Indsatsplan Birkerød Skole. Børn og familie. [Skriv tekst]

Transkript

1 Indsatsplan Birkerød Skole Børn og familie [Skriv tekst]

2 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger og betragtninger s. 3 Fakta oplysninger s. 4 Indsatsplanens opbygning s. 4 Vores mantra vores ledetråd vores vision s. 5 Fusionsplan for Birkerød Skoles første år s.5 Del 1 Etablering af det professionelle miljø s. 6 Del 2 Forsøg med Fast arbejdstid kommende skoleår s. 9 Del 3 Skoledrift, arbejdsgange, retningslinjer og aftaler s. 11 Del 4 Indretning af den nye skole s. 14 Overordnede indretning Inventar Udearealer Det visuelle miljø Del 5 Skoleudvikling s. 15 John Hatties forskning Målfastsættelse Feedback Skoleområdet 3 hovedområder dette år: 1. Det professionelle miljø s. 16 a. Del 1 i fusionsplanen b. Del 5 i fusionsplanen c. Videreudvikling af teamsamarbejde (herunder folder) og etablering og udvikling af fagteamsamarbejdet (bl.a. konsulentbistand) d. Videocoaching e. SAL f. True North g. Aktionslæringsforløb h. Undervisningsvejledere 2. Undervisningsdifferentiering s. 17 a. Del 5 i Fusionsplanen 3. Inklusion s. 17 a. Inklusionsteam b. Handlemøder c. Handleplan for leder og ledelsesteam vedrørende inklusionsledelse Andre tiltag: s. 18 MUS & TUS i et fusionsår s. 18 Lederudvikling i et fusionsår s. 18 a. Ledermødestruktur og indhold b. Individuel lederudvikling og sparring. Målfastsættelse og opfølgning. SFO og SFK s. 19 a. Andre ting i årets løb. b. Tanker for fremtiden Andet i løbet af året s. 21 Bilag 1: Handlemøder s. 22 Bilag 2: Skolelederens og lederteamets inklusionshandleplan s. 23 Bilag 3: MUS og TUS s. 26 Indsatsplan Birkerød Skole Side 2

3 Indledende bemærkninger og betragtninger Denne indsatsplan har sit helt eget liv, da den er arbejdsgrundlaget for Birkerød Skole kommende skoleår en skole i en helt særlig kontekst en skole uden fortid men med en lovende og spændende fremtid. En fremtid som er rammesat af Rudersdals kommunes visioner og beskrivelser af fremtidens skole men ikke beskrevet i praksis. To skoler Kajerødskolen og Parkvejskolen blev nedlagt og var Birkerød Skole en realitet. Mange havde arbejdet frem mod dette sidste skoleår og adskillige spor var allerede lagt ud 1. august bl.a. hele byggeriet og ombygningen af den game Parkvejskole - men det store fusionsarbejde venter det kommende skoleår og årene frem. Derfor vil denne indsatsplan også tage sit afsat i denne særlige situation og vil mere have form af en fusionsplan end en udviklingsplan i traditionel forstand. Det er væsentlig for os, at denne indsatsplan/fusionsplan er så realistisk som muligt, at det er muligt for os at opfylde og nå de mål, vi sætter os i denne samt, at vi ikke glemmer, at vi oveni skoleudvikling, skoleetablering og byggeri også har en opgave i form af fusion mellem to medarbejdergrupper, to ledelser, to børne- og forældregrupper to forskellige kulturer. Alt er i spil traditioner, som for mange er meget identitetsskabende, er ikke længere en selvfølge. Kolleger fællesskaber og samarbejdsrelationer brydes, udfordres og reetableres på nye måder. Undervisningsformer og det plejer vi at gøre vurderes af andre og udvikles eller forgå. Birkerød Skole er derfor lige nu fyldt af blandende følelser rigtig mange glæder sig, er forhåbningsfulde og spændte arbejder målrettet og aktivt frem mod al det nye samtidige med at andre frustreres, oplever savn og sorg over det, der var, forsvandt forvirring og manglende overblik. I denne kontekst skal vi rejse os som en ny skole en ny organisation og et nyt fællesskab. Det kræver meget af mange - et aktivt og positivt medspil at alle trækker samme vej og et mod til at turde nyt og evne til at kunne. Tydelig ledelse og god planlægning er en nødvendighed i denne proces. Stor støtte, sparring og opbakning fra Skole og familiechefen og hans konsulentkorps har været et stort aktiv for os både i planlægningen og især i den konkrete udførsel af diverse tiltag/planlagte tiltag. Birkerød Skole er blevet begunstiget dette år 1 med en hel del ekstra ressourcer (midler til fusionsprocessen samt dobbelt grundbeløb), hvilket har betydet, at vi på lærerside ikke har skulle afskedige lærere dette år med begrundelsen sammenlægning. De personalereduktioner, der er foretaget blandt det pædagogiske personale, skyldes udelukkende elevtalsnedgang. Indsatsplan Birkerød Skole Side 3

4 Fakta oplysninger Birkerød Skole har i alt 742 elever fordelt på 33 normalklasser. Skolen har endvidere en læseklasserække med 35 elever fordelt i 5 grupper og en specialklasse på 9 elever. Klasserne fordeler sig med: på M1 (Matrikel 1 gamle Parkvejskole) 1.-9.kl. på M2 ( Kajerødskolen) 1.-5.kl er fra M2 mens 6.-9.kl er fra begge skoler. Vi har SFO/SFK på steder på M1 (børn fra M1) og på Bakkevej (børn fra M2) Vi har tilknyttet vikarer og støttepædagoger. Der er 69 lærere, 9 pædagog fuldtidsstillinger fordelt på 11 pædagoger og 5 pædagogmedhjælpere fuldtidsstillinger fordelt på 8 medhjælpere. 3 sekretærer, 3½ pedeller samt Afdelingsleder SFO/SFK Helle Balkemose Hørdum Afdelingsleder for fase 1 (0.-5.kl.) og Souschef Anders Bang Pederen Afdelingsleder for fase 2 (6.-9.kl) Elizabeth Poulsen Skoleleder Gitte Graatang Vi bor på to matrikler dette men flytter sammen på Birkerød Parkvej 12 til august 2013, hvor der dette år ombygges og udbygges for i alt ca. 40 millioner. Skolens skolebestyrelse ledes af skolebestyrelsesformand Gitte D Arcy. Skolebestyrelsen har et omfattende arbejde foran sig med bl.a. at udarbejde nye principper for den nye skole. Denne indsatsplans opbygning Vi tager udgangspunkt i vores fusionsplan for skoleåret , som vi folder lidt ud og bekriver. Det vanskelige punkt i den forbindelse er evalueringsmålene, som ikke er konkret beskrevet i alle områderne, da det er skridt på en udviklingsvej og ikke nødvendigvis målbare her og nu. Vi vil trods dette komme med et forsigtig bund på mulige tegn og iagttagelsespunkter i forbinde med emner. Vores fusionsarbejde/plan har 5 overskrifter og områder hen over skoleåret. Først kaster vi os ud i et stykke udviklingsarbejde, dernæst arbejder vi med en mulig model for fast arbejdstid eller i hvert fald en anderledes og mere forpligtende organisering af lærernes arbejdstid,, så er tiden kommet til mere konkrete handleplaner i form af diverse retningslinjer for skoledriften, samarbejdet. Efter jul, når første fase af byggeriet står klar, samles vi i forskellige arbejdsgrupper, hvor vi skal komme med ideer og forslag til indretning af den nye skole helt konkret forslag til inventar og udearealer. Hen mod sommerferie vender vi tilbage med det udviklingsprojekt, som vil tage sit udgangspunkt i den nyeste forskning. Efter dette afsnit vil vi forholde os kortfattet til skoleområdets indsatsområder for dette år, hvor vi bl.a. vil referere til vores fusionsplan. Som selvstændigt indsatspunkt dette år vil vi have fokus på videreudvikling af årgangsteamsamarbejdet samt etableringen og udviklingen af fagteamene og deres møder. Vi vil berøre andre uddannelsesmæssige tiltag, der er planlagt dette år. Under overskriften Inklusion vil vi beskrive vores inklusionsteam, vores handlemøder samt skolelederens og ledelsesteamet udviklingsplan i forhold til Inklusionsledelse. Den særlige MUS og TUS struktur dette år vil blive beskrevet samt arbejdet med at udvikle lederne. SFO/SFK vil komme med beskrivelse af deres arbejde dette år både på det personalemæssige område samt pædagogiske. Indsatsplan Birkerød Skole Side 4

5 Vores mantra vores ledetråd vores vision Det første, vi tog fat på i begyndelsen af august, var præsentationen af vores mantra. Erfaring viser, at store værdigrundlag og visionsbeskrivelser sjældent når ud i medarbejdernes hverdag. Hvis man spørger en personalegruppe til skolens værdigrundlag til hvornår de sidst har hente hjælp eller inspiration i dette, eller hvornår det sidst var udslagsgivende for en af deres handlinger er svaret larmende tavshed. Denne oplevelse sammenholdt med skolelederens oplevelse ved et skolebesøg hos Sir John Lawes School i England, hvor en enkelt fælles sætning dannede grundlag og var retningsgiver for alt samarbejde og pædagogisk arbejde på skolen, har gjort, at vi besluttede at gøre noget tilsvarende. Vi ønsker at blande den traditionelle værdisætning og ledeordet til vores egne ledetråd. Vi vælger at kalde det vores MANTRA vores ledetråd for vores daglige arbejde vores vision. Mantraet lyder: Mest mulig læring og udvikling for alle børn, der går på Birkerød Skole Birkerød Skole skal være kendetegnet ved: Elever, der er så faglige dygtige, som hver enkelt af dem overhovedet er i stand til at blive, og som er livsduelige, sociale, inkluderende, harmoniske og demokratiske. Tanken med mantraer er, at alt hvad vi foretager os i forhold til elever, forældre og hinanden, skal have dette sigte. Skal vi vælge mellem to muligheder, skal vi altid vælge den af disse, som opfylder mantraet bedst. Allerede nu italesættes dette ofte ved Birkerød Skole. Fusionsplan for Birkerød Skole første år. Indledning og forklaring. Fusionsplanen er en arbejdsplan for skoleåret , hvor Birkerød Skoles medarbejdere står overfor mange forskellige og forskelligartede opgaver. Fusionsplaner er et forsøg på at sikre at ingen væsentlige områder ikke prioriteres første år. Det er et sammensurium af skoleudvikling, praktiske og organisatoriske udfordringer og behov, ønske om anderledes skole samt hele indretning og indflytningen i det nye. Intet af dette kan undværes det er svært at gøre flere af disse ting 100% samtidig, og der er meget, der skal nås. Fusionsplanen skal fungere som køreplan for året, således at vi kan fokusere på forskellige opgaver hen over året. Det er skolelederen, der er tovholder på denne proces, og hun støtter sig og sparrer med et Fusions- og skoleudviklingsudvalg, som hun har udpeget. Udvalget består af 6 lærere 3 fra hver nedlagt skole samt de to tillidsmænd fra lærerne. Kriteriet for at være blevet valgt er At man kan, vil og tør det nye. Pædagoger og afdelingsledere deltager efter aftale/relevans. Alle lærere har fået ca. 60 timer dette skoleår til deltagelse i fusionsmøder, fusionseftermiddage og fusionslørdage samt diverse gruppearbejde. Pædagogerne deltager men i mindre omfang og når det har relation til deres arbejde og/eller samarbejdet mellem undervisning og fritidsdel. Fusionsudvalget- i daglig tale kaldet styregruppen - har fået tid til mødeaktivitet samt andet i relation til fusionsarbejdet. Fusionsplanen består som sagt af 5 hovedtemaet. Udover fusionsplanen er der udfærdigede en detaljeredet mødeplan for dette arbejdet. Dokumenterne (fusionsplan og mødeoversigt) supplerer hinanden og kan med fordel læses parallelt. Indsatsplan Birkerød Skole Side 5

6 Fusionsplanen: Del 1: Etablering af det professionelle miljø. Hentet fra henholdsvis Fusionsplanen og fra Mødeoversigten. Emne Hvornår/ hvordan Bemærk ninger Hovedaktør/ område Begrundelse/billeder Etablering af Det professionelle miljø på BS Etablering af en Læringskultur Organise ring af møder og samarbejdsformer Opstart Gruppearbejde Fremlæggelse / drøftelse lørdag Forvaltningens konsulentkorps deltager i dette arbejde. Torsdage fra 3.9. til 22.9 (3 stk) afsættes til dette arbejde Medarbejderne (Per son) Lærer kompe tencer Læringskultur/ Den lærende skole Det professionelle miljø God undervisning Form/indhold Fagligt miljø Ma Læ Billeder af Fremtidens Skole - Birkerød Skole Mantraet kendetegn og værdier Årets arbejde emner mv Rundvisning Teambuildingsøvelse Arranger en fest på fredag Ma F og S-U Udv Udvalg Præsentation af opgaven kommissorium Fest Årets arbejde præsenteres Tovholdere i grupper Ti Læ Billeder af Fremtidens Skole - Birkerød Skole Fremtidens skoles fysiske indretning og undervisningen i det (Martin Tinning) Drøftelse/spørgsmål Teambuildingsopgaven Fr ALLE FUSIONSFEST på M1 Ma F og S-U møde Læ Oplæg om Rudersdal skolevæsen (Martin Tinning) Visioner, forventninger, retninger. Igangsættelse af gruppearbejdet omkring Etablering af det professionelle miljø på BS Udviklingschef Morten Kliim- Due indleder. On F og S-U Udv Udvalg Kort status/drøftelse af arbejdet med DPM Forsøg med fast arbejdstid kommende skoleår GG oplæg Drøftelser Ma F og S-U møde Læ Arbejde med etablering af Det professionelle miljø på BS 10 grupper med et styregruppemedlem i hver af de 8 arbejder med oplæg frem mod lørdag d Mødes kort 10 min og går derefter i grupper. Hjælp fra konsulenter i grupperne. Der er en konsulent/chef i hver gruppe. Indsatsplan Birkerød Skole Side 6

7 Grupperne arbejder videre individuelt frem til Grupperne mødes de næste tre torsdage fra Konsulenter fra Skoleområdet deltager. On F og S-U Udv Udvalg Kort tilbagemelding fra gruppernes arbejde med DPM Forsagt drøftelse af fast arbejdstid Oplæg til d klargøres/fordeles Lø F og S-U lørdag Læ Det professionelle miljø oplæg, drøftelser, anbefalinger/ideer Arbejdet i de 10 grupper af 6 lærere tager udgangspunkt i de fire overskrifter i Den Gode Skole omkring det professionelle miljø: Det professionelle råderum. Samarbejde og ansvar, Faglige miljøer Innovation & udvikling. Grupperne er sammensat således at der i hver af dem er mindst to lærere fra hver fase og disse er fra hver deres fødeskole. Det har været hensigten at blande medarbejderne mest muligt. Skoleområdets konsulentkorps hjalp skolen med processen, og de kom med et færdigt forløb på baggrund af først en henvendelse fra og senere et samarbejde med skolelederen. Under forløbet blev forskellige samarbejdsmodeller præsenteret og afprøvet ligesom konsulenterne indtog forskellige roller fra gang til gang. Det var et eksemplarisk samarbejde, som skolen helt sikkert vil benytte sig af senere også i år. Grupperne skulle hver gang aflevere et produkt som resultat af deres drøftelser og refleksioner. Ledelsen deltog med observatørstatus. Ledelsen drøftede efterfølgende deres iagttagelser og oplever på de ugentlige ledermøder. Kort beskrivelse af de fire arbejdsdage: Det professionelle råderum: Drøftelser i grupperne på baggrund af først den enkeltes valg og senere gruppens valg af sætninger hentet fra afsnittet i Den gode Skole. Sætninger beskriver, hvad gruppen finder vigtigst. Sætningen Børns læring er et fælles ansvar blev valgt af alle grupper, som den eneste. Samarbejde og ansvar: Grupperne tog stilling til samarbejdet mellem forskellige aktører med udgangspunkt i to cases. Innovation & udvikling: En inspirerende og anderledes eftermiddag, hvor grupperne skulle beskrive deres oplevelse af innovation og udvikling ved hjælp af billeder. De skulle vælge mellem 40 medbragte billeder og beskrive/forklare deres valg. Faglige miljøer Grupperne bevægede sig rundt til 5 stationer (klasserum) på skolen og blev præsenteret for 5 forskellige områder af det faglige miljø. Undervejs blev de som de andre gange afkrævet svar og synspunkter. Forløbet afsluttes med en pædagogisk lørdag, hvor de 4 arbejdsgange skal samles til konkrete tiltag i forhold til det professionelle miljø på skolen. Formiddagen er arrangeret som en Open Space forløb, hvor de mange gode ideer bliver samlet efterfølgende af ledelse og styregruppe og sorteret/tages med ind i det videre forløb. Grupperne bliver i anden del af lørdagens arbejde sammensat årgangsvis. Årgangsteamene arbejder med og indgår konkrete aftaler lørdag d Disse aftaler træder i kraft med det samme og evalueres og kvalificeres ved forårets TUS. Indsatsplan Birkerød Skole Side 7

8 Tanken med forløbet har været at arbejde med at skabe billeder, skabe et fælles sprog i medarbejdergruppen og især at skabe bevidsthedsspor, som vi kan støtte os op af i det fremtidige arbejde. Et andet formål har været at skabe integration mellem de to kulturer, øge kendskabet til hinanden gerne opdage, at der ikke er de store forskelle og være sammen. Det sidste at være sammen kan gøres på mange måder og vores teambuildingsfest var en mere traditionel måde at begynde et kollegaskab på men at vælge at være sammen om et overordnet emne som Det professionelle miljø, viste sig som forventet at være en god disposition. Alle er deltaget på lige fod ingen med mere status end andre eller i bestemte tildelte roller. Alle er gået til opgaven med energi, nysgerrighed og engagement. Succeskriterier: Vi er i skrivende stund igennem ovennævnte forløb og kan derfor være mere konkret omkring, hvordan det lykkedes. Vi får mange rigtig gode tilbagemeldinger. Lærerne har oplevet især Open Space lørdag som en helt fantastisk måde at arbejde på nærværende, interessant og meningsgivende. Vi oplever, at det har været et godt forløb, og at modstanden på, at det var placeret i begyndelsen af skoleåret, hvor der er nok andet at se til, er mindre efter at sammenhængen er blevet forklaret hele årets arbejde. Det blev det (for anden gang) lørdag som afslutning. Den simple model, der ses her. Birkerød Skole Mest mulig læring og udvikling for alle børn ved Birkerød Skole F A G T E A M & Å R G A N G S T E A M Skoleudvikling Målfastsættelse&feedback Forskning - Hattie Fysisk indretning visuelle miljø Skoledrift & retningslinjer & aftaler Overordnet organisering Etablering af Det professionelle miljø Indsatsplan Birkerød Skole Side 8

9 Del 2: Forsøg med Fast arbejdstid kommende skoleår Emne Hvornår/ hvordan Bemærkninger Hovedaktør/ område Begrundelse/billeder Forsøg med Fast arbejdstid for lærerne GG oplæg til styregruppen Drøftelse Fremlæggelse for lærernedrøftelse mv Løber over flere møder Organisering TID SAMMEN = En forudsætning for Fremtidens skoles succes Skoledagens organisering fælles eftermiddag Drøftes Ideer Ma F og S-U Udv Udvalg Opsamling fra lørdag Fast arbejdstid. Skal vi videre af det spor? Hvis ikke, hvad skal vi så? Hvordan skal vi organiseres? On F og S-U Udv Udvalg Hvordan kan den endelige model se ud? Hvordan kommer vi videre med dette? Kan modelforslaget være klar til Planlægning af On F og S-U eft.midd. Læ + pæ En mulig model for fast arbejdstidsmodel fremlægges som inspiration. GG beskriver et forslag til model Hvordan organiseres samarbejdet mellem undervisningsdel og fritidsdel 2. Skoledagens organisering lærer/pædagog besætning, indhold af arbejdet, bedst brug af ressourcerne ideer og tanker deles. Inspiration. Muligheder. 3. Ma F og S-U møde Læ Fast arbejdstid et forsøg kommende år Drøftelse Gruppearbejde/plenum/plancher On F og S-U Udv Udvalg Model til fast arbejdstid eller anden organisering aftales, så det kan fremlægges Oplæg til (Eftermiddag ) Praktiske driftsaftaler. Oplæg fra styregruppen/ledelse. Ma F og S-U Arbejdstidsmodel/aftaler fremlægges. (Besluttes efterfølgende i MED og måske i Kredsen) Indsatsplan Birkerød Skole Side 9

10 Styregruppen(udvalget) præsenteres for en model for fast arbejdstid, som har udgangspunkt i den nuværende overenskomst/aftale. Efter en drøftelse, som skal kvalificer modellen over et par møder, præsenteres den for lærerne, som få mulighed for at drøfte/arbejde med denne. Efter dette møde ser Styregruppen på, om den er i stand til at komme med en endelig model for fast arbejdstid, som i givet fald skal afprøver kommende skoleår. Er det tilfældet fremlægges den. Viser det sig, at der ikke er stemning for en model omkring fast arbejdstid eller vurderes det, at det ikke er hensigtsmæssigt, at Birkerød Skole laver sin egen model, da meget tyder på, at der kommer enten en landsdækkende eller som minimum en lokal, bruges tiden i stedet for til at kvalificere det kommende samarbejde mellem lærerene på andre områder. Indgå aftaler m.v. På fusionseftermiddag deltager pædagogerne og den samlede personalegruppe skal drøfte skoledagens organisering på sigt. Succeskriterier: At vi får skabt en organisering af lærernes arbejde, der muliggør at mødeaktivitet, praksislæring og fællesskab alt sammen for at kunne opfylde vores mantra bedst muligt. Det er væsentligt, at der er bred opbakning til den måde, vi organiserer skolen på blandt både lærere og pædagoger. Indsatsplan Birkerød Skole Side 10

11 Del 3: Skoledrift, arbejdsgange, retningslinjer og aftaler Etablering af alt det praktiske Skoledrift Styregruppen: Onsdag fælles eftermiddag Oplæg/GG Gruppearbejde Grupperne fremlægger MED beslutter dernæst tilrettede oplæg Ledelsen udfærdiger oplæg/retningslinjer, hvor det er relevant Medarbejderne arbejder med områder, hvor det er relevant Styregruppen samler og færdiggør til beslutning i MED (hvor det er relevant) Styregruppen står for mangfoldiggørelsen Alle retningslinjer/aftaler skal tilgodese Mantraet bedst muligt Organisering Solidt og effektiv drift er grundlaget for muligheden for at skabe god skole Betydning for arbejdsmiljøet Optimal ressourceanvendelse On F og S-U Udv Udvalg Oplæg til (Eftermiddag ) Praktiske driftsaftaler. Oplæg fra styregruppen/ledelse. On F og S-U eft.midd. Lærer + Pædagoger Retningslinjer for forskellige praktiske/driftsmæssige ting gennemgås af GG (samling af retningslinjer som ledelse/fagpersoner/med har lavet) Gruppearbejde omkring: Hvad tænker vi om: (Styregruppen beslutter hvilke vi skal arbejde med og hvordan) FX: Traditioner på BS (valg af, begrundelse, retningslinjer/køreplan) Lejrskoler (hvad vil vi anbefale til SKB og hvorfor) Projektopgaven- organisering og ressourceforbrug Forældresamarbejde retningslinjer for minimum? Harmonisering af bogsystemer prioritering Elevadfærd, legepatruljer, sutsko, ordensregler, omgangsregler/tone, forlade skolen fordi?? osv Elevdemokrati herunder elevråd og lærer feedback Elevsamtaler hvor mange hvordan, hvorfor (sådan) Hvilke tanker er der omkring sociale arrangementer i personalegruppen Andet Arbejdsopgaver fordeles. Grupper etableres. Aftaler indgås. Oplæg fremlægges On F og S-U Udv Udvalg Opsamling Planlægning af anden runde drifts/praktiske ting samt arbejdet med indretning og det visuelle miljø på BS Ma F og S-U møde Lærere Grupperne arbejder med oplæg (skriftligt og til fremlæggelse/drøftelse 14.1.) Ma F og S-U møde Lærere Grupperne har afleveret skriftligt oplæg som de fremlægger kort. Debat On F og S-U Udv Udvalg Samling af retningslinjer. Planlægning af F og S-U lørdag. Indsatsplan Birkerød Skole Side 11

12 Traditioner & arrangementer Fællessamlinger Alle start Handlemøder Samarbejde med PPR m.fl. GG GG Nye elever Procedure GG Underretninger Skoleudtalelser Økonomistyring GG Ekskursioner Togkort Økonomi GG Arbejdsrum til medarbejderne GG EP Praktik UU Lejrskoler? Hvor, Hvornår Hvorfor, Hvem med Alle Start SKB Personalearrangementer socialt Alle start Elevadfærd Frikvarter Forlade skolen Fortøj? Ordensregler Legepatruljer- Alle start Bogsystemer Harmonisering Alle start Elevråd, Elevdemokrati Elev-feedback Alle start Projektopgaven Organisering Fremlæggelse Alle start Terminsprøver Hvem Hvornår hvorfor Alle start Elevsamtaler Forældresamarbejde Alle start Alle Start SKB Ud over disse områder, hvor der ganske givet kommer flere til, er der områder, som lægges ud til drøftelse blandt fagfolk: Den internationale dimension DID Oplæg fagpersoner/ep Decentralt PUC Bibliotek Fremtidig rolle & arbejdsopgaver Oplæg fagpersoner /GG Studiecentre Hvordan Hvorfor Hvem Oplæg fagpersoner/gg IW er og/eller projektorer hvor, hvor mange, hvorfor Oplæg fagpersoner/bp Inklusion Organisering af SPU,AKT,Da2 Inklusionsteam & GG Start inklusionsteammøder Der er ingen tvivl om, at netop etableringen af de praktiske ting, som berører skolehverdagen fylder meget (mest) hos de fleste medarbejdere De retningslinjer og aftaler, der er kittet på en skole og en arbejdsplads betyder meget for hverdagen og trivslen, og derfor er dette område også det område, de fleste lærere og pædagoger efterlyser klarhed omkring i forbindelse med at vi skaber en ny skole. Indsatsplan Birkerød Skole Side 12

13 Vi har bevidst ventet et par måneder med denne opgave, da vi gerne ville have skabt en smule fælles identitet først. Tanken er at alle får mulighed for at vælge sig ind på områder, de brænder særligt for og her give deres mening til kende og være medskabende på området. Alle skal stille sig spørgsmålet lever det, vi er ved at beslutte op til vores mantra? Eller er der en anden grund til at vi vælger som vi gør? Arbejdsgrupper skal komme med et skriftlig oplæg i en skabelon og oplægget skal fremlægges i januar for alle. Dernæst vil styregruppen finpudse oplæggende sende dem i MED og eller Skolebestyrelsen for endelig vedtagelse. De samlede aftaler vil blive mangfoldiggjort inden sommerferien. Succeskriterier: At vi efter forløbet står med en mængde beskrivelser og retningslinjer for vores fremadrettede arbejde, samarbejde og drift. Hvis lærerne og pædagogerne oplever, at der er styr på driftsmæssige aftaler, traditioner, samarbejdsformer, arrangementer m.v., er vi nået et godt stykke hen ad vejen mod en velorganiseret skole og arbejdsplads. Indsatsplan Birkerød Skole Side 13

14 Del 4: Indretning af den nye skole Herunder den Overordnede indretning, Inventar, Udearealer og Det visuelle miljø Indretning af skolen Indretning af lokalerne Det visuelle miljø på BS Relevante fagpersoner i grupperne Konsulentbistand/tovholderfunktion Indretning af fællesområder Indretning af fagområder Indretning af de enkelte klasselokaler Alt sammen i overensstemmelse med Ruderdals principper/ønsker oplæg ved Martin Tinning Lørdag 2.2. alle Grupper m konsulenter/arkitekt Medarbejderne (Indsats) Forudsætning for god undervisning Styrker opfyldelsen af vores Mantra og værdigrundlag On F og S-U Udv Udvalg Samling af retningslinjer. Planlægning af F og S-U lørdag. Lø F og S-U lørdag Læ + pæ Det visuelle miljø på BS Indretning og inventar Retningslinjer for brug af materialer (fælles for alle) Prioriteringer Ideer Tanker Ma F og S-U møde Læ Det visuelle miljø Indretning Retningslinjer/aftaler for drift Omkring juletid 12 er første byggefase færdig, og det bliver startskuddet til drøftelserne og beslutningerne omkring indretningen af Birkerød Skole både i fællesområderne, faglokalerne og klasserummene. Indretningen skal tage højde for de nyeste tanker indenfor undervisning samt lokalefællesskabet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen. Der skal vælges inventar, tages stilling til indretningen og brugen af udearealerne samt arbejdes med det visuelle miljø på hele skolen. Det er tanken, at relevante faglærere og pædagoger skal deltage i drøftelserne sammen med arkitekten og kommunens fagkonsulenter på området, når de forskellige områder er til debat. Den endelige plan som gerne skal have en rød tråd bl.a. i valg af inventar godkendes af skolelederen og fremlægges til orientering i Skolebestyrelsen. Arbejdet vil foregå løbende helt frem til byggeriets afslutning. Efterhånden som byggefaserne bliver færdige påbegyndes indretningen, således at ikke hele indflytningen skal ske i løbet af juli. Succeskriterier: At vi får indrettet en moderne og anderledes skole og at medarbejderne føler sig medinddraget men formodentlig også udfordret mange af dem. Hvis vi får skabt en skole og en arbejdsplads, som er anderledes end normalt og som alle glæder sig til at tage i brug, har vi opnået meget. Vi skal gerne sidde tilbage med en følelse af, at vi fik meget for pengene og at det vi fik både er funktionelt, pænt og æstetisk i top. Indsatsplan Birkerød Skole Side 14

15 Del 5: Skoleudvikling Herunder John Hatties forskning, Målfastsættelse & Feedback Undervisning (herunder målfastsættelse og feedback) Undervisningsdifferentiering Teamsamarbejde TUS Lærer/afdelingsle der Fagteam UUV Konkrete arbejdsområder/emner for årets arbejde i fagteam og årgangsteam TUS MUS Medarbejderne (Arbejdsform/pers on) Forudsætning for god undervisning Forudsætning for at opfylde Mantraet Målfastsættelse og feedback John Hattie Styregruppe Lærerne og On F og S-U Udv Udvalg Hvor står vi nu? Ting vi skal være opmærksomme på/arbejde med? John Hatties forskning Arbejde med målfastsættelse og feedback hvordan griber vi det an? Ma F og S-U møde Læ Hvordan går det med indretningen? Hvordan organiseres flytningen. John Hattie målfastsættelse & feedback Ma F og S-U møde Læ John Hattie målfastsættelse & feedback On F og S-U Udv Udvalg Hvordan fortsætter vi vores arbejde kommende skoleår? Som kronen på værket efter et år, hvor vi har været omkring etablering af det professionelle miljø over den overordnende organisering af skolen og arbejdstiden har arbejdet med retningslinjer og andre aftaler - skoledriften fremadrettet har indrettet os fysisk slutter vi af med at vende blikket mod opfyldelsen af vores mantra og skoleudvikling igen. Med baggrund i John Hatties forskning og rangordning af det, der virker vælger vi at fokusere på to af den parametre, som hans forskning viser, har allerstørst effekt, når elever skal lære og udvikle sig - målfastsættelse og feedback. Tanken er, at lærerne skal tage stilling til og aftale, hvordan vi skal arbejde med disse to områder fremadrettet på Birkerød Skole. Succeskriterier: Forløbet skal gerne efterlade os klogere efter mange gode drøftelser men også med konkrete aftaler om hvordan Birkerød Skole vil arbejde konkret med Målfastsættelse og Feedback i år 2. Det skal være så klart, at det tydeligt kan beskrives i forhold til både elever og forældre. Indsatsplan Birkerød Skole Side 15

16 Skoleområdet 3 hovedområder dette år: Skoleområdet har tre store indsatsområder dette skoleår, og i det efterfølgende vil vi gøre rede for, hvad vi vil arbejde med og hvordan i skoleåret Noget beskrives kun i overskrifter, da det er beskrevet under Indsatsplanen ovenfor. 1. Det professionelle miljø a. Etablering af det professionelle miljø i. Del 1 i fusionsplanen se denne b. Målfastsættelse og Feedback i. Del 5 i fusionsplanen se denne c. Videreudvikling af teamsamarbejde (herunder folder) og fagteamsamarbejde (konsulentbistand) i. Med baggrund i det gode arbejde, der var igangsat på de to skoler inden sammenlægningen, fortsætter vi i år arbejdet med at få etableret velfungerende årgangsteam. Der er udarbejdet en inspirationsfolder til årgangsteamsamarbejdet. ii. Der er udarbejdet en mødeplan, som skifter mellem årsgangsteammøder og fagteammøder hver torsdag fra oktober og skoleåret ud. Deltagelsen i disse møder er et tilbud og ved flere af fagteammøderne vil kommunens fagkonsulenter blive inviteret til at facilitere etableringen af et godt fagligt miljø omkring faget. iii. Afdelingslederne for de to faser vil deltage i fagteammøderne året igennem og være tovholdere i begyndelsen dette i samarbejde med Undervisningsvejlederne, der hvor vi har sådanne. (Det har vi desværre kun i to fag) iv. Afdelingslederne vil gennemføre regelmæssige walking trough i klasserne med særlige aftalte fokusområder. Disse iagttagelser vil bl.a. danne grundlag for kommende TUS og MUS. d. Videocoaching i. Formålet med lærernes deltagelse i videocoaching er at styrke deres klasserumsledelse. 10 lærere fordelt på 4 årgang 0.-3.kl. deltager i år. To årganges teammedlemmer deltager og sparrer med hinanden på dette kursus, som sætter fokus på kommunikation og klasseledelse. Udgangspunktet for videooptagelsen er en udfordring, der opleves af den enkelte eller hele teamet. Gennem videooptagelser af undervisningssituationer, drøftes undervisningspraksis med henblik på at skabe en struktur og retning, der kan gøre den enkelte teamdeltager mere tydelig i forhold til det, teamet ønsker. Denne drøftelse foregår ved en anerkendende dialog for at blive mere bevidst om den i den daglige praksis. e. SAL i. I Rudersdal kommune arbejdes der løbende på at udvikle en inkluderende kultur på skolerne, og for lærere (og pædagoger) er det daglig rutine at drøfte pædagogik og problemstillinger i klasserne, ud fra de mange udfordringer i den daglige, pædagogiske praksis dvs. i forhold til elevernes adfærd, læring og trivsel. Systemisk analyse af klassens læringsmiljø SAL er en analysemodel, der anvendes i arbejdet med videreudvikling af inkluderende læringsmiljø i den enkelte klasse, såvel på skolen som helhed. SAL er en systematik, hvor igennem faktorer i læringsmiljøet analyseres, tiltag udvikles og derefter evalueres. Processen består af 4 faser med i alt 8 processkridt, og processen er delt i 4 faser: Forberede analysere beslutte handle. Processkridtene optimere vilkårene for dialog og refleksion i forhold til egen praksis. Indsatsplan Birkerød Skole Side 16

17 ii. I indeværende skoleår er der i alt 10 lærere på kursus 4 kursusgange fordelt på 4 eftermiddage. Inden lærernes kursus trin 3 - har der i slutningen af sidste skoleår været gennemført et trin 1 med deltagelse af skolens psykolog og ledelsen. På trin 2 er skolens psykolog blevet klædt på til at fungere som procesvejleder i møder med teamet. Procesvejlederen vil understøtte teamet i at udarbejde strategier og tiltag. Efter analysen beslutte teamet hvilke pædagogiske startegier og tiltag, teamet skal fokusere på for at skabe forandring. Det kan være strategier og tiltag inden for relationskompetencer, klasseledelse og øget undervisningsdifferentiering. f. True North i. Udskolingen på den ene af de gamle skoler deltog i True North sidste år i år deltager den anden halvdel af vores udskolingslærere. ii. Der er endvidere flere mellemtrins lærere, der deltager, da de ønskede dette brændende efter at have hørt deres kollegers begejstring sidste år. g. Aktionslæringsforløb i. Vil fortsat være en arbejdsmetode, vi skal arbejde på at få integreret som en naturlig del af alle læreres arbejdsform. ii. Afdelingslederne vil ved årgangsmøder arbejde på, at årgangene arbejder videre med denne metode, og de vil være behjælpelige omkring formuleringen af aktioner samt den didaktiske samtale. h. Undervisningsvejledere i. Skolen råder desværre kun over to engelsk og to danskvejledere. Vi har tre it-vejledere (uden vejlederuddannelse) og en person, som deltager i matematiknetværk, en der deltager i naturfagsnetværket og en i idrætsnetværket. Disse tre lærere får tid til formidling af deres viden fra netværksmøderne til deres fagkolleger. På sigt er flere af disse lærere interesseret i vejlederuddannelsen. Desværre har der ikke været oprettet vejlederuddannelse dette skoleår ellers ville vi have sendt alle dem af sted, vi kunne finde. ii. Skolelederen har etableretog sat sig selv for bordende af et netværk bestående af UVV og efter behov også andre ressourcepersoner. Formålet er, at hjælpe med at afdække både roller og opgaver hos UVV, samt drøfte hvordan vi får udbredt og kvalificeret brugen af UVV på Birkerød Skole. 2. Undervisningsdifferentiering a. Del 5 i Fusionsplanen se denne i. Undervisningsdifferentiering er et emner, der drøftes løbende ved årgangsteammøderne under ledelse af afdelingslederne. 3. Inklusion a. Inklusionsteam i. Der etableres et inklusionsteam bestående af alle, der arbejder med elever i vanskeligheder. ii. Inklusionsteamet får til opgave at 1. drøfte inklusion på Birkerød Skole 2. drøfte den kommende organisering og ressourceudnyttelse i forhold til elever i vanskeligheder. b. Handlemøder i. Disse omdøbes til Indsatsmøder. Beskrivelse se bilag. c. Handleplan for leder og ledelsesteam vedrørende inklusionsledelse - se bilag. Planen skal drøftes med forvaltningen på skoleudviklingssamtale og vil muligvis se anderledes ud derefter. Succeskriterier: Gældende for alle tiltagene under Skoleområdets tre indsatsområder er, at være på vej. Indsatsplan Birkerød Skole Side 17

18 Uddannelsestiltagenes succeskriterium er, at medarbejderne rent faktisk går tilbage og inkluderer den nye viden og de nye færdigheder i egen praksis. Det vil være synligt både for kolleger og ledelse om dette er tilfældet. Undervisningsdifferentiering vil blive fulgt af afdelingslederne succeskriteriet er, at det bruges bevidst og velovervejet både i hverdagen men også som inklusionsfremmende foranstaltning. Succeskriteriet ved inklusionsteamet er at det kommer god fra start, at medlemmerne kommitter sig til det og arbejdet i dette. Det er vigtigt at inklusion kommer på dagsordenen samt at der ren faktisk beskrives nye og anderledes måder at organiserer ressourcerne til elever i vanskeligheder. Ejerskab er en vigtig parameter i forbindelse med at sige, at det lykkes. Handlemøder er en succes, hvis de virker efter hensigten og flytter beslutninger om elever i vanskeligheder hurtigere igennem systemerne, således at vi kan tilbyde disse elever den bedste undervisning og et tilbud, der passer til dem. Handleplan for ledelsesteamet og lederen i forhold til inklusion lykkes, hvis alle ledere udvikler sig frem mod at være bedre og dygtigere inklusionsledere de specifikke krav og udviklingsområder er beskrevet i handleplanen og deraf fremgår succeskriterierne implicit. Andre tiltag: MUS & TUS i et fusionsår Se bilag 3 for indhold og deltagere. Succeskriterier: At de afholdes og tilbagemeldingerne fra lærerne er positive. Lederudvikling i et fusionsår Ledermødestruktur og indhold Etablering af en ledelsesstruktur og en samarbejdskultur i en ny sammensat ledelse er et væsentligt fokuspunkt år 1. Skoledelens afdelingsledere har begge fået større områder end de tidligere har haft samtidig med, at de har bytte fase (elevaldersgrupper). Det betyder, at de begge står overfor helt nye opgaver, langt flere medarbejdere og nye samarbejdspartnere. Hertil kommer, at de begge skal forholde sig til en ny skoleleder og derved også anderledes måder at gøre forskellige ting på. Afdelingslederen for SFO/SFK har fået en dobbelt så stor organisation, arbejdet med at integrere to kulturer samt en ny afdelingsleder at samarbejde med. Der skal drives SFO/SFK i fysiske rammer, som ikke er optimale og som skifter hen over året. Alt i alt en stor opgave og mange udfordringer for skolens mellemledere, der ikke tidligere har deltaget i en fusion. Denne komplekse situation er gjort, at vi har valgt en meget stram mødestruktur både i administrationen og i ledelsen, for at sikre at kommunikationen er optimal og at opgaver fordeles fornuftigt og så lidt som muligt falder mellem to stole. Derfor har vi faste møder hver mandag. De er organiseret på følgende måde. Først deltager pedeller, sekretærer og ledelse. Dagsordenspunkter med relevans for pedeller. Dernæst deltager sekretærer og ledelse. Dagsordenspunkter med relevans for sekretærer. Derefter holder den samlede ledelse møde. Dagsorden med relevans og interesse for alle 4. Til sidst deltager enten fase 1 lederne (SFO og afdelingsleder) eller fase 2 lederen i møde med skolelederen. Dagsordenen er praktiske, elevrelaterede og personalerelaterede problemstillinger i den pågældende fase. Der skiftes mellem fase 1 og fase 2 lederne hver uge. Individuel lederudvikling og sparring. Målfastsættelse og opfølgning. Fast en gang ugentlig fra oktober og frem afholder skolelederen på skift møde med en af afdelingslederne.(den enkelte hver 3. uge) Disse møder er udelukkende lederudviklingsmøder, som handler om den enkelte leders udvikling, fokusområder, målfastsættelse for lederens udvikling og opfølgning. Indsatsplan Birkerød Skole Side 18

19 Der er en høj grad af ledersparring og coaching i dette, hvor skolelederen bl.a. vil benytte sig af, at hun er certificeret coachuddannet. Succeskriterier: At de tre afdelingsledere fortsat udvikler sig som ledere. Deres individuelle udviklingsmål vil være kendt for dem og skolelederen, som er den, der kan vurdere om der sker en kontinuerlig udvikling. SFO og SFK Overordnet organisering af SFO/SFK på Birkerød Skole Birkerød Skole Samlet børnetal for SFO 0.-2.klasse Matrikel børn 7 medarbejdere Matrikel 2 62 børn 3 medarbejdere + en morgenåbner Birkerød Skole Samlet børnetal for SFK 3.-5.klasse Matrikel børn 5 medarbejdere Matrikel 2 88 børn 3 medarbejdere Vi har i år valgt at blande de 2 tidligere personalegrupper, så fordelingen af medarbejdere ser således ud: Personalegruppen på Matrikel 1 består af 3 tidligere medarbejdere fra Kajerød og 10 tidligere medarbejdere fra Parkvej (inkl. morgenåbning). På matrikel 2 er personalegruppen dannet af 2 medarbejdere fra det tidligere SFK-Bakkevej, 2 medarbejdere fra den tidligere Parkvejskole og 2 medarbejdere fra den tidligere SFO-Kajebo på Kajerødskolen. Stillingskonstruktionen består på SFO/SFK på Birkerød Skole af 30 timers pædagogstillinger og 25 timers pædagogmedhjælperstillinger. Det har betydet, at flere medarbejdere primært fra den tidligere Parkvejskole - har oplevet, at deres arbejdssituation er blevet væsentligt ændret. Flere pædagoger er blevet sat ned i arbejdstid og en enkelt pædagog er blevet flyttet fra en tidligere afdelingslederstilling i SFK, til en stilling med 5 ugentlige timer i 0.klassen og derudover 30 timer i SFO. Dette har naturligvis haft en indflydelse på processen i forhold til det psykologiske arbejdsmiljø, men i det store hele kom vi rigtig godt fra start d.1. august. Indsatsplan Birkerød Skole Side 19

20 Inden sommerferien holdt vi 2 personalemøder med overskriften Organisering af dagligdagen. Det viste sig - ikke overraskende - at der var en stor forskel på kulturen på de 2 SFO er. Afdelingsleder for SFO udarbejdede en klar organisationsmodel, som beskrev mål, rammer og opgaver. Modellen indeholdt kerneområderne fra Den fælles udvikling til livet et billede af, hvordan de fælles fysiske rammer skulle indrettes og en beskrivelse af den strukturelle ændring, idet eftermiddagen er blevet opdelt i moduler af typisk 2 timer. Det har været mest hensigtsmæssigt at indarbejde modellen på Matrikel 1, da rammerne på matrikel 2 fortsat bæger præg af den gamle fritidshjems-ånd Der bliver på begge matrikler holdt personalemøder 2 gange om måneden og så mødes hele personalegruppen en halv time inden børnene har fri fra undervisning og gennemgår eftermiddagen. Endvidere deltager alle pædagoger i de årlige skole-/hjemsamtaler. Grundet en opsigelse kort før sommerferien, har vi netop ansat en pædagog, som skal være tilknyttet SFK (på Matrikel 1) og have en koordinerende rolle i forhold til planlægning af pædagogiske aktiviteter og samarbejdet med Kultur- og Fritidslivet. Vi skal fortsat have stor opmærksomhed omkring de udfordringer, der ligger i dette samarbejde. Erfaringen fra de forrige år viser, at det stort set er umuligt at få børnene til at deltage, hvis ikke vores aftaler/arrangementer ligger på skolens matrikel. Derfor vil der for det første være stor lighed mellem de aftaler, der er lavet for begge matrikler, og dernæst er der lagt stor vægt på, at fritidsforeningerne kan tilbyde at komme ud til os. Det er tydeligt, at dét at arbejde ud fra fælles mål (kerneområderne) er et godt afsæt i denne fusionsproces. Afdelingsleder for SFO har i denne proces valgt (endnu engang) at bruge SMTTEmodellen som evalueringsmodel. Dette i en erkendelse af, at den er kendt af stort set alle medarbejdere og giver rigtig god mening i arbejdet med at beskrive den pædagogiske praksis og i udarbejdelsen af handleplaner. Der er en årelang tradition for, at der i forhold til fritidspædagogik, skal lægges vægt på børnenes frie valg. Det er også blevet tydeligt, at denne selvforståelse findes i begge personalegrupper, og derfor vil der fortsat arbejdes meget målrettet med pædagogernes professionsforståelse. Når vi arbejder med de 6 kerneområder og fokus er lagt på valg af teori i forhold til det overordnede mål, vil vi udfordres til at lægge vægt på et fag-fagligt sprog som på sigt vil opkvalificere det tværfaglige samarbejde på skolen. Pædagogerne vil udarbejde et Iagttagelsesskema (internt arbejdspapir) som skal danne et fælles afsæt for en systematisk beskrivelse af det enkelte barn, i forbindelse med de årlige skole- /hjemsamtaler. Metoden Aktionslæring er af dele af personalegruppen særdeles godt kendt og er blevet brugt som et værktøj til at kaste nyt lys over de pædagogiske udfordringer, som vi jævnligt står med. Det er et bevidst valg, at vi fortsætter med denne metode, og der er lagt en plan over de forløb, som skal danne grundlag for at integrere Aktionslæring på Birkerød Skole (SFO) Indsatsplan Birkerød Skole Side 20

21 Andet i løbet af året: Skolebestyrelsen skal udfærdige principper for skolens virksomhed helt fra bunden af. Skolebestyrelsen skal tage stilling til om de og i givet fald hvilke tiltag for hele skolen, de vil igangsætte (traditioner) Skolen skal renoveres og tilbygges med bl.a. mange byggemøder, indvielser, flytninger, logistik Bakkevej skal afvikles En skole skal sorteres, nedpakkes og meget flyttes Der pågår muligvis en større debat omkring klassesammenlægninger, struktur m.v. En fusion mellem medarbejdere er fortløbende herunder fokus på arbejdsmiljø, stress og udbrænd hed Der skal være en ressourcetilpasning i forhold til kommende ressourcetildeling (personalereduceringer) Der er en fortløbende harmonisering mellem diverse administrative procedure og rutiner Der er stor forældrebevågenhed og også til tider en stor forældrebekymring, som der bruges meget tid på at imødekomme og forklare Der er et udvidet behov for kommunikation både internt og eksternt herunder også til pressen Arbejdsmiljøet specielt det psykiske, da det fysiske har nogle indbyggede problemstillinger dette år, som vi kan forsøge at være opmærksomme på, dæmme op for men næppe fjerne alle sammen. Et udvidet samarbejde med Skole & familie herunder konsulentkorpset, som sparrer, afholder og hjælper ledelsen i forskellige processer og faser. Derimod kan vi og skal vi arbejde målrettet mod et godt arbejdsklima. Nogle af nøgleordene er kommunikation, dialog, opbakning, klarhed, medinddragelse, åbenhed, ærlighed og godt humør. Fra vores årsoversigt er følgende del hentet: Skabe et godt arbejdsmiljø med trivsel, åbenhed og respekt. Tydelig og nærværende ledelse Løbende arbejde Ledelsen (bl.a. i ledersamtaler) Styregruppen MED(fast punkt) TR, AMr ALLE Spilleregler for samarbejde Omgangsformer og tone Mødeafholdelse Anerkendende tilgang til hinanden Muligheder fremfor begrænsninger Positive, konstruktive, fleksible, ordentlige Tillid til hinanden på alle niveauer Åben, ærlig og tydelig ledelse ALLE (Kultur / organisering) Arbejds bejdsmiljøet specielt det psykiske er af afgørende betydning Afsluttende bemærkninger: Denne indsatsplan er af gode grunde ikke en del af en 4-årig udviklingsplan, som det normalt er tilfældet. Vi er nu i Udviklingsplanernes år 2. Vi kunne godt beskrive vores tanker for år 3 og 4 set i forhold til planen hvilket vil være Birkerød Skolens år 2 og 3, men vælger at vente til kommende år, da der er alt for mange usikkerhedsmomenter. Sommeren 13 vil vi have et billede af, hvor den nye skole for alvor er på vej hen og på, hvad vi nåede i år. Derfor vil indsatsplanen indeholde et perspektiv også for (Udviklingsplanens periode ud.) Indsatsplan Birkerød Skole Side 21

22 Bilag 1 Skole og Familie Birkerød Skole Handlemøder Sagsbeh.: Skoleleder Gitte Graatang Dato: juni 2012 Møderne afholdes tirsdag i månederne september til juni i tidsrummet på skolelederens kontor. (Det fremgår af indkaldelsen, på hvilken matrikel mødet holdes.) Skolelederen er mødeindkalder og mødeleder. Der afsættes ½ time pr. elev, da mødet skal være kort og handlekraftigt. Handlemøder erstatter i første omgang alle nuværende møder. Andre møder aftales efter behov på sigt. Deltagere: Elevens lærer/lærere er selvskrevet. Skolepsykologen inviteres hver gang. SFO inviteres, når eleven går i SFO, og skolelederen i samarbejde med læreren/lærerne vurderer, at det er relevant for sagen. SFK inviteres, når eleven går i SFK, og skolelederen i samarbejde med læreren/lærerne vurderer, at det er relevant for sagen. Sundhedsplejersken, talepædagog, AKT, læsevejleder, Bakkeskolen, specialundervisningskoordinator, Da2-koordinator, SSP, UU inviteres, når skolelederen i samarbejde med læreren/lærerne vurderer, at det er relevant for sagen. Familieafdelingen inviteres, når skolelederen i samarbejde med læreren/lærerne vurderer, at det er relevant for sagen. Hvordan kommer en elev på mødet?: Efter aftale med skolelederen skrives elevnavn på oversigtslisten, som er hos skolesekretær Susanne Abildtrup. Bekymringen/emnet for mødet beskrives i stikord. Skolesekretær udarbejder i samarbejde med skolelederen dagsordenen til mødet, som rundsendes til indkaldte mødedeltagere. Stikordsreferat skrives efterfølgende og placeres i elevmappen. Mødedatoer for Handlemøder i : Dag Dato Tidsrum Tirsdag Tirsdag Tirsdag Tirsdag Tirsdag Tirsdag Tirsdag Tirsdag Tirsdag Indsatsplan Birkerød Skole Side 22

23 Bilag 2 Skole og Familie Birkerød Skole Sagsbeh.: Skoleleder Gitte Graatang Dato: 7. april 2012 Handleplaner for inklusionsledelse Grøn: 10,9 Velkvalificeret og vidende Gul: 8,7,6,5 Har kvalifikationer og viden, men bør udbygges/udvides forfines. Rød: 4,3,2,1 Mangler kvalifikationer, viden, erfaring. Udviklingspotentiale og fokusområde. Viden (faglig konkret viden om syndromer, diagnoser mv og kendskab til undervisning af forskellige typer inklusionselever) Kommunikation (med forældre, medarbejdere værdigrundlaget, den inkluderende skole, forståelse) GG BP EP HH Teamstatutering Priori- Handleplan teamet ,5 4 Da teamets kompetencer på dette felt er meget forskellige og også for det enkelte teammedlem spredt, skal alle teammedlemmer dygtiggøre sig på felter, hvor de mangler viden.(individuelt dygtiggørelse evt. tilpasset behov i organisationen) Det gøres ved deltagelse i kurser, konferencer, evt. uddannelsesforløb, deltagelse i netværk. Alt dette efterfulgt at videndeling i teamet ,0 1 Teamets samlede udfordring er størst her. Udfordringen er todelt henholdsvis kommunikation med forældre og medarbejdere. Første udfordring for teamet er opnå en fælles forståelse for det værdigrundlag, vi er forpligtet på og dernæst at udvikle en strategi for kommunikation med både forældre som har et behov og medarbejdere, som har et helt andet behov. Arbejde m. Værdigrundlaget: Drøftes med henblik på fælles forståelse i ledelsesteamet Konkretiseres ved eksempler (fx ti bud) Rammesættes "Oversættelsen" kommunikeres til medarbejdere Medarbejdere inddrages Medarbejdere kommitter sig Plan for kommunikation med forældrene Kommunikation: Teamet bør søge sparring og viden hos hinanden og muligvis også i netværk/ledelse omkring kommunikation og videreformidling af forståelsen af den inkluderende skole og værdigrundlaget bag. På hvilke måde skal/kan der kommunikeres med succes, hvilke virkemidler er hensigtsmæssige at bruge. Hvordan skal den skriftlige kommunikation laves (folder, forældreintra) Indsatsplan Birkerød Skole Side 23