Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Transkript

1 Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

2 Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed sammenhængende argumentation formulering af velbegrundede teorier modsigelsesfrihed åbenhed for kritik seriøse forsøg på sandfærdig beskrivelse af verden tilstrækkelig indsamling af data Logikken samler studierne af mange af disse kendetegn. Logik i bred forstand omfatter semantik, semiotik, begrebsanalyse og dele af sprogvidenskaberne.

3 Hvad er videnskab? Et foreløbigt svar: Menneskets forsøg på at erkende sandheden om verden/virkeligheden dels gennem systematiske undersøgelser af relevante fænomener og deres indbyrdes relationer og dels gennem forsøg på at formulere tilfredsstillende beskrivelser af og velbegrundede teorier for sammenhænge og vilkår i tilværelsen. Mange af begreberne, der indgår i denne foreløbige definition af videnskab, diskuteres inden for logikken (i bred forstand).

4 Formel logik er videnskaben om deduktion studerer argumenters gyldighed koncentrerer sig om argumenters form

5 Et formelt argument består af et antal præmisser (mindst eet) en konklusion

6 Formel gyldighed Et argument er formelt gyldigt, hvis dets konklusion er sand i alle de tilfælde, hvor alle dets præmisser er sande.

7 Glimt af logikkens historie Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon ( f.kr.) logos dialog Aristoteles ( f.kr) analytikken - organon (værktøj) analyse af begreber og deres indbyrdes sammenhænge undersøgelser af argumenters gyldighed (specielt syllogismerne)

8 Logikkens emne: Argumenter Udsagn Termer Enhver udsagnssætning må indeholde et verbum eller en verbal modifikation. Det udtryk, der definerer menneske er ikke en udsagnssætning, med mindre man tilføjer er, var eller vil blive eller lignende. Aristoteles: Om Fortolkning ( f.kr)

9 Søslaget i morgen Der er søslag i morgen Sandt nu Falsk nu Det er allerede nu givet, at der er søslag i morgen Det er allerede nu givet, at der ikke er søslag i morgen Det er ikke muligt at undgå søslag i morgen Det er ikke muligt at opnå søslag i morgen Spørgsmålet om søslag i morgen er allerede nu afgjort med nødvendighed

10 Glimt af logikkens historie Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon ( f.kr.) Aristoteles ( f.kr) - analytikken - organon (værktøj) Stoikerne (300 f.kr e. Kr.) - diverse udbygninger af logikken bl.a. udsagnslogikken

11 Diodorus: Mesterargument ca. 300 f.kr. Trilemma d.v.s. følgende tre påstande kan ikke alle holde: P1. Hvis er sandt, at noget var opfyldt engang i fortiden, er det nu uomgængeligt (nødvendigt), at det var opfyldt i engang i fortiden. P2. Hvis et udsagn nødvendigvis følger af et nødvendigt udsagn, er udsagnet (som følger) selv nødvendigt. P3. Der findes noget, som er muligt, men ikke er og som aldrig vil blive realiseret.

12 Cicero: Det Dovne Argument Jeg vil blive rask Sandt nu Falsk nu Det er allerede nu givet, at jeg vil blive rask Det er allerede nu givet, at jeg ikke vil blive rask Lægen kan ikke hindre, at jeg bliver rask Lægen kan ikke udvirke, at jeg bliver rask Om jeg kommer mig eller ej afhænger ikke af lægens virke

13 Glimt af logikkens historie Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon ( f.kr.) Aristoteles ( f.kr) - analytikken - organon (værktøj) Stoikerne (300 f.kr e. Kr.) - diverse udbygninger af logikken bl.a. udsagnslogikken I middelalderen blev logikken (dialectica) placeret blandt de 7 frie kunster i trivium sammen med retorikken og grammatikken. Logikken blev i middelalderen ofte brugt til begrebsanalyse og til reflektion over forholdet mellem diverse trossætninger.

14 Det ontologiske gudsbevis af Anselm af Canterbury ( ) 1) Gud bestemmes af tanken som: dén, hvem intet andet kan tænkes større end. Ateisten mener, at Gud kunne have været til i sig selv, men at Gud faktisk ikke er det. 2) For enhver tankestørrelse er det større at være til både for tanken og i sig selv, som virkelighed, end at være til alene for tanken, som indbildning, alt andet lige. 4) Ateisten siger: Der findes ingen Gud dvs. at han tænker på dén, hvem intet andet kan tænkes større end, og som ikke er til i sig selv. Anselm tænker på Gud som værende til i sig selv. Anselms tankestørrelse er større end ateistens. Altså kan man tænke noget, som er større end dén, hvem intet andet kan tænkes større end, hvilket er en selvmodsigelse. 5) Hvis altså ateisten anerkender, at Anselms tanke kan tænkes, bliver hans egen ateistiske tanke utænkelig.

15 Richard Lavenham (c.1380) Guds Forudviden kontra Menneskets Frihed 1) Netop ét af følgende to udsagn er sandt nu: I morgen tager jeg til marked og i morgen tager jeg ikke til marked. 2) Gud vidste allerede i går alt, hvad der var sandt om fremtiden. 3) Fortiden ligger fast. Den er nødvendig (uomgængelig), idet den ikke afhænger af de beslutninger, som jeg kan træffe nu. 4) P.g.a. Guds ufejlbarlige viden i går om min beslutning i morgen, er der to muligheder: Det er nu nødvendigt, at jeg i morgen tager til marked, eller det er nu nødvendigt, at jeg i morgen ikke tager til marked. 5) Uanset hvad der sker i morgen (marked eller ej) er det allerede nu nødvendigt, hvad der sker. Det er uden for mine beslutningers rækkevidde. Jeg har i virkeligheden ingen frihed til at vælge.

16 Middelalderargumentets struktur Komplet guddommelig forudviden (sandhed) om den kontingente fremtid. Fortidig er nu uomgængelig (:nødvendig) Tertium non datur (: en tredje mulighed gives ikke). Ergo: Logisk determinisme ( Det, der vil ske, vil nødvendigvis ske )

17 Richard Lavenham: 4 vigtige reaktioner på argumentet Acceptere den logiske determinisme (fatalisme) Afvise dogmet om Guds forudviden (:komplet sandhed om fremtiden). Afvise tertium non datur. Afvise fortidens uomgængelighed (:nødvendighed).

18 Glimt af logikkens historie Sokrates/Platon ( f.kr.) Aristoteles ( f.kr) Stoikerne (300 f.kr e. Kr.) Middelalderen/skolastikken ( ). Renæssancen: Logikken mister sin status en central videnskab. Logikken gøres atemporal. Leibniz ( ) grundlagde symbolsk logik. I 1800-tallet udbygges symbolsk logik af George Boole ( ), Gottlob Frege ( ) og C.S. Peirce ( ). Moderne matematisk logik bl.a. om grundlags problemer. Moderne filosofisk logik er af A. N. Prior ( ) udvidet ved genindførelse af tiden. Moderne filosofisk logik kobles til sprog, retorik og argumentationsteori.

19 Et sundt (:godt) argument er gyldigt har ingen falske præmisser