DIN HJERNES SUNDHED HOLD DIN HJERNE SUND HELE LIVET TIPS. Nr.2/Okt. 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIN HJERNES SUNDHED HOLD DIN HJERNE SUND HELE LIVET TIPS. Nr.2/Okt. 10"

Transkript

1 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET Nr.2/Okt. 10 TIPS DIN HJERNES SUNDHED TIL AT UDVIKLE DIN HJERNE HOLD DIN HJERNE PHOTO: XXXXXX XXXXXXXX SUND HELE LIVET Hjerneforsker Peter Lund Madsen: Hjernen vokser og udvikler sig hele livet. Voksenlivet er IKKE en lang rejse mod mørket. Men det er en forudsætning for en sund hjerne, at man gør noget for at holde den i gang. Motion gavner Bevægelse er vigtig gødning til vores hjerner Hjernevelvære Øg din hjernes velvære med rette adfærd

2 2 OKTOBER 2010 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET UDFORDRINGER Sidste sommer var jeg til firsårs fødselsdag, og det slog mig, hvor friske gæsterne egentlig var. Det var noget helt andet, end dengang min morfar fyldte firs. Dengang var Guldborgsund Færgekro fyldt med dårligt tilpassede gebisser, krumme rygge og samtalen gik forvirret. Hold din hjerne sund hele livet VI ANBEFALER SIDE 10 Hans Ibsen Overlæge ved Holbæk Hospitals kardiologiske afsnit. Hvis alle danskeres blodtryk var helt normalt, ville vi halvere det samlede antal af slagtilfælde. Nutidens firsårige er yngre, end de var engang, og det er de fordi, der er blevet passet bedre på dem. For første gang nogensinde er dette land befolket af borgere, der (næsten alle sammen) hele livet har fået alt, hvad de kunne spise, som ikke rutinemæssigt er blevet udsat for hovedtraumer, og som er stimuleret med både skolegang, oplysning og efteruddannelse. Og det stopper ikke her. Når min generations luksuslivsbetingelser slår igennem, bliver det endnu bedre. Hvis jeg bliver firs, vil mine fødselsdagsgæster være endnu mere friske, end dem jeg mødte i sommers. Så langt så godt. Men det varer jo ikke evigt. Døden er stadig ikke afskaffet, og en dag begynder også hjernen at takke af. Det kan ske pludseligt, eller det kan komme gradvist, og det er ofte mændene, der rammes først. På Frederiksberg hvor jeg bor, er friske damer, der diskret gelejder trætte mænd i for store frakker rundt i butikker eller ind og ud af busser, en fast bestanddel af gadebilledet. Og hvor ofte har jeg ikke anet panikken lure hos omsorgsfulde hustruer, når deres ældre ægtemænd begynder at opføre sig fraværende og sært. Der er i tiden en meget stærk og helt forståelig interesse for, hvordan man holder hjernen frisk. Og lad det være sagt med det samme: I den sag er der både en god nyhed og en dårlig nyhed. Jeg vil begynde med den gode. En af hjerneforskningens største landvindinger inden for det sidste årti er en øget erkendelse af, at hjernen vokser og udvikler sig gennem hele livet. Voksenlivet er IKKE en lang rejse mod mørket. Voksenhjernen kan danne nye nerveceller, og hver gang vi lærer noget nyt, sker det gennem en styrkelse og opraffinering af hjernens nervecelleforbindelser. Hjernen udvikler sig altså fysisk hele tiden, og som midaldrende mand kan jeg med videnskaben på min side hævde, at der ikke er noget belæg for, at de unge hjerner altid skulle være de bedste. Gamle hjerner har erhvervede og afgørende nødvendige egenskaber. Den sunde Peter Lund Madsen Hjerneforsker. Undgå, at få blodpropper. Motioner, lad være med at ryge, tjek blodtrykket, spis frugt og grønt og gør alt det, din læge siger, du skal gøre, det er uden sammenligning de vigtigste råd. hjerne fungerer upåklageligt hele livet, og den bliver klogere og klogere. Så langt så godt. Den dårlige nyhed er, at det man selv kan gøre for at holde sin hjerne i gang, det er så kedeligt og forudsigeligt. Det vigtigste er at holde hjernen rask. Undgå at få blodpropper i den. Motioner, lad være med at ryge, tjek blodtrykket, spis frugt og grønt og gør alt det, din læge siger, du skal gøre, det er uden sammenligning de vigtigste råd. Og det ved man jo godt. Er der ikke noget mere spændende og eksotisk, man kan gøre? Hvad med fiskeolier? Hvad med bridge, sudoku og hjernegymnastik hjælper det slet ikke? Svarene på disse spørgsmål er i bedste fald - muligvis. Der er til dato ikke sikkert påvist nogen sikker måde at styrke den i forvejen raske hjerne. Men måske hjælper det; det skader ihvertfald ikke. Alt efter temperament kan man så glæde sig over, at man blev født i en tid, hvor hjernen har det bedre end nogen sinde før, eller man kan misunde sine børn og børnebørn. De medicinske genveje til en evigt fungerende hjerne de kommer - vær vis på det. Vi skaber succes for vores læsere! HJERNENS SUNDHED 2. UDGAVE, POLITIKEN 2010 Direktør: Jakob Roos Redaktionschef: Anja Christensen Projektleder: Coralie Viaud Tlf.: Forretningsudvikler: John Larsen Layout & repro: Lii Treimann Tekster: Michael Fahlgren, Peter Lund Madsen & Britt Sørensen Mediaplanet kontaktinformation: Telefon: Fax: Web: Mediaplanet arbejder for at skabe nye kunder til vores annoncører ved at tilbyde vores læsere et redaktionelt indhold af høj kvalitet, der motiverer dem til at handle.

3 AN ADVERTISING INSERT BY MEDIAPLANET XXX 3 Dansk forskning blandt eliten Spørgsmål: Er der udvikling i dansk psykiatrisk forskning? Svar: Forskningen inden for psykiatri går stærkt, både når det handler om genetisk forskning og laboratorieforskning. I Danmark har vi psykiatrisk forskning inden for samtlige felter. Inden for psykiatrien var håbet med genetik, at man kunne identificere et enkelt gen, der kunne forklare alt. Det har vist sig at være langt mere kompliceret. På skizofreniområdet har forskningen for nyligt afdækket visse højrisiko kromosomforandringer (højrisiko-cnv er), der både kan være nedarvede eller pludseligt opstået, fortæller formand for Dansk Psykiatrisk Selskab og klinikchef på Psykiatrisk Center København, Anders Fink-Jensen. Psykiatriske sygdomme skyldes en kombination af arv og miljø Gennem analyser af enæggede tvillinger med skizofrene forældre har forskningen påvist at udvikling af skizofreni hos den ene ikke nødvendigvis medfører skizofreni hos den anden tvilling hvilket understøtter tesen om at arv og miljø spiller sammen. Inden for vores område er der almindelig accept af, at psykiatriske sygdomme skyldes en kombination af genetik og udefra kommende påvirkninger; eksempelvis stress eller misbrug af euforiserende stoffer. Ingen Klinisk psykiatrisk forskning i Danmark er på højt internationalt niveau. Som eksempler kan nævnes undersøgelser af psykiatriske symptomer, lægemidlers effekter og bivirkninger, receptorændringer og strukturelle hjerneforandringer hos psykiatriske patienter samt undersøgelser af miljøets betydning for udvikling af psykiatriske symptomer. FOTO: SHUTTERSTOCK enkeltfaktor kan pludseligt forklare en hel sygdoms opståen og tilstand Hvis dette var tilfældet ville det næsten sikkert give en Nobelpris men forskningen bringer vores fag videre ved mange små skridt i den rigtige retning, fastslår Anders Fink-Jensen. Behov for flere typer forskning I medicinalindustrien udføres den dyreeksperimentelle forskning primært med det formål at udvikle specifikke nye lægemidler, men det er umådeligt vigtigt at der også foregår forskning, som i højere grad har et basalt forskningssigte. Denne dyreeksperimentelle grundforskning vedrørende psykiatriske lidelser foregår flere steder i landet, og der arbejdes med modeller for de forskellige sygdomstilstande, ligesom der forskes i farmakologiske og genetiske årsager til psykiatriske sygdommes opståen. Klinisk forskning står stærkt Klinisk psykiatrisk forskning i Danmark er på højt internationalt niveau. Som eksempler kan nævnes undersøgelser af psykiatriske symptomer, lægemidlers effekter og bivirkninger, receptorændringer og strukturelle hjerneforandringer hos psykiatriske patienter samt undersøgelser af miljøets betydning for udvikling af psykiatriske symptomer. Vi registreres fra fødsel til død I Danmark er vi specielt dygtige til at foretage såkaldt registerforskning, eller registerstudier, hvor forskere med adgang til kæmpemæssige databaser er i stand til at trække yderst værdifuld information ud. Danmark indtager en international særstilling, fordi vi igennem mange år har foretaget en lang række præcise og minutiøse registreringer af befolkningens sundhed fra fødsel til død. Samtidig er vi et folkeslag, der ikke bevæger sig ret meget rundt, og det er en stor fordel ved registerstudier fordi det gør det nemt at følge hvert enkelt menneske, slutter Anders Fink-Jensen. Michael Fahlgren

4 4 OKTOBER 2010 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET INSPIRATION Spørgsmål: Er motion ensbetydende med hårdt arbejde? Svar: For Chris MacDonald er der stor forskel på bevægelse og anstrengelse og begge dele er lige vigtige for at bevare en sund hjerne. Bevægelse er vigtig gødning til vores hjerner RÅD Chris MacDonald er manden bag strong body strong mind, og når man beder ham uddybe begrebet, siger han: Når man taler om en stærk krop har mange en tendens til at fokusere på det, der foregår fra nakken og nedad altså muskler og træning. Man glemmer at også hjernen er en del af vores krop. Hjernen er et organ, på samme måde som en muskel er et organ. Og i dag ved vi, at der eksisterer en meget stærk kobling mellem muskelvæv og hjerne. Hjernen starter i tæerne Det indebærer af hjernen bør opfattes som en langt mere integreret del af kroppen en del, der starter helt ude i spidsen af tæer og fingre. Men hvor kommer sindet/psyken (mind) ind i billedet? Vores mind er vores mentale indstilling, det er vores kapacitet til at bruge hjernen intellektuelt. Og i sidste ende et resultat af en masse software man har lagt ind på hardwaresystemet altså hjernen. Man kan lægge software ind på mange måder fx ved at læse denne artikel, læse bøger, gå i skole, deltage i kurser og meget andet. Hjernen påvirkes meget kraftigt af de ting, som påvirker vores biologiske energiniveau. Det biologiske energiniveau for alle kroppens celler er påvirket af søvn, idet alle celler har behov for at blive genopladet hver 24. timer. Hvis ikke det sker, får man en krise, uddyber Chris MacDonald. Hjernen er afhængig af fysisk bevægelse I dag ved forskerne at hjernen er uhyre afhængig af kroppens fysiske bevægelse. For Chris MacDonald hænger det nøje sammen med betydningen af det engelske ord motion der på dansk betyder bevægelse, der fx kan realiseres ved gang eller cykling. For mange mennesker er motion lig med træning. Godt nok er der positiv gevinst ved enhver form for træning, men når vi taler om vores overordnede energiniveau, hvor vågne vores hjerneceller er, og hvor parate de er til at installere ny software, handler det om fysisk bevægelse. Det værst tænkelige scenarie er et skrivebord, hvor man sidder stille i 6 timer, fortæller han. PROFIL Chris MacDonald Alder: 37 år Uddannelse: Cand.scient. i Human Fysiologi Andet: Grundlægger af Sundhed i Balance og Strong Body Strong Mind-koncepterne. I samarbejde med DR har han skabt flere populære tv-programmer. Søvn, bevægelse og kost er afgørende for hjernens sundhed De fleste voksne mennesker sover for lidt. Ifølge den seneste hjerneforskning er 6 timer for lidt de fleste menneskers hjerne fungerer bedst efter omkring 8 timers søvn. Men også vores kost spiller en stor rolle for hjernens energiniveau. 3-5 gange om dagen indtager vi mad, der skal indeholde alle de byggesten, vi har behov for, så kroppen kan fungere optimalt. Når man samler disse tre ting: søvn, bevægelse og kost, der altid har været en integreret del af vores forfædres liv, har man den afgørende blanding for hjernens sundhed, fastslår Chris MacDonald. Isolation og inaktivitet er gift for hjernen Hvor stillesiddende arbejde er usundt for hjernen er stillesiddende arbejde udført alene endnu værre. Vores hjerne har hverken godt af at være isoleret særligt længe, eller af at være inaktiv. Hjemmets tv og computer er blandt vores største problemer - for hverken tv, Facebook eller internettet kan afløse fordelene ved social interaktion sammen med andre, advarer Chris MacDonald. Få pulsen op! Som allerede nævnt er bevægelse af afgørende betydning for en sund hjerne men pulsen skal også op, og sveden springe frem en gang imellem. Når vi taler om gevinst for hjernen er forskningsverdenen stadigvæk delt i to lejre. Den ene mener, at enhver form for bevægelse er positiv i forhold til forebyggelse af sygdom og hjernens sundhed. Den anden gruppe mener, at bevægelse er godt, men at man også skal have såkaldt anstrengt aktivitet af og til. Fx 3-5 gange ugentligt, hvor man gennem minutter får pulsen op og sved på panden. Min personlige holdning opnået gennem erfaring og arbejde med mennesker er, at begge grupper har ret. Det optimale er en cocktail af begge dele: Anskaf en skridttæller, og få den op på mindst skridt om dagen, råder Chris MacDonald afslutningsvis. MICHAEL FAHLGREN Sundhedstilbud til alle københavnere over 18 år Har du lyst til at komme i gang med at motionere, spise lidt sundere eller holde op med at ryge?

5 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET OKTOBER Biologiske ur skyld i depression I behandlingen af depression famler man stadig i blinde efter årsagen. Et nyt, lovende skud på stammen er at se på det biologiske ur, som ofte er ude af takt hos depressive Alle de naturlige rytmer i kroppen styres centralt fra et sted i hjernen, som er kroppens indre biologiske ur. Humørets svingninger og variation gennem dagen synes således at være tidsbestemte, og det bidrager til forståelsen af, hvorfor døgnrytmen spiller en afgørende rolle for udviklingen af depression. Humøret udviser en rytme gennem dagen. Hos depressive er symptomerne typisk udtalte om morgenen for så at bedres i løbet af dagen, hvor de aftager i styrke og sværhedsgrad. En del personer med depression vågner for tidligt om morgenen med dårligt humør og følelsen af ikke at kunne overskue dagen, der kommer. Hos raske er humøret oftest lavest om morgenen, når sit højdepunkt om eftermiddagen, hvorefter det falder hen på aftenen igen. Der er tiltagende fokus på det område, som styrer søvnen, blodtrykket, temperaturen og hormonfrigørelse. Hvis døgnrytmen bliver slået ud af kurs, er der stor risiko for, at man lettere udvikler depression eller forværrer en allerede eksisterende depression. Når døgnrytmen er slået ud af kurs, kan det blandt vise sig ved, at depressive patienter ofte lider af søvnløshed eller hyppige natlige opvågninger, har problemer med at falde i søvn og vågner tidligt. det kan være fristende enten at blive i sengen og halvsove til midt på dagen eller at lægge sig til at sove senere på dagen. Begge dele har en uheldig indflydelse på døgnrytmen og kan forværre depressionen Alle de naturlige rytmer i kroppen styres centralt fra et sted i hjernen, som er kroppens indre biologiske ur. Humørets svingninger og variation gennem dagen synes således at være tidsbestemte, og det bidrager til forståelsen af, hvorfor døgnrytmen spiller en afgørende rolle for udviklingen af depression. Jes Gerlach, der er formand for Psykiatrifonden, siger: Man har nogle hypoteser om årsagerne til depression. En af de nyere teorier drejer sig om døgnrytmer, den såkaldte chronobiologi, der centrerer sig om det biologiske ur siger psykiateren, der peger på, at den nye forskning kan afhjælpe de depressive patienters problemer med at sove uden at spille ind på energiniveauet i dagtimerne. Og uden de mange bivirkninger, der er ved den traditionelle medicinske behandling, herunder hæmmende virkning på seksuallivet. Søvnen er et nøgleproblem ved depression, og bliver dét løst, vil man være nået langt, siger Jes Gerlach. Den traditionelle behandling af depressioner er, ifølge Jes Gerlach, at stimulere de såkaldte signalstoffer. Medicinen, som mange kalder lykkepiller, fremmer et specifikt signalstof, serotonin, som styrer mange funktioner, herunder depression og angst, men også sexlivet og sult. Og hvis denne form for medicin ikke virker, prøver man til andre typer depressionsmedicin, der rammer mere bredt, dvs. rammer flere signalstoffer. For alle de kendte behandlingsmetoder gælder det, at de har alvorlige bivirkninger. Uro, ubehag, hovedpine, kvalme, ingen lyst til sex, og søvnbesvær er, ifølge Jes Gerlach, bare nogle eksempler på problemerne ved de traditionelle medikamenter, der efterhånden har mange år på bagen. Man må erkende, at der ikke er sket de store revolutioner inden for behandling af depressioner. De fleste af de piller, vi bruger i dag, stammer helt tilbage fra tresserne. Selvfølgelig er de blevet raffineret lidt, men princippet er det samme, siger Jes Gerlach, der er optimistisk, når han ser på de nyeste forskningsresultater. Tanken om at det indre ur spiller en rolle i udviklingen af depression, er en ny og meget spændende teori. Det nye lægemiddel til behandling af depression, som nu kan købes på apotekerne, påvirker både melatonin- og serotoninreceptorer i hjernen, og denne kombination viser sig at være effektiv både til behandling af personer med depression og til at reetablere døgnrytmen. Det faktum, at det nye lægemiddel virker på det biologiske ur, giver nogle fordele i forhold de eksisterende lægemidler som bliver anvendt i depressionsbehandling i dag. KILDE: JES GERLACH 5 BEDSTE TIPS Dyrk sund motion 1 Motion er sundt, men motion skal dyrkes med omtanke navnlig hvis du er på begynderstadiet, er det vigtigt, at du ikke farer for hårdt frem. Det kan ikke alene give dig (midlertidige) skader, som muligvis kræver behandling, men kan helt fratage dig lysten til at fortsætte. Læg en plan 2 Sund motion handler om at planlægge sin træning og følge planen. I starten er det vigtigt, at du ikke overanstrenger dig, men omvendt skal motionsniveauet tilrettelægges så du både får sved på panden og bliver forpustet. 3 gange 3 om ugen 3 Hvis du cykler, fx til og fra arbejde, kan du tre gange ugentligt tage en omvej, der gør det muligt at få pulsen op i tre perioder af 5-10 minutter. Det kan du naturligvis også gøre i weekenden, ligesom du kan lave denne øvelse, mens du løbetræner. Hold fri 4 Det er vigtigt, at du indskyder regelmæssige hviledage i din motionsplanlægning. Dels skal dine muskler have mulighed for at restituere sig, dels er det også mentalt vigtigt, at du får lidt tid til at reflektere over dit motionsforløb. Spis rigtigt 5 Matadormix og burgere med pomfritter er ikke sund kost. Og slet ikke til en krop, der er inde i et motionsforløb. Dine energidepoter skal i træningspausen fyldes op med kulhydrater, der fx findes i pasta, kartofler, frugt og bønner. MOTION GØR DIG GLAD I LÅGET! På vores webshop fitnessbutikken.dk finder du alt inden for hjemmetræningsudstyr. Og vi hjælper gerne med råd & vejledning til dit køb, så du lettere kan opnå dine mål - & blive glad i låget. Pro Elite nutrition: Dansk produktserie af højeste kvalitet Whey protein 80 er et rent og populært valleprotein af højeste kvalitet som du kan andvende som et daglig proteintilskud og efter træning. Dansk sportsernæring der styrker

6 6 OKTOBER 2010 INSPIRATION DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET Du kan styrke din hjernes med den rette adfærd Spørgsmål: Kan man gøre noget som helst for at styrke sin hjerne? Svar: Absolut. Følg de samme gode råd, der gælder for et sundt hjerte og få masser af søvn. LIVSSTIL KØBENHAVN At holde hjernen sund handler også om at indse, at sygdom ikke altid rammer efter fortjeneste. Uanset om man altid gør alt det rigtige, kan man alligevel godt blive syg. Man kan nedsætte risikoen for sygdom, men man opnår ingen garantier især ikke hvis man er genetisk disponeret. Ved at leve hensigtsmæssigt her tænker jeg blandt andet på at undgå rygning, og sørge for at motionere kan man gøre det mere sandsynligt, at man ikke bliver den første i klassen, som med alderen fx udvikler en blodprop i hjernen, indleder klinisk overlæge og forskningslektor Hanne Christensen, Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet. Her beskæftiger hun sig til hverdag med at forske i og behandle patienter med akut apopleksi blodpropper og blødninger i hjernen. Neurologisk afdeling beskæftiger sig tillige med forebyggende behandling, der i mange tilfælde handler om at få patienterne til at ændre livsstil, for at undgå yderligere sygdom. Søvnlidelser kan føre til sygdom i hjernen Når forskerne vurderer resultaterne af store epidemiologiske undersøgelser på en befolkningsgruppe, ser man ofte, at mennesker med søvnproblemer eller deciderede søvnlidelser også kan udvikle hjernelidelser. DER ER EN KLAR SAMMENHÆNG mellem fysisk aktivitet og blodpropsygdom. De personer, der går en halv time dagligt får sjældnere apopleksi, og de apopleksier, de får, er mindre. FOTO: SHUTTERSTOCK Vores undersøgelser viser en vis sandsynlig sammenhæng mellem DAGSLYS ER GODT FOR HJERNEN Fra november til marts lider mange mennesker af vinterdepression, hvis symptomer er mangel på energi, mismod, øget appetit og øget trang til søde sager. Tilstanden skyldes mangel på dagslys, og derfor forsvinder symptomerne igen i marts, hvor dagslystimerne vender tilbage. Manglen på dagslys påvirker hjernens pinealkirtel, der producerer søvnhormonet melatonin. Hormonet produceres når dagslyset forsvinder, så hjernen kan gøre sig klar til at sove. De få dagslystimer i vinterhalvåret resulterer i, at hjernen har svært ved at regulere døgnrytmen, og pinealkirtlen producerer for meget melatonin. I vinterhalvåret har man selv mulighed for at skaffe den nødvendige mængde dagslys, hjernen skal bruge for fortsat at kunne stabilisere døgnrytmen. Man kan eksempelvis bringe dagslyset ind i hjemmet, og på denne måde genskabe det lys, hjernen har brug for til at undgå at overproducere melatonin. 1TIP FOREBYG SYGDOMME patienter med en hjernelidelse og et vist adfærdsmønster. Livsstilsændringer udgør et fast udgangspunkt i vores anbefalinger for at undgå apopleksi, fortæller Hanne Christensen. Få en god navn søvn Søvnapnø uregelmæssigheder i vejrtrækningen, ofte fulgt af snorken betyder at man konstant er træt, fordi man aldrig får den søvn, som både krop og hjerne har behov for. Og søvnapnø er netop en velkendt risikofaktor for at få apopleksi. Søvnapnø er en risikofaktor, hvor man mener at kunne reducere risikoen for apopleksi ved at behandle søvnapnøen. Ved at forholde sig til kvaliteten af sin nattesøvn kan man forebygge risikoen for apopleksi. Sover man for lidt, 5-6 timer eller mindre i døgnet, ser man en vis sammenhæng med blodpropsygdomme, og det gælder også for mennesker med natarbejde, fastslår Hanne Christensen, som tilføjer at god søvn ikke fremkaldes med en sovepille. Motion vigtigere end vægt Hanne Christensen ser en klar sammenhæng mellem fysisk aktivitet og blodpropsygdom. Vi ved at personer, der er fysisk aktive blot defineret som en halv times daglig gang, ikke triatlon hver lørdag sjældnere får apopleksi, og de apopleksier, de får, er mindre. Jeg mener, at motion er vigtigere end vægt. Har man æbleform indgår fedtvævet aktivt i metabolismen, hvor det ved pæreform stort set er det samme fedt, der bliver siddende. Hvis man motionerer og spiser sundt, og så vejer lidt for meget, har det næppe den store betydning, MICHAEL FAHLGREN Hold din hjerne sund Både på kort og længere sigt giver det god mening at holde hjernen skarp. Ifølge overlæge i neurofysiologi Troels Kjær, Rigshospitalet, bør vi mentalt fare rundt som små børn og konstant holde hjernen beskæftiget med forskellige discipliner. Mental træning består i at træne sin visuelle opmærksomhed og andre former for opmærksomhed, læg mærke til ting, og husk dem. Man kan øve sig i at lave matematikopgaver, løse kryds og tværs eller lære sprog. Hjernen har groft sagt en inputdel, en outputdel og en central bearbejdningsdel. Og forskellige opgaver lægger vægt på forskellige dele af hjernen, fortæller Troels Kjær. Når man lærer et nyt sprog, bruger man en del af hjernen, der ellers ikke bruges meget. Sproglæring foregår nemlig ikke i hjernens almindelige sprogcenter, men i større dele af hjernen. Det er vigtigt, at man tænker på hjernen som et alsidigt redskab, der skal anvendes på forskellige måder. Koncentrerer man sig om at løse Soduko, bliver man god til det, men ikke til fx at omgås andre mennesker. Ud over mental træning spiller kosten og motion en rolle for hjernens velvære, slutter Troels Kjær. Hvor hjernecellerne igennem livet dør af forskellige årsager alkoholindtag ved man nu, at vi kan danne nye hjerneceller gennem hele livet. Denne nydannelse kan man stimulere ved at give hjernen noget at arbejde med. Løsning af svære opgaver, læring af nye sprog, beskæftigelse med abstrakte problemstillinger og intenst arbejde med matematik er typisk opgaver, som hjernen vil elske. Og som vil bidrage til at nye hjerneceller dannes hurtigere. dm.dk Rolig! Vi er lige her, hvis du bliver stresset Hvis du får symptomer på stress, kan du hente hjælp hos DM. Ring og få en snak med en af vores tre arbejdsmiljøkonsulenter, eller lav en aftale med os. Vi kommer gerne ud på din arbejdsplads og foreslår intelligente løsninger, der kan sætte gang i en debat eller proces til forbedring af arbejdsmiljøet. På kan du tage testen Hvordan har du det på jobbet og tjekke miljøet på din arbejdsplads.

7 Det største udvalg af godkendte Dagslys- Terapi-, Arbejds- og Design Interiør lamper. Her kan du få oplysning! - og faglig vejledning! Vi giver endda 5 års garanti! Før og efter billeder fra Helsingør Flisecenter. Indendørs Dagslys året rundt! Kubo 2x36W Dim Manhattan 2X55W Dim Origo 2X55W Dim KVALITET til dit soveværelse! Danmarks lækreste dyner og puder i kompromisløs kvalitet til fabrikspris - ingen utroværdige før og nu priser hos os. Håndlavede dyner og puder fra Ringsted Dynefabrik det ypperste du kan få inden for dyner og puder IKKE et industri produkt! Forhandles kun i vores egen butik i Ringsted samt via vores online shop. Gebyr og fragt frit leveret i hele Danmark. UNIK TRYGHEDSGARANTI Individuel tilpasning af højden (blød eller hårdheden) af din hovedpude uden beregning op til 21 dage efter købet. Herefter kr. 100,00. Mulighed for individuel varme tilpasning af dynen også efter købet. Luksus Gåsedunshovedpude kr. 399,- Baby dyner fra 299,- Junior dyner fra 499,- Voksne dyner fra 1099,- Sommerdyner fra 1099,- Køb direkte i vores web-shop Aurora 2x36W Dim Lucia Mega 2X55W Dim Priser fra kr. ca ,- til ,- Mesa Mega Bright 2X80W Dim Tlf SØGADE RINGSTED. TLF Åbningstider: Man-fre: Lør: Forkæl din krop med sunde vitaminer... Én tablet om dagen du behøver ikke mere... Vitaminer er næringsstoffer, som er nødvendige for at kroppen kan fungere optimalt. Med Den Grønne Vitaminserie styrker du kroppens funktioner: A-Vitamin Syn, hud og slimhinder B-Vitamin B1Hjertefunktion og nervesystem B5 Mental aktivitet B6 Regulerer den hormonelle aktivitet B12 Ældrevitaminet - også vigtig for vegetarer B Combi Med alle 8 B-vitaminer Folsyre Normal celledeling også under graviditet D-Vitamin Solskinsvitaminet - vigtigt for alle aldersgrupper NYHED K2-Vitamin Knoglestruktur C-Vitamin Immunforsvar og energiomsætning Cal-Mag C Knogler, tænder og muskler Den Grønne Vitaminserie fås i helsekostbutikker og udvalgte Matas butikker og supermarkeder. dansk farmaceutisk industri a-s telefon: Se hele serien på

8 8 OKTOBER 2010 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NYHEDER HOLD HJER- NEN FRISK TRÆN DEN! 2TIP MINDRE STRESS Spørgsmål: Hvorfor svækkes hjernen med alderen? Svar: Hjernens egen kemi ændrer sig med tiden, således at kommunikationen mellem de enkelte hjerneceller svækkes. Det kan man selv gøre noget ved. Ifølge sagens natur udføres mange af vores forsøg ikke på mennesker, men på forsøgsdyr, ofte rotter. Alt tyder på at et beriget miljø er meget mere gavnligt for hjernen, end hvis man befinder sig i et forarmet miljø, indleder neuropsykolog, forskningsleder og lektor Rune Skovgaard Rasmussen ved Københavns Universitet og Gentofte Universitetshospital. Med et beriget miljø mener Rune Skovgaard Rasmussen at det er et miljø med en meget høj grad af social interaktion. Nyt legetøj til forsøgsdyrene har også vist sig at være meget gavnligt, og det kan man nemt fortolke som en tilsvarende gavnlig effekt af at have en god hobby for mennesker. Ellers tæller oplevelser, i forhold til at sidde isoleret indendørs, i det hele taget højt. Forsøg viser at en tur ud i naturen, som både giver motion og nye indtryk, eller en god musikalsk oplevelse, kan være gavnlig for at holde hjernen sund, også efter en hjerneskade, fastslår Rune Skovgaard Rasmussen. Undgå vedvarende stress Også inden man bliver ældre, bør man undgå vedvarende stress, der i sig selv påvirker hjernen i negativ retning. Meget tyder på, at vedvarende stress virker hæmmende for hukommelsen og ens indlæringsmuligheder. De mere alvorlige tilfælde som post-traumatisk stresssyndrom, som soldater, der har været i krig og har oplevet meget forfærdelige hændelser, kan udvikle. En del undersøgelser tyder på, at der i det område i hjernen, der hedder hippocampus, kan dø hjerneceller som følge af den voldsomme stressmængde, man har været udsat for, fremhæver Rune Skovgaard Rasmussen og tilføjer, at stress bestemt også kan skyldes mange andre forhold, som eksempelvis dårlige relationer i ægteskabet, et utilfredsstillende job eller et liv i et konstant støjfyldt miljø. Lev sundt Flere store nationale og internationale studier viser, at motion kan forebygge, at man udvikler diabetes type II, også kendt som gammelmandssukkersyge, og denne sygdom er i relation til sin sunde hjerne vigtig at undgå. Diabetes type II medfører øget risiko for alvorlige hjernesygdomme. Meget tyder nemlig på, at den øgede sukkermængde i blodet kan medføre åreforkalkning. Derudover er det en rigtig god ide at kende sit kolesteroltal samt at undgå både for højt blodtryk og rygning, hvis man gerne vil holde sin hjerne sund og rask i mange år endnu, siger Rune Skovgaard Rasmussen. Hjernen er et spejl Hjernen reagerer i meget høj grad på omgivelserne, og hvis man med alderen bliver mere og mere indelukket og isoleret i hjemmet fx pga. fysiske problemer med at gå risikerer man let at komme ind i en negativ spiral. Sidder man konstant inden døre eksponeres man mindre og mindre for omgivelserne, hvorved hjernestimuleringen ofte aftager tilsvarende. I det hele taget tiltager hjernens sårbarhed med alderen, hvorfor det er godt at gøre noget for at stimulere den, slutter Rune Skovgaard Rasmussen. MICHAEL FAHLGREN forløb om stress og trivsel Få nyttig viden om stress og trivsel direkte i din indbakke Tilmeld dig gratis på og få inspiration til at forebygge stress på arbejdspladsen.

9 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET OKTOBER VEDVARENDE STRESS Meget tyder på, at vedvarende stress virker hæmmende for hukommelsen og ens indlæringsmuligheder. Man bør derfor undgå vedvarende stress, der påvirker hjernen negativt. FOTO: SHUTTERSTOCK Stress nedbryder hjernen men det kan forhindres Der findes i virkeligheden to slags stress god og dårlig. Den gode stress betyder, at man er i stand til at fordybe sig i en god bog, eller i løsningen af en vanskelig opgave, og at man er i stand til at koncentrere sig. God stress, også kaldet eustress, oplader hjernen, og gør os engagerede. Den giver os den nødvendige energi til at præstere noget. I den biologiske hjerne, den, der består af celler, kemi og fysik, skal al opspænding efterfølges af afspænding. Den dårlige stress, distress, opstår, når man ikke formår at slappe af efter en opspænding, hvorved man brænder mere energi af, end man får opbygget, forklarer forskningschef og læge Kjeld Fredens ved henholdsvis Vejlefjord Neurorehabilitering og Århus Universitet. Lyt til balancen mellem op- og afspænding For at undgå at stress påvirker hjernen negativt eller endog fatalt er det vigtigt, at man lærer at lytte til balancen mellem op- og afspænding, til balancen mel- lem det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Man skal mærke efter, hvornår kroppen er glad, og hvornår den er spændt, og der skal skabes balance mellem arbejde og fritid. Børn lærer det meget tidligt, men det kan være svært for voksne. Problemet er, at når man kommer i dårlig stress, mister man evnen til at opfatte faresignalerne, og bilder sig ind at man stadigvæk er Superman, forklarer Kjeld Fredens. Mental stress skader hukommelsen Mental stress følger biologisk stress og indebærer, at vores arbejdshukommelse påvirkes negativt, at arbejdsevnen reduceres drastisk, og at vi ikke længere kan holde flere bolde i luften. Muligt at forebygge stress Amygdala og hippocampus er to af hjernens områder. Amygdala vurderer situationens alvor, og hippocampus overtager, hvis opgaven er ufarlig. Stress danner stresshormoner, som nedsætter hippocampus funktion og dræber dens nerveceller, samtidig med at Amygdala vokser. Hermed vil selv helt ufarlige ting opfattes farlige og truende, og man havner i en ond cirkel. Hjernerigtig kost, motion, po- sitive følelser og god søvn kan imidlertid ikke bare forebyg- ge den farlige stress, men også genopbygge hippo- campus ved at danne nye nerveceller, slut- ter Kjeld Fredens. MICHAEL FAHLGREN Er du stresset? Stress det eksisterer på tre niveauer: fysiologisk, mentalt samt socialt. Hvor mennesker tidligere blev stressede af (for meget) fysisk arbejde, er det i dag (for meget) mentalt arbejde, som udløser stress. Imidlertid kan man coache sig selv til at genkende symptomerne og behandle dem. I modsætning til hvad mange tror, er stress ikke i sig selv en sygdom, men en længerevarende stresspåvirkning kan udløse forskellige problemer og decideret sygdom på sigt. Stress giver også fysiske udtryk som forhøjet blodtryk, øgede mængder af fedt (kolesterol) i blodet og naturligvis tilstedeværelsen af stresshormoner i blodet. Men udskillelsen af adrenalin, der også udløses ved stress, giver også anledning til øget puls samt en øget udskillelse af sved. Kendetegnene for den, der er stresset, er mange gange følgende: Søvnproblemer Angst og/eller depression Koncentrationsbesvær Irritation Udbrændthed Lavt selvværd og manglende selvtillid Alkoholmisbrug og øget forbrug af tobak Problemer med hjerte og ryg Mavesår og svækket immunsystem. MICHAEL FAHLGREN Ønsker du uddannelser og kurser - med hjernen som medspiller? - så tilbyder vi: Trivselsagent uddannelse - kun 6 dage Coachuddannelse - fra 8 dage Stresscoachuddannelse - fra 8 dage Professionelle koncepter - effektive værktøjer - kompetencegivende - hold i hele Danmark - psykologer som undervisere - SVU-godtgørelse (i samarbejde med EHS) Professionel stresscoaching indenfor 24 timer Læs mere på: el. kontakt os på Psykologerne ved Klinikken ved Søerne, Østerbrogade 62, København, tilbyder information om forebyggelse af stress for såvel virksomheder som for enkeltpersoner, samt individuel behandling af stress. Kontakt psykologerne Renate Sommerstad, tlf.: Kontakt psykologerne Christina Sand Jespersen, tlf.: Få dit humør og din livskvalitet tilbage Livet er ikke altid en dans på roser. Alle har gode og dårlige perioder. Men nogle gange synes du måske, at udsvingene er så store, at de forhindrer dig i at være den, du virkelig er. Modigen er et naturlægemiddel til behandling af modløshed, nedtrykthed og tristhed, udviklet på basis af perikonekstrakt. Få et lille skub frem, og nyd livet og dig selv. Modigen fås på apoteker og i helsekostforretninger. Modigen: 1 kapsel indeholder: Hyperikum ekstrakt 300 mg. Indikationer: Naturlægemiddel ved nedtrykthed, modløshed og tristhed. Dosering: 1 2 kapsler daglig. Hvis der ikke opnås effekt inden for 4 6 uger, bør behandlingen ikke fortsætte. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Trafikfarlighed: Ingen mærkning. Bivirkninger: Lysoverfølsomhedsreaktioner i form af hudkløe og rødme af huden kan forekomme, fortrinsvis hos personer med lys hud. Registreringsindehaver: Jemo-Pharm A/S, Hasselvej 1, 4780 Stege. Markedsføringstilladelsesnr Læs omhyggeligt indlægsseddel. Jemo-Pharm A/S

10 10 OKTOBER 2010 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NYHEDER En katastrofe, der kan undgås 3TIP TJEK BLODTRYKKET Et af hverdagens små mirakler 63-årige Kurt Duus blev lam efter en blodprop i hjertet. Med den rette genoptræning og livsstil er han i dag helt uden hjælpemidler. Spørgsmål: Kan man aktivt gøre noget for en mindske risikoen for apopleksi? Svar: Kvit tobakken, og få styr på kolesterol og blodtryk. Så mindskes risikoen dramatisk. Op imod 60 % af samtlige slagtilfælde (Kilde: WHO) skyldes for højt blodtryk, og næsten halvdelen af samtlige danskere kender ikke deres blodtryk. Det er de triste kendsgerninger bag nye tilfælde af apopleksi hvert år. Det er rigtigt mange, og den vigtigste enkeltrisikofaktor er for højt blodtryk. Hvilket vil sige, at blodtrykket ligger over 140/90 mm Hg. Den gode nyhed er, at man ved at reducere blodtrykket med 2 mm Hg, reducerer risikoen for at dø af et slagtilfælde med 10 %. Hver gang man nedsætter blodtrykket med 20/10 mm Hg, halveres risikoen, og hvis alle danskeres blodtryk var helt normalt, ville vi halvere det samlede antal af slagtilfælde, fortæller professor Hans Ibsen, som er overlæge ved Holbæk Hospitals kardiologiske afsnit. Kend dit blodtryk Kun halvdelen af mennesker med for højt blodtryk ved det. Af dem, der ved, de har for højt blodtryk, er kun halvdelen i behandling. Og af dem, der er i behandling, opnår halvdelen det korrekte behandlingsresultat. Herhjemme ser nye tal lidt bedre ud, for mellem 50 %-65 % af dem, der sættes i behandling når behandlingsmålet. Jeg synes, man skulle etablere en struktur, således at alle voksne tilbydes et velafgrænset og struktureret helbredstjek, hvor man måler blodtryk, APOPLEKSI hjerneblødning eller blodprop i hjernen er en katastrofe for både patienten og de pårørende. Den gode nyhed er at det kan undgås, fortæller Hans Ibsen, overlæge ved Holbæk Hospitals kardiologiske afsnit. FOTO: MICHAEL FAHLGREN kolesterol og blodsukker. Og hvor man diskuterer tobak, overvægt og familiær baggrund. Derved ville man blandt andet opdage mange med for højt blodtryk i tide, fastslår Hans Ibsen. FAKTA Blodtrykket er betegnelsen for det tryk, som blodet, der strømmer gennem arterierne, udøver. Blod trykkets værdi afhænger af hjertets pumpeydelse og af tværsnittet og modstanden i blodkarrene. Det ideale blodtryk ligger på 120/80 mmhg. Hvis én forælder har forhøjet blodtryk, er der 33 % risiko for, at det nedarves til børnene. Hvis begge forældre har forhøjet blodtryk er risikoen 50 %. Den normale aldringsproces i hjernen fremskyndes af forhøjet blodtryk. Hjernen skrumper bogstaveligt talt - og det sker allerede fra 40-års alderen. Et af problemerne ved for højt blodtryk er, at man som patient ikke kan mærke det. Det kan hverken smages, lugtes eller føles og som den danske apotekerforening for et par år siden Man kan leve i mange år uden at kende sit blodtryk, men for mange danskere kender det ikke. Mindst danskere rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det. Hver tredje dansker mellem 50 og 60 år har forhøjet blodtryk, og for personer over 60 år gælder det knap halvdelen. Tegnene på forhøjet blodtryk kan være hovedpine, svimmelhed, hyppig næseblod, svedeture, øresu sen, hjertebanken og åndenød. Men ofte opdages sygdommen (hypertoni) tilfældigt ved rutineun dersøgelser, eller når der har udviklet sig sygelige forandringer i kar eller organer. noget morbidt udtrykte det i en kampagne: Forhøjet blodtryk opdages ofte ved et tilfælde et slagtilfælde. Det handler om livsstil og livskvalitet På Forskningscenter for sundhed og forebyggelse i Glostrup, hos professor Torben Jørgensen, gennemførtes for nogle år siden en meget stor befolkningsundersøgelse. Mennesker, som ifølge undersøgelsesresultaterne var i højrisikogruppen fik tilbudt hjælp til at bringe blodtrykket og andre risikofaktorer på plads. Og deres livskvalitet steg både på kort og på lang sigt. Forhøjet blodtryk kan også skyldes arv, men miljøfaktorerne spiller en stor rolle. Kan man ændre sin livsstil, kan man også reducere blodtrykket. Det handler om vægt, motion, saltindtagelse, fedtindtagelse, kolesterol, alkohol og rygning. Herhjemme spiser vi ca. 10 gram salt dagligt, men vi behøver ikke mere end højst 5 gram. Kan man reducere sit saltindtag med 3 gram: fra 10 til 7 gram, så falder blodtrykket i gennemsnit med 3 mm Hg svarende til en risikoreduktion på ca. 15 % for slagtilfælde, forklarer Hans Ibsen. Med omkring 1 million mennesker med for højt blodtryk i Danmark, ville det spare os for slagtilfælde årligt. Rygning er også én af de helt store risikofaktorer også for at udvikle apopleksi. Rygning er den væsentligste enkeltrisikofaktor for at dø af alle årsager, slutter hans Ibsen. MICHAEL FAHLGREN Jeg stod om morgenen og smurte min madpakke, men havde problemer med at få smørret til at sidde fast. Andet husker jeg ikke, før min kone kom hjem kl. 16 og fandt mig, fortæller Kurt Duus om den decemberdag i 2007, hvor blodproppen ramte hans hjerne. Fra lammet til selvhjulpen Kurt Duus ankom til sygehusets skadestue kl men først ved 13-tiden dagen efter blev han tilset af en læge og kom i medicinsk behandling. Og på det tidspunkt havde lammelser ramt både ben og arme samt talecentret. Sådan startede mit liv med en apopleksi. I dag er jeg blevet så selvhjulpet, at jeg har smidt alle hjælpemidlerne og går til genoptræning 2 gange ugentligt. Det hjælper mig meget, sammen med en fysioterapeut, som arbejder med mit højre ben, bemærker Kurt Duus, der i dag ernærer sig som popmusiker på deltid. 63-årige Kurt Duus er efterfølgende blevet klar over at hans apopleksi skyldtes en kombination af stress og rygning. Hvis man vil undgå en blodprop, skal man undgå rygning, sørge for at få frisk luft, og træne fysisk. Op til blodproppen var jeg stresset, da jeg var ved at blive fyret efter 15-års ansættelse, og en ny ledelse ikke mente, at vi gamle var noget værd, siger Kurt Duus, som i dag ser meget positivt på fremtiden: Nogle gange må jeg knibe mig selv i armen for at konstatere, at det er rigtigt nok, og at jeg er i live, og har det så godt, slutter han. Køb et blodtryksapparat hos HjerneSagen - læs mere på Blodprop eller blødning i hjernen rammer hver 7. Et højt blodtryk øger risikoen for at blive ramt. Få målt dit blodtryk så du undgår, at det sker for dig. Fastholdelse af hjerneskaderamte på arbejdsmarkedet d. 8. & 9. nov i DGI-byen, København Invitation til konference Åbning af konferencen ved socialminister Benedikte Kiær. Målgruppe: Jobcentre og alle der arbejder med rehabilitering af hjerneskadede Tilmeldingsfrist d. 7. oktober 2010 Tilmelding online på: Herfra kan programmet også hentes. Arrangør: Videnscenter for Hjerneskade. Se mere om Videnscenter for Hjerneskade på: vfhj.dk. Se også hjernekassen.dk, der indeholder viden og værktøjer om hjerneskader til kommunale fagfolk. Fra 1. januar 2011 bliver Videnscenter for Hjerneskade indlemmet i det nye center: Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri.

11 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET PERSONLIGT INDBLIK Som en ellers fysisk velfungerende, men hjerneskadet kvinde på 24 år, har jeg det problem, at andre ikke kan se mit handicap. Man skulle næsten tro, det var omvendt, men mange gange føler jeg, at det havde været nemmere, hvis mit handicap var mere synligt, og jeg for eksempel havde siddet i kørestol. Vigtige nøgleord er struktur og systemer De kognitive vanskeligheder er nemlig de største udfordringer i min hverdag. Jeg har problemer med at huske, hvad jeg skal i løbet af en dag, huske de beskeder jeg får, og så er min orienteringssans så ringe, at jeg populært sagt kan blive væk i en telefonboks. Sanseindtrykkene i dagligdagen kan blive alt for store, så jeg ikke kan finde ud af verden omkring mig. Derfor bliver jeg hurtigt træt, og så følger problemer med at overskue selv små enkle ting. Jeg bor i egen to-værelses lejlighed, og i stuen har jeg en stor planlægningstavle, der hjælper mig med at få struktur på hverdagen. Tavlen betyder, at jeg kan huske, hvad jeg skal. Derudover har jeg billeder på alle mine køkkenskabe, så jeg ved, hvor de forskellige ting er placeret og hvor de skal tilbage. På min knagerække har jeg påklistret DYMO strimler, blandt andet så mine nøgler har en fast plads. Alt mit tøj hænger på bøjler på nær underbukser, g-strenge, tykke strømper og tynde strømper, der har hver sin kasse. Jeg kunne blive ved med at nævne ting, der har faste pladser i min lejlighed for eksempel bruger jeg også DYMO-strimler i køleskab og fryser, så jeg ved, hvor smørret osv. skal stå. Denne systematik letter min hverdag. Uden den ville jeg miste overblikket og alt ville rode rundt i hovedet på mig. I 2008 blev jeg visiteret til fleksjob og er i dag i praktik i Kvickly, hvor jeg arbejder 16 timer om ugen. Arbejdet består i at fylde op på hylderne og hjælpe kunder. Jeg er glad for jobbet, da der er struktur i min arbejdsdag. Når jeg møder på jobbet, får jeg en enkelt opgave, som jeg løser, før jeg får den næste opgave. Sådan forløber hele min arbejdsdag. Et aktivt liv I min fritid er jeg meget aktiv. Jeg løber racerunning (løb på en trehjulet løbecykel), jeg svømmer, er informatør for Spastikerforeningen og er handicappolitisk aktiv lokalt. Svært at komme ind i samtalen Når jeg deltager i sociale aktiviteter som fødselsdage, fester m.m. kan det være svært at bidrage med personlige ting om mit handicap, fordi det typisk ikke er noget, de andre i selskabet umiddelbart opdager eller kender til. Forestil dig, at du sidder til en fest med familien eller nogle gode venner. Du sidder stille og lytter til, hvad der bliver sagt, og lige pludselig har du noget, du gerne vil bidrage med. Men du kan ikke finde ud af, hvordan du skal komme igennem forsamlingen med dit budskab. Jo. Du bryder ind. Bare sådan lige. Du vil nemlig være sikker på, du kommer ud med dit budskab til samtalen, der lige er VIDEN Når jeg deltager i sociale aktiviteter som fødselsdage, fester m.m. kan det være svært at bidrage med personlige ting om mit handicap. Britt Sørensen Spastiker. nu. Men bagefter snakker de andre videre uden rigtig at komme med feedback til det, du har sagt. Denne seance gentager sig ofte for mig med venner og familie og er et stort irritationsmoment. Ofte skal jeg forklare det hele om og om igen, fordi de ikke helt er med på, hvad jeg mener. Det er meget belastende, og jeg opgiver derfor tit den store forklaring, når de så spørger til, hvad jeg laver i fritiden. For jeg ved på forhånd, at jeg højest tænkeligt skal forklare det om igen, og det er meget tit det, der tager på min energi mentalt. Hjælp fra forening Den handicaporganisation jeg er medlem af, har hjulpet mig meget. Især foreningens psykolog og socialrådgiver har givet mig en forståelse af, hvad mine problemer og behov egentlig er. Denne erkendelse har givet mig en god ballast til at få hjælp fra min hjemkommune. Her er det især på beskæftigelses- og socialområdet, hvor jeg på grund af mit handicap har søgt om diverse hjælpemidler og hjælp/støtte til hverdagens mange udfordringer. At leve som ønsket Problemet er bare, at kommunens sagsbehandlere fokuserer på det fysiske som det største problem, men det er jo ikke det største problem i mit tilfælde. Det er de kognitive problemer. Derfor er det hele tiden en stor kamp at leve det liv, jeg gerne vil. SEPTEMBER Hjælpemidler Har du et handicap eller er ældre med en varig nedsat funktionsevne, kan du få tilskud til hjælpemidler, forbrugsgoder og nødvendig boligindretning. Du kan blive aflastet i hverdagen med hjælpemidler, hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap. Kommunen låner ud gratis eller giver tilskud. Det kan fx være en kørestol, et høreapparat, et gangstativ, et særligt toiletsæde. Du kan også få tilskud til det, der kaldes forbrugsgoder, og som fx kan være personligt tilpasset fodtøj. Du skal søge kommunen, inden du køber, og kommunen kan bestemme, hvilken leverandør du skal benytte dig af. Ved køb af særligt personlige hjælpemidler kan du vælge selv at købe det pågældende hjælpemiddel hos en anden leverandør og derefter få beløbet refunderet. Du kan dog højst få refunderet et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet for. Det er gratis for dig at låne hjælpemidlet af kommunen, og din personlige økonomi har ikke indflydelse på, hvor meget du kan få i tilskud. Tilskuddet er desuden skattefrit. Er der tale om hjælpemidler, der er ordineret som led i en hospitalsbehandling, vil sygehuset normalt udlevere dem til låns. Huskeliste Du skal kontakte og søge kommunen om hjælp inden du evt. selv køber et hjælpemiddel eller laver ændringer i din bolig. Kommunen kan ikke give dig tilskud bagefter. Du skal forklare - evt. dokumentere - at du har et varigt handicap eller sygdom. KILDE: CENTER FOR BORGER.DK Find dit nye hjælpemiddel på nettet! Vil du vide mere? - en forening i bevægelse!

12

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Sådan undgår du, at stress forstyrrer din søvn

Sådan undgår du, at stress forstyrrer din søvn Sådan undgår du, at stress forstyrrer din søvn Stress og bekymringer forhindrer søvnen. Få råd til at redde din nattesøvn her. November 2012 03 Sov godt uden stress 06 7 stærke fra Chris 2 Sov godt uden

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde

lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde 1 Lev bedre med 2 natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry Nielsen

Læs mere

EKSTREM. Guide. Vores normale livsstil er. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være

EKSTREM. Guide. Vores normale livsstil er. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Vores normale livsstil er EKSTREM Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være Normal eller ekstrem?

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Højt blodtryk ælder din hjerne og øger demensrisikoen og skaderne kan måles allerede i en tidlig alder. Hvis du opdager for højt blodtryk i tide, kan du forebygge

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Personaer af patienter

Personaer af patienter Personaer af patienter Persona: Et fiktivt eksempel på en patient, som illustrerer patientens udfordringer og andre ting, man skal være opmærksom på, når man skal udvikle løsninger til den pågældende patientgruppe

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter www.jerk.dk

Læs mere

Det rammer ikke mig. Der dør en kvinde i timen i Danmark af en hjertekarsygdom!

Det rammer ikke mig. Der dør en kvinde i timen i Danmark af en hjertekarsygdom! Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan forebygger du selv en

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet

Stress en udfordring i parforholdet Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Vinderup Y s Mens Club, 2014 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem?

Læs mere

Guide: Sov godt - og undgå overvægt

Guide: Sov godt - og undgå overvægt Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03

Læs mere

Miniguide: Sådan får du energi til vinteren

Miniguide: Sådan får du energi til vinteren Miniguide: Sådan får du energi til vinteren Antallet af lyse timer er faldet og det samme er dit energiniveau. Se hvordan du får mere energi, så du holder helt til foråret. Af Julie Bach,9. oktober 2012

Læs mere

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte GØR EN FORSKEL Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 19 kvinder af

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 19 kvinder af

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Generel viden om søvn 6 12 år

Generel viden om søvn 6 12 år Generel viden om søvn 6 12 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Guide: Sådan får du bugt med vintertrætheden

Guide: Sådan får du bugt med vintertrætheden Guide: Sådan får du bugt med vintertrætheden Vinterens lave energiniveau behøver ikke bestemme over dig. Du kan sagtens 'energize' dig selv op i et højere gear. Af Line Felholt i samarbejde med Chris MacDonald,

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

En sund og aktiv hverdag

En sund og aktiv hverdag Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Til dig der har hukommelsesbesvær Denne pjece er til borgere med hukommelsesbesvær. Pjecen er udarbejdet af Maja Ajslev med inspiration fra Løsninger

Læs mere

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015 Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Det rammer ikke mig. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom!

Det rammer ikke mig. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom! www.matas.dk Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan forebygger du selv en hjertekarsygdom. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom!

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere