber højere end 37 er du syg og dermed afvigende. Har du præcis 37 i feber er du sund og er normal. Dette normalitetsbegreb gør sig gældende for alle sygdomme, dvs også sindslidelser. Har du en depressiv diagnose er du syg og dermed afvigende. Moralsk normalitet er baseret på, om et individ har en normal moralsk opførelse der ikke strider imod moralen. Den normale er derfor et moralsk menneske der søger at gøre det rigtige og den afvigende gør umoralske ting (Ibid). Sociologisk normalitet: De normer og den adfærd i samfundet som bliver opfattet socialt acceptabelt. Uddybende defineret således. Normerne definerer det socialt acceptable altså det rigtigt og korrekte. Normalitet betegner den adfærd som det der ligger indenfor de normer som samfundet foreskriver. Det afvigende element er derfor i dette tilfælde det der er i strid med samfundets normer og er derfor uacceptabelt (Ibid). Via formelle og uformelle normer reguleres vores adfærd og forståelsesformer. Denne regulering, der er normernes funktion, betyder at der lægges mærke til adfærdsmønstre og forståelsesformer, der ikke er i overensstemmelse med normerne og dermed er afvigende. 23 Det er kun muligt at opretholde normernes funktion som regulerende, hvis vi følger op med bedømmelser og interventioner i forhold til, hvad der betragtes afvigende og set i forhold til det der kan skabe en risiko for afvigelse. Jesper Holst siger at det er en social kontrolpost, når vi etablere 22 Schou og Pedersen (2006) 23 Andersen og Ellegaard (2012) 13

14 normer hvorfra vi kan dømme mennesker og deres handlinger, ved at reagere på den afvigende adfærd eller person. 24 Historisk rids - Normalitet og afvigelse i Danmark 1900-tallet: Videnskaben og dens evidens vinder mere og mere terræn, til fordel for kirken og statens ultimative magt. Dvs det bliver mere og mere moderne at undersøge og analysere på, om et tiltag eller en adfærd har sin berettigelse. I den kontekst skaber man Børneloven af Hvor man før dømte børn til anbringelser udfra at de havde gjort noget strafbart. Var det nu nogle social, personligheds og adfærdsmæssige karakteristika der dømte barnet som en afviger og derfor blev anbragt uden for eget hjem. Der skete en humantisering af de interventioner der var rettet mod kriminelle, vanartede og vanrygtede børn og unge, på trods af at tidens tænkning om opdragelse versus straf var til diskussion (Ibid). I skolemæssig kontekst begyndte man at oprette segregerede skoletilbud, noget man havde gjort, bagudrettet, for døve, blinde og åndsvage børn. Nu blev det muligt at udskille vildfarne og vanartede unge, da det var svært at undervise disse afvigende elever. Dette var startskuddet til en bølge af specielpædagogiske foranstaltninger hvor folkeskole nu opbyggede tilbud med henblik på imødegå de problematikker, som undervisningen af afvigende elever medførte erne: Dilemmaet omkring opdragelse og straf blev afløst af dilemmaet mellem opdragelse og behandling. Fysisk utugt blev forbudt og normalitetsbedømmelserne i det socialpædagogiske arbejde blev domineret af psykologiske og psykiatriske behandlingsforestillinger. En visitering til institution skete på baggrund af en medicinsk og individuel orienteret psykologisk udredningsproces, hvis formål var at stille en diagnose. Nu var det ikke længere den moralske habitus, børnene og forældrenes, man bedømte. Man så på børnenes medicinske, personlighedsmæssige og psykologiske karakteristika og egenskaber. På den måde kunne man søge en behandling, sådan at barnet kunne blive rask igen og dermed normal. Skolen og den specialpædagogiske tænkning havde ændret sig i takt med ovenstående. Omkring 10 % af alle børn, modtog i 1970 specialundervisning. Visiteringer blev forestået af en skolepsykolog, der havde til opgave at normalitetbedømme, hvorvidt et barn kunne følge den almen undervisning eller bestemme om børnene skulle henvises til folkeskolens specialundervisninge eller til et 24 Andersen og Ellegaard (2012) 14

