HELHEDSPLAN FOR NØRREMARKEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HELHEDSPLAN FOR NØRREMARKEN"

Transkript

1 HELHEDSPLAN FOR NØRREMARKEN

2 1

3 Indhold Forord... 3 Baggrund... 4 Beskrivelse af området... 4 Statistisk nøgletal og områdets udfordringer... 5 Opnåede resultater i helhedsplanerne Det tværgående samarbejde på Nørremarken... 8 Finlandsparken... 9 Perspektiver i det boligsociale arbejde De overordnede mål med indsatserne Det kommunale samspil Områdets ressourcer Vision for helhedsplanen Overordnede succeskriterier i forhold til visionen Indsatserne Indsatsområde 1 Børn, unge og familier Aktivitet 1: Ungeråd Aktivitet 2: Nørremarkens Idrætsforening Indsatsområde 2 Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Aktivitet 1: Lokale undervisningstilbud Indsatsområde 3 Beboernetværk, inddragelse og demokrati Aktivitet 1: Opgangsambassadører Aktivitet 2: Klyngeråd Aktivitet 3: Beboernetværk på tværs Indsatsområde 4 Sundhed Aktivitet 1: Sundhedsagenter Aktivitet 2: Sundhedscafe og motion Organisering Organisation Evaluering Medarbejderressourcer Overordnet tidsplan/milepælsplan for hele helhedsplanen Budgetramme

4 Forord Der er mange positive erfaringer fra arbejdet med Finlandsparken og det tværgående samarbejde mellem de 3 afdelinger på Nørremarken. Afdelingsbestyrelser og en række frivillige har gjort et kæmpe arbejde for at løfte området. Det er dette engagement og gode erfaringer der skal være udgangspunkt for de kommende års indsatser. Denne boligsociale helhedsplan følger dels op på de foregående års boligsociale indsatser og positive udvikling i Finlandsparken og på hele Nørremarken, og dels nytænker den indsatsen, da der denne gang kun skal være én samlet helhedsplan for hele Nørremarken. Endelig bidrager den til at knytte de mange initiativer i bydelen sammen mellem beboere, institutioner, frivillige netværk, kommune, m.m. Parterne bag denne helhedsplan er beboerne i Finlandsparken, Moldeparken, Finlandsvej (Lejerbo), boligorganisationerne AAB Vejle, ØsterBO, Lejerbo Vejle, samarbejdet BolivVejle, og Vejle Kommune. Finlandsparken Moldeparken Finlandsvej (Lejerbo) 3

5 Baggrund Beskrivelse af området I mange danske provinsbyer er der i byens udkant placeret større elle mindre almene boligområder. Bebyggelserne stammer typisk fra 60 erne og 70 erne, og blev i sin tid bygget for at imødekomme efterspørgslen efter mange, tidssvarende og billige boliger, typisk henvendt til den danske arbejderklasse. De almene boliger på Nørremarken er et typisk eksempel på denne type boligområde. I dag er tiden en anden, og beboersammensætningen på Nørremarken ligner den, som ses i mange andre store almene boligområder, med en stor etnisk mangfoldighed og en stor andel beboere på overførselsindkomster. Nørremarken Nørremarken består af tre afdelinger, fra tre boligorganisationer Finlandsparken (AAB), Moldeparken (ØsterBO), og Finlandsvej (Lejerbo). De tre afdelinger ligger placeret parallelt med hinanden på hver sin side af to veje. Alle tre afdelinger er opført som etagebyggeri. Der er 530 familieboliger i Finlandsparken, 350 familieboliger og 30 ældreboliger i Moldeparken, og 162 familieboliger på Finlandsvej (Lejerbo) i alt lejemål som bebos af omkring mennesker med mere end 50 forskellige nationaliteter. Moldeparken Finlandsparken Lejerbo 4

6 Antal beboere Afdelingerne stammer primært fra perioden 1957 til Finlandsparken er opført 57 71, Moldeparken samt de 30 ældreboliger i 96, og Finlandsvej (Lejerbo) i 73. En større fysisk helhedsplan for Finlandsparken er godt i gang, hvor der bl.a. bliver installeret dørkaldeanlæg, større altaner og nye vinduer med bedre overblik over de grønne områder, ligesom der etableres nye fælles udearealer. I Moldeparken er der også en fysiskhelhedsplan på vej. I området findes bl.a. en skole med 0-9. klasse, flere børnehaver/vuggestuer, en fritidsklub, en kirke, og et indkøbscenter med dagligvarebutikker. Statistisk nøgletal og områdets udfordringer Boligområdet Nørremarken har omkring beboere fordelt på husstande Udviklingen i antal beboere på Nørremarken 1. januar Siden 2007 er der sket en stigning i antallet af beboere, fra 2744 første januar 2007 til 2782 første januar Ser man på de nyeste kås tal for 2011, er der en social slagside i beboersammensætningen på Nørremarken i forhold til Vejle Kommune som hele. Børn og unge Andel af børn og unge under 18 år (2011) Andel af børn med enlige forsørgere (2011) Finlandsparken (AAB) Moldeparken (ØsterBo) Finlandsvej (Lejerbo) Vejle Kommune 39,9 % 27,8 % 31,7 % 23,7 % 34,9 % 42,5 % 28,1 % 15,4 % Der er mange børn og unge i boligområdet, og flere af disse er børn af enlige forsørgere. 5

7 I perioden 2007 til 2010 er andelen af enlige forsørgere steget fra 27,2 % til 34,9 % i Finlandsparken, fra 32,6 % til 42,5 % i Moldeparken, mens den på Finlandsvej (Lejerbo) er faldet fra 49,7 % til 28,1 %. De unge mangler noget at tage sig til, og der er ikke altid råd til fritidsinteresser. De unge bevæger sig rundt i boligområdet på må og få, og det har skabt uro og uhensigtsmæssig adfærd blandt en gruppe unge på Nørremarken. Enlige Andel af enlige uden børn (2011) Finlandsparken (AAB) Moldeparken (ØsterBO) Finlandsvej (Lejerbo) Vejle Kommune 19 % 44,1 % 31,1 % 36,6 % Der er en del enlige i Moldeparken især ældre. Om end andelen af enlige uden børn er faldet fra 54,4 % til 44,1 % i perioden 2007 til For at undgå ensomhed og isolation er der behov for aktiviteter i nærområdet for denne målgruppe. Etniske beboere Andel af indvandrere og efterkommere (2011) Finlandsparken (AAB) Moldeparken (ØsterBo) Finlandsvej (Lejerbo) Vejle Kommune 74,3 % 50,8 % 35,9 % 8,5 % Der er en stor andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk i boligområdet. I Finlandsparken er det ¾ af beboerne. Antallet af etniske beboere har i alle tre afdelinger været stigende over de seneste år. I perioden 2007 til 2011 er andelen af indvandrere og efterkommere i Finlandsparken steget fra 68,9 % til 74,3 %, i Moldeparken er den steget fra 41,6 % til 50,8 %, og på Finlandsvej (Lejerbo) er den steget fra 30,3 % til 35,9 %. Det giver en udfordring i at skabe beboernetværk på tværs af kulturelle og sproglige forskelligheder. Det er svært at rekruttere etniske beboere til afdelingsbestyrelserne og at få formidlet de demokratiske rammer i en almen boligforening (beboerdemokratiet). Beboernes forskellige etnicitet i sig selv udgør dog ikke et problem, og det er et emne der i den tidligere helhedsplan for Finlandsparken er valgt ikke at fokusere på, og det vil der heller ikke bliver i den kommende fælles helhedsplan for Nørremarken. 6

8 Uddannelse Andel af personer over 15 år med uddannelse på grundskole niveau, samt uoplyst (2011) Finlandsparken (AAB) Moldeparken (ØsterBo) Finlandsvej (Lejerbo) Vejle Kommune 62,4 % 60,2 % 64,1 % 37,8 % Uddannelsesniveauet er generelt lavt på Nørremarken, og det er ikke noget som har ændret sig væsentligt over tid. Et løft på dette område vil være med til at give en række beboere bedre muligheder for at begå sig, bl.a. i forhold til sproglige kompetencer, og i forhold til at kunne klare sig i et mere og mere digitaliseret samfund. Tilknytning til arbejdsmarkedet Andel af personer over 15 år som er en del af arbejdsstyrken (2010) Andel af personer over 15 år som er arbejdsløse (2010) Andel af pensionister som modtager førtidspension (2010) Finlandsparken (AAB) Moldeparken (ØsterBo) Finlandsvej (Lejerbo) Vejle Kommune 47,6 % 43,7 % 50 % 63,8 % 5,3 % 4,6 % 7,4 % 2,1 % 58,9 % 43,6 % 29,4 % 17,3 % Den generelt øgede arbejdsløshed i Vejle kommune har især slået til i de almene boligområder. Fra 2009 til 2010 er arbejdsløsheden steget fra 1,9 % til 5,3 % i Finlandsparken, fra 0,9 % til 4,6 % i Moldeparken, og fra 0,4 % til 7,4 % på Finlandsvej (Lejerbo). Ser man på den generelle udviklingstendens i arbejdsløsheden er disse tal formentligt også steget yderligere i Dette er med til at give et yderligere lavt indkomstniveau i boligområdet. En stor del af beboerne er helt udenfor arbejdsmarkedet, idet lige knap 50 % af beboerne er en del af arbejdsstyrken. En stor del af disse er pensionister, hvoraf 58,9 % er førtidspensionister i Finlandsparken, 43,6 % i Moldeparken, og 29,4 % på Finlandsvej (Lejerbo). I perioden 2009 til 2010 er andelen af pensionister i Finlandsparken som modtager førtidspension steget fra 53,3 % til 58,9 %, fra 37,7 % til 43,6 % i Moldeparken, og fra 28,4 % til 29,4 % på Finlandsvej (Lejerbo). Det er en meget forskelligartet gruppe som både kan have fysiske og/eller psykiske skavanker. Der er dog også et uopdyrket frivillig potentiale i en at have en række beboere som er hjemme i dagtimerne. 7

9 Indkomst Andel af fuldt skattepligtige personer over 15 år med en bruttoindkomst under kr. (2010) Finlandsparken (AAB) Moldeparken (ØsterBo) Finlandsvej (Lejerbo) Vejle Kommune 45,6 % 44,5 % 36,7 % 27,8 % Der er mange i de lavere indtægtsgrupper på Nørremarken. 45,6 % i Finlandsparken har en bruttoindtægt på under kr., 44,5 % i Moldeparken, og 36,7 % på Finlandsvej (Lejerbo). Der er derfor en række beboere med få midler, f.eks. til deltagelse i aktiviteter. I perioden 2007 til 2009 er den gennemsnitlige bruttoindkomst dog steget i alle tre afdelinger. I Finlandsparken er den steget fra kr. til kr., i Moldeparken fra kr. til kr., og på Finlandsvej (Lejerbo) fra kr. til kr. Opnåede resultater i helhedsplanerne I den foregående periode har der været to helhedsplaner på Nørremarken en for Finlandsparken og en for det tværgående samarbejde på Nørremarken. Nørremarken er godt på vej, men endnu ikke i mål. Nedenfor gennemgås en kort oversigt over projekternes vigtigste resultater Det tværgående samarbejde på Nørremarken Koordinering og inddragelse Der er i projektperioden sket en øget koordinering på tværs af de 3 afdelinger. Der er etableret en velfungerende styregruppe på tværs af de 3 afdelinger, hvor ca. 10 deltager ved 6 årlige møder. Derudover er der holdt studietur og seminarer. På møderne er der sket en løbende planlægning af tværgående aktiviteter og orientering imellem de tre afdelinger. BolivNord områdeudvalget fungere som et orienterende forum på tværs af boligområdets aktører. Der afholdes 4 møder årligt med ca. 11 repræsentanter fra bestyrelser, skole, institutioner, og forvaltninger. HotSpot styregruppen fungere som et orienterende og koordinerende forum for Hotspot-projektet. Der afholdes 4 møder årligt med ca. 15 deltagere. BolivNord udgør de 11 af deltagerne. Kommunikation Der arbejdes løbende på at sikre en bedre fælles information til beboerne. Ældre medborgere Der er etableret en række tilbud for ældre beboere klub, gymnastik, banko, udflugter. Aktiviteterne er yderst velfungerende med en deltagere til hver. Aktiviteterne afholdes af en række frivillige og er med til at øge trygheden blandt de ældre beboere. 8

10 Beboer aktiviteter for alle Der afholdes løbende aktiviteter for alle beboere, som er med til at styrke fællesskabet på tværs af de tre afdelinger. Der er bl.a. en årlig beboertur med ca. 40 deltagere, Nørremarken By Night en årlig begivenhed der trækker gæster fra hele området til Nørremarken, og Fælles Sankt Hans fest med ca. 400 deltagere. Kvinder Der er etableret tilbud hvor kvinder mødes på tværs af boligområderne. Der afholdes Zumba, med 6 hold om ugen, hvor ca deltager. 2 gange om året holdes der Kvindebazar, hvor ca deltager. Der er etableret et samarbejde med sundhedsafdelingen omkring projekt sund på egen boldbane, der i dag har etableret lokale tilbud for kvinder på Nørremarken. Der er fortsat tæt samarbejde med sundhedsplejerskernes åben hus i sundhedsplejen Emilie på Nørremarken. Børn og unge Der er etableret aktiviteter for områdets mange børn og unge. Der afholdes et årligt børnekræmmermarkedet med deltagere, og der er blevet opstillet en Futsal-bane som benyttes af op til 50 børn og unge. Der ud over har der været afholdt en lang række sommerferieaktiviteter for børn og unge. Disse aktiviteter er i stigende grad blevet overtaget af Fritids og ungdomsklubben og projektet Hotspot, som der er et tæt samarbejde med. Der er fokus på inddragelse af unge i beboerdemokratiet og der arbejdes på at etablere et ungeråd, hvor en gruppe unge fra forskellige grupperinger på Nørremarken gennemgår et kursus i at stå for aktiviteter og i konflikthåndtering. Desuden arbejdes der med etablering af et musik studie i samarbejde med Helhedsplanen i Finlandsparken. Finlandsparken Nærdemokrati Projektideen bag helhedsplanen nærdemokratimodellen dvs. klyngeråd og opgangsambassadører er omdrejningspunkterne for de forandringer og aktiviteter der er sat i værk i Finlandsparken. Det er bl.a. dette der skal føre til målopfyldelsen. Opgangsambassadører Der er etableret et korps af opgangsambassadører i Finlandsparken. Målet er at der skal være 1 person fra hver opgang - i alt 53 personer. De sidste par år har der været personer, som har dækket de 53 opgange. Beboerne føler i høj grad, at de er blevet mere glade i deres dagligdag og for at bo i Finlandsparken. Vi hilser på hinanden Beboerne hilser nu på hinanden, hvilket giver en god omgangstone og en følelse af at høre til. Alle nye beboere får en blomst, når de flytter ind. Dette gør, at de føler sig velkomne. Dette er starten på et godt naboskab og begyndelsen til, at man tør spørge om ting i hverdagen. 9

11 Klynger Der er etableret velfungerende klyngeråd i de 5 klynger. Målet er at der skal være mere demokrati i den enkelte klynge, de enkelte klynger har selv sammen med landskabsarkitekten udformet klyngens grønne arealer med legepladser m.m. Ligesom klyngerne selv står for egne lokaler, og brugen heraf. Der arbejdes på, at flytte mere medbestemmelse ud i den enkelte klynge, den enkelte klynge udarbejder budget for deres ønsker til aktiviteter m.m. Pt. er det en udfordring at få flyttet mere medbestemmelse ud i klyngen, hvilket der arbejdes på. Beboere mødes på tværs af kulturer og får ad denne vej indblik i andre kulturer end den man selv er en del af Der har været arrangeret fælles begivenheder i Finlandsparken fx indvielsen af det kulinariske hus Der arrangeres spontane og faste aktiviteter i regi af klyngerådene Folk er nysgerrige og viser interesse for hinanden Beboere er via klyngerne blevet aktiveret og tager selv initiativ til nye tiltag. Aktiviteterne i klyngerådene, fælles begivenheder og kendskab på tværs betyder, at beboere er blevet bærer af den gode historie om Finlandsparken. Enkeltstående dårlige episoder fylder ikke længere i snakken, som de gjorde tidligere. Folk har mere fokus på de positive initiativer. Traditioner Der er blevet skabt flere traditioner hvor der i fællesskab med de 2 andre boligforeninger på Nørremarken er blevet lavet flere fælles aktiviteter, f.eks. fælles Sankt Hans fest, Ramadan, Dragefestival, børnekræmmermarked, affaldsindsamling og en række enkeltstående aktiviteter. Kurser for frivillige Frivillige beboere har deltaget i kursusvirksomhed. De har taget en NLP Coach uddannelse, et iværksætterkursus, et hygiejnekursus, miljøambassadørkursus, kursus i kommunikation og konflikthåndtering. Derudover undervises der i dansk, engelsk og matematik. Styregruppe Der er etableret en velfungerende styregruppe hvor også klyngerådsmedlemmerne deltager udover de almindelige interessenter. Der afholdes 6 årlige møder. Derudover er der holdt studietur og seminarer. På møderne er der sket en løbende information om aktiviteter og målopfyldelse. Hærværk Da projekt perioden startede, var udgiften til hærværk, mellem og kr. Dette er efterhånden blevet nedbragt til under kr. og d.d. er udgiften til hærværk i indeværende år på kr. for det første halvår af dette regnskabsår. 10

12 Perspektiver i det boligsociale arbejde Med den nye helhedsplan for Nørremarken går vi fra to helhedsplaner til én fælles. Den nye organisering vil være med til at skabe et fælles fokus og engagement for udviklingen af Nørremarken. Ved at samle den boligsociale indsats, bliver det muligt at udnytte ressourcerne bedre, og få gavn af de synergieffekter der vil være ved at arbejde tættere sammen de tre afdelinger på tværs. De hidtidige erfaringer fra tidligere og nuværende boligsociale indsatser, er grundlaget for den fremtidige organisering og udvikling. Der vil i den kommende helhedsplan være fokus på involvering af beboerne. De ansatte skal sammen med beboerne skabe forandringer og aktiviteter i boligområdet. Men det er beboerne selv som skal være med til udvikle deres boligområde og bestemme retningen. De overordnede mål med indsatserne Børn, unge og familie: De unge skal involveres i boligområdet de skal have medansvar og medbestemmelse. De unge skal have noget at lave i deres fritid, med aktiviteter året rundt. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv: Kompetenceniveauet skal løftes på Nørremarken der skal være undervisning i lokalområdet, og beboerne skal rustes til det digitale samfund. Beboernetværk, inddragelse og demokrati: Nørremarken skal være et trygt sted, hvor beboerne trives og der er godt naboskab. Den almene tanke skal udbredes beboerne skal inddrages og have indflydelse det er dem der skal præge udviklingen af deres boligområde. Sundhed: Beboerne på Nørremarken skal motiveres til sundhed og trivsel, gennem viden og bevidsthed om det sunde liv. Sundhed skal gøres tilgængelig for alle i boligområdet. Med sundhedsfremmende aktiviteter skal uhensigtsmæssig livsstil ændres og forebygges, således at sundhedstilstanden på Nørremarken forbedres, og beboernes livskvalitet øges. Det kommunale samspil Der er mange parter involveret i at realisere visionen for Nørremarken og løse de skitserede problemstillinger. Især Vejle Kommune spiller en vigtig rolle, og der er løbende kommunale tiltag i området som spiller sammen med, og understøtter aktiviteterne i helhedsplanen. Vejle Kommune har en række initiativer der retter sig mod udsatte grupper. Herunder projekt fremskudt sagsbehandling, hvor personer fra myndighedsafdelingen er rykket ud i forskellige boligafdelinger, og en særlig socialfaglig medarbejder der hurtigt kan inddrages af de forskellige institutioner og kommunale aktører i området, til at støtte problemramte familier. 11

13 Beskæftigelse og erhverv er i høj grad et kommunalt anliggende, som en boligafdeling har begrænsede mulighed for at løse, udover at tilbyde samarbejdet på relevante områder. Der arbejdes på at udvikle et samarbejde med kompetencecentret f.eks. omkring praktikpladser i boligområderne. I forhold til sundhed er der det kommunale tilbud Sund På Egen Boldbane som er et vægttabshold for overvægtige. Emilie er et åbent hus tilbud med sundhedsplejerskerne, hvor man en gang om ugen har mulighed for at komme og få råd og vejledning, lege og synge med børnene, og deltage i socialt samvær med andre småbørns mødre. Områdets ressourcer Trods udfordringer på Nørremarken rummer området mange styrker af både kulturel, social og fysisk karakter, som udgør et vigtigt afsæt for de positive forandringer der ønskes fremover. Det er disse ressourcer det boligsociale arbejde bygger på. Først og fremmest er der tre engagerede afdelingsbestyrelser, og en række frivillige beboere, som er med til at gøre en kæmpe indsats. Ligesom der er blevet oparbejdet et godt samarbejde mellem de tre afdelingsbestyrelser. Der er flere års tradition og erfaring med boligsocialt arbejde på Nørremarken. Ligesom der er et stærkt og langvarigt engagement blandt de kulturbærende institutioner. Dette bliver understøttet at flere tværgående samarbejdsfora hvor boligselskaberne, kommunale forvaltninger, foreninger, ungdomsklub m.m. deltager. De boligsociale indsatser skal ofte ses på den lange bane, og på Nørremarken er der mange beboere som har boet i området i flere årtier, ligesom der er mange familier med flere generationer i området og en stærk tilknytning til Nørremarken. Særligt blandt de etniske grupperinger er der stærke netværk. Der er gode fysiske rammer for aktiviteter på Nørremarken bl.a. i Finlandsparkens beboerhus og klyngelokaler, og i fælleslokalerne hos Moldeparken og Lejerbo. 12

14 Vision for helhedsplanen Nørremarken skal være et trygt og godt sted at bo sammen skal vi løfte området og gøre det til et attraktivt boligområde. Vi bygger videre på det gode samarbejde og de gode erfaringer. Et samarbejde på tværs, men med respekt for de enkelte afdelingers særegenhed og individuelle traditioner. Beboerne får indflydelse, medansvar og kendskab til muligheder og nye netværk. De deltager i fællesskaber ud fra egne ressourcer. Gennem respekt for hinandens forskelligheder skaber vi rummelighed og højt til loftet, gennem ansvarlighed skaber vi tryghed, og gennem interessefællesskaber skaber vi integration. Vi viser omverden at vi er stolte af vores boligområde vi fortsætter den positive spiral og får et endnu bedre image. Helhedsplanens bidrag til realisering af visionen fremgår af de valgte indsatsområder og aktiviteter. Overordnede succeskriterier i forhold til visionen Nørremarken er et attraktivt boligområde Succeskriterier i 2016: Lavere flyttefrekvens - I 2011 var den samlede fraflytningsfrekvens på Nørremarken 16,7 %. Der ønskes en fraflytningsfrekvens under 15 % 1. Ingen ledige lejligheder - 1. november 2012 var der 11 ledige boliger på Nørremarken. Det lave antal ledige boliger ønskes bibeholdt. Flere på venteliste - Pr. 1 december har Finlandsparken 60 på venteliste til en bolig, Moldeparken 173, og Lejerbo 211. I alt står der 444 på venteliste til en bolig på Nørremarken. Særligt ventelisten for Finlandsparken ønskes forøget, så den er på højde med de andre afdelinger. Beboerne har indflydelse og medansvar for boligområdet, og de deltager i fællesskaber på tværs Succeskriterier i 2016: Flere frivillige - Der er i dag ca. 80 aktive frivillige på Nørremarken. - Der er ønske om af få flere involveret, således at der kommer ca. 120 frivillige på Nørremarken. Flere unge frivillige - Det er i dag ca. 10 af de frivillige som er under 30 år. Der er ønske om at fordoble dette tal. 1 En fraflytningsfrekvens på % giver anledning til bekymring, mens % som regel er uproblematisk. En fraflytningsfrekvens under 10 % kendetegner et attraktivt boligområde. Jf. John Andersen (2008): Ressourcemobiliserende beskæftigelsespolitik Strategier og erfaringer fra udsatte byområder : s

15 Der er opgangsambassadører i alle tre afdelinger - Finlandsparken har 53 opgange, Moldeparken 37 opgange, og i Lejerbo er der 15 opgange. I alt 105 opgange. I december 2012 er der 28 opgangsambassadører i Finlandsparken. Målet er at der er opgangsambassadører i samtlige 105 opgange.flere deltagere i afdelingsmøder - Ved seneste ordinære beboermøde deltog der 67 i Finlandsparken, 40 i Moldeparken, og 35 i Lejerbo. Det svarer til at ca. 13 % 2 af lejemålene på Nørremarken var repræsenteret ved et beboermøde. Dette ønskes øget til 20 %. Udgifterne til hærværk er på et minimum. - I Finlandsparken har de det seneste år brugt ca kr. på udbedring af hærværk 3, i Moldeparken er der ikke brugt penge på hærværk det seneste år, og i Lejerbo er der brugt ca kr. Der afholdes min. 2 større årlige aktiviteter, med deltagere fra alle 3 afdelinger. Nørremarkens Idrætsforenings er etableret og drives på almindelige foreningsvilkår. Sammensætningen af afdelingsbestyrelserne afspejler beboersammensætningen 4. - I Finlandsparken er gennemsnitsalderen i afdelingsbestyrelsen 55 år og i Moldeparken er den 67 år. Gennemsnitsalderen ønskes reduceret fra det nuværende niveau med min. 5 år 5. 2 Nb. I nogen tilfælde kan der have deltaget flere fra samme lejemål. 3 Året før blev der brugt ca kr. Dette tal har tidligere også været endnu højere. 4 Lejerbo ønskes ikke målt på dette. 5 Gennemsnitsalderen i begge afdelinger for beboere 18+ er ca. 45 år. 14

16 Indsatserne Helhedsplanen tager udgangspunkt i fire indsatsområder med en række tilknyttede aktiviteter. De fire indsatsområde har naturligt mange sammenhæng og overlap med hinanden. F.eks. når en sundhedsagentuddannelse også er med til at give arbejdsrettede kompetencer, samt skabe beboernetværk mellem deltagerne. Dermed skal såvel indsatsområder og aktiviteter ses som en større sammenhæng, omend de her er beskrevet hver for sig. De mange overlap kan være svære at beskrive på en overskuelig måde, men i praksis vil de træde tydeligt frem. En gennemgående tråd i flere aktiviteter vil være inddragelse af beboerne, og der vil dermed være en klar sammenhæng med indsatsområdet Beboernetværk, inddragelse og demokrati, til en række aktiviteter. De to øvrige indsatsområder Kultur og fritid og Udsatte grupper er også væsentlige område, men er ikke taget med i denne helhedsplan som specifikke indsatsområder. Der er flere aktiviteter som vil kunne passe under flere forskellige indsatsområder, så for overskuelighedens skyld er kultur og fritid valgt fra, men emnerne er repræsenteret under andre indsatsområder. I forhold til den udsatte gruppe er målgruppen tilstede på Nørremarken, og de er selvfølgelig også et opmærksomhedspunkt. Det er dog et 15

17 område det er svært at gøre noget ved som boligområde, og opgaven varetages primært af Vejle Kommune. I forhold til indsatsområdet Uddannelse, beskæftigelse og erhverv, er beskæftigelses og erhvervs delen i høj grad et kommunalt anliggende, som en boligafdeling har begrænsede mulighed for at løse, udover at tilbyde samarbejdet på relevante områder. Uddannelse og kompetenceudvikling er ved første blik heller ikke et boliganliggende, men erfaringer fra helhedsplanen i indeværende projektperiode viser, at det giver en positiv effekt på boligområdet at tilbyde undervisning lokalt. Projektet Tjansen der omfatter et lommepengeprojekt samt en vejledningsdel målrettet unge i Løget og Nørremarken er ikke beskrevet her, da den organisatorisk er placeret i BolivVejle og drives af Vejle Kommune. Projektet indgår naturligt i flere sammenhænge dels i forhold til aktiviteter målrettet børn og unge, men også som arbejdskraft ved forskellige arrangementer i områderne, til uddeling af materialer m.m. Projektet er med til at motivere, støtte, og give de unge på Nørremarken et skub i den rigtige retning mod voksenlivet, således at flere kommer i gang med, og fyldfører, en ungdomsuddannelse. De fire valgte indsatsområder, skal alle være med til at understøtte den overordnede strategi for Nørremarken. I det følgende er de enkelte indsatsområder og aktiviteter beskrevet. 16

18 Indsatsområde 1 Børn, unge og familier Problemkompleks Der er mange børn og unge i boligområdet, og flere af disse er børn af enlige forsørgere. Sammenholdt med en kombination af generelt lav uddannelse, lav beskæftigelse og mange på førtidspension, er der mange børn og unge der vokser op i økonomisk trange kår. De unge mangler noget at tage sig til, og der er ikke altid råd til fritidsinteresser. De unge bevæger sig rundt i boligområdet på må og få, og har svært ved at finde deres plads. Det skaber indimellem uro og uhensigtsmæssig adfærd blandt en gruppe unge på Nørremarken. Der er derfor brug for at være en række aktiviteter for denne målgruppe. På nuværende tidspunkt er der en HotSpot indsats på Nørremarken, som primært tager sig af børn og unge indsatsen. Denne slutter dog i midten af 2014 og det er vigtigt at få samlet op på de indsatser der er blevet igangsat. Formål Der skal være gode tilbud til børn og unge på Nørremarken, og der skal være personer der vil de unge. De unge skal inddrages og have medbestemmelse de skal ha deres plads i boligområdet. De unge skal have større interesse og ansvarlighed for boligområdet og dets aktiviteter (dvs. at børn/unge i højere grad oplever sig selv som en del af det større fællesskab både i boligområdet og i samfundet generelt) Der skal være mindre utryghedsskabende og uhensigtsmæssig adfærd i boligområdet, ved at skabe bedre relationer mellem beboerne (både børn, unge og voksne). 17

19 Aktiviteter For at opnå dette ønskes følgende aktiviteter sat i gang. Med Ungeråd vil vi styrke de unges indflydelse på boligområdet og lærer dem at deltage i demokratiet. Med Nørremarkens Idrætsforening vil vi skabe en platform for idræt, motion og samlende aktiviteter på Nørremarken. Aktivitet 1: Ungeråd Problemkompleks Det er erfaringen på Nørremarken, at både stærke og svage unge, der normalt ikke bliver inddraget i demokratiske processer, gerne vil have medindflydelse og deltage i forskellige aktiviteter. Hindringen for de unges deltagelse og engagement er ofte, at de ikke ved, hvor de kan få indflydelse. Det kunne arbejdet med konkrete projekter i Ungerådet være med til at gøre dem opmærksomme på. De unge vil gerne engagere sig i konkrete projekter, men ikke i mere abstrakte demokratiske initiativer. Eksempler på konkrete projekter i Ungerådet kunne være fester, sportsarrangementer, aktivitetsdage og musikarrangementer. Via konkrete projekter får de unge en opfattelse af, hvordan det abstrakte begreb demokrati fungerer i praksis Formål Overordnet set er formålet med projekt Ungeråd at styrke de unges indflydelse på deres kvarter/bydel og lære dem at deltage i demokratiet. Dermed får de unge større ejerskab til deres området, samtidigmed at de også får opbygget en række individuelle kompetencer som de kan tage med sig videre i livet. Konkret vil det ske ved at starte et Ungeråd blandt bydelens unge. Målgruppen er unge mellem 12 og 18 år. Ungerådets funktion er at arbejde for at kvarterets unge får direkte del i relevante projekter, der igangsættes i kvarteret, herunder i Helhedsplanen. Indholdet og praksis for aktiviteten Unge i målgruppen (12-18 år) kan være med i Ungerådet. De, der kommer til møderne træffer beslutningerne. Man bliver ikke smidt ud af Ungerådet, når man fylder 18 år. De unge deltager som enkeltpersoner, og fordi det er noget, de har lyst til. De repræsenterer derfor ikke nogle af klubberne, skolerne eller øvrige unge-institutioner i området. Det er vigtigt, at de unge ikke bliver valgt, men kommer, fordi de har lyst. Det dog væsentligt, at der sikres et tæt samarbejde med boligforeninger og institutioner på Nørremarken derfor nedsættes et voksennetværk bestående af repræsentanter fra institutioner (skole, klub), boligforeningerne samt andre institutioner, der har en direkte interesse i samarbejde med Ungerådet. Voksennetværket fungerer som baggrundsgruppe for tovholderne og er med til at sikre opbakning til Ungerådets aktiviteter i de forskellige institutioner samt rekrutteringen af nye unge til Ungerådet. Voksennetværket mødes minimum 2 gange om året og kan indkaldes af Ungerådet. Eksempler på aktiviteter der på sigt kan iværksættes i samarbejde med Ungerådet: Værested / genbrugsbutik Genbrugsbutikken skal drives og passes af unge mennesker i alderen år i samarbejde med en voksen tovholder. De unge skal være med til at løfte opgaver som indretning af butikken, salg, varesortering, regnskab, handymænd etc. De unge i butikken er som udgangspunkt frivillige men 18

20 honoreres med, at evt. overskud i butikken bruges til gode fællesaktiviteter såsom at tage på tur, gå i biografen, holde grill-fest i lokalområdet osv. Genbrugsbutikken skal udgøre rammen omkring et samvær med de unge, så det også i en vis udstrækning kan bruges som værested, men dog samtidig på en sådan måde, at en real butik kan drives. Varerne i butikken skal hovedsageligt komme fra lokalområdet samt de omkringliggende villa-områder. Det kan også tænkes, at sortimentet kan suppleres med varer, der produceres i klyngerne. Fritidskorps Der laves et fritids korps, hvor en gruppe unge ud fra en rollemodel tankegang f.eks. hver lørdag går ud i området og igangsætter forskellige aktiviteter såsom drage-flyvning, fisketur, fodboldkampe etc. i samarbejde med projektmedarbejderne. I boligområdet er der samtidig mange kompetence unge mennesker, som der generelt bliver lyttet til og som med en smule støtte kunne udgøre en ressource i konfliktsituationer, som et konfliktmægler korps. De involverede unge får et fælles ansvar for, hvordan de trives i boligområdet, herunder hvordan tone og opførelse er. De ældre kompetente unge kan understøtte en positiv udvikling ved at gå foran med det gode eksempel, og være med til at sikre at der knyttes varige og forpligtende sociale bånd i området. Ungdomsredaktion Der laves en Ungdomsredaktion, som kan være med til at formidle de gode historier fra Nørremarken, både internt og eksternt. Det kan f.eks. være at lave nyheder til NTV, oprette en Facebook side, laver videoer til YouTube, lave en App med Nørremarkens aktivitetskalender osv. Succeskriterier (for 1. år) Ungerådet vil i starten have behov for en del hjælp til at finde ud af, hvilke områder, de vil søge indflydelse på, hvordan de kommunikerer med de andre unge i kvarteret etc. Målet er, at de unge gennemgår en læreproces, hvor de bliver i stand til at stå for mere og mere selv. Minimum 10 unge rekrutteres til at være med til at etablere Ungerådet. (Unge rekrutteres gennem opsøgende arbejde der sigtes på også at rekruttere unge, der ikke i forvejen er aktive). Der afholdes en Unge-workshop (der kører delvist efter fremtidsværkstedsmetoden, hvilket vil sige, at de unge gennem kritik af de nuværende forhold for unge finder på ideer og konkrete løsningsforhold til, hvordan kvarteret kan blive bedre for unge). Voksennetværket etableres (eller et af de eksisterende fora benyttes). Samarbejdsrelationer Samarbejdspartnere i lokalområdet udover helhedsplanen og dennes faste samarbejdspartnere: hotspot, fritidsklub, skole, Vejle Ungdoms- og kulturforening Lokal evaluering Som afslutning på hvert år afholdes et evalueringsmøde, hvor Ungerådet og Voksennetværket sammen evaluerer året der gik det er væsentligt at der det efterfølgende år foretages justeringer, hvis der er behov. Det er hensigten, at Ungerådet ved udgangen af projektperioden (2016) kan være selvkørende i samarbejde med områdets afdelingsbestyrelser. 19

HELHEDSPLAN FOR NØRREMARKEN

HELHEDSPLAN FOR NØRREMARKEN HELHEDSPLAN FOR NØRREMARKEN 2013-2016 1 Indhold Forord... 3 Baggrund... 4 Beskrivelse af området... 4 Statistisk nøgletal og områdets udfordringer... 5 Opnåede resultater i helhedsplanerne 2008-2012...

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

Målopfyldelsesskema Generelle oplysninger

Målopfyldelsesskema Generelle oplysninger Målopfyldelsesskema Generelle oplysninger Landsbyggefondens journalnummer: 1601 Område: Nørremarken Tovholder: Boligsocial indsats - 0350 Arbejdernes Andels-Boligforening 029 29, Finlandsparken Boligorganisation(er):

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikationsansøgning for Vejle områderne Løget og Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikationsansøgning for Vejle områderne Løget og Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikationsansøgning for Vejle områderne Løget og Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2017 Opsummering Ansøgningen om prækvalifikation er en fælles ansøgning for

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 år med BolivVejle status og fremtid 2 BolivVejle Læs om projekter og resultater fra de første tre år med BolivVejle og om fremtiden BolivVejle er den fælles platform

Læs mere

August 2014. Sammen kan vi mere

August 2014. Sammen kan vi mere August 2014 Sammen kan vi mere Boligsocial helhedsplan Vapnagaard 2015-2017 1.FORORD...2 2.RESUMÉ...2 3.BAGGRUND BESKRIVELSEAFBOLIGOMRÅDETOGDESOCIALEUDFORDRINGER...4 3.1BESKRIVELSEAFBOLIGOMRÅDET...4 Fællesfaciliteterogfællesområder...4

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan Vangkvarteret Holbæk

Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan Vangkvarteret Holbæk Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan 2014-2018 Vangkvarteret Holbæk Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Boligområdets problemkompleks 3. Indsatsområder 4. Organisering 5. Koordinering

Læs mere

Budget for boligsocial helhedsplan

Budget for boligsocial helhedsplan Budget for boligsocial helhedsplan Boligområde/projektnavn Boulevardbebyggelserne i Varde Journal nr.: Jnr: 171 Udgifter pr. år Samlede udgifter Finansiering LBF/CFBU 213 214 215 216 217 Landsbyggefonden

Læs mere

SÅDAN DET SIGES. Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere

SÅDAN DET SIGES. Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere SÅDAN SKAL DET SIGES Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere Albertslund Boligsociale Center, juni 2013 ABC 2008-2012 ABC var i 2008-2012 et boligsocialt samarbejde mellem ni boligafdelinger

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:

Læs mere

Vejle Kommune AAB Vejle Domea Lejerbo ØsterBO Jelling Boligselskab Boligforeningen Grejsdalen

Vejle Kommune AAB Vejle Domea Lejerbo ØsterBO Jelling Boligselskab Boligforeningen Grejsdalen En fælles platform for samarbejde mellem Vejle Kommune og boligselskaberne Vejle Kommune AAB Vejle Domea Lejerbo ØsterBO Jelling Boligselskab Boligforeningen Grejsdalen FOKUS PÅ UDVIKLING AF GODE BOLIGOMRÅDER

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan Lejerbo, Frederiksberg.

Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan Lejerbo, Frederiksberg. 2011 Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan. [Skriv forfatterens navn] Indledning Den boligsociale helhedsplan i Lejerbos afdelinger 203 (Danmarksgården), 252 (Finsens-Wilkensvej) og 237 (Howitzvej)

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

1 Baggrund Formål Organisering Indsatsområder Evaluering Budget... 8

1 Baggrund Formål Organisering Indsatsområder Evaluering Budget... 8 Indhold 1 Baggrund... 1 2 Formål... 2 3 Organisering... 3... 3 4 Indsatsområder... 4 5 Evaluering... 7 6 Budget... 8 1 Baggrund AABs afdeling 54 og Baldersbos afdeling 12 har siden 2008 samarbejdet med

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

KORSLØKKEN Boligsocial Helhedsplan 2015-2018 Pixi - udgave

KORSLØKKEN Boligsocial Helhedsplan 2015-2018 Pixi - udgave KORSLØKKEN Boligsocial Helhedsplan 2015-2018 Pixi - udgave 1 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde. De

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel

Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

100 år er ingen alder

100 år er ingen alder Strategi 2015-2018 100 år er ingen alder 100 år er ingen alder AAB nærmer sig de 100 år, men det er ingen alder. Kompetente medarbejdere og beboervalgte, har skabt en udviklingsorienteret og værdibaseret

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation

Ansøgning om prækvalifikation Ansøgning om prækvalifikation Højvangen i Skanderborg Grønnedalsparken/ Poul La Cours Vej Skanderborg Andelsboligforening & Midtjysk Boligselskab Ansøgning til Landsbyggefonden - oktober 2011 - Udarbejdet

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Aktiv i boligområdet

Aktiv i boligområdet Aktiv i boligområdet Aktiv i boligområdet Stadig flere danskere gider godt det frivillige arbejde. Vores samfund ville ikke kunne fungere, hvis ikke vi havde så mange ildsjæle. Du kan lave frivilligt

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker

Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien Aktiviteter vi ved virker Formål Det overordnede formål er at inddrage nydanskere i aktiviteter, der bygger på eller inddrager demokratiske processer. Der

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Vision 2017 Esbjerg. For den boligsociale indsats i. Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris

Vision 2017 Esbjerg. For den boligsociale indsats i. Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris Vision 2017 Esbjerg For den boligsociale indsats i Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris Udgiver og redaktion Bydelsprojekt 3i1 Kvaglundparken 4 6705 Esbjerg Ø Tlf.: 61 20 33 89 www.bydelsprojekt3i1.com

Læs mere

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Notat. KAB s trivselsstrategi Baggrund. Hvad er god trivsel i boligområderne? DIR 2015/05 #6.01. Notat til: Direktionen

Notat. KAB s trivselsstrategi Baggrund. Hvad er god trivsel i boligområderne? DIR 2015/05 #6.01. Notat til: Direktionen Notat DIR 2015/05 #6.01 Notat til: Direktionen Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 33 63 10 11 @kab bolig.dk KAB s trivselsstrategi 2015 2018 Baggrund I KAB s målsætningsprogram

Læs mere

Budget for boligsocial helhedsplan

Budget for boligsocial helhedsplan Budget for boligsocial helhedsplan Boligområde/projektnavn Tibberupparken Journal nr.: Jnr: 100884 Udgifter pr. år Samlede udgifter Finansiering LBF/CFBU 2014 2015 2016 2017 Landsbyggefonden Medfinans.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot i Vejle Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation til Helhedsplanen With a little help from my friend januar 2012 december 2015

Ansøgning om prækvalifikation til Helhedsplanen With a little help from my friend januar 2012 december 2015 Ansøgning om prækvalifikation til Helhedsplanen With a little help from my friend januar 2012 december 2015 Der søges om at fortsætte projektet With a little help from my friend som siden 2009 har fungeret

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Ekstra ordinært beboermøde Afd. 22 + 25

Ekstra ordinært beboermøde Afd. 22 + 25 Ekstra ordinært beboermøde Afd. 22 + 25 28/10 2015 Dagsorden: 1. Valg af dirigent Poul Erik fra organisationsbestyrelsen blev valgt. 2. Valg af referent Lone Hansen fra afd.22 bestyrelse blev valgt. 3.

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 2015-2017 I Aalborg Kommune vil vi have at alle børn og unge trives. Byrådet besluttede den xx. juni 2015 Aalborg Kommunes nye Børne- og Ungepolitik. Politikken gælder byrådsperioden

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektets formål Projektets formål er at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer, herunder det brede fritids- og foreningsliv. Ydermere har projektet

Læs mere

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov 1 Fakta om Fredensborg Kommune Der bor ca. 40.000 borgere

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

gladsaxe.dk Ungestrategi

gladsaxe.dk Ungestrategi gladsaxe.dk Ungestrategi 2015-2019 Indhold Indledning... 3 Strategi med bredt sigte... 3 Fælles udfordringer på ungeområdet... 3 Sammenhæng til andre politikker og strategier... 3 Strategiens målgrupper...

Læs mere

Ungepolitik 2010-2015

Ungepolitik 2010-2015 Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere