SYSTEMISK FORUM. årsmøde 2011 glimt i ord og billeder

Transkript

1 SYSTEMISK FORUM årgang NR. 1 MEDLEMSBLAD FOR DANSK FORENING FOR SYSTEMISK TERAPI OG KONSULTATION årsmøde 2011 glimt i ord og billeder Vise hvordan glimt kan sættes sammen How did you manage to do that? Romantisering af depression Hvad mon er vigtigt her? At alle får en stemme Present and invisible Læse mere Art Fisher God underholdning Mountain ranger Tankestrømning blevet dømt ude Nyskabende Smukt Alt

2 KONTAKTINFO Dansk forening for Systemisk Terapi Og Konsultation Bestyrelsen Lokale kontaktpersoner Susan Harnow (formand) Kontorvej 49, 2860 Søborg Dorte Nikolajsen (kasserer indmeldelse og kontingent) Anne Saxtorph Hanne Svensmark Nordjylland Hanne Svensmark Vestjylland Mette Westergaard Østjylland Bodil Burian Judith Klitgaard Martin Oksbjerg Fyn Cathrine Dejgaard København Marianne Bærenholdt Sydsjælland Ulla Fæster Signe Bergman Johansen Lisa Romlund John Gurnæs (1. suppleant) Ulla Fæster (2. suppleant) Sydjylland Marion Sullmann Medlemskab og priser Personligt medlemskab 550,- Institutions-medlemskab 1200,- Studerende 350,- Sambo (oplys sambos navn) 300,- Bornholm Solvejg Rosenkilde Nielsen Obs. Alle postforsendelser sendes kun til én i husstanden. Kontingentet indbetales på: Reg.nr.: 1199 Kontonr.: v. Dansk forening for Systemisk Terapi og Konsultation. Samtidig sender du en mail til indmeldelse@danskstok.dk, med datoen for din indbetaling. systemisk forum Ansvarshavende redaktør: Hanne Svensmark Bladudvalg: Marianne Bærenholdt og Susan Harnow ISBN Manuskripter sendes til: systemiskforum@gmail.com Matriale sendes som vedhæftet fil på . Annoncer som pdf-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren. Annoncepriser for medlemmer: 1/1 side: kr. 1/2 side: kr. 1/4 side: kr. 1/8 side: 500 kr. Priser for ikke-medlemmer forhandles. Hjemmeside: Webmaster: Hanne Svensmark hanne@danskstok.dk Forsidegrafik: Grafisk Plus Deadlines 2012: 01.03, 01.06, , Af hensyn til rettidig udgivelse af bladet bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline Oplag: 700 stk. Udsendes til alle medlemmer af foreningen Dansk forening for Systemisk Terapi Og Konsultation Layout: Grafisk Plus Tryk: Typo Graphic 2 SYSTEMISK FORUM NR

3 INDHOLD I DETTE NUMMER AF SYSTEMISK FORUM FINDER DU: FORMANDENS KLUMME v. Susan Harnow REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN v. Marianne Bærenholdt FORMANDENS BERETNING v. Lisbeth Villumsen PRÆSENTATION AF BESTYRELSEN REGNSKAB OG BEMÆRKNINGER ÅRSMØDET I POETISK FORM v. Marianne Bærenholdt LOUISE HOLT Noter fra oplæg ved Årsmødet FORSKNINGSFORUM Så åbner ballet v. John Gurnæs FORSKNING I SYSTEMISK OG NARRATIV PRAKSIS v. Marianne Bærenholdt MINDEORD Dorthe Olesen LOKALNYT ANNONCER KURSER & AKTIVITETER MEDLEM AF STOK & AKTIV I STOK SYSTEMISK FORUM NR

4 formandens klumme Af Susan Harnow Formand for STOK Kære medlemmer Allerførst tak for valget til formand. Det er en særlig tid at blive formand i, hvor de sidste to bestyrelsesår har været præget af uro og svære generalforsamlinger og et nedgående medlemstal. Trods alle vanskeligheder er jeg fuldstændig sikker på, at vi har en vigtig mission, som blot kræver nye kræfter og især nye visioner. Mit ønske for STOK handler om, at vores forening skal finde sine ben som en forening med mange år på bagen, der ikke længere blot behøver profilere sig på alle de fortræffeligheder det systemiske og det narrative har. Verden ser i dag ganske anderledes ud, end da STOK for 23 år siden blev stiftet af ildsjæle, der ville formidle de nye tanker i Danmark og sikre et netværk for at holde fast i erfaringsudveksling og formidling. Nu er Danmark beriget med store uddannelsessteder, der formidler de systemiske og narrative tanker. Der er masser af arbejdspladser, hvis medarbejdere kender til teorierne, og der er maser af god praksiserfaring over hele landet. Og tanker og ideer har bredt sig fra at være en niche i de terapeutiske og behandlingsmæssige verdener, til at blive en naturlig del af tænkningen inden for det organisatoriske og i det private erhvervsliv. Derfor må foreningen ruste sig til at kunne matche behovene for fortsat formidling og erfaringsudveksling på et niveau, der passer til de mange garvede medlemmer. Vi skal samtidig også kunne tage godt imod de mange mulige nye medlemmer, der hvert år tager uddannelser inden for vores område og dermed kunne have gavn af foreningen. Jeg mener, det er nødvendig, at STOK får større gennemslagskraft indadtil som udadtil. STOK skal stå for kurser, der matcher medlemmernes behov. Vi må finde vores niche i forhold, at vi lever side om side med store uddannelsessteder og uden at konkurrere med dem, men i højere grad udvikle og skærpe vores egen profil. I forlængelse af opfordringen på generalforsamlingen vil den ny bestyrelse som en af de første opgaver rulle en plan ud for, hvordan en bred profileringsdebat skal foregå. Jeg vil desuden lægge op til, at kursusudvalg og bladudvalg i højere grad skal koordinere deres arbejde, således, at bladet på sin side kan formidle oplæg som forberedelse til kurser, og kurserne kan generere nye spændende artikler, så der på denne måde bliver en tydeligere tråd i udvalgenes arbejde. De lokale kontaktgrupper skal fortsat være baser for erfaringsudveksling og formidling af nye praksisser. Endelig venter jeg meget af vores nye udvalg, forskningsudvalget, som 4 SYSTEMISK FORUM NR

5 formandens klumme vil berige bladet med artikler om forskning i dette år. Bestyrelsen skal blive en professionel bestyrelse, således at det ikke længere er bestyrelsen formåen ud i samarbejde eller mangel på samme, der bliver oplægget på generalforsamlingen, men snarere beretninger om ideudvikling og nye skibe, der kan sættes i søen. STOKs hjemmeside skal opgraderes, så layoutet dels bliver mere spændende og nutidigt men også så hjemmesiden kan bruges interaktivt til vidensdeling og debat. Desuden bør den udvikles mere lavpraktisk til eksempelvis brug for indmeldelse af nye medlemmer, til betaling til kurser og årsmøder, så disse arbejdsgange bliver mere brugervenlige for både medlemmer og bestyrelse. Vi skal desuden undersøge mulighederne for, hvordan og hvorvidt STOK kan anvende sociale medier, herunder Facebook, i kommunikationen medlemmer og forening imellem. Jeg vil lægge mig i selen for at sikre, at bestyrelsen arbejder konstruktivt med foreningens opgaver og udnytter de forcer, vi har fra vores forskellige baggrunde. Jeg vil gå meget langt for at sikre, at der bliver en stor gennemskuelighed i beslutningsgange, og at økonomien er forståelig og acceptabel for alle. Jeg finder det stadig nødvendigt for STOK at have et samarbejde med de andre nordiske lande og i den europæiske familieterapisammenslutning EFTAS og den internationale familieterapi sammenslutning IFTAS bestyrelser. Jeg forstår også bestyrelsens arbejde som formidler af disse aktiviteter til vores medlemmer, så de føler sig opdaterede på udviklingen uden om os. Så STOK skal fremover være kendetegnet ved professionalisme, klar formidling af nye tanker og tendenser og nye tiltag, der fremmer medlemmers oplevelse af en forening i udvikling. Hvorfor deltager pressen ikke i vores årsmøder, hvor så mange kompetente mennesker er til stede og kunne komme med bud på kommende familie- og organisationstiltag? Hvorfor blander STOK sig ikke i samfundsdebatten, når vi i den grad har fingeren på pulsen? Hvorfor formidler STOK ikke i højere grad fordelen ved at arbejde med systemiske og narrative ideer i diverse fagblade, hvor nye medlemmer kunne lære STOK at kende? Der er masser af uprøvede veje at gå? Det er til at blive i godt humør af! Mit bidrag til formandsskabet vil være præget af mine egne mange praksisår i arbejdet med børn, unge og familier og mine mange år som leder af tværfaglige personalegrupper. Jeg har erfaring med hvad klare kontekster kan gøre for godt samarbejde. Jeg tror på, jeg har evne for at få folk til at kunne arbejde sammen og bruge det bedste, de har. Jeg er samtidig selv begejstret for STOKs muligheder og glæder mig til de kommende år. Jeg ser fortsat stor relevans med det systemiske og narrative arbejde indenfor arbejdet med udsatte børn og familier, og især i forbindelse med alle de nye typer af familier, der skyder frem, hvor vi for brug for et nyt sprog i forhold til, at vi ikke længere kan forvente, at familier holder livet igennem men genforhandler sig selv undervejs. Der er fortsat masser af arbejdspladser, der kan have brug for et relationssyn og mulighed for nye fortællinger i tider med udvikling og afvikling og alt for mange tilfælde af stress. Der er fortsat mange faggrupper, der har brug for efteruddannelse i forhold til at kvalificere deres arbejde indenfor kommunikation og formidling. Så STOK har både fremtid og formål. Jeg glæder mig til at være en del af det! Og jeg glæder mig til at debattere alle disse spørgsmål med de øvrige medlemmer i bestyrelsen: Hanne Svensmark, Dorte Nicolaisen, Anne Saxtorph, som jeg har samarbejdet godt med i det forgangne år, og Lisa Romlund og Signe Johansen, som er vores to nye kompetente medlemmer, velkommen til jer. Og måske suppleanterne John Gurnæs og Ulla Fæster vil berige os med besøg i årets løb, vi mangler jo et bestyrelsesmedlem for at være fuldtallige. Jeg ønsker desuden alle medlemmer en glædelig jul og et forrygende nytår! SUSAN HARNOW f i København. i dag selvstændig konsulent, harnow. dk, med fokus på efteruddannelse og supervision i daginstitutioner og skoler. Professionsbachelor i pædagogik Diplomuddannelse i systemisk familieterapi fra den sociale højskole Narrativ konsulentuddannelse fra Erhvervspsykologerne Coachuddannelse på masterniveau hos CopenhagenCoachingcenter Ansættelser på dag- og døgninstitutioner i årene 1985 til Leder af dagbehandlingsskoler og familiecentre fra 1998 til Bestyrelsesmedlem af STOK Formand for STOK Mail: formand@danskstok.dk SYSTEMISK FORUM NR

6 årsmødet referat af generalforsamling 4. Beretninger fra udvalg og de lokale kontaktpersoner: Kursusudvalget: Har ikke afholdt nogle kurser i år. Der ønskes flere medlemmer. Bladudvalget: Susan og Hanne er kommet til, men efterlyser også flere medlemmer. WEB master: Det har taget noget tid at komme ind i det og den platform som hjemmesiden er bygget på har ikke været tilfredsstillende. Der er nu fundet en dygtig person, der overfører indholdet på hjemmesiden til en ny platform, så det layoutmæssigt bliver i tråd med bladet og vores brochure. Fyn: Mangler. Bornholm: Mangler. Sydjylland: Det går godt. Kurserne er blevet mere dialogbaseret. Der delved generalforsamling på årsmøde nov Valg af dirigent/mødeleder, der skal konstatere om mødet er lovligt indkaldt. Der kan vælges to dirigenter: Helge Thomsen og Mats Widsell 2. Valg af referent(er): Marianne Bærenholdt 3. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning: Formanden fremlægger beretningen. Der rejses et spørgsmål om hvilke konflikter der huserer i bestyrelsen. Et bestyrelsesmedlem kommenterer. Der lægges vægt på, at det kan være svært at være medlem i bestyrelsen når man har taget en beslutning om ikke at ville tale om hvad der er sket tidligere men i stedet kigge fremad, men at dette samtidig ikke er muligt. Disse problematikker bliver ved med at dukke op som en trold af en æske. Et medlem kommenterer også i en forklaring på hvorfor hun trækker sig før tid. Der kommenteres på og stilles spørgsmålstegn ved hvilke konflikter, der har været i bestyrelsen. Der kommenteres på, at der ønskes en afklaring på hvad det er der foregår i bestyrelsen. Hvad har bestyrelsen tænkt sig i forhold til fremtiden. Der rejses spørgsmål om det for fremtiden skal være bestyrelses beretning og ikke formandens beretning. Det kommenteres fra et medlem, at det ikke er første gang man oplever lignende historier i STOKs bestyrelse. Formand fortæller, at det er bestyrelsens beretning, og at den er godkendt af bestyrelsen. Der spørges til hvornår problemet i bestyrelsen startede. Et bestyrelsesmedlem fremsætter, at det kan være problematisk hvis størstedelen af bestyrelsen har egen virksomhed, da det kan være svært at skille ad. Det kommenteres, at det findes underligt at dirigenterne tillader disse fremførte kommentarer. Beretningen godkendes. 6 SYSTEMISK FORUM NR

7 årsmødet referat af generalforsamling tager pr. gang. Forventer at arrangere 3-4 oplæg i løbet af næste år. Østjylland: Deltager ca 20. Århus Kommune har ikke længere medlemskab så man skal tilmelde sig som privatperson. Der ønskes blandt andet et forum, hvor man kan tale evidens. Kbh: Har afholdt to arrangementer i Ellen, som var kontaktperson, har valgt at trække sig. Marianne Bærenholdt har overtaget posten. Næste arrangement er planlagt til foråret og vi forventer at afholde tre oplæg om året; to om foråret og et i efteråret. Sydsjælland: har haft to arrangementer i år. Der ønskes en opdeling af området da det geografisk set er meget stort. Nordjylland: Mødes 4-6 gange om året fra Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab: Elsebeth opfordrer medlemmerne til at tilmelde sig i ordentlig tid næste år af hensyn til booking af hotelværelser. Elsebeth fremlægger og gennemgår budgettet. Det foreslås at man fremover hver i sær bestiller Fokus på Familien så STOK ikke skal stå for denne udgift. Desuden nævnes PBS-ordning som et ønske. Der stilles spørgsmål til om det faktum at der ikke er flere medlemmer nu kan hænge sammen med, at rykkere for manglende betaling først er sendt ud i august. Kasserer kan forklare det med, at den første rykker blev væk i posten. Regnskabet godkendes. 6. Fastlæggelse af kontingent og forelæggelse af budget for nyt regnskabsår: Budgetforslag godkendes. Ingen ændringer af kontingent. Godkendes. 7. Vedtægtsændringer (forslag trykt i bladet): Narrativ skal konsekvent stå, hvor der står systemisk. Paragraf 1: godkendt. Paragraf 7: I den faste dagsorden kommer et punkt der hedder indkomne forslag : Godkendes. 8. Indkomne forslag a. Oprettelse af en forskningsgruppe: Forslaget godkendes af generalforsamlingen. b. Debat om formålsparagraffen (indsendt af Bodil Burian): Afstemning lyder: Forslag til debat om forenings fremtid. Forslaget indsendes til den nye bestyrelse som tager stilling hertil: Godkendt. 9. Valg af formand (Lisbeth Villumsen genopstiller ikke) og kasserer. (nuværende ønsker at trække sig): Susan stiller op og afholder motiveret oplæg. Susan vælges som formand for de næste to år. Kasserer vælges for et år fordi Elsebeth Greve går af i utide: Dorte Nikolajsen vælges. 10. Valg af bestyrelsesmedlemmer: På valg er Dorte Nikolajsen, Henrik Rude og Anne Saxtorph. Henrik Rude: Genopstiller ikke. Anne Saxtorph genopstiller: Lisa Romlund opstiller: Signe Johansen opstiller: Alle godkendes. Der mangler et medlem i bestyrelsen. Suppleant træder til. 11. Valg af to bestyrelsessuppleanter (nuværende er John Gurnæs og Ulla Fæster): Godkendt. 12. Valg af to revisorer: Ellen Hansen og Judith Klitgaard. Godkendt 13. Evt. Intet SYSTEMISK FORUM NR

8 årsmødet FORMANDENS BERETNING Af Lisbeth Villumsen, tidl. formand for STOK. Psykoterapeut MPF og sundhedsplejerske. Indehaver af konsulentfirmaet Liv via Dialog. Nov Vel mødt til alle jer, der ved jeres fremmøde har valgt muligheden for direkte indflydelse på STOK s kurs fremover. Det er godt ½ år siden, vi sidst sås til den ekstraordinære generalforsamling. Vi er ramt af krisetider tror jeg. Antallet af deltagere på Årsmødet er jo meget lavt sammenlignet med andre år, så jo mere indflydelse bliver der til jer der er her. Vi har i bestyrelsen fortsat også efter den ekstraordinære generalforsamling kæmpet med mange udfordringer og mange ting fortsatte med at være svært, og det har vi også på denne generalforsamling valgt at reagere på, og tage konsekvensen af på forskellig vis. Siden marts, har vi desværre kun få gange kunnet være fuldtallige. 2 bestyrelsesmedlemmer har p.g.a. arbejde meldt afbud 3 ud af 5 gange, og jeg selv måtte melde afbud sidste gang p.g.a., at jeg brækkede armen dagen før. Mailen har derfor været brugt i hele perioden, og det må vi konstatere slet ikke duer. Vi har ikke magtet at begrave den dårlige stemning og mistro fra tidligere. Men vi har samtidig også arbejdet ihærdigt, for at videreføre og videre udvikle STOK, på vores arbejdsomme bestyrelsesmøder, så vi har alligevel nået en del. Lokale grupper Danmark er heldigvis stadigvæk dækket ind af mange aktive lokale kontaktpersoner og medlemmer i STOK. Vi er flere fra bestyrelsen der har været til nogle af jeres lokalmøder og det har været meget inspirerende. Det er fantastisk inspirerende at høre, hvad I tænker om STOK og om hvilken kurs, der skal lægges fremover. Et emne der jo også skal diskuteres her. Vi har igen i år netop her i forbindelse med årsmødet, holdt et fælles møde, til gensidig inspiration mellem lokalgrupper og udvalg. Det var et rigtigt dejligt og inspirerende møde med god energi, vi havde i går. Kursusudvalget Det eneste kursus der er gennemført i 2011 er Maggie Carey kurset level 6. i foråret. Disse kurser som bestyrelsen for 6 år siden besluttede at gennemføre, når man havde sat disse levels i gang og derved lovet folk et forløb. Da disse kurser startede for 8 år siden, havde man 2 sideløbende forløb i øst og vest DK. Med de sidste 3 år har det været et samlet forløb for at få bedre økonomi i det. De andre planlagte kurser først på året er aflyst på grund af for få tilmeldte. Det samlede kursusudvalget valgte at trække sig efter generalforsamlingen, og vi ønskede ikke genudpegning. Det nye udvalg er fra maj i år John Gurnæs og Dorte Nikolajsen fra bestyrelsen. Dorte fra bestyrelsen vil senere fortælle om, hvad de har gang i. Tanker de også delte med os på mødet i går. Bladudvalget har også i år haft mange udfordringer. Vi må nok sige, at de dage er forbi, hvor bladet kan laves helt uden hjælp ude fra. Marianne har nu fået hjælp af Susan og Hanne fra bestyrelsen. Det er et kæmpe arbejde. Stor tak for indsatsen til alle. Vi har de sidste 2 år prøvet flere modeller af, i forhold til hvilken form, det skal have fremover. Der er strammet op, lavet temaer, men samtidig stadig plads til, at alle kan komme til orde i bladet. Et blad, som afspejler medlemmernes forskellighed og ønsker. Vi startede jo med for et par siden på bedste jysk vis, at forhandle priser rundt omkring og skiftede vores gamle trykkeri ud med et nyt. Prisen blev ca. det halve, for den samme ydelse. Det gav os muligheden for, bedre at kunne købe nogle ydelser til journalistik og lay out. Vi har nu igen 8 SYSTEMISK FORUM NR

9 årsmødet FORMANDENS BERETNING opsagt journalisten, så det giver igen meget arbejde til bladudvalget. Men STOK s økonomi tillader ikke et professionelt lavet blad. Vi har også drøftet hvorvidt Fokus på familien skal være et tilvalg, i stedet for som nu, en del af den samlede pakke man får for sit STOK medlemskab. Økonomien er alt for svag til at vi kan gøre det, vi kunne før krisen. STOK har 385 medlemmer som det ser ud nu. Men Økonomi kommer Elsebeth ind på lidt senere, men lige et par ord her også: Tak Elsebeth for dit store arbejde som kasserer. Vi er jo en forholdsvis lille forening, så vi skal forvalte medlemmernes penge med omhu. Det lader sig ikke gøre uden drastiske omlægninger i fremtiden. Hotellet og undervisere har også udvidet deres afbudsfrist på grund af krisetider. D. v. s. at 2 mdr. før et kursus eller årsmøde afholdes, skal vi tage stilling til, om vi skal aflyse, eller om vi i bestyrelsen tør satse på, at der kommer nok tilmeldinger til kurset/ årsmødet. I modsat fald, må vi ryste op med afbudsbetaling til hoteller og undervisere, hvilket ofte er store beløb. Vi har haft en pæn kapital at gøre med i STOK, men krisen ses meget tydeligt her også. Det er betroede midler, vi modtager via medlemmernes kontingenter, og det giver en særlig forpligtelse for bestyrelsen på udgiftssiden i foreningen også fremover, hvis ikke medlemstallet øges. Derfor har vi også som sædvanligt forhandlet hotelpriser, så Årsmødeafgiften kan holdes nede. Der er jo også der rigtig store forskelle i prisleje. Det er kun her i Svendborg, hvor prisen er rigtig go, at vi også har undgået afbudsbetaling. Men indskrænkninger på årsmødeudgifter, internationalt arbejde, skypemøder i stedet for fysiske møder, kunne være bud på reduktion. Som jeg nævnte sidste år: Netop for at forvalte pengene ordentligt, har vi tidligere år, opfordret til at udvalgene ikke talte for mange medlemmer, var udpeget af bestyrelsen for mindst 2 år ad gangen, og gerne: at de der var i udvalgene, så vidt det var muligt, havde en hvis geografisk nærhed. Dette var for at holde omkostningerne nede på et minimum. Samtidig er vi nu nødt til at tage hensyn til når udvalgsmedlemmer kommer forskellige steder fra og dette fordyrer jo selvsagt tingene. Men også her kunne skypemøder komme på tale. Hjemmesiden Vi har fået en ny hjemmeside og en klar fokusering på, at dette er en kommunikationsmåde som tilhører fremtiden. Betaling for kurser og medlemskab direkte fra hjemmesiden og meget mere. Vores webmaster Henrik, siger noget om det lige om lidt. Bestyrelsen og især Årsmødeudvalget: har igen i år haft rigtig travlt med at sammensætte et spændende program, som vi håber, I nyder i disse dage. Der skal være god plads til alle jeres workshops. Det er jo rigtigt vigtigt, at I kommer og fortæller om, hvad der sker af spændende ting, ude omkring i landet i jeres praksis. Bestyrelsen Bestyrelsen har brugt det første møde efter den Ekstra Ordinære Generalforsamling som et 1½ dages møde, hvor vi fik lidt ekstra tid til, at tale om hvem vi var (nye og gamle) samt tale visioner. Her er det jo også altid vigtigt for os, at høre hvad I mener. De normale bestyrelsesmøder er jo til fulde fyldt af arbejdsopgaver, der skal udføres sammen eller fordeles. VI HÅBER STADIG, AT DET bliver naturligt for medlemmerne at kontakte Bestyrelsen med spørgsmål, ideer og inspiration. Måske det udbyggede netværk via kontaktpersoner opfylder dette, men ellers hører bestyrelsen gerne fra jer. Nordisk og Internationalt samarbejde Bestyrelsen var jo et forretningsudvalg indtil marts, hvorfor vi fravalgte at deltage i Norges årsmøde i feb. Men vi synes også det er vigtigt at samarbejde med andre lande. Jeg deltog i Det nordiske formandsmøde i Sverige i sommer. Vi har i mange år haft megen glæde af samarbejdet i Norden. Det er meget inspirerende at høre hvad der sker andre steder. Se hele referatet af det arbejdsomme møde på STOK s hjemmeside. Vi var 2 der deltog i Nordisk kongres på Gotland i aug. En fantastisk veltilrettelagt kongres på et fantastisk sted. Se beskrivelser i sidste blad, samt på den svenske forenings hjemmeside. Under kongressen deltog jeg også i et fælles nordisk møde, hvor de forskellige landes godkendelser af terapeuter og mangel på samme blev drøftet. Læs referatet på den norske forenings hjemmeside. Men der er ikke budgetteret med udgifter på feltet til næste år i budgetforslaget. Elsebeth vil fremlægge det senere. Kommissorier Kommissorium for udvalgene og lokale kontakt personer under STOK. Baggrunden for at de blev udarbejdet var, at skabe klare rammer for udvalgenes kompetencer, pligter og rettigheder. For flere år siden, blev vi opmærksomme på, at udvalgene i alt for lang tid, har skullet navigere på egen hånd, uden klare retningslinier for deres mandat, hvilket var utilfredsstillende både for udvalgene og for STOK som forening. Vi blev for et år siden enige om at revidere indholdet. Processen har desværre været for lang, på grund af den lange periode som forretningsudvalg. Vi har lige i eftermiddag evalueret disse sammen med udvalgene og kontaktpersonerne. Ændringerne i kommissoriet vedrørende de lokale grupper faldt i god jord i går. På næste bestyrelsesmøde vil evalueringen tages op til drøftelse i forhold til de foreslåede ændringer af kommissorierne. Hanne vil sige noget om det. Samtidig har Hanne påtaget sig opgaven som fast sekretær. Det giver jo dejlig struktur på møder og ikke mindst på referater. Tak for det Hanne. Til slut en stor tak til alle, der i år har været meget aktive. Tak. SYSTEMISK FORUM NR

10 årsmødet præsentation af bestyrelse Signe Johansen Signe Johansen Jeg hedder Signe Johansen og bor på Nørrebro i København sammen med mine to drenge. Jeg arbejder i Gladsaxse Kommune hvor jeg er faglig leder af Gladsaxse Kommunes intensive tilbud til gravide og familier med spædbørn. Jeg startet mit uddannelsesliv med at uddanne mig til tømrer, som jeg arbejdede med i nogle år. Derefter uddannede jeg mig til pædagog og er i 2010 blevet færdig med fem års uddannelse på Dispuk som psykoterapeut. Jeg har arbejdet indenfor familiebehandling i ti år hvor jeg startede på København Kommunes familieinstitution Wibrandtvej. Derefter var jeg et par år på Krisecentret Gavergården og har nu arbejdet i fem et halvt år i Gladsaxe Familie- og Ungecenter. Mit ønske for STOK er at der er flere der får kendskab til STOK og at vi sammen finder ud af hvordan vi kan bruge hinanden i hverdagen. Lisa Romlund Uddannet psykolog, er ansat som leder af Gladsaxe Familie- og Ungecenter og døgninstitutionen Pilegården i Gladsaxe kommune. Jeg har arbejdet systemisk og narrativt de sidste 10 år og været medlem af STOK næsten lige så længe. Lisa Romlund Mit ønske for STOK er, at foreningen igen bliver "nødvendig" for alle der arbejder systemisk og narrativt i Danmark. Jeg finder det særdeles vigtigt, at vi genvinder de tabte medlemmer og får rekutteret endnu flere. Det er vigtigt at have et fagligt stærkt fælleskab, for derved at kunne udbrede kendskabet til vores metoder til alle relevante faggrupper. Susan Harnow Jeg arbejder idag som selvstændig efter over 20 års offentlig ansættelse, heraf 10 år som leder, i dag- og døgn regi med børn, unge og familier. Jeg har en grunduddannelse som socialpædagog, diplomuddannelse i systemisk familieterapi, narrativ proceskonsulent, coaching uddannelse på master niveau. Mit ønske for STOK. Jeg ønsker at arbejde for et STOK i udvikling som kan fastholde vores garvede og erfarne medlemmer og samtig tage godt imod de nye som netop har fået øjnene op for det systemiske og narrative. Susan Harnow Anne Saxtorph Anne Saxtorph Psykolog, mangeårig ansættelse indenfor forskellige områder med samtalepraksis som primær funktion. Indenfor psykiatrien, familiebehandling, børn, unge & par, rusmiddelforbrug, gruppesamtaler og arbejde med familier ramt af vold. Derudover 9 år som underviser og konsulent. Nu eget firma. Bestyrelsesmedlem i STOK siden nov Netop genvalgt dette år Har været medlem siden 1996, og tidligere siddet i kursusudvalget i perioden , hvor vi inviterede interessante hoveder som Haldor Øvreeide, Peggy Penn, Karl Tomm og Johnella Bird. Har det sidste år i særdelehed arbejdet for gennemsigtighed i bestyrelsen. Det har tillige været vigtig for mig, at vi ikke lukker os om os selv som forening med forældede ideer. Jeg har visioner i forhold til at bringe os videre frem imod et nyt ståsted for foreningens vidensudvikling, perspektiver og behandlingspraksisser. Mit mantra er Alle veje, der ikke kommer fra hjertet, ender blindt! 10 SYSTEMISK FORUM NR

11 årsmødet præsentation af bestyrelse Dorte Nikolajsen Dorte Nikolajsen Jeg har været medlem af STOK i 10 år og af bestyrelsen i 6. Jeg meldte mig til kassererposten, hvilket betyder, at der virkelig vil blive omstruktureret indenfor denne post. Jeg er sundhedsplejerske som grunduddannelse. Har en 3 årig Systemisk uddannelse og er igang med 5. året til psykoterapeut. Har 3 levels med Maggie Carey, et år fra Externa. Jeg udbyder kurser, giver supervision og samtale forløb. Jeg arbejder især med børn unge og familier,samt deres relationer. Udover den narrative og systemiske tilgang arbejder jeg med Marte Meo terapi, uddanner terapeuter og giver supervision. Visioner for STOK: at Stok er en forening som svarer til sit formål og at den bliver styret på en gennemsigtig og fair måde med høj grad af demokrati, visdom, lyst til forandring, uforanderlighed og nogle dele humor og nytænkning som vil komme medlemmerne til gode i form af udviklende indslag centralt og lokalt". Årsagen til den knudrede sætning er, at jeg kun måtte skrive een sætning. Hanne Svensmark Hanne Svensmark Jeg er oprindeligt cand. theol og har været præst i 14 år før jeg blev så fanget af det narrative/systemiske univers, at der måtte et sporskifte til. Jeg er uddannet hos Elena Smith (Externa) og Peter Lang (SNAP et toårigt forløb i Aalborg) og til sommer afslutter jeg et 3-årigt forløb som kunstterapeut ved Den sociale Højskole i Odense. Jeg er ansat som kunstterapeut i socialpsykiatrien i Brønderslev Kommune. Mit håb for STOK er at vi sammen skaber et sprudlende fagligt forum, med høj kvalitet af den faglige udveksling og plads til respektfuldt, åbent samarbejde. John Gurnæs (1. suppleant) Født Cand. Psych. fra Århus Universersitet og autoriseret psykolog Bachelor i Filosofi fra Århus Universitet. International Narrativ Uddannelse fra Dulwich Centre, Adelaide, Australien. Har arbejdet på behandlingshjemmet Dalgården i 12 år. Har været ansat i Dispuk i 12 år. Privatpraktiserende psykolog fra november 2007:Som en sådan laver jeg en masse terapi, supervision, undervisning samt kurser, som du kan finde frem til på denne hjemmeside, samt på Multiversitetets hjemmeside www. Multiversitetet.dk Angående Johns visioner for STOK se hans artikel andetsteds i bladet (red.). Ulla Faester Ulla Fæster (2. suppleant) Jeg har været medlem af STOK siden jeg gik på diplomuddannelsen på DSH i starten af 90erne. Jeg har været ansat på kommunale børn og unge døgninstitutioner og i Storstrøms amts børnerådgivning før jeg blev selvstændig i Jeg repræsenterer et lokalområde der ikke er ret synligt i faglige sammenhænge, men ofte er i medierne med kritik af den indsats der ydes overfor svage medborgere. Jeg har organisationserfaring fra frivillig idræt. Jeg er interesseret i at favne medlemrnerne bredt, give mulighed for at for at reflektere og lære nyt, bakke op om videreudvikling af systemisk og narrativ tænkning. Med den ballast vil jeg kunne indgå i bestyrelsen hvis det skulle blive nødvendigt. Mit ønske for STOK er, at det skal være et sted hvor vi kan vedligeholde og udvikle faglige kompetencer, samtidig med følelsen af at have et netværk på tværs af landet. SYSTEMISK FORUM NR

12 årsmødet regnskab Bemærkninger fra Ellen Hansen, kritisk revisor STOK Der er to væsentlige forhold som påvirker dette års regnskab 2010/2011: Der har været en markant medlemstilbagegang på ca. 25%. Der har været ekstraudgifter i forbindelse med afholdelse af ekstraordinær generalforsamling. Jeg har som kritisk revisor interesseret mig for, hvordan udgifterne fordeler sig. Det er vigtigt at kunne overskue dette, sådan at medlemmerne har en reel mulighed for at være med til at udtrykke om den nuværende fordeling af midlerne svarer til ønskerne. Indtægsdækkede aktiviteter På tre områder er der indtægter, der nogenlunde svarer til udgifter. Der er altså næsten balance mellem indtægter og udgifter. Nedenfor er der beskrevet hvad nettoudgiften udgør i kroner og øre, og derefter hvilken procentdel den udgør af de samlede nettoudgifter: Indtægtsdækkede aktiviteter nettoudgift Nettoudgift i kr. i % af sml. nettoudgift Årsmøde kr. 1 % Kursusvirksomhed kr. 1 % Ikke-indtægtsdækkede aktiviteter Kontorudgifter Udgift i kr. Udg. i % af sml. nettoudg. Regnskabsassistance kr. 9 % Porto og gebyrer kr. 12 % Kontorartikler kr. 13 % Ikke-indtægtsdækkede aktiviteter Udgifter til mødeaktiviteter Udgift i kr. Udg. i % af sml. nettoudg. Lokale arrangementer kr. 1 % Internationalt samarbejde kr. 11 % Ekstraordinær generalforsaml kr. 16 % Møder I bestyrelse/udvalg kr. 34 % Kritisk kommentar til fordelingen Jeg hæfter mig ved at der anvendes en forsvindende lille del af budgettet til lokale arrangementer: Medlemsrettede aktiviteter, der kunne medvirke til at boostíe forening og evt. skabe grobund for medlemstilgang får tilsyneladende kun ca. 1/10 af de midler der fx anvendes til internationalt samarbejde. Bemærkninger vedr. selve regnskabet Enkelte posteringer er ikke kategoriseret korrekt. Fremadrettet kan tilsvarende fejl minimeres ved at der skrives kategori på bilagene førend disse videregives til bogholder. Det foreslås at årsmøde indtægter og udgifter til brug for bestyrelsen opdeles i indeværende år og forrige år, sådan at det bliver muligt at se hvordan det enkelte årsmøde balancerer med hensyn til indtægter og udgifter Ellen Hansen 12 SYSTEMISK FORUM NR

13 årsmødet regnskab Resultatopgørelse pr Indtægter Regnskab 2011 Budgetforslag 2012 Kontingenter Årsmøde Kursusvirksomhed Annoncer, Systemisk Forum Udbytte Renteindtægter -608 Indtægter i alt Udgifter Systemisk Forum Årsmøde Kursusvirksomhed Fokus på familien Internationalt samarbejde Møder, bestyrelse/udvalg (incl. transport) Regnskabsassistance Porto og gebyrer Kontorartikler og EDB udstyr Kontingenter IFTA/EFTA Lokale arrangementer Kursværditab Nordisk blad Udgifter i alt SYSTEMISK FORUM NR

14 årsmødet i poetisk form Af Marianne Bærenholdt, cand.psych og medlem af bladudvalget. Ved de forskellige workshops på årsmødet opfordrede vi i Bladudvalget hver deltager til at besvare spørgsmålene: Hvad har du særligt hæftet dig ved under denne workshop? og Hvad har det inspireret dig til at gøre anderledes fremover? Vi har fået rigtig mange tilbagemeldinger. De fleste kortfattede, for udenfor forstående løsrevet og i stikordsform. Derfor har jeg, inspireret af blandt andet Jacques Derrida, mere eller mindre tilfældigt flettet medlemmernes beskrivende ord og sætninger fra hver workshop sammen i poetisk form. Til jer, der ikke deltog på novembers årsmåde samt til dem der gjorde, men ikke havde færdigheder til at klone sig selv, kan I her læse de forskellige perspektiver på de forskellige (og de forskellige perspektiver på de samme) workshops. Tak for alle jeres fine ord. 14 SYSTEMISK FORUM NR

15 ÅRSMØDET i poetisk form Maggie Carey Taking time Neuroner er som fortællinger Setting the scene Slentre Actions linked over time Link to intentionality Man kan starte i den foretrukne historie Det er svært at blive i selv de bedste intentioner Neuroner udvikler sig i takt med at alternative fortællinger gør det How did you manage to do that? Link with others Loitering Make predictions & alter alternative routes Mountain ranger Martin Nevers Men han kan jo ikke reflektere samtaler med udviklingshæmmede Smukt Jeg tegner kortet, du styrer retningen Genfortællingens magi Alle kan fortælle (eller nogen kan fortælle om dem) Intentionalitet Alt Slentre mere, genfortælle Kan jeg arbejde anderledes med dokumentation Have mindre ærbødighed over for teoriens intellektuelle dimension Det er i denne situation jeg kan gøre noget bagefter er jeg der jo ikke Christian Kragh Pedersen Protest, Kompleksitet og Agenthed Present and invisible Hvad sker der når vi lader problemet med agenthed Med intention kommer agenthed Lidt svært at forstå i starten ABI nye idéer til forståelse No one is a passive recipient of trauma Eva Søndergaard Hvilken fortælling har vi om os selv som terapeuter? Ekspert/ikke-ekspert? Nyt ord for de forskellige positioner vi indtager HATTESYSTEMET Afgifte ekspertbegrebet OBS på idé om det rigtige Positioner er dynamiske Joining & joy Hvordan vil det vise sig? Tankestrømning Være meget opmærksom på de positioner jeg indtager At genoplive respekten for rådgivning Fortsætte med at tænke højt Familieværkstedet i Ribe & John Victor Gurnæs Læg afmagten bag dig, du har hovedrollen i dit liv Nyskabende God underholdning Personalets entusiasme og engagement var tydeligt Tænker også det kan være en meget sårbar proces Inspirerende måde at koble narrativ praksis og forumteater Nemt tilgængeligt Eftertanke omkring spejling og kropssprog Forskellige måder at formidle på Processer hvor familien bliver tilskuer og ikke kun lyttende til deres historie Gå hjem og overveje om det kan bruges i den forældregruppe jeg skal starte op Læse mere Art Fisher? Har givet mig endnu flere veje at gå i samtalerne Hvad er det vi som terapeuter centrerer og hvad er det så vi ekskluderer SYSTEMISK FORUM NR

16 årsmødet i poetisk form Lars Dunker, Ditte Lottrup, Rådgivningscentret, Aahus Kommune Familieterapeutiske udfordringer i arbejdet med børn og unge, der har seksuelt krænket et andet barn i familien At behandle/arbejde med familier hvor en på en måde er blevet dømt ude En rolig og behagelig fremlæggelse om noget der er svært At tænke i behandlingslandskab At inkludere krænkeren Samling fremfor udstødning af krænker At bygge bro i familien At alle får en stemme Hvordan kan man derfra styrke båndende Det er noget jeg generelt tager med mig Magnus Brammer Diskursanalytisk arbejde med depression og selvmord Romantisering af depression Træthed som noget diskursivt Hvad er depression en respons på og hvad giver det af muligheder Træthed set som et kulturelt fænomen Legitimering af negative tilstande Se på hvilket liv de muliggør Mere nuanceret billede af negative responser Tale mere omkring den tristhed de unge mødre kan møde på deres vej Udfordre diskurser og selvforståelser Bodil Burian Et delebarn fortæller. Hvilke fortællinger kan fortælles, når skilsmisseforældre har deres fokus på den deleordning, barnet indgår i? Fædre vil altid være med Mindmapping Dialog med drengen, forældre bevidner Give sig selv tid Far/søn-aktiviteter Arbejde mere direkte med de unge Jens Peter Madsen Jeg fortæller mine historier for at inspirere dig, til at fortælle dine Se verden fra det perspektiv Skabe associationer, resonans At erindringer om egen barndom kan støtte mig til at sætte mig i barnets sted Hvordan vi kan invitere andre ind i fortællingen via billeder, sansninger At fortælle er en færdighed der skal læres af nogle der kan Vise hvordan glimt kan sættes sammen At skærpe mit øre for når voksne siger om børn/unge han lyver Har barnet fået færdigheder i at fortælle? Invitere dem til refleksion At invitere den voksne til at gå foran Hvad mon er vigtigt her? 16 SYSTEMISK FORUM NR

17 årsmødet LOUISE HOLT Louise Holt noter fra oplæg Louise Holt var anden hovedoplægsholder og lukkede årsmødet lørdag. Med sine tanker om Derrida og Deleuze, om konformitet og mulige flugtlinjer, og om heste, der kan tale og ryge cigaretter, efterlod hun mange af os i hvad hun muligvis selv ville kalde et ingenmandsland. Hun har på opfordring sendt os sine noter fra oplægget som vi desværre har været nødt til at klippe i og forkorte. Her på følgende sider kan i fryde jer over dele af det. Marianne Bærenholdt Deleuze og Derrida har skabt begreber for liv, som jeg ikke er herre over, liv, som jeg hverken kan formidle eller kan reflektere over. Men som ikke desto mindre gør noget ved mig. Her handler det ikke om et sted at se fra, det handler ikke om at have eller skifte perspektiv. Det handler ikke om at stille sig et sted. Det handler om at vandre i ingenmandsland. SYSTEMISK FORUM NR

18 "Vi taler ikke længere om magten som et misbrug, men mere som en skabende position, vi gør eksplicit og lægger ud til forhandling. " Rettergangen Ordene Indre og Inderste havde deres gang på jorden. Så kom de for retten. De blev dømt ude. Ikke alle i juryen var enige. Men dommen faldt. Og dommen var effektiv. Det indre og det inderste havde gjort sig skyldige i mange ting. I at skabe illusioner og i forførelse. Ordene havde skabt en illusion om, at vi lever i en illusion; at vi en dag ville begynde at grave os ud af småborgerlighedens mørke og grave os ind til det oprindelige, der bare lå og ventede i et andet mørke; mig selv, mit sande jeg. Ordene havde også gjort sig skyldige i at forføre terapeuter og lign. folkefærd ud i et misbrug af egen position, et magt misbrug, retten til at definere, hvad det enkelte menneskes livsførelse i virkeligheden var udtryk for. Denne forførelse måtte stoppes. Vi taler ikke længere om magten som et misbrug, men mere som en skabende position, vi gør eksplicit og lægger ud til forhandling. Jeg ser hele tiden en kløft for mig, og som jeg hele tiden falder i, en kløft, der deler terapeutens opgave op i to; dét at vide noget om indholdet i livet, eller dét at vide noget om formen. Og; jeg falder i den, befinder mig i den, hele tiden. Og umiddelbart er det jo fint, netop etisk, fordi jeg så forholder mig bevidst til, hvordan jeg er i gang med at tilbyde et perspektiv, eller bare at trække noget ned over hovedet på folk, enten i form, eller i indhold. Rettergangen mod det indre og det Inderste lærte os bestemte responser på faren for at blive forført til magtmisbrug osv. Responserne bestod fx i at opstille hypoteser og kunne forlade dem igen, at skabe fortællinger med et mere rigt repertoire af konklusioner om livet og om mig selv og andre. Responsen bestod i at udvide repertoiret af perspektiver. Steder, hvorfra jeg ser på noget eller nogen. Landkortet af steder blev uendeligt. Og idealet handlede om at finde et sted at stå i de mange virkeligheder. Et sted, hvor jeg kan optegne mig selv som menneske, som et fortællende og talende menneske, som del af fællesskaber og relationer til andre. Gilles Deleuze og Jacques Derrida Inspireret af Gilles Deleuze og Jacques Derridas tankegods, skal vi ikke tilbage til det indre og det inderste. Vi skal ikke tilbage til det, som psykologer har forsøgt at få adgang til, allernådigst, fx i langvarig psykoanalytisk terapi. Vi skal ikke tilbage til at afdække det, der gemmer sig, derinde. Vi skal ikke afkode det, nogen siger. Fælles for Deleuze og Derrida er, at de afsværger en Gud i det høje, de afsværger det inderste i et menneske. Vi har altså tabt Gud og vi har tabt psykoanalytikeren, der kunne fortælle os om det, vi ikke forstår ved os selv. Hvad gør vi af de erfaringer, de umulige beslutninger, vi nogle gange må træffe i vores liv? Hvad stiller vi op med os selv, når vi overrasker os selv? Med Deleuze kan jeg gå rundt og tænke, at det ikke nødvendigvis skal handle om min historie, mine fortællinger, mine drømme eller om at genopdage det, jeg har glemt, eller bare gemt. Med Deleuze er livet altid større, livet kan altid blive mere levende end sådan som jeg allerede lever det og kender det. Med Deleuze kan jeg give mig hen til andre tilstande, til det mellemrum det er at stå i et dilemma, til dét at være på vandring i tanken, dvs. at tænke, at glemme tid og sted, til en loitering around. Hvad er det for et menneske, der står tilbage? Er alt ved mig tilgængeligt, muligt at fortælle, muligt at sætte ord og billeder på, kan alt ved mig vises frem og blive genkendeligt for andre og for mig selv? Opstår jeg som et unikt, særligt, bestemt menneske ved at jeg fortæller mig frem til det, der er og kommer i tanke om det jeg har glemt? Svarer min stemme, mit sprog altid til, hvordan jeg kender mig selv? Betyder det, at jeg forandrer mig, at jeg altså har udforsket mig selv, formuleret mig, fået et nyt perspektiv eller langsomt fundet frem til det jeg havde overset? Deleuze og Derrida har skabt begreber for liv, som jeg ikke er herre over, liv, som jeg hverken kan formidle eller kan reflektere over. Men som ikke desto mindre gør noget ved mig. Bevæger mig. Her handler det ikke om et sted at se fra, det handler ikke om at have eller skifte perspektiv. 18 SYSTEMISK FORUM NR

19 ÅRSMØDET LOUISE HOLT hvordan virker det? Det handler ikke om at stille sig et sted. Det handler om at vandre i ingenmandsland. Ukendt territorium. Deleuze taler om nomaden, der vandrer på steppen, i det glatte rum uden punkter, uden optegninger af marker, byer, veje osv. Deleuze erstatter spørgsmålet; hvad vil det sige? eller hvordan giver det mening? med et andet spørgsmål, nemlig; hvordan virker det? Det første spørgsmål stiller vi, når vi tænker, at nogen eller noget er i gang med at udtrykke sig om noget andet end det, vi umiddelbart møder eller bliver præsenteret for. For Deleuze blev det afgørende, at kunne stille det andet spørgsmål; hvordan virker det?, fordi han gjorde op med tanken om, at noget lå bag noget andet tanken om, at noget fører hen til det, det egentlig drejer sig om det det egentlig drejer sig om at forstå, erkende, føle eller stræbe efter. For Deleuze handler det om at lokke sig selv ud af den vane, der hele tiden foregår socialt og kulturelt og som gør, at jeg kan kalde mig selv for et Jeg. At jeg kan starte med at sige; at JEG kan starte med at sige.... På mange måder støder Deleuzes tanker sammen med de tanker om mennesker og om livet, som findes inden for narrative tilgange. Fx kan man sige, at Deleuze ikke beskæftiger sig med fortællingen eller med følelsen. Ikke med rædslen, men med skriget som sådan, med sansning, sensibilitet. Man kan kalde det poetiske øjeblikke, eller magiske stunder, eller simpelthen skønt. Man kan være på jagt efter det, der giver een en pause fra den virkelighed, den hverdag, den biltur og den arbejdsplads, jeg vender tilbage til hver dag. Jeg tror ikke, at Deleuze var på jagt efter pausen fra det konforme og genkendelige. Og omvendt var han heller ikke på jagt efter vanviddet, dét at leve udelukkende via impulser og afsondret i et omskifteligt kaos. Det er ikke i det skisma, han skriver og tænker. Han forsøgte at udfolde fryden ved livet som sådan. Der er ikke længere handlinger der skal forklares, drømme eller fantasmer der skal fortolkes, barndomserindringer, der skal huskes, og ord, der skal gives betydning; i stedet er der farver og lyde, tilblivelser og intensiteter. Der er ikke længere et jeg der sanser, handler og husker, der er en glitrende tåge, en mørkegul dis som har affekter og oplever bevægelser, hastigheder. () Man må altså gøre følgende: placere sig i et stratum, eksperimentere med de chancer der viser sig der, finde et fordelagtigt sted, ( ) mulige flugtlinjer, afprøve dem, sørge for forbindelserne mellem strømmene her og der, ( ) altid have et lille stykke ny jord. (Deleuze & Guattari; Tusind Plateauer, 2005, p. 206, 204). Beslutning & leap of faith Det, der gælder for en relation mellem mennesker, gælder også for den enkeltes relation til sig selv. Både Derrida og Deleuze ser på hver deres måder et menneske som en hybrid, en assemblage, mennesket er mangfoldighed af mangfoldigheder, som Deleuze skriver. Ikke bare i betydningen, at vi opfører os forskelligt i forskellige relationer, sammenhænge, i forskellige aldre osv.. Det betyder også, at jeg også er en anden, at der er noget i mig, ved mig, noget der kan ske med mig, som jeg ikke er herre over. Der er, med Deleuzes ord, kræfter i mig, jeg ikke behersker. Både Derrida og Deleuze efterlader mennesket noget uudsigeligt. Ikke noget usagt men noget uudsigeligt. Det usagte er noget, der kunne siges, og som ikke bliver det, og som kunne afdækkes det forbliver; u-sagt. Det uudsigelige er derimod noget, der ikke kan finde sig en plads i vores sprog. det nødvendige i ikke at kunne kontrollere sproget, i at være en fremmed i sit eget sprog, for at trække talen til sig og sætte noget uforståeligt i verden. Deleuze & Guattari, Tusind Plateauer, 2005, p. 488) Ikke at kunne finde sig en plads i sproget, eller i fællesskabet det er det, Derrida især er optaget af, når han skriver om forskellen mellem valg og beslutninger. Derrida talte om absolut ansvarlighed det at træffe beslutninger, der ikke kan genkendes. Som efterlader en tavshed, en secrecy, en ikke-oversætbarhed. Valget er det vi træffer ud fra scenarier, vi kan forestille os, SYSTEMISK FORUM NR

20 årsmødet LOUISE HOLT " Det er dér, det bliver så pokkers svært at tale om livsfryd" sandsynlige scenarier og konsekvenser, her kan vi regne ud hvad der sker og veje for og imod. Beslutninger falder uden for de moralske forskrifter, vi har etableret. Uden for det, vi kender til på forhånd. På den måde, er beslutninger for Derrida en umulighed, en apori, noget, der unddrager sig logiske fremstillinger, noget vi står i og hvor vi ikke kan gribe tilbage til moralske forskrifter og eksisterende ideer om, hvad der er ok at gøre. Kort sagt; i et valg vælger vi mellem scenarier, der giver os mere eller mindre credit på den moralske konto og på identitetskontoen. Beslutninger træffes uden udsigt til at blive genkendt, eller få respons, der kan gribe dét, vi ikke engang selv forstår. Det er et moment of madness, ifølge Derrida. Sådan er det også at være menneske. Det er dér, det bliver så pokkers svært at tale om livsfryd midt i at skulle forlade nogen, skulle miste nogen, have mistet nogen, opleve mangel på mening, mangel på en definerbar fremtid eller fortid. Ingenmandsland. Ukendt territorium. En forsvinden af det, det plejede at sige at være menneske. Et forsvindende mig. Det ser ud som om, at subjektet igen forsvinder, eller svækkes. Men projektet her er hverken at tænke i væren eller i ikke-væren, det er at sætte tilblivelse i stedet for. Deleuze og Derrida har noget at sige om, hvordan noget nyt opstår. Hvordan det konforme hele tiden brydes, når vi smides ud i livet på måder, hvor vi ikke kan bunde, hvor vi forsvinder for en stund. Hvordan mellemrummet og selvforglemmelse må have en tavshed ved sig. Hvordan vi oplever frygt, når det går op for os, at vi står over for noget nyt, noget anderledes, det, der ikke har et navn eller en tydelig kontur. Hvis man tænker helt ophøjet, at Deleuze og Derrida kunne bede os om noget, så er det måske at sørge lidt bedre for ikke at drage forhastede konklusioner om livet, de beder os om ikke fortælle for hurtigt eller for præcist, de beder os om nogle gange at glemme at reflektere over os selv, de beder os om at undgå en ny form for illusion; at alt kan og skal fortælles. De beder os om at tænke over, hvordan de stunder eller hændelser, der ikke giver mening og ikke har en bestemt betydning, alligevel godt kan mærke os, forme os. De beder os om at udfolde det ikke-betydende og ikke altid stryge hen og indlemme det i vores sprog, bestemme det, gøre det genkendeligt, gøre det fælles. De kunne bede os om at tænke over den mulighed, at det, der er blevet fordømt, udskammet, marginaliseret at det ikke nødvendigvis kan æltes om til en rigere, mere værdsat og inkluderet livshistorie, eller fortælling, eller oplevelse af identitet. Det er et åbent spørgsmål, jeg stiller til terapeuter, psykologer osv. Denne måde at tænke på er i sin tilblivelse, den udfolder og foregår som tilblivelse. Jeg angiver ingen retningslinjer eller metodikker. Men noget at tænke over og i. Tænk fx over kløften, jeg beskrev i starten. På den ene side af kløften; her handler det ikke nødvendigvis om, hvorvidt vi er vidende om det livs-indhold, der jo altid må være der, om den intentionalitet, der altid må være forbundet med handlinger, udsagn osv. en intentionalitet, der har fået monopol på vores ideer og tanker om mennesket som sådan. Og så den anden side af kløften, dér hvor vi er vidende om konteksten, eller formen, dvs. den måde, vi definerer, hvordan samtaler kan foregå på, måden, hvorpå vi relaterer og responderer. Tja, i andre fag og brancher bruger man Deleuze til at bekræfte det ikke-betydende med sanserne, visuelt, kinæstetisk, auditivt osv. Hvordan kan vi bekræfte det ikkebetydende med sproget, som er det, vi arbejder med og i? Tavsheden er en apori. Den er der, og den er der ikke. Den kan få os til at undres, skabe tænkning. Det handler om forskellen på, om tavshed er sigende. Eller om den er stille. Om tavsheden skjuler noget (andet), om den forbinder sig med det usagte, eller om tavsheden bare er stilhed, om den er en erfaring i sig selv. 20 SYSTEMISK FORUM NR