15 specialpædagogisk tilbud. Henvisningerne skete på baggrund af negativ afvisning, dvs man kortlage alt det barnet ikke kunne og man gav et diagnostisk skøn på hvad der kunne være den eventuelle årsag hertil. Specielpædagogikken var præget af den individorienterede diagnostiske tankegang, som i socialpædagogikken. Samtidig så man at en kritik af at de segregerede undervisningstilbud vandt indpas. Forsøg med at integrere børn fra specialundervisningen i den almindelige folkeskole og i en almindelig undervisning havde sin spæde start (Ibid). Tiden omkring 2010: Tiden i dag er præget af at det sociale kontrolbillede endnu engang har ændret sig. Fokus er ikke længere kun på at ekskludere de børn som gennem en normalitetsbedømmelse er er blevet bestemt som afvigende. Nu arbejders der også præventivt på at nå de børn der er i risikozonen for at være truede eller truende. Man forsøger altså et indfange de børn, via en risikokalkulator, der på et senere tidspunkt kunne tænkes at risikere at komme ind på et afvigerspor, istedet for at lave en normalitetsbedømmelse som udgangspunkt. I skolemæssig kontekst er der sket en opblødning, der arbejdes nu med mere bløde former for undervisning, som så vidt muligt søger at holde det enkelte barn i sin klasse. Det kan eksempeltvis være intensive læsehold og enkelttimer med specielundervisning. De børn der vurderes af underviseren, at de skal have specielundervisning skal normalitetsbedømmes af en psykolog, før de kan få den støtte de skønnes at have behov for. På nuværende tidspunkt har 15 % af alle børn været i kontakt med en eller anden form for specielundervisning. På trods af de nationale politiske intensioner om inklusion, normalitetsbedømmes stadigt flere elever og henvises til specialundervisningens segregerede tilbud, i det at diagnosticering af børn er stadigt fremherskende. (Ibid). Jesper Holst samler op på sin historiske gennemgang ved at sige: der sættes spørgsmålstegn ved en sammenhængende normalitetsforståelse i et samfund, hvor individuelle valg, de tilsyneladende mange muligheder og den øgede kulturelle pluralisme uomtvisteligt udfordre os alle, 25 Holst mener at der er en tendens til i samfundet i dag, at man vender normalitetsbedømmelsen væk fra det enkelte individ og retter opmærksomheden mod de omgivende forhold. Vi oplever en modsætning, samfundets opvækst og livsbetingelser gør at normalitetsbegrebet har mistet sin mening. Fordi et samlet fællesskab nu er blevet en mangfoldighed af fællesskabs arenaer. Det får 25 Andersen og Ellegaard (2012) 15

16 den betydning at, vores normalitetsforståelse i samfundet er blevet afløst af mange forskellige normalitetsopfattelser (Ibid). Delanalyse 1 Når vi normalitetsbedømmer et barn og det skal vurderes om det kan indgå inkludere i et fællesskab, må det vurderes inden for alle tre normalitetsbedømmelser. For at kunne bestå adgangskravet til det almene, bliver barnet intelligenstestet ift den statiske normalitet. Derudover kan barnet have en diagnose, der enten vurdere at barnet er i stand eller ikke i stand til at indgå i fællesskabet. Yderemere vil man lave en vurdering af barnets moralske opførelse, vil det være i stand til at opføre sig moralsk passende i et alment tilbud. Slutteligt at det nødvendig at vurdere på barnets sociale normalitet, er barnets opførelse acceptabel og kan barnets adfærd reguleres i den sammenhæng barnet skal indgå i? I et historisk perspektiv er det tydeligt for mig, at man nu ikke længere dømmer en afviger til, ikke at kunne indgå i et inkluderet fællesskab, men at man nu søger at arbejde med de faktorer der er ekskluderende, ved at arbejde med individidet i klasserummet. Endvidere fortæller historien mig også, at der er sket en form for paradigmeskifte i måden vi tænker normalitet. Det virker som, at man nu giver mere plads til at at individet kan udfolde sig selv og sin egen identitet eller særpræg, uden nødvendigvis at skulle reguleres i det. Istedet lærer man barnet at det er ok at være som man er, og man lærer de andre børn, at acceptere individets særtegn uden at benytte sig af ekskluderende mekanismer. Man lærer børn at se hinanden og forstå hinanden. I min optik hænger begrebsparrene (inklusion/eksklusion og normalitet/afvigelse) uløselig sammen, da jeg via min teori har erfaret at for at kunne blive vurderet egnet til at være inkluderet i et fællesskab, skal man normalitetsbedømmes. Det vil sige, i min optik, bliver du ekskluderet er du dermed også defineret som en afvigende element. Dette er kun min grundlæggende objektive betragtning, da jeg ikke kan undgå at lægge mærke til, at et form for paradigmeskifte er sket, i og med at man nu kan være inkluderet på trods af at man ikke har bestået en normalitetsbedømmelse. Dvs ud fra psykologiske test og analyser er man vurderet til at være afvigende, men man har kompetencer der alligevel kan kvalificere individet til at indgå inkluderet i det almene miljø. Jeg tænker, at dette må betyde at der er må være formidlende faktorer, social kompetencer eventuelt, der i sådan et tilfælde kan være tungen på vægtskålen. Objektivt set, er det den sociale kompetence jeg oftest ser mine egne funktionsnedsatte elever bruge som deres stærke kort, når de gerne vil danne relationer ind i almenområdet. De spejler sig i hvad de almene børn gør og forsøger at imitere deres adfærd. Dog oplever jeg, at de er udfordret på at opretholde denne 16

17 facade i længere tid, da det kræver stor koncentration at hæmme deres egentlige natur og de derfor ikke kan indgå i de almene fællesskaber i længere tidsrum, uden et vist gennembrud af naturlig adfærd. BM siger at vi som fagpersoner skal sætte os selv i spil, noget jeg kun kan være enig i. Jeg ser i kraft af mit virke som fagperson ind i almenområdet, at lærerne stadigvæk gemmer sig bag kateteret, fulde af berøringsangst overfor hvad der er svært for børnene rent følelsesmæssig og fuldt ud funktionsdygtige i gamle læringsmetoder der er dræbende for inklusionen og især de børn der er inkluderet. Derfor syntes jeg at den nye folkeskolereform er rigtig god, i det at den åbner op for den mulighed at pædagogerne også kan varetage undervisning. På denne måde kan der nu komme andre typer voksne ind og møder børn i børnehøjde. Voksne der er i stand til at sætte sig selv i spil og som tør snakke med børnene, voksne som er deltagende og som er i stand til at bevæge sig ind i individets rum og ved at gå ved siden af, istedet for at stå overfor, på den måde hjælpe og guide barnet mod at være en inkluderet del af fællesskabet. I min optik, burde der til hvert årgangsteam være tilknyttet en pædagog, en som havde til hovedopgave, ud over undervisning selvfølgelig, at være den ansvarlige for de sociale beskrivelser i elevplanerne, en som havde det fokus når læreren taler om udvikling af læringsrummet, at hjælpe individet ind i læringsrummet. På den måde tænker jeg at man kan få en mere målrettet inklusion, ved at en lærere og en pædagog som team får brugt deres kompetencer der hvor det giver mest mening, i læring og hos børnene, sådan at de understøtter og supplere hinanden. Læreren får frigivet ressourcer til at udvikle på læring og læringsrummet, på denne måde vil ingen stå alene. Afsnit 3 I dette afsnit vil jeg forsøge at definere hvorfor vi arbejder med inklusion i Danmark og hvilke konventioner og tænkninger der ligger til grund for at vi som samfund søger at arbejde med dette felt. Ydermere vil jeg undersøge hvilket type samfund vi har og hvilke elementer det består af. Slutteligt vil jeg analysere, diskuterer og konkludere på teorien i forhold til min pædagogiske praksis. Grundlag for inklusion i Danmark For at forstå grundlaget for inklusion og tankerne bag, er det vigtigt, at have viden om de lovgivninger, der ligger til grund for inklusionstanken. 17

18 Inklusion, som det omtales i samfundet i dag, stammer fra Salamanca-Erklæringen fra UNESCOs verdenskongres i Her indgår 92 lande heriblandt Danmark og 25 organisationer erklæringen om, at: Almindelige skoler, som har den inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig udannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. 26 Fokus efter Salamanca-Erklæringen har flyttet sig, hvor man før segregerede elever til andre skoletilbud, inkludere og medtænke man nu elever med særlige behov i den normale undervisning. Erklæringen gør på denne måde op med opfattelsen af den enkelte elev som problembæreren. Danmark forpligtigede sig via Salamanca-Erklæringen til at arbejde hen imod inklusion. 27 En vigtig kilde ift grundlaget for inklusion i Danmark, som har til formål at sikre lige rettigheder for individer med funktionsnedsættelser, er FN handikapkonvention. Dens primære formål er at sikre at alle med funktionsnedsættelser, har samme muligheder for at indgå i job, uddannelse og sociale relationer, selvom de har et handicap. FN s Handikapconvention i 2006, havde følgende målsætning: Handicapkonventionen skal bidrage til, at mennesker med funktionsnedsættelser opnår lige muligheder og de samme rettigheder, som andre mennesker inden for områder som uddannelse, arbejde og det sociale liv. 28 Dokumentet fra Handikapkonventionen centrerer sig omkring princippet, at alle børn også børn med særlige behov har ret til uddannelse. Fortrinsvis skal denne uddannelse foregå i det skolesystem og de skoler, der er i daglig tale kan kaldes skoler inden for almenområdet. Det er i denne kontekst skolens opgave, at være opmærksom på de forskelligheder der er blandt børnenes forudsætninger og potentialer i forhold til læring. Det påpeges i erklæringen, at almindelige skoler med en inkluderende orientering er det mest effektive hjælpemiddel til at bekæmpe diskriminerende holdninger, til at skabe imødekommende miljøer, til at bygge et inkluderende samfund og til at realisere uddannelse og oplæring for alle Salamanca-Erklæringen, Madsen (2005) 28 FN s Handikapkonvention Unesco Salamancaerklæringen (1994) 18

19 Det er ikke kun i pædagogisk praksis begrebet inklusion bliver anvendt, det er også et policy-begreb kaldet social inklusion, hvilket medfører, at det skal anskues på både et politisk niveau og på et pædagogisk niveau. Politisk er der en vision om at skabe et verdenssamfund, med lige rettigheder for alle, til modtagelse af samfundets ressourcer og fællesskaber. Pædagogisk er visionen, at inklusionstænkningen bestræber sig på at skabe lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle børn inden for almene skoler er inkluderede. På både politisk og pædagogisk niveau er målet, at der ikke må ske en segregering, på baggrund af individets behov. 30 I tiden efter Salamanca-Erklæringen er begreberne rummelighed og inklusion ofte blevet anvendt synonymt, både i den politiske og offentlige diskurs, men betyder ikke det samme. I det rummelige menneskesyn, ligger det, at nogle mennesker er mere normale end andre og at det er de normale mennesker, der skal gøre plads til de specielle mennesker. Det ligger implicit i dette menneskesyn, at det at være normal er bedre end at speciel. Dette udgangspunkt er overvejende baseret på et individorienteret menneskesyn, hvor eleverne bliver udredt og afdækket. 31 Dysons diskursananlyse Dette leder mig videre til Alan Dysons diskursanalyse af Salamanca-Erklæringen, hvor 4 forskellige uddannelsesdiskurser giver basis for at anvende inklusionsbegrebet. 32 Den etiske diskurs handler om, at børn skal have lige adgang til uddannelse og indflydelse 30 Pedersen, Mfl (2010) 31 Madsen (2009)

20 på eget liv Den økonomiske diskurs påpeger, at den inklusive skole er effektiv og ressourceudnyttende Den politiske diskurs vægter den inklusive skoles indsats mod splittelse og utryghed Den pragmatiske diskurs fastslår, at den inklusive skole er den mest effektive til at give alle børn en ordentlig uddannelse. 33 Det kan skabe forvirring og usikkerhed ift. begrebet inklusion, når alle diskurser, trods vidt forskelligt ståsted og intention, kan anvendes i den offentlige debat. Når kommunerne vil inkludere flest mulige elever, er det vigtigt, at få en opmærksomhed på, hvilke diskurser der tales og planlægges ud fra. På denne måde bliver det muligt at opnå fælles inklusionsmålsætninger og forståelser. Beskrivelse af samfundet i dag I det foregående har jeg beskrevet grundlaget for hvorfor vi som samfund arbejder med begrebet inklusion, nu vil jeg beskrive vores samfund som det er i dag. Det moderne samfund Vi lever i et samfund der er i evig forandring siger den engelske sociologen Anthony Giddens, vi gør op med gamle traditioner og bevæger os via det senmoderne samfund nu mod et konkurrencebaseret samfund som er underlagt institutionaliserede ekspertsystemer. 34, 35 Samfundet er især kendetegnene ved, at være et dynamisk samfund. Det har en forandringshastighed, dybde og intensitet, som ikke tidligere er set. Giddens siger at dynamikken i det samfundet har tre kendetegn: adskillelsen af tid og rum, institutionens løsrivelse fra det lokale og tilværelsen refleksive karakter. 36 Det mest væsentlige kendetegn ved samfundet er ifølge Giddens af-traditionaliseringen. Traditioner har mistet den handlingsvejvissende betydning i hverdagens vigtige beslutninger, men også som vigtige orienteringspunker for samfundets 33 Holmegaard (2004) 34 Madsen (2005) 35 Jensen og Meyer (2012) 36 Jensen og Meyer (2012) 20

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Inklusion - inkluderende specialpædagogik

Inklusion - inkluderende specialpædagogik Inklusion - inkluderende specialpædagogik Parkskolens inklusionsstrategier It s important that there is at least one person, who is crazy about the child. (Bronfenbrenner) Inklusion - inkluderende specialpædagogik

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusion og forældresamarbejde Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inspirationspapir fra arbejdsmøde om inklusion den 7. december 2009 i Samarbejdsprojektet om børn og unge med særlige behov Indledning Hvad mener vi med inklusion

Læs mere

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER OM EN RÆKKE ORD Rummelighed opfattes som et statistisk begreb. Det er kvantitativt funderet. Inklusion modsat segretion - er kvalitativt funderet. Det er oplevelsen og effekten at eleven kan beskrives

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? 04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering

Læs mere

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål: BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Uddannelsesmål: Målet for 2. praktikperiode

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Efterværn og udslusning. - At være ny i samfundet

Efterværn og udslusning. - At være ny i samfundet Efterværn og udslusning - At være ny i samfundet Citat fra en ung Jeg er glad for at være kommet i Bogruppen, der er så mange ting som jeg endnu ikke ved, det er jo fordi at jeg er helt ny i samfundet.

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

En politisk vision,- salamanca erklæringen,- handicapkonventionen, de pædagogiske læreplaner,- skolereformen.? En pædagogisk / dannelsesmæssig

En politisk vision,- salamanca erklæringen,- handicapkonventionen, de pædagogiske læreplaner,- skolereformen.? En pædagogisk / dannelsesmæssig En politisk vision,- salamanca erklæringen,- handicapkonventionen, de pædagogiske læreplaner,- skolereformen.? En pædagogisk / dannelsesmæssig vision? En spareøvelse? Ødelæggelse af både det sårbare barns

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) < Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper Eksempel A. Voksne, Tema 1., Uddannelse & Beskæftigelse Eksempel B. Voksne, Tema 2., Kompetencer Eksempel C. Børn & Unge, Tema 1.,

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET 1 Indhold Forord 3 Del af fællesskabet 4 Definition af inklusion 9 Fra specialsystem til almensystemet 11 Konkrete indsatser og handlingsplaner 14 2 Forord I Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015 Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser 17.september 2015 Rammen for mit oplæg Fokus på jeres egen læring Inklusion: individet i fællesskabet Inklusion kræver en anderledes tænkning/praksis/kultur

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere