HELHEDSPLAN FOR NØRREMARKEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HELHEDSPLAN FOR NØRREMARKEN"

Transkript

1 HELHEDSPLAN FOR NØRREMARKEN

2 1

3 Indhold Forord... 3 Baggrund... 4 Beskrivelse af området... 4 Statistisk nøgletal og områdets udfordringer... 5 Opnåede resultater i helhedsplanerne Det tværgående samarbejde på Nørremarken... 8 Finlandsparken... 9 Perspektiver i det boligsociale arbejde De overordnede mål med indsatserne Det kommunale samspil Områdets ressourcer Vision for helhedsplanen Overordnede succeskriterier i forhold til visionen Indsatserne Indsatsområde 1 Børn, unge og familier Aktivitet 1: Ungeråd Aktivitet 2: Nørremarkens Idrætsforening Indsatsområde 2 Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Aktivitet 1: Lokale undervisningstilbud Indsatsområde 3 Beboernetværk, inddragelse og demokrati Aktivitet 1: Opgangsambassadører Aktivitet 2: Klyngeråd Aktivitet 3: Beboernetværk på tværs Indsatsområde 4 Sundhed Aktivitet 1: Sundhedsagenter Aktivitet 2: Sundhedscafe og motion Organisering Organisation Evaluering Medarbejderressourcer Overordnet tidsplan/milepælsplan for hele helhedsplanen Budgetramme

4 Forord Der er mange positive erfaringer fra arbejdet med Finlandsparken og det tværgående samarbejde mellem de 3 afdelinger på Nørremarken. Afdelingsbestyrelser og en række frivillige har gjort et kæmpe arbejde for at løfte området. Det er dette engagement og gode erfaringer der skal være udgangspunkt for de kommende års indsatser. Denne boligsociale helhedsplan følger dels op på de foregående års boligsociale indsatser og positive udvikling i Finlandsparken og på hele Nørremarken, og dels nytænker den indsatsen, da der denne gang kun skal være én samlet helhedsplan for hele Nørremarken. Endelig bidrager den til at knytte de mange initiativer i bydelen sammen mellem beboere, institutioner, frivillige netværk, kommune, m.m. Parterne bag denne helhedsplan er beboerne i Finlandsparken, Moldeparken, Finlandsvej (Lejerbo), boligorganisationerne AAB Vejle, ØsterBO, Lejerbo Vejle, samarbejdet BolivVejle, og Vejle Kommune. Finlandsparken Moldeparken Finlandsvej (Lejerbo) 3

5 Baggrund Beskrivelse af området I mange danske provinsbyer er der i byens udkant placeret større elle mindre almene boligområder. Bebyggelserne stammer typisk fra 60 erne og 70 erne, og blev i sin tid bygget for at imødekomme efterspørgslen efter mange, tidssvarende og billige boliger, typisk henvendt til den danske arbejderklasse. De almene boliger på Nørremarken er et typisk eksempel på denne type boligområde. I dag er tiden en anden, og beboersammensætningen på Nørremarken ligner den, som ses i mange andre store almene boligområder, med en stor etnisk mangfoldighed og en stor andel beboere på overførselsindkomster. Nørremarken Nørremarken består af tre afdelinger, fra tre boligorganisationer Finlandsparken (AAB), Moldeparken (ØsterBO), og Finlandsvej (Lejerbo). De tre afdelinger ligger placeret parallelt med hinanden på hver sin side af to veje. Alle tre afdelinger er opført som etagebyggeri. Der er 530 familieboliger i Finlandsparken, 350 familieboliger og 30 ældreboliger i Moldeparken, og 162 familieboliger på Finlandsvej (Lejerbo) i alt lejemål som bebos af omkring mennesker med mere end 50 forskellige nationaliteter. Moldeparken Finlandsparken Lejerbo 4

6 Antal beboere Afdelingerne stammer primært fra perioden 1957 til Finlandsparken er opført 57 71, Moldeparken samt de 30 ældreboliger i 96, og Finlandsvej (Lejerbo) i 73. En større fysisk helhedsplan for Finlandsparken er godt i gang, hvor der bl.a. bliver installeret dørkaldeanlæg, større altaner og nye vinduer med bedre overblik over de grønne områder, ligesom der etableres nye fælles udearealer. I Moldeparken er der også en fysiskhelhedsplan på vej. I området findes bl.a. en skole med 0-9. klasse, flere børnehaver/vuggestuer, en fritidsklub, en kirke, og et indkøbscenter med dagligvarebutikker. Statistisk nøgletal og områdets udfordringer Boligområdet Nørremarken har omkring beboere fordelt på husstande Udviklingen i antal beboere på Nørremarken 1. januar Siden 2007 er der sket en stigning i antallet af beboere, fra 2744 første januar 2007 til 2782 første januar Ser man på de nyeste kås tal for 2011, er der en social slagside i beboersammensætningen på Nørremarken i forhold til Vejle Kommune som hele. Børn og unge Andel af børn og unge under 18 år (2011) Andel af børn med enlige forsørgere (2011) Finlandsparken (AAB) Moldeparken (ØsterBo) Finlandsvej (Lejerbo) Vejle Kommune 39,9 % 27,8 % 31,7 % 23,7 % 34,9 % 42,5 % 28,1 % 15,4 % Der er mange børn og unge i boligområdet, og flere af disse er børn af enlige forsørgere. 5

7 I perioden 2007 til 2010 er andelen af enlige forsørgere steget fra 27,2 % til 34,9 % i Finlandsparken, fra 32,6 % til 42,5 % i Moldeparken, mens den på Finlandsvej (Lejerbo) er faldet fra 49,7 % til 28,1 %. De unge mangler noget at tage sig til, og der er ikke altid råd til fritidsinteresser. De unge bevæger sig rundt i boligområdet på må og få, og det har skabt uro og uhensigtsmæssig adfærd blandt en gruppe unge på Nørremarken. Enlige Andel af enlige uden børn (2011) Finlandsparken (AAB) Moldeparken (ØsterBO) Finlandsvej (Lejerbo) Vejle Kommune 19 % 44,1 % 31,1 % 36,6 % Der er en del enlige i Moldeparken især ældre. Om end andelen af enlige uden børn er faldet fra 54,4 % til 44,1 % i perioden 2007 til For at undgå ensomhed og isolation er der behov for aktiviteter i nærområdet for denne målgruppe. Etniske beboere Andel af indvandrere og efterkommere (2011) Finlandsparken (AAB) Moldeparken (ØsterBo) Finlandsvej (Lejerbo) Vejle Kommune 74,3 % 50,8 % 35,9 % 8,5 % Der er en stor andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk i boligområdet. I Finlandsparken er det ¾ af beboerne. Antallet af etniske beboere har i alle tre afdelinger været stigende over de seneste år. I perioden 2007 til 2011 er andelen af indvandrere og efterkommere i Finlandsparken steget fra 68,9 % til 74,3 %, i Moldeparken er den steget fra 41,6 % til 50,8 %, og på Finlandsvej (Lejerbo) er den steget fra 30,3 % til 35,9 %. Det giver en udfordring i at skabe beboernetværk på tværs af kulturelle og sproglige forskelligheder. Det er svært at rekruttere etniske beboere til afdelingsbestyrelserne og at få formidlet de demokratiske rammer i en almen boligforening (beboerdemokratiet). Beboernes forskellige etnicitet i sig selv udgør dog ikke et problem, og det er et emne der i den tidligere helhedsplan for Finlandsparken er valgt ikke at fokusere på, og det vil der heller ikke bliver i den kommende fælles helhedsplan for Nørremarken. 6

8 Uddannelse Andel af personer over 15 år med uddannelse på grundskole niveau, samt uoplyst (2011) Finlandsparken (AAB) Moldeparken (ØsterBo) Finlandsvej (Lejerbo) Vejle Kommune 62,4 % 60,2 % 64,1 % 37,8 % Uddannelsesniveauet er generelt lavt på Nørremarken, og det er ikke noget som har ændret sig væsentligt over tid. Et løft på dette område vil være med til at give en række beboere bedre muligheder for at begå sig, bl.a. i forhold til sproglige kompetencer, og i forhold til at kunne klare sig i et mere og mere digitaliseret samfund. Tilknytning til arbejdsmarkedet Andel af personer over 15 år som er en del af arbejdsstyrken (2010) Andel af personer over 15 år som er arbejdsløse (2010) Andel af pensionister som modtager førtidspension (2010) Finlandsparken (AAB) Moldeparken (ØsterBo) Finlandsvej (Lejerbo) Vejle Kommune 47,6 % 43,7 % 50 % 63,8 % 5,3 % 4,6 % 7,4 % 2,1 % 58,9 % 43,6 % 29,4 % 17,3 % Den generelt øgede arbejdsløshed i Vejle kommune har især slået til i de almene boligområder. Fra 2009 til 2010 er arbejdsløsheden steget fra 1,9 % til 5,3 % i Finlandsparken, fra 0,9 % til 4,6 % i Moldeparken, og fra 0,4 % til 7,4 % på Finlandsvej (Lejerbo). Ser man på den generelle udviklingstendens i arbejdsløsheden er disse tal formentligt også steget yderligere i Dette er med til at give et yderligere lavt indkomstniveau i boligområdet. En stor del af beboerne er helt udenfor arbejdsmarkedet, idet lige knap 50 % af beboerne er en del af arbejdsstyrken. En stor del af disse er pensionister, hvoraf 58,9 % er førtidspensionister i Finlandsparken, 43,6 % i Moldeparken, og 29,4 % på Finlandsvej (Lejerbo). I perioden 2009 til 2010 er andelen af pensionister i Finlandsparken som modtager førtidspension steget fra 53,3 % til 58,9 %, fra 37,7 % til 43,6 % i Moldeparken, og fra 28,4 % til 29,4 % på Finlandsvej (Lejerbo). Det er en meget forskelligartet gruppe som både kan have fysiske og/eller psykiske skavanker. Der er dog også et uopdyrket frivillig potentiale i en at have en række beboere som er hjemme i dagtimerne. 7

9 Indkomst Andel af fuldt skattepligtige personer over 15 år med en bruttoindkomst under kr. (2010) Finlandsparken (AAB) Moldeparken (ØsterBo) Finlandsvej (Lejerbo) Vejle Kommune 45,6 % 44,5 % 36,7 % 27,8 % Der er mange i de lavere indtægtsgrupper på Nørremarken. 45,6 % i Finlandsparken har en bruttoindtægt på under kr., 44,5 % i Moldeparken, og 36,7 % på Finlandsvej (Lejerbo). Der er derfor en række beboere med få midler, f.eks. til deltagelse i aktiviteter. I perioden 2007 til 2009 er den gennemsnitlige bruttoindkomst dog steget i alle tre afdelinger. I Finlandsparken er den steget fra kr. til kr., i Moldeparken fra kr. til kr., og på Finlandsvej (Lejerbo) fra kr. til kr. Opnåede resultater i helhedsplanerne I den foregående periode har der været to helhedsplaner på Nørremarken en for Finlandsparken og en for det tværgående samarbejde på Nørremarken. Nørremarken er godt på vej, men endnu ikke i mål. Nedenfor gennemgås en kort oversigt over projekternes vigtigste resultater Det tværgående samarbejde på Nørremarken Koordinering og inddragelse Der er i projektperioden sket en øget koordinering på tværs af de 3 afdelinger. Der er etableret en velfungerende styregruppe på tværs af de 3 afdelinger, hvor ca. 10 deltager ved 6 årlige møder. Derudover er der holdt studietur og seminarer. På møderne er der sket en løbende planlægning af tværgående aktiviteter og orientering imellem de tre afdelinger. BolivNord områdeudvalget fungere som et orienterende forum på tværs af boligområdets aktører. Der afholdes 4 møder årligt med ca. 11 repræsentanter fra bestyrelser, skole, institutioner, og forvaltninger. HotSpot styregruppen fungere som et orienterende og koordinerende forum for Hotspot-projektet. Der afholdes 4 møder årligt med ca. 15 deltagere. BolivNord udgør de 11 af deltagerne. Kommunikation Der arbejdes løbende på at sikre en bedre fælles information til beboerne. Ældre medborgere Der er etableret en række tilbud for ældre beboere klub, gymnastik, banko, udflugter. Aktiviteterne er yderst velfungerende med en deltagere til hver. Aktiviteterne afholdes af en række frivillige og er med til at øge trygheden blandt de ældre beboere. 8

10 Beboer aktiviteter for alle Der afholdes løbende aktiviteter for alle beboere, som er med til at styrke fællesskabet på tværs af de tre afdelinger. Der er bl.a. en årlig beboertur med ca. 40 deltagere, Nørremarken By Night en årlig begivenhed der trækker gæster fra hele området til Nørremarken, og Fælles Sankt Hans fest med ca. 400 deltagere. Kvinder Der er etableret tilbud hvor kvinder mødes på tværs af boligområderne. Der afholdes Zumba, med 6 hold om ugen, hvor ca deltager. 2 gange om året holdes der Kvindebazar, hvor ca deltager. Der er etableret et samarbejde med sundhedsafdelingen omkring projekt sund på egen boldbane, der i dag har etableret lokale tilbud for kvinder på Nørremarken. Der er fortsat tæt samarbejde med sundhedsplejerskernes åben hus i sundhedsplejen Emilie på Nørremarken. Børn og unge Der er etableret aktiviteter for områdets mange børn og unge. Der afholdes et årligt børnekræmmermarkedet med deltagere, og der er blevet opstillet en Futsal-bane som benyttes af op til 50 børn og unge. Der ud over har der været afholdt en lang række sommerferieaktiviteter for børn og unge. Disse aktiviteter er i stigende grad blevet overtaget af Fritids og ungdomsklubben og projektet Hotspot, som der er et tæt samarbejde med. Der er fokus på inddragelse af unge i beboerdemokratiet og der arbejdes på at etablere et ungeråd, hvor en gruppe unge fra forskellige grupperinger på Nørremarken gennemgår et kursus i at stå for aktiviteter og i konflikthåndtering. Desuden arbejdes der med etablering af et musik studie i samarbejde med Helhedsplanen i Finlandsparken. Finlandsparken Nærdemokrati Projektideen bag helhedsplanen nærdemokratimodellen dvs. klyngeråd og opgangsambassadører er omdrejningspunkterne for de forandringer og aktiviteter der er sat i værk i Finlandsparken. Det er bl.a. dette der skal føre til målopfyldelsen. Opgangsambassadører Der er etableret et korps af opgangsambassadører i Finlandsparken. Målet er at der skal være 1 person fra hver opgang - i alt 53 personer. De sidste par år har der været personer, som har dækket de 53 opgange. Beboerne føler i høj grad, at de er blevet mere glade i deres dagligdag og for at bo i Finlandsparken. Vi hilser på hinanden Beboerne hilser nu på hinanden, hvilket giver en god omgangstone og en følelse af at høre til. Alle nye beboere får en blomst, når de flytter ind. Dette gør, at de føler sig velkomne. Dette er starten på et godt naboskab og begyndelsen til, at man tør spørge om ting i hverdagen. 9

11 Klynger Der er etableret velfungerende klyngeråd i de 5 klynger. Målet er at der skal være mere demokrati i den enkelte klynge, de enkelte klynger har selv sammen med landskabsarkitekten udformet klyngens grønne arealer med legepladser m.m. Ligesom klyngerne selv står for egne lokaler, og brugen heraf. Der arbejdes på, at flytte mere medbestemmelse ud i den enkelte klynge, den enkelte klynge udarbejder budget for deres ønsker til aktiviteter m.m. Pt. er det en udfordring at få flyttet mere medbestemmelse ud i klyngen, hvilket der arbejdes på. Beboere mødes på tværs af kulturer og får ad denne vej indblik i andre kulturer end den man selv er en del af Der har været arrangeret fælles begivenheder i Finlandsparken fx indvielsen af det kulinariske hus Der arrangeres spontane og faste aktiviteter i regi af klyngerådene Folk er nysgerrige og viser interesse for hinanden Beboere er via klyngerne blevet aktiveret og tager selv initiativ til nye tiltag. Aktiviteterne i klyngerådene, fælles begivenheder og kendskab på tværs betyder, at beboere er blevet bærer af den gode historie om Finlandsparken. Enkeltstående dårlige episoder fylder ikke længere i snakken, som de gjorde tidligere. Folk har mere fokus på de positive initiativer. Traditioner Der er blevet skabt flere traditioner hvor der i fællesskab med de 2 andre boligforeninger på Nørremarken er blevet lavet flere fælles aktiviteter, f.eks. fælles Sankt Hans fest, Ramadan, Dragefestival, børnekræmmermarked, affaldsindsamling og en række enkeltstående aktiviteter. Kurser for frivillige Frivillige beboere har deltaget i kursusvirksomhed. De har taget en NLP Coach uddannelse, et iværksætterkursus, et hygiejnekursus, miljøambassadørkursus, kursus i kommunikation og konflikthåndtering. Derudover undervises der i dansk, engelsk og matematik. Styregruppe Der er etableret en velfungerende styregruppe hvor også klyngerådsmedlemmerne deltager udover de almindelige interessenter. Der afholdes 6 årlige møder. Derudover er der holdt studietur og seminarer. På møderne er der sket en løbende information om aktiviteter og målopfyldelse. Hærværk Da projekt perioden startede, var udgiften til hærværk, mellem og kr. Dette er efterhånden blevet nedbragt til under kr. og d.d. er udgiften til hærværk i indeværende år på kr. for det første halvår af dette regnskabsår. 10

12 Perspektiver i det boligsociale arbejde Med den nye helhedsplan for Nørremarken går vi fra to helhedsplaner til én fælles. Den nye organisering vil være med til at skabe et fælles fokus og engagement for udviklingen af Nørremarken. Ved at samle den boligsociale indsats, bliver det muligt at udnytte ressourcerne bedre, og få gavn af de synergieffekter der vil være ved at arbejde tættere sammen de tre afdelinger på tværs. De hidtidige erfaringer fra tidligere og nuværende boligsociale indsatser, er grundlaget for den fremtidige organisering og udvikling. Der vil i den kommende helhedsplan være fokus på involvering af beboerne. De ansatte skal sammen med beboerne skabe forandringer og aktiviteter i boligområdet. Men det er beboerne selv som skal være med til udvikle deres boligområde og bestemme retningen. De overordnede mål med indsatserne Børn, unge og familie: De unge skal involveres i boligområdet de skal have medansvar og medbestemmelse. De unge skal have noget at lave i deres fritid, med aktiviteter året rundt. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv: Kompetenceniveauet skal løftes på Nørremarken der skal være undervisning i lokalområdet, og beboerne skal rustes til det digitale samfund. Beboernetværk, inddragelse og demokrati: Nørremarken skal være et trygt sted, hvor beboerne trives og der er godt naboskab. Den almene tanke skal udbredes beboerne skal inddrages og have indflydelse det er dem der skal præge udviklingen af deres boligområde. Sundhed: Beboerne på Nørremarken skal motiveres til sundhed og trivsel, gennem viden og bevidsthed om det sunde liv. Sundhed skal gøres tilgængelig for alle i boligområdet. Med sundhedsfremmende aktiviteter skal uhensigtsmæssig livsstil ændres og forebygges, således at sundhedstilstanden på Nørremarken forbedres, og beboernes livskvalitet øges. Det kommunale samspil Der er mange parter involveret i at realisere visionen for Nørremarken og løse de skitserede problemstillinger. Især Vejle Kommune spiller en vigtig rolle, og der er løbende kommunale tiltag i området som spiller sammen med, og understøtter aktiviteterne i helhedsplanen. Vejle Kommune har en række initiativer der retter sig mod udsatte grupper. Herunder projekt fremskudt sagsbehandling, hvor personer fra myndighedsafdelingen er rykket ud i forskellige boligafdelinger, og en særlig socialfaglig medarbejder der hurtigt kan inddrages af de forskellige institutioner og kommunale aktører i området, til at støtte problemramte familier. 11

13 Beskæftigelse og erhverv er i høj grad et kommunalt anliggende, som en boligafdeling har begrænsede mulighed for at løse, udover at tilbyde samarbejdet på relevante områder. Der arbejdes på at udvikle et samarbejde med kompetencecentret f.eks. omkring praktikpladser i boligområderne. I forhold til sundhed er der det kommunale tilbud Sund På Egen Boldbane som er et vægttabshold for overvægtige. Emilie er et åbent hus tilbud med sundhedsplejerskerne, hvor man en gang om ugen har mulighed for at komme og få råd og vejledning, lege og synge med børnene, og deltage i socialt samvær med andre småbørns mødre. Områdets ressourcer Trods udfordringer på Nørremarken rummer området mange styrker af både kulturel, social og fysisk karakter, som udgør et vigtigt afsæt for de positive forandringer der ønskes fremover. Det er disse ressourcer det boligsociale arbejde bygger på. Først og fremmest er der tre engagerede afdelingsbestyrelser, og en række frivillige beboere, som er med til at gøre en kæmpe indsats. Ligesom der er blevet oparbejdet et godt samarbejde mellem de tre afdelingsbestyrelser. Der er flere års tradition og erfaring med boligsocialt arbejde på Nørremarken. Ligesom der er et stærkt og langvarigt engagement blandt de kulturbærende institutioner. Dette bliver understøttet at flere tværgående samarbejdsfora hvor boligselskaberne, kommunale forvaltninger, foreninger, ungdomsklub m.m. deltager. De boligsociale indsatser skal ofte ses på den lange bane, og på Nørremarken er der mange beboere som har boet i området i flere årtier, ligesom der er mange familier med flere generationer i området og en stærk tilknytning til Nørremarken. Særligt blandt de etniske grupperinger er der stærke netværk. Der er gode fysiske rammer for aktiviteter på Nørremarken bl.a. i Finlandsparkens beboerhus og klyngelokaler, og i fælleslokalerne hos Moldeparken og Lejerbo. 12

14 Vision for helhedsplanen Nørremarken skal være et trygt og godt sted at bo sammen skal vi løfte området og gøre det til et attraktivt boligområde. Vi bygger videre på det gode samarbejde og de gode erfaringer. Et samarbejde på tværs, men med respekt for de enkelte afdelingers særegenhed og individuelle traditioner. Beboerne får indflydelse, medansvar og kendskab til muligheder og nye netværk. De deltager i fællesskaber ud fra egne ressourcer. Gennem respekt for hinandens forskelligheder skaber vi rummelighed og højt til loftet, gennem ansvarlighed skaber vi tryghed, og gennem interessefællesskaber skaber vi integration. Vi viser omverden at vi er stolte af vores boligområde vi fortsætter den positive spiral og får et endnu bedre image. Helhedsplanens bidrag til realisering af visionen fremgår af de valgte indsatsområder og aktiviteter. Overordnede succeskriterier i forhold til visionen Nørremarken er et attraktivt boligområde Succeskriterier i 2016: Lavere flyttefrekvens - I 2011 var den samlede fraflytningsfrekvens på Nørremarken 16,7 %. Der ønskes en fraflytningsfrekvens under 15 % 1. Ingen ledige lejligheder - 1. november 2012 var der 11 ledige boliger på Nørremarken. Det lave antal ledige boliger ønskes bibeholdt. Flere på venteliste - Pr. 1 december har Finlandsparken 60 på venteliste til en bolig, Moldeparken 173, og Lejerbo 211. I alt står der 444 på venteliste til en bolig på Nørremarken. Særligt ventelisten for Finlandsparken ønskes forøget, så den er på højde med de andre afdelinger. Beboerne har indflydelse og medansvar for boligområdet, og de deltager i fællesskaber på tværs Succeskriterier i 2016: Flere frivillige - Der er i dag ca. 80 aktive frivillige på Nørremarken. - Der er ønske om af få flere involveret, således at der kommer ca. 120 frivillige på Nørremarken. Flere unge frivillige - Det er i dag ca. 10 af de frivillige som er under 30 år. Der er ønske om at fordoble dette tal. 1 En fraflytningsfrekvens på % giver anledning til bekymring, mens % som regel er uproblematisk. En fraflytningsfrekvens under 10 % kendetegner et attraktivt boligområde. Jf. John Andersen (2008): Ressourcemobiliserende beskæftigelsespolitik Strategier og erfaringer fra udsatte byområder : s

15 Der er opgangsambassadører i alle tre afdelinger - Finlandsparken har 53 opgange, Moldeparken 37 opgange, og i Lejerbo er der 15 opgange. I alt 105 opgange. I december 2012 er der 28 opgangsambassadører i Finlandsparken. Målet er at der er opgangsambassadører i samtlige 105 opgange.flere deltagere i afdelingsmøder - Ved seneste ordinære beboermøde deltog der 67 i Finlandsparken, 40 i Moldeparken, og 35 i Lejerbo. Det svarer til at ca. 13 % 2 af lejemålene på Nørremarken var repræsenteret ved et beboermøde. Dette ønskes øget til 20 %. Udgifterne til hærværk er på et minimum. - I Finlandsparken har de det seneste år brugt ca kr. på udbedring af hærværk 3, i Moldeparken er der ikke brugt penge på hærværk det seneste år, og i Lejerbo er der brugt ca kr. Der afholdes min. 2 større årlige aktiviteter, med deltagere fra alle 3 afdelinger. Nørremarkens Idrætsforenings er etableret og drives på almindelige foreningsvilkår. Sammensætningen af afdelingsbestyrelserne afspejler beboersammensætningen 4. - I Finlandsparken er gennemsnitsalderen i afdelingsbestyrelsen 55 år og i Moldeparken er den 67 år. Gennemsnitsalderen ønskes reduceret fra det nuværende niveau med min. 5 år 5. 2 Nb. I nogen tilfælde kan der have deltaget flere fra samme lejemål. 3 Året før blev der brugt ca kr. Dette tal har tidligere også været endnu højere. 4 Lejerbo ønskes ikke målt på dette. 5 Gennemsnitsalderen i begge afdelinger for beboere 18+ er ca. 45 år. 14

16 Indsatserne Helhedsplanen tager udgangspunkt i fire indsatsområder med en række tilknyttede aktiviteter. De fire indsatsområde har naturligt mange sammenhæng og overlap med hinanden. F.eks. når en sundhedsagentuddannelse også er med til at give arbejdsrettede kompetencer, samt skabe beboernetværk mellem deltagerne. Dermed skal såvel indsatsområder og aktiviteter ses som en større sammenhæng, omend de her er beskrevet hver for sig. De mange overlap kan være svære at beskrive på en overskuelig måde, men i praksis vil de træde tydeligt frem. En gennemgående tråd i flere aktiviteter vil være inddragelse af beboerne, og der vil dermed være en klar sammenhæng med indsatsområdet Beboernetværk, inddragelse og demokrati, til en række aktiviteter. De to øvrige indsatsområder Kultur og fritid og Udsatte grupper er også væsentlige område, men er ikke taget med i denne helhedsplan som specifikke indsatsområder. Der er flere aktiviteter som vil kunne passe under flere forskellige indsatsområder, så for overskuelighedens skyld er kultur og fritid valgt fra, men emnerne er repræsenteret under andre indsatsområder. I forhold til den udsatte gruppe er målgruppen tilstede på Nørremarken, og de er selvfølgelig også et opmærksomhedspunkt. Det er dog et 15

17 område det er svært at gøre noget ved som boligområde, og opgaven varetages primært af Vejle Kommune. I forhold til indsatsområdet Uddannelse, beskæftigelse og erhverv, er beskæftigelses og erhvervs delen i høj grad et kommunalt anliggende, som en boligafdeling har begrænsede mulighed for at løse, udover at tilbyde samarbejdet på relevante områder. Uddannelse og kompetenceudvikling er ved første blik heller ikke et boliganliggende, men erfaringer fra helhedsplanen i indeværende projektperiode viser, at det giver en positiv effekt på boligområdet at tilbyde undervisning lokalt. Projektet Tjansen der omfatter et lommepengeprojekt samt en vejledningsdel målrettet unge i Løget og Nørremarken er ikke beskrevet her, da den organisatorisk er placeret i BolivVejle og drives af Vejle Kommune. Projektet indgår naturligt i flere sammenhænge dels i forhold til aktiviteter målrettet børn og unge, men også som arbejdskraft ved forskellige arrangementer i områderne, til uddeling af materialer m.m. Projektet er med til at motivere, støtte, og give de unge på Nørremarken et skub i den rigtige retning mod voksenlivet, således at flere kommer i gang med, og fyldfører, en ungdomsuddannelse. De fire valgte indsatsområder, skal alle være med til at understøtte den overordnede strategi for Nørremarken. I det følgende er de enkelte indsatsområder og aktiviteter beskrevet. 16

18 Indsatsområde 1 Børn, unge og familier Problemkompleks Der er mange børn og unge i boligområdet, og flere af disse er børn af enlige forsørgere. Sammenholdt med en kombination af generelt lav uddannelse, lav beskæftigelse og mange på førtidspension, er der mange børn og unge der vokser op i økonomisk trange kår. De unge mangler noget at tage sig til, og der er ikke altid råd til fritidsinteresser. De unge bevæger sig rundt i boligområdet på må og få, og har svært ved at finde deres plads. Det skaber indimellem uro og uhensigtsmæssig adfærd blandt en gruppe unge på Nørremarken. Der er derfor brug for at være en række aktiviteter for denne målgruppe. På nuværende tidspunkt er der en HotSpot indsats på Nørremarken, som primært tager sig af børn og unge indsatsen. Denne slutter dog i midten af 2014 og det er vigtigt at få samlet op på de indsatser der er blevet igangsat. Formål Der skal være gode tilbud til børn og unge på Nørremarken, og der skal være personer der vil de unge. De unge skal inddrages og have medbestemmelse de skal ha deres plads i boligområdet. De unge skal have større interesse og ansvarlighed for boligområdet og dets aktiviteter (dvs. at børn/unge i højere grad oplever sig selv som en del af det større fællesskab både i boligområdet og i samfundet generelt) Der skal være mindre utryghedsskabende og uhensigtsmæssig adfærd i boligområdet, ved at skabe bedre relationer mellem beboerne (både børn, unge og voksne). 17

19 Aktiviteter For at opnå dette ønskes følgende aktiviteter sat i gang. Med Ungeråd vil vi styrke de unges indflydelse på boligområdet og lærer dem at deltage i demokratiet. Med Nørremarkens Idrætsforening vil vi skabe en platform for idræt, motion og samlende aktiviteter på Nørremarken. Aktivitet 1: Ungeråd Problemkompleks Det er erfaringen på Nørremarken, at både stærke og svage unge, der normalt ikke bliver inddraget i demokratiske processer, gerne vil have medindflydelse og deltage i forskellige aktiviteter. Hindringen for de unges deltagelse og engagement er ofte, at de ikke ved, hvor de kan få indflydelse. Det kunne arbejdet med konkrete projekter i Ungerådet være med til at gøre dem opmærksomme på. De unge vil gerne engagere sig i konkrete projekter, men ikke i mere abstrakte demokratiske initiativer. Eksempler på konkrete projekter i Ungerådet kunne være fester, sportsarrangementer, aktivitetsdage og musikarrangementer. Via konkrete projekter får de unge en opfattelse af, hvordan det abstrakte begreb demokrati fungerer i praksis Formål Overordnet set er formålet med projekt Ungeråd at styrke de unges indflydelse på deres kvarter/bydel og lære dem at deltage i demokratiet. Dermed får de unge større ejerskab til deres området, samtidigmed at de også får opbygget en række individuelle kompetencer som de kan tage med sig videre i livet. Konkret vil det ske ved at starte et Ungeråd blandt bydelens unge. Målgruppen er unge mellem 12 og 18 år. Ungerådets funktion er at arbejde for at kvarterets unge får direkte del i relevante projekter, der igangsættes i kvarteret, herunder i Helhedsplanen. Indholdet og praksis for aktiviteten Unge i målgruppen (12-18 år) kan være med i Ungerådet. De, der kommer til møderne træffer beslutningerne. Man bliver ikke smidt ud af Ungerådet, når man fylder 18 år. De unge deltager som enkeltpersoner, og fordi det er noget, de har lyst til. De repræsenterer derfor ikke nogle af klubberne, skolerne eller øvrige unge-institutioner i området. Det er vigtigt, at de unge ikke bliver valgt, men kommer, fordi de har lyst. Det dog væsentligt, at der sikres et tæt samarbejde med boligforeninger og institutioner på Nørremarken derfor nedsættes et voksennetværk bestående af repræsentanter fra institutioner (skole, klub), boligforeningerne samt andre institutioner, der har en direkte interesse i samarbejde med Ungerådet. Voksennetværket fungerer som baggrundsgruppe for tovholderne og er med til at sikre opbakning til Ungerådets aktiviteter i de forskellige institutioner samt rekrutteringen af nye unge til Ungerådet. Voksennetværket mødes minimum 2 gange om året og kan indkaldes af Ungerådet. Eksempler på aktiviteter der på sigt kan iværksættes i samarbejde med Ungerådet: Værested / genbrugsbutik Genbrugsbutikken skal drives og passes af unge mennesker i alderen år i samarbejde med en voksen tovholder. De unge skal være med til at løfte opgaver som indretning af butikken, salg, varesortering, regnskab, handymænd etc. De unge i butikken er som udgangspunkt frivillige men 18

20 honoreres med, at evt. overskud i butikken bruges til gode fællesaktiviteter såsom at tage på tur, gå i biografen, holde grill-fest i lokalområdet osv. Genbrugsbutikken skal udgøre rammen omkring et samvær med de unge, så det også i en vis udstrækning kan bruges som værested, men dog samtidig på en sådan måde, at en real butik kan drives. Varerne i butikken skal hovedsageligt komme fra lokalområdet samt de omkringliggende villa-områder. Det kan også tænkes, at sortimentet kan suppleres med varer, der produceres i klyngerne. Fritidskorps Der laves et fritids korps, hvor en gruppe unge ud fra en rollemodel tankegang f.eks. hver lørdag går ud i området og igangsætter forskellige aktiviteter såsom drage-flyvning, fisketur, fodboldkampe etc. i samarbejde med projektmedarbejderne. I boligområdet er der samtidig mange kompetence unge mennesker, som der generelt bliver lyttet til og som med en smule støtte kunne udgøre en ressource i konfliktsituationer, som et konfliktmægler korps. De involverede unge får et fælles ansvar for, hvordan de trives i boligområdet, herunder hvordan tone og opførelse er. De ældre kompetente unge kan understøtte en positiv udvikling ved at gå foran med det gode eksempel, og være med til at sikre at der knyttes varige og forpligtende sociale bånd i området. Ungdomsredaktion Der laves en Ungdomsredaktion, som kan være med til at formidle de gode historier fra Nørremarken, både internt og eksternt. Det kan f.eks. være at lave nyheder til NTV, oprette en Facebook side, laver videoer til YouTube, lave en App med Nørremarkens aktivitetskalender osv. Succeskriterier (for 1. år) Ungerådet vil i starten have behov for en del hjælp til at finde ud af, hvilke områder, de vil søge indflydelse på, hvordan de kommunikerer med de andre unge i kvarteret etc. Målet er, at de unge gennemgår en læreproces, hvor de bliver i stand til at stå for mere og mere selv. Minimum 10 unge rekrutteres til at være med til at etablere Ungerådet. (Unge rekrutteres gennem opsøgende arbejde der sigtes på også at rekruttere unge, der ikke i forvejen er aktive). Der afholdes en Unge-workshop (der kører delvist efter fremtidsværkstedsmetoden, hvilket vil sige, at de unge gennem kritik af de nuværende forhold for unge finder på ideer og konkrete løsningsforhold til, hvordan kvarteret kan blive bedre for unge). Voksennetværket etableres (eller et af de eksisterende fora benyttes). Samarbejdsrelationer Samarbejdspartnere i lokalområdet udover helhedsplanen og dennes faste samarbejdspartnere: hotspot, fritidsklub, skole, Vejle Ungdoms- og kulturforening Lokal evaluering Som afslutning på hvert år afholdes et evalueringsmøde, hvor Ungerådet og Voksennetværket sammen evaluerer året der gik det er væsentligt at der det efterfølgende år foretages justeringer, hvis der er behov. Det er hensigten, at Ungerådet ved udgangen af projektperioden (2016) kan være selvkørende i samarbejde med områdets afdelingsbestyrelser. 19

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Herning Kommune Att.: Kommunaldirektør Lone Lyrskov Herning, den 10. november 2014 Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Boligselskabet

Læs mere

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj 7.03.13 Prækvalifikation ny boligsocial helhedsplan i Frydenlund, Møllevangen og Charlottehøj (25 afdelinger i boligorganisationerne AAB, Boligkontoret, Almenbo Aarhus, Ringgaarden, Murersvendenes Stiftelse

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Velkommen til VORES NYE SYDBY

Velkommen til VORES NYE SYDBY Velkommen til VORES NYE SYDBY 2 Forord I år 2005 blev Fællesorganisationens Boligforening og Slagelse Boligselskab enige om, at den samlede bebyggelse på Ærøvej indeholdende 462 boliger og udearealer trængte

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012.

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Deltagere: Kurt Rytter, Ballerup Ejendomsselskab Lone Skriver, Ballerup

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Møde onsdag d. 23. april 14.00 16.00

Møde onsdag d. 23. april 14.00 16.00 Møde onsdag d. 23. april 14.00 16.00 Deltagere: Knud Aage Thiemer og Gert Jacobsen, AAB, Finlandsparken Adda Johansen og Conny Ebbesen, Østerbo, Moldevej Eigil Jensen og Winnie Petersen, Lejerbo Ulla Varneskov

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE FORORD Mange ældre lever alene i København, og nogle er ensomme. For dem kan det være en stor udfordring at forlade hjemmet og deltage i nogle af de mange

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE SMID DEN KOMMUNALE KITTEL Når embedsmænd spiller på udebane i lokalsamfund BORGERDIALOG I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER Kultur, normer, uskrevne regler og beboerdemokrati GHETTOSTRATEGI

Læs mere

Konference: Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. 31. oktober 2012

Konference: Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. 31. oktober 2012 Konference: Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse 31. oktober 2012 Præsentation af Projektmedarbejdere Projektleder og leder af Unge for Unge Eva Bak Mail: Eva.Bak@silkeborg.dk Mobil: 30 66 43

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012 Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012 Deltagere: Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB Pia Skov, Boligforeningen

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Udfordringer i det boligsociale arbejde Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke

Læs mere

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING I perioden fra 2010 til 2013 er der årligt afsat 10 mio. kr. til forsøg i det almene byggeri. Tranemosegård er et af de boligselskaber, som netop har modtaget

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Forord Fokusgruppen for frivillighed og boligsocialt arbejde har som en af sine målsætninger at skabe et godt boligmiljø og sammenhængskraft i boligafdelingerne.

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER

DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER Boligsocialt Serviceeftersyn Tverskov Kommunikation & Udvikling Udviklingsnotat september 2015 DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER Flytter der flere ressourcestærke borgere ind? Har I nok fokus

Læs mere

Resultater spørgeskemaundersøgelse:

Resultater spørgeskemaundersøgelse: Resultater spørgeskemaundersøgelse: Status opgjort 4. dec. 2013: 43 besvarelser + 6 eksterne besvarelser (de eksterne besvarelser vil i det nedenstående være angivet med rødt og er ikke regnet med i evt.

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt EN NY START EN NY START Januar 2014-december 2015 Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusions politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusionspolitikken Borgerrepræsentationen vedtog den 16. december 2010 en ny inklusionspolitik

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Gadehavegårds boligsociale helhedsplan 2014-2017

Gadehavegårds boligsociale helhedsplan 2014-2017 Gadehavegårds boligsociale helhedsplan 2014-2017 1 Indhold: 1. Forord 3 2. Resumé 3 3. Boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde 4 4. Indsatserne 7 Vision og overordnede mål 8 5.1 Indsatsområde

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Tryghed & Trivsel ÅRET DER GIK Tak for deltagelsen ved arrangementerne og tak for jeres engagement i Boligorganisationen Tårnbyhuse og de respektive afdelinger. Vi ser frem

Læs mere

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse *

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse * Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C * flere unge i uddannelse * Indhold Uddannelse efter grundskolen er på mange måder afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. Uddannelse

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen.

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen. Hagen Ahlgreen Jette Fesner Bettina Foltinger Liselotte Hvidt Ballerup almennyttige Boligselskab Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock, Malene Aagaard Kristensen og Hanne Nygård Jensen Center for By,

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

HOTSPOT KOLDING NORD

HOTSPOT KOLDING NORD HOTSPOT KOLDING NORD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Kolding Nord Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere