LIVTAG # En ny opskrift på livet. Aarhus fik vinger. Aktivitetskalender for efteråret 2015 MED DETTE NUMMER MODTAGER DU: s. 32. s.

Transkript

1 Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # En ny opskrift på livet Allan brækkede ryggen som 19-årig. I dag, 11 år senere, er han igen ved at have styr på sit liv s. 32 MED DETTE NUMMER MODTAGER DU: Aktivitetskalender for efteråret 2015 Aarhus fik vinger 1167 danskere løb for rygmarvsskadede s. 6

2 Myndighed Værdighed Solidaritet Opbygning af handicapbil - en tillidssag. Alle bilmærker. Telefon info@ribekarosseri.dk Vi leverer over hele landet! Opbygning af minibusser. Alle bilmærker. Egmont Højskolen STARband UBC Korset Energy AFO Protesekosmetik STARband Telefon info@minibusdanmark.dk UBC Korset Energy AFO Protesekosmetik Støtte korset Handyflex Er det ok, at du er generet af din dropfod? Støtte korset Handyflex Sensotex Aktivskinne AFO STARband Sensotex UBC Korset Energy AFO Aktivskinne AFO Protesekosmetik Springer AFO Støtte korset Springer AFO Handyflex Fiberflex Focus AFO Proprio Sensotex Aktivskinne AFO Fiberflex Focus AFO DSB Handicapservice Proprio Springerlite AFO Springer AFO Handyflex Springerlite AFO Dropfodmdialock Fiberflex Focus AFO Proprio Dropfodmdialock Med fokus på individuelle og optimale løsninger har vi en helt ny generation af dropfodsskinner, der netop kan afhjælpe din type dropfod optimalt. Ingen dagligdag eller dropfod er ens derfor er vi også eksperter i energilagrede kulfiberskinner, skinner til bilkørsel og computerstyrede elektriske dropfodsstimulatorer FES. Springerlite AFO Dropfodmdialock Bandagist Jan Nielsen En verden fuld af muligheder Kontakt os for information eller se Vi vil så gerne dele vores viden! Bandagist Jan Nielsen A/S klinik@bjn.dk Dropfodmdialock Dropfodmdialock Er du handicappet og har legitimationskort til DSB s ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser. Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på tlf (tast 6). Du kan også maile til handicap@dsb.dk Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen kommune. I brochuren, Handicapservice kan du læse mere om ordningen brochuren finder du på dsb.dk/brochurer

3 I INDHOLD Læs Allan Horns historie 32 Wings for life 6 Livet med et handicap i en flygtningelejr Aarhus fik vinger 1167 danskere løb for rygmarvsskadede 6 14 PTU s RehabiliteringsCenter scorer højt på patienttilfredshed 11 Status på nyorientering af foreningen 12 Reportage fra Irak 14 Nyt vejledningstilbud til ulykkesramte undervejs 24 Folketingsvalg En ny opskrift på livet 32 Arbejdslivet med en rygmarvsskade 38 Hvert nummer Leder 5 PTU s partnere 10 Værd at vide 18 Medlem til medlem 20 Brevkasse 22 Opgavesiden 26 Medlemssider 40 Aktuelle kredsarrangementer 45

4 PTU s advokatgruppe Hver tirsdag kan du få gratis telefonisk vejledning af PTU s advokatgruppe, hvis du er medlem af PTU. Her på siden kan du se, hvem PTU s advokatgruppe består af. De er alle nøje udvalgt, fordi PTU véd, at de har betydelige kompetencer, navnlig inden for erstatningsretlige emner. PERSONSKADE? Så er det vigtigt med den rigtige specialistadvokat,der kæmper for dig. Det koster ikke noget at spørge men det kan være dyrt at lade være! FÅ EN GRUNDIG VURDERING AF DIN SAG RING Ring og få gratis vejledning hver tirsdag mellem kl En del af Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius Torvet 21 DK-6700 Esbjerg H.C. Andersens Boulevard 45 DK-1553 Kbh V T: info@klapersonskade.dk BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG ÆLP TIL STATNING? HJÆLP TIL ERSTATNING? HJÆLP TIL ERSTATNING? Har Har du du været udsat for en en ulykke, eller eller har har du du en en tvist tvist med dit forsikringsselskab? Vi Vi har har stor stor erfaring med Personskadeerstatning og og hjælper hvert år mere end skadelidte med med deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak snak med med én én af af vores specialister ved at at ringe ringe på på tlf. tlf Du kan også læse mere om om os os på på Har du været udsat for en ulykke, eller har du en tvist med dit forsikringsselskab? Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end skadelidte med deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak med én af vores specialister ved at ringe på KONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ tlf Du kan også læse mere om os på u været udsat for en ulykke, eller har du st med dit forsikringsselskab? stor erfaring med Personskadeerstatning og er hvert år mere end skadelidte med sag. Tag en gratis og uforpligtende snak n af vores specialister ved at ringe på Du kan også læse mere om os på ADVOKAT- HjulmandKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med med ansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden inden for for en lang en lang række juridiske specialer. 36 års erfaring erstatningsspecialisten.dk. RÅDGIVNING GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA - når skaden er sket HjulmandKaptain er blandt Danmarks Kontorets advokater største advokatfirmaer har gennem en med årrække Elmer & Partnere yder rådgivning om alle juridiske spørgsmål efter en personskade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden. Vi repræsenterer en lang 125 ansatte, heraf 48 jurister, specialiseret som alle samarbejder sig i erstatningsinden og for forsikringsret. udelukkende de skadelidte. Vi er 11 advokater, 3 fuldmægtige, studenter og 6 række juridiske specialer. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring. med disse retsområder. Henvendelse til Karsten Høj pr. kh@elmer-adv.dk Vi yder kun bistand til skadelidte. dkaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med tte, heraf 48 jurister, ELMER som alle & samarbejder PARTNERE inden for en lang ridiske specialer. Adv oka ter Sankt Annæ Plads 7, st København K. A d v o k A t A kti esel ska b t elefon Telefon Fax store borgergade kongensgade 24b baghuset københavn kbh k telef A x w w. e dv.dk Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association. Mød os på hjemmesiden: gp@grove-partnere.dk

5 LEDER // LIVTAG # L 5 PTU på vej mod fremtiden For mere end 150 år siden skrev Søren Kierkegaard: At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv, og det er i den situation, PTU nu står i. Om få dage, lørdag den 13. juni, skal PTU s repræsentantskab tage stilling til, om PTU skal have nyt navn og dermed en ny markedsføringsmæssig profil. Vi er på vej til at miste vores fodfæste, men hvis ikke vi gør noget, så vil det PTU, som vi kender i dag, få det vanskeligt i fremtiden. Siden efteråret 2013 har jeg været rundt i landet og fortalt om mine tanker om fremtidens PTU, herunder at vi skal have et nyt navn. Som navnet er i dag, skygger det både for polio- og for ulykkessagen. Med et nyt navn til henholdsvis polio- og ulykkesområdet vil vi få mulighed for at markedsføre os langt klarere over for de to forskellige grupper. I løbet af foråret har PTU afholdt cafe - møder, kredsmøder, workshops for interessegrupper og medarbejdere i PTU alt sammen for at blive klogere på, hvordan det nye PTU skal se ud. Herudover har vi inviteret til debat og dialog på vores hjemmeside, på facebook og via Livtag, og mange har benyttet sig af muligheden for at komme med forslag til det ny PTU. Et står fast, og det er, at der ikke ændres ved medlemsfordelene eller behandlingen på PTU s Specialsygehus. Det vil sige, at der ikke er nogen, som stilles ringere ved en navneændring. Der skal fortsat arbejdes med forskning, visitationen til specialsygehuset opretholdes uændret, der skal fortsat være mulighed for at få kontakt med en psykolog eller socialrådgiver, der skal fortsat være lokale kredsarrangementer etc., men vi skal have en mere tidssvarende indpakning af vore mange tilbud. Jo flere medlemmer vi får i fremtiden, jo større muligheder får vi for at støtte forskning inden for polio- og ulykkesområdet, tilbyde endnu flere kurser, møder, foredrag med videre. Jeg ser ikke noget modsætningsforhold mellem de forskellige målgrupper i PTU, tværtimod er jeg af den opfattelse, at der er mere, der forener os end adskiller os. Jeg tror på, at vi med et nyt navn og ny markedsføringsmæssig profil vil få mulighed for at tiltrække mange nye medlemmer og blive et handicappolitisk fyrtårn. Jeg håber, at repræsentantskabet stemmer for vores navneforslag, og derefter ser jeg frem til, at vi alle kan trække i arbejdstøjet og komme i gang med at fortælle om det nye PTU til såvel nye som gamle medlemmer, samarbejdspartnere og andre, der har interesse i polio- og ulykkessagen. Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle for jeres gode bidrag til udviklingen af PTU og ikke mindst ønske jer alle en god sommer. Niels Balle Formand for PTU Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: Niels Balle Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: fax: adresse: livtag@ptu.dk. Hjemmeside: Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf , fax hhr@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Anita Graversen Oplag 6500 ISSN nr EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer Deadline: Redaktion Annoncer

6 6 AF Martin Hungeberg FOTO Anita Graversen Aarhus fik vinger Overalt i verden begav løbere sig søndag d. 3. maj ud i Wings for Life World Run for at løbe for de, der ikke kan selv. De mere end løbere skulle undgå at bliver overhalet af den levende målstreg i form af en bil, der langsomt indhentede dem en for en. Det var første gang nogensinde, at løbet slog sine velgørende vinger ud i Danmark, og arrangementet blev taget godt imod på en solskinssøndag i Aarhus i begyndelsen af maj. Hele deltagergebyret er øremærket til rygmarvsforskning, og PTU var naturligvis repræsenteret.

7 7 Med udsigt til det himmelhøje tårn på Aarhus Domkirke står de 1167 danske løbere og kørestolsbrugere klar til at blive sendt ud på Wings for Life World Runs rute præcis klokken 13.00, hvor starten går i samtlige af de 33 lande, som lægger jord til verdens største velgørenhedsløb. PTU og RYK har slået pjalterne sammen og skabt deres eget hold klædt i orange trøjer med Løb for LIVET giv et skub til forskningen trykt på ryggen. Blandt de orangeklædte kørestolsdeltagere er rygmarvsskadede Aase Kvolbæk, der har taget turen fra hjemmet i Nørresundby for at køre Wings for Life World Run. Det går jo til et godt formål, og det vil jeg selvfølgelig gerne være med til at støtte," begynder Aase Kvolbæk, mens hun er ved at gøre sig klar til det verdensomspændende løb. 62-årige Aase Kvolbæk er i hverdagen enormt aktiv i bestræbelserne på at holde sig i optimal form, og hun træner i øjeblikket til Berlin Marathon på håndcykel. I dag er det dog ikke tilladt at bruge favoritcyklen, så hun må kæmpe for at holde målstregen bag sig i sin kørestol. Jeg ville ellers gerne have givet den gas på min håndcykel, for så er det jo en helt anden sag at køre sådan et løb. Derfor har jeg heller ikke noget mål

8 8 for i dag, selvom det giver lidt blod på tanden med alle de mennesker, der er her, fortæller Aase Kvolbæk og sender et forventningsfyldt blik ud over startområdet, hvor det vrimler med startnumre og summer af god stemning. Rygmarvsskadede ikke tilstrækkeligt på dagsordenen PTU og RYK er partnere i den danske udgave af Wings for Life World Run og har i dagens anledning opstillet en bod i målområdet. De to organisationer er både repræsenteret af medlemmer og ansatte i selve løbet, og spørger man kommunikationschef i PTU, Erling Fisker, så er det nødvendigt, at der bliver sat fokus på de rygmarvsskadede. I dag kæmpes der om opmærksomheden blandt mange forskellige patientgrupper, som med kreative tiltag forsøger at opnå forståelse for og støtte til deres sager. Derfor var vi heller ikke lang tid om at slå til, da Red Bull gav os mulighed for at blive partner i det nytænkende løb, siger Erling Fisker. Vi er her først og fremmest i dag, fordi vi vil bakke op om det, der kommer vores medlemmer til gavn. Og her spiller forskning en meget stor rolle, fortsætter Erling Fisker, der også selv har snøret løbeskoene og skal bide skeer med den østjyske rute. Han skal sammen med de over 1100 andre danske løbere nordpå ud af den jyske hovedstad, langs vandet via Aarhusforstæderne Risskov, Egå og Skæring, inden de når at smage på Djursland og drejer ind i landet mod Hadsten. Til slut går det sydpå mod Aarhus igen, men det er de færreste løbere, der når at se den jyske naturidyl spille sig ud i fuldt flor. Målstregsbilen øger konstant hastigheden, og når derfor at fange samtlige løbere før eller siden. Når de bliver indhentet, kører shuttlebusser tilbage til det centrale Aarhus, så ingen strander ude på ruten. Ole løber for sin kone Mai-Britt I forsamlingen af orange PTU/RYK-trøjer sidder også Mai- Britt Schmidt, der er flankeret af både manden Ole og datte-

9 9 ren Emma på tre år i startområdet på Bispetorvets nedslidte brosten. Den rygmarvsskadede Mai-Britt Schmidt er ikke selv i stand til at forcere ruten i sin kørestol, så hendes mand spiller en afgørende rolle for hendes deltagelse. Jeg har min mand til at skubbe mig hele vejen, og han deltager også selv i løbet. Han er min motor på ruten, og så må vi se, hvor langt han kan løbe med mig, fortæller Mai- Britt Schmidt, der er betaget af alle de rygmarvsskadede i kørestol, som i modsætning til hende selv har nok funktion i armene til at køre ruten. Det er vildt imponerende at se, siger hun. Jeg tror, at vi når ud omkring de 10 km, kommenterer hendes mand Ole Mapashi Haki, der også er trukket i orange T-shirt og er mere end klar til at løbe for og med sin kone. Kæmper videre for de rygmarvsskadede Efter løbets afslutning blev der gjort status, og ægteparret Mai-Britt og Ole fulgtes ad, indtil imponerende 11,70 km. Aase Kvolbæk klarede sig i ligeså overbevisende stil i sin kørestol og hilste på den levende målstreg ved nøjagtig samme distance. Hun er begejstret for Wings for Life World Run: Jeg nød hver en kilometer. Det kan ikke undgås, at stemningen og alle de godt kørt kommentarer, der lander i ørene undervejs, gør en glad, beretter Aase Kvolbæk. Den endelige vinder af den danske udgave blev løberen Brian Hansen, som først måtte give fortabt over for målstregsbilen efter 61,48 km. Det var dog mere end 18 km kortere end den globale vinder fra Østrig, som nåede svimlende 79,90 km. I den orange PTU/RYK-lejr føler man sig som vindere, når et velgørenhedsløb som Wings for Life World Run opstår på dansk jord. Der har været fantastisk flot tilslutning til løbet set i lyset af, at det er første gang, løbet afholdes i Danmark. Vi får meget ud af at være en del af det, og vi ser det som en god lejlighed til at fortsætte det gode samarbejde med RYK om at forbedre forholdene for mennesker med rygmarvsskader. Det er jo dét, det hele går ud på, slutter PTU-kommunikationschef Erling Fisker. Wings for life World Run Wings for Life World Run blevet afholdt for anden gang i historien, men for første gang i Danmark. I front for velgørenhedsløbet står Red Bull flankeret af en række større internationale virksomheder og organisationer. Deltagergebyret fra samtlige løbere verden over går ubeskåret til forskning i rygmarvsskader i Wings for Life Spinal Cord Research Foundation.

10 10 Sådan bliver du PTU Partner BLIV PARTNER MED PTU Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner. Læs mere om de to partnerskaber på Kontakt Hanne Rosenbæk fra Rosendahls Mediaservice på eller via også hvis du har spørgsmål! TOPPARTNER kr. pr. år ex. moms Logo, tekst og link på Logo i hvert nummer af PTU s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU s logo må bruges i virksomhedens markedsføring Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer Ekstra rabatter på annoncer i PTU s magasin Livtag PTU s magasin Livtag ERHVERVSPARTNER kr. pr. år ex. moms Logo, tekst og link på Logo i hvert nummer af PTU s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU s magasin Livtag top partnere erhvervs partnere

11 11 AF Merete Bertelsen, fysioterapeut, kvalitetskoordinator, PTU PTU s RehabiliteringsCenter scorer højt på patienttilfredshed Hvert år gennemfører Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Danske Regioner en landsdækkende undersøgelse af patienttilfredshed (LUP) for et udvalg af patienter, der har haft kontakt med sygehusvæsenet. Også patienter, der går til behandling på PTU s RehabiliteringsCenter, indgår i denne undersøgelse. I 2014 blev der sendt 399 spørgeskemaer ud til PTU s patienter i perioden 18. august til 31. oktober. 50% valgte at udfylde spørgeskemaet, hvilket vi er taknemmelige for, da vi med denne undersøgelse kan sammenligne os med de øvrige hospitaler. Undersøgelsen har fokus på flere dimensioner i kontakten med sygehusvæsenet: Personalet, ventetid, patientinvolvering, patientoplevede fejl, information, servicestandard og overordnet tilfredshed. Hele rapporten ligger på og på PTU s hjemmeside. I tabellen kan du se de overordnede resultater. Svarene er ændret til en skala fra 1 til 5, hvor 5 er størst tilfredshed. De blå søjler viser PTU s resultater, og de skraverede søjler markerer landsgennemsnittet. På spørgsmålet om patienten alt i alt er tilfreds med besøgets forløb, svarer 95%, at de i meget høj grad eller i høj grad er tilfredse, og på spørgsmålet om de er tilfredse med behandlingen, svarer 93%, at de er i meget høj grad eller i høj grad er tilfredse. Vi er selvfølgelig glade for, at vi på alle dimensioner ligger over landsgennemsnittet, men det betyder ikke, at vi ikke fortsat vil arbejde på at forbedre patienttilfredsheden endnu mere. PTU s egen tilfredshedsundersøgelse Da Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser ikke helt passer til PTU s forhold, udsendte PTU s RehabiliteringsCenter selv en patienttilfredshedsundersøgelse i maj til alle, der har haft kontakt med centret enten i Aarhus eller i Rødovre i de 6 uger, der gik forud for udsendelsen. Undersøgelsen er sendt elektronisk til alle patienter, vi har adresser på. Vi vil her benytte lejligheden til at sige tak til alle, der brugte tid på at besvare spørgsmålene og for de mange tekstsvar, der uddybede jeres oplevelser. 4,44 PERSONALE (163) SPØRGSMÅL 1, 5, 6, 7 OG 8 4,53 VENTETID (136) SPØRGSMÅL 2 PTU resultat 4,11 PATIOENTINVOLVERING (134) SPØRGSMÅL 9, 10, 11 OG 12 4,98 PATIENTOPLEVET FEJL (166) SPØRGSMÅL 19 4,16 INFORMATION (123) SPØRGSMÅL 13, 14, 15, 16 OG 17 4,45 4,52 SERVICESTANDARD (149) SPØRGSMÅL 22, 23, 24, 25 OG 26 Landsgennemsnits resultat OVERORDNET TILFREDSHED (145) SPØRGSMÅL 27, 28 OG IKKE TILFREDS TILFREDS

12 12 AF Charlotte Juul, udviklingschef, PTU Status på nyorientering af foreningen Gennem hele vinteren og foråret har vi løbende holdt forskellige former for arrangementer, hvor medlemmerne er blevet orienteret om og inddraget i arbejdet med at nyorientere foreningen. Lokalt i kredsene har der været en lang række møder med mange hundrede deltagere. I København og Aarhus er der holdt cafeer med polioramte, og der er gennemført workshops om ønsker til tilbud, aktiviteter og mærkesager med repræsentanter fra ulykkesog polioramte medlemmer. Indtrykket er, at der er bred opbakning til strategiarbejdet. Både blandt polioramte og ulykkesramte medlemmer, der har leveret fantastisk meget brugbart materiale. En del af det vil indgå i det videre arbejde frem mod præsentationen af nyorienteringen ved PTU s repræsentantskabsmøde d. 13. juni En anden del af det vil blive indarbejdet i det efterfølgende arbejde med at udvikle PTU s fremtidige mærkesager. Interessante delresultater fra analysebureauet YouGov Analysebureauet YouGov har leveret de første resultater af en undersøgelse, som viser hvilke behov og ønsker potentielle medlemmer har både skadede og pårørende. Desuden har vi modtaget en aktøranalyse, som har givet os stor indsigt i, hvordan sygeplejersker, fysioterapeuter og praktiserende læger ønsker at samarbejde med PTU fremover. Resultaterne er interessante og brugbare i vores videre arbejde. Reklamebureau hjælper os videre Vi har nu valgt det reklamebureau, der skal hjælpe os videre i processen. Valget er landet på et mindre bureau, der hedder Squaws, som består af en gruppe erfarne mennesker, der dels har arbejdet i reklamebranchen dels i NGO-verdenen. Vi er endnu i den indledende fase, hvor vi giver dem information og viden, der hjælper dem med at nå frem til et grundlag for vores fremtidige kommunikation til både polio- og ulykkesdelen.

13 13 POLIO ULYKKE Hvis du vil vide mere På vores hjemmeside kan du få indblik i hele den igangværende proces samt få svar på nogle af de mest stillede spørgsmål. Hvis du har forslag eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte PTU enten via din kredsformand eller direkte til direktør Philip Rendtorff, afdelingschef Erling Fisker, udviklingschef Charlotte Juul eller projektchef Mette Lundstrøm (Ulykkeslinjen). Se mere på

14 REPORTAGE // IRAK 14 AF Bengt Sigvardsson FOTO Bengt Sigvardsson IRAK Siden begyndelsen af august 2014 er befolkningen blevet firedoblet i den lille by Khanke i Dohuk distriktet i de selvstyrende kurdiske områder i det nordøstlige Irak nye flygtninge i tusindvis af telte. I et af dem bor 23-årige Nisreen Haji Mirza med 14 pårørende. I to og en halv måned levede vi under et træ, fortæller Nisreen, der ligesom de andre flygtninge i Khanke tilhører det irakiske yazidi-mindretal, hvis bopæl er Sinjar distriktet i det nordvestlige Irak. De er flygtet fra den militante islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS), som har erobret store dele af Syrien og Irak. IS mål er at etablere et kalifat i en ekstremistisk fortolkning af sharialovgivningen. Religiøse mindretal har valget mellem at konvertere til islam, betale en religiøs skat eller dø.

15 15 Nisreen Haji Mirza bor i teltlejren Khanke uden for den nordirakiske by Dohuk. Hun har begrænset bevægelighed i arme, ben og hænder og kan stort set ikke komme omkring i den store flygtningelejr. Den 3. august angreb IS Sinjar. Hele min familie flygtede med titusinder yazidier til Sinjar bjerget, siger Nisreen. Der var ikke tid til at få hendes kørestol med. Min bror og far bar mig i to dage, før vi nåede bjergtoppen, fortæller Nisreen. Forlader kun teltet for at gå på toilettet Bjerget var omringet af IS. Folk tørstede og sultede ihjel under den brændende sol. Efter syv dage lyk- kedes det kurdiske militser at åbne en flugtkorridor for yaziderne gennem Syrien til Dohuk distriktet. I dag er der internt fordrevne mennesker, især kristne, yazidier og andre mindretal, i irakisk Kurdistan. FN-agenturer bistår med mad, madrasser og grundlæggende køkkenredskaber, men ingen organisation har tilbudt Nisreen hjælpemidler. Jorden i lejren er perforeret af huller og pukler, men Nisreen siger, at en kørestol ville gøre hendes hverdag mere tålelig. Jeg kunne for eksempel tage på nogle ture og besøge venner i andre dele af lejren. Nu er jeg nødt til at gå på knæ, og jorden er fuld af affald. Det eneste tidspunkt, jeg forlader teltet, er, når jeg går på toilettet. Der bærer mine slægtninge mig, siger hun. Nisreen bor i en af de såkaldt gamle lejre, der uplanlagt voksede op i august Der er ingen brusere. Toiletterne mangler vand og er beskidte. I september blev der bygget en ny lejr med flere faciliteter, der har teltene f.eks. et be-

16 REPORTAGE // IRAK 16 "Smerterne i min ryg betyder, at jeg ikke kan stå op. Hvis jeg fik min medicin, ville jeg være i stand til at gå ved hjælp af en krykke, men nu har jeg brug for hjælp fra andre for at komme rundt i lejren." tonfundament. I den gamle lejr står teltene på den bare jord og er ofte ramt af oversvømmelser, når det regner. Nisreens største ønske er at vende tilbage til Sinjar. Vi lever ikke godt her. I Sinjar havde vi to biler og et stort hus. Nu har vi mistet alt. Hvis IS forlader Sinjar i dag, vil vi vende tilbage i morgen, siger Nisreen. Ingen medicin Lidt væk sidder 46-årige Issa Psiko Hisa på en bunke af byggesten med nogle af sine seks børn. Issa har en rygmarvssygdom, der gjorde ham delvist lammet for 15 år siden. Jeg fik ikke min medicin med mig, da vi flygtede. Jeg har derfor konstante smerter i ryggen, siger han. Han fik ikke heller ikke sit såkaldte sociale velfærdskort med, som giver ret til gratis eller billigere medicin og genoptræning. Alle flygtninge har ret til gratis medicin i sundhedsklinikken, men der har de ikke min medicin. Den findes kun på private apoteker, og jeg har ingen penge, siger han.

17 17 Issa har fået en krykke i gave af en fransk organisation. Den har han ikke megen gavn af. Smerterne i min ryg betyder, at jeg ikke kan stå op. Hvis jeg fik min medicin, ville jeg være i stand til at gå ved hjælp af en krykke, men nu har jeg brug for hjælp fra andre for at komme rundt i lejren, sukker han. Handicaporganisation gør hvad den kan Den massive strøm af flygtninge til irakisk Kurdistan i august sidste år tog omverdenen og lokale myndigheder på sengen. 21 lejre eksisterer eller er under opførelse, og yderligere fem er planlagt. Dog vil de kun kunne huse lidt over halvdelen af de hundreder af tusinder, der har behov for indkvartering. Mange lever derfor i ufærdige bygninger, skoler, moskeer, kirker og skure, og hjælpeorganisationerne har store problemer med at nå ud til alle. Organisationen Handicap International er i området, men er kun i den indledende fase af deres arbejde. Vi har mobile teams, der undersøger hvor mange med handicap, der er internt fordrevne, og hvilke behov de har. Vi er begyndt at distribuere hjælpemidler, madrasser, puder og mere samt hjælpe med transport. Vi planlægger også at forbedre toiletog badefaciliteterne i lejren, siger Valentina Linoa, projektleder hos Handicap International i Dohuk distriktet. I den nye lejr deles fire til seks familier om et toilet og et bad. De er ikke tilgængelige for mennesker med handicap. LIVET MED EN FUNKTIONSNEDSÆTTELSE I IRAK Det vides ikke, hvor mange af Iraks 33,5 mio. indbyggere, der lever med handicap. Skønnet varierer fra et par hundrede tusinde til næsten to millioner. Mange mennesker er blevet lemlæstet i de krige, der har afløst hinanden lige siden Irak-Iran krigen ( ). Store områder af landet er dækket af landminer, som konstant kræver nye ofre. Irak underskrev FN s Handicapkonvention om rettigheder for personer med handicap i I den gamle del af Khanke-lejren er toiletterne uden vand, beskidte og ikke tilgængelige. Mange familier bygger deres egne toiletter af stolper og klude.

18 V VÆRD AT VIDE // LIVTAG # VÆRD AT VIDE Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til eller ringe LETTERE AT TAGE TOGET Det bliver nu lidt mere fleksibelt for mennesker med handicap at tage toget. Til sommer bliver varslingstiden halveret, så du kan nøjes med at give besked 24 timer før afgang, hvis du skal have assistance ved ind- og udgang. I dag skal du give besked 48 timer før afgang. Det er et af resultaterne af regeringens kontraktforhandlinger med DSB, der er sket i samarbejde med SF og Enhedslisten. Den tidligere trafikkontrakt mellem DSB og staten udløb ved årsskiftet mellem 2014 og Udover en reducering af varslingstiden har den nye aftale også givet DSB godkendelse til indkøb af nye elektriske tog, hvor indretningen bliver bedre egnet til kørestole, cykler og barnevogne. Dåseringe der nytter Dåseringene fra øl- og sodavandsdåser kan omsmeltes og bruges til benproteser i Asien. Derfor bragte vi i Livtag i december 2014 en opfordring til læserne om at gemme og aflevere jeres dåseringe på PTU. Det er PTU-medlemmet, Dorte Voltelen, der står for indsamlingen, som udelukkende gælder ringen på øl- eller sodavandsdåser. Den kan nemlig smeltes om, da den er lavet af aluminium. Siden vi i december 2014 opfordrede vores læsere til at gemme de gamle dåseringe, er der blevet indsamlet mere end 56,5 kg. ringe. Dorte Voltelen er overvældet over de mange dåseringe og takker alle PTU s medlemmer for deres store opbakning. Projektet fortsætter, og man kan enten aflevere sine ringe hos PTU i Aarhus eller Rødovre, eller alternativt kontakte Dorte på tlf , og aftale nærmere. Du kan læse mere om projektet på

19 19 Australsk poliokonference i 2016 Den australske polioforening Polio Australia har taget initiativ til at afholde en poliokonference i Konferencen finder sted den september i Sydney, og planlægningen er i fuld gang. Det er første gang, Australien arrangerer en post polio konference og håbet er at samle sundhedspersonale, forskere, polioramte, deres pårørende og patientorganisationer fra hele verden. Formålet med konferencen er at udveksle viden om diagnosticering og behandling af post-polio med henblik på at bevare den bedst mulige funktion hele livet. Konferencen vil have sessioner for både polioramte og sundhedspersonale. Programmet er endnu ikke klar, og der åbnes først for tilmelding den 24. december Du kan følge forberedelserne på hjemmesiden: Eller på den officielle konferenceside, der endnu er under opbygning: Den Europæiske Poliounion arrangerer en post polio konference i Stockholm Kortere vej til patienterstatning Patienterstatningen, der i 2014 behandlede tæt på sager for borgere, som har været i berøring med sundhedssystemet, er blevet 100 procent digitaliseret. Det betyder, at en lang række manuelle arbejdsprocesser er blevet overflødige. Dermed kan Patienterstatningen frigøre ressourcer til den centrale opgave med at behandle sager for borgerne, og sagsbehandlingstiden kan forhåbentligt nedbringes. En kortere sagsbehandlingstid er et udtrykkeligt mål for Patienterstatningen. Den gennemsnitlige tid fra en sag bliver anmeldt, til patienten får svar på, om sagen kan anerkendes eller ej, lå i 2014 på 200 dage mod 216 dage i Luksusferie med fuld tilgængelighed i Grenå Dronningens Ferieby slår dørene op til 44 renoverede huse. Efter flere års intensivt arbejde og en investering på 38 millioner kroner står den nye ferieby nu klar til gæsterne. Feriebyen har siden 2013 haft gang i et stort renoveringsarbejde, og nu står de 44 topmoderne huse klar, og selvom der skal være tilgængelighed og rummelighed for mennesker med handicap, kan der godt tænkes i luksus og kvalitet. Renoveringen er lavet med den tanke, at selvom man lever med et bevægelseshandicap, kan man godt holde ferie med fokus på kvalitet og luksus og på samme tid være selvhjulpen i optimal udstrækning. Læs mere på FOKUS PÅ POLIO I UGESKRIFT FOR LÆGER Overlæge i PTU, Lise Kay, satte i oktober 2014 fokus på polio og det arbejde, der stadig ligger foran os for, at polio bliver udryddet på verdensplan med en artikel i Ugeskrift for Læger. I ugeskriftet, der udkom den 30 marts i år, blev artiklen genoptrykt, og samtidig blev Lise Kay rost i Ugeskriftets leder for sin indsats for at belyse problemerne med polio. Lise Kay er overlæge hos PTU og har ansvar for indsamling af viden og formidling. Hun er desuden involveret i flere forskningsprojekter om polio.

20 20 TIL Har du noget, du gerne vil dele med andre medlemmer, så send en kort tekst til sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale. Ulykkesramt Hvordan kommer jeg videre? Har du brug for at skabe klarhed over, hvordan du bygger dig selv op efter ulykken? Foråret er på vej! Er det mangel på respekt for os handicappede, eller er det fin forårspynt og gøgl til vores ære. Indsendt af Ruth Søndergaard Jeg tilbyder 1. coaching-samtale uden beregning som et supplement til den rådgivning, PTU tilbyder. Udover at være coach har jeg selv efter en ulykke i 2005 været igennem et langt forløb med myndigheder, forsikringsselskaber, pensionskasse og retssager. Som faglig baggrund har jeg en ICF-godkendt professionel coachuddannelse. Coaching er en proces og fortrolig dialog, hvor jeg stiller spørgsmål, så du finder ud af præcis, hvad det er, du skal gøre anderledes for at komme i mål med forandringen. Det er skønt at opleve det at finde sin egen vej, sin egen metode og kunne holde fast i den nye og forbedrede udgave af sig selv. Kontakt mig via birgitte_raaby@hotmail.com Samtaler tilbydes hos PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre Handicapvenlig villa i Lejre til salg Læs mere på Skriv i søgefeltet.

21 21 Book et af PTU s feriehuse Som medlem af PTU har du adgang til at leje seks handicapvenlige, velbeliggende feriehuse i Danmark. Husene ligger i Nordvestjylland, på Bornholm og Langeland. Læs mere på

22 B BREVKASSE // LIVTAG # BREVKASSE Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU s medlemmer og andre, der søger viden på PTU s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere. Du kan også stille spørgsmål på BRITT JARS AFDELINGSCHEF FYSIOTERAPEUT PTU Handicapbiler biler@ptu.dk MARIANNE BAK SVENDSEN JURIST jurist@ptu.dk TINA THELLEFSEN FYSIOTERAPEUT fysioterapeut@ptu.dk BENTE ELTON RASMUSSEN SOCIALRÅDGIVER socialraadgiver@ptu.dk LISE KAY LÆGE laege@ptu.dk ANNA-LENE HARTVIGSEN HJÆLPEMIDDELTERAPEUT hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk INVALIDITETSYDELSE ELLER INVALIDITETSBELØB? Jeg ved, at spørgsmålet har været stillet før, men jeg er stadig forvirret og synes, at jeg får forskellige svar alt efter, hvem jeg spørger. Er invaliditetsydelse og invaliditetsbeløb det samme? Og hvornår bortfalder de? Kære medlem Tak for spørgsmålet som jeg kan afsløre, at jeg også med jævne mellemrum får på telefonen. Nej, invaliditetsydelse og invaliditetsbeløb er IKKE det samme. Begge begreber er tilknyttet de såkaldt gamle pensionsregler hvilket vil sige før Er man tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse før denne dato, er man fortsat omfattet af disse regler (med mindre man frivilligt valgte at overgå til de nye regler, da dette var en mulighed). Invaliditetsydelsen blev bevilliget til personer, der i princippet opfyldte betingelserne for mellemste eller højeste førtidspension, men som havde en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed en erhvervsindtægt. Invaliditetsydelsen bevares ved bevilling af fleksjob og ved overgang til fleksydelse og efterløn. Men ydelsen bortfalder ved overgangen til folkepension. Beløbet udgør i 2015 kr ,- pr. måned (skattefrit) Invaliditetsbeløbet indgår i den samlede pension for personer på mellemste og højeste førtidspension, der derudover består af grundbeløb, pensionstillæg og for personer på højeste førtidspension også erhvervsudygtighedsbeløbet. Modtager man umiddelbart inden overgangen til folkepension invaliditetsbeløbet OG har man fået bevilliget invaliditetsydelse eller førtidspension før , bevarer man invaliditetsbeløbet som 65 og 66-årig. Herefter bortfalder invaliditetsbeløbet. Beløbet udgør i 2015 kr ,- pr. måned (skattefrit) OBS: Det er altså vigtigt at være opmærksom på, om man modtager invaliditetsydelsen eller invaliditetsbeløbet (førtidspension), inden man overgår til folkepension. Hvis man modtager invaliditetsydelse, og man ikke længere har en erhvervsindtægt, der er til hinder for tilkendelsen af førtidspension, har man mulighed for at søge om at få sin invaliditetsydelse omkonverteret til en førtidspension. I så fald bevarer man retten til at modtage invaliditetsbeløbet som 65 og 66-årig, hvis man modtager tillægget umiddelbart inden overgangen til folkepension. Men man skal altså aktivt søge om dette og gøre det, så afgørelsen kan nå at være truffet, inden man bliver folkepensionist. Håber du er knap så forvirret nu. Venlig hilsen Bente Elton Rasmussen, Socialrådgiver, PTU

23 Hvordan klager jeg over kommunens afgørelse? 23 Jeg har netop modtaget et skriftligt afslag på at få en ledsager. Jeg er meget forundret over kommunens afgørelse og vil gerne klage. Jeg mener ikke, at jeg, som kommunen ellers skriver, kan købe ind alene. Men hvordan gør jeg? Kommunen skriver jo en masse og kommer med lange fine argumenter, der taler imod mig. Jeg kan til nøds skrive en mail og printe et brev ud, men jeg kan jo ikke hamle op med deres alenlange og juridiske skriv. Kære medlem Som borger har du ret til at klage over en afgørelse. Og det er vigtigt, at du som borger benytter dig af den ret, hvis ikke du er enig i den afgørelse, kommunen har truffet. Får man ikke fuldt ud medhold i en afgørelse, har man ret til at få en skriftlig afgørelse og en sådan skal også indeholde en klagevejledning. Der er ikke nogen formelle krav til en klage den kan indgives mundtligt (personligt eller telefonisk) eller skriftligt. Jeg anbefaler altid folk at indgive en skriftlig klage og anmode om en kvittering for modtagelsen. På den måde er du helt sikker på, at modtageren har fået klagen, og du har selv mulighed for at have en kopi af klagen. Det er en god idé at påpege, hvad du konkret er utilfreds med ift. kommunens afgørelse. Altså påpege specifikke punkter, som du ikke er enig i. Fx i dit tilfælde, hvor du skriver, at kommunen vurderer, at du kan købe ind alene. Hvorfor mener du ikke, at du kan købe ind alene kom gerne med korte eksempler, der illustrerer situationer, hvor det er et problem for dig. Det behøver ikke være nogen lang afhandling, du skriver. Du skal blot sikre dig, at det tydeligt fremgår, at det er en klage, hvilken afgørelse, du ønsker at påklage, dine kontaktoplysninger og så som ovenfor nævnt gerne en kort begrundelse/uddybning af, hvorfor du ønsker at klage. Klagen skal i første omgang sendes til kommunen, der så har fire uger til at genbehandle sagen. Hvis de fastholder afgørelsen, sendes sagen automatisk videre til Ankestyrelsen. Herfra vil du modtage en kvitteringsskrivelse og besked om hvor lang forventet sagsbehandlingstid, der er. Held og lykke med din klage. Venlig hilsen Bente Elton Rasmussen, Socialrådgiver, PTU RISIKERER JEG AT MIT FASTSATTE ERHVERVSEVNETAB NEDSÆTTES? Jeg var for ca. otte år siden udsat for en arbejdsulykke. På tidspunktet for ulykken havde jeg et fuldtidsjob, som jeg var meget glad for. Efter en lang sygeperiode prøvede jeg at genoptage arbejdet, men måtte hurtigt opgive. Sidenhen har jeg været ude i nogle opslidende praktikforløb mv., men måtte til sidst modstræbende acceptere, at jeg hverken kunne klare et fuldtidsarbejde eller et fleksjob. Det endte med, at jeg fik førtidspension. Før jeg blev førtidspensionist, fik jeg tilkendt en erstatning for erhvervsevnetab med løbende ydelser hver måned. Jeg ønsker imidlertid nu at få erstatningen udbetalt som et engangsbeløb. Mit spørgsmål lyder på, om jeg kan risikere, at Arbejdsskadestyrelsen finder på at nedsætte den fastsatte erhvervsevnetabsprocent? Kære medlem Jeg har haft kontakt til Arbejdsskadestyrelsen, der oplyser følgende: "Som udgangspunkt vil den tidligere vurdering af tab af erhvervsevne ikke blive ændret, hvis man anmoder om kapitalisering. Hvis vi i forbindelse med, at vi kigger på sagen igen, bliver opmærksomme på, at den erhvervsmæssige situation har ændret sig, eller at vi har begået fejl ved vores tidligere vurdering, kan vi dog genoptage sagen på forvaltningsretligt grundlag". Det kan altså ikke udelukkes, at Arbejdsskadestyrelsen vil tage din sag op til genvurdering i en sådan situation, men da din situation kun er blevet yderligere forværret, kan jeg ikke umiddelbart forestille mig, at Arbejdsskadestyrelsen skulle sætte din erstatning ned. Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU

24 24 Nyt vejledningstilbud til ulykkesramte undervejs I starten af januar igangsatte PTU et projekt, som skal tilbyde ulykkesramte vejledning og støtte, så de kan komme videre i livet efter en trafikulykke. Projektet er finansieret af Offerfonden, og vejledningstilbuddet går i luften 17. august Flere nyere undersøgelse viser, at mange af de fysiske, økonomiske, psykologiske og sociale følger efter en ulykke ofte bliver langt alvorligere, fordi de ulykkesramte ikke får tilstrækkelig hjælp i tiden lige efter trafikulykken. En ulykke påvirker alle facetter af ens liv, og mange ulykkesramte ved ikke, hvor de kan henvende sig for at få den rette hjælp og vejledning i tiden efter ulykken. Dette på trods af, at der eksisterer mange rådgivningsmuligheder hos eks. kommuner, forsikringsselskaber og politi. Mange ulykkesramte efterspørger derfor én vej ind i systemet og et vejledningstilbud, der har fokus på det hele menneske. På baggrund af dette etablerer PTU en uvildig vejledningsinstans bestående af professionelle vejledere, som skal yde HVOR ER VI NU? Vi er ved at gennemføre forundersøgelse blandt centrale aktører på trafikskadeområdet. Vi har indsamlet viden fra andre vejledninger Kræftens Bekæmpelse, Børns Vilkår og Scleroseforeningen. Vi kortlægger eksisterende vejledningstilbud både lokalt og nationalt. Vi opbygger et registrerings- og telefonsystem. Vi ansætter vejledere og studentermedhjælpere, der bliver en del af et samlet team med PTU s socialrådgivere fra Rødovre og Aarhus.

25 25 uafhængig telefonisk vejledning til ulykkesramte samt deres pårørende. Vejledningen skal fungere som en koordinerende enhed på tværs af de institutioner i samfundet, der yder rådgivning til ulykkesramte, således at den ulykkesramte får et overblik over egen situation i tiden efter ulykken. Derudover bliver der også mulighed for at tale med andre ulykkesramte, som har stået i samme situation. Projektet er blevet til i samarbejde med nogle af de helt centrale spillere på trafikområdet i Danmark heriblandt Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU), Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik og Forsikring&Pension. Er du interesseret i at høre mere om vejledningsprojektet, er du velkommen til at kontakte projektchef Mette Lundstrøm på mlj@ptu.dk eller tlf HVAD SIGER PTU S SOCIALRÅDGIVERE OM PROJEKTET Efter at være blevet ramt af en trafikulykke kan hverdagen pludselig være vendt op og ned og præget af kaos. At tale med en udenforstående kan hjælpe med at skabe overblik, og hvis man får råd og vejledning om tilbud og muligheder, kan det hjælpe den trafikulykkesskadede til at komme videre. En socialrådgiver kan hjælpe med at finde rundt i systemet og sørge for, man kommer videre til rette instans. I samarbejde med nogle af landets bedste arkitekter og førende eksperter er Musholm ved at bygge en ny multihal, i ordets vildeste betydning. Den nye multihal bliver et eldorado for dig, som er lidt træt af, at aktiviteter for mennesker med handicap ofte ender med at pakke deltagerne for meget ind i vat. Du kan dyrke alle tænkelige kørestolssportsgrene og bevægelsesaktiviteter. Du kan klatre eller blive hejst op i klatrevæggen. Eller suse tværs gennem rummet i en svævebane. Vores Forvandlingshule kan på et øjeblik transformeres fra schnutzel- og sanserum til en virtuel sportsplads og biograf. Vi får tilgængelig talerstol og scene, og der er gjort noget særligt ud af akustikken, så både musik, teater og møder får optimale vilkår. Rundt om hallen løber en overdækket rampe, som ender i en fantastisk skylounge med udsigt over hav og tage. I umiddelbar tilknytning indretter vi et træningslokale med udstyr, der er tilpasset kørestolsbrugere, gangbesværede og synsbesværede. Udover hallen bygger vi også en spisesal, nyt køkken og 24 nye ferieværelser med fællesstue. Den kommende multihal på Musholm, som åbner den 1. august 2015, sætter nye standarder for ferieoplevelser, handicapidrætsstævner og konferencer med plads til forskelle. Musholmvej 100, 4220 Korsør Tlf musholm@musholm.dk

26 O OPGAVESIDEN // LIVTAG # Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til VINDERE Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev: 1. Karen Bahr 2. Henriksen/Rasmussen 3. Jørgen Sørensen Løsningsord: Navn: Gade: Postnr.: PRÆMIERNE ER: 1. præmie PTU s cd afspænding og mindfulness samt et indkøbsnet 2. præmie en PTU T-shirt 3. præmie et PTU indkøbsnet Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: S M L XL XXL By: LØSNINGEN INDSENDES SENEST DEN 10. AUGUST MEDLEMSMAGASINET LIVTAG FJELDHAMMERVEJ RØDOVRE ELLER PÅ MAIL: PTU@PTU.DK Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab BPA-leverandør Ledsagelse Leverandør af helhedsløsninger til den offentlige sektor Vi står bag dig og er til rådighed med: Støtte, Råd & Vejledning Serviceordninger Vikardækning Løn & Regnskab Arbejdspladsvurdering (APV) og hjælp til medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Fast rådgiver når du har brug for os Adgang til egen IT platform med timeindtastning, vagtplanlægning etc. Formidling og rekruttering af hjælpere Døgnåbent ved akut opståede situationer Mange års erfaring inden for branchen Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed. P.P. Handicapservice ApS INTERNET - Tlf Kontortider: Mandag til torsdag / Fredag

27 STJERNE BEKENDT- GØRELSE PYNT ANONYM STORBY MIS- MYNDIG- HUDPLEJE KONE TILTALE OVRE ASIATEN BEGRÆD LYKKEDES HED KORT- SPILS- UDTRYK INDSIGT 1 GUD DRES- SING LANDS- FOR- VISNING BRANCHE SKAK- TRÆKKET FORE- STÅENDE GED HØRFRØ- VÆSKE VÅDE- SKUD POLI- TIKER VINTER- SJOV PLAG- SOMT VÆSEN DRAGT CHASSIS MAGMA KØRE- TØJER SÅ LÆNGE BLOMST STIRRE NABOER RYG- SÆKKE 4 DANSK Ø FABELDYR KAP- RONINGS- BÅDE VÆRK- TØJET PIGE LÆGE- MIDLER 2 FRISKT REL. LÆRER FEDT- STOF KOR- RIGERER KORN KLOSTER TOMA- HAVKER 5 DANNER MÆRKE ANNETTE -? HJULDEL MEDEN FLOKKE VANEN MESSING- BLÆSER KÆLE FOR TOGTYPE KOMMER SAMMEN 6 SVIDER REDSKAB ELEVATOR 3 SAGN- VÆSNER TÅGE- HORN KOMPLET STOK- VÆRK VINDSIDE NEPTUNS VÅBEN SPRÆKKE 7 FUGLE- DEL TALLIUM DIREKTØR 8 TAND- LIDELSE LANDE- KODE VANDLØB FUGLE- ART UTVUNG- NE SIGTER MÆGTIG KNUDER 9

28 FOLKETINGSVALG 28 AF Mogens F. Andersen, pressemedarbejder, PTU Folketingsvalg 2015 Folketingsvalget var ved redaktionens afslutning netop udskrevet, og et af de emner, som kommer til at fylde en del i medierne, bliver formentlig social- og sundhedsområdet. Inden for de kommende år kan vi forvente et behov for øgede udgifter og samtidig stram politisk og økonomisk styring af området. Vi bliver flere og flere ældre i samfundet og dermed stiger behovet for pleje, genoptræning og behandlinger. PTU har udvalget fire emner, som vi mener, kan være relevante for PTU s medlemmer at vide mere om inden valget. PTU har spurgt alle partierne i Folketinget om deres holdninger, men det er desværre ikke alle partier, der har villet deltage i denne oversigt. Bemærk, at PTU ikke anbefaler det ene parti frem for det andet parti. Vi vil med oversigten blot forsøge at give dig et overblik over, hvad de deltagende partier mener. Følg med i debatten på nettet Vi har i oversigten på de kommende sider valgt at bringe uddrag af politikernes svar. Du kan læse hele politikernes svar på de forskellige spørgsmål på PTU s hjemmeside: På PTU s facebook-sider og hjemmeside bringer vi også forslag til, hvad du kan spørge en politiker om, hvis du deltager i et valgmøde, skal skrive et læserbrev eller andet. Vi ønsker alle et godt valg.

29 Bemærk: Alle partier i Folketinget er blevet spurgt, men kun nedenstående har ønsket at deltage Beskæftigelsesprocenten for mennesker med handicap er væsentlig lavere end for mennesker uden handicap. Hvordan kan man ændre det? Enhedslisten I stedet for at fokusere enøjet på beskæftigelsesprocenter, synes jeg, det er vigtigt at slå fast, at mennesker er værdifulde uanset arbejdsevne, og at alle skal have ret til et ordentligt forsørgelsesgrundlag. Det er et faktum, som mange politikere gerne vil ignorere, at nogle handicaps gør det umuligt at arbejde, hvis hverdagen skal hænge sammen. Ø A Socialdemokratiet Siden vi overtog regeringsmagten i 2011, har vi arbejdet for at skabe vækst og arbejdspladser. Under Løkke mistede Danmark private arbejdspladser, og vi har sat alle sejl til for at vende den udvikling. Vi kan nu også se, at beskæftigelsen stiger, og det er rigtig glædeligt. Hvis vi skal have alle grupper ind på arbejdsmarkedet, er det afgørende, at vi skaber job. Samtidig har vi lavet en fleksjobreform og afsat midler til at udvikle og afprøve metoder, der understøtter handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet. C Det Konservative Folkeparti Det vil være en kæmpe gevinst både for samfundet, den enkelte handicappede og arbejdsmarkedet, at flere mennesker med handicap kommer i arbejde. Men vi skal ikke glemme den menneskelige gevinst for den enkelte. Den er svært at opgøre men den er måske allervigtigst. O Dansk Folkeparti Jeg tror ikke, at man skal sætte sig fast på noget bestemt antal procentmæssigt, men sætte sig delmål med, at øge procenten gradvist, da der er flere ting, som spiller ind. Der er flere ting, som fx en revidering af afgrænsningscirkulæret, øget brug af tro og love erklæring ved genbevilling af bil, opsættende virkning for mennesker med handicap, øget fokus og bedre uddannelse/ evt. efteruddannelse på jobcenteret og konsulenter, der kan bidrage med at få folk i arbejde.

30 FOLKETINGSVALG Synes du, at det er rimeligt, at man ikke længere kan få dækket sine merudgifter forbundet med sit handicap, når man bliver folkepensionist? Ø Enhedslisten Handicap eller kroniske sygdomme forsvinder jo ikke, bare fordi man når folkepensionsalderen! Så der er tale om rendyrket aldersdiskrimination, som efterlader en del folkepensionister med handicap i dyb fattigdom. Det foreslog Enhedslisten at ændre på så tidligt som i 2001 men desværre har de øvrige partier ikke været lydhøre nok til, at der kunne samles flertal for at bevare merudgiftsydelsen i den tredje alder. A Socialdemokratiet Aldersbegrænsning på handicapkompensation har været diskuteret i folketingssalen og i offentligheden i flere omgange. Selv var jeg ordfører på et beslutningsforslag omkring det i Jeg tror, at det er vigtigt, at man er opmærksom på, at man som folkepensionist kan søge en række tillæg, hvis man har brug for det. Som eksempelvis helbredstillæg, varmetillæg, boligydelse, nedsat licens mm. Det Konservative Folkeparti C Det er en sag, som Det Konservative Folkeparti følger. Tidligere på året stillede jeg en række spørgsmål til socialministeren, blandt andet, om han vil være med til at afskaffe aldersgrænsen, så retten til merudgiftsydelse ikke bortfalder ved pensionsalderen. Dansk Folkeparti Det er et område, jeg gerne vil arbejde for at forbedre. O 3. Vil du arbejde for, at der kommer øget tilgængelighed for mennesker med handicap? Ø Enhedslisten Danmark halter bagud i forhold til mange af de lande, vi normalt sammenligner os med i forhold til fx tilgængelighed til kollektiv trafik og halvoffentlige bygninger. Det vil jeg absolut arbejde for at få ændret, og det kræver selvsagt både en plan og økonomisk prioritering. A Socialdemokratiet For os er det en hel grundlæggende værdi i det danske samfund, at vi alle har de samme muligheder for at udnytte vores potentiale og tage ansvar for eget liv. Det er vigtigt, at vi har fokus på vilkårene for handicappede i forhold til eksempelvis tilgængelighed. Derfor vil vi arbejde for, at en pulje under Landsbyggefonden, der er afsat til at øge tilgængeligheden i almene boliger, gradvis forøges fra 200 til 300 mio. kr. i perioden

31 31 Det Konservative Folkeparti Det Konservative Folkeparti arbejder generelt for, at medborgere med handicap får nemmere ved at deltage i samfundslivet blandt andet gennem øget tilgængelighed. Kollektiv transport, tilgængelighed i offentlige bygninger og det offentlige byrum. C O Dansk Folkeparti Når jeg går til forhandlinger i ministeriet, får jeg altid sat tilgængeligheden på dagsordenen både i boligaftalen fra 2014 og i satspuljeaftalen fik jeg ekstra midler afsat. Jeg vil gerne arbejde for tilgængeligheden også i forhold til den offentlige transport, hvor jeg samarbejder med vores transportordfører om den del. 4. Vil du arbejde for, at der kommer et forbud mod diskrimination af mennesker med handicap? Ø Enhedslisten Selvfølgelig er det ikke i orden at diskriminere på baggrund af hverken handicap, hudfarve, alder, køn eller seksuel orientering! Hverken på caféer eller i døren til et diskotek. I Enhedslisten synes vi, at det er decideret pinligt, at Danmark endnu ikke har indført ordentlig antidiskriminationslovgivning, der også dækker uden for arbejdsmarkedet. Vi arbejder på at få lavet dette om. Det Konservative Folkeparti Jeg er imod en hver form for diskrimination. Hvis en person med handicap afvises alene på grund af dette, er det én gang for meget. Hvis der skal indføres et forbud mod diskrimination af mennesker med handicap, så skal det sikres, at det ikke rammer skævt. C A Socialdemokratiet Diskrimination af enhver slags skal bekæmpes, det er der ingen tvivl om. Også når det gælder diskrimination af handicappede. Det skal vi aldrig acceptere. Regeringen har oprettet en antidiskriminationsenhed, der blandt andet har fået mandat til at arbejde med diskrimination af handicappede. Dansk Folkeparti DF tager afstand fra diskrimination. Vi forestiller os en form for en rettighedslovgivning, som forhindrer, at mennesker med handicap forskelsbehandles. O Fra partierne er det Orla Hav (A), Karina Adsbøl (O), Sarah Glerup (Ø) og Mai Mercado (C), der har besvaret spørgsmålene.

32 PORTRÆT // ALLAN HORN 32 AF Martin Hungeberg FOTO Anita Graversen

33 33 EN NY OPSKRIFT på livet Allan Horn var bare 19 år, da en svær ungdom kulminerede i beslutningen om at sætte sig bag rattet med en promille på 1,15. Det resulterede i en tragisk trafikulykke, hvor den unge mand brækkede ryggen og blev lam fra brystet og ned. Vilkårene for tilværelsen havde pludselig ændret sig markant, og der skulle findes en ny opskrift på livet. 11 år senere er han efterhånden ved at have ingredienserne på plads.

34 PORTRÆT // ALLAN HORN 34 Allan spiller rugby for at koble af og få et pusterum fra hverdagen. Der findes to slags stole i kørestolsrugby. Allan Horns er en angrebsstol, og den befinder han sig godt i. Hans harpiksbefængte handsker har et sikkert greb på de skrånende hjul, mens han foretager frygtløse, eksplosive ridt over det knasende halgulv til træning i Århus Burnouts. Han føler sig hjemme her. I hallens gulblege belysning, hvor de fleste er dømt til et liv i kørestol, men hvor man ikke behøver at tale om, hvad man fejler og hvorfor. "Det er slet ikke nødvendigt. Vi spiller rugby for at koble af og få et pusterum i vores hverdag. Jeg ved, at jeg er god til kørestolsrugby, og det betyder meget for mig at være god til noget," siger Allan Horn. Men det er ikke fordi, 30-årige Allan Horn ikke vil snakke om sig selv og sit handicap. Han ser det faktisk som en afgørende del af at opretholde livskvalitet og som et potent våben i kampen mod den dybtliggende usikkerhed, han gemmer på. Den personlige historie bruger han, når han holder foredrag. Budskabet om ikke at træffe de samme valg, han gjorde som 19-årig, er mejslet ind i hver en sætning. "Spritkørsel er det dummeste, du kan foretage dig. Det er meget vigtigt for mig at signalere," fastslår Allan Horn. Ballademager søgte rammer Han har haft base i Silkeborg siden I sit rummelige hus, hvor der er plads til kørestolen under det massive træbord i stuen, og madvarerne i køkkenet står lavt, så han altid kan nå dem. Er han heldig, kan han endda spotte råvildt ud af vinduet ved skovbrynet bag husets brede terrasse. Her emmer af ro og faste rammer. Noget, Allan Horn altid har søgt. "Jeg har været i vildrede utallige gange i livet, og det kan jeg stadig være til en vis grad. Det er slet ikke sikkert, at det

35 35 havde været anderledes, hvis jeg ikke sad i kørestol," funderer silkeborgenseren. Usikkerheden har alle dage været en blind passager i Allan Horns liv. Den har presset ham til at være spasmageren, ballademageren og den, der forsøgte at slippe af sted med hvad som helst for at få opmærksomhed. Det havde sjældent store konsekvenser. I folkeskolen blev han sat i specialklasse, og han blev hurtigt én af de drenge, landbetjenten i Hammel var klar over, han skulle holde ekstra øje med. "Jeg gik sammen med byens hårde kerne. Det var dem, jeg så op til. Når vi var sammen i weekenden, drak vi os fra sans og samling, og når det skulle være vildere, tog vi stoffer. Inderst inde var jeg bare usikker," forklarer Allan Horn. De to sammenbrud I årene efter folkeskolen var Allan Horn omgivet af sine småkriminelle kammerater, og det blev spændende at snuse til deres miljø på den forkerte side af loven. Mest for at prøve grænser af. Samtidig oplevede han en større nedtur i kærlighedslivet, hvor ungdomskæresten forlod ham til fordel for en anden. Det resulterede i et sammenbrud som 18-årig. "Mine forældre var ude at rejse, så jeg holdt fest i huset. Vi drak ligeså meget, som vi plejede. Om natten, mens de andre sov, slog det mig, at alt i mit liv var gået i stykker. Jeg anede ikke, hvad min fremtid bød på og følte mig ikke god til noget. Så jeg fandt et tykt reb, gik ud i garagen og låste døren indefra. Men jeg kunne ikke gennemføre det, og en kammerat fik sparket døren ind," fortæller silkeborgenseren. Allan Horn kom i kortvarig behandling og var derefter indstillet på at fortsætte i Teknisk Skole og satse på en fremtid som bager. Men psykisk havde han det stadig ikke godt. Bare et år efter, gik det rigtig galt. "Det var i begyndelsen af juli 2003, og jeg var til to fødselsdage på én aften. I den periode drak jeg meget, men holdt mig ædru den første del af aftenen. Alligevel faldt jeg i. Det forhindrede mig dog ikke i at tænke, at jeg kunne sætte mig ind i min bil om morgenen," fortæller han. I sin røde Ford Sierra bevæger Allan Horn sig ud på vejene ved barndomsbyen Hammel. Promillen siger 1,15, og han tordner gennem de hårde sving i retning mod Århus efter sommernattens festligheder. Han har før kørt spritkørsel, og der er jo aldrig sket noget. Men så mister han herredømmet. Bilen skrider ud, inden den torpederer ét af de mange træer i vejkanten i det mennesketomme landskab. Timer senere bliver han fundet. Ryggen er brækket ved femte ryghvirvel, og han har omfattende skader på hovedet. Han bliver skåret fri af bilens sammenmaste karosseri og omgående lagt i koma for at redde livet. Den vigtige sport Det tager sin tid at få udstyret klar til kørestolsrugby. I modsætning til flere af holdkammeraterne har Allan Horn ingen hjælper og klarer selv kørsel til træning, tøjskift, skift til angrebsstolen og fastspænding af kroppen. Han har en nøje defineret rolle på holdet. Som den der joker og vægter det sociale højt. På banen er han den hurtigste i Århus Burnouts. "Jeg er angriber. Den der jorder ind i folk, men som andre også kan jorde ind i. I hallen kan jeg være den vilde Allan. Det giver mig et kick at spille rugby, men også en form for sikkerhed. Det har jeg brug for. Ser jeg rundt på mine holdkammerater, er jeg virkelig imponeret over dem. Mange af dem har det jo langt hårdere end mig, og det sætter tingene i perspektiv," forklarer Allan Horn. Et aktivt liv er en af de vigtigste ingredienser i Allans nye tilværelse.

36 PORTRÆT // ALLAN HORN 36 "Det er vigtigt for mig at få set verden. Jeg har været flere steder i Europa gennem sporten, og jeg har rejst i Thailand og USA med venner. Jeg vil ikke lade mig begrænse, fordi jeg sidder i kørestol." Et aktivt liv har været én af de vigtigste ingredienser i opskriften på hans nye tilværelse. Rugby er en fast bestanddel, men det er ikke udelukkende i det gulblege hallys, han ynder at få pulsen op. I 2008 fik han øjnene op for paracykling, og to år senere erhvervede han sig en liggecykel. "Cykling har bragt meget godt med sig. Den gav mig en ny seriøsitet i livet, og jeg tabte mig meget. Jeg nåede endda med til VM i Roskilde på et wildcard," fortæller Allan Horn. Selvom han deltog på højeste hylde ved VM, var modstanden i hans klasse for stor, og skader har gjort, at han ikke længere bruger samme tid på cyklen. I stedet samler han på de oplevelser, han får via sine to sportsgrene. "Det er vigtigt for mig at få set verden. Jeg har været flere steder i Europa gennem sporten, og jeg har rejst i Thailand og USA med venner. Jeg vil ikke lade mig begrænse, fordi jeg sidder i kørestol," uddyber han. Endte i samme rille I en måned lå 19-årige Allan Horn i koma efter den skæbnesvangre køretur. Han slog øjnene op på sygehuset i Århus til et markant forandret liv, og det ville være oplagt at tro, at han herefter ville bryde med sin vilde tilværelse og omgangskreds. Men sådan gik det ikke. Tværtimod. Han søgte instinktivt tilbage i samme rille som før ulykken. "Det var stadig der, jeg følte mig bedst tilpas. Når jeg så på de andre kørestolsbrugere, jeg genoptrænede med, tænkte jeg, at vi absolut intet havde tilfælles. Men det betød sådan set ingenting, for jeg skulle jo bare være der i et par uger, indtil jeg kunne rejse mig og gå," fortæller Allan Horn 11 år efter ulykken. Lægerne havde nemlig fortalt ham, at de ikke kunne sige med sikkerhed, om han en dag ville få følelse i benene igen. "Derfor kæmpede jeg som en sindssyg for, at jeg ikke skulle sidde i kørestol resten af mit liv. Det var et mål, jeg kunne forholde mig til og fokusere på. Jeg blev faktisk mindre rastløs, end jeg havde været før ulykken," siger Allan Horn. Men udenfor genoptræningen manglede tingene stadig at falde på plads for den unge silkeborgenser, der mindes en episode, som ændrede hans syn på livet radikalt: "Jeg var til fest med en anden kørestolsbruger to eller tre år efter ulykken. Vi sniffede os begge helt blå i hovedet, og

37 37 han tog også nogle piller. Bagefter slog det fuldstændig klik for ham, og jeg blev sgu bange. Hvad var det lige, der skete? Og han sad endda i kørestol som mig. Der besluttede jeg, at det var ikke der, jeg hørte hjemme. Det var et vendepunkt, og jeg har ikke rørt stoffer siden". Skyldfølelsen nager stadig I hverdagen er Allan Horn i fleksjob, inden han kører hjem til naturidyllen i Silkeborg eller til træning i rugbyklubben i Århus. På bundlinjen fremgår det, at han trives, hvor han er. "Jeg vil blive her i huset, til jeg er 65. For jeg kan ikke finde noget bedre sted at bo. Her er så roligt, og jeg kan være fuldstændig mig selv," forklarer han. Selvom han nyder omgivelserne og rammerne, har det også bagsider at være alene med fantomsmerter og tanker. "Når jeg ligger i min seng om aftenen, kan jeg hurtigt komme til at tænke, hvad meningen med alt det her er. Der lurer en skyldfølelse. Overfor mig selv, men især overfor min familie og venner. Jeg har fået så meget kærlighed af dem, og de havde selvfølgelig ikke regnet med, at det var sådan her, det skulle gå for mig," siger Allan Horn og fortsætter: "Det er et hårdt liv, men jeg accepterer det, jeg har. Alle kan jo se, hvad ulykken har haft af konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at jeg kan fortælle andre, hvor dumt det er at blande køretøjer og alkohol." Som ambassadør for Rådet for Sikker Trafik holder han foredrag på skoler tre-fire gange om måneden. I fremtiden vil han fokusere endnu mere på at fortælle sin historie til unge. "Det betyder meget, at jeg kan give noget videre. Jeg er blevet bedre til at tale om min situation, og i dag giver det mig mit største kick, når jeg står foran mennesker og holder foredrag. For jeg føler, at jeg rykker ved noget. Kan det være medvirkende til at redde bare én fra at køre spritkørsel, vil det være det hele værd," slutter Allan Horn. "Det er et hårdt liv, men jeg accepterer det, jeg har. Alle kan jo se, hvad ulykken har haft af konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at jeg kan fortælle andre, hvor dumt det er at blande køretøjer og alkohol."

38 38 AF Kira S. Orloff, journalist, PTU Arbejdslivet med en rygmarvsskade Den europæiske sammenslutning for rygmarvsskadede (ESCIF) holdt i dagene maj sin 10. konference i Brno i Tjekkiet. Temaet var tilknytning til arbejdsmarkedet efter en rygmarvsskade, og oplægsholdere fra forskellige europæiske lande var inviteret til at præsentere erfaringer og forskning på området. Det er sundt at arbejde. Mennesker i arbejde lever typisk længere, har bedre selvværd og et bedre socialt liv. Desværre går det ofte ud over tilknytningen til arbejdsmarkedet, når man får en rygmarvsskade. Det fortalte den hollandske professor, Marcel Post, der fremlagde resultaterne af forskningsprojektet, ILIAS (International Labour market Assessment In SCI). Projektet blev startet af ESCIF i 2008 og er et samarbejde mellem forskere fra Schweiz, Norge, Holland og Danmark. ILIAS har forsøgt at afdække, hvorfor nogle mennesker med en rygmarvsskade vælger at arbejde, mens andre vælger det fra, og hvilke konsekvenser det har for helbred, indkomst, og social integration mennesker med rygmarvsskade fra de fire europæiske lande har deltaget i forskningsprojektet ved at besvare et omfattende spørgeskema. Resultaterne viser et tydeligt fald i tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en rygmarvsskade, og at de, der er i arbejde, arbejder færre timer, end de gjorde før deres skade. Professor Marcel Post fortalte, at der i undersøgelsen stort set ingen forskel er mellem de fire lande, og at beskæftigelsesgraden i denne undersøgelse er høj i forhold til tidligere undersøgelser. DANMARK FØR SCI 89% EFTER SCI 54% SCHWEIZ FØR SCI 84% EFTER SCI 55% Hvad er ESCIF? HOLLAND FØR SCI 88% EFTER SCI 52% NORGE FØR SCI 88% EFTER SCI 52% Serbien blev netop optaget i ESCIF på årets konference, og dermed består ESCIF af medlemmer fra 30 interesseorganisationer fra 25 europæiske lande. For Danmark er både RYK og PTU medlem af ESCIF. ESCIF blev stiftet i marts 2006 i Nottwil, Schweiz. Idéen med organisationen er at fremme livskvaliteten for mennesker med rygmarvsskader i Europa gennem vidensog erfaringsudveksling samt vejledning om best practice inden for behandling og rehabilitering. På ESCIF s hjemmeside kan du finde mere information om organisationens arbejde:

39 39 Arbejdstræning er afgørende Samtidig fortalte Marcel Post, at undersøgelsen tydeligt viser at de, der er motorisk uafhængige og har et godt helbred også har en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er ingen tvivl om, at der er mange fordele ved at arbejde, fastslog Marcel Post og uddybede: Det at arbejde handler ikke kun om at tjene penge, men også om mange andre ting som at være uafhængig, have et godt selvværd og et godt socialt liv. En af de faktorer, der spiller en væsentlig rolle for om en person med rygmarvsskadet kommer tilbage på arbejdsmarkedet, er arbejdstræning. Arbejdstræning skal være en integreret del af rehabiliteringen, og der er stor plads til forbedring på det område. I mange tilfælde er det ikke en del, der prioriteres ret højt sagde Marcel Post. Præsident for ESCIF, Jane Horsewell, fremhævede, at der i Danmark høj grad er brug for et tættere samarbejde mellem professionelle inden for rygmarvsskader og kommunerne. Her kunne de enkelte organisationer måske spille en vigtig rolle. Lige nu er der stort set ingen arbejdstræning på de to rehabiliteringscentre i Danmark. Den foregår i kommunerne, hvor de ikke har forstand på SCI. Der er virkelig noget at arbejde med. Et af ESCIF s nuværende projekter handler netop om at komme med nogle anbefalinger til, hvad de enkelte medlemsorganisationer kan bidrage med for at integrere rygmarvsskadede på arbejdsmarkedet. Nyt opslagsværk om rygmarvsskader På det årlige møde i den internationale sammenslutning af rygmarvsskadede, ISCoS, blev den nye bog ISCoS Textbook on Comprehensive Management of Spinal Cord Injuries præsenteret. En lang række professionelle fra det meste af verden har leveret input til bogen, der er tænkt som en guide til alle, som arbejder med rygmarvsskadede, til at give den bedste behandling. Mere information om bogen skulle inden længe blive tilgængelig på I sammenhæng med bogen har ISCoS udviklet websitet Vil du vide mere om kongressen? Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om, hvad der skete på årets ESCIF kongres, kan du inden længe se videooptagelser af de enkelte præsentationer og Power Point præsentationerne på Succesfuld integration af mennesker med rygmarvsskade Et projekt under ESCIF Hvad kan den enkelte organisation bidrage med for at fremme integrationen af rygmarvsskadede i samfundet? Det spørgsmål ønsker man i ESCIF at give et bud på, og i sommeren2014 blev der derfor nedsat en række arbejdsgrupper under ESCIF. I grupperne sidder repræsentanter fra forskellige europæiske lande, der arbejder med følgende emner: Uddannelse og arbejde Livskvalitet Familiens roller Social- og fritidsaktiviteter Hjælpemidler De fem arbejdsgrupper er i gang med at indsamle viden og erfaringer, og når arbejdet afsluttes i 2016 vil resultatet være en række anbefalinger til medlemsorganisationerne i ESCIF om, hvad de kan gøre for at forbedre livskvaliteten for mennesker med en rygmarvsskade.