Coaching fra bred motivation til målrettet jobsøgning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Coaching fra bred motivation til målrettet jobsøgning"

Transkript

1 Coaching fra bred motivation til målrettet jobsøgning En evaluering af projektet Fra jobisolation til jobintegration gennem coaching mhtconsult August 2007

2 Forord!!"! #$% & '( & ) * Den 18. juni 2007 lancerede Integrationsminister Rikke Hvilshøj en række nye integrationsinitiativer rettet mod etniske minoritetskvinder. Samtidig har Ministeren afsat et tocifret millionbeløb til støtte for en indsats, der effektivt kan fremme kvindernes stilling i uddannelse og arbejde 1. Som citatet klart tilkendegiver, er det formålet at styrke minoritetskvinders netværk og beskæftigelse ud fra den betragtning, at kvindernes integrationsproces generelt baner vej for et samlet familieperspektiv. Etniske minoritetskvinder udgør som hovedregel i lighed med mange medsøstre i Danmark familiens omdrejningspunkt. Derfor er det så meget desto vigtigere at fokusere systematisk på kvinderne i integrationsindsatsen. Det gælder ikke mindst i lyset af, at etniske minoritetskvinder fortsat er kendetegnet ved meget lave erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser på trods af, at en del projekter også tidligere har taget sigte på at bedre kvindernes tilknytning til det danske arbejdsmarked. I dag er mere end kvinder fra ikke-vestlige lande bosiddende i Danmark. Under halvdelen af dem er i arbejde, og meget få er aktive i det danske foreningsliv. Tallene taler et forstemmende sprog om en situation, hvor beskæftigelsesfrekvensen blandt kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande kun udgør lidt over 40 pct. 2. Selv om antallet af beskæftigede vokser støt i de kvindelige efterkommeres rækker, er der stadig tale om markante forskelle i sammenligning med arbejdsmarkedstilknytningen blandt etniske danske kvinder.! " # $ # % & & ' ( 2

3 Beskæftigelsessituationen blandt etniske minoritetskvinder står i tydelig kontrast til den skærpede efterspørgsel på arbejdskraft, som præger både den offentlige og private sektor på dagens arbejdsmarked. Arbejdskraftmangelen udgør en stigende trussel for konkurrenceevnen, og set i et samfundsøkonomisk perspektiv er det mere end nogensinde nødvendigt at vende blikket mod det store og uudnyttede medarbejderpotentiale, som etniske minoritetskvinder repræsenterer. Set i lyset af de generelle marginaliseringstegn blandt etniske minoritetsunge, er der endvidere så meget desto mere grund til at være rette opmærksomheden mod den betydning, som kvinderne har for familiernes integrationsproces. Når minoritetsunge i langt højere grad end danskfødte unge falder ud af uddannelsessystemet, og når de øger deres andel af kriminalstatistikken så er det en samfundsmæssig mærkesag at styrke alle de indsatsformer, der kan bidrage til at integrere de unge på positiv og respektfuld måde. En farbar vej går netop via mødrenes integration og mødrenes kvalificering til at støtte den næste generation i at fuldføre skolegang og uddannelse. Integrationsministerens nye initiativpakke er således også med til at synliggøre den rolle, som kvinderne og mødrene spiller i et fremadrettet integrationsperspektiv, der rækker langt ind i næste generations rækker. Erfaringerne fra den hidtidige indsats vidner samtidig om behovet for at udvikle og afprøve nye projektmodeller og metoder, der effektivt kan underbygge kvindernes kvalificering og beskæftigelse. Det være sig fagligt og uddannelsesmæssigt såvel som socialt, kulturelt og personligt. Den nærværende rapport beskriver et sådant initiativ. I efteråret 2006 lød startskuddet for et nyt og innovativt beskæftigelsesprojekt. Under titlen Fra jobisolation til job integration gennem coaching satte CLAVIS - sprog & kompetence gang i en indsats målrettet den store gruppe af etniske minoritetskvinder, der i dag lever i skyggen af det danske arbejdsmarked, og som både arbejdsmæssigt, socialt, kulturelt og personligt må betegnes som isolationstruede 3. Det fornyende perspektiv har som projekttitlen angiver bestået i at inddrage coaching som et hidtil uprøvet element i en intensiv og motivationsskabende jobafklarings- og jobsøgningsproces over for den særlige målgruppe af isoleringstruede flygtninge- og indvandrerkvinder. ) * + ( ',,, - ' $. $ &$ - $' ( ' ' " &- " / ( & 0 # - 1/ 0 # 2# + 3 $4 $5 ( 4 6 ' " &' $ ' ( $. / ' ( ' ' ( ( - ( $ " # $' $(. - ' & ( '. ( &$ 1$ ' 2(. ( /. " &$ '. " ". -. $. 3

4 CLAVIS - sprog & kompetence har udviklet projektets fornyende metode ud fra den mangeårige erfaring, at den svage arbejdsmarkedstilknytning blandt etniske minoritetskvinder ikke entydigt kan tilskrives kvindernes manglendes dansksproglige, almenfaglige eller fagspecifikke kompetence. Selv om der er grund til at være opmærksom på integrationsbarrierer på arbejdspladssiden, kan den lave beskæftigelsesfrekvens heller ikke fuldt ud forklares med arbejdspladsernes manglende evne og vilje til at integrere etniske minoriteter i arbejdsmiljøet. Årsagerne til etniske minoritetskvinders jobsituation skal søges i et kompliceret samspil af forklaringer, og en del af forklaringen hænger erfaringsmæssigt sammen med kvindernes psykologiske og sociale forudsætninger deres manglende håb for fremtiden, svigtende selvtillid og tro på egne kompetencer, samt manglende støtte i den familiære livsform og det kønsopdelte rollemønster, der præger kvindernes familiebaggrund mv. Det er samlet set forhold, der traditionelt har været usynlige i den uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsats men som i praksis kan have afgørende indflydelse på kvindernes ressourcer, motivation og handlekompetence i forhold til kvalificering og beskæftigelse. Projektets succesfulde forløb har baseret sig på den særlige metodiske vekselvirkning mellem undervisning i arbejdsmarkedskendskab og kompetencekrav på den ene side via et jobsøgningsforløb og på den anden side en mere personlig afklaring med fokus på psykologiske, sociale og kulturelle temaer via coaching 4. Hertil kommer, at projektet er afviklet i et positivt samarbejde med visiterende myndigheder i Greve Kommunes Center for Job og Erhverv samt Jobcenteret i Solrød Kommune. Gennem dette samarbejde er det lykkedes at samle en gruppe på omkring 30 minoritetskvinder, der har svaret til den valgte målgruppedefinition 5. Projektet er blevet vurderet gennem en opfølgende evaluering, hvor alle aktørgrupper kursister, projektleder, lærere og vejledere, sagsbehandlere samt eksterne uddannelsesrepræsentanter (Expand Uddannelsescenter) har haft lejlighed til at give deres synspunkter til kende i forhold til projektets centrale forsøgsperspektiver. Målet for evalueringen har især været at undersøge, hvorvidt og hvordan individuel coaching kan medvirke til at styrke afklaringsprocessen og jobsøgningsmotivationen blandt etniske minoritetskvinder, som ikke hidtil har opnået fodfæste på det danske arbejdsmarked. Hertil kommer en vurdering af, hvordan coachredskabet har kvalificeret sproglærerne i undervisningen og vejledningen af projektets målgruppe såvel som i forhold til den bredere faglige indsats i sprogcenterets regi. Evalueringen er gennemført i perioden fra april august 2007 af mhtconsult ved projektleder Anna Fasting samt Amalie Maj Sommer og Margit Helle Thomsen $( ( ( & ) 9 # : ) 4

5 Kapitel 1 sammenfatter centrale konklusioner med tilhørende anbefalinger inden for evalueringens tre hovedperspektiver: metodeperspektivet, målgruppe- og beskæftigelsesperspektivet samt kvalificeringsperspektivet. Kapitel 2 gør i en indledning rede for de mål og problemstillinger, der har været styrende for evalueringen. Indledningen præsenterer desuden evalueringens datagrundlag og metodebrug, herunder tragtmodellen, der har dannet ramme om analysearbejdet. Kapitel 3 sætter nærmere fokus på projektets metodiske fornyelse. Med udgangspunkt i tragtmodellen vurderes metodebrugen ud fra tre niveauer, nemlig niveau 1 med fokus på projektdeltagernes barrierer og potentialer, niveau 2 med fokus på det bredere arbejdsmarkedskendskab samt niveau 3 med fokus på læreres og kursisters forståelse og håndtering af coachsessionerne. Hertil kommer en diskussion af dilemmaet mellem frivillighed og tvang i projektet, samt en vurdering af samarbejdet med visiterende myndigheder. Kapitel 4 fokuserer på målgruppe- og beskæftigelsesperspektivet. Her belyses projektets målopfyldelse dels forholdet mellem målgruppekriterier og faktisk deltagergruppe, dels i forhold til opfyldelsen af udslusningsmål. Kapitel 5 afrunder evalueringen med en redegørelse for den kvalificeringsproces, som lærertemaet har opnået gennem projektets coach-uddannelsesforløb. Det gælder især en vurdering af, hvordan lærerne gennem forløbet har udbygget deres klassiske faglighedsprofil, som samtidig i et videre forankringsperspektiv kan bidrage til at udvide sprogcenterets ydelsesprofil. God læselyst, mhtconsult, august

6 Indholdsfortegnelse! " # $ & ' # % (! )! " *+ ) &!! &!! &!,, +!! & & -.! % & %, - &! & ( ''/ ' -, & ( & 0 " & 0 & 1 2 $ *. % &, 2 " ''/ %& & ), 2''/ " %1 & 3 2''/ %) & 4 ( &!, ( ( % " # $ % %! /.,. %& ".. ( 1 ( 1 ( 1 0 ( ' 0 1 6

7 ( 0 1 (! $ ' 0 1 ( & $ 1 ( %. $ 1 % 7

8 1. Sammenfatning af konklusioner og anbefalinger 1.1. Konklusioner og anbefalinger i et metodeperspektiv ' : ;;99<==<;< > 6 ;69<6; ;<# =? ; Evalueringen har vist, at projektets metodiske kombination af coaching og mere traditionelle afklarings- og kvalificeringsværktøjer har haft en positiv indvirkning på deltagernes motivation og mod på videre beskæftigelsesplaner. Erfaringerne fra projektet tyder blandt andet klart i retning af, at den stadige vekselvirkning mellem kollektive og individuelle afklaringsmetoder har medvirket til at styrke den enkeltes erkendelsesproces og også via den kollektive spejling fremmet motivationen for at sætte fokus på personlige barrierer og potentialer. Det anbefales, at CLAVIS - sprog & kompetence fortsat udvikler forløb, hvor det individuelle perspektiv i coachingen systematisk bringes i samspil med mere kollektive læringsformer. Det være sig i afklaring såvel som i faglige kvalificeringsaktiviteter. 5 6=5 95 9=;=;6=> 5 Evalueringen har illustreret, hvordan projektforløbet og integrationen af flere afklarings- og kvalificeringsmetoder har været organiseret efter den såkaldte tragtmodel. Denne model beskriver netop en læringsmæssig progression, der bevæger sig fra en indledende, kollektiv motivationsproces over en kollektiv undervisning i jobsøgning og arbejdsmarkedskendskab mod et stigende individuelt fokus med øget brug af coaching og med skærpede krav til den enkelte deltagers konkrete jobplanlægning. Tragtmodellen betyder, at der er tale om en styret udvikling med udgangspunkt i en bred afklarings- og motivationsproces, der på den ene side bygger på en kollektiv læringsproces med fælles undervisning og jobsøgningsøvelser og på den anden side beror på en individuel afklaring og erkendelse, der tager udgangspunkt i den enkelte deltagers særlige forudsætninger i forhold til en jobsøgningsstrategi. Den individuelle coaching går derved til stadighed hånd i hånd med et kollektivt læringsforløb, hvor deltagerne har nyttiggjort både fælles og forskellige erfaringer. 8

9 Evalueringen konkluderer positivt, at man med denne model i høj grad er lykkedes at opfange vidt forskellige deltagerudgangspunkter og på konstruktiv og effektiv vis at målrette indsatsen snævert i forhold til den enkelte via coachsessionerne. Det anbefales, at tragtmodellen indtænkes som metodisk princip i kommende projekter, der gennem en kombination af metoder systematisk tilgodeser målgruppens behov for at veksle mellem individuelle coaching og kollektive motivationsprocesser og gensidig erfaringsudveksling. ;<697; <9=<6=6> =96> A ;# A <= Evalueringen har bekræftet, at kvinderne i projektet generelt er forankret i en traditionel kønsarbejdsdeling og i en fast defineret kvinderolle i familierne. Kvinderne bærer hovedansvaret for familiens og hjemmets opretholdelse både i henseende til madlavning, rengøring, børnepasning og børneopdragelse mv. Kønsarbejdsdelingen er både praktisk og mentalt en afgørende og objektiv årsag til, at kvinderne i udgangspunktet har vanskeligt ved at placere sig selv i en lønarbejdertilværelse som selvforsørgende eller medforsørgende. Gennem brugen af coachredskabet i projektets afklarings- og jobsøgningsforløb har både kvinderne og sprogcenterets lærerkræfter erkendt, at kønsarbejdsdelingen i familierne giver behov for at inddrage mændene mere aktivt i kommende projekter, således at kvindernes muligheder og barrierer reflekteres og løses gennem en vurdering af den samlede arbejdsdeling og livssituation i familierne. Det anbefales, at kommende projekter i højere grad inddrager mændene og det samlede familieperspektiv gennem familiearrangementer i løbet af projektperioden. Det kan dels være til indledende informationsmøder med fokus på projektets målsætninger, idégrundlag og metodebrug dels til senere dialogmøder, hvor kvinderne har opnået afklaringsresultater. Et forslag kan også være at benytte fælles møder til at orientere familierne kollektivt om arbejdsmarkedets rammebetingelser og herunder eksempelvis om 300 timers reglen og dens konkrete betydning for hele familiens arbejdstilknytning og økonomiske grundlag. '5 678 <6 95 ;> =? =8 5 > <? I betragtning af, at kønsarbejdsdelingen og det kønsopdelte arbejdsmarked igennem mange år har udgjort omdrejningspunktet i den hjemlige ligestillingsdebat, er det værd at bemærke, at flere kvinder i projektet ikke selv har italesat kønsarbejdsdelingen som en barriere til trods for, at kvinderne i vidt omfang beskriver et hverdagsliv, hvor alle familieforpligtelser entydigt er placeret som deres ansvars- og opgaveområde. I de tilfælde, hvor kvinderne anser kønsarbejdsdelingen som en bremseklods for deres egen kvalificering og beskæftigelse, italesætter de problemet som en objektiv hindring og et naturgroet forhold, som ikke umiddelbart lader sig ændre. Konklusionen lyder på denne baggrund, at så længe den herskende kønsarbejdsdeling er naturaliseret i begge køns bevidsthed er det relevant at opfatte kønsarbejdsdelingen 9

10 og kvindernes ansvar og arbejdsopgaver i hjemmene som en objektiv barriere for kvindernes integration på det lønnede arbejdsmarked. Det er samtidig en barriere, som kræver en subjektiv forandringsproces, der ikke alene må finde sted blandt kvinderne, men også udbredes til deres mænd og øvrige familiemedlemmer. Uden en samlet forandringsproces vil nogle kvinder vedblive med at prioritere familieansvaret højere end selvforsørgelseskravet, og deres prioritering vil i mange tilfælde fremstå som en selvvalgt situation. For så længe kvindernes ansvar ikke gøres til genstand for en samlet familieorganisering, vil nogle kvinder se sig nødsaget til at foretage et valg, fordi alternativet er det dobbeltarbejde, som ofte har været tematiseret i den generelle kønsligestillingsdebat 6. CLAVIS - sprog & kompetence har med indførelsen af coach-redskabet lagt vægt på at skabe en afklaringsproces, der sætter kønsarbejdsdelingen og dens konsekvenser på dagsordenen ud fra en metode, der sætter kvindernes egne refleksioner og beslutninger i centrum. Samtidig lyder konklusionen, at coaching - i lighed med afklarings- og vejledningsfaglige metoder generelt - stiller krav til de etiske overvejelser om, hvordan undervisere og vejledere bygger en respektfuld bro mellem de samfundsmæssige forventninger til kvinders individuelle kvalificering og beskæftigelse på den ene side og på den anden side deres familiebaserede livsform, hvor det kollektive livsperspektiv for nogle kvinder vejer væsentligt tungere end de individuelle aspirationer. Det er en balance, som lærergruppen har formået at opretholde i projektet. Men det er også en balance, som lærerne ser et behov for løbende at sætte på dagsordenen i en intern sparring metodisk sparring. Det anbefales, at projektets ledelse og lærerteam i fællesskab opstiller en række etiske retningslinier til fremtidige projekter, hvor coaching tages i anvendelse over for målgruppen af minoritetskvinder, der er kendetegnet ved at leve i en livsform, hvor den traditionelle kønsarbejdsdeling fortsat er fremherskende. Det anbefales videre, at arbejdet med sådanne retningslinier indgår i CLAVIS - sprog & kompetences interne læringsaktiviteter, hvor ledelsen sammen med lærere og vejledere allerede har indført en positiv praksis for en organisatorisk og kollektiv læring og videndeling, jf. det nedenstående. Det anbefales desuden, at centeret i forbindelse med tilsvarende projektaktiviteter overvejer en inddragelse af mændene til f.eks. 4-partssamtaler mellem manden, sagsbehandleren, coachen/læreren og deltageren i projektet. Her kan mændenes rolle ekspliciteres, og sammen kan de udarbejde diverse konkrete ideer til løsningen af evt. praktiske problemer; evt. kan der indgås aftaler om f.eks. arbejdsfordelinger i hjemmet. ; <. ' ' & & $ ' - ' ( = ' ( ( '. ( $ ' $ ' ' ( ' ( " - ( $. ( ( & ' 10

11 @ B ==; ;: : Evalueringen har dokumenteret, at deltagerne har haft stor nytteværdi af det undervisningsmateriale, som projektledelse og lærerteam har udviklet med særligt sigte på at imødekomme målgruppens forventede behov for at opbygge en viden om det danske arbejdsmarkeds funktionsmåde, som kan omsættes konkret og operativt i den videre jobsøgning. Undervisningsmaterialet er således udarbejdet ud fra den erfaring, at etniske minoriteter i vidt omfang har brug for at lære at håndtere de herskende spilleregler i jobsøgning, cv-formulering, ansættelsessamtaler, virksomhedskulturer mv. på det danske arbejdsmarked. Evalueringen giver grundlag for at konkludere, at deltagerne generelt har følt sig bedre rustet efter denne undervisning, og de har lagt vægt på den nytteværdi, der ligger i at kende til spillets regler. Projektforløbet har derved medvirket positivt og fremadrettet til at styrke deltagernes arbejdsmarkedsindsigt og derved også til at afmystificere arbejdslivet og de krav, der kendetegner forskellige jobtyper mv. Det anbefales, at CLAVIS - sprog & kompetence afprøver det særlige undervisningsmateriale på en bredere kreds af kursister med etnisk minoritetsbaggrund, og at man overvejer, hvordan materialet eventuelt kan nyttiggøres i forhold til aktørgrupper og projekter i andre sammenhænge. ;<5 > 5 > = > =5 Evalueringen har givet flere eksempler på, at deltagere har næret skepsis over for de virksomhedsbesøg, der har været en fast bestanddel af projektets praksisorienterede formidling om det danske arbejdsmarked. I disse tilfælde har deltagerne haft vanskeligt ved at indse nytteværdien af besøg på virksomhedstyper, som lå langt fra deres personlige interessefelt og begyndende jobplanlægning. Evalueringen konkluderer, at deltagernes modvilje kan tolkes som et udtryk for, at mange på forhånd har svært ved at forestille sig, hvordan de kan overføre erfaringer og indtryk fra én virksomhedstype til en anden. Det er derved en reaktion, der i bund og grund hænger sammen med målgruppens manglende arbejdsmarkedserfaringer, som stiller arbejdsmarkedet i et fremmedgjort og ofte skræmmende lys, indtil der via konkrete besøg og samtaler med virksomhedsrepræsentanter sker en afmystificering af arbejdslivet. Konklusionen er videre, at virksomhedsbesøg udgør en metode, som kan bidrage positivt til at give deltagerne konkrete billeder på hverdagslivet på forskellige slags arbejdspladser. Det er en viden, som også kan give en større tryghed i den videre jobplanlægning. På den anden side er det også nødvendigt at tage udgangspunkt i de forestillinger og ønsker, som deltagerne allerede knytter til konkrete erhverv og jobtyper. Det anbefales, at sprogcenteret i kommende aktiviteter anlægger et klart strategisk perspektiv på tilrettelæggelsen af virksomhedsbesøg, således at deltagerne systematisk bliver præsenteret for ligheder såvel som forskelle i jobfunktioner, arbejdsor- 11

12 ganisering og kompetencekrav i erhverv og jobtyper, der både ligger inden for og uden for deres aktuelle interesser og videnshorisont. Samtidig skal deltagerne informeres grundigt om det mønster, der ligger til grund for besøgsrækken, så de får en forståelse for, hvorfor lærergruppen har prioriteret de givne erhverv og virksomhedstyper. Virksomhedsbesøgene skal opfattes som et systematisk studium i arbejdsmarkedets brede vifte og ikke som en ansøgningsrunde og et valg af jobtyper. Derved kan uvished såvel som fordomme blive positivt forvandlet til viden og tryghed ;9: <=5 <> 6;5 ==95 ; Evalueringen har vist, at projektets coachsessioner er blevet aftalt efter en model, der bevidst har taget sigte på at ansvarliggøre deltagerne for deres personlige coachforløb og til at overholde indgåede coachaftaler. Erfaringerne fra processen har imidlertid vist et klart behov for at fleksibilisere coachingen, således at den snarere praktiseres efter princippet om den behovsorienterede indsats end efter faste skemaer og ligelige timefordelinger mv. Det anbefales i forlængelse af disse erfaringer, at sprogcenteret også i kommende projekter lægger vægt på at finde en organisatorisk model, hvor coachingen indgår som et fleksibelt værktøj, der tilpasses den enkelte deltagers konkrete behov snarere end en ramme med faste timetal og mødeintervaller mv. A ;5 96 <A ;= 5 == =;6=5 ; : 95 ; 5 # ; 95 ;=6; Evalueringen viser overraskende, at udfordringen i at blive coachet på dansk ikke syntes at fylde for deltagerne. Alle interviewede deltagere tilkendegav, at sproget ikke var en hindring, da de afholdt coachsessionerne. Dette bør ikke adskilles fra det faktum, at coachene er uddannede og praktiserende indvandrer- og sproglærere, og generelt anvender deres faglige ekspertise i at kommunikere klart forståeligt til deres kursister på alle de statsregulerede niveauer i dansk (DU1-DU3). Evalueringen tyder endvidere på, at lærerteamet på CLAVIS - sprog & kompetence i projektet har nyttiggjort et godt tillidsforhold, der i forvejen var opbygget mellem lærere og kursister. Det forlyder fra samtlige deltagere, at lærerne i projektet ydede deres bedste, var hjælpsomme, professionelle og empatiske. Deltagerne udviser både tillid til lærernes professionalisme og til deres personlige egenskaber, hvilket er en både unik og yderst gavnlig præmis for projektets gennemførelse. Opbygningen af det gode tillidsforhold mellem coach og coachperson, der har været en medvirkende årsag til projektets succes kan eller bør ikke adskilles fra de faktorer: At lærerteamet på forhånd har opbygget nære tillidsrelationer til deltagerne i kraft af den sociale rolle, som lærerne generelt spiller, og som i 12

13 en vis forstand kan karakteriseres som sprogcenterets særlige varemærke. At sprogcenteret generelt baserer sit virke eksplicit på et pædagogisk princip om, at hele mennesket skal rummes. Det er en fagligpædagogisk grundholdning, som netop er i tæt overensstemmelse med coachfaglighedens formål, nemlig at skabe udvikling for det hele menneske. Det anbefales i forlængelse af ovenstående erfaringer, at der i fremtidige lignende projekter eller i en forankret praksis i samme ånd lægges vægt på: At sørge for, at fremtidige coaches har undervisningsfaglige kundskaber i dansk som andetsprog At medtænke gode tillidsrelationer som en stærk forudsætning for succes ved coaching af lignende målgrupper under lignende vilkår. 9<6; 69;C ;# ;5 Evalueringen tyder på, at deltagerne generelt ikke har skelnet klart mellem undervisning, vejledning og coaching, og at de som følge heraf heller ikke har været i sand til at drage en tydelig skillelinie mellem lærernes underviserrolle og deres coachfunktion i det samlede forløb. Uanset denne begrebsforvirring må det imidlertid konkluderes, at deltagerne generelt har gjort sig klart, hvad der er endemålet for det samlede forløb, nemlig at de hver især skulle afklare egne barrierer, ressourcer, fremtidsdrømme og kvalificeringsbehov i forhold til en fremtidig arbejdsmarkedstilknytning. Det anbefales, at projektledelse og lærerteam i fremtidige projekter skærper forståelsen for, hvorfor sprogcenteret har valgt at anvende coach-redskabet, og hvordan dette redskab fungerer i sammenligning med den mere traditionelle vejledning, som deltagerne i mange tilfælde har haft adgang til som ledige. Det anbefales videre, at projektledelse og lærerteam udarbejder et internt materiale, som både ud fra et strategisk og praksisorienteret perspektiv definerer og beskriver, hvordan de forskellige metoder adskiller sig indbyrdes, og hvilke styrkesider de har i relation til sprogcenterets forskellige målgrupper. På denne måde kan erfaringerne fra coach-forløbet indgå konstruktivt i den generelle erfaringsdannelse og videndeling i centerets samlede medarbejderstab. A => 6=5 > ==;C 6> Evalueringen tyder på, at det tværgående institutionelle samarbejde i projektet har været gnidningsløst, effektivt og positivt for alle parter. De kommunale samarbejdsparter fremhæver en ubesværet visitationsproces og gør desuden gældende, at projektet har bidraget til at lette det systemiske sagsarbejde i og med, at lærergruppen 13

14 som led i coachingen har udarbejdet nuancerede kompetenceprofiler for alle deltagere. De kommunale samarbejdsaktører erkender samtidig, at ikke alle indsatsformer har en effektiv udslusningskraft, ligesom samarbejdet med eksterne leverandører ikke i alle tilfælde leverer det faglige feedback og den fremdrift i beskæftigelses- og integrationsindsatsen, som man på systemsiden kunne ønske. Set i dette lys har coachprojektet på CLAVIS - sprog & kompetence vist sig at være et positivt eksempel på, hvordan der kan skabes en tværgående gensidighed og et fælles engagement, som samlet styrker indsatsens resultater Konklusioner og anbefalinger i et målgruppe- og beskæftigelsesperspektiv 5 => C 5 A 9B Evalueringen konkluderer, at projektet har opnået et meget positivt udslusningsresultat. Projektet giver derudover et billede af deltagere, der gennem en vekselvirkning mellem coaching, undervisning og møder med virksomheder, har haft positiv gavn af coachsessionerne. Evalueringen viser dermed, at coachsessionerne fremstår som relevante og konstruktive beskæftigelsestiltag for isoleringstruede, etniske minoritetsledige. Det er tydeligt, at der er en generel bevidsthed blandt deltagerne om, at coachingens fokus på selvansvarlighed har hjulpet med at sætte deltagernes egne jobønsker i spil. En stor andel af deltagerne har også lagt vægt på at fremhæve den mentale udviklings- og læringsproces, der ikke mindst har skærpet deres selvtillid og motivation i forhold til et fremtidigt beskæftigelsesperspektiv. Der er grund til at forvente, at projektets metode og forløb på lidt længere sigt vil være springbræt til arbejdsmarkedet for endnu flere af deltagerne i og med, at projektprocessen har bragt kvinderne større klarhed over deres egne ressourcer, men også over de barrierer i familielivets organisering, som de selv må bidrage til at overvinde. Det anbefales på denne baggrund, at der også i fremtidige forløb lægges vægt på at skabe en helhedsorienteret afklaringsproces, som giver deltagerne mulighed for at erkende, hvordan deres beskæftigelsesudsigter hænger sammen med den samlede livs- og familiesituation, og hvordan ønsket om at integrere sig både beskæftigelsesmæssigt og socialt i det danske samfund også kan nødvendiggøre en række ændringer i den rolle, de spiller i familiens arbejdsdeling. Helhedsorienteringen er således et udtryk for, at projektets beskæftigelsesfremmende perspektiv må gå hånd i hånd med en bredere afklaring af de sociale, kulturelle, familiemæssige og personlige forhold i kvindernes samlede livssituation, der har indflydelse på deres valgmuligheder i forhold til uddannelse og arbejde. 14

15 ;6=<5 ;<6 ==6=5 <6=6=: 77> C Evalueringen har synliggjort, at deltagerne ud over de konkrete udslusningsresultater har opnået væsentlige kvalitative fremskridt, som netop stiller målopfyldelsen i et mere nuanceret lys. Det gælder især den forandringsproces, der er sat i gang i forhold til kvindernes psykosociale arbejdsmarkedsberedskab men også i forhold til de fysiske og helbredsmæssige ressourcer, der erfaringsmæssigt spiller en ofte afgørende rolle for lediges samlede ressourcegrundlag. Som helhed udtrykker deltagerne et større mod på fremtiden og en tillid til, at der også er en plads for dem på det danske arbejdsmarked. Dertil kommer den faktuelle vidensopbygning om arbejdsmarkedets indretning og kompetencekrav mv. Det anbefales, at projektleder og lærerteam i fremtidige forløb lægger vægt på at opstille både kvantitative og kvalitative succeskriterier ud fra den erfaring, at fremskridt, der har vist sig at være afgørende for målgruppens udslusningsresultater, forbliver usynlige og uerkendte, medmindre de omsættes og formuleres som succesmål for efterfølgende projekter. Kombinationen af kvantitative og kvalitative succesmål kan netop bidrage til at skabe en bedre resultatforståelse, således at resultatopgørelsen ikke alene kan fremlægge, hvor mange resultater der er opnået, men også bidrage til at forklare, hvorfor de er opnået, og hvilke metoder der har virket Konklusioner og anbefalinger i et kvalificeringsperspektiv '5 678 : 6 2=5 ;=9;8 5 ;8 Evalueringen konkluderer utvetydigt, at projektets lærerteam og projektledelse udviser stor tilfredshed med det faglige indhold af coachuddannelsen fra Expand Uddannelsecenter og ligeså stor tilfredshed med uddannelseslederens tilrettelæggelse heraf. Evalueringen konkluderer videre, at selv om uddannelsesforløbet i projektet har været beskåret i sammenligning med timetallet i Expands normerede coachuddannelse, tyder projekterfaringerne på, at lærerteamet har opnået et tilstrækkeligt og tilfredsstillende kompetencegrundlag gennem uddannelsesforløbet. Det positive udbytte skal imidlertid også ses i lyset af, at lærerne har haft særlige forudsætninger for at nyttiggøre efteruddannelsen og omsætte den i en effektiv praksis over for deltagerne. For det første har de gennem den kollektive deltagelse og gennem den fælles tilknytning til projektet haft adgang til at strække efteruddannelsen ud over det faktiske timetal hos Expand. Lærerne har derved anvendt en del flere timer på at reflektere over og praksisteste coachredskabet gennem den fælles indsats i projektet. Denne praksisramme har således un- 15

16 derstøttet efteruddannelsen betydeligt og kompenseret for det nedsatte timetal. For det andet har lærerne i teamet forud for forløbet haft mangeårige vejledningsfaglige erfaringer i relation til projektets målgruppe såvel som i forhold til andre marginaliserings- og isolationstruede målgrupper af ledige med etnisk minoritetsbaggrund. Flere har været i besiddelse af en vejlederuddannelse, og en enkelt af lærerne har desuden tidligere fuldført en coachuddannelse i andet regi. Den helhed af teoretiske og praktiske vejlednings- og målgruppeerfaringer, der derved kendetegner lærerteamet, har ligeledes bidraget til at styrke deres læringsproces i efteruddannelsen og givet dem særlige forudsætninger for effektivt at omsætte de nye kompetencer på trods af den uddannelsesperiode. Det er forhold, der bidrager til at forklare, hvorfor lærerteamet på CLAVIS - sprog & kompetence så effektivt og med så stor succes har formået at bygge bro mellem et eksternt efteruddannelsesforløb og en intern udviklingsopgave. Men det er også forhold, der må tale imod, at andre aktører ved en erfaringsoverførsel undervurderer læreres og vejlederes efteruddannelsesbehov, hvad angår coachredskabet. Uden de beskrevne forudsætninger er der grund til at antage, at en halveret uddannelse ville være utilstrækkelig til at kvalificere til en forsvarlig coaching. Dertil kommer lærernes klare opfattelse af, at den pågældende kursusleder inden for Expand har haft en særlig professionalisme og evne til at afkode, hvordan der inden for et afgrænset timetal bedst kunne bygges bro til lærernes faglige forudsætninger i en effektiv kvalificering. Med udgangspunkt i lærernes erfaringer må det således også konkluderes, at et reduceret uddannelsesforløb ikke nødvendigvis giver samme faglig-professionelle kvalificering i forhold til coaching af andre målgrupper eller af større grupper. Det taler dels for en overvejelse om, hvordan projektets lærergruppe kan profitere af et færdiggjort uddannelsesforløb og endvidere hvordan andre lærere og vejledere i givet fald bedst drager nytte af uddannelsen. Det må på denne baggrund anbefales, at i tilfælde af, at coachuddannelsen tilbydes en større kreds af lærere og vejledere, må uddannelsesbehovet og omfanget af uddannelsesforløbet nøje vurderes i lyset af lærernes pædagogiske og vejledningsfaglige erfaringer og forudsætninger i forhold til forskellige målgrupper: En fuld uddannelse vil som princip altid i højere grad etisk forsvare anvendelsen af vejledningsmetoder, der foregår i et tæt samspil med andre mennesker, og som søger at igangsætte psykiske og mentale processer hos den coachede. 16

17 En fuld uddannelse vil give CLAVIS - sprog & kompetence muligheden for at profilere sig gennem en kompetenceprofil, der baserer sig på anvendelsen af coaching af certificerede coaches 7. En fuld uddannelse vil give lærerne mulighed for at udbrede deres coachmetoder til en bredere vifte af målgrupper i arbejdet; bl.a. som en fast ingrediens i den klassiske tosprogsundervisning, hvor coaching kan fungere som en afklaring af kursisternes videre færd efter endt sprogundervisning. '5 678 <6 =6==B 5 > 5 B 5 ; Evalueringen har vist, at i lighed med mange andre projekterfaringer bekræfter coach-projektet også, at en væsentlig barriere for målgruppens lærings- og udslusningsproces vedrører det tilbagevendende sygefravær, der bryder kontinuiteten i de individuelle forløb såvel som i det kollektive læringsrum. Erfaringen er videre, at kvindernes sygefravær ofte dækker over hele familiens sygdom. Der er både tale om traumatiserede mænd, syge børn eller deltagernes egne sygdomme. Sygdomssyndromet er et anliggende, som stiller omfattende krav til læreres og vejlederes evne til at navigere på et felt, som på den ene side kræver empati og respekt for deltagernes subjektive sygdomsoplevelse og som på den anden side må appellere til mere strukturelle løsninger og metoder, der stiller spørgsmålstegn ved sygdomsbegreber, som i vidt omfang er sociokulturelt formede og betingede. Evalueringen har vist flere eksempler på, hvordan coachingen har givet lærerteamet på CLAVIS - sprog & kompetence et værdifuldt redskab i hænde, som professionelt kan bidrage til at identificere sygdomsrelaterede problemstillinger og til at opstille effektive og handlingsorienterede løsningsmodeller. Coachingen medvirker således til at skabe den nødvendige professionelle distance i det tætte menneskearbejde, samtidig med at lærerne kan bevare den tillidsfulde og subjektive relation, der fordres i coachsituation. Sammenfattende kan det konkluderes, at lærerne med coach-redskabet oplever at have fundet en ny metodisk vej, der gør det muligt at håndtere kursisternes personlige og sygdomsrelaterede problemer og barrierer efter et professionelt koncept, der dels ikke overskrider grænsen til terapi og ej heller nedbryder det tillidsforhold, som under alle omstændigheder er en nøgle til kursisternes afklarings- og 6: ; 5 > =5 ;6 6=5 ;<; Evalueringen har tydeliggjort, at lærernes behov for at italesætte, begrebsliggøre og videndele om metoder og målgrupper ikke alene kan imødekommes gennem den / > 4 + =? (? 2 ". + + ' $( & ( ' + + $ ( ' ( / > ;+ + ( - 5 '? + # + + A < ( $5? # A < 1 > ( ; 2 17

18 individuelle brug af coach-redskabet. Behovet kræver også en organisatorisk ramme for den kollektive erfaringsdannelse, som langt overskrider coach-fagligheden og handler om en bredere gensidig formidling. Denne organisatoriske proces har ligeledes været en del af projektets forsøgsterræn i og med, at der i tæt tilknytning til projektets deltageraktiviteter er gennemført en løbende fælles opfølgning med deltagelse af projektledelse og lærerteam. Der er med andre ord skabt en synergi mellem projektets eksterne coachuddannelse og en intern proces, hvor den enkelte lærers faglige indtryk bearbejdes kollektivt til en fælles erfaringsdannelse. Det anbefales, at CLAVIS - sprog & kompetence overvejer, hvordan de positive erfaringer fra den fælles erfaringsdannelse og videndeling i coachprojektet som et næste skridt kan overføres til den bredere kreds af lærere og vejledere med sigte på en egentlig organisatorisk læring og fælles udvikling. 18

19 2. Indledning 2.1. Evalueringens formål, analysetemaer og metode 5 ;> C Evalueringen har overordnet haft til formål at belyse resultaterne af projekt Fra jobisolation til jobintegration gennem coaching. Sigtet har for det første været at afdække, hvordan CLAVIS - sprog & kompetence i praksis har udmøntet et dobbeltsidet udviklingsforløb, som på den ene side har bestået af en efteruddannelse og lærerkvalificering til brug af coach-redskabet og på den anden side et afklarings- og udslusningsforløb, hvor coaching-redskabet sammen med en række andre afklarings- og kvalificeringsmetoder har været rettet mod etniske minoritetskvinder uden arbejdsmarkedstilknytning. Sigtet har for det andet været at give en nærmere vurdering af, hvordan coachredskabet i praksis har bidraget til at styrke beskæftigelses- og integrationsindsatsen over for minoritetskvinder, som både af faglige, sproglige, sociokulturelle, familiemæssige og personlige årsager hidtil har haft vanskeligt ved at opbygge eller opretholde en arbejdsidentitet i relation til det danske arbejdsmarked. Sigtet har for det tredje været at vurdere, hvilket udbytte CLAVIS - sprog & kompetence har opnået gennem efteruddannelsesforløbet, og hvilke muligheder der tegner sig for en videre metodisk forankring af coach-redskabet i centerets samlede kompetenceprofil og tilbudsvifte. 6B => 6; Evalueringen er struktureret efter tre analytiske hovedteamer, som samlet kan belyse projektets forsøgsområder. Det gælder: Metodeperspektivet Målgruppe og beskæftigelsesperspektivet Kvalificeringsperspektivet Inden for alle tre temaer er der sat fokus på coachredskabet, som både i forhold til projektets målgruppeindsats og projektets lærerkvalificering har udgjort det innovative element. Anvendelsen af coachredskabet er samtidig relateret tæt til projektets 19

20 øvrige metodebrug, for så vidt at coachingen gennem hele forløbet er indgået i en bredere metodevifte, der ligeledes har været tilpasset målgruppens særlige ressourcer, barrierer samt afklarings- og kvalificeringsbehov. =5 Evalueringen anlægger derved et helhedssyn på det samlede projekt i et pædagogisk-strukturelt perspektiv og peger på, at projektets overordnede progressionsstrategi kan beskrives som et tragt-forløb, hvor projektforløbets forskellige delelementer sammen tegner en bevægelse, der kan beskrives som en stadig intensivering af den enkelte deltagers proces mod beskæftigelse. Tragtmodellen betyder, at der er tale om en styret udvikling med udgangspunkt i en bred afklarings- og motivationsproces, der på den ene side bygger på en kollektiv læringsproces med fælles undervisning og jobsøgningsøvelser og på den anden side beror på en individuel afklaring og erkendelse, der tager udgangspunkt i den enkelte deltagers særlige forudsætninger i forhold til en jobsøgningsstrategi. Den individuelle coaching har derved til stadighed gået hånd i hånd med et kollektivt læringsforløb, hvor deltagerne har nyttiggjort både fælles og forskellige erfaringer. Tragtmodellen skal anskues i et fagligt-metodisk perspektiv snarere end som et kronologisk tidsmæssigt forløb. Afklaringen er en tilbagevendende proces, ligesom coachingforløbet har været indlagt helt fra starten. Tragtmodellen vises nedenstående figur 1. Figur 1: Tragtmodellen 1. afklaring 2. Spillets regler, cv og ansøgning, præsentation, virksomhedsbesøg, jobværksted mm. 3. coach forløb 20

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

"Den coachende samtale som metode

Den coachende samtale som metode "Den coachende samtale som metode - erfaringer med brug af coaching i arbejdet med udsatte kvinder med anden etnisk baggrund Mette Moes Oplæg på BiblioteksCenter for Integration 4. marts 2008 Disposition

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

1. Projektets mål Projektets mål:

1. Projektets mål Projektets mål: 1. Projektets mål Projektet "Fremme af uddannelse og beskæftigelse indenfor social- og sundhedsområderne for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk" er et nyskabende initiativ, der bliver udviklet

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Tilbudsservice

Job- og personprofil for leder af Tilbudsservice Job- og personprofil for leder af Tilbudsservice Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til Tilbudsservice. Borgere, virksomheder, eksterne og interne samarbejdspartnere skal opleve et Jobcenter

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Coaching. Kinesisk ordsprog

Coaching. Kinesisk ordsprog Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference Indledning Dine tanker bliver til dine ord, Dine ord

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

- Coaching skaber erkendelse og styrker beslutninger om forandringer, siger Nils Stahlschmidt Og uddyber:

- Coaching skaber erkendelse og styrker beslutninger om forandringer, siger Nils Stahlschmidt Og uddyber: Coaching giver bedre ledere - coaching af ledere i Næstved Kommune Artiklen er skrevet af erhvervspsykolog Andreas Granhof Juhl, Konsulent Nils Stahlschmidt, udviklingschef Bettina Høst Poulsen, områdeleder

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang Handicap Bo og Beskæftigelse 2 Hvorfor værdier? I det notat der ligger til grund for den administrative organisering i Varde Kommune er der beskrevet 6 hovedelementer.

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken

Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken HJ03_3 Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken Tag udfordringen op Der hersker stadig for stor forskel på flygtninge og indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet i forhold til danskeres -

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